Henvendelse af 23/10 fra FSTB - Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn

Tilhører sager:

Aktører:


    Notat om beslutningsforslag B12.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b12/bilag/1/2925944.pdf

    www.fstb.dk
    fstb@fstb.dk
    @foreningenFSTB
    @fstb_dk
    83379
    Side 1
    22-10-2024
    Notat om beslutningsforslag B12
    FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn ser på beslutningsforslag B12 med både
    bekymring og undren. Bekymring, da et forslag om at fratage børn og unge mulighed for at opsøge
    lægehjælp på egen hånd, selvsagt ikke er til de unges bedste. Undren da forslagsstillernes ønske om
    at sikre inddragelse af de 15-17-åriges forældre i en sundhedsfaglig beslutning, allerede er beskrevet,
    muliggjort og efterlevet i den gældende version af Sundhedsloven. Forslaget bliver derfor
    unødvendigt for sit eget formål uden at bidrage med andet end en forringelse af de unges retsstilling.
    En sådan afvigelse fra de generelle regler og retningslinjer, bør ske på grundlag af evidens og
    væsentlige argumenter, hvilket ikke er tilfældet med beslutningsforslag B12.
    Kønsbekræftende sundhedsfaglig hjælp til 15-17-årige ved kønsidentitetsforhold betragtes af
    Sundhedsstyrelsen som et højt specialiseret sundhedsfagligt område og er således reguleret og
    rammesat af Sundhedsstyrelsen, der løbende overvåger området og fastsætter retningslinjer for
    udredning og behandling [1]. Konkret varetages området vedrørende børn og unge af Rigshospitalet i
    København, der samvittighedsfuldt og omhyggeligt udfører opgaven med at rådgive og udrede efter
    henvisning fra egen læge og i nøje udvalgte tilfælde, behandle de unge, på tydelig indikation efter
    grundig udredning og afklarende samtaler. Det multidisciplinære team af læger og
    sundhedsprofessionelle tager opgaven med at afsøge kontraindikatorer meget alvorligt, når de
    udreder for indikation for behandling. Rigshospitalet oplyser at de i tvivlstilfælde blandt lægerne,
    hellere undlader at behandle den unge og se tiden an, end at igangsætte selv den fuldt reversible del
    af behandlingen. En overvældende del af de unge mennesker, der henvises til udredning gennem
    egen læge, afvises behandling med begrundelse om forsigtighedsårsager fra lægernes side. Der er
    således intet, der tyder på at der skulle være et problem med unge sundhedssøgende mellem 15-17
    år, der modtager behandling uden grundlag. Tværtimod rapporterer mange transkønnede unge om
    en utilgængelighed af den sundhedsfaglige behandling, som de ellers har brug for, hvilket sætter sig
    spor i deres mentale sundhed.
    Når lægerne sammen med den unge og dennes forælder eller værge når frem til, at de
    sundhedsmæssige fordele ved en behandling overstiger eventuelle risici, er det altid på et oplyst
    grundlag og ofte efter flere års udredning. Desværre sker det af og til at en
    forældremyndighedsindehaver til den unge, af forskellige årsager ikke ønsker den unge, modtager
    den sundhedsfaglige hjælp som vedkommende ellers har brug for og efterspørger. Det er derfor
    positivt at sundhedslovens §17 giver 15-17-årige mulighed for selv, at give informeret samtykke til en
    eventuel behandling. I yderste konsekvens uden om forældrene, med de bemærkninger om
    inddragelse af forældremyndighedsindehaver, som også står anført i §17, samt lægens ansvar, der
    ligeledes fremgår af Sundhedsloven.
    At fratage modne unge mulighed for at opnå den nødvendige sundhedsbehandling, ved at give
    forældre, der måske på grund af manglende oplysning, ikke varetager barnets bedste, mulighed for
    at trumfe lægevidenskaben og barnets grundlæggende rettigheder, vil selvsagt kun være til skade for
    Offentligt
    B 12 - Bilag 1
    Sundhedsudvalget 2024-25
    www.fstb.dk
    fstb@fstb.dk
    @foreningenFSTB
    @fstb_dk
    83379
    Side 2
    22-10-2024
    de unges helbred og retsstilling samt åbne mulighed for negativ social kontrol og påførelse af skade
    på børn og unge.
    Internationale undersøgelser og sundhedsfaglige vejledninger, finder at unge med en vedholdende,
    konsistent og insisterende oplevelse af at være et bestemt køn, opnår en væsentligt bedre sundhed,
    når de bliver taget alvorligt og modtager relevant sundhedsfaglig hjælp, end de der bliver nægtet
    den[2]–[8]. Omvendt ses at, når forældremyndighedsindehaver eller offentlig myndighedspersoner
    med begrundelse i egne filosofiske eller moralske betragtninger handler imod barnets bedste, ved at
    fratage det muligheden for sundhed og lægefaglig hjælp, har det en voldsomt negativ effekt på den
    unges helbred, der kan sætte sig spor langt ind i voksenlivet[9]–[12].
    Frem for at vedtage beslutningsforslag B12, der vil føre til øget social kontrol, samt reduktion af
    unges trivsel, sundhed og retsstilling, bør Folketinget arbejde for øget psykosocial støtte og hjælp til
    unge og familier, hvor forældrene af hensyn til egne filosofiske betragtninger eller mistro til
    videnskab og lægekundskab, viser sig villige til at fratage deres egne børn muligheden for at vokse op
    i sundhed og trivsel.
    Med venlig hilsen
    Helge Sune Nymand
    Forperson, FSTB – Foreningen for støtte til Transkønnede Børn
    www.fstb.dk
    fstb@fstb.dk
    @foreningenFSTB
    @fstb_dk
    83379
    Side 3
    22-10-2024
    [1] Sundhedsstyrelsen, “Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitets-forhold,” 2018.
    [2] G. R. Bauer, M. L. Lawson, and D. L. Metzger, “Do Clinical Data from Transgender Adolescents
    Support the Phenomenon of ‘Rapid Onset Gender Dysphoria’?,” J. Pediatr., vol. 243, no. 0, pp.
    224-227.e2, Apr. 2022.
    [3] E. Coleman et al., “Standards of Care for the Health of Transgender and Gender Diverse
    People, Version 8,” Int. J. Transgender Heal., vol. 23, no. sup1, pp. S1–S259, Aug. 2022.
    [4] D. M. Tordoff, J. W. Wanta, A. Collin, C. Stepney, D. J. Inwards-Breland, and K. Ahrens,
    “Mental Health Outcomes in Transgender and Nonbinary Youths Receiving Gender-Affirming
    Care,” JAMA Netw. Open, vol. 5, no. 2, 2022.
    [5] N. M. Wittlin, L. E. Kuper, and K. R. Olson, “Mental Health of Transgender and Gender Diverse
    Youth,” Annu. Rev. Clin. Psychol., vol. 19, no. 1, pp. 207–232, May 2023.
    [6] K. R. Olson, L. Durwood, M. Demeules, and K. A. McLaughlin, “Mental health of transgender
    children who are supported in their identities,” Pediatrics, vol. 137, no. 3, 2016.
    [7] A. Pullen Sansfaçon, D. Medico, F. Suerich-Gulick, and J. Temple Newhook, “‘I knew that I
    wasn’t cis, I knew that, but I didn’t know exactly’: Gender identity development, expression
    and affirmation in youth who access gender affirming medical care,” Int. J. Transgender Heal.,
    vol. 21, no. 3, 2020.
    [8] J. Taylor, R. Hall, T. Langton, L. Fraser, and C. E. Hewitt, “Care pathways of children and
    adolescents referred to specialist gender services: A systematic review,” Arch. Dis. Child.,
    2024.
    [9] A. Klein and S. A. Golub, “Family rejection as a predictor of suicide attempts and substance
    misuse among transgender and gender nonconforming adults,” LGBT Heal., vol. 3, no. 3, 2016.
    [10] S. L. Katz-Wise, D. Ehrensaft, R. Vetters, M. Forcier, and S. B. Austin, “Family Functioning and
    Mental Health of Transgender and Gender-Nonconforming Youth in the Trans Teen and
    Family Narratives Project,” J. Sex Res., vol. 55, no. 4–5, 2018.
    [11] F. Falck and R. Bränström, “The significance of structural stigma towards transgender people
    in health care encounters across Europe: Health care access, gender identity disclosure, and
    discrimination in health care as a function of national legislation and public attitudes,” BMC
    Public Health, vol. 23, no. 1, 2023.
    [12] J. L. Turban, K. L. Kraschel, and I. G. Cohen, “Legislation to Criminalize Gender-Affirming
    Medical Care for Transgender Youth,” JAMA - Journal of the American Medical Association,
    vol. 325, no. 22. 2021.