REU alm. del - svar på spm. 1551 om ministen vil bede Indsamlingsnævnet om at tilvejebringe en vurdering af fordele og ulemper ved at tillade almennyttige fonde og foreninger at tilbyde borgere at blive faste støtter på samme vilkår, som organisationerne i dag kan tilbyde borgerne at blive medlemmer

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1551 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1551 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Schaumburg-Müller
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 25. oktober 2024
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Helene Fussing Clausen
Sagsnr.: 2024-12341
Dok.: 3450303
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1551
Retsudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1551 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om han vil bede
Indsamlingsnævnet om at tilvejebringe en vurdering af fordele
og ulemper ved at tillade almennyttige fonde og foreninger at
tilbyde borgere at blive faste støtter på samme vilkår, som
organisationerne i dag kan tilbyde borgerne at blive
medlemmer?”
Svar:
1. Hvervning af medlemmer eller donorer til en forening eller organisation
anses ikke for at være en indsamling i indsamlingslovens forstand, hvorfor
dette ikke kræver en tilladelse fra Indsamlingsnævnet. En forudsætning
herfor er dog, at der er tale om et reelt medlemskab eller lignende, hvor den
pågældende modtager en modydelse fra organisationen, f.eks. i form af
adgang til organisationens generalforsamling eller andre medlems- og
donorydelser.
Der vil derimod som udgangspunkt være tale om en indsamling i
indsamlingslovens forstand, hvis kontingentet ikke modsvares af en reel
modydelse, og således alene må anses som et støttebidrag til en forenings
virke eller formål. Afgrænsningen heraf beror på en konkret vurdering.
Hvis medlemshvervning konkret må betragtes som en omgåelse af
forbuddet mod gadeindsamling eller husindsamling, vil situationen skulle
behandles som en indsamling, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 142 som
fremsat, side 36.
Medlemshvervning ved personlig eller telefonisk henvendelse skal foregå i
overensstemmelse med god indsamlingsskik, jf. indsamlingslovens § 8, stk.
1, jf. § 1, stk. 2. Det indebærer navnlig, at der skal udvises respekt for
bidragyderens integritet og handlefrihed, ligesom der skal være åbenhed om
indsamlerens egen organisations formål, ledelse og økonomi.
2. Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at der spørges til en
vurdering af fordele og ulemper ved en ordning, hvor almennyttige fonde
og foreninger kan hverve faste støtter uden en indsamlingstilladelse,
herunder ved personligt og telefonisk at opsøge borgerne.
Side 3/3
Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1550 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg, hvor der til brug for denne besvarelse er
indhentet en udtalelse fra Civilstyrelsen, der fungerer som sekretariat for
Indsamlingsnævnet. Det bemærkes i den forbindelse, at en ordning, hvor
almennyttige fonde og foreninger vil kunne hverve faste støtter uden en
indsamlingstilladelse, vil være endnu mere vidtgående end den ordning,
som Civilstyrelsen har forholdt sig til.


Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 1550 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1550 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Schaumburg-Müller
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 25. oktober 2024
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Helene Fussing Clausen
Sagsnr.: 2024-12340
Dok.: 3450296
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1551
Retsudvalget 2023-24
Side 2/5
Spørgsmål nr. 1550 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, i forlængelse af svar på REU alm. del –
spørgsmål 1379, hvor ministeren angiver, at hensynet til at
beskytte borgerne mod at blive opsøgt af indsamlende
organisationer vejer tungt, og at Indsamlingsnævnet af samme
årsag fører tilsyn med indsamlinger, forholde sig til muligheden
for, at almennyttige fonde og foreninger får samme mulighed
for at tilbyde faste støtter (dvs. personer der støtter med et
kontinuerligt bidrag) i løbende hus- og gadeindsamling som
medlemskaber? Dette bør selvfølgelig ske med tilladelse og
under samme tilsyn som andre indsamlinger af
indsamlingsnævnet, samt koordinering og etiske retningslinjer
som medlemshvervning i dag.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:
”1. Civilstyrelsen, der er sekretariat for Indsamlingsnævnet,
forstår spørgsmålet således, at der spørges til en ordning, hvor
det skal være muligt for almennyttige fonde og foreninger at
opnå tilladelse fra Indsamlingsnævnet til at foretage løbende
hus- og gadeindsamling med henblik på at hverve faste støtter,
der ikke opnår status som medlemmer. Civilstyrelsen forstår
”løbende” således, at det skal være muligt at foretage hyppige,
f.eks. ugentlige, hvervninger af faste støtter.
2. Indsamlingsloven indeholder ikke særlige regler for
almennyttige fonde og foreninger. Fonde og foreninger kan som
andre juridiske og fysiske personer opnå en etårig
indsamlingstilladelse efter indsamlingslovens § 3.
Organisationer, der har eksisteret i mindst tre år, og som er
godkendt efter ligningsloven som berettiget til at modtage
gaver, der kan fradrages ved indkomstopgørelsen, kan
endvidere opnå en treårig indsamlingstilladelse efter lovens § 4.
De organisationer, der kan opnå en treårig indsamlingstilladelse,
er navnlig almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
foreninger, fonde, institutioner mv. og religiøse samfund, som
er godkendt efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3.
3. Indsamlingslovens §§ 5 og 6 indeholder særlige regler om
hus- og gadeindsamling, som indebærer, at sådanne
indsamlinger som udgangspunkt ikke må finde sted.
Side 3/5
Ved husindsamling forstås dør-til-dør-indsamlinger og
telefoniske henvendelser med opfordringer til at støtte et
bestemt formål. Ved gadeindsamling forstås en indsamling,
hvor der rettes personlig henvendelse til befolkningen på åben
gade eller andre offentlige steder.
Indsamlingsnævnet kan dog efter ansøgning meddele tilladelse
for op til tre år ad gangen til foretagelse af én årlig
landsdækkende eller geografisk afgrænset husindsamling eller
én enkeltstående husindsamling, som iværksættes på baggrund
af en særlig begivenhed, hvis betingelserne i § 5, stk. 3, nr. 1-3,
er opfyldt, jf. indsamlingslovens § 5, stk. 3. Det indebærer, at
indsamleren skal have tilladelse efter § 4, stk. 1, at indsamleren
kan sandsynliggøre, at der ved indsamlingen indbringes et godt
indsamlingsresultat, og at indsamleren har den fornødne
folkelige forankring.
De særlige regler om hus- og gadeindsamlinger er udtryk for en
afvejning af hensynet til befolkningen over for hensynet til de
indsamlende organisationers mulighed for at samle penge ind til
velgørende formål. Der er således taget hensyn til, at hus- og
gadeindsamlinger kan virke generende for de personer, som
ikke ønsker at yde bidrag, f.eks. fordi de forstyrres i andre
gøremål. En person kan desuden føle sig presset til at yde et
bidrag, fordi der kan være et ubehag ved at afvise en indsamler.
Hertil kommer, at husindsamlinger forstyrrer privatlivets fred,
idet befolkningen opsøges personligt på deres private bopæl
eller ved opringning pr. telefon eller lignende, jf. betænkning nr.
1532/2012 om indsamlinger, side 96 og 102-103.
Som resultat af den ovennævnte hensynsafvejning rummer
indsamlingsreglerne i dag begrænsede muligheder for at
foretage hus- og gadeindsamling, idet muligheden herfor dog
ikke er afskåret helt.
4. Civilstyrelsen vurderer, at en ordning, hvor det skal være
muligt at opnå tilladelse fra Indsamlingsnævnet til at foretage
løbende hus- og gadeindsamling med det formål at hverve faste
støtter, der ikke opnår status som medlemmer, vil kunne
indebære umiddelbare økonomiske fordele for indsamlerne. Det
er dog samtidig Civilstyrelsens vurdering, at en ordning med
tilladelse til at hverve faste støtter ved løbende hus- og
gadeindsamlinger vil indebære en stor stigning i antallet af hus-
og gadeindsamlinger og dermed i antallet af uanmodede
henvendelser, som borgerne vil blive mødt af både i deres hjem,
telefonisk, og når de færdes i det offentlige rum. Det potentielt
store antal hus- og gadeindsamlinger vil efter Civilstyrelsens
vurdering endvidere være uoverskueligt for borgerne, idet
borgerne i ringere grad vil vide, hvilke organisationer de kan
forvente at blive opsøgt af i det offentlige rum og på bopælen.
Side 4/5
En ordning som den foreslåede må i den forbindelse også
forventes at svække transparensen for borgeren omkring hvem
eller hvad, pågældende egentlig donerer til.
En ordning med tilladelse til at hverve faste støtter ved løbende
hus- og gadeindsamlinger må efter Civilstyrelsens vurdering – i
forlængelse af ovenstående – ligeledes forventes at forstærke
risikoen for, at indsamlingsområdet bliver brugt til at skaffe
midler til terrorfinansiering.
Det fremgår således af Den Nationale Risikovurdering af
Terrorfinansiering, som er udarbejdet af Politiets
Efterretningstjeneste i januar 2024, at risikoen for
terrorfinansiering på nonprofit-området er høj, og at det skyldes,
at der er netværk i Danmark med evne og vilje til at fremskaffe
midler gennem bl.a. indsamlinger til støtte for terrorbevægelser
eller til støtte for terrorlignende aktiviteter.
Indføres der en ordning med mulighed for med tilladelse fra
Indsamlingsnævnet at hverve faste støtter ved løbende hus- og
gadeindsamlinger, vil der være tale om en forøgelse af
Indsamlingsnævnets myndighedsopgaver. Dels ved et øget antal
ansøgninger til nævnet, dels et øget antal klager vedrørende
overtrædelse af retningslinjerne for god indsamlingsskik. Det vil
endvidere indebære et øget behov for tilsyn og kontrol af
indsamlingerne og regnskaberne herfor.
Det er endelig Civilstyrelsens vurdering, at det vil indebære en
risiko for, at konkurrencen på indsamlingsområdet bliver så stor,
at det vil udvande den umiddelbare økonomiske fordel for
indsamlerne ved, at de kan hverve faste støtter ved hus- eller
gadeindsamling. Der er således risiko for, at en forhøjet
indsamlingsfrekvens på gaden, ved folks bopæl samt telefonisk
vil kunne få en negativ effekt på borgernes motivation til at yde
bidrag grundet hyppige uanmodede henvendelser.”
Jeg har stor sympati for de mange foreninger, fonde mv., som arbejder for
at støtte almennyttige formål. Jeg mener dog også, at de hensyn der ligger
bag indsamlingsreglerne, herunder begrænsningen i adgangen til at foretage
hus- og gadeindsamlinger, er tungtvejende. Disse regler giver mulighed for,
at Indsamlingsnævnet kan føre tilsyn med, hvem der samler penge ind i
Danmark, og reglerne er samtidig med til at beskytte borgerne mod at blive
opsøgt – både personligt og telefonisk – af indsamlende organisationer i et
omfang, som kan virke generende.
Side 5/5
Det er min opfattelse, at de nuværende indsamlingsregler er
hensigtsmæssige og udtryk for en rimelig balance mellem de forskellige
involverede hensyn.