KIU alm. del - svar på spm. 48 om, hvor mange anerkendte trossamfund der ikke har revisorpåtegnet deres senest aflagte regnskab
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KIU alm. del (Spørgsmål 48)
Aktører:
Svar på KIU alm. del spm. 48.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kiu/spm/48/svar/2081076/2925797.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af 27. september 2024 (KIU alm. del – spørgsmål 48) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Vil ministeren oplyse, hvor mange anerkendte trossamfund der ikke har revi- sorpåtegnet deres seneste aflagte regnskab? Svaret bedes opdelt på religion.” Svar: Alle anerkendte trossamfund og evt. tilhørende menigheder er i medfør af § 21 i lov om trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven) forpligtet til årligt at udarbejde og indberette et årsregnskab og oplysninger om donationer til Trossamfundsregistret. Årsregnskabet og oplysningerne om donationer er efter indberetningen til Trossamfundsregistret offentligt tilgængelige. Tros- samfundsregistret blev oprettet som led i implementeringen af trossamfunds- loven, der trådte i kraft 1. januar 2018. Kravet om indberetning af årsregnskab og donationsoplysninger blev ligeledes indført med trossamfundsloven. For- målet er at skabe større åbenhed og gennemsigtighed om trossamfundenes økonomi og organisation. Årsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i årsregn- skabsloven og skal som minimum aflægges i overensstemmelse med reglerne for regnskabsklasse A. Årsregnskabet skal derudover indeholde oplysninger om det samlede beløb, trossamfundet henholdsvis menigheden har modtaget som donationer i regnskabsåret. Det er ikke et krav i årsregnskabsloven, at der medvirker en godkendt revisor ved udarbejdelse af en årsrapport for virksomheder og foreninger i regnskabs- klasse A. Hvis en godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæ- ring til årsrapporten, skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i denne. Det er ikke muligt at foretage et dataudtræk fra Trossamfundsregistret med oplysninger over antallet af årsregnskaber med revisorpåtegning fordelt på re- ligion. Oplysningerne om revisorpåtegning vil dog som nævnt være tilgængelig som en del af oplysningerne i det enkelte årsregnskab, hvis der har medvirket en revisor. By-, Land- og Kirkeministeriet er i gang med det årlige stikprøvetilsyn med års- regnskaber og oplysninger om donationer for 2022. Ministeriet har udtaget 81 trossamfund og menigheders årsregnskab og oplysninger om donationer til til- syn. Dette svarer til 20 % af det samlede antal anerkendte trossamfund og me- nigheder, der har indberettet årsregnskab og oplysninger om donationer for 2022 til Trossamfundsregistret. En manuel gennemgang af årsregnskaberne udtaget til tilsynet viser, at 58 årsregnskaber ikke er revisorpåtegnet svarende til 72 % af de udtagne årsregnskaber. De 58 årsregnskaber fordeler sig sådan, Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post km@km.dk Akt nr.: 431221 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 25. oktober 2024 Folketingets Kirkeudvalg Lov@ft.dk Offentligt KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 48 Kirkeudvalget 2023-24 Akt nr.: Side 2 at 34 af disse er fra kristne trossamfund, 10 er fra islamiske trossamfund, 7 er fra buddhistiske trossamfund, 1 er fra et hinduistisk trossamfund, mens 6 er fra øvrige trossamfund. Morten Dahlin / Jens-Christian Hedegaard Holm