Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/1
Ministeren
Dato
25-10-2024
J nr. 2024-3338
Akt-id 511474
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter hørings-
svarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring
af biobrændstofloven (Støtte til fremme af grønne drivmidler i transportsektoren
m.v.).
Formålet med lovforslaget er indsættelsen af bemyndigelse i biobrændstofloven
til, at ministeren bl.a. kan yde støtte til grøn luftfart som følge af aftalen om grøn
luftfart i Danmark af 15. december 2023.
Lovforslaget har tidligere være en del af lovforslag om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven og lov om gasforsyning (Gen-
nemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende energi og grønne brænd-
stoffer m.v. samt støtte til grøn luftfart,) men er efter den offentlige høring blevet
opdelt i et nyt selvstændigt lovforslag.
Lovforslaget var i høring fra den 26. juni 2024 til den 22. august 2024. Hørings-
notatet og høringssvarene er vedlagt.
Høringen har i korte træk ikke givet anledning til materielle ændringer af lov-
forslaget. Høringssvarene har gennemgående vist opbakning til lovforslaget,
herunder opbakning til indsættelsen af en bred fremtidssikret lovhjemmel, der
kan bruges til udmøntning af fremtidige politiske aftaler om støtte af grønne driv-
midler m.v.
Lovforslaget fremsættes den 25 oktober 2024.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
L 67 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25


Side 1/4
Høringsnotat vedrørende forslag til Lov om ændring af
biobrændstofloven (Støtte til grøn luftfart m.v.)
Forslag til lov om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af
drivhusgasser (biobrændstofloven), lov om fremme af vedvarende energi, lov om
gasforsyning og lov om elforsyning (Gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende
energi og grønne brændstoffer til transportsektoren m.v. samt støtte til grøn luftfart) blev
sendt i ekstern høring den 28. juni 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den 22. august
2024.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør opmærksom på, at lovforslaget bliver opdelt
med henblik på fremsættelsen i Folketinget, hvorefter lovforslag om støtte til grøn luftfart
m.v. vil udgøre et selvstændigt lovforslag. Ministeriet har derfor udarbejdet to høringsnotater,
hvor nærværende notat alene vedrører bemyndigelsen til, at ministeren kan støtte grøn
luftfart m.v. Høringsnotat vedrørende lovforslagets del om gennemførelse af EU-regler om
fremme af vedvarende energi og grønne brændstoffer til transportsektoren m.v. findes på
høringsportalen.
Der er modtaget i alt 11 høringssvar i høringsperioden vedrørende lovforslag om støtte til
grøn luftfart m.v.
Følgende 7 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Better Energy Denmark
- Brintbranchen
- Drivkraft Danmark
- Dansk Industri
- Erhvervsflyvningens sammenslutning (ES)
- Danske Havne
- Landbrug & Fødevarer
Følgende 4 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
- Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
- Dataetisk Råd
- Danske Rederier
- CO-industri
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået
efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med
kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
Sektoromstilling og
Klimafremskrivning
Kontor
Kontor for Sektoromstilling
J nr. 2024-3338
/ SORSO
Center i Energistyrelsen
Center for Elektrificering
Kontor
Brint & Grønne
Brændstoffer
J nr. 2024-10484
/ CTGG
Dato
27. august 2024
Offentligt
L 67 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/4
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1: Målretning af støtte
Nr. 2: Definition af luftfart og søfart
Nr. 3: Dråbe-for-dråbe-princippet
Nr. 4: Infrastruktur til grøn luftfart
Indledningsvist bemærkes det, at flere af høringsparterne støtter op om lovforslaget, og at
ikke er nogle høringsparter, som er imod lovforslaget. Drivkraft Danmark og Dansk Luftfart
støtter op om, at der med lovforslaget etableres den nødvendige lovhjemmel til at udmønte
aftale om grøn luftfart i Danmark m.v. fra december 2023. Samtidig er det
Erhvervsflyvningens Sammenslutnings (ES) opfattelse, at klima-, energi- og
forsyningsministeren med lovforslaget får de hensigtsmæssige værktøjer til at give luftfarten
den støtte, som er nødvendig for grøn omstilling af luftfarten. Danske Havne støtter, at der
etableres en bred lovhjemmel, der vil kunne tage højde for eventuelle fremtidige initiativer
målrettet bl.a. fremme af grønne drivmidler til lands og til vands. Endvidere anser
Brintbranchen det som positivt, at lovforslaget bemyndiger ministeren til at støtte bl.a.
fremme af PtX.
Ad nr. 1: Målretning af støtte
Drivkraft Danmark opfordrer til, at støttepuljerne i aftale om grøn luftfart i Danmark
målrettes initiativer, der direkte støtter en omstilling af luftfarten. Dette inkluderer
investeringer i dansk ekspertise og produktion af VE-flybrændstoffer som f.eks. e-fuels.
Drivkraft Danmark bemærker, at dette ikke blot vil bidrage til en grønnere luftfart globalt, men
også støtte den skalering af PtX-produktion, der er behov for som følge af kommende EU-
krav. Better Energy bakker op om den brede lovhjemmel, men opfordrer til, at der snarest
tages tiltag, som kan fremme elektrificering yderligere. Better Energy opfordrer til, at
regeringen tager op til fornyet overvejelse, om rammevilkårene for PtX og elektrificering er
gode nok givet den nye markedssituation.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at bemyndigelsen til at oprette en støtteordning til
fremme af grønne drivmidler i transportsektoren med henblik på at fremme PtX er et vigtigt
og konstruktivt skridt mod skalering og kommercialisering af nye PtX-teknologier. I
forlængelse heraf anfører Landbrug & Fødevarer, at det også er vigtigt at have øje for
fortrængningen af fossile brændsler i den mellemliggende periode inden de nye drivmidler
kommer til markedet.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at etablere en bred bemyndigelse, der
kan udmønte aftale om grøn luftfart i Danmark fra december 2023 samt udmønte eventuelle
fremtidige politiske initiativer om støtte målrettet f.eks. fremme af grønne drivmidler i
transportsektoren, herunder elektricitet og PtX. Der tages med lovforslaget ikke stillingen til
den konkrete udformning af eventuelle støtteordninger, herunder hvilke teknologier eventuel
Side 3/4
støtte skal målrettes. Dette afhænger af eventuelle fremtidige politiske beslutninger og
design af konkrete ordninger.
Med hensyn til design af støttepuljer i aftale om grøn luftfart i Danmark kan ministeriet
oplyse, at aftalepartierne vil træffe beslutning om konkret udmøntning på baggrund af et
oplæg fra regeringen.
Ad nr. 2: Definition af luftfart og søfart
Erhvervsflyvningens sammenslutning anfører, at det bør overvejes at lave en definition
af, hvad der menes med luftfart og søfart. De gør i denne forbindelse opmærksom på, at der
skelnes mellem kommerciel- og ikke kommerciel luftfart samt komplekse og ikke komplekse
flyvninger.
Ministeriets bemærkninger:
Som beskrevet ovenfor er formålet med lovforslaget at etablere en bred og så vidt muligt
fremtidssikret bemyndigelse, der kan udmønte aftale om grøn luftfart i Danmark samt
eventuelle fremtidige politiske initiativer om støtte inden for bestemmelsens
anvendelsesområde. Det er vigtigt, at bemyndigelsen ikke unødigt afgrænser luftfart og
søfart, da afgrænsningen vil afhænge af de konkrete støtteordninger, der eventuelt etableres
i henhold til bemyndigelsen. Nærmere definitioner af relevante begreber vil fremgå af den
konkrete ordning.
Ad nr. 3: Dråbe-for-dråbe-princippet
Drivkraft Danmark bemærker, at lovforslaget kun har begrænset effekt i forhold til grøn
omstilling af luftfarten, hvis omstillingen af indenrigsluftfarten skal ske efter dråbe-for-dråbe-
princippet frem for massebalance.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at dråbe-for-dråbe-princippet er aftalt mellem parterne bag aftale om
grøn luftfart i Danmark i forhold til udbud om helt grøn indenrigsluftfart i 2030. Det fremgår af
aftalen, at aftalepartierne ønsker at fremme modning og udvikling af grønne teknologier, og
der derfor vil stilles krav om, at fly fysisk skal flyve med grønne drivmidler for at modtage
støtte. Der indføres en fleksibel model, hvor det enkelte fly skal tanke, eller oplade grønne
drivmidler svarende til indenrigsruteflyvningens energibehov.
Aftalepartierne vil træffe beslutning om konkret udmøntning af støttepuljen på baggrund af et
oplæg fra regeringen. Lovforslaget tager ikke stilling til den konkrete udformning af
eventuelle støtteordninger.
Ad nr. 4: Infrastruktur til grøn luftfart
Danske havne bemærker, at det i forhold til støtte til grøn luftfart er vigtigt, at der inkluderes
den nødvendige tilknyttede infrastruktur, som f.eks. plads på Copenhagen Malmø Port,
Prøvestenen og deres faciliteter til rørføring af brændstoffer til luftfarten.
Ministeriets bemærkninger:
Side 4/4
Ministeriet er opmærksom på, at grøn luftfart kan medføre behov for ny infrastruktur.
Ministeriet bemærker, at der med dette lovforslag ikke tages stilling til det konkrete design af
eventuelle støtteordninger, da dette afhænger af eventuelle fremtidige politiske beslutninger
og støttedesign.


Offentligt
L 67 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Better Energy Denmark A/S
Gammel Kongevej 60, 14 sal
1850 Frederiksberg C
Danmark
Cvr.nr. 44559625
+45 71 99 02 03
info@betterenergy.dk
www.betterenergy.com
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.:
Søren Asbjørn Christensen Stenbøg
Høringssvar til lovforslag om implementering af VEIII-di-
rektivet, grønne transporttiltag og batterioplysninger
Better Energy takker mange gange for muligheden for at afgive høringssvar til lov-
forslaget om implementering af VEIII-direktivet, grønne transporttiltag og adgang til
batterioplysninger.
Generelt bakker Better Energy op om lovforslaget, der indeholder tiltag, som er til
gavn for den grønne omstilling og bidrager til en højere grad af elektrificering af
samfundet. Lovforslaget bygger på EU’s Green Deal, som Better Energy støtter.
Nedenfor angives Better Energys kommentarer til de enkelte dele af lovforslaget.
Reduktion af udledninger i transportsektoren med VE-brændstoffer
Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren får en bred
hjemmel til at yde støtte med henblik på at fremme grønne drivmidler i transport-
sektoren og reducere drivmidlers afledte klimaeffekter i transportsektoren samt
med henblik på at fremme Power-to-X.
Bemyndigelsen forventes i første omgang anvendt til at fremme iblanding af
grønne drivmidler i eller reducere udledningen af drivhusgasser for luftfart og sø-
transport. Men bemyndigelsen er formuleret, så den er bred nok til at rumme støtte
til Power-to-X, hvis der træffes politisk beslutning herom fremadrettet.
Better Energy bakker op om hjemlen, som er et værktøj, der kan hjælpe ministeren
med at tage et skridt i den rigtige retning. Vi frygter dog, at dette ikke er nok og op-
fordrer til, at der snarest tages tiltag, som kan fremme elektrificeringen yderligere.
Både i Danmark og på tværs af EU, møder vi stigende udfordringer med volatile el-
priser. Det er en stor udfordringen for VE-branchen, at antallet af negative elpriser
er stærkt stigende. Dette er udtryk for en god ting – nemlig at vi er ved at lykkes
med at sætte store mængder vedvarende energiproduktion op i Danmark og EU.
22.08.2024
Better Energy Denmark A/S
Gammel Kongevej 60, 14 sal
1850 Frederiksberg C
Danmark
Cvr.nr. 44559625
+45 71 99 02 03
info@betterenergy.dk
www.betterenergy.com
Men for at lykkes med den fortsatte grønne omstilling, er det nødvendigt, at elektri-
ficeringen tager fart inden for kort tid. Elektrificering af indenrigsluftfart og højere
krav til anvendelse af grønne brændstoffer, der lever op til kravene i EU’s delege-
rede retsakt om grøn brint (2023/1184) bør derfor fremmes og prioriteres højt.
Vi ser desværre en tendens til, at det er sværere end forventet at få økonomi i po-
wer-to-X projekterne i Nordeuropa. Og vi opfordrer derfor til, at regeringen tager op
til fornyet overvejelse, om rammevilkårene for power-to-X og elektrificering er gode
nok givet den nye markedssituation.
Systemintegration: Bestemmelse om batterier
Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndi-
ges til at fastsætte regler om, at ejere og brugere af husholdnings-, industri- og el-
køretøjsbatterier skal have adgang til grundlæggende oplysninger i batterisyste-
merne.
Better Energy bakker op om tiltaget, der kan virke fremmende for, at batterier kan
anvendes fleksibelt i elmarkedet. Det er fornuftigt, at ministeriet lægger op til at
tage en dialog med Kommissionen om reglernes nærmere sammenhæng med øv-
rig EU-lovgivning. I den forbindelse gør vi opmærksomme på, at vi forventer, at
energilagre vil blive omfattet af de nye regler i RfG-forordningen i den kommende
revidering heraf.
Ministeriet bør således fastsætte regler om batterioplysninger med afsæt i relevant
EU-regulering for at sikre en ensartet anvendelse af reglerne på tværs af medlems-
stater.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet har igangsat en branchedialog for at afklare erhvervsøkonomiske konse-
kvenser ved den nye regulering. Better Energy deltager meget gerne i denne bran-
chedialog i relevant omfang med vores viden om opsætning og drift af
industribatterier.
Med venlig hilsen
Better Energy Denmark A/S
Ane-Katrine Zink Sørensen
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C., 2. sal
1620 København K
www.brintbranchen.dk
Adriana Guerenabarrena
Chef for regulering og analyse
ag@brintbranchen.dk
+45 31 15 57 24
København, 22-08-2024
Brintbranchens høringssvar
Høring over forslag til lov om implementering af
VEIII og grønne transporttiltag (ENS j.nr. 2023-
6108)
Brintbranchen takker for muligheden for at afgive bemærkninger vedrørende ovenstående. Det
nye VE-direktiv er kritisk for videreudviklingen af PtX i Danmark og Europa, og vi kvitterer
Energistyrelsens arbejde for en hurtig implementering af det. Dog er det som bekendt mest de
efterfølgende bekendtgørelser, der vil have reelt betydning for den danske PtX branche, så vi ser
frem til gennemarbejdelsen af disse.
Opdatering af lovens titel
Forslaget lægger op til, at lovens titel ændres til ”lov om reduktion af drivhusgasser fra
transportsektoren m.v.”. Brintbranchen hilser naturligvis den ny og mere inklusiv titel af den
tidligere biobrændstoflov velkommen, som vi igennem årene har efterlyst.
Vi håber også, at den kommende opdatering af bekendtgørelsen om Håndbog om dokumentation
for biobrændstoffers bæredygtighed bedre vil reflektere brintens rolle i dekarboniseringen af den
tunge vejtransport, luftfart og søfart.
Manglende definition af RFNBOer
Vi bemærker, at der i modsætning til VE-direktivet stadig ikke defineres vedvarende brændstoffer
af ikke-biologisk oprindelse nærmere. Selvom de RFNBO-retsakter, der allerede er i kraft, giver
et klart billede af hvad det menes med vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse,
kunne det for en god ordens skyld give mening at have en tydelige definition af termen i VE-loven.
Støtte til bl.a. PtX
I Brintbranchen er vi glade for at se tilføjelsen af Stk. 6 under§56b af lov om fremme af
vedvarende energi, for at sikre at ændringer til støtteordninger til VE med negative konsekvenser
ikke må have tilbagevirkende kraft. Det sikrer, at investorer stadig er trygge ved at operere i
Danmark, i en mere og mere usikkert økonomisk miljø.
Derudover anser vi det som positivt, at der gives hjemmel til ministeren til at yde støtte til bl.a. at
fremme PtX (under den ny§7b i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.).
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C., 2. sal
1620 København K
www.brintbranchen.dk
Adriana Guerenabarrena
Chef for regulering og analyse
ag@brintbranchen.dk
+45 31 15 57 24
Supplerende bestemmelser til andre dele af Fit for 55-pakken
Der foreslås også at give hjemmel til fastsættelse af supplerende bestemmelser til ReFuelEU
Aviation og FuelEU Maritime. Brintbranchen håber på at se denne holistisk tilgang til Fit for 55-
pakken afspejlet i bestemmelserne, som bør tage en strategisk og tværsektoriel syn på PtX.
Giver ovennævnte anledning til spørgsmål, står Brintbranchen naturligvis til rådighed for videre
dialog.
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar – forslag til lov om implementering af VE III og grønne transporttiltag
DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar til høring over forslag til lov om implementering af
VE III og grønne transporttiltag.
DI har følgende kommentarer til lovforslagets hovedelementer:
Ad a) Reduktion af udledninger i transportsektoren med VE-brændstoffer
Bemyndigelsesbestemmelser til Refuel EU Aviation er ikke retfærdiggjort
Det er ikke retfærdiggjort, hvad ministeren kan bruge bemyndigelserne til. Det fremgår ikke klart
hvilke regler og bestemmelser, som eventuelt kan blive påført luftfartsbranchen som følge af
lovforslaget. Lovforslaget lægger op til at give ministeren carte blanche til at udstede
bekendtgørelser, som kan have stor betydning for branchen. Det bemærkes særligt, at
bemyndigelsen på luftfartsområdet ikke er retfærdiggjort, da Refuel EU Aviation er
totalharmoniseret og har direkte virkning. Der er således ikke umiddelbart behov for yderligere
bekendtgørelser eller regler. Det er retfærdiggjort, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om overtrædelse af forordningerne.
Herudover bakker Dansk Luftfart op om at tilvejebringe de nødvendige bemyndigelser til at kunne
udmønte den politiske aftale om grøn luftfart.
Ad b) Bestemmelse om frivillige mærkningsordninger for industriprodukter
DI finder det positivt, at der på EU-plan fastsættes fælles frivillige regler for mærkning af
produkter, der er produceret med vedvarende energi. Interessen for at kommunikere om den
brugte energi gælder globalt, og vi glæder os derfor over, at man både kan anvende EU’s PEF-
metode og den internationale ISO-standard på området. Samtidig vil vi opfordre til, at der sikres
overensstemmelse med informationskravet i det kommende digitale produktpas samt
dokumentationskravene i henholdsvis Green Claims-direktivet og Empowering Consumers for the
Green Transition-direktivet.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Mail:
ens@ens.dk
srbcs@ens.dk
22. august 2024
SMEK
DI-2024-04220
Deres sagsnr.: 2023-6108
Derudover er det væsentligt, at grundlaget for mærkningen kan indgå i fremtidige beregninger af
”Global Warming Potential” for bygningers klimabelastning som følge af Bygningsdirektivet/ EPBD.
Ad c) Rapporteringsforpligtelse til Unionsdatabasen
Unionsdatabasen får en vigtig rolle som registreringsgrundlag for handel med grønne
transportbrændsler herunder biogas – det er vigtigt for effektiv konkurrence og et velfungerende
Indre Marked på disse områder. Det er derfor godt at ministeren nu gives grundlaget for at
fastsætte regler om videregivelse af gasmålinger fra Energinet eller Evida til EU-databasen.
Ad d) Systemintegration: Bestemmelse om batterier
DI skal understrege nødvendigheden af fortsat tæt koordinering mellem implementeringen af VE
III-direktivet og den direkte gældende batteriforordning, herunder ikke mindst informationskrav i
det kommende batteripas. DI ser frem til en afklaring af den ressortmæssige placering af
tilsynsopgaven.
Ad e) Bestemmelse om den finansielle støttes stabilitet
Dansk Industri er enig i behovet for transparens om tildelt VE-støtte for aktørerne, og at
revideringer af støtteordninger ikke må påvirke tildelte rettigheder negativt.
Dansk Industri takker for lejligheden til at afgive høringssvar og har ikke yderligere kommentarer,
og står til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Søren Mensal Kristensen
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk 1/2
Danske Havnes høringssvar vedr. til lov om implementering af VE III
og grønne transporttiltag
Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til
lov om implementering af VE III og grønne transporttiltag. Danske Havne er
generelt positiv ift. nye forbedrede rammer for den grønne omstilling i den
maritime sektor.
Generelle bemærkninger
• Generelt anbefaler Danske Havne, at der i denne lov offensivt sikres
tilstrækkelige og tilstrækkeligt rummelige hjemler til, at den grønne
omstilling kan gennemføres hurtigt og effektivt, og så dansk
implementering og lovgivning ikke stiller danske virksomheder, og
erhvervshavne ringere end i vores nabolande, hvor vi ofte ser højere
støtteniveauer.
• Positive danske incitamenter hilses velkomne. Danske Havne er enige i, at
det er hensigtsmæssigt at indsætte en bred bemyndigelse i loven, der vil
kunne anvendes til at udmønte eventuelle andre fremtidige politiske
initiativer målrettet fremme af grønne drivmidler i transportsektoren til
lands og til vands, og til reducering af drivmidlers afledte klimaeffekter i
transportsektoren. Danske Havne støtter at indsætte en lovhjemmel, der
tager højde for eventuelle fremtidige og endnu ikke besluttede politiske
ønsker og aftaler om støtte målrettet fremme af disse områder.
• Lovforslaget indeholder en hjemmel til at yde støtte til grøn luftfart. I den
forbindelse er det vigtigt at inkludere den nødvendige tilknyttede
infrastruktur, som fx plads på Copenhagen Malmø Port, Prøvestenen, og
deres faciliteter til rørføring af brændstoffer til Lufthavnen. Faciliteterne
kan også omfatte levering af grønne flybrændstoffer.
• Biobrændstoflovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte
luftfart og søtransport. Det kræver tungen lige i munden for at opnå en
god implementering og undgå suboptimering til fordel for visse typer
”gammeldags” biobrændstoffer på bekostning af mere bæredygtige
grønne e-brændstoffer fx.
• Ved udvidede nationalt bestemte krav til installering af/ brug af
landstrøm til skibe, ud over de fælles forpligtelser i AFIR-forordningen
/FuelEU Maritime er det vigtigt, at evt. nye forpligtelser for danske
erhvervshavne ikke påvirker den danske konkurrenceevne negativt i
forhold til øvrige havne i det nordeuropæiske område. Tværtimod skal
det kunne ses, som en investering og gevinst for havnens kunder og
naboer, og et bidrag til udbredelsen af grønne transportkæder.
15. august 2024
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk 2/2
Med venlig hilsen,
Camilla Rosenhagen
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 22. juli 2024
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Høringssvaret bedes sendt til srbcs@ens.dk med kopi til ens@ens.dk samt angivelse af
journalnummer 2023 - 6108.
Høring over forslag til lov om implementering af VE III og grønne transporttiltag
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at
udarbejde et egentligt høringssvar.
Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar,
herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets
opfattelse er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i den
enkeltheder og detaljer inden for høringsfristen, eller at høringen ikke ses at indebære
dataetiske spørgsmål, som faldet inden for rådets kommissorium.
Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de
dataetiske konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på
værdier og principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed,
selvbestemmelse, lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske
konsekvensanalyser vil således hjælpe med at bringe fordele, ulemper og utilsigtede
konsekvenser ved lovforslag frem i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets
beslutninger tages på et mere kvalificeret grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig
grad lovforslag, som angår persondata.
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj ’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
Dato 22. august 2024
Side 1 af 2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
ens@ens.dk
Høringssvaret sendt elektronisk til srbcs@ens.dk med kopi til ens@ens.dk jnr. 2023 -
6108
Høring over forslag til lov om implementering af VE III og grønne transporttiltag
Landbrug & Fødevarer har modtaget høringsudkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, biobrændstofloven og lov om gasforsyning (Gennemførelse af EU-regler om
fremme af vedvarende energi og grønne brændstoffer m.v. samt støtte til grøn luftfart) den 28. juni
2024.
Vores bemærkninger til høringsudkastet følger nedenfor.
Generelle bemærkninger vedr. forslåede justeringer i Lov om bæredygtige biobrændstoffer
og om reduktion af drivhusgasser
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at høringsudkastet forholder sig til rammerne for at opfylde
kravene i VE III-direktivet uden at sætte en egentlig retning for, hvordan vi når de ambitiøse CO2-
reduktionskrav i direktivet. Det fremgår at de eventuelle krav til omfattede aktører, bliver fremsat i
CO2-fortrængningsbekendtgørelsen. Herudover vil supplerende regler fastlægges i en
bekendtgørelse, så reguleringen breder sig ud til at omfatte luftfart og søtransport. Landbrug &
Fødevarer har nogle principielle opmærksomhedspunkter, vi vil opfordre til at tage højde for ifm.
justeringen af biobrændstofloven og den efterfølgende proces med fastlæggelse af de krav, der
skal sikre opfyldelsen af de mål der følger af VE III-direktivet.
Når mængden af transportformer, der skal reducere CO2-udledningerne frem mod 2030, udvides til
at omfatte luftfart og søtransport, bør der i endnu højere grad sættes nogle klare og ambitiøse
retningslinjer for, hvordan der i større omfang kan fortrænges fossile brændstoffer i
transportsektoren. Her bør alle tilgængelige teknologier bringes i spil, da vi ikke kan afvente
udviklingen, der overflødiggør bæredygtige biobrændstoffer, hvis vi skal leve op til kravene fra EU.
Nærværende lovforslag binder i meget høj grad omstillingen af transportsektoren op på elektricitet
og Power-to-X som de to primære kilder til at sikre målopfyldelsen. Biobrændstoffer er derimod
mere eller mindre skrevet ud af loven, som et middel til at reducere CO2-udledningerne fra vej og
ikke-vejgående transport. Eks. er bæredygtige biobrændstoffer helt taget ud af terminologien. Det
er ærgerlig strategi, da vi har en god produktionskapacitet af biobrændstoffer i Danmark, der tjener
flere formål end reduktion af de transportrelaterede udledninger.
Ved at sætte ambitioner for teknologier der ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde målene, hvis de ikke
opskaleres og udbredes i de kommende år, risikerer Danmark at skulle tage nødløsninger i brug
inden 2030 for at leve op til vores forpligtelser. Det kan eks. være import af mindre bæredygtige
brændstofmidler. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til, at man ikke indføre en slingrekurs, som
tidligere har været kendetegnet for reguleringen på området, og i stedet etablere nogle klare
rammer, der giver branchen de nødvendige forudsætninger for at investere og udvikle den
Side 2 af 2
teknologi, der skal til for at omstille transportsektoren. Hvad enten det er elektricitet, Power-to-X
eller bæredygtige biobrændstoffer.
Den konkrete bemyndigelse til at oprette støtteordning til fremme af grønne drivmidler i
transportsektoren mhp. at fremme Power-to-X er et vigtigt og konstruktivt skridt mod skalering og
kommercialisering af nye PtX-teknologier. Men det er også vigtigt at have øje for fortrængningen af
fossile brændsler i den mellemliggende periode inden de nye drivmidler kommer til markedet.
Mere sikre rammer for investeringer i vedvarende energi
Med den forslåede §56, Stk. 6., indskrives en principiel bestemmelse om, at støtteordninger til
projekter for vedvarende energi ikke må revideres på en måde, som har negative konsekvenser for
de rettigheder, som er tildelt i forbindelse med støtten, og som undergraver den økonomiske
levedygtighed af projekter, der allerede nyder godt af støtten.
Det er rigtig positivt, at opstillere af vedvarende energi i højere grad beskyttes mod skiftende
rammebetingelser og justeringer i støtteordninger. Det bidrager til at skabe sikkerhed om
investeringer i VE-teknologi, som er afgørende for at nå de ambitiøse målsætninger om bl.a.
firedobling af landbaseret VE.
Landbrug & Fødevarer ser gerne, at denne sikkerhed for investeringerne i VE-teknologi indarbejdes
i øvrig lovgivning, der vedrører rammebetingelser for VE-opstillere. Det gælder både for
producenter og egenproducenter, som begge har været ramt af, at støtteordninger,
rammebetingelser og anden relevant lovgivning har ændret sig i en sådan grad, at det i mange
tilfælde har påvirket den økonomiske levedygtighed i projekterne markant negativt.
Landbrug & Fødevarer vil gerne forbeholde sig muligheden for at vende tilbage med yderligere
kommentarer, hvis vi finder behov for dette. Ønskes ovenstående uddybet er Energistyrelsen
velkommen til at rette henvendelse til undertegnede.
Med venlig hilsen
Simon Horsholt
Chefkonsulent
Klima & Energi
M +45 2785 2384
E simh@lf.dk