Fremsat den 25. oktober 2024 af Dina Raabjerg (KF) og Mona Juul (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30371

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b20/20241_b20_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 25. oktober 2024 af Dina Raabjerg (KF) og Mona Juul (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at øge danske virksomheders muligheder for rekruttering af international
    arbejdskraft fra bestemte lande
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folke-
    tingsåret 2024-25 at indkalde til forhandlinger med henblik
    på fremsættelse af et lovforslag om en sænkelse af beløbs-
    grænsen i den supplerende beløbsordning, en udvidelse af
    faggrupperne på positivlisten og en ny positivliste med en
    lavere beløbsgrænse for lande uden for EU, som Danmark
    har stærke handelsmæssige forbindelser til, så danske virk-
    somheder lettere kan rekruttere kvalificeret international ar-
    bejdskraft.
    Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2024-25
    AX030371
    Bemærkninger til forslaget
    Mangel på hænder og hoveder er den største udfordring
    for dansk økonomi.
    De seneste tal for perioden fra september 2023 til februar
    2024 viser, at 22 pct. af virksomhedernes rekrutteringsfor-
    søg var forgæves. Det svarer i rene tal til i alt 76.800 forgæ-
    ves rekrutteringsforsøg (»Danmark taber stadig tusindvis af
    job«, Dansk Arbejdsgiverforening, den 26. juni 2024). Det
    er ikke kun et problem for den enkelte virksomhed, men
    også for dansk økonomi.
    Danske virksomheder har derfor behov for tilførsel af in-
    ternational arbejdskraft for at kunne vækste. I april 2023 var
    der knap 300.000 internationale lønmodtagere i fuldtidsstil-
    linger på det danske arbejdsmarked svarende til hver otten-
    de arbejdstager (»Et arbejdsmarked i forandring«, Kommu-
    nernes Landsforening, oktober 2023). Det er udelukkende
    positivt, men der er fortsat for mange benspænd, overflødi-
    ge regler og ventetid i sagsbehandlingen for internationale
    medarbejdere.
    Derfor skal det gøres nemmere for danske virksomheder
    at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft. Det Kon-
    servative Folkeparti opfordrer på den baggrund regeringen
    til at indkalde til forhandlinger om lovændringer, således at
    reglerne på området kommer til at give bedre betingelser for
    internationale arbejdstagere på det danske arbejdsmarked.
    Det Konservative Folkeparti mener, at der er en række
    konkrete justeringer, der bør foretages for at fremme ar-
    bejdskraften, som også fremgår af punkterne i partiets nye
    erhvervsudspil (»Ny erhvervspakke – Vi tager generations-
    ansvar og sætter erhvervslivet fri«, Det Konservative Folke-
    parti, 2024).
    Det Konservative Folkeparti mener bl.a., at beløbsgræn-
    sen på 393.000 kroner i den supplerende beløbsordning skal
    nedsættes til 325.000 kroner. En lavere beløbsgrænse vil
    både styrke virksomhedernes konkurrenceevne og produkti-
    vitet.
    Derudover foreslås det, at faggrupperne på positivlisten
    udvides, og at der samtidig etableres en ny positivliste
    med en lavere beløbsgrænse for lande uden for EU, som
    Danmark har stærke handelsmæssige relationer til, og hvis
    indbyggere Danmark har gode erfaringer med at integrere
    både på arbejdsmarkedet og kulturelt.
    På den måde sikres danske virksomheder arbejdskraft fra
    lande, som Danmark ligeledes har god erfaring med at inte-
    grere som en del af samfundet.
    Giver man de danske virksomheder bedre mulighed for at
    rekruttere den arbejdskraft, de har brug for, sikrer man bedre
    mulighed for vækst og dermed en sundere dansk økonomi.
    Forslagsstillerne håber på bred opbakning til forslaget fra
    Folketinget.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Dina Raabjerg (KF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at øge danske
    virksomheders muligheder for rekruttering af international
    arbejdskraft fra bestemte lande.
    (Beslutningsforslag nr. B 20)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3