Fremsat den 25. oktober 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 25. oktober 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af biobrændstofloven
(Støtte til fremme af grønne drivmidler i transportsektoren m.v.)
§ 1
I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29.
november 2021, som ændret ved lov nr. 673 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 2, indsættes efter »administrativ myndighed«: »,
jf. dog stk. 3«.
2. I § 7 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at stk. 2 ikke finder anvendelse for konkrete
støtteordninger etableret i henhold til § 7 b.«
3. Efter § 7 a indsættes:
Ȥ 7 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om støtte med henblik på at fremme grønne
drivmidler i transportsektoren, at reducere drivmidlers afled-
te klimaeffekter i transportsektoren eller at fremme Power-
to-X.
Stk. 2. Ministeren kan afholde udbud af støtte med hen-
blik på at fremme grønne drivmidler i transportsektoren, at
reducere drivmidlers afledte klimaeffekter i transportsekto-
ren eller at fremme Power-to-X.
Stk. 3. Ministeren kan i forbindelse med stk. 1 og 2 fast-
sætte nærmere regler om støtte eller udbud af støtte, herun-
der om følgende:
1) Ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling af
støtte.
2) Støttemodtagere.
3) Støtteberettigede omkostninger, støtteintensiteten, støt-
teloft og støttens størrelse og beregning.
4) Betingelser og dokumentation, der skal tilvejebringes,
for at kunne opnå tilsagn og få udbetalt støtte.
5) Vilkår i tilsagn om støtte og udbetaling af støtte.
6) Kriterier for udvælgelse af ansøgninger om støtte.
7) Tilsyn og kontrol i forbindelse med støtteordningen.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2024-25
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2024-10484
DB000995
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Bemyndigelse til at støtte grønne drivmidler i transportsektoren m.v.
2.1. Gældende ret
2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer det hen-
sigtsmæssigt at sikre en bred og fremtidssikret bemyndigel-
se af klima-, energi og forsyningsministeren til at udmønte
politiske initiativer og aftaler om støtte til fremme af grønne
drivmidler i transportsektoren, reducering af drivmidlers af-
ledte klimaeffekter i transportsektoren samt støtte til fremme
af Power-to-X.
Den foreslåede lovhjemmel skal blandt andet bruges til at
afholde udbud og etablere støtteordninger til udmøntning af
støttepuljer i aftale om grøn luftfart i Danmark. Aftalen blev
indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den
15. december 2023. Aftalen skal understøtte grøn omstilling
af luftfarten i Danmark og den teknologiske udvikling af
en mere bæredygtig luftfart. Aftalepartierne er enige om at
indføre en passagerafgift, som blandt andet skal være med
til at finansiere den grønne omstilling af indenrigsluftfarten i
Danmark.
Der er med aftale om grøn luftfart i Danmark afsat ca. 1,5
mia. kr. i perioden 2027-2033 til at udbyde støtte til en helt
grøn indenrigsluftfart i 2030. Formålet med udbuddet er at
opnå en helt grøn indenrigsluftfart senest i 2030. Der er med
aftalen endvidere afsat en ramme på ca. 1 mia. kr. i perio-
den 2025-2033, som føres tilbage til branchen. Sidstnævnte
pulje kan f.eks. anvendes til grøn omstilling af udenrigsflyv-
ninger fra Danmark, støtte til reduktion af aromatindholdet i
flybrændstof eller andre tiltag end disse eksempler.
Eftersom det ikke er fastlagt, hvordan støttepuljerne i aftale
om grøn luftfart i Danmark og eventuelle fremtidige støt-
tepuljer konkret skal udmøntes, er der behov for en bred
lovhjemmel, der tager højde for flere forskellige muligheder.
2. Bemyndigelse til at støtte grønne drivmidler i trans-
portsektoren m.v.
2.1. Gældende ret
Gældende lovgivning indeholder ikke en bred lovhjemmel,
der bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til
at fastsætte regler om støtte eller afholde udbud af støtte
målrettet fremme af grønne drivmidler i transportsektoren
og reducering af drivmidlers afledte klimaeffekter i trans-
portsektoren.
Gældende lovgivning indeholder således ikke en lovhjem-
mel til at kunne afholde udbud og etablere støtteordninger til
at udmønte støttepuljer i aftale om grøn luftfart i Danmark
fra den 15. december 2023. Gældende lovgivning indehol-
der ligeledes ikke en bred og fremtidssikret lovhjemmel,
som vil kunne anvendes ved eventuelle andre fremtidige
politiske initiativer målrettet støtte til fremme af grønne
drivmidler og reducering af drivmidlers afledte klimaeffek-
ter i transportsektoren. Med afledte klimaeffekter kan f.eks.
forstås klimaeffekter ud over den direkte CO2-effekt (non-
CO2-effekter).
Det fremgår af § 43 k i lov om fremme af vedvarende
energi, herefter VE-loven, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan afholde udbud af støtte til produktion af
kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-
to-X). Det fremgår af VE-lovens § 43 k, stk. 2, at bemyn-
digelsen til at afholde udbud af støtte til produktion er
tidsbegrænset, så eventuelle udbud skal afholdes i perioden
2022-2030. Derudover er det forudsat i bemærkningerne til
lovforslaget for VE-lovens § 43 k, at den konkrete udmønt-
ning af udbud af støtte til produktion af Power-to-X aftales
mellem partierne bag Klimaaftale for energi og industri m.v.
fra 2020 på baggrund af et oplæg fra regeringen, jf. Folke-
2
tingstidende 2020-2021, tillæg A, L 171 som fremsat, side
173-174.
Lov nr. 328 af 28. marts 2023 om ændring af lov om frem-
me af vedvarende energi ændrer § 43 k ved at tilføje, at
klima-, energi- og forsyningsministeren også kan afholde
udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller
produkter fra elektricitet (Power-to-X). Ændringen er ikke
trådt i kraft. Klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætter tidspunktet for ændringens ikrafttræden. Bemyndigel-
sen til at støtte anvendelse af Power-to-X er ikke underlagt
samme politiske og tidsmæssige begrænsninger som beskre-
vet ovenfor.
Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges med
VE-lovens § 43 k kun til at støtte anvendelse og produktion
af Power-to-X, jf. stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsmini-
steren bemyndiges således ikke til at støtte andre former for
tiltag, som f.eks. etablering af infrastruktur eller lignende,
som også vil kunne fremme Power-to-X. Derudover bemyn-
diger bestemmelsen kun klima-, energi- og forsyningsmini-
steren til at afholde udbud af støtte. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan således ikke etablere anden form
for støtteordning, som ikke anvender en udbudsmodel, i
henhold til § 43 k i VE-loven.
2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at det vil være hensigtsmæssigt at indsætte en bred bemyn-
digelse i loven, der vil kunne anvendes til at udmønte poli-
tiske initiativer og aftaler om støtte til fremme af grønne
drivmidler i transportsektoren og reducering af drivmidlers
afledte klimaeffekter i transportsektoren.
Endvidere vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et, at det er hensigtsmæssigt med en lovhjemmel, der vil
kunne anvendes til at udmønte eventuelle politiske initiati-
ver om støtte målrettet fremme af Power-to-X. På baggrund
af de indholdsmæssige, tidsmæssige og politiske begræns-
ninger som VE-lovens § 43 k er underlagt, jf. pkt. 2.1,
vurderes det ikke, at gældende lovgivning indeholder en til-
strækkelig bred og fremtidssikret bemyndigelse til at støtte
dette. Det bemærkes, at der vil kunne være overlap mellem
klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse efter
dette lovforslag og VE-lovens § 43 k med hensyn til navn-
lig at støtte anvendelse af Power-to-X. Klima-, energi- og
forsyningsministeren vurderer det dog hensigtsmæssigt med
en samlet, bred og fremtidssikret bemyndigelse, som ikke er
begrænset til udbud af støtte til produktion og anvendelse af
Power-to-X.
Den foreslåede lovhjemmel vil kunne bruges til at afholde
udbud og etablere støtteordninger til udmøntning af støtte-
puljerne i aftale om grøn luftfart i Danmark. Lovhjemlen vil
endvidere kunne bruges til at udmønte eventuelle fremtidige
og endnu ikke besluttede politiske ønsker og aftaler om
støtte målrettet fremme af grønne drivmidler i transportsek-
toren og reducering af drivmidlers afledte klimaeffekter i
transportsektoren samt fremme af Power-to-X.
Der er med aftale om grøn luftfart i Danmark afsat ca. 1,5
mia. kr. i perioden 2027-2033 til at udbyde støtte til en
helt grøn indenrigsluftfart i Danmark. Derudover er det med
samme aftale besluttet at afsætte ca. 1 mia. kr. i perioden
2025-2033, som føres tilbage til branchen til tiltag målrettet
grøn omstilling af luftfarten.
Aftale om grøn luftfart i Danmark fastsætter overordnede
rammer for udmøntning og udformning af støttepuljerne,
hvorefter aftalepartierne vil træffe beslutning om konkret
udmøntning af de to støttepuljer på baggrund af et oplæg fra
regeringen. Aftalen er indgået mellem regeringen (Socialde-
mokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti
og Enhedslisten.
Med de ca. 1,5 mia. kr. for perioden 2027-2033 forventes
der at skulle udbydes tilskud til meromkostningen ved køb
af grønne drivmidler frem for fossile med henblik på gøre
hele indenrigsluftfarten grøn senest i 2030, jf. aftale om
grøn luftfart i Danmark. Det afsatte beløb på ca. 1,5 mia. kr.
afspejler, hvad det skønnes at koste at reducere indenrigs-
luftfartens CO2-udledninger ved tilskud til at udskifte fossile
drivmidler med grønne, ud over andre kommende nationale
og EU-tiltag, så indenrigsluftfarten er helt grøn i 2030.
Ifølge aftale om grøn luftfart i Danmark skal støttepuljen
på 1,5 mia. kr. for perioden 2027-2033 så vidt muligt for-
holde sig teknologineutralt med hensyn til blandt andet
globale klimaeffekter, herunder Indirect Land Use Change
(ILUC). Samtidig skal forskellige modeller med henblik på
at fremme direkte og indirekte elektrificering undersøges
i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmodellen. Afta-
len fastsætter endvidere, at førstegenerations biobrændstof-
fer ikke skal kunne modtage støtte under udbuddet, og at
fly fysisk skal flyve med grønne drivmidler for at kunne
modtage støtte. Der kan indføres en fleksibel model, hvor
det enkelte fly skal tanke eller oplade grønne drivmidler
svarende til indenrigsrutens energibehov. Derudover følger
det, at tilskudsmodellerne skal ses i sammenhæng med
kommende national regulering og EU-regulering, hvorfor
tilskuddet blandt andet vil skulle modregnes udgifter for-
bundet med det kommende fælleseuropæiske iblandingskrav
fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikring
af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport (Re-
FuelEU Aviation). Det bemærkes, at det fælleseuropæiske
iblandingskrav i den nævnte forordning er totalharmonise-
ret, hvilket begrænser medlemsstatens mulighed for at sætte
højere nationale krav til iblanding af bæredygtigt brændstof.
Derudover kan støttepuljen på 1 mia. kr. i perioden
2025-2033 til grøn omstilling af luftfarten f.eks. anvendes
til grøn omstilling af udenrigsflyvninger fra Danmark. Det
kan f.eks. være i form af støtte til iblanding af bæredyg-
tigt flybrændstof som Power-to-X-brændstoffer eller andre
drivmidler som f.eks. til el og brint. Puljen vil ligeledes
kunne anvendes til at støtte reduktion af aromatindholdet i
3
flybrændstof med henblik på at reducere klimaeffekter ud
over den direkte CO2-effekt (non-CO2-effekter). Det kan
også være andre tiltag.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bred lovhjemmel i bio-
brændstoflovens § 7 b, stk. 1, der bemyndiger klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om støtte
med henblik på at fremme grønne drivmidler i transportsek-
toren, at reducere drivmidlers afledte klimaeffekter i trans-
portsektoren eller at fremme Power-to-X.
Endvidere forslås det, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren i biobrændstoflovens § 7 b, stk. 2, bemyndiges til at
afholde udbud af støtte med henblik på at fremme grønne
drivmidler i transportsektoren, at reducere drivmidlers afled-
te klimaeffekter i transportsektoren eller at fremme Power-
to-X.
I denne sammenhæng foreslås det, at klima-, energi- og
forsyningsministeren med biobrændstoflovens § 7 b, stk. 3,
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om støtte eller
udbud af støtte i forbindelse med stk. 1 og 2, herunder
regler om forholdene beskrevet i bestemmelsens stk. 3, nr.
1-7. Dette drejer sig blandt andet om regler vedrørende støt-
temodtagere, støtteberettigede omkostninger og støtteinten-
sitet samt regler om kriterier for udvælgelse af ansøgninger
om støtte og regler om tilsyn og kontrol. Oplistningen i §
7 b, stk. 3 er ikke udtømmende, og der kan derfor også
fastættes andre regler.
Lovforslaget har til formål at etablere en fremtidssikret lov-
hjemmel, som vil kunne imødekomme eventuelle politiske
initiativer målrettet støtte til grøn omstilling af transportsek-
toren og Power-to-X. Lovforslaget har i denne sammenhæng
til formål at sikre tilstrækkelig lovhjemmel til at afholde
udbud og etablere støtteordninger til at udmønte støttepuljer
som opfølgning på aftale om grøn luftfart i Danmark.
Lovforslaget vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren bemyndiges til at afholde udbud af støtte eller
fastsætte nærmere regler om støtte som opfølgning på aftale
om grøn luftfart i Danmark. Klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil således blandt andet have bemyndigelse til
at afholde udbud og etablere støtteordninger til at udmønte
støttepuljer på ca. 1,5 mia. kr. i perioden 2027-2033 og på
ca. 1 mia. kr. i perioden 2025-2033, jf. pkt. 2.2 ovenfor.
Derudover vil lovforslaget medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til at afholde udbud af
støtte eller fastsætte nærmere regler om støtte eller udbud
af støtte til fremme af grønne drivmidler i transportsektoren
eller at reducere drivmidlers afledte klimaeffekter i trans-
portsektoren eller fremme Power-to-X. Der etableres således
en bred lovhjemmel, der tager højde for eventuelle fremtidi-
ge og endnu ikke besluttede politiske initiativer vedrørende
støtte til fremme af de i stk. 1 og 2 nævnte områder.
Formålet med det forslåede stk. 2 og 3 er at sikre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren både har mulighed for at af-
holde udbud, jf. stk. 2, og mulighed for at fastsætte nærmere
regler om støtte eller udbud af støtte, jf. stk. 3. Der vil kunne
fastsættes nærmere regler i en bekendtgørelse, udbudsmate-
riale og lignende.
Den foreslåede bemyndigelse tager ikke stilling til den kon-
krete udformning af eventuelle støtteordninger, da dette vil
afhænge af de konkrete politiske aftaler og den konkrete
ordning, som vil blive fastsat i bekendtgørelse eller udbuds-
materiale. Dertil kommer, at anvendelse af den foreslåede
bemyndigelse til at afholde udbud af støtte og fastsætte reg-
ler om støtte ikke er bundet af indholdet i aftale om grøn
luftfart i Danmark. Den foreslåede bemyndigelse kan derfor
også anvendes, såfremt beslutningerne i aftale om grøn luft-
fart i Danmark ændrer sig.
Anvendelse af den forslåede bemyndigelse skal bygge på en
politisk aftale.
Med lovforslaget bemyndiges klima-, energi- og forsynings-
ministeren til at afholde udbud af støtte eller fastsætte regler
om støtte til alle former for tiltag, der har til formål at
fremme grønne drivmidler i transportsektoren og Power-to-
X. Bemyndigelsen kan således anvendes til at støtte f.eks.
produktion og anvendelse af grønne drivmidler i transport-
sektoren og Power-to-X-produkter. Bemyndigelsen kan lige-
ledes bruges til at støtte infrastruktur og andre omkostnin-
ger, der har til formål at fremme grønne drivmidler og
Power-to-X. Med begrebet fremme skal f.eks. forstås tiltag,
der har til formål at øge anvendelsen eller produktionen af
grønne drivmidler i transportsektoren og Power-to-X.
Med lovforslaget bemyndiges klima-, energi- og forsynings-
ministeren endvidere til at afholde udbud af støtte og fast-
sætte regler om støtte til alle former for tiltag, der har til
formål at reducere drivmidlers afledte klimaeffekter i trans-
portsektoren. Med afledte klimaeffekter kan f.eks. forstås
klimaeffekter ud over den direkte CO2-effekt (non-CO2-ef-
fekter).
Begrebet transportsektor skal forstås bredt og vil omfatte
alle typer af transport, herunder både vej-, luft- og søtrans-
port. På samme måde vil begrebet grønne drivmidler skulle
forstås bredt og vil omfatte alle typer af grønne drivmidler,
herunder både biobrændstoffer, Power-to-X og elektricitet.
Med hensyn til Power-to-X er bemyndigelsen ikke begræn-
set til at afholde udbud af støtte eller fastsætte regler om
støtte til fremme af Power-to-X i transportsektoren. Kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges således
til at støtte fremme af Power-to-X i alle sektorer, herunder
transportsektoren og industrien. Power-to-X-begrebet dæk-
ker over en række teknologier, som anvender elektricitet til
produktion af brint på grundlag af elektrolyse og eventuelt
konverterer den producerede brint til brændstoffer, kemikali-
er eller andre materialer.
Anvendelse af den foreslåede bemyndigelse skal overholde
4
de til enhver tid gældende statsstøtteregler fastsat af Europa-
Kommissionen. Afhængig af den konkrete støtteordning vil
ordningen først skulle anmeldes til og godkendes af Europa-
Kommissionen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærk-
ningerne hertil nedenfor.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at have negative økonomiske konse-
kvenser samt implementeringskonsekvenser for det offentli-
ge. Der er med aftale om grøn luftfart i Danmark fra 15.
december 2023 afsat ca. 1,5 mia. kr. i perioden 2027-2033
til at udbyde støtte til en helt grøn indenrigsluftfart i Dan-
mark. Aftalepartierne er enige om, at der skal afsættes 42
mio. kr. i 2027 og 83 mio. kr. i 2028, 123 mio. kr. i 2029,
325 mio. kr. i 2030, 321 mio. kr. i 2031, 318 mio. kr. i 2032
samt 315 mio. kr. i 2033. Det fremgår samtidig, at støttepul-
jen til grøn indenrigsluftfart er forbundet med administrative
udgifter på 6 mio. kr. i 2025 og 3 mio. kr. årligt i perioden
2026-2030 samt 2 mio. kr. årligt fra 2031 og herefter. Udgif-
terne finansieres af provenuet fra en ny passagerafgift på
flyrejser.
Derudover er der med aftale om grøn luftfart i Danmark
afsat en pulje på ca. 1 mia. kr. i perioden 2025-2033, som
skal føres tilbage til branchen til grøn omstilling af luftfar-
ten. Der er afsat 27 mio. kr. i 2025, 55 mio. kr. i 2026, 46
mio. kr. i 2027, 107 mio. kr. i 2028, 118 mio. kr. i 2029,
185 mio. kr. i 2030, 190 mio. kr. i 2031, 193 mio. kr. i
2032 samt 206 mio. kr. i 2033. Disse midler er inklusiv
administration. Udgifterne finansieres af provenuet fra en ny
passagerafgift på flyrejser.
Hvorvidt lovforslaget vil have yderligere konsekvenser for
det offentlige ud over støttepuljerne i aftale om grøn luftfart
i Danmark afhænger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåe-
de lovhjemmel ellers vil blive brugt. Formålet med bestem-
melsen er blandt andet at etablere en bred lovhjemmel, som
imødekommer eventuelle fremtidige og endnu ukendte po-
litiske initiativer målrettet støtte til fremme af grønne driv-
midler og reducering af drivmidlers afledte klimaeffekter
i transportsektoren samt fremme af Power-to-X. Lovforsla-
gets eventuelle øvrige konsekvenser for det offentlige kan
derfor endnu ikke vurderes.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurde-
res grundlæggende iagttaget med den gældende § 7 a i
biobrændstofloven. Det følger heraf, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommuni-
kation om forhold, som er omfattet af denne lov, bestemmel-
ser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold
omfattet af loven, skal ske digitalt. Særligt relevant for dette
lovforslag er princip 1 om enkle og klare regler, hvor Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriet generelt har tilstræbt
en simpel regulering.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at have positive økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet. Der er med aftale om grøn luftfart
i Danmark fra 15. december 2023 afsat ca. 1,5 mia. kr. i
perioden 2027-2033 til at udbyde støtte til grøn indenrigs-
luftfart i Danmark i form af meromkostningen til køb af
grønne drivmidler frem for fossile. Der er afsat 42 mio. kr.
i 2027 og 83 mio. kr. i 2028, 123 mio. kr. i 2029, 325 mio.
kr. i 2030, 321 mio. kr. i 2031, 318 mio. kr. i 2032 samt 315
mio. kr. i 2033. Derudover er der med aftalen afsat en pulje
på ca. 1 mia. kr. i perioden 2025-2033, som føres tilbage til
erhvervslivet, til grøn omstilling af luftfartssektoren. Der er
afsat 27 mio. kr. i 2025, 55 mio. kr. i 2026, 46 mio. kr. i
2027, 107 mio. kr. i 2028, 118 mio. kr. i 2029, 185 mio. kr. i
2030, 190 mio. kr. i 2031, 193 mio. kr. i 2032 samt 206 mio.
kr. i 2033 (inkl. administration).
Lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet
afhænger af den konkrete udformning af tilskudsordninger-
ne til udmøntning af de to nævnte puljer i aftale om grøn
luftfart i Danmark. Det endelig design af ordningerne er
endnu ikke afklaret, hvorfor de administrative konsekvenser
ikke kan vurderes.
Hvorvidt lovforslaget i øvrigt vil have administrative og
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ud over støtte-
puljerne i aftale om grøn luftfart i Danmark afhænger af,
hvorvidt og hvorledes den foreslåede lovhjemmel ellers vil
blive brugt. Formålet med bestemmelsen er blandt andet at
etablere en bred lovhjemmel, som imødekommer eventuelle
fremtidige og endnu ukendte politiske initiativer målrettet
støtte til fremme af grønne drivmidler og reducering af
drivmidlers afledte klimaeffekter i transportsektoren samt
fremme af Power-to-X. Lovforslagets eventuelle øvrige ad-
ministrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
kan derfor endnu ikke vurderes.
Det bemærkes, at såfremt der fastsættes regler i en bekendt-
gørelse i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil de
erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet blive
vurderet i forbindelse hermed.
Det bemærkes derudover, at lovforslaget potentielt kan have
positive konsekvenser for erhvervslivets muligheder for at
fremme nye teknologier og forretningsmodeller i forbindelse
med blandt andet grøn omstilling af luftfartssektoren.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets klimamæssige konsekvenser afhænger af den
konkrete udmøntning af støttepuljerne til grøn luftfart i afta-
le om grøn luftfart i Danmark fra 15. december 2023. Inden-
rigsfly i Danmark skønnes i 2024 at udlede knap 0,1 mio.
5
tons CO2 ekskl. flyvninger til Færøerne og Grønland. Til-
skudspuljen på 1,5 mia. kr., som er afsat til grøn indenrigs-
luftfart, afspejler, hvad det skønnes at koste at reducere in-
denrigsluftfartens CO2-udledninger ud over andre kommen-
de tiltag, så indenrigsluftfarten vil være helt grøn senest i
2030. Såfremt puljen medfører en fuld omstilling af inden-
rigsluftfarten skønnes den at medføre CO2-reduktioner på
ca. 0,1 mio. ton CO2 i 2030. Udenrigsfly fra Danmark skøn-
nes at udlede omkring 2,9 mio. tons CO2 i 2030, hvilket
ikke indgår i Danmarks opgørelser af drivhusgasemissioner,
jf. FN’s opgørelsesprincipper. Den anden tilskudspulje på
ca. 1 mia. kr., som også er afsat til grøn omstilling af luftfar-
ten, kan f.eks. anvendes til grøn omstilling af udenrigsflyv-
ninger fra Danmark eller reduktion af aromatindholdet i fly-
brændstof samt andre tiltag. De klimamæssige konsekvenser
afhænger af den konkrete udmøntning af puljerne og kan
derfor endnu ikke vurderes.
Derudover afhænger eventuelle øvrige klimamæssige konse-
kvenser ud over støttepuljerne i aftale om grøn luftfart i
Danmark af, hvorvidt og hvorledes den foreslåede lovhjem-
mel ellers vil blive brugt. Formålet med bestemmelsen er
blandt andet at etablere en bred lovhjemmel, som imøde-
kommer eventuelle fremtidige og endnu ukendte politiske
initiativer målrettet støtte til fremme af grønne drivmidler og
reducering af drivmidlers afledte klimaeffekter i transport-
sektoren samt fremme af Power-to-X. Lovforslagets eventu-
elle øvrige klimamæssige konsekvenser kan derfor endnu
ikke vurderes.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslagets miljø- og naturmæssige konsekvenser afhæn-
ger af den konkrete udmøntning af støttepuljerne til grøn
indenrigsluftfart i aftale om grøn luftfart i Danmark fra 15.
december 2023. Den ene tilskudspulje kan f.eks. bruges til
at reducere non-CO2-effekter i form af reduktion af aroma-
tindholdet i flybrændstof eller andre tiltag. Der udestår dog
beslutning om konkret udmøntning af puljen.
Derudover afhænger lovforslagets eventuelle miljø- og na-
turmæssige konsekvenser ud over støttepuljerne i aftale om
grøn luftfart i Danmark af, hvorvidt og hvorledes den fore-
slåede lovhjemmel ellers vil blive brugt. Formålet med be-
stemmelsen er blandt andet at etablere en bred lovhjemmel,
som imødekommer eventuelle fremtidige og endnu ukend-
te politiske initiativer målrettet støtte til fremme af grønne
drivmidler og reducering af drivmidlers afledte klimaeffek-
ter i transportsektoren samt fremme af Power-to-X. Lovfor-
slagets eventuelle miljø- og naturmæssige konsekvenser kan
derfor endnu ikke vurderes.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder statsstøtteretlige aspekter. Lovfor-
slaget bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren
til at afholde udbud af støtte eller fastsætte regler om støtte
til at udmønte støttepuljer som opfølgning på aftale om grøn
luftfart i Danmark fra 15. december 2023. Nærmere regler
om konkrete udbud og støtteordninger vil blive fastsat i
bekendtgørelse, udbudsmateriale eller lignende.
Der er med aftalen afsat ca. 1,5 mia. kr. i perioden
2027-2033 til at udbyde støtte til grøn indenrigsluft-
fart. Støtten skal ydes til meromkostningen ved køb af grøn-
ne drivmidler frem for fossile.
Der er med aftalen endvidere afsat ca. 1 mia. kr. i perio-
den 2025-2033 til grøn omstilling af luftfarten. Puljen kan
f.eks. bruges til at grøn omstilling af udenrigsflyvninger fra
Danmark. Den kan også anvendes til at støtte reduktion af
aromatindholdet i flybrændstof. Det kan også være andre
tiltag.
Den konkrete udformning af støttemodellerne er ikke afkla-
ret. Tilskudsmodellerne vil skulle overholde de til enhver
tid gældende statsstøtteregler fra EU og, afhængig af deres
udformning, anmeldes til og godkendes af Europa-Kommis-
sionen.
Hvorvidt lovforslaget vil medføre yderligere statsstøtteretli-
ge aspekter ud over støttepuljerne i aftale om grøn luftfart i
Danmark afhænger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåede
lovhjemmel ellers vil blive brugt. Formålet med bestemmel-
sen er blandt andet at etablere en bred lovhjemmel, som
også imødekommer eventuelle fremtidige og endnu ukend-
te politiske initiativer målrettet støtte til fremme af grønne
drivmidler og reducering af drivmidlers afledte klimaeffek-
ter i transportsektoren samt fremme af Power-to-X. Lovfor-
slagets eventuelle øvrige statsstøtteretlige aspekter kan der-
for endnu ikke vurderes.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024
til den 22. august 2024 (55 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
92-Gruppen, A/S Dan-Bunkering Ltd, Accura Advokatpart-
nerselskab, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, in-
klusiv Akkrediteringsrådet, ADB(Associationen Dansk Bio-
brændsel), Advokatrådet – Advokatsamfundet, Affald Plus,
AffaldVarme Aarhus, AIR ALSIE A/S, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Aktiveenergiforbru-
gere, Alsie Express A/S, Altinex Oil Denmark A/S, Alu-
minium Danmark, Andel, Ankenævnet på Energiområdet,
Aquaoil, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet,
Arcadia efuels, ARI (Affald- og ressourceindustrien under
DI), Artelia A/S, Asfaltindustrien, Atlantic Airways, Baltic
Control Certification A/S, BAT-kartellet, BattMan Energy
ApS, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Better
Energy, BFI-indkøb, Bilfærgernes Rederiforening, Billund
Lufthavn, Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Bio-
Energipark Tønder, Biofos A/S, Biofuel Express, Biogas
Danmark, Biogas Express, Bopa Law, Bornholms Energi
og Forsyning (BEOF), BP Aviation A/S/Air BP, Branche-
foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decen-
tral Kraftvarme, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforenin-
gen, Bunker Holding, Bunker One, Business Danmark,
6
Business Region MidtVest (BRMV), Bygningssagkyndige
& Energikonsulenter, Carl Jensens Marinelager ApS, Cen-
trica Energy Trading A/S, CEPOS, Cerius, Cevea, CIP, Ci-
rcle K, CO-industri, Concito, COPENHAGEN AIRTAXI
A/S, Copenhagen Energy, Copenhagen Infrastructure Part-
ners, Copenhagen Merchants, COWI, Crossbridge Energy
Fredericia, Dajolka, Daka, DAKOFA, Dan Belusa, Dana Pe-
troleum, DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond), Dan-
marks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit,
Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration
A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk
Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Indu-
stri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk luftfart/DI, Dansk
Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolfor-
ening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Offshore, Dansk Orni-
tologisk Forening, Dansk Producentansvarssystem, Dansk
Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcellefor-
ening, Dansk Standard, Dansk Told- og Skatteforbund,
Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Advokater,
Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere (DEN-
FO), Danske Havne, UDKAST 55 Danske Maritime, Dan-
ske Regioner, Danske Tegl, DanskHalm, DANVA (Dansk
Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, DAT A/S (DA-
NISH AIR TRANSPORT A/S), Dataetisk Råd, DCC, DCC
& Shell Aviation Denmark A/S, DCC Energi A/S, DCC
Energi Naturgas, De Danske Bilimportører, Decentral Ener-
gi, DELTA Dansk Elektronik, DI, DI Energi, DLG, DOF
BirdLife, Drivkraft Danmark, DS Håndværk & Industri,
DTU – Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, EA
Energianalyse, EBO Consult A/S, Emmelev Mølle, Energi
Danmark, Energi Fyn, Energi- og Bygningsrådgivning A/S
(EBAS), Energiforum Danmark, Energifællesskaber, Ener-
giklagenævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Ener-
gisystemer ApS, Energitjenesten, Energycluster, Enyday,
EON, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ESDAA), Es-
bjerg Lufthavn, Esvagt A/S, European Energy, EUROPEAN
GREEN CITIES, Eurowind Energy A/S, Everfuel, Evida,
EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FH - Fag-
bevægelsens Hovedorganisation, Fjernvarme Fyn, FLEX-
FLIGHT ApS, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, For-
enede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikan-
ter og importører af elektriske husholdningsapparater (FE-
HA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Forenin-
gen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker,
Foreningen Danske Olieberedskabslagre, Foreningen Dan-
ske Revisorer, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Fors
A/S, Forsikring & Pension, Forsyningstilsynet, Fredericia
Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Fremsyn, Frie El-
forbrugere, FSR Danske revisorer, Faaborg Olie- og Skibs-
handel ApS, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Go’on,
Green Power Denmark, GreenGo Energy, Greenpeace,
GreenTech Advisor, Grundfos, GTS (Godkendt Teknologisk
service), H2 Energy Esbjerg, Hans Christian Andersen Luft-
havn (Odense), Hanstholm Havns Olieforsyning ApS, He-
dedanmark, Hirtshals Fiskernes, Handelsselskab A.m.b.a.,
HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, Hornsyld Køb-
mandsgaard A/S, Hulgaard advokater, Hveiti, Haahr ben-
zin, Håndværksrådet, Ineos Danmark, Ingeniørforeningen
i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), In-
telligent Energi, Investering Danmark, IT-Branchen, Jetti-
me a/s, Justitia, Kalundborg Rrefinery, Kjærgaard A/S, Kli-
maEnergi A/S, Klimarådet, Kommunernes Landsforening,
Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesse-
organisation i Danmark), KPI OceanConnect A/S, Kraka,
København Lufthavn, Københavns Kommune - Teknik- og
Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomifor-
valtningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødeva-
rer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Lands-
foreningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredyg-
tigt Landbrug, Lantmännen, LCA Center, UDKAST 56
Lederne Søfart, Lundsby Biogas, Maersk Air Cargo A/S,
Malik, Malik Supply AS, Maskinmestrenes Forening, Ma-
terialeplatformen, Mellemfolkeligt Samvirke, Midtjyllands
Lufthavn, Mollerup Mølle, MONJASA A/S Munch Oil,
Maabjerg Energy Center – MEC, N1 A/S, Nasdaq OMX
Copenhagen A/S, Nationalt Center for Miljø og Energi,
Nature Energy, Niels Weje Nielsen, Niras, NISA, Noah,
NOAH Energi og Klima, Nordic Green, Nordic Marine Oil
A/S, Nordic Seaplanes A/S, Nordisk Energirådgivning ApS,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordsøenhe-
den, Noreco, Norlys, Norwegian Air Shuttle ASA, Novozy-
mes, NRGi Renewables A/S, Nævnenes Hus, O. W. Bunker
& Trading A/S, Offentlig Ansattes Organisationer (OAO),
OK, OK a.m.b.a., Oles Olie, Otto Kjær, Oxfam IBIS,
Partnerskabet for Bølgekraft, Peninsula Petroleum Limited,
Plan og Projekt, Planenergi, Plastindustrien, Plesner Advo-
katpartnerselskab, PwC, Q8, Q8 Danmark A/S, Rambøll,
Rederiforeningen af 2010, Ren Energi Oplysning (REO),
RenoSam, Roskilde Lufthavn, RWE Renewables Denmark
A/S RWEH2 Energy Europe, Rønne/Bornholm Lufthavn,
Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Bæredygtigt Byg-
geri, Rådet for grøn omstilling, Samvirkende Energi- og
Miljøkontorer, SASOIL Denmark A/S, Scandinavian Airline
Systems A/S, SEAS-NVE, Seges, Shell Marine Products
AS, Siemens Gamesa, Skovgaard Energy, SMV Danmark,
Statoil, Stena Oil AB, SUN-AIR OF SCANDINAVIA A/S,
Sunclass Airlines ApS, Synergi, Sønderborg Lufthavn, Søn-
derjysk Landboforening, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tekno-
logisk Institut, Thisted Lufthavn, Topoil AB, Topsoe A/S,
Total S. A., TOTALENERGIES Marketing Denmark A/S,
TREFOR/EWII, T-REGS, Trumf Bunker A/S, UNO-X, Var-
mepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende
Energi, Vejle Spildevand, VEKS, VELTEK, VELTEK –
VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Ver-
dens Skove, Verdo Randers, Vestas Wind systems A/S, Vest-
forbrænding, Waste Plastic Upcycling (WPU), WindSpace,
World Fuel Commodities Services, WWF Verdensnaturfon-
den, YX Danmark A/S, Økologisk Landsforening, Ørsted,
Aalborg Energicenter, Aalborg Lufthavn, Aalborg Portland
A/S, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
7
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget vil tilvejebringe en hjemmel for
klima-, energi- og forsyningsministeren til
at afholde udgifter til støttepuljer til grøn
luftfart, som finansieres af en passageraf-
gift. Hvorvidt lovforslaget vil medføre yder-
ligere konsekvenser end disse afhænger af,
hvorvidt og hvorledes den foreslåede lov-
hjemmel ellers vil blive brugt.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget vil indebære udgifter til admini-
stration af støttepuljer til grøn luftfart, som
finansieres af en passagerafgift. Hvorvidt lov-
forslaget vil medføre yderligere konsekvenser
end disse afhænger af, hvorvidt og hvorledes
den foreslåede lovhjemmel ellers vil blive
brugt.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at have positive
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
i form af støttepuljer til grøn luftfart. Hvor-
vidt lovforslaget vil medføre yderligere
konsekvenser end disse afhænger af, hvor-
vidt og hvorledes den foreslåede lovhjem-
mel ellers vil blive brugt.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen. Lovforslaget vil tilvejebringe en hjemmel for
klima-, energi- og forsyningsministeren til
afholde udgifter til støttepuljer til grøn luft-
fart. Lovforslagets administrative konsekven-
ser for erhvervslivet afhænger af den konkre-
te udformning af tilskudsordningerne til ud-
møntning af puljer i aftale om grøn luftfart i
Danmark. Det endelig design af ordningerne
er endnu ikke afklaret, hvorfor de administra-
tive konsekvenser ikke kan vurderes. Hvor-
vidt lovforslaget kan medføre yderligere kon-
sekvenser end disse afhænger af, hvorvidt og
hvorledes den foreslåede lovhjemmel ellers
vil blive brugt.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget vil tilvejebringe en hjemmel
for klima-, energi- og forsyningsministeren
til afholde udgifter til støttepuljer til grøn
luftfart. Støtte til helt grøn indenrigsluftfart
skønnes at medføre CO2-reduktioner på
ca. 0,1 mio. ton i 2030, hvis puljen har
fuldt afløb. Klimaeffekt af ekstra pulje til
grøn luftfart afhænger af udmøntning af
puljen. Hvorvidt lovforslaget vil medføre
yderligere konsekvenser end disse afhæn-
ger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåe-
de lovhjemmel ellers vil blive brugt.
Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Lovforslaget vil tilvejebringe en hjemmel
for klima-, energi- og forsyningsministe-
ren til afholde udgifter til støttepuljer til
grøn luftfart. Hertil bemærkes, at lovforsla-
Ingen.
8
gets miljø- og naturmæssige konsekvenser
afhænger af den konkrete udmøntning af
tilskudspuljerne til grøn indenrigsluftfart i
aftale om grøn luftfart i Danmark fra 15.
december 2023. Den ene tilskudspulje kan
f.eks. bruges til at reducere non-CO2-effek-
ter i form af reduktion af aromatindholdet i
flybrændstof eller andre tiltag. Der udestår
dog beslutning om konkret udmøntning af
puljen. Hvorvidt lovforslaget vil medføre
yderligere konsekvenser end disse afhæn-
ger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåe-
de lovhjemmel ellers vil blive brugt.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder statsstøtteretlige aspekter. Lovforslaget bemyndiger klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren til at udmønte støttepuljer som opfølgning på aftale om grøn
luftfart i Danmark fra 15. december 2023. Den konkrete udformning af tilskudsmodeller-
ne er ikke afklaret. Tilskudsmodellerne vil skulle overholde de til enhver tid gældende
statsstøtteregler fra EU og, afhængig af deres udformning, anmeldes til og godkendes
af Europa-Kommissionen. Hvorvidt lovforslaget vil medføre yderligere statsstøtteretlige
aspekter end disse afhænger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåede lovhjemmel ellers
vil blive brugt. Formålet er at etablere en bred lovhjemmel, som også imødekommer
eventuelle fremtidige og endnu ukendte politiske initiativer målrettet støtte til blandt andet
fremme af grønne drivmidler i transportsektoren.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Ifølge den gældende § 7, stk. 2, i biobrændstofloven kan kli-
ma-, energi- og forsyningsministerens afgørelser efter loven
eller regler udstedt i medfør af loven ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Det foreslås, at der i § 7, stk. 2, efter »administrativ myndig-
hed« indsættes », jf. dog stk. 3«.
Det foreslås endvidere, at der i § 7 indsættes stk. 3, hvoraf
det fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at stk. 2 ikke finder anvendelse for
konkrete støtteordninger etableret i henhold til § 7 b.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at
der skal være klagemulighed i forbindelse med en støtteord-
ning etableret i henhold til den foreslåede bemyndigelse i
§ 7 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne
fastsætte nærmere regler om klagemulighed og vil i denne
forbindelse også kunne begrænse klageadgangen. Klima-,
energi- og forsyningsministeren er ikke forpligtet til at an-
vende den foreslåede mulighed i stk. 3.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3, ne-
denfor vedrørende den foreslåede bemyndigelse i § 7 b for
klima-, energi- og forsyningsministeren til at yde støtte.
Til nr. 3
Gældende lovgivning indeholder på nuværende tidspunkt
ikke en bred lovhjemmel, der bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at afholde udbud af støtte eller fast-
sætte regler om støtte målrettet fremme af grønne drivmidler
i transportsektoren eller reducering af drivmidlers afledte
klimaeffekter i transportsektoren. Endvidere indeholder gæl-
dende lovgivning ikke en tilstrækkelig bred og fremtidssik-
ret lovhjemmel til at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan afholde udbud af støtte eller fastsætte regler om støtte
målrettet fremme af Power-to-X, jf. pkt. 2.1 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 7 b i biobrændstoflo-
ven. Efter det foreslåede stk. 1 bemyndiges klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte regler om støtte med
henblik på at fremme grønne drivmidler i transportsektoren,
at reducere drivmidlers afledte klimaeffekter i transportsek-
toren eller at fremme Power-to-X. Efter det foreslåede stk.
9
2 bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at
afholde udbud af støtte med henblik på at fremme grønne
drivmidler i transportsektoren, at reducere drivmidlers afled-
te klimaeffekter i transportsektoren eller at fremme Power-
to-X.
Med lovforslaget sikres en bred og fremtidssikret lovhjem-
mel, der vil kunne anvendes til at udmønte eventuelle po-
litiske initiativer og ønsker om støtte målrettet fremme af
grønne drivmidler i transportsektoren og reducering af driv-
midlers afledte klimaffekter i transportsektoren samt frem-
me af Power-to-X.
Lovforslaget medfører, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren bemyndiges til at afholde udbud af støtte eller fast-
sætte regler om støtte med henblik på at udmønte støttepul-
jer til grøn luftfart som følge af aftale om grøn luftfart i
Danmark fra 15. december 2023. Aftalepartierne er enige
om, at der afsættes ca. 1,5 mia. kr. i perioden 2027-2033
til at udbyde støtte til en helt grøn indenrigsluftfart i Dan-
mark. Derudover er aftalepartierne enige om, at der afsættes
en ramme på ca. 1 mia. kr. i perioden 2025-2033, som
føres tilbage til branchen. Se nærmere pkt. 2.2 i de alminde-
lige bemærkninger ovenfor. Anvendelse af den foreslåede
bemyndigelse er dog ikke begrænset til indholdet i denne
konkrete aftale.
Endvidere medfører lovforslaget, at der sikres lovhjemmel
til at udmønte eventuelle fremtidige og endnu ikke beslutte-
de politiske ønsker og aftaler om støtte målrettet fremme af
områderne nævnt i bestemmelsens stk. 1 og 2.
Lovforslaget medfører, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren bemyndiges til at afholde udbud af støtte eller fast-
sætte regler om støtte til alle former for tiltag, der har til
formål at fremme grønne drivmidler i transportsektoren og
fremme Power-to-X. Klima-, energi- og forsyningsministe-
ren bemyndiges således både til at støtte f.eks. produktion
og anvendelse af grønne drivmidler og Power-to-X-produk-
ter samt til at støtte infrastruktur og andre omkostninger
i forbindelse med omstillingen til grønne drivmidler og
Power-to-X. I forhold til grøn omstilling af luftfarten kan
sidstnævnte f.eks. være støtte til elfly eller lignende. Den
foreslåede bemyndigelse kan således anvendes til at støtte
f.eks. etablering, drift, investering, udvikling og forskning
samt generelt omstillingsomkostninger, der har til formål at
fremme grønne drivmidler og Power-to-X. Med begrebet
fremme skal f.eks. forstås tiltag, der har til formål at øge
anvendelsen eller produktionen af grønne drivmidler i trans-
portsektoren og Power-to-X.
Det bemærkes, at der med hensyn til udbud af støtte til
anvendelse af Power-to-X kan være overlap med bemyndi-
gelsen i VE-lovens § 43 k, der ligeledes bemyndiger klima-,
energi og forsyningsministeren til at afholde udbud af støtte
til anvendelse Power-to-X, jf. pkt. 2.1 og 2.2 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Med begrebet grønne drivmidler skal forstås alle former for
drivmidler, herunder både biobrændstoffer, Power-to-X og
elektricitet, under forudsætning af, at drivmidlet kan karak-
teriseres som grønt. Begrebet skal således fortolkes bredt.
Med begrebet transportsektoren skal forstås alle typer af
transport, herunder både vej-, luft- og søtransport. Dette
begreb skal således også fortolkes bredt.
Den foreslåede bemyndigelse medfører endvidere, at klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at støtte alle
former for tiltag, der har til formål at reducere drivmidlers
afledte klimaeffekter i transportsektoren. Med formulerin-
gen afledte klimaeffekter kan f.eks. forstås klimaeffekter ud
over den direkte CO2-effekt (non-CO2-effekter).
Power-to-X-begrebet dækker over en række teknologier,
som anvender elektricitet til produktion af brint på grund-
lag af elektrolyse og eventuelt konverterer den producerede
brint til brændstoffer, kemikalier eller andre materialer. Den
foreslåede bemyndigelse til at afholde udbud af støtte eller
fastsætte regler om støtte til Power-to-X er ikke begrænset
til støtte til fremme af Power-to-X i transportsektoren. Kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at støt-
te fremme af Power-to-X i alle sektorer, herunder både
transportsektoren og industrien.
Der tages med den foreslåede bestemmelse ikke stilling til
den konkrete udformning af eventuelle udbud eller støtte-
ordninger omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde,
da dette afhænger af den konkrete politiske aftale og den
konkrete ordning. Anvendelse af den foreslåede lovhjemmel
vil skulle bygge på en politisk aftale.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i henhold til det
foreslåede stk. 1 og 2 kunne afholde én eller flere udbud el-
ler etablere én eller flere støtteordninger. Klima-, energi- og
forsyningsministeren vil endvidere kunne bestemme, hvor-
når og hvor mange udbud der skal afholdes, samt hvornår og
hvor mange støtteordninger der skal etableres.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 medfører, at der kan
foretages processuelle skridt i relation til udbuddet. Dette
drejer sig blandt andet om indgåelse af kontrakter med vin-
dende udbudsgivere, ændring af vilkår for kontrakterne, helt
eller delvist bortfald eller ophævelse af kontrakterne, udbe-
taling af støtte, krav om tilbagebetaling af støtte og renter,
regnskab, revision og rapportering.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil på baggrund af
den foreslåede lovhjemmel kunne indgå kontrakter med vin-
dende tilbudsgiver, herunder acceptere indkomne bud under
udbuddet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil end-
videre kunne administrere kontrakterne og udbetale støtte i
henhold til disse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren er ikke forpligtet
til at anvende den foreslåede bemyndigelse. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan endvidere vælge alene at an-
vende dele af den foreslåede bemyndigelse og dermed kun
afholde udbud af støtte eller fastsætte regler om støtte og
10
udbud vedrørende en begrænset del inden for den foreslåede
bestemmelses anvendelsesområde.
Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministerens
kompetencer efter biobrændstofloven er delegeret til Ener-
gistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september
2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Eventuelle
udbud og støtteordninger forventes derfor afholdt og admi-
nistreret af Energistyrelsen.
Støtte i henhold til den foreslåede bestemmelse vil skulle
overholde de til enhver tid gældende statsstøtteregler fra
EU. Afhængig af den konkrete udformning, vil støtteordnin-
gen skulle anmeldes til og godkendes af Europa-Kommis-
sionen. Hvilket statsstøtteregelsæt støtten falder ind under
afhænger af den konkrete ordning.
Derudover forslås det, at der indsættes et stk. 3, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med
stk. 1 og 2 kan fastsætte nærmere regler om støtte eller
udbud af støtte, herunder om det, der er oplistet i bestem-
melsens nr. 1-7. Det skal bemærkes, at oplistningen ikke er
udtømmende. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
derfor fastsætte yderligere regler.
Den foreslåede bestemmelse tager ikke stilling til, om even-
tuel støtte skal ydes ved afholdelse af udbud. Bestemmelsen
giver både mulighed for at fastsætte regler om støtte eller
regler om udbud af støtte. Aftalepartierne i aftale om grøn
luftfart i Danmark er enige om, at de ca. 1,5 mia. kr. afsat
i perioden i 2027-2033 skal udbydes til grøn indenrigsluft-
fart. Der er derimod ikke taget stilling til, hvordan den an-
den pulje på ca. 1 mia. kr. i perioden 2025-2033 til grøn
omstilling af luftfarten skal føres tilbage til branchen.
Nærmere regler om støtte og udbud af støtte efter det fore-
slåede stk. 3 vil kunne fastsættes i bekendtgørelse, udbuds-
materiale, kontrakter eller lignende.
Bestemmelsen medfører, at der vil kunne fastsættes nærme-
re kriterier, vilkår, betingelser og lignende i forbindelse
med afholdelse af udbuddet, herunder vedrørende admini-
strative og processuelle forhold, i udbudsmaterialet. Der vil
f.eks. kunne fastsættes kriterier for hvilke støttemodtagere
og projekter, som kan deltage i udbuddet, samt eventuelle
klimamæssige, tekniske og finansielle krav til støttemodta-
gerne. Der vil endvidere kunne fastsættes kriterier om f.eks.
ansøgningsform, tidsfrister, forudsætninger og betingelser
for at modtage støtten, og der vil i den forbindelse også
kunne stilles krav om støttemodtagerens garantistillelse. Be-
stemmelsen giver ligeledes mulighed for at fastsætte regler
om tilsyn og kontrol i forbindelse med udbuddet samt fast-
sætte bodsbestemmelser eller lignende i udbudsmaterialet og
kontrakterne.
Det endelige udbudsmateriale og kontraktvilkår m.v. vil
fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for
afholdelse af udbuddene i henhold til den foreslåede bestem-
melse.
Afholdelse af udbud, indgåelse af kontrakter med de vinden-
de tilbudsgivere og udbetaling af støtten skal ske i overens-
stemmelse med de til enhver tid gældende statsstøtteregler
fra EU og en eventuel statsstøttegodkendelse fra Europa-
Kommissionen.
Information om eventuelle udbud offentliggøres på Energi-
styrelsens hjemmeside, og der vil blive udsendt en nyhed
om udbuddet. Det vil desuden sikres, at alle tilbudsgivere
behandles lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg
af tilbud. Proceduren for støttetildeling vil skulle være gen-
nemsigtig, hvorfor der vil være en hvis grad af offentlighed i
forbindelse med udbuddet.
Det foreslås med § 7 b, stk. 3, nr. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om
ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling af støtte.
Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om ansøgningsproce-
duren, ansøgningsperioder, tidsfrister, ansøgningskriterier og
støttepuljernes størrelse. Indkomne ansøgninger kan f.eks.
vurderes i overensstemmelse med regler, der vil blive fastsat
i bekendtgørelse eller udbudsmateriale og tilsagn kan f.eks.
gives inden for en økonomiske ramme og efter regler, der
bliver fastsat i bekendtgørelse eller udbudsmateriale.
Det foreslås med § 7 b, stk. 3, nr. 2, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler
om støttemodtagere. Støttemodtageren afhænger af den kon-
krete udformning af eventuel støtteordning. Klima-, energi-
og forsyningsministeren vil f.eks. kunne fastsætte regler om
støtteberettigede aktører, formål og projekter.
Det forslås med § 7 b, stk. 3, nr. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om
støtteberettigede omkostninger, støtteintensitet, støtteloft,
samt støttens størrelse og dens beregning. Støttepuljens stør-
relse og de støtteberettigede omkostninger m.v. afhænger
af den konkrete støtteordning. Der vil f.eks. kunne gives
støtte til både investering, udvikling, forskning, produktion
og drift inden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Det forslås med § 7 b, stk. 3, nr. 4, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om
betingelser og dokumentation, der skal tilvejebringes, for at
kunne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt støtte efter
denne bestemmelse. Der kan f.eks. fastsættes regler om, at
der skal indsendes en bestemt dokumentation i forbindelse
med ansøgningen eller inden udbetaling af støtten. Der kan
endvidere stilles krav om, at relevant lovgivning skal over-
holdes, og at bestemte tilladelser skal være indhentet. Der
kan i denne og andre sammenhænge bruges tro- og loveer-
klæringer.
Der kan ligeledes fastsættes betingelser, der sikrer overhol-
delse af EU’s statsstøtteregler, herunder betingelse om, at
arbejdet ikke må være påbegyndt, og at ansøger ikke må
være en kriseramt virksomhed.
Det foreslås med § 7 b, stk. 3, nr. 5, at klima-, energi- og
11
forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om
vilkår i tilsagn om støtte og udbetaling af støtte. Klima-,
energi- og forsyningsministeren vil f.eks. kunne fastsætte
regler om oplysningspligt, tilbagebetaling af for meget ud-
betalt støtte og helt eller delvis bortfald af tilsagn. Klima-,
energi- og forsyningsministeren vil ligeledes kunne fastsætte
regler om tidsfrister, etablering, produktion, idriftsættelse
m.v.
Det foreslås med § 7 b, stk. 3, nr. 6, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om kriterier
for udvælgelse af ansøgninger om støtte. Klima-, energi-
og forsyningsministeren vil f.eks. kunne fastsætte regler
om at støtte tildeles efter laveste pris eller efter princippet
først-til-mølle eller andre tildelingskriterier. Klima-, energi-
og forsyningsministeren vil ligeledes kunne fastsætte regler
om, at der skal ske lodtrækning, hvis den samlede ansøgte
sum overstiger støttepuljens størrelse.
Det foreslås med § 7 b, stk. 3, nr. 7, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn og
kontrol i forbindelse med støtteordningen. Tilsyn og kontrol
kan f.eks. have til formål at sikre, at eventuelle betingelser
og vilkår, der er stillet som forudsætning for tilsagn og ud-
betaling af støtten, er opfyldt.
Der vil kunne fastsættes bødestraf for overtrædelse af regler
udstedt i medfør den foreslåede bestemmelse, jf. biobrænd-
stoflovens § 8, stk. 2. Det kan f.eks. være regler om bøde-
straf i tilfælde af overtrædelse af regler og vilkår i støtteord-
ningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og
Grønland og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da hovedloven ikke gælder og ikke kan sættes i
kraft for Færøerne og Grønland.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29.
november 2021, som ændret ved lov nr. 673 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
§ 7. ---
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse
efter loven eller regler udstedt i medfør af loven kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
1. I § 7, stk. 2, indsættes efter »administrativ myndighed«: »,
jf. dog stk. 3«.
2. I § 7 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at stk. 2 ikke finder anvendelse for konkrete
støtteordninger etableret i henhold til § 7 b.«
3. Efter § 7 a indsættes:
Ȥ 7 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om støtte med henblik på at fremme grønne
drivmidler i transportsektoren, at reducere drivmidlers afled-
te klimaeffekter i transportsektoren eller at fremme Power-
to-X.
Stk. 2. Ministeren kan afholde udbud af støtte med henblik
på at fremme grønne drivmidler i transportsektoren, at re-
ducere drivmidlers afledte klimaeffekter i transportsektoren
eller at fremme Power-to-X.
Stk. 3. Ministeren kan i forbindelse med stk. 1 og 2 fast-
sætte nærmere regler om støtte eller udbud af støtte, herun-
der om følgende:
1) Ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling af
støtte.
2) Støttemodtagere.
3) Støtteberettigede omkostninger, støtteintensiteten,
støtteloft og støttens størrelse og beregning.
4) Betingelser og dokumentation, der skal tilvejebringes,
for at kunne opnå tilsagn og få udbetalt støtte.
5) Vilkår i tilsagn om støtte og udbetaling af støtte.
6) Kriterier for udvælgelse af ansøgninger om støtte.
7) Tilsyn og kontrol i forbindelse med støtteordningen.«
13