Tiltrådt aktstykke
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk24/20241_aktstk_afgjort24.pdf
Afgjort den 24. oktober 2024 24 Transportministeriet. København, den 16. oktober 2024. a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Bygningsstyrelsen overgår til statens selvforsikring i perioden 1. november til 31. december 2024 for de bygninger mv., der er dækket af en privat forsikring, som forsikringsselskabet har opsagt med virkning fra 1. november 2024. Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret. Forslaget kræver dispensation fra de særlige bevillingsbestemmelser vedr. bygningsforsikring på hhv. § 28.72.01. Ejendomsvirksomhed vedr. kontorejendomme mv. og § 28.73.01. Ejendomsvirk- somhed vedr. universitets- og forskningsbygninger på finansloven for 2024. De relevante hjemler vil tilsvarende søges opdateret på kommende bevillingslove. b. Bygningsstyrelsen administrerer på vegne af staten en væsentlig andel af den statslige ejendoms- portefølje, primært til kontor-, undervisnings- og forskningsanvendelse. I alt administreres ca. 3 mio. m2 til en samlet værdi af ca. 60 mia. kr. Porteføljen administreres i henhold til reglerne i huslejeordningen. Det er i de særlige bevillingsbestemmelser på § 28.72.01. Ejendomsvirksomhed vedr. kontorejen- domme mv. og § 28.73.01. Ejendomsvirksomhed vedr. universitets- og forskningsbygninger på finansloven fastsat, at Bygningsstyrelsens ejendomsvirksomheder er undtaget fra princippet om statens selvforsikring, og i stedet skal forsikre sig hos private forsikringsselskaber. Statens selvforsikringsordning er i udgangspunktet gældende for alle statslige institutioner, jf. Bud- getvejledning 2021 og cirkulære om selvforsikring i staten mv. Beslutningen om undtagelsen fra statens selvforsikring stammer fra indførelsen af huslejeordningen i 2000, jf. akt. 331 af d. 4/9 2000 og endeligt implementeret i 2006, jf. akt. 5 af d. 26/9 2006. Det vurderes i dag, at ordningen har været administrativ tung og økonomisk uhensigtsmæssig for staten historisk set, hvorfor den foreslås afviklet. Aktstykke nr. 24 Folketinget 2024-25 2024-4374 DG000944 I regeringens forslag til politisk prioriteret opgavebortfald indgår derfor, at Bygningsstyrelsens ejendomsvirksomheder fra 2025 overgår til statens selvforsikring i stedet for en privat forsikringsord- ning. Bygningsstyrelsens nuværende forsikringsselskab (If) har uafhængigt af dette opsagt aftalen med Bygningsstyrelsen med ophør den 1. november 2024. Bygningsstyrelsen har ikke foretaget genudbud af forsikringen henset til den planlagte overgang til selvforsikring fra 2025, og til at det tidsmæssigt ikke har været muligt inden d. 1. november 2024. Som konsekvens heraf står Bygningsstyrelsen uden en privat forsikringsaftale pr. 1. november 2024. Der anmodes derfor om at dispensere fra kravet om at tegne privat forsikring, som er optaget ved særlige bevillingsbestemmelser på finansloven for 2024, således at Bygningsstyrelsens ejendoms- virksomhed overgår til statens selvforsikringsordning for perioden 1. november til 31. december 2024. Den permanente overgang til statens selvforsikring søges optaget på finansloven for 2025. Bygningsstyrelsen tegner fortsat særskilte forsikringer i forbindelse med byggeprojekter for så vidt angår de risici, der almindeligvis er forbundet med anlægsprojekter. Det samme gør sig gældende for ejendomme, som er forsikret gennem en ejerlejligheds- eller grundejerforenings fælles private forsikring. Begge ovenstående forsikringstyper ønskes fortsat undtaget fra selvforsikringsordningen. c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu, således der sikres hjemmel til overgang til statens selvfor- sikring fra 1. november 2024 til 31. december 2024. e. Under henvisning til ovenstående anmoder Transportministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at Bygningsstyrelsen overgår til statens selvforsikring i perioden 1. november til 31. december 2024, således at der dispenseres fra de særlige bevillingsbestemmelser vedr. bygningsforsikring på hhv. § 28.72.01. Ejendomsvirksomhed vedr. kontorejendomme mv. og § 28.73.01. Ejendomsvirksomhed vedr. universitets- og forskningsbygninger på finansloven for 2024. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 16. oktober 2024 Thomas Danielsen / Thomas Jørgensen Til Finansudvalget. 2 Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 24-10-2024 . DF stemte hverken for eller imod. Påtegning: Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at selv om Dansk Folkeparti deler regeringens intention om besparelser på statslig administration, ønsker Dansk Folkeparti, at besparelserne i videst muligt omfang ikke berører arbejdspladser uden for de store byer. Statslige arbejdspladser uden for de store byer er en central del til et Danmark i bedre balance. 3