Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kommenteret høringsnotat
vedrørende
Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og
sundhedsloven (Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger,
ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og
ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale
tandpleje)
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den offentlige høring i perioden fra den 5. juli til den
22. august 2024.
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og
sundhedsloven (Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af
oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke
til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje) har i perioden fra den 4. juli til den 22.
august 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Aarhus Universitet, Advokatrådet, Ansatte Tandlægers Organisation, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Kvalitet i
Sundhedssektoren, Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandsundhed, Dansk Ældreråd, Danske Dental
Laboratorier, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Tandplejere, Datatilsynet, Det
grønlandske sundhedsdepartement, Diabetesforeningen, FH, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Døgn-
og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Forsikring og Pension (F&P), Færøernes Landsstyre,
Gigtforeningen, Heilsumálaráðið (det færøske sundhedsministerium), Heilsustýrið (den færøske
sundhedsstyrelse), KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet, Landsforeningen
Børn og Forældre, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Lægeforeningen, Naalakkersuisut
(Grønlands landsstyre), Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskørhed,
Patienterstatningen, Patientforeningen, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers
Organisation, Sundhed Danmark, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og
Yngre Læger.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra: Danske Ældreråd,
Finanstilsynet, Heilsumálaráðið og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra: ATO, Dansk Selskab
for Oral og Maxillofacial Kirurgi, Dansk Tandsundhed, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske
Tandplejere, F&P, Patienterstatningen, Patientforeningen, PTO og Tandlægeforeningen
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh.: ilj
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 4006
Dok. nr.: 203408
Dato: 07-10-2024
Offentligt
L 59 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
Side 2
Samtlige høringssvar med bemærkninger til lovforslaget er vedlagt.
2. Høringssvar og Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger hertil
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger i de indkomne høringssvar.
Gennemgangen af høringssvarene er inddelt i generelle og specifikke bemærkninger til hver del af
lovforslaget. De specifikke bemærkninger er så vidt muligt grupperet efter emne. Ministeriets
bemærkninger hertil er kursiverede.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet takker alle høringsparter for deres høringssvar og henviser til
ministeriets bemærkninger til de enkelte delelementer nedenfor.
3. Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger
3.1. Bemærkninger til at indføre forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger
Tandlægeforeningen og Dansk Tandsundhed angiver i deres høringssvar, at de ikke anser en
forsikringsløsning som retfærdig og støtter derfor heller ikke op om ordningen, som den foreslås. De
angiver endvidere, at forslaget vil øge den administrative byrde for privatpraktiserende tandlæger og
fjerne ressourcer fra tandplejefaglige opgaver, hvilket kan skade behandlingskvaliteten. De angiver
ligeledes en bekymring for, om finansieringsmodellen vil medføre dårlige konkurrencevilkår for udbuddet
af forsikringer. Det samme giver Patientforeningen udtryk for, de sætter spørgsmålstegn til, hvorvidt en
forsikringsmodel sikrer en retfærdig fordeling af ressourcerne.
Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO) angiver i sit høringssvar, at de overordnet set finder det
formålstjenligt at indføre forsikringspligt, men udtrykker samtidig bekymring for, om den foreslåede
model sikrer en tilstrækkelig og retfærdig fordeling af ressourcerne. De udtrykker bekymring for
manglende konkurrence på forsikringsmarkedet med den foreslåede model. De mener, at hvis
privatpraktiserende tandlæger pålægges forsikringspligt, skal det ske under rimelige og gennemsigtige
økonomiske forhold, der fremmer konkurrence.
Ministeriet er enigt med Tandlægeforeningen i, at de privatpraktiserende tandlæger løfter en vigtig rolle i
det danske sundhedsvæsen. Ministeriet finder dog, at det sker på andre præmisser end store dele af det
resterende sundhedsvæsen, hvorfor de også efter ministeriets opfattelse med rimelighed kan pålægges
anderledes vilkår end andre dele af sundhedsvæsenet.
Som følge af opsigelsen af henlæggelsesaftalen mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og
Tandlægeforeningen har ministeriet været nødsaget til at finde en ny finansieringsmodel for erstatninger i
tandskadesager. Regeringen har besluttet en forsikringsmodel, der som udgangspunkt vil følge de
almindelige markedsvilkår. Ministeriets intention er at sikre, at markedet vil udvikle sig på samme måde,
som det er tilfældet på det almindelige forsikringsmarked med henblik på, at der opstår den nødvendige
konkurrence til gavn for tandlægerne og patienterne.
F&P bemærker, at relevant data om skader og erstatninger er afgørende for, at forsikringsselskaberne er
villige til at overtage risikoen for at betale erstatninger i tandskadesager, hvilket kan have betydning for,
hvor mange selskaber der vil udbyde forsikringen.
Ministeriet forstår, at det er afgørende, at der er relevant data til brug for udbud af en forsikring. Der er
samtidig tale om et område, der ikke tidligere har været på det private forsikringsmarked, hvorfor der
naturligt også vil være behov for en indkøringsperiode, hvor yderligere relevant data kan indsamles.
3.2. Bemærkninger om særligt komplekse tand- og kæbekirurgiske behov
Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi (DSOM) og Tandlægeforeningen udtrykker bekymring for, at
forsikringspligten kan føre til, at tandlæger undgår at udføre komplicerede behandlinger af frygt for høje
forsikringspræmier. Det anføres, at det kan medføre, at alment praktiserende tandlæger fremover vil
foretage færre indgreb, der indbefatter risiko for patientskade og henvise videre til specialtandlæger.
Side 3
Specialtandlæger kan derfor risikere at opnå en akkumuleret behandling af risikopatienter resulterende i
en højere skadesfrekvens, ligesom det kan være sværere for patienter at finde en tandlæge, der vil
behandle dem. Endelig kan det potentielt resultere i øget pres på de regionale kæbekirurgiske afdelinger
og dermed længere ventetider for patienter.
Ministeriet bemærker, at det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis forsikringspligten medfører, at
praktiserende tandlæger vil afholde sig fra at udføre kompliceret tand- og kæbekirurgi af potentielle
økonomiske hensyn.
Med henblik på at reducere de risici, som en forsikringspligt potentielt kan medføre, ændres forslaget
således, at regionerne fremover skal finansiere den del af eventuelle erstatningskrav, der overstiger 1
million kroner, samt administrationen forbundet hermed. Det er ministeriets forventning, at dette vil have
en indvirkning på størrelsen af forsikringspræmierne, således at disse holdes på et rimeligt niveau, og for
at minimere risikoen for en uhensigtsmæssig opgaveforskydning.
3.3. Bemærkninger til undergrænser
Dansk Tandsundhed og PTO finder det problematisk, at der findes tre forskellige undergrænser på
tandskadeskadeområdet, herunder at der arbejdes med en markant mindre undergrænse for
privatpraktiserende tandlæger end det er tilfældet for offentlige tandlæger.
Patientforeningen er af den opfattelse, at der slet ikke bør være en undergrænse for
erstatningsudbetalinger.
Nærværende lovforslag har alene til hensigt at sikre en løsning på finansieringen af tandskadeerstatninger
som følge af opsigelsen af henlæggelsesaftalen mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og
Tandlægeforeningen. Spørgsmålet om undergrænser og egetbidrag har derfor ikke været en del af
oplægget til forslaget. Ministeriet kan dog oplyse, at der arbejdes på en evaluering af egetbidraget i hele
patienterstatningsordningen med henblik på at præsentere et forslag til en ny sammensætning af
ordningen.
3.4. Bemærkninger til administrationsomkostninger
PTO foreslår, at administrationsomkostningerne adskilles fra skadesudbetalingerne i en forsikringspligt af
hensyn til, at høje administrationsomkostninger kan have indflydelse på incitament til at hjælpe patienten
med at anmelde en skade med henvisning til erfaring fra indførslen af forsikringspligt for private sygehuse
m.fl. i 2012. F&P bemærker, at forslaget om tandlægernes takstfinansering af Patienterstatningen og
Ankenævnet for Patienterstatningen kan have indvirkning på den forsikringspligtiges incitament for at
anmelde en skade til Patienterstatningen.
Dansk Tandsundhed foreslår en alternativ finansieringsmodel, hvorefter de administrative udgifter samt
større erstatningsudgifter finansieres inden for den samlede ramme for voksentandplejen. PTO foreslår
samme model for finansiering af administrationsudgifterne.
Ministeriet har noteret sig PTO, F&P og Dansk Tandsundheds synspunkter, men har ikke fundet anledning
til en ændring af finansieringsmodellen. Ministeriet bemærker, at det er op til forsikringsselskaberne,
hvordan det konkrete forsikringsudbud sammensættes, men at forsikringspræmien vil skulle dække både
administrations- og erstatningsomkostninger.
3.5. Andre bemærkninger til lovforslaget
Patienterstatningen er tilfredse med, at der indføres en præcis overgangsregel, men ønsker en
tydeliggørelse af, hvem der konkret har forsikringspligten og foreslår selv, at forsikringspligten knyttes til
et CVR-nummer.
Ministeriet har tydeliggjort, at tandlægeklinikkerne, herunder selvstændigt privatpraktiserende tandlæger,
vil blive forpligtet til at tegne forsikring. Hvis en eller flere tandlæger arbejder under et CVR-nummer, vil
forsikringspligten være tilknyttet dette. Er det ikke tilfældet, tilfalder forsikringspligten
tandlægen som privatperson. Forsikringspligten vil således gælde for alle tandlægeklinikker uanset
selskabsform.
Side 4
Dansk Tandsundhed finder det uklart, om forslaget medfører, at privatpraktiserende tandlæger også skal
finansiere skadesudbetalinger forvoldt af offentlige tandlæger.
Ministeriet kan oplyse, at lovforslaget om forsikringspligt kun vedrører privatpraktiserende tandlæger,
hvorfor det offentlige også fremover finansierer erstatninger for skader sket i offentligt regi. Der henvises
til afsnit 2.1.1 i lovforslaget.
Tandlægeforeningen finder det uhensigtsmæssigt, at forsikringspligten vil gælde, selvom der er tale om
tandbehandling efter særordninger, f.eks. sundhedslovens § 166.
En del af hensigten med forslaget er, at skadevolder selv er ansvarlig for forvoldte skader. Dette er
tilfældet, uanset hvordan patientens behandling finansieres. Det er derfor ministeriets vurdering, at den
forsikringspligtige er erstatningsansvarlig, uanset hvordan patientens behandling er betalt.
Patienterstatningen foreslår, at de lovpligtige forsikringer skal registreres i et fælles register, og at
Styrelsen for Patientsikkerhed udvider data i behandlingsstedsregistret med oplysning om
forsikringsselskab
Ministeriet noterer sig Patienterstatningens synspunkter og vil tage dem med i det videre arbejde.
F&P udtrykker bekymring for, hvorvidt det kan nås, at alle praktiserende tandlæger er klar med en
forsikring pr. 1. januar 2025.
Tandlægeforeningen og Patienterstatningen har på relevante platforme informeret om den nye ordning
som følge af opsigelsen af henlæggelsesaftalen. Ligeledes har ministeriet siden foråret 2024 været i dialog
med F&P om indførsel af forsikringspligt, hvorfor forsikringsbehovet længe har været kendt. Det er derfor
ministeriets klare forventning, at alle praktiserende tandlæger har en forsikring pr. 1. januar 2025.
F&P anfører, at forsikringspligten vil komme til at have negative økonomiske konsekvenser for borgerne,
hvis den lovpligtige forsikring lægges oven i de ydelsespriser, som borgerne betaler, som F&P oplyser var
tilfældet, da forsikringspligten for private sygehuse m.fl. blev indført.
Ministeriet har en forventning om, at forsikringspligten ikke vil føre til at patienterne mærker en stigning i
ydelsespriserne ved privatpraktiserende tandlæger henset til den samlede omsætning i tandlægebranchen
og i den samlede økonomiske ramme for voksentandplejen.
4. Ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i
patienterstatningssager
Tandlægeforeningen, ATO, F&P og Danske tandplejere er positivt indstillede overfor forslaget.
Tandlægeforeningen mener, at lovforslaget er hensigtsmæssigt og vil bidrage til regelforenkling og mindre
bureaukrati, henset til at Styrelsen for Patientsikkerhed efter sundhedslovens § 213 a allerede på
nuværende tidspunkt har mulighed for at afkræve sundhedspersoner og behandlingssteder de
oplysninger, der er nødvendige som led i styrelsens tilsyn.
ATO deler Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af, at den gældende oplysningspligt ikke virker
efter hensigten, og at ordningen ikke har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser. Her peger ATO på, at
indberetningerne indtil nu ikke har givet anledning til tilsynsmæssig opfølgning samt at Styrelsen for
Patientsikkerhed fortsat vil udøve tilsyn ex officio.
F&P bemærker, at det giver mening at afskaffe oplysningspligten for erstatningsbetalinger i
patienterstatningssager set i lyset af, at oplysningspligten kun har været anvendt i ringe grad, og at
ressourceomkostningerne forbundet hermed ikke står på mål med oplysningspligtens oprindelige formål.
Danske Tandplejere er af samme opfattelse, hvis patientsikkerheden ikke er i risiko for at blive svækket.
Side 5
Ministeriet har noteret sig, at høringsparterne er positivt indstillede over for ændringsforslaget og
ministeriets vurdering af, at oplysningspligten og de ressourcer, der anvendes hos både regionerne og
Styrelsen for Patientsikkerhed ikke står mål med det oprindeligt tiltænkte formål og udbytte.
F&P udtrykker en undring ved, at beregningen af om et behandlingssted har været erstatningsansvarlig
ud over det gennemsnitlige forsat laves og stilles til rådighed for den erstatningsansvarlige. F&P peger på,
at Patienterstatningen, der laver beregningen, vurderer, at den nuværende ordning ikke imødekommer
bestemmelsens formål. Der peges også på, at Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at
erstatningsudbetalinger som udgangspunkt ikke kan påvise aktuel fremtidig fare for patientsikkerheden.
Ministeriet kan oplyse, at de erstatningsansvarlige fortsat vil have uændret online-adgang til data hos
Patienterstatningen, som vil kunne danne grundlag for, at de erstatningsansvarlige kan foretage de
samme beregninger, som indgik i oplysningspligten, herunder om der er erstatningspligt ud over det
gennemsnitlige.
PTO og Patientforeningen er imod ophævelsen af oplysningspligt for erstatningsudbetalinger i
patienterstatningssager. Patientforeningen bemærker, at patienter bedst muligt bør kunne orientere sig
om de klinikker, som forvolder mange skader, og hvilke skader der er tale om. PTO peger på, oplysninger
om kritisk skadesfrekvens altid er et udtryk for en mulig fare og potentielt brud på patientsikkerheden.
PTO betvivler, at en bibeholdelse eller nytænkning af oplysningspligten vil have betydelige administrative
byrder, og forslår, at der indledes en dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed for at finde en bedre
måde at anvende indberetningerne på. PTO melder sig klar til at deltage i dette arbejde.
Danske Patienter finder, at det på anden måde bør sikres, at styrelsen anvender alle relevante oplysninger
og analyser/viden til brug for tilsyn og læring, hvis oplysningspligten ophæves, ligesom driftsherrer fortsat
bør anvende nødvendige ressourcer til løbende opfølgning på forhold og tendenser, der kan udgøre en
fare for patientsikkerheden. Danske Patienter bemærker, at der med ophævelsen alene vil være
muligheder for overvågning og ikke klare forpligtelser eller en systematisk overvågning.
Ministeriet deler ikke opfattelsen af, at den gældende ordning fremmer patientsikkerheden eller skaber
grundlag for, at patienter kan orientere sig om skadevoldere. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at
hverken Styrelsen for Patientsikkerhed eller Patienterstatningen finder den nuværende ordning egnet til
opnå det nuværende formål med øget patientsikkerhed. Ministeriet deler videre ikke opfattelsen af, at der
ikke er klare forpligtelser om overvågning og skal i den forbindelse understrege, at regionerne og øvrige
driftsherrer fortsat som følge af det almindelige driftsherreansvar har pligt til løbende at følge med i
kvaliteten af de ydelser, der leveres, herunder sikre at forhold på behandlingsstedet ikke er til fare for
patientsikkerheden.
Ministeriet kan bl.a. henvise til følgende i lovforslagets bemærkninger:
”Ministeriet er imidlertid også opmærksom på, at Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at
erstatningsudbetalinger af flere forskellige grunde som absolut udgangspunkt ikke er egnet til at påvise en
aktuel fremtidig fare for patientsikkerheden. Ydermere har styrelsen oplyst, at den nuværende
indberetningsordning ikke i praksis har givet anledning til tilsynsmæssig opfølgning. Det skyldes, at
oplysningerne ikke i nogen tilfælde har givet anledning til at påvise en konkret aktuel fremadrettet fare for
patientsikkerheden, ligesom indberetningerne i øvrigt har haft et meget lille omfang.
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer derfor også, at en ophævelse af oplysningspligten ikke vil have
negativ betydning for patientsikkerheden.
Patienterstatningen vurderer, at den nugældende ordning ikke imødekommer bestemmelsens formål.
Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at oplysningspligten og de ressourcer, der anvendes hos
både regionerne og Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse hermed, ikke står mål med det oprindeligt
tiltænkte formål og udbytte.”
Side 6
”Det skal understreges, at Styrelsen for Patientsikkerhed uanset ophævelsen fortsat vil kunne oplyse
tilsynssager, herunder indhente relevante oplysninger efter sundhedslovens § 213 a til brug for sit tilsyn.
Det skal også understreges, at de erstatningsansvarlige uanset ophævelse af selve indberetningspligten til
Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat vil have en uændret online-adgang til de samme data hos
Patienterstatningen.
Endelig skal det understreges, at regionerne og øvrige driftsherrer som følge af det almindelige
driftsherreansvar generelt har en pligt til løbende at følge med i kvaliteten af de ydelser, der leveres,
herunder sikre at forhold på behandlingsstedet ikke er til fare for patientsikkerheden. Det indebærer bl.a.
også en pligt til løbende at følge op og reagere på forhold og tendenser, f.eks. erstatningsudbetalinger ud
over det sædvanlige, som kan være udtryk for eller indikere, at forhold kan udgøre en fare for
patientsikkerheden. Heri ligger også et ansvar for at involvere tilsynsmyndighederne i relevant omfang.”
5. Ændring af reglerne om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den
kommunale tandpleje
5.1. Bemærkninger vedrørende ændring af reglerne om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den
kommunale tandpleje.
PTO har ingen konkrete bemærkninger til forslaget, men udtrykker en stor tilfredshed med forenklinger af
samtykkereglerne. Danske Tandplejere støtter lovforslaget og bakker op om, at ændringen vil indebære
bedre brug af administrative ressourcer. Danske Tandplejere ser generelt positivt på sådanne forslag.
Tandlægeforeningen er enige i behovet for, at børne- og ungdomstandplejen kan foretage ukomplicerede
behandlinger af børn på baggrund af et generelt, udtrykkeligt samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren. Tandlægeforeningen mener derfor, at ændringen er hensigtsmæssig.
ATO finder, at den foreslåede lovændring er egnet til at smidiggøre sagsgangen i forhold til mindre
indgribende behandlinger, og er positivt indstillede over for forslaget. Patientforeningen støtter forslaget
og påpeger, at det skal defineres klart, hvilke behandlinger der er tale om, så forældre har mulighed for at
sige fra.
Ministeriet har noteret sig, at høringsparterne er positivt indstillede og finder den foreslåede ændring
egnet til at mindske brugen af administrative ressourcer.
Ministeriet bemærker samtidig, at det bliver fastsat ved bekendtgørelse, præcis hvilke behandlinger der
kan foretages på baggrund af et generelt, udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
6. Lovforslaget i forhold til lovudkastet sendt i høring
De modtagne høringssvar med medført, at det ikke længere foreslås, at lade de praktiserende tandlægers
forsikringsselskaber finansiere de fulde erstatninger for skader sket ved praktiserende tandlæger, men
kun erstatningsbeløb op til én mio. kr. Beløb herover finansieres af regionen, hvori tandlægeklinikken er
beliggende.
Ud over de ændringer og præciseringer, der fremgår ovenfor, er der ikke foretaget ændringer af
indholdsmæssig karakter.
Der er foretaget en mindre ændring i klage- og erstatningslovens § 30, stk. 2, 2. pkt., hvorefter
forsikringsselskaber skal underrette også Patienterstatningen, hvis forsikringsdækningen bortfalder. Her
udgår ”og Patienterstatningen”, således at kun Styrelsen for Patientsikkerhed skal underrettes ved
bortfald af forsikringsdækning.


Fremsat den 23. oktober 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og sundhedsloven
(Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i
patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje)
§ 1
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 16. august
2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 24, stk. 5, 2. pkt., ændres »nr. 9 og 10« til: »nr. 10 og
11«.
2. I § 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog«: »nr. 8
og«.
3. I § 29, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) Tandlægeklinikker herunder selvstændige privatprakti-
serende tandlæger. For den del af erstatningen, der
overstiger 1 mio. kr., afholdes udgifterne dog af den
region, hvori behandlingen er foregået.«
Nr. 8-15 bliver herefter nr. 9-16.
4. § 29, stk. 4-6, ophæves.
5. I § 30, stk. 2, 2. pkt., udgår: »og Patienterstatningen«.
§ 2
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5.
september 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 17, stk. 5, ændres »form og indhold« til: »form, ind-
hold, varighed og rækkevidde«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. § 1 finder anvendelse for skader, der er anmeldt til
Patienterstatningen efter lovens ikrafttræden.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger. Lovens bestemmelser kan endvidere sættes i kraft på
forskellige tidspunkter.
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2024-25
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-4006
DI001264
Offentligt
L 59 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen
2.1.1.2. Finansiering
2.1.1.3. Forsikringspligt efter klage- og erstatningsloven
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Forældremyndighedens indehavers samtykke til behandling af mindreårige patienter ved den kommunale tand-
pleje og sundhedsplejerske
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Informeret samtykke til behandling
2.3.1.2. Informeret samtykke til behandling af mindreårige patienter ved den kommunale tandpleje og sundhedsplejerske
2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser
3.2. Implementeringsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen har som led i økonomiforhandlingerne 2024
etableret et samarbejdsprogram med kommunerne og regio-
nerne med henblik på at identificere og behandle regelfo-
renklinger, som skal lette den administrative byrde i kom-
munerne og regionerne. Som led heri er parterne blevet
enige om at gennemføre en række regelforenklinger.
Lovforslaget har til formål at gennemføre nogle af disse
regelforenklinger. Lovforslaget består af tre dele, hvoraf den
første og anden del skal gennemføre regelforenklinger på
det regionale område, og den tredje del skal gennemføre en
regelforenkling på det kommunale område.
Første del af lovforslaget vedrører tandlægers erstatningsud-
betalinger, som er en udgift, der i dag ligger i regionerne. Da
tandlæger er en del af sundhedsvæsenet, og er organiseret
som liberalt erhverv, er det regeringens opfattelse, at patie-
ntskadeerstatninger på området ikke skal finansieres af det
offentlige.
Forslaget har derfor til formål at forpligte privatpraktiseren-
de tandlæger til at tegne forsikring for krav om erstatning
og godtgørelse for skader sket under behandling i deres
klinik, samt for finansiering af behandlingen af skadesager-
ne i Patienterstatningen og ankenævnet for Patienterstatnin-
gen. Regionerne friholdes dermed for tandskadeerstatninger
til og med 1 mio. kr. Besparelsen som følge af, at regionerne
ikke skal afholde administrationsudgifter til behandlingen af
tandskadeerstatninger under 1 mio. kr. indgår som en del af
samarbejdsprogrammet.
Anden del af lovforslaget drejer sig om afskaffelse af op-
lysningspligten ved erstatningsudbetalinger i patienterstat-
ningssager.
Forslaget indebærer afskaffelse af oplysningspligten ved er-
statningsudbetalinger i patienterstatningssager, når der fore-
ligger erstatningspligt over det gennemsnitlige, også be-
nævnt kritisk skadefrekvens. Det er vurderingen, at denne
oplysningspligt ikke som tiltænkt bidrager til oplysnings-
grundlaget for Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af
risici for patientsikkerheden, og der således anvendes unødi-
ge ressourcer på opgaven.
Den tredje del af lovforslaget drejer sig om forenkling af
2
forældremyndighedsindehavers samtykke til ukomplicerede
behandlinger ved den kommunale tandpleje. Forslaget in-
debærer, at det ved bekendtgørelse bliver muligt at ændre
rækkevidden af forældremyndighedsindehaverens generelle,
udtrykkelige samtykke, så det kan udvides til at omfatte fle-
re ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandple-
je. Desuden præciseres det, som hidtil har været gældende,
at der kan fastsættes regler om varigheden af samtykket.
Forslaget vil efter KL’s vurdering betyde, at børn, som kom-
mer alene til undersøgelse ved den kommunale skoletand-
pleje, i højere grad vil kunne blive færdigbehandlet ved
samme besøg.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienter-
statningen
Patienter, der kommer til skade i forbindelse med behand-
ling eller brug af et lægemiddel i det danske sundhedsvæsen,
kan søge erstatning og godtgørelse for skaden efter reglerne
i lovbekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og
erstatningsloven). Det er Patienterstatningen og Ankenævnet
for Patienterstatningen, der behandler hhv. erstatningssager
og ankesager.
Der ydes erstatning og godtgørelse efter reglerne i klage-
og erstatningslovens kapitel 3 til patienter eller efterladte til
patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med
undersøgelse, behandling el.lign., jf. klage- og erstatningslo-
vens § 19, stk. 1 og 2.
Det er en betingelse, at skaden er sket inden for lovens
dækningsområde, jf. § 19, stk. 1 og 2, hvilket på tandområ-
det omfatter behandling af autoriserede sundhedspersoner
ansat i regionstandplejen, ved en odontologisk landsdels-
og videnscenterfunktion eller i forbindelse med levering af
de kommunale sundhedsydelser efter sundhedslovens kapi-
tel 36-41 eller på vegne af disse. Endvidere dækker klage-
og erstatningsloven tandbehandling foretaget på universite-
ternes tandlægeskoler og af privatpraktiserende autoriserede
sundhedspersoner, samt skader på værnepligtige af autorise-
rede sundhedspersoner, der udfører sundhedsfaglig behand-
ling i det militære forsvar eller redningsberedskabet og på
indsatte i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse.
Ved sundhedspersoner forstås sundhedslovens almindelige
definition herpå, dvs. personer, der er autoriserede i henhold
til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver,
og personer, der handler på disses ansvar, jf. sundhedslovens
§ 6.
Reglerne i klage- og erstatningsloven er på flere måder mere
fordelagtige for patienterne, da ansvarsgrundlaget og bevis-
reglerne er mere lempelige end i de almindelige gældende
erstatningsregler. Et ansvarsgrundlag foreligger således bl.a.
allerede, hvis blot en erfaren specialist ville have handlet
anderledes og dermed undgået skaden. I bevismæssig sam-
menhæng er det tilstrækkeligt, at der foreligger en overve-
jende sandsynlighed for, at en skade er forvoldt ved behand-
ling eller mangel på samme.
Erstatning og godtgørelse udmåles efter reglerne i lovbe-
kendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018 om erstatningsan-
svar (erstatningsansvarsloven) samt klage- og erstatningslo-
vens § 24 og § 24 a-c. Det bemærkes dog, at erstatning
og godtgørelse for behandlingsskader, som udgangspunkt,
alene ydes, såfremt den samlet overstiger et egetbidrag på
8.596 kr. (2024-niveau). Den udbetalte erstatning er således
beløbet, efter at egetbidraget er fratrukket erstatningen eller
godtgørelsens hovedstol.
Tandskadeerstatninger er dog, helt særegent, underlagt nogle
særlige undergrænser. Det følger af klage- og erstatningslo-
vens § 24, stk. 8, nr. 1, at undergrænsen for privatpraktise-
rende tandlægers skader er på 1.000 kr. Det samme gør sig
gældende for skader forvoldt af tandlæger eller på vegne
af disse påført værnepligtige eller kontraktansatte som følge
af sundhedsfaglig behandling i det militære forsvar eller
redningsberedskabet, jf. klage- og erstatningslovens § 24,
stk. 8, nr. 2.
Derimod er skader forvoldt af tandlæger, der er ansat i re-
gionstandplejen, i børne- og ungdomstandplejen, i omsorgs-
tandplejen, i specialtandplejen, i socialtandplejen og ved de
odontologiske landsdels- og videncentre eller på vegne af
disse samt på universiteternes tandlægeskoler omfattet af en
undergrænse på 10.000 kr., jf. klage- og erstatningslovens §
24, stk. 9.
Skader påført indsatte, som følge af sundhedsfaglig behand-
ling, som den indsatte har ret til, i kriminalforsorgens fængs-
ler og arresthuse, og skader forvoldt af privatpraktiserende
kliniske tandteknikere og tandplejere er underlagt det almin-
delige egetbidrag på 8.596 kr. Endelig er tandskader forvoldt
på private sygehuse efter behandling, undersøgelse, el.lign.,
som er foretaget efter sundhedslovens § 87 (udvidet frit
sygehusvalg), eller betalt direkte uden om det offentlige
sundhedsvæsen underlagt egetbidraget på 8.596 kr.
Af klage- og erstatningslovens § 29 fremgår, hvilke myndig-
heder, institutioner m.v., der er erstatningspligtige for skader
efter lovens kapitel 3. Der henvises til pkt. 2.1.1.2 om i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af lovens § 30, stk. 1, at krav om erstatning for
behandlingsskader, omfattet af klage- og erstatningslovens
kapitel 3, skal være dækket af en forsikring i et forsikrings-
selskab. Dog er staten, regionsråd og kommunalbestyrelser
undtaget fra forsikringspligten, jf. § 31, stk. 1.
Patienter eller efterladte til patienter kan, såfremt de ikke
er tilfredse med afgørelsen fra Patienterstatningen, indbringe
denne for Ankenævnet for Patienterstatningen. Afgørelsen
3
kan også påklages af staten, regioner, kommuner og forsik-
ringsselskaber.
2.1.1.2. Finansiering
Patienterstatningen, som nævnt i pkt. 2.1.1.1, er en forening,
som forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfat-
tet af klage- og erstatningslovens kapitel 3, og selvforsikren-
de regionsråd og kommunalbestyrelser har oprettet i fælles-
skab, jf. klage- og erstatningslovens § 32, stk. 1.
Udgifterne til driften af Patienterstatningen, samt udgifter,
der i øvrigt pålægges foreningen efter lovens kapitel 3, af-
holdes af forsikringsselskaberne og selvforsikrende myndig-
heder efter en fordeling som fastsættes i vedtægterne, jf.
lovens § 32, stk. 2, 2. pkt.
Vedtægterne for Patienterstatningen er fastsat ved bekendt-
gørelse nr. 613 af 23. maj 2018 om vedtægter for Patienter-
statningen, og udgifterne forbundet med behandlingen af en
sag i Patienterstatningen udgjorde 13.472 kr. i 2023.
Sager fra Patienterstatningen kan indbringes for Ankenæv-
net for Patienterstatningen, og bestemmelser vedr. drift af
ankenævnet findes i klage- og erstatningslovens § 18, jf. §
58 a, stk. 11.
Hertil er der i bekendtgørelse nr. 1335 af 20. november
2023 om finansiering af Styrelsen for Patientklager, Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn, Ankenævnet for Patienter-
statningen, Tvangsbehandlingsnævnet og Det Psykiatriske
Ankenævn fastsat nærmere regler om afholdelse af udgifter-
ne til driften heraf.
Det følger af bekendtgørelsens § 4, at staten, regionsråd,
kommunalbestyrelser og forsikringsselskaber, der tegner
forsikring efter klage- og erstatningslovens § 30, stk. 1, af-
holder udgifterne til driften af Ankenævnet for Patienterstat-
ningen, herunder Styrelsen for Patientklagers sekretariatsbe-
tjening heraf. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 10,
stk. 3, at en fælles standardtakst pr. ankesag ved Ankenæv-
net for Patienterstatningen udgør 21.453 kr. (2024-niveau).
Regionerne finansierer i dag alle erstatningsudbetalinger
over 1.000 kr. for skader sket ved privatpraktiserende tand-
læger, jf. klage- og erstatningslovens § 24, stk. 8, nr. 1, jf. §
29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.
Før den 1. juli 2024 var det Tandlægeforeningens udvidede
kollektive ordning der finansierede erstatninger for skader
mellem 1.000 kr. og 10.000 kr., og regionerne finansierede
erstatningsudbetalinger over 10.000 kr.
De gennemsnitlige årlige udgifter til erstatninger og godtgø-
relse på tandskadeområdet har været stigende i perioden
fra 2010-2022. I perioden 2008-2010 udgjorde regionernes
erstatningsudbetalinger ca. 12 mio. kr. årligt, mens de i pe-
rioden 2019-2022 steg til i gennemsnit at ligge på ca. 33,7
mio. kr. årligt. I 2022 var regionernes udgifter til erstatning
og godtgørelse for skader sket i privat tandlægepraksis på
ca. 45,6 mio. kr.
I dag behandles tandskadeerstatningssager ved Patienter-
statningen, men før den 1. juli 2024 blev de behandlet
ved Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. I perioden
2019-2022 havde regionerne i gennemsnit udgifter til admi-
nistration af tandskadeerstatningssagerne på 26,7 mio. kr.
årligt.
2.1.1.3. Forsikringspligt efter klage- og erstatningsloven
Erstatninger efter klage- og erstatningsloven skal være dæk-
ket af en forsikring, jf. lovens § 30, stk. 1. Staten, regionsråd
og kommunalbestyrelser er dog undtaget fra denne regel
jf. § 31, stk. 1, og det er dermed frivilligt for offentlige
myndigheder, om de vil tegne forsikring eller være selvfor-
sikrende. Endvidere kan indenrigs- og sundhedsministeren
godkende, at regionsråd og kommunalbestyrelse overtager
forsikringspligten for private driftsansvarlige, jf. § 31, stk. 2.
Forsikringsselskaber, som indtegner en forsikringstager efter
loven, skal meddele dette til Patienterstatningen, jf. § 30,
stk. 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter bestemmelser
om forsikringspligtens gennemførelse, jf. lovens § 30, stk.
5. Dette er sket med bekendtgørelse nr. 488 af 3. maj 2018
om forsikringspligtens gennemførelse.
Private sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser har
selvstændig pligt til at yde erstatning efter reglerne i kla-
ge- og erstatningslovens kapitel 3. De skal yde erstatning
for skader efter behandling, undersøgelse el.lign., som er
foretaget efter sundhedslovens § 87 (det udvidede frie syge-
husvalg), eller som er betalt direkte udenom det offentlige
sundhedsvæsen (f.eks. behandlinger betalt af en sundheds-
forsikring eller af patienten selv). Dette følger af klage- og
erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 7.
Ved private sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser
forstås alle behandlingssteder, hvor der foregår lægelig pa-
tientbehandling, og som ikke fuldt ud ejes eller drives af
offentlige myndigheder. Lovens § 19, stk. 1 og 2, indeholder
en stedlig afgrænsning af patientskadeerstatningsordningens
dækningsområde.
Dette betyder, at hvis f.eks. en fysioterapeut udfører behand-
ling på et privat sygehus, og dette medfører en skade, vil
denne skade skulle erstattes af det private sygehus’ forsik-
ring, hvis patienten selv har betalt, da behandlingen er
udført på »et behandlingssted, hvor der foregår lægelig pa-
tientbehandling, og som ikke fuldt ud ejes eller drives af
offentlig myndighed«.
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Siden de privatpraktiserende tandlæger og andre private ak-
4
tører i 2004 blev omfattet af klage- og erstatningsloven, har
regionerne finansieret erstatninger og godtgørelser på tand-
skadeområdet. Udgifterne hertil har været stigende siden
indførslen.
I dag finansierer regionerne erstatninger og godtgørelser
for skader forårsaget af privatpraktiserende tandlæger samt
sagsbehandlingen heraf, hvilket årligt løber op i udgifter
på over 50 mio. kr. Generelt har udgifterne til erstatninger
været stigende på hele det private sundhedsområde, hvilket
også var en af grundene til, at de private sygehuse i 2013
blev pålagt selv at finansiere deres erstatninger.
Da tandlæger også opererer som et liberalt erhverv indenfor
sundhedsvæsenet, foreslås det, at erstatningsbeløb op til og
med 1 mio. kr. for skader sket ved praktiserende tandlæger
fremover ikke finansieres af det offentlige, men i stedet skal
finansieres af de privatpraktiserende tandlæger selv. Over-
stiger erstatningsbeløbet 1 mio. kr., finansieres den del af
erstatningen, der er over 1 mio. kr., af den region, hvori den
praktiserende tandlæge har sin praksis
For at sikre en mere retfærdig fordeling af ressourcerne og
udgifterne på sundhedsområdet foreslås det derfor at indføre
en forsikringsmodel, således at regionerne ikke skal være
fuld erstatningspligtige for skader sket i privat regi, ligesom
de ikke skal finansiere administrationsomkostningerne for-
bundet med sagsbehandlingen af sager under 1 mio. kr.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ved
at give de privatpraktiserende tandlæger et økonomisk med-
ansvar for patientskadeerstatningsordningen, vil det være
med til fortsat at sikre patienterne sundhedsydelser af høj
kvalitet.
De privatpraktiserende tandlæger pålægges samtidig at del-
tage i finansieringen af Patienterstatningen, ligesom de også
vil være forpligtede til at deltage i finansieringen af Anke-
nævnet for Patienterstatning, jf. klage- og erstatningslovens
§ 32, stk. 2, 2. pkt., og § 58 a, stk. 11.
Det foreslås på den baggrund, at klage- og erstatningslo-
vens § 29, stk. 1, ændres, så tandlægeklinikker, herunder
selvstændigt privatpraktiserende tandlæger, fremover selv er
erstatningspligtige for erstatningsbeløb op til og med 1 mio.
kr. over for de patienter, som måtte få en skade i forbindelse
med undersøgelse, behandling el.lign. i klinikken eller ved
den praktiserende tandlæge.
Dette vil gælde for alle klinikker og privatpraktiserende
tandlæger, uanset om der ydes tandlægehjælp, hvortil der
ydes tilskud af regionsrådet, jf. bekendtgørelse om tilskud
til behandling hos praktiserende tandlæge, eller ej, og uan-
set om behandlingen finansieres af en privat sundhedsforsik-
ring, særlige tilskudsordninger eller anden særlovgivning.
Forsikringspligten vil gælde for alle privatpraktiserende
tandlæger. Ved privatpraktiserende tandlæger forstås såvel
tandlæger samt specialtandlæger i hhv. ortodonti og tand-,
mund- og kæbekirurg og dem, der arbejder på disses veg-
ne. Det er endvidere et krav, at tandlægen har en gyldig
autorisation.
Ved tandlægeklinik forstås alle behandlingssteder, hvor der
foregår tandlægefaglig behandling, uanset selskabsform.
Privatpraktiserende tandplejere med eget ydernummer er
undtaget fra erstatningspligten i den foreslåede § 29, stk.
1, nr. 8.
Det foreslås som følge heraf, at tandlægeklinikkerne, herun-
der de privatpraktiserende tandlæger, vil blive forpligtet til
at tegne forsikring, jf. klage- og erstatningslovens § 30, stk.
1. Forsikringen skal både dække administrationsomkostnin-
ger til behandlingen af sagerne ved Patienterstatningen og
Ankenævnet for Patienterstatningen, samt erstatningsudbe-
talinger fra 1.000 kr. og op til og med 1 mio. kr., jf. klage-
og erstatningslovens § 24, stk. 8, § 32, stk. 2, 2. pkt., og § 58
a, stk. 10.
Hvis en eller flere tandlæger arbejder under et CVR-num-
mer, skal forsikringen være tilknyttet dette. Er det ikke
tilfældet, tilfalder forsikringspligten tandlægen som privat-
person. Forsikringspligten gælder for alle tandlægeklinikker
uanset selskabsform.
Samtidig pålægges regionerne at finansiere de dele af erstat-
ningerne, som overstiger 1 mio. kr., samt de administrations-
omkostninger, der er forbundet hermed. Baggrunden herfor
er bekymring for øget pres på de regionale kæbekirurgiske
afdelinger, hvis privatpraktiserende tandlæger fravælger risi-
kofyldte behandlinger af frygt for en betydelig forhøjelse
af deres forsikringspræmie. Administrationsomkostningerne
skyldes, at der vil skulle oprettes en ny sag i Patienterstat-
ningen med regionen som part med dertilhørende partsret-
tigheder.
Afgørelser truffet af Patienterstatningen i tandlægesager kan
indbringes for Ankenævnet for Patienterstatningen. Dette
følger af lovens § 58 b, stk. 1.
Det skal bemærkes, at det ikke vurderes nødvendigt at ud-
vide sammensætningen af Ankenævnet for Patienterstatnin-
gen.
Efter lovforslagets vedtagelse vil indenrigs- og sundheds-
ministeren fastsætte nærmere regler om forsikringspligtens
gennemførelse for de privatpraktiserende tandlæger med
hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i klage- og erstat-
nings lovens § 30, stk. 5. Dette vil ske med udstedelse af en
ny bekendtgørelse om forsikringspligtens gennemførelse på
tandskadeerstatningsområdet.
Overtrædelse af lovens § 30, stk. 1, kan efter lovens § 62
straffes med bøde.
2.2. Ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbeta-
linger i patienterstatningssager
2.2.1. Gældende ret
5
Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, er re-
gionerne bl.a. erstatningsansvarlige for offentlige sygehuse
og den præhospitale indsats. Regionerne er desuden efter
bestemmelsens stk. 1, nr. 5, erstatningsansvarlige for privat-
praktiserende autoriserede sundhedspersoner. Regionernes
erstatningspligt gælder også efter stk. 1, nr. 6, private syge-
huse, klinikker eller speciallægepraksisser, hvis behandling
sker som en del af regionernes planlagte behandlingskapaci-
tet.
Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 7, er priva-
te sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser erstatnings-
ansvarlige for skader efter behandling, undersøgelse el.lign.,
som er foretaget efter sundhedslovens § 87, det vil sige som
led i det udvidet frie sygehusvalg eller betalt direkte uden
om det offentlige sundhedsvæsen.
Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 2, 1. pkt., er
speciallægepraksisser med speciale i almen medicin, som
ikke virker efter overenskomst, jf. sundhedslovens § 227,
stk. 1, jf. § 60, stk. 1, erstatningsansvarlige for skader efter
behandling, undersøgelse el.lign., som er betalt direkte uden
om det offentlige sundhedsvæsen.
De erstatningsansvarliges krav skal efter lovens § 30 være
dækket af en forsikring i et forsikringsselskab, bortset fra
staten, regionsråd og kommunalbestyrelser, der efter § 31 er
undtaget fra forsikringspligten.
Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 4, skal et regi-
onsråd, såfremt regionsrådet har været erstatningspligtigt
efter § 29, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, i et omfang ud over det
gennemsnitlige, oplyse Styrelsen for Patientsikkerhed herom
til brug for styrelsens tilsyn efter sundhedsloven.
Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 5, skal forsik-
ringsselskaber for et privat sygehus, en klinik eller en spe-
ciallægepraksis, såfremt behandlingsstedet har været erstat-
ningspligtigt efter § 29, stk. 1, nr. 7, eller stk. 2, 1. pkt.,
i et omfang ud over det gennemsnitlige, ligeledes oplyse
Styrelsen for Patientsikkerhed herom til brug for styrelsens
tilsyn efter sundhedsloven.
Indenrigs- og sundhedsministeren har efter lovens § 29, stk.
6, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om oplys-
ningspligten efter stk. 4 og 5, herunder for optælling af
erstatningsudbetalinger og forældelse af sager.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1084 af
11. september 2015 om oplysningspligt i patienterstatnings-
sager. Bekendtgørelsen fastsætter regler om oplysningspligt
i tilfælde af en såkaldt kritisk skadesfrekvens, det vil sige,
hvis der har været erstatningspligt ud over det gennemsnit-
lige. Pligten til at indberette kritisk skadesfrekvens gælder
for så vidt angår regionerne de skader, som de efter klage-
og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, er erstatnings-
pligtige for. For så vidt angår de private forsikringsselskaber
skal der indberettes kritisk skadesfrekvens for skader, som
forsikringsselskaberne er ansvarlige for efter klage- og er-
statningslovens § 29, stk. 1, nr. 7, eller stk. 2, 1. pkt.
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse
afgørende, at Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for sit
tilsyn med behandlingssteder efter sundhedsloven kan kom-
me i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for, at
styrelsen kan vurdere, om forhold på behandlingssteder ud-
gør eller kan udgøre en risiko for patientsikkerheden. Inden-
rigs- og Sundhedsministeriet er i den forbindelse opmærk-
som på, at styrelsen efter sundhedslovens § 213 a har mulig-
hed for at afkræve sundhedspersoner og behandlingssteder
de oplysninger, der er nødvendige som led i styrelsens til-
syn.
Oplysningspligten i klage- og erstatningsloven blev oprinde-
ligt indført i 2003 med lov nr. 430 af 10.juni 2003 i den da-
værende patientforsikringslov og har løbende været justeret
i takt med ændringerne af sundhedsvæsenets organisering
m.v. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på,
at reglerne afspejler et generelt ønske om at sikre, at centra-
le myndigheder bliver informeret, hvis der forekommer en
usædvanlig systematik i skadesfrekvens ved erstatningsud-
betalinger og derved sikre, at oplysningerne kan indgå i den
samlede vurdering af, om der skal iværksættes tilsynsmæs-
sige foranstaltninger ved et konkret behandlingssted. De
modtagne oplysninger må ikke anvendes til tilsynsmæssig
opfølgning over for enkelte sundhedspersoner.
Ministeriet er imidlertid også opmærksom på, at Styrelsen
for Patientsikkerhed vurderer, at erstatningsudbetalinger af
flere forskellige grunde som absolut udgangspunkt ikke er
egnet til at påvise en aktuel fremtidig fare for patientsikker-
heden. Ydermere har styrelsen oplyst, at den nuværende
indberetningsordning ikke i praksis har givet anledning til
tilsynsmæssig opfølgning. Det skyldes, at oplysningerne ik-
ke i nogen tilfælde har givet anledning til at påvise en kon-
kret aktuel fremadrettet fare for patientsikkerheden, ligesom
indberetningerne i øvrigt har haft et meget lille omfang.
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer derfor også, at en
ophævelse af oplysningspligten ikke vil have negativ betyd-
ning for patientsikkerheden.
Patienterstatningen vurderer, at den nugældende ordning ik-
ke imødekommer bestemmelsens formål.
Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at oplys-
ningspligten og de ressourcer, der anvendes hos både regio-
nerne og Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse her-
med, ikke står mål med det oprindeligt tiltænkte formål og
udbytte.
For at realisere regeringens ambitioner i økonomiforhandlin-
gerne 2024 med kommunerne og regionerne om at lette den
administrative byrde i kommunerne og regionerne, foreslås
det derfor, at oplysningspligten efter klage- og erstatningslo-
vens § 29, stk. 4-6, ophæves. Det forudsættes, at bekendtgø-
6
relse nr. 1084 af 11. september 2015 om oplysningspligt i
patienterstatningssager ophæves.
Forslaget vil medføre, at de erstatningspligtige for patienter-
statningssager ikke længere vil skulle indberette til Styrelsen
for Patientsikkerhed, når der foreligger erstatningspligt over
det gennemsnitlige, også benævnt kritisk skadefrekvens.
Det skal understreges, at Styrelsen for Patientsikkerhed uan-
set ophævelsen fortsat vil kunne oplyse tilsynssager, herun-
der indhente relevante oplysninger efter sundhedslovens §
213 a til brug for sit tilsyn.
Det skal også understreges, at de erstatningsansvarlige uan-
set ophævelse af selve indberetningspligten til Styrelsen for
Patientsikkerhed fortsat vil have en uændret online-adgang
til de samme data hos Patienterstatningen.
Endelig skal det understreges, at regionerne og øvrige drifts-
herrer som følge af det almindelige driftsherreansvar gene-
relt har en pligt til løbende at følge med i kvaliteten af
de ydelser, der leveres, herunder sikre at forhold på behand-
lingsstedet ikke er til fare for patientsikkerheden. Det inde-
bærer bl.a. også en pligt til løbende at følge op og reagere
på forhold og tendenser, f.eks. erstatningsudbetalinger ud
over det sædvanlige, som kan være udtryk for eller indikere,
at forhold kan udgøre en fare for patientsikkerheden. Heri
ligger også et ansvar for at involvere tilsynsmyndighederne i
relevant omfang.
2.3. Ændring af forældremyndighedens indehavers sam-
tykke til behandling af børn ved den kommunale tand-
pleje
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Informeret samtykke til behandling
Efter sundhedslovens § 15, stk. 1, må ingen behandling ind-
ledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke,
medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat
i henhold til lov eller af lovens §§ 17-19. Det fremgår af
sundhedslovens § 15, stk. 3, at der i sundhedsloven ved
informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på
grundlag af fyldestgørende information fra sundhedsperso-
nens side, jf. sundhedslovens § 16.
Det følger af sundhedslovens § 16, stk. 1, at en patient
har ret til at få information om sin helbredstilstand og om
behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplika-
tioner og bivirkninger. Patienten har også ret til at frabede
sig information, jf. sundhedslovens § 16, stk. 2. Det følger
endvidere af sundhedslovens § 16, stk. 3, at informationen
skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af syg-
dommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Infor-
mationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpas-
set modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til
alder, modenhed, erfaring m.v.
Det følger af sundhedslovens § 17, stk. 1, at en patient, der
er fyldt 15 år, selv kan give informereret samtykke til be-
handling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have
information, jf. sundhedslovens § 16, og inddrages i den
mindreåriges stillingtagen. Det fremgår af sundhedslovens
§ 17, stk. 2, at såfremt en sundhedsperson har vurderet, at
den mindreårige ikke selv er i stand til at give informeret
samtykke, så er det forældremyndighedens indehaver, som
kan give informeret samtykke.
2.3.1.2. Informeret samtykke til behandling af mindreårige
patienter ved den kommunale tandpleje og sundhedsplejer-
ske
Sundhedslovens § 17, stk. 4-7, indeholder en række bemyn-
digelsesbestemmelser vedrørende behandling af børn og un-
ge ved den kommunale tandpleje og sundhedsplejerske.
Det følger af lovens § 17, stk. 4, at indenrigs- og sundheds-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om forældremyn-
dighedens indehavers informerede samtykke i forbindelse
med behandling af børn og unge i den undervisningspligtige
alder ved sundhedsplejerske, herunder form og indhold af
samtykket. Det følger af lovens § 17, stk. 5, at indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om for-
ældremyndighedens indehavers informerede samtykke i for-
bindelse med behandling af børn og unge ved den kommu-
nale tandpleje, herunder form og indhold af samtykket. Det
følger af lovens § 17, stk. 6, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af kravet
om informeret samtykke i forbindelse med behandling af
børn og unge ved den kommunale tandpleje. Endelig følger
det af lovens § 17, stk. 7, at indenrigs- og sundhedsministe-
ren kan fastsætte regler om forudgående og efterfølgende
information til forældremyndighedens indehaver.
Sundhedslovens § 17, stk. 4-7, blev indført med lov nr.
430 af 3. marts 2017 med det formål at udmønte positive
erfaringer fra Frikommuneforsøg I, hvor der blev lempet på
gældende regler om informeret samtykke til visse former
for behandlinger af mindreårige ved den kommunale tand-
pleje og sundhedsplejerske, og den måde samtykket gives
på. Kommunerne kunne derved arbejde med en model, hvor
barnets forældre eksempelvis gav et generelt samtykke, som
dækkede behandlinger som eksempelvis undersøgelser, tan-
drensning og afpudsning. Den forsøgsvise lempelse af kra-
vene førte bl.a. til smidigere behandling af patienten og spa-
rede både børns, forældres og personalets tid. Der henvises
til lovens almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 132 som fremsat, s. 22.
Det følger af lovbemærkningerne til § 17, stk. 5, at bestem-
melsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at den
kommunale tandpleje på baggrund af et generelt, udtrykke-
ligt samtykke, som hviler på fyldestgørende information af
forældrene, kan foretage fluorbehandlinger og undersøgelser
med brug af røntgen i diagnostisk øjemed. Et generelt, ud-
trykkeligt samtykke indebærer, at forældremyndighedsinde-
haver på baggrund af fyldestgørende information fra den
7
kommunale tandpleje giver samtykke til, at barnet i frem-
tidige situationer kan undergives visse behandlinger uden
forudgående indhentelse af forældremyndighedsindehavers
konkrete samtykke til den aktuelle behandling. Der henvises
bemærkningerne til § 1, nr. 1, i Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, L 132 som fremsat, s. 26.
Der er med bemyndigelse i sundhedslovens § 17, stk. 5,
fastsat regler i bekendtgørelse nr. 562 af 30. maj 2017 om
samtykke til behandling af børn og unge ved den kommuna-
le tandpleje og sundhedsplejerske. Det følger af bekendtgø-
relsens § 2, at den kommunale tandpleje på baggrund af et
generelt, udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighedens
indehaver kan gennemføre fluorbehandlinger og røntgenun-
dersøgelser.
2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at det
vil indebære bedre brug af administrative ressourcer, og un-
derstøtte en bedre og mere effektiv hjælp til borgerne, hvis
det bliver muligt for den kommunale tandpleje at gennemfø-
re flere ukomplicerede behandlinger af børn på baggrund
af et generelt, udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighe-
dens indehaver.
På den måde kan den kommunale tandpleje undgå at skulle
kontakte forældremyndighedsindehavere med henblik på at
indhente et konkret samtykke, hver gang der skal gennemfø-
res en behandling, der ikke er at betragte som mere indgri-
bende end fluorbehandling eller røntgenundersøgelse.
Det skal f.eks. være muligt at gennemføre fissurforsegling,
der, lige som fluorbehandlinger og røntgenundersøgelser,
kan betragtes som mindre indgribende.
Det foreslås at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i sund-
hedslovens § 17, stk. 5, så rammerne for bemyndigelsen
udvides med henblik på at kunne fastsætte regler, hvor ræk-
kevidden af forældremyndighedens indehavers samtykke er
bredere end i dag, og om varigheden af samtykket.
Forslaget vil indebære, at der kan fastsættes regler om, at
flere ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tand-
pleje kan gennemføres på baggrund af et generelt, udtrykke-
ligt samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det vil
betyde, at det ved bekendtgørelse kan fastsættes, hvornår
det ikke er nødvendigt at indhente konkret informeret sam-
tykke fra forældremyndighedens indehaver til iværksættelse
af mindre indgribende behandlinger, når behovet opdages
i forbindelse med et planlagt besøg. Det kan f.eks. være
fissurforsegling, der anvendes forebyggende og terapeutisk
til behandling af caries og er hensigtsmæssigt at behandle så
tidligt som muligt.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser
Lovforslagets element vedrørende forsikringspligt for pri-
vatpraktiserende tandlæger forventes at have positive øko-
nomiske konsekvenser for regionerne, som ikke fremover
vil være pligtige til at betale administrationsomkostninger
i forbindelse med behandling af tandskadeerstatningssager
under 1 mio. kr.
Ligeledes vil regionerne fremover kun være erstatningsplig-
tige for den del af en tandskadeerstatning, som overstiger 1
mio. kr. Der har de seneste år været mellem 0 og 5 sager
årligt med et erstatningsbeløb på mere end 1 mio. kr.
Lovforslagets del vedrørende ophævelsen af oplysningsplig-
ten ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager for-
ventes at medføre positive økonomiske konsekvenser for
regionerne som følge af de administrative lettelser.
Lovforslagets element vedrørende samtykke til ukomplice-
rede behandlinger ved den kommunale tandpleje forventes
ikke at have positive eller negative økonomiske konsekven-
ser for staten eller regionerne. For kommunerne vil lov-
ændringen have positive økonomiske konsekvenser i et be-
grænset omfang. Lovændringen vil betyde, at børn, som
kommer alene til tandlæge, i højere grad vil kunne blive
behandlet færdig samme dag, og dermed maksimeres den
kliniske ”stole-tid” ved tandplejen. Det vurderes derfor, at
lovændringen kan bidrage med en bedre og mere effektiv
hjælp til borgerne.
3.2. Implementeringsmæssige konsekvenser
Lovforslagets del vedrørende forsikringspligt for privatprak-
tiserende tandlæger forventes at indebære en mindre posi-
tiv konsekvens for regionerne, som fremover kun i begræn-
set omfang skal administrere udbetalingen af erstatninger
som følge af afgørelser fra Patienterstatningen på tandska-
deområdet. Der må forventes mindre implementeringsmæs-
sige konsekvenser for Styrelsen for Patientsikkerhed i for-
bindelse med, at der udstedes en ny bekendtgørelse om
forsikringspligtens gennemførelse på tandskadeerstatnings-
området, jf. klage- og erstatningslovens § 30, stk. 5. Med
hjemmel heri forventes det, at Styrelsen for Patientsikkerhed
fremover vil skulle føre tilsyn med forsikringspligtens gen-
nemførelse på området for privatpraktiserende tandlæger.
Lovforslagets del vedrørende ophævelsen af oplysnings-
pligten ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager
medfører ingen negative implementeringskonsekvenser for
det offentlige. Det medfører til gengæld positive konsekven-
ser for regionsrådene, som ikke længere skal føre kontrol
med, at behandlingssteder overstiger det gennemsnitlige er-
statningsniveau.
Lovforslagets del vedrørende samtykke til ukomplicerede
behandlinger ved den kommunale tandpleje forventes at ha-
ve positive implementeringsmæssige konsekvenser for det
offentlige. Det skyldes for det første, at den kommunale
8
tandpleje efter lovændringen ikke længere vil skulle indhen-
te konkret, informeret samtykke til hver eneste ukomplice-
rede behandling, herunder fissurforsegling, hvilket vil lette
den kommunale tandpleje for en administrativ byrde. Det
skyldes for det andet, at den kommunale tandpleje kan mak-
simere den kliniske ”stole-tid”, idet flere behandlinger kan
gennemføres samme dag.
Lovforslaget er i relevant omfang udformet i overens-
stemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgiv-
ning. Som udgangspunkt skal informeret samtykke til ukom-
plicerede behandlinger kunne understøttes digitalt, jf. prin-
cip nr. 2 om digital kommunikation. Dog vil der, i de tilfæl-
de, hvor det er mere hensigtsmæssigt at indhente samtykke
på anden vis, eksempelvis mundtligt, hvorefter det journal-
føres i den elektroniske patientjournal, være mulighed for, at
den kommunale tandpleje kan fravige princippet om digital
kommunikation.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets del om forsikringspligt for privatpraktiserende
tandlæger forventes at medføre negative økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for de privatpraktiserende tandlæ-
ger til forsikringsdækning, dels da de vil skulle betale præ-
mie for forsikringen, der dækker erstatnings- og administra-
tionsudgifter forbundet med tandskadeerstatninger opstået i
regi af behandlingen, dels fordi det vil kræve administration
at tegne forsikring. Den samlede udgift til udbetaling af er-
statninger som følge af skader sket ved privatpraktiserende
tandlæger har de seneste år ligget på ca. 33 mio. kr. årligt.
Forsikringsselskaberne skal endvidere dække en mindre del
af administrationsomkostningerne i Patienterstatningen og
Ankenævnet for Patienterstatningen og indbetale til den pul-
je, der etableres til at håndtere erstatning i de situationer,
hvor det ikke er afklaret, hvem der er erstatningsansvarlig.
Lovforslagets del vedrørende ophævelsen af oplysnings-
pligten ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager
medfører ingen negative konsekvenser for erhvervslivet. Det
medfører til gengæld positive konsekvenser for de priva-
te sundhedsaktørers forsikringsselskaber, som ikke længere
skal føre kontrol med, at behandlingssteder overstiger det
gennemsnitlige erstatningsniveau.
Lovforslagets del om ukomplicerede behandlinger ved den
kommunale tandpleje medfører ikke økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets dele om forsikringspligt for privatpraktiseren-
de tandlæger og om ophævelse af oplysningspligten ved
erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager medfører
hverken negative eller positive administrative konsekvenser
for borgerne. Forslaget om forsikringspligt kan have mindre
økonomiske konsekvenser for borgerne, hvis tandlægerne
overvælter forsikringsudgiften på deres takster.
Lovforslagets del om ændring af regler om samtykke til
ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje
skønnes at have lettere, positive administrative konsekven-
ser for borgerne. Det skyldes for det første, at forældre-
myndighedsindehavere vil blive kontaktet sjældnere af den
kommunale tandpleje med henblik på indhentning af sam-
tykke til behandling af deres barn. Det skyldes for det an-
det, at nogle forældremyndighedsindehavere og børn i færre
tilfælde vil skulle forberede sig på, at barnet skal besøge
den kommunale tandpleje, idet flere behandlinger efter lov-
forslaget forventes at kunne blive gennemført på samme
dag. Det bemærkes, at de almindelige regler for informeret
samtykke fortsat gælder ved mere indgribende behandlinger
end dem der fastsættes i bekendtgørelsen.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli til
den 22. august (45 dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Aarhus Universitet, Advokatrådet, Ansatte Tandlægers Or-
ganisation, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vil-
kår, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Selskab for Al-
men Medicin, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssekto-
ren, Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi, Dansk
Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandsundhed, Dansk Ældreråd,
Danske Dental Laboratorier, Danske Patienter, Danske Re-
gioner, Danske Seniorer, Danske Tandplejere, Datatilsynet,
Det grønlandske sundhedsdepartement, Diabetesforeningen,
FH, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Døgn- og Dag-
tilbud for udsatte børn og unge (FADD), Forsikring og
Pension, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Heilsumá-
laráðið (det færøske sundhedsministerium), Heilsustýrið
(den færøske sundhedsstyrelse), KL, Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen, Københavns Universitet, Landsforeningen
Børn og Forældre, Landsforeningen af Kliniske Tandtekni-
kere, Lægeforeningen, Naalakkersuisut (Grønlands landssty-
re), Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogle-
skørhed, Patienterstatningen, Patientforeningen, Praktiseren-
9
de Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organi-
sation, Sundhed Danmark, Tandlægeforeningen, Tandlæge-
foreningens Tandskadeerstatning og Yngre Læger.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske kon-
sekvenser for stat,
kommuner og re-
gioner
For regionerne vil lovforslagets del om for-
sikringspligt medføre erstatningsbesparelser
på ca. 31 mio. kr. årligt, mens der vil være
en administrationsbesparelse på et sted mel-
lem 24-30 mio. kr. årligt, som regionerne
beholder som led i samarbejdsprogrammet.
For regionerne forventes lovforslagets del
om ophævelse af oplysningspligt ved erstat-
ningsudbetalinger i patienterstatningssager
at medføre positive økonomiske konsekven-
ser som følge af de administrative lettelser.
Fsva. den tredje del af lovforslaget vil
for kommunerne have positive økonomiske
konsekvenser i et begrænset omfang, da
lovændringen vurderes at kunne bidrage
med en bedre og mere effektiv hjælp til
borgerne.
Ingen.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Lovforslagets første del indebærer en min-
dre positiv konsekvens, da regionerne kun
i begrænset omfang fremover skal admini-
strere udbetalingen af erstatninger.
Lovforslagets anden del medfører positive
implementeringskonsekvenser for regioner-
ne, når de ikke længere skal anvende res-
sourcer på at administrere ordningen med
oplysningspligt i patienterstatningssager.
Den tredje del af lovforslaget vil medføre
positive implementeringskonsekvenser for
kommuner, når de ikke skal indhente kon-
kret, informeret samtykke for forældremyn-
dighedens indehaver til hver eneste ukom-
plicerede behandling, der ikke er fluorbe-
handling eller røntgenundersøgelse. Den
ændrede bemyndigelsesbestemmelse skal
udmøntes i en bekendtgørelse.
Ingen.
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets del om forsikringspligt og de-
len om oplysningspligt forventes at have en
positiv økonomisk effekt for forsikringssel-
skaberne.
Lovforslagets tredje del forventes ikke at
have positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Krav om forsikringspligt vil medføre ud-
gifter hertil for privatpraktiserende tandlæ-
ger. De skal samlet forsikres mod erstat-
ningsudgifter på ca. 31 mio. kr. årligt og
administrationsomkostninger på mellem
24 og 30 mio. kr. årligt.
Fsva. lovforslagets anden og tredje del for-
ventes der ikke negative økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslagets første og tredje del forventes
ikke at medføre administrative konsekven-
ser for erhvervslivet.
Lovforslagets anden del vil medføre positi-
ve implementeringskonsekvenser for de pri-
Fsva. lovforslagets første del skal tandlæ-
gerne tegne forsikringer mod erstatning
og godtgørelse, som de ikke tidligere har
skulle.
Lovforslagets anden og tredje del forven-
10
vate behandlingssteders forsikringsselska-
ber, når de ikke længere skal anvende res-
sourcer på at administrere ordningen med
oplysningspligt i patienterstatningssager.
tes ikke at have negative administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Lovforslagets første to dele forventes ikke
at medføre administrative konsekvenser for
borgerne. Forslaget om forsikringspligt kan
have mindre økonomiske konsekvenser for
borgerne, hvis tandlægerne overvælter for-
sikringsudgiften på deres takster.
Der forventes positive administrative kon-
sekvenser for borgerne for lovforslagets del
om samtykke til ukomplicerede behandlin-
ger ved den kommunale tandpleje.
Ingen.
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen. Ingen.
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-
retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering (der i
relevant omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering)
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Staten yder erstatning og godtgørelse for indsatte og værne-
pligtige som nævnt i lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenets § 29, stk. 1, nr. 9 og 10, såfremt
beløbet samlet overstiger 1.000 kr., jf. klage- og erstatnings-
lovens § 24, stk. 5, 2. pkt.
Det foreslås i § 24, stk. 5, 2. pkt., at ændre »nr. 9 og 10« til:
»nr. 10 og 11«.
Det foreslåede er en konsekvensændring i lyset af at der
med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås indsat et nyt nummer 8
i § 29, stk. 1.
Til nr. 2
Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr.
5, 1. pkt., at den region, hvor en privatpraktiserende autori-
seret sundhedsperson har sin praksis, eller hvor en læge, der
uden at være privatpraktiserende virker som vagtlæge, eller
hvor en læge, der uden at være privatpraktiserende foretager
vaccination i henhold til sundhedslovens § 18, jf. dog stk.
3, har pligt til at yde erstatning efter kapitel 3 i klage- og
erstatningsloven.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1 for en beskrivelse af
gældende ret.
Det foreslås, at der i § 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., efter »jf. dog«
indsættes »nr. 8 og «.
Med den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 29, stk.
1, nr. 8, fastsættes, at de privatpraktiserende autoriserede
tandlæger har pligt til at yde erstatning efter kapitel 3 i
klage- og erstatningsloven. Denne ændring vil medføre, at
det som udgangspunkt ikke længere er den region, hvor den
privatpraktiserende tandlæge har sin praksis, som er erstat-
ningspligtig på vegne af tandlægen, men derimod den enkel-
te tandlægeklinik samt selvstændigt praktiserende tandlæger.
Tandlægeklinikken dækker således, gennem sin forsikring,
erstatningsbeløb op til og med en mio. kr. Overstiger erstat-
11
ningen for en skade 1 mio. kr., er den region, hvori tandlæ-
gen har sin praksis, erstatningsansvarlig for den resterende
del af beløbet. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 3.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor-
efter det foreslås at indsætte et nyt nummer 8 i lovens § 29,
stk. 1.
Til nr. 3
Klage- og erstatningslovens § 29 oplister de erstatningsplig-
tige i henhold til loven. Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 5,
at den region, hvor en privatpraktiserende autoriseret sund-
hedsperson har sin praksis, eller hvor en læge, der uden
at være privatpraktiserende virker som vagtlæge, eller hvor
en læge, der uden at være privatpraktiserende foretager vac-
cination i henhold til sundhedslovens § 18, jf. dog stk. 3,
har pligt til at yde erstatning efter kapitel 3 i klage- og
erstatningsloven.
I dag bliver sager på tandskadeerstatningsområdet behandlet
af Patienterstatningen, og finansieringen heraf er omfattet
af klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 5, hvorefter
regionen, hvori tandlægen har sin praksis, er erstatningsplig-
tig.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse
af gældende ret.
Det foreslås, at der i § 29, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som
nyt nummer: »8) Tandlægeklinikker herunder selvstændige
privatpraktiserende tandlæger. For den del af erstatningen,
der overstiger 1 mio. kr., afholdes udgifterne dog af den
region, hvori behandlingen er foregået.«
Med den foreslåede § 29, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at la-
de tandlægeklinikker, herunder selvstændigt praktiserende
tandlæger, være erstatningspligtige for erstatningsbeløb op
til og med 1 mio. kr. for skader omfattet af klage- og er-
statningslovens kapitel 3, som anmeldes efter den 1. januar
2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Erstatningspligten gælder over for de patienter, som måtte
få en skade i forbindelse med undersøgelse, behandling
el.lign. i klinikken eller ved den selvstændigt privatpraktise-
rende tandlæge.
Den foreslåede erstatningspligt efter loven vil endvidere be-
tyde, at tandlægeklinikkerne, herunder selvstændigt privat-
praktiserende tandlæger, pålægges forsikringspligt for ska-
der op til og med 1 mio. kr. i overensstemmelse med § 30
i klage- og erstatningsloven, hvor det fremgår af stk. 1, at
krav om erstatning efter lovens kapitel 3 skal være dækket
af en forsikring i et forsikringsselskab.
Hvis en eller flere tandlæger arbejder under et CVR-num-
mer, skal forsikringen være tilknyttet dette. Er det ikke
tilfældet, tilfalder forsikringspligten tandlægen som privat-
person. Forsikringspligten gælder for alle tandlægeklinikker
uanset selskabsform.
Ved privatpraktiserende tandlæger forstås såvel tandlæger
samt specialtandlæger i hhv. ortodonti og tand-, mund- og
kæbekirurgi, samt de personer der arbejder på disses veg-
ne. Det er endvidere et krav, at tandlægen har en gyldig
autorisation.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter bestemmelser
om forsikringspligtens gennemførelse jf. lovens § 30, stk. 5,
og er på området for private hospitaler, klinikker og special-
lægepraksisser i dag fastsat ved bekendtgørelse nr. 488 af 3.
maj 2018 om forsikringspligtens gennemførelse. Det forud-
sættes, at der vil blive udstedt en tilsvarende bekendtgørelse
for privatpraktiserende tandlæger som følge af nærværende
lovændring.
For så vidt angår erstatninger, der overstiger 1 mio. kr. vil
den øvrige del af erstatningen skulle afholdes af den region,
hvori behandlingen har fundet sted.
Tilkendes en patient en erstatning, som følge af en skade
sket ved behandling ved en tandlægeklinik, på f.eks. 1,5
mio. kr., vil klinikken og dermed klinikkens forsikring såle-
des være ansvarlig for den første mio. kr., mens den relevan-
te region vil være erstatningspligtig for de sidste 0,5 mio. kr.
Regionerne vil samtidig skulle afholde administrationsud-
gifterne forbundet med oprettelsen en ny sag i Patienterstat-
ningen med regionen som part.
Til nr. 4
Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 4, skal et regi-
onsråd, såfremt regionsrådet har været erstatningspligtigt
efter § 29, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, i et omfang ud over det
gennemsnitlige, oplyse Styrelsen for Patientsikkerhed herom
til brug for styrelsens tilsyn efter sundhedsloven.
Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 5, skal forsik-
ringsselskaber for et privat sygehus, en klinik eller en spe-
ciallægepraksis, såfremt behandlingsstedet har været erstat-
ningspligtigt efter lovens § 29, stk. 1, nr. 7, eller stk. 2, 1.
pkt., i et omfang ud over det gennemsnitlige, oplyse Styrel-
sen for Patientsikkerhed herom til brug for styrelsens tilsyn
efter sundhedsloven.
Indenrigs- og sundhedsministeren har efter lovens § 29, stk.
6, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om oplys-
ningspligten efter stk. 4 og 5, herunder for optælling af
erstatningsudbetalinger og forældelse af sager.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1084 af
11. september 2015 om oplysningspligt i patienterstatnings-
sager. Bekendtgørelsen fastsætter regler om oplysningspligt
i tilfælde af en såkaldt kritisk skadesfrekvens, det vil sige
hvis der har været erstatningspligt ud over det gennemsnitli-
ge. Pligten til at indberette kritisk skadesfrekvens gælder for
så vidt angår regionerne de skader, som de efter lovens § 29,
12
stk. 1, nr. 1, 5 og 6, er erstatningspligtige for. For så vidt
angår de private forsikringsselskaber skal der indberettes
kritisk skadesfrekvens for skader, som forsikringsselskaber-
ne efter lovens § 29, stk. 1, nr. 7, eller stk. 2, 1. pkt. er
erstatningspligtige for.
Det foreslås, at lovens § 29, stk. 4-6 ophæves.
Ophævelsen af lovens § 29, stk. 4, vil betyde, at et regi-
onsråd, såfremt regionsrådet har været erstatningspligtigt
efter § 29, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, i et omfang ud over det
gennemsnitlige, ikke længere vil skulle informere Styrelsen
for Patientsikkerhed herom til brug for styrelsens tilsyn efter
sundhedslovens § 213, mens ophævelsen af lovens § 29, stk.
5, vil betyde, at forsikringsselskaber for et privat sygehus,
en klinik eller en speciallægepraksis, såfremt behandlings-
stedet har været erstatningspligtigt efter § 29, stk. 1, nr. 7,
eller stk. 2, 1. pkt., i et omfang ud over det gennemsnitlige,
ligeledes ikke længere vil skulle informere Styrelsen for
Patientsikkerhed herom til brug for styrelsens tilsyn efter
sundhedsloven.
Ophævelsen af lovens § 29, stk. 6, vil betyde, at bemyndi-
gelsen til at fastsætte regler for oplysningspligten efter stk.
4 og 5, herunder for optælling af erstatningsudbetalinger
og forældelse af sager, ophæves, ligesom bekendtgørelse nr.
1084 af 11. september 2015 om oplysningspligt i patienter-
statningssager ophæves.
De foreslåede ophævelser vil medføre, at regionerne, de
private behandlingssteders forsikringsselskaber og Styrelsen
for Patientsikkerhed ikke længere vil skulle anvende res-
sourcer på at administrere en ordning, som ikke vurderes
egnet til at påvise en aktuel fremtidig fare for patientsikker-
heden, og som i praksis ikke har givet anledning til tilsyns-
mæssig opfølgning.
Der henvises til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger for en beskrivelse af gældende ret, Indenrigs-
og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning.
Til nr. 5.
Det følger af klage- og erstatningslovens § 30, stk. 2, nr.
2, at forsikringsselskaber, der, jf. § 30, stk. 2, 1. pkt., har
indtegnet forsikringer omfattet af kapitel 3, skal underrette
Styrelsen for Patientsikkerhed og Patienterstatningen, hvis
forsikringsdækningen bortfalder.
Det foreslås i § 30, stk. 2, 2. pkt., at »og Patienterstatningen«
udgår.
Det foreslåede vil indebære, at Patienterstatningen ikke
fremover vil skulle orienteres af et forsikringsselskab, når
en forsikringsdækning bortfalder.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af sundhedslovens § 17, stk. 5, at indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
forældremyndighedens indehavers informerede samtykke i
forbindelse med behandling af børn og unge ved den kom-
munale tandpleje, herunder form og indhold af samtykket.
Der henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger
for en beskrivelse af gældende ret.
Det foreslås i § 17, stk. 5, at ændre »form og indhold« til
»form, indhold, varighed og rækkevidde«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der vil kunne fast-
sættes regler om rækkevidden af forældremyndighedsinde-
haverens samtykke, der er bredere end i dag. Det betyder, at
indholdet af forældremyndighedens indehavers informerede
samtykke vil kunne udvides. Det forudsættes, at indenrigs-
og sundhedsministeren vil fastsætte nærmere regler om,
hvilke former for behandlinger der vil kunne blive foretaget
på baggrund af et generelt, udtrykkeligt samtykke.
Den foreslåede ændring vil indebære, at der vil kunne fast-
sættes regler om, at den kommunale tandpleje på baggrund
af forældremyndighedens indehavers generelle, udtrykkeli-
ge samtykke kan foretage flere ukomplicerede behandlin-
ger. Som eksempel kan nævnes fissurforsegling, der, lige-
som fluorbehandlinger og røntgenundersøgelser, kan betrag-
tes som mindre indgribende.
Det forudsættes endvidere, at ministeren vil fastsætte regler
om varigheden af forældremyndighedsindehavers generelle,
udtrykkelige samtykke. Der er ved sidstnævnte tale om en
præcisering af gældende ret, idet det hidtil har kunnet fortol-
kes ind i den gældende bemyndigelse.
Det forudsættes, at bekendtgørelse nr. 562 af 30. maj 2017
om samtykke til behandling af børn og unge ved den kom-
munale tandpleje og sundhedsplejerske ophæves, samtidig
med at en ny bekendtgørelse om samtykke til behandling af
børn og unge ved den kommunale tandpleje og sundhedsple-
jerske træder i kraft samtidig med lovens ikrafttræden.
Ved udformningen af bekendtgørelsen og fastsættelsen af,
hvilke tandbehandlinger der skal være inden for rækkevid-
den af det generelt informerede samtykke fra forældremyn-
dighedens indehaver, skal der lægges vægt på indgrebets
karakter.
Der kan bl.a. lægges vægt på, om der er tale om operativ
eller nonoperativ cariesbehandling. En operativ behandling
vil være behandling, hvor der er behov for at bore i tandens
overflade for at fjerne carieret tandvæv med henblik på
fyldningsterapi. Nonoperativ cariesbehandling vil som regel
være af mindre indgribende karakter, hvilket taler for ikke
at kræve konkret, informeret samtykke fra forældremyndig-
hedens indehaver. Fissurforsegling er et eksempel på en no-
noperativ behandling af caries i emalje, hvor der med fordel
13
vil kunne fastsættes regler om, at forældremyndighedens
indehaver kan give generelt, udtrykkeligt samtykke.
Der kan desuden lægges vægt på, om der er tale om et
invasivt indgreb, dvs. om indgrebet indebærer penetration
eller kontakt til underliggende væv i f.eks. blodbanen. En
sådan behandling vil være indgribende og kræve konkret,
informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2025.
Det foreslås endvidere i § 3, stk. 2, at § 1 ikke finder an-
vendelse for skader, der er anmeldt til Patienterstatningen
før lovens ikrafttræden. For sådanne skader finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at privatpraktiserende tandlæ-
ger vil være erstatningspligtige for skader anmeldt efter
lovens ikrafttræden, lige som at de privatpraktiserende tand-
læger vil være forpligtede til at skaffe forsikringsdækning
for skaderne på deres område.
Skader, som er anmeldt før dette tidspunkt, vil fortsat være
dækket fuldt ud af regionerne.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det følger af § 64 i klage- og erstatningsloven, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men for Færøerne kan
sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som
de særlige færøske forhold tilsiger.
Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven
ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det følger endvidere
af § 279, stk. 2, at bl.a. kapitel 4-9 ved kongelig anordning
kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Det foreslås i § 4, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes
i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan endvidere sættes i
kraft på forskellige tidspunkter.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 962 af 16. august 2024, foretages føl-
gende ændringer:
§ 24. ...
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Erstatning og godtgørelse efter stk.
1, der er tilkendt af andre private instituti-
oner end Patienterstatningen, og som sund-
hedsministeren har indgået aftale med efter
§ 19, stk. 6, eller efter skader påført i so-
cialtandplejen, jf. sundhedslovens § 134 a,
ydes på tandskadeområdet, såfremt beløbet
samlet overstiger 10.000 kr. For indsatte og
værnepligtige som nævnt i § 29, stk. 1, nr.
9 og 10, ydes erstatning og godtgørelse,
såfremt beløbet samlet overstiger 1.000 kr.
Stk. 6-9. ---
1. I § 24, stk. 5, 2. pkt., ændres »nr. 9 og
10« til: »nr. 10 og 11«.
§ 29. Pligt til at yde erstatning efter dette
kapitel har:
(1-4) ---
5) Den region, hvor en privatpraktiserende
autoriseret sundhedsperson har sin praksis,
eller hvor en læge, der uden at være pri-
vatpraktiserende virker som vagtlæge, eller
hvor en læge, der uden at være privatprakti-
serende foretager vaccination i henhold til
sundhedslovens § 158, jf. dog stk. 3. 1.
pkt. finder dog ikke anvendelse for prakti-
serende speciallæger, som ikke har specia-
le i almen medicin, medmindre der er tale
om en speciallægeundersøgelse, der udfø-
res til brug for sagsbehandling hos offentli-
ge myndigheder, forsikringsselskaber m.v.,
2. I § 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., indsættes efter
»jf. dog«: »nr. 8 og«.
15
hvor der ikke er tale om en tjenesteydelse
til patienten.
§ 29. Pligt til at yde erstatning efter dette
kapitel har:
(1-7) ---
3. I § 29, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som
nyt nummer:
»8). Tandlægeklinikker herunder selvstæn-
dige privatpraktiserende tandlæger. For den
del af erstatningen, der overstiger 1 mio.
kr., afholdes udgifterne dog af den region,
hvori behandlingen er foregået.«
Nr. 8-15 bliver herefter nr. 9-16.
§ 29. Pligt til at yde erstatning efter dette
kapitel har:
(1-15) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Såfremt et regionsråd efter stk. 1, nr.
1, 5 og 6, i et omfang ud over det gennem-
snitlige har været erstatningspligtigt efter
disse bestemmelser, skal regionsrådet oply-
se Styrelsen for Patientsikkerhed herom til
brug for styrelsens tilsyn efter sundhedslo-
ven.
Stk. 5. Såfremt et privat sygehus, en kli-
nik eller en speciallægepraksis efter stk. 1,
nr. 7, eller stk. 2, 1. pkt., i et omfang ud
over det gennemsnitlige har været erstat-
ningspligtig efter disse bestemmelser, skal
pågældendes forsikringsselskab oplyse Sty-
relsen for Patientsikkerhed herom til brug
for styrelsens tilsyn efter sundhedsloven.
Stk. 6. Sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler for oplysningspligten efter
stk. 4 og 5, herunder for optælling af erstat-
ningsudbetalinger og forældelse af sager.
4. § 29, stk. 4-6, ophæves.
§ 30. ...
Stk. 2. Forsikringsselskaber, der har teg-
net forsikringer omfattet af dette kapi-
5. I § 30, stk. 2, 2. pkt., udgår: »og Patie-
nterstatningen«.
16
tel, skal underrette Patienterstatningen her-
om. Forsikringsselskaber omfattet af 1. pkt.
skal underrette Styrelsen for Patientsik-
kerhed og Patienterstatningen, hvis forsik-
ringsdækningen bortfalder.
Stk. 3-7. ---
§ 2
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1015 af 5. september 2024, foretages føl-
gende ændringer:
§ 17. En patient, der er fyldt 15 år, kan
selv give informeret samtykke til behand-
ling. Forældremyndighedens indehaver skal
tillige have information, jf. § 16, og inddra-
ges i den mindreåriges stillingtagen.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte nærmere regler om foræl-
dremyndighedens indehavers informerede
samtykke i forbindelse med behandling af
børn og unge ved den kommunale tandple-
je, herunder form og indhold af samtykket.
Stk. 6. ---
Stk. 7. ---
1. I § 17, stk. 5, ændres »form og indhold«
til: »form, indhold og rækkevidde«
17


Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat og høringssvar til lov om
ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og
sundhedsloven (Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger,
ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager
og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den
kommunale tandpleje).
Lovforslaget har været i offentlig høring fra den 4. juli til den 22. august 2024. Det
foreslås på baggrund af de indkomne høringssvar, at de praktiserende tandlægers
forsikringsselskaber ikke finansierer de fulde erstatninger for skader sket ved
praktiserende tandlæger, men kun erstatningsbeløb op til og med 1 mio. kr.
Regionen, hvori behandlingen er foregået, finansierer herefter erstatninger over én
mio. kr., samt de administrative udgifter forbundne hermed. Der er derudover
foretaget mindre justeringer samt ændringer af lovteknisk karakter.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg (SUU)
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 24-10-2024
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: ilj
Sagsnr.:2024 - 4006
Dok. nr.: 203408
. / .
Offentligt
L 59 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25


ATO’s bemærkninger til Høring over udkast til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven (indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende
tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og
ændring i regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje)
ATO noterer sig, at der ved lovforslaget af 4. juli 2024 er lagt op til ændringer på tre områder.
Ad 1) Den første del af lovforslaget omhandler indførslen af en forsikringspligt for privatpraktiserende
tandlæger, således at udgiften til erstatningsudbetalinger, der skyldes privatpraktiserende tandlæger flyttes
over på tandlægerne selv og ikke længere finansieres af regionerne. Forslaget forpligter tandlægerne til at
tegne forsikring for erstatning, udbetalt godtgørelse og for finansiering af behandlingerne i
Patienterstatningen.
ATO har hele tiden været af den opfattelse, at alle tandskadeerstatningssager bør behandles af
Patienterstatningen. Vi finder det derfor positivt, at tandskadeerstatningen behandles af en uvildig
myndighed som permanent ordning. ATO har ingen bemærkninger til forsikringspligten, der nu påføres de
privatpraktiserende tandlæger.
Ad 2) Den anden del af lovforslaget drejer sig om ophævelse af oplysningspligten ved
erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager. Konkret lægges der op til at afskaffe oplysningspligten
ved ’kritisk skadefrekvens’.
ATO finder i lighed med Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke at den gældende indberetningsordning har
virket efter hensigten og finder ikke, at ordningen har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser – navnlig
ikke set i lyset af, at indberetningerne indtil nu ikke har givet anledning til tilsynsmæssig opfølgning og at
Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat vil kunne udøve tilsyn ex officio.
Ad 3) Den sidste af lovforslaget omhandler forældremyndighedens indehaves samtykke til ukomplicerede
behandlinger ved den kommunale tandpleje. Der er tale om gennemførslen af et forslag fra KL, hvorefter
det skal være muligt for den kommunale tandpleje at udføre mindre indgribende behandlinger, f.eks.
fissurforsegling på baggrund af et generelt udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighedens indehaver,
sådan som i forvejen kendes fra fluorbehandlinger og røntgenundersøgelser.
ATO finder, at den foreslåede lovændring er egnet til at smidiggøre sagsgangen i forhold til mindre
indgribende behandlinger, hvorved flere børn og unge kan behandles straks behovet opstår. Ved en sådan
forebyggende og hurtig indsat opnås en højere generel tandsundhed. ATO er derfor positivt indstillede.
Offentligt
L 59 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
J. B. Winsløws Vej 4
5000 Odense C
Tlf. 6611 3333
www.ouh.dk
Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (indførsel af for-
sikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplys-
ningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og
ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved
den kommunale tandpleje)
Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi (DSOMK) kan konstatere, at man med lovforslaget ønsker at
indføre fuld forsikringspligt for tandlægers skader i henhold til Klage og Erstatningsloven inden for Sundheds-
væsnet. DSOMK må på baggrund af lovforslag og høringsbrev konstatere, at Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet ikke opfatter tandlægers ydelser som sundhedsydelser som bidrager til almen sundhed og dermed en
del af sundhedsvæsnet i Danmark. Baggrunden herfor er, at man omtaler tandlæger som private aktører
uden at definere hvad der menes med det. Effekten heraf er, at man tilkendegiver i høringsbrevet, at det
offentlige ikke skal betale for private aktørers eventuelle skader.
Såfremt ovenstående fastholdes kan DSOMK oplyse, at det forventeligt vil betyde at patienter med behov
for kompliceret tand og kæbekirurgi, som i dag udføres i privat praksis hos specialtandlæger må imødese
store vanskeligheder med at få disse behandlinger udført. Det kunne eksempelvis dreje sig om patienter med
behov for tandsanering i primærsektoren forud for organtransplantation eller anden medicinsk behandling.
En række af disse patienter vil blive afvist grundet risikoen for mulige skader som specialtandlæger vil være
erstatningspligtige over for, da det vil påvirke deres forsikringspræmie i negativ retning. Det vil betyde for-
længet behandlingstid, hvis det overhovedet vil være muligt at finde behandlere som vil påtage sig behand-
lingerne. Det må forventes, at der vil komme et øget pres på de regionale kæbekirurgiske afdelinger hvis den
situation måtte opstå, og medføre øget ventetid for andre hospitalsopgaver til ulempe for andre patien-
ter. Lovforslaget risikerer således at stille de sygeste patienter i en endnu dårligere situation.
Hvis lovforslaget gennemføres, må det forventes, at alment praktiserende tandlæger fremadrettet vil fore-
tage færre indgreb, der indbefatter en risiko for patientskade. Det kunne dreje sig om nervenært beliggende
visdomstænder med infektion, hvor der er en tydelig indikation for kirurgisk behandling, men samtidig en
Kontakt: Christian Jakobsen
Christian.jakobsen@rsyd.dk
21. august 2024
Side 1/2
Indenrigs- og sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Att.: Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Høringssvar fra Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi
21. august 2024
Side 2/2
J. B. Winsløws Vej 4
5000 Odense C
Tlf. 6611 3333
www.ouh.dk
betydelig risiko for nerveskade. Disse patienter vil med større sandsynlighed i stedet, med rette, blive henvist
til behandling hos specialtandlæger, hvilket i sig selv være en positiv udvikling for patientsikkerheden.
Specialtandlæger varetager de mest komplicerede og risikofyldte behandlinger og vil, grundet uddannelse
og kirurgisk erfaring, med stor sandsynlighed generelt have en lav skadesfrekvens. Dog kan den akkumule-
rede behandling af risikopatienter i specialtandlægeregi resultere i en samlet forøget risiko for patientskader,
og derfor vil DSOMK foreslå, at man differentierer forsikringspligten mellem tandlæger og specialtandlæger.
DSOMK skal på baggrund af ovenstående anmode om, at SUM genovervejer indførelsen af forsikringspligt
for alle skader, og indgår meget gerne i nærmere dialog med SUM herom.
Med venlig hilsen
Christian Jakobsen, cheftandlæge
formand for Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi
Dansk Tandsundhed
Slotsholmsgade 1
1216 København K
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København
Den 22. august 2024
Dansk Tandsundheds svar til høring om udkast til lov om ændring af lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven
(Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af
oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og
ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den
kommunale tandpleje)
Dansk Tandsundhed er brancheforening for tandlægevirksomheder, der leverer
tandlægeydelser i Danmark jf. bekendtgørelse om tandlægers virksomhedsområde.
Foreningen blev stiftet i oktober 2021 og medlemsvirksomhederne rummer i alt 129
klinikker og over 2000 medarbejdere.
Generelle bemærkninger
Dansk Tandsundhed takker for at medvirke i høringen om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven. Fra Dansk
Tandsundheds side har vi bakket op om, at der udarbejdes en ny model for
tandskadeerstatning under Patienterstatningen, hvor der vil være frit valg af
forsikringsselskab.
Vi mener dog generelt, at udkastet til lovforslaget ligger meget langt fra de høringssvar,
som foreningen tidligere har givet, og det er vores vurdering, at lovforslaget på ingen måde
vil skabe ro eller tilfredshed i den tandplejefaglige branche. Derfor håber vi, at ministeriet
vil prioritere en tæt dialog med en samlet branche med henblik på at sikre en ordning, som
har opbakning fra en samlet branche.
Det er vigtigt for Dansk Tandsundhed at understrege, at foreningen på intet tidspunkt har
ytret ønske om, at klinikejerne skal stå for finansieringen af tandskadeerstatningen og
administrationen af denne. Udgangspunktet må således være, at balancen i den
økonomiske fordeling opretholdes som før 1. juli 2024, dvs. at erstatningsbeløb for over
10.000 kr. betales af regionerne.
Vi har desuden ikke noteret os, at andre aktører i branchen skulle have interesse for den af
ministeriet foreslåede ordning. Dansk Tandsundhed undrer sig derfor over, at forslaget
befinder sig milevidt fra de oprindelige drøftelser
Dansk Tandsundhed
Slotsholmsgade 1
1216 København K
Specifikke bemærkninger
2.1. Forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger.
Finansiering af forsikringspligt er ikke retfærdig
Dansk Tandsundhed mener, at den foreslåede finansieringsmodel er særdeles
problematisk. Dette skyldes særligt i forhold til fordelingen af ressourcer, hvor der nu
lægges op til, at klinikejerne fremover skal afholde både de administrative omkostninger
samt udgifter til erstatningsudbetaling for alle skader også skader over 10.000 kr. Udgifter
som førhen blev afholdt af Danske Regioner.
Dansk Tandsundhed har fra begyndelsen haft et ønske om, at de økonomiske
omkostninger til udbetaling af erstatning i tandskadeerstatningssager, i højere grad
dækkes af skadevolder. Men foreningen har ingenlunde ytret ønske om, at regningen for
regionernes andel af udgifterne.
Forslaget vil desuden medføre en voldsom administrativ belastning af privatpraktiserende
tandlæger, uden at de på nogen måde har indflydelse på omkostningerne og størrelsen af
disse. Den øgede administrative byrde vil desuden kræve, at klinikkerne allokerer
ressourcer til administrativt arbejde, som kunne være anvendt til tandplejefaglige opgaver.
Konsekvensen af forslaget vil derfor være i direkte modstrid med intentionen om at skabe
en tandpleje i høj kvalitet.
Desuden fremgår det ikke klart af forslaget, hvorvidt privatpraktiserende tandlæger også
skal finansiere skades udbetalinger forvoldt af offentlige tandlæger. Det bør derfor
præciseres, at privatpraktiserende tandlæger ikke skal afholde omkostninger til hverken
skadesudbetaling eller administration af skadessager forvoldt af tandlæger i kommuner,
regioner, fængsler mv.
Endeligt er det Dansk Tandsundheds opfattelse af, at finansieringsmodellen risikerer at
skabe dårlige konkurrencevilkår for udbud af forsikringer for tandskadeerstatning, hvilket
selvsagt kan være med til at drive omkostningerne op. Dansk Tandsundhed finder det
derfor afgørende, at finansieringsspørgsmålet løses.
Problematisk med forskellige undergrænser
Dansk Tandsundhed undrer sig desuden over, at der i lovforslaget arbejdes med tre
forskellige undergrænser på henholdsvis 1000 kr. for skader forvoldt af
privatpraktiserende tandlæger, 10.000 kr. for tandlæger, der er ansat i regionstandplejen, i
børne- og ungdomstandplejen, i omsorgstandplejen, i specialtandplejen, i socialtandplejen
og ved de odontologiske landsdels- og videncentre eller på vegne af disse samt på
universiteternes tandlægeskoler og endeligt 8596 kr. for skader påført indsatte, som følge
af sundhedsfaglig behandling, som den indsatte har ret til, i Kriminalforsorgens fængsler
og arresthuse, og skader forvoldt af privatpraktiserende kliniske tandteknikere og
tandplejere.
Dansk Tandsundhed
Slotsholmsgade 1
1216 København K
Det er for os uforståeligt, at der arbejdes med en markant mindre undergrænse for
privatpraktiserende tandlæger end det er tilfældet for offentlige tandlæger. Vi mener på
ingen måde, at dette lever op til lovforslagets erklærede intention om at skabe et mere
retfærdigt system eller at sikre sundhedsydelser i høj kvalitet. Tværtimod må det for
patienterne fremstå uigennemskueligt med forskellige undergrænser alt efter, hvor
behandlingen foretages.
Forslag til alternativ finansieringsmodel
Dansk Tandsundhed har et ønske om, at de økonomiske omkostninger til udbetaling af
erstatning i tandskadeerstatningssager dækkes af den driftsansvarlige. Dette ønske er
baggrunden for forslag om indførelse af forsikringspligt og som vi er glade for indgår i det
fremsatte lovforslag.
Dansk Tandsundhed anbefaler en finansieringsmodel, hvor de administrative udgifter
samt skadesudbetalinger fra 10.000 kr. og opefter finansieres indenfor den samlede
ramme for voksentandplejen på 1,5 mia. kr. mens skadesudbetaling for skader under
10.000 kr. finansieres af skadevolders forsikringsselskab.
En sådan finansieringsmodel vil netop øge incitamentet til forebygge skader og sikre en
tandpleje i høj kvalitet, som ministeriet selv sigter efter i sit udspil til lovforslag. Der er i
modellen et incitament til at effektivere skadessagsbehandlingen og til at sikre kvaliteten i
tandbehandlingen, uden at den ændrer balancen i den økonomiske belastning hos
privatpraktiserende tandlæger i væsentlig grad.
Vi står i Dansk Tandsundhed naturligvis til rådighed med uddybende bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mads Ravndrup Thomsen
Sekretariatschef, Dansk Tandsundhed
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 25 medlemsforeninger, der repræsenterer 106
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og
Selvskade, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,
Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,
UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven
(indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger,
ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i
patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke om
ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje)
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovforslaget. Vi har kommentarer til den del af forslaget, der handler om
ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i
patienterstatningssager.
Der lægges op til en ophævelse af oplysningspligten efter klage- og
erstatningslovens § 29, stk. 4-6, hvorefter de erstatningspligtige for
patienterstatningssager skal indberette til Styrelsen for
Patientsikkerhed, når der foreligger en erstatningspligt ud over
det sædvanlige. Formålet med oplysningspligten er begrundet i
hensynet til patientsikkerheden, idet reglerne skal sikre, at Styrelsen for
Patientsikkerhed bliver informeret af erstatningsansvarlige ved
kritiske skadefrekvenser, så oplysningerne kan indgå i styrelsens
vurdering af, om der skal iværksættes tilsynsmæssige foranstaltninger
efter sundhedsloven. Reglerne sikrer desuden, at de
erstatningsansvarlige systematisk afsætter nødvendige ressourcer til
overvågning (og analyser).
Hvis oplysningspligten til Styrelsen for Patientsikkerhed ophæves,
mener Danske Patienter, at det på anden måde bør sikres, at styrelsen
anvender alle relevante oplysninger og analyser/viden til brug for tilsyn
og læring. Tilsvarende bør det sikres, at der på regionsniveau og øvrigt
driftsherreniveau fortsat anvendes nødvendige ressourcer til løbende
opfølgning på forhold og tendenser, der kan udgøre en fare for
patientsikkerheden.
I høringsmaterialet er det understreget, at Styrelsen for
Patientsikkerhed – uanset ophævelse af indberetningspligten – fortsat
vil kunne oplyse tilsynssager og fortsat vil have uændret onlineadgang
til de samme data hos Patienterstatningen, og at regionerne og øvrige
driftsherrer fortsat kan involvere tilsynsmyndighederne i relevant
omfang. Men der er alene tale om muligheder og ikke længere om klare
forpligtelser eller en systematisk overvågning.
Dato:
22. august 2024
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
jk@danskepatienter.dk
Cvr-nr: 31812976
Side 1/2
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
E-mail: sum@sum.dk, cc: ilj@sum.dk, jusj@sum.dk og
nmwj@sum.dk
Side 2/2
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Email: sum@sum.dk
Cc: ilj@sum.dk, jusj@sum.dk og nmwi@sum.dk
Danske Tandplejeres bemærkninger til ”Høring over udkast til lov om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven (Indførsel af forsikringspligt for
privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i
patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den
kommunale tandpleje)
Danske Tandplejere takker for muligheden for at komme med bemærkninger til ovenstående høring.
Vedr. høringsdelen om ”Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger”:
Danske Tandplejere har ikke bemærkninger til denne del af høringen.
Vedr. høringsdelen om ”Ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager”
Danske Tandplejere kan støtte høringsdelens formål med at fjerne unødvendig administration, eftersom det
vurderes, at de ressourcer, der anvendes hos både regionerne og Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse
hermed, ikke står mål med det oprindeligt tiltænkte formål og udbytte.
Danske Tandplejere kan ikke støtte ændringen, hvis patientsikkerheden er i risiko for at blive svækket.
Vedr. høringsdelen om ”Ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale
tandpleje”
Danske Tandplejere kan støtte denne del af høringen og bakker op om, at ændringen vil indebære bedre
brug af administrative ressourcer, og understøtte en bedre og mere effektiv hjælp til borgerne, hvis det
bliver muligt for den kommunale tandpleje at gennemføre flere ukomplicerede behandlinger af børn på
baggrund af et generelt, udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
Generelt ser Danske Tandplejere positivt på forslag som går på, at den kommunale tandpleje uden
unødvendige administrative sagsgange kan bistå alle borgergrupper tilknyttet den kommunale tandpleje på
nemmere vis.
Venlig hilsen,
Elisabeth Gregersen
Forperson, Danske Tandplejere
15. august 2024
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1a
1130 København K
T: 8230 3540
E: info@dansktp.dk
www.dansketandplejere.dk
22.08.2024
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
fp@fogp.dk
www.fogp.dk
CVR 11 62 81 84
Astrid Breuning Sluth
Chefkonsulent
Dir. 41 91 90 71
abs@fogp.dk
Vores ref. abs
Sagsnr. GES-2024-00036
DokID 493457
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
Indenrigs- og Sundhedsministeriet sum@sum.dk
Att.: ilj@sum.dk, jusj@sum.dk og nmwi@sum.dk
F&P’s høringssvar - forsikringspligt for tandlæger - lov
om klage- og erstatningsadgang
F&P har modtaget ”Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven” i høring.
Vi takker for muligheden for at komme med bemærkninger, som hovedsage-
ligt vedrører indførelsen af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæ-
ger.
Forsikringspligt
Med lovforslaget indføres erstatningspligt for privatpraktiserende autorise-
rede tandlæger for skader sket efter behandling, undersøgelse eller lignende
i lovens § 29, stk. 1.
Krav om erstatning efter reglerne i loven skal være dækket af en forsikring.
De privatpraktiserende autoriserede tandlæger får dermed pligt til at tegne
en ny forsikring.
Den nye forsikrings grundelementer kendes fra forsikringspligten for private
sygehuse m.fl., som blev indført for mere end ti år siden. Alligevel er der tale
om en ny forsikring, som hvert enkelt forsikringsselskab skal beslutte, om
det vil udbyde.
For at træffe denne beslutning skal selskabet vurdere, om det er villigt til at
overtage risikoen for at skulle betale erstatning for skader efter undersøgelse,
behandling eller lignende hos de privatpraktiserende tandlæger mod en præ-
miebetaling fra tandlægerne.
Vurderingen kræver en række data om skader og erstatninger hos de privat-
praktiserende tandlæger. Data skal bruges til at beregne den risiko, som sel-
skabet overtager ved at tegne forsikringen. Jo bedre og mere præcise data,
desto bedre risikovurdering kan selskaberne foretage, og desto mere oplyst
F&P
Vores ref. abs
Sagsnr. GES-2024-00036
DokID 493457
Side 2
beslutning kan selskabet træffe. Tilsvarende gælder det, at præmien på for-
sikringen bliver mere retvisende, jo bedre data er. Det har dog kun i et vist
omfang været muligt at tilvejebringe de nødvendige data.
Som det ser ud i skrivende stund, er der derfor kun ét selskab, der er interes-
seret i at udbyde forsikringen, når forsikringspligten træder i kraft 1. januar
2025.
Administrationsgebyrer
Det fremgår af bemærkningerne, at ”de privatpraktiserende tandlæger på-
lægges at deltage i takstfinansieringen af Patienterstatningen, ligesom de
også vil være forpligtede til at deltage i finansieringen af Ankenævnet for Pa-
tienterstatningen”, og at tandlægerne skal tegne en forsikring, der skal dække
administrationsomkostninger til behandlingen af sager i Patienterstatningen
og Ankenævnet for Patienterstatningen.
Erfaringen fra indførelsen af forsikringspligt på private sygehuse m.fl. viste,
at det forsikringsteknisk kan gøres på flere måder, som på forskellig vis kan
have indvirkning på den forsikringspligtiges incitament til at orientere pati-
enten om muligheden for at anmelde en skade til Patienterstatningen. Ek-
sempelvis kan en selvrisiko pr. anmeldt skade, der størrelsesmæssigt svarer
nogenlunde til gebyret for sagsbehandling i Patienterstatningen, have indfly-
delse på den forsikringspligtiges incitament.
Vi uddyber gerne denne betragtning og hører selvsagt gerne, hvis ministeriet
har en holdning til, hvordan tandlægerne forventes at deltage i finansierin-
gen af sagsbehandlingen.
Ikrafttrædelse
Der lægges i udkastet op til, at forsikringspligten skal træde i kraft 1. januar
2025. Det kan blive vanskeligt at nå at indtegne alle de forsikringspligtige
inden årsskiftet.
Vanskelighederne hænger ikke kun sammen med det nødvendige produkt-
udviklingsarbejde i selskaberne, men også i høj grad den naturlige usikker-
hed, der følger, indtil lovforslaget er vedtaget i Folketinget. Hertil kommer,
at de forsikringspligtige skal gøres opmærksom på den nye lovpligtige forsik-
ring i god tid, så de kan nå at kontakte et forsikringsselskab og indgå købe
forsikringen.
Hvis ministeriet har gjort sig nogle tanker om, hvordan man vil sikre oplys-
ning til de forsikringspligtige, hører vi gerne nærmere herom.
Oplysningspligt
Med lovforslaget fjernes den oplysningspligt, som regioner og forsikringssel-
skaber i dag er pålagt, hvis et privat sygehus m.fl. har været erstatningspligtig
i et omfang ud over det sædvanlige, jf. lovens § 29, stk. 4-6.
F&P
Vores ref. abs
Sagsnr. GES-2024-00036
DokID 493457
Side 3
Formålet med oplysningspligten var oprindeligt at bidrage til Styrelsen for
Patientsikkerheds vurdering af patientsikkerheden på behandlingsstederne
og styrelsens tilsyn efter sundhedsloven.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget har oplysningspligten kun været an-
vendt i et meget lille omfang, og ressourcerne anvendt i forbindelse med op-
lysningspligten står ikke mål med det oprindelige formål.
Set i det lys giver den foreslåede ophævelse af oplysningspligten mening.
Omvendt står der i bemærkningerne, at ”de erstatningsansvarlige uanset op-
hævelse af selve indberetningspligten fortsat vil have en uændret adgang til
de samme data hos Patienterstatningen”.
Som vi læser det, bliver beregningen af, om et behandlingssted har været er-
statningsansvarlig ud over det gennemsnitlige, altså fortsat lavet af Patient-
erstatningen, selvom Patienterstatningen vurderer, at den nuværende ord-
ning ikke imødekommer bestemmelsens formål, og selvom Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed vurderer, at erstatningsudbetalinger som absolut udgangs-
punkt ikke er egnet til at påvise en aktuel fremtidige fare for patientsikker-
heden.
Set i det lys kan man undre sig over, at beregningen fortsat skal laves og stil-
les til rådighed for de erstatningsansvarlige.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at indførelsen af forsikrings-
pligten vil have negative, økonomiske konsekvenser for de privatpraktise-
rende tandlæger, fordi de skal betale for den lovpligtige forsikring, herunder
også betaling for administration og sagsbehandling i Patienterstatningen og
Ankenævnet for Patienterstatningen.
Det er korrekt, at den enkelte forsikringspligtige skal betale for forsikringen,
men det gjorde vedkommende også tidligere. Betalingen bliver bare mere
transparent nu, fordi den forsikringspligtige nu skal have penge op af lom-
men, hvorimod vedkommende tidligere betalte ved, at regionen tilbageholdt
op mod to procent af den økonomiske ramme på tandlægeområdet.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at lovforslaget ikke har hverken
positive eller negative konsekvenser for borgerne.
Det er korrekt, medmindre prisen på den lovpligtige forsikring lægges oven i
de ydelsespriser, som borgerne betaler, sådan som det var tilfældet, da for-
sikringspligten for private sygehuse m.fl. blev indført.
***
F&P
Vores ref. abs
Sagsnr. GES-2024-00036
DokID 493457
Side 4
Vi står som altid til rådighed for en uddybning af vores høringssvar.
Med venlig hilsen
Astrid Breuning Sluth
KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 33 12 43 43 • FAX +45 33 12 43 41
pebl@patienterstatningen.dk • www.patienterstatningen.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Att. Nikoline Marie Werner Isaksen
Sendt til:
sum@sum.dk
Ilj@sum.dk
jusj@sum.dk
nmwi@sum.dk
21. august 2024
Dokumentnummer: 24PEBL-116343
Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af klage- og erstatningsloven
(indførelse af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af
oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger og ændring af samtykkeregler).
Ministeriets sagsnummer 2024-2931
Ved mail af 4. juli 2024 har Indenrigs-og Sundhedsministeriet bedt om bemærkninger til
ovennævnte udkast til lovforslag.
Ad forsikringspligt for tandlæger
Med virkning fra 1. juli 2024 overtog Patienterstatningen behandlingen af erstatningssager
i forbindelse med skader forvoldt af privatpraktiserende tandlæger. Sagsbehandlingen blev
tidligere varetaget af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, men blev ved lov nr. 652
af 11. juni 2024 overført til Patienterstatningen. Samtidig blev finansieringen af erstat-
ningsudbetalinger for skader mellem 1.000 kr. og 10.000 kr. pålagt regionerne, der i for-
vejen finansierede skader over 10.000 kr.
Det fremsendte lovforslag har til hensigt at friholde regionerne for finansieringen af erstat-
ningsudbetalinger og i stedet pålægge forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger.
Sagsbehandlingen skal fortsat varetages af Patienterstatningen.
Patienterstatningen lægger vægt på, at forsikringsordningen i videst mulig omgang bliver
nem og enkel at administrere, så sagsbehandlingstiden ikke forlænges, og der ikke anven-
des unødvendige ressourcer på opgaven. Vores nedenstående bemærkninger skal ses i
dette lys.
2
Skæringstidspunktet
Ved overgang af erstatningspligten fra regionerne til tandlægerne er det vigtigt både for
administration af loven og forsikringstegningen, at der indføres en præcis overgangsregel.
Vi mener, at lovforslagets § 3, stk. 2, fuldt ud lever op til dette krav. Vi støtter derfor
forslaget om, at der indføres forsikringspligt for skader, der anmeldes til Patienterstatningen
1. januar 2025 og fremover. Anmeldelsestidspunktet er et klart og entydigt skæringstids-
punkt, som er nemt at administrere for os, og som giver tandlægerne sikkerhed for, at der
kun er forsikringspligt for nyanmeldte sager. Det er samme model som i lovændringen (lov
nr. 652 af 11. juni 2024) om overførelse af tandskadesager til Patienterstatningen. Her er
anmeldelsestidspunktet indsat som det relevante skæringstidspunkt.
Nærmere om forsikringsdækningen og Patienterstatningens adgang til oplysninger om
tandlægens (virksomhedens) forsikringsselskab
Efter lovforslaget pålægges privatpraktiserende tandlæger at tegne en forsikring, der dæk-
ker patienterstatninger over 1.000 kr. og administrationsomkostninger. Ministeriet påtæn-
ker at fastsætte nærmere regler om forsikringspligtens gennemførelse ved en ændring af
forsikringsbekendtgørelsen (bekendtgørelsen nr. 488 af 3. maj 2018).
Vi foreslår, at det præciseres i bekendtgørelsen, hvem der konkret har forsikringspligten set
i forhold til, at tandlægevirksomhed kan drives i mange forskellige virksomhedsformer med
forskellige ejerforhold. Vores forslag er, at forsikringspligten alene knyttes til et CVR-num-
mer.
Vi foreslår desuden, at det medtages i bekendtgørelsen, at erstatningspligten ligger hos
kommunen/regionen i de tilfælde, hvor kommunal og regional tandpleje udføres af privat-
praktiserende tandlæger på vegne af det offentlige. Det offentliges ansvar følger af klage-
og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 3, om erstatningspligt for den driftsansvarlige myn-
dighed. Denne fortolkning er lagt til grund af Sundheds- og Ældreministeriet i en udtalelse
af 10. januar 2018 til Tandlægeforeningen og er den fortolkning, som vi vil følge. Men da
spørgsmålet må forventes at opstå i praksis, vil det være nyttigt med en afklaring i selve
bekendtgørelsen.
Det vides endnu ikke, hvilke forsikringsselskaber der vil udbyde forsikringen. Når Patienter-
statningen skal behandle de enkelte erstatningssager, får vi behov for at få at vide, hvor
tandlægen har tegnet sin forsikring, da forsikringsselskabet også bliver part i sagen, og vi i
afgørelsen skal skrive, hvem der udbetaler erstatningen.
Det vil være en administrativ byrde, hvis vi i hver enkelt erstatningssag skal indhente op-
lysninger fra den pågældende tandlæge om, hvor vedkommende har tegnet forsikring. Det
vil også forlænge sagsbehandlingstiden. Der skal derfor efter vores opfattelse findes en
løsning, så vi uden videre digitalt kan hente information herom.
Vi foreslår derfor generelt, at lovpligtige forsikringer skal registreres af sundhedspersoner
og sundhedsinstitutioner (herunder tandklinikker) med forsikringspligt i et fælles register,
hvilket oplagt kunne være Styrelsen for Patientsikkerheds behandlingsstedsregister, jf.
3
sundhedslovens § 213 c, hvorefter sygehusenheder, klinikker, praksisser, plejecentre, ple-
jehjem, bosteder, sundheds- eller genoptræningssteder og andre behandlingssteder, hvor
sundhedspersoner udøver behandling, skal lade sig registrere hos de centrale sundheds-
myndigheder.
Det er en velkendt opgave for styrelsen at registrere forsikringsdækning, hvilket i dag alle-
rede sker i forhold til private sygehuse og klinikker, jf. § 10, stk. 1, i forsikringsbekendtgø-
relsen (bkg. nr. 488 af 3. maj 2018) hvoraf fremgår, at forsikringspligtige efter loven skal
registrere sin forsikringsdækning efter lovens § 30, stk. 1, hos Styrelsen for Patientsikker-
hed. Vi foreslår derfor, at bekendtgørelsen om forsikringspligtens gennemførelse ændres,
således at § 10, stk. 1, tillige henviser til lovens kommende § 29, stk. 1, nr. 8. Derved vil
også tandlæger få pligt til at registrere forsikringsdækningen hos styrelsen
Det giver også Styrelsen mulighed for at påse, at sundhedspersonerne rent faktisk har teg-
net den lovpligtige forsikring, som autorisationen forudsætter.
Styrelsen for Patientsikkerhed bør derfor udvide data i behandlingsstedsregistret med op-
lysning om forsikringsselskab. Se Dataudtræk om behandlingssteder | Styrelsen for Pati-
entsikkerhed (stps.dk). Dermed er opdaterede oplysninger altid tilgængelige for Patienter-
statningen. Vi henviser i den forbindelse til princippet om digitaliseringsklar lovgivning, der
nævnes i lovforslaget s. 17.
Samtidigt foreslår vi, at bestemmelsen i KEL § 30, stk. 2, 2. pkt., hvorefter forsikringssel-
skaber skal underrette også Patienterstatningen, hvis forsikringsdækningen bortfalder, æn-
dres, således at ”og Patienterstatningen” udgår. Vi modtager i dag underretning om forsik-
ringsophør, men har intet at bruge denne oplysning til, og der er derfor tale om unødvendig
administration.
Tekniske bemærkninger til lovforslaget
Side 5, nederst: Her anføres, at patienterstatningsordningen varetages af Patienterstatnin-
gen, Styrelsen for Patientklager og Ankenævnet for Patienterstatningen. Vi mener, at
denne sammenkædning af Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager er misvi-
sende. I vores offentlige kommunikation gør vi meget ud at fremhæve den grundlæggende
forskel mellem at søge erstatning og klage over en sundhedsperson. I Patienterstatningen
tager vi udelukkende stilling til erstatning, og vi udtaler os ikke om sanktioner over for
sundhedspersoner.
Vi er opmærksomme på, at Styrelsen for Patientklager pr. 1. juli 2024 har fået kompetence
til at træffe afgørelse på vegne af Ankenævnet for Patienterstatningen i visse ukomplice-
rede erstatningssager. Men opgaven ligger hos styrelsen i egenskab af sekretariat for an-
kenævnet. Vi foreslår derfor, at teksten omskrives, så det fremgår, at Patienterstatningen
og Ankenævnet for Patienterstatningen behandler sager efter loven, og at visse ukompli-
cerede ankesager kan afgøres af ankenævnets sekretariat, der betjenes af Styrelsen for
Patientklager.
Side 10: Patienterstatningen er ikke takstfinansieret.
4
Side 11, øverst: Behandlingen af tandsager er henlagt til Patienterstatningen.
Ad ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger og ændring af samtykkeregler
Patienterstatningen har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Karen-Inger Bast Peter Jakobsen
direktør chefkonsulent
1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
København
Alene sendt på mail: sum@sum.dk , ilj@sum.dk, jusi@sum.dk nmwi@som.dk
Dato: 22. august 2024
Høring over udkast til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og sundhedsloven (Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger,
ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og ændring af
regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje).
Patientforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag.
Det fremsendte lovforslag har flere forskellige delelementer, som Patientforeningen kommenterer således:
A. Forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger
Patientforeningen finder det rigtigt at indføre en forsikringspligt. Det skyldes, at Tandlægeforeningen
opsagde henlæggelsesaftalen om behandling af tandskadeerstatningssager pr. 1. juli 2024, og at patientklager
fremover skal behandles efter de almindelige regler i klage- og erstatningsloven.
Patientforeningen tvivler på, at den forslåede model
- vil give de retfærdige fordeling af ressourcerne,
- vil give en forenkling, og
- vil give det økonomiske medansvar, som vil være med til at sikre en højere kvalitet af
tandlægeydelserne til patienterne.
Det vil være klogt at sandsynliggøre i langt højere udstrækning i den endelige udgave af lovforslaget.
Tandlægerne skal naturligvis fortsat have et klart og utvetydigt ansvaret for de skader, som fra tid til anden
forekommer efter undersøgelse og tandbehandling. Den gode og mangeårige tradition herfor skal bestemt
fortsætte, selv om det sker på en anden måde.
Undergrænsen for erstatningsudbetaling skal væk
For patientforeningen er det urimeligt, at patienterne selv skal betale for de skader som tandlægerne påfører
patienterne gennem manglende udbetalinger til de mindre skader. Det skal gælde for alle typer skader uanset
hvilken tandlæge, der forvolder dem.
Forsikringspligten
Med den foreslåede model er Patientforeningen meget bekymret for, at der ikke kommer nok konkurrence på
forsikringsmarkedet. Uden konkurrence bliver det for dyrt, og udgifterne hertil væltes over på patienterne.
Der synes i øjeblikket at være ringe interesse hos forsikringsselskaberne. Inden denne del af lovforslaget
fremsættes, bør der sonderes hos forsikringsselskaberne om de vil byde ind med forsikringer.
B. Ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager
2
Patientforeningen ser i lovforslaget, at der lægges op til en
lovændring som afskaffer oplysningspligten ved en række erstatningsudbetalinger. Patientforeningen er imod
denne del af lovforslaget. Patienterne bør bedst muligt kunne orientere sig om de klinikker, som forvolder
mange skader, og hvilke skader der er tale om.
C. Ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje
Patientforeningen støtter, at der sker en forenkling af reglerne for samtykke til helt ukomplicerede
tandbehandlinger på børn og unge. For at sikre mod misforståelser, og for at sikre forældrenes indsigt, så er
det væsentligt at det meget klart defineres, hvilke behandlinger der er tale om, så forældrene har en mulighed
for at sige fra.
Patientforeningen står til rådighed for drøftelser om de påtænkte lovændringer
Med venlig hilsen
Mag.art. Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF
Landsformand
Patientforeningen
1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
På mail: sum@sum.dk ,
- med kopi til ilj@sum.dk
jusi@sum.dk nmwi@som.dk
Dato: 21. august 2024
Høring over udkast til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og sundhedsloven (Indførsel af forsikringspligt for
privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved
erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke til
ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje)
Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO) er en interesseorganisation for klinikejere i
privat tandlægepraksis. Vi varetager klinikejernes interesser og har gjort det siden 1968.
Vi organiserer og repræsenterer mere end 800 klinikejere fordelt på mere end halvdelen af
landets private tandklinikker, som undersøger og behandler over 2.7 mio. danskers tænder og
tandsundhed årligt.
PTO takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte vigtige lovændringer.
Grundlæggende mener vi, det er positivt:
• at skadevolder skal betale for sine skader og en forsikringsordning er velegnet.
• at der sker en forenkling af regler for samtykke til ukomplicerede tandbehandlinger på
børn og unge.
Grundlæggende mener vi, det er negativt:
• at skadesudbetalingerne og administrationens udgiften ikke er adskilt i den forslåede
forsikringspligt. En adskillelse ville sikre gennemsigtighed, konkurrence og fair vilkår.
Ultimativt er det patienterne, der kommer til at betale for udgiften til en
forsikringsordning, og derfor skal omkostningerne minimeres fx ved at tage
administrationsomkostningerne af rammen.
• at der lægges op til tre forskellige skadesudbetalings-grænser for samme fagområde
og branche, der skal være den samme for alle skader og sektorer.
• at der lægges op til at afskaffe indberetninger af kritisk skadefrekvens.
2
Det fremsatte lovforslag indeholder tre forskellige delelementer, som vil blive kommenteret i
detaljer nedenfor.
I. Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger
PTO finder det som sagt overordnet formålstjenligt at indføre en forsikringspligt, som følge af
at Tandlægeforeningen opsagde henlæggelsesaftalen om behandling af
tandskadeerstatningssager pr. 1. juli 2024, og at disse sager fremover skal behandles efter de
almindelige regler i klage- og erstatningsloven.
Vi finder derimod ikke, at den forslåede model sikrer den nødvendige, retfærdige fordeling af
ressourcerne, forenkling og at det økonomiske medansvar vil være med til at sikre
patienterne sundhedsydelser (tandbehandlinger) af høj kvalitet – som ministeriet lægger til
grund i deres bemærkninger til lovforslaget.
For privat praksis, PTO’s medlemmer, påtager sig gerne ansvaret for de skader, som der
uundgåeligt bliver forvoldt ved undersøgelse og tandbehandling i privat tandlægepraksis. Det
har vi nemlig gjort siden 1990, 14 år før resten af sundhedssystemet fik et erstatningssystem.
Vi har indtil 2018 betalt direkte eller via en lavere økonomisk ramme for tandlægeydelser i
vores overenskomst med Danske Regioner.
Det er ikke korrekt, som det fremgår af ministeriets bemærkninger, at privat praksis ikke før
har finansieret skadesudbetalingerne.
Vi ser ingen sammenhæng mellem økonomisk ansvar og kvalitet. Privat tandlægepraksis har
to tydelige parameter for kvalitet; og det er vores patienters tilfredshed og Styrelsen for
Patientsikkerheds sanktioner, så enkelt kan det siges.
I forhold til forenkling, er det vores forslag, at vi ser på en ensartet undergrænse og forenkling
af skadesudbetalingerne.
Ensartet undergrænse for erstatningsudbetaling
Vi er forundret over forsikringspligtens omfang og den manglende ensretning af
skadesudbetalingernes undergrænse, når nu lovgivningen skal ændres.
Som det fremgår af udkastet, er der lagt op til at bibeholde tre forskellige undergrænser.
Henholdsvis 1.000 kr. for skader forvoldt af privatpraktiserende tandlæger og tandlæger eller
på vegne af disse påførte skader på værnepligtige eller kontraktansatte som følge af
sundhedsfaglig behandling i det militære forsvar eller redningsberedskabet. 10.000 kr. for
skader forvoldt af tandlæger, der er ansat i regionstandplejen, i børne- og
ungdomstandplejen, i omsorgstandplejen, i specialtandplejen, i socialtandplejen og ved de
odontologiske landsdels- og videncentre eller på vegne af disse samt på universiteternes
tandlægeskoler. Sidst men ikke mindst, ingen undergrænse for skader forvoldt af
Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, private sygehuse og privatpraktiserende kliniske
tandteknikere og tandplejere, men med et egetbidrag på 8.596 kr.
3
Det giver ingen mening at bibeholde tre forskellige undergrænser. Erstatningsudbetalinger fra
1.000 kr. er baseret på Tandlægeforeningens udvidede kollektive medlemsordning, som ikke
har haft hjemmel siden opsigelsen af tandlægeoverenskomsten i 2018.
PTO mener derfor, at alle erstatningssager bør have den samme undergrænse, og den skal
være på 10.000 kr. Det er vores bekymring, at man ved en undergrænse på kun 1.000 kr.
kommer til at få sagsbehandlingsomkostninger, der overstiger selve erstatningen i et stort
omfang. Vi ved, at sager (ca. 650 stk.) under denne grænse kun andrager ca. 3.2 mio. kr. årligt,
og de vil langt overvejende afklares i praksis ved omlavninger uden udgifter for patienten.
Efter vores opfattelse er et ”egetbidrag” ikke en retfærdig vej at gå. Patienter skal ikke selv
betale for deres skader.
Rimelig og gennemsigtig forsikringspligt
Med den foreslåede model er PTO meget bekymret for, at der ikke kommer nok konkurrence
på forsikringsmarkedet. Vi er blevet oplyst, at der for nuværende kun reelt er én eller ingen
forsikringsselskaber, som finder området værd at gå ind i.
Hvis vi, som privat praktiserende tandlæger pålægges en forsikringspligt, skal det sikres, at det
sker under rimelige økonomiske forhold og med gennemsigtighed og mulighed for
konkurrence. Hvis betingelserne for ordningen hæmmer dette, skal det tilgodeses at
forholdene tilpasses. PTO ønsker, at der sker en forenkling, således at specielt
administrationsomkostningerne adskilles for skadesudbetalingerne i en forsikringspligt.
Erfaringen fra indførelsen af forsikringspligt for private sygehuse, speciallægepraksisser m.v.
tilbage i 2010 var, at netop administrationsomkostningerne havde indflydelse på incitament til
at hjælpe patienten med at anmelde en skade. PTO forventer ikke, at det forholder sig
anderledes for tandlægernes vedkommende – særligt ikke den lave undergrænse på
nuværende 1.000 kr. taget i betragtning.
Forsikringsmæssigt har administrationsomkostningernes størrelse stor indflydelse på
forsikringspræmierne. Vores forslag er, at administrationsomkostningerne betales kollektivt
af rammen for tilskuddet til tandbehandling jf. bekendtgørelse nr. 544 af 29. maj 2024.
Ligeledes finder vi det ikke rimeligt, at de ydelser der tilbydes via denne bekendtgørelse, og
som er delvis offentligt betalt gennem tilskuddet, og derfor ikke underlagt Sundhedslovens §
87, ikke alene pålægges privat praksis.
Ved at undtage administrationsomkostningerne fra forsikringspligten og finansiere de ca. 26
mio. kr. det koster at behandle sagerne gennem rammen for voksentandplejen på 1.5 mia. kr.
(2024), mener PTO, at vi sikrer en forenklet ordning og et større udbud af
forsikringsmuligheder med en reel konkurrence.
4
II. Ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i
patienterstatningssager
PTO skal på det kraftigste opponere mod, at der lægges op til en lovændring, som ophæver
oplysningspligten for erstatningsudbetalinger udover et gennemsnitligt omfang, også
benævnt kritisk skadefrekvens.
Oplysninger om en kritisk skadefrekvens er altid et udtryk for en mulig fare og potentielt brud
på patientsikkerheden. På den baggrund må disse oplysninger være afgørende for optimal
overvågning af tandlægesektoren, privat som offentlig. Det faktum, at de hidtidige
indberetninger ikke i praksis har givet anledning til tilsynsmæssig opfølgning, kan efter vores
vurdering ikke bruges som validt argument.
Efter vores opfattelses er det i bedste fald positivt, at der ikke var noget at komme efter. I
værste fald et udtryk for, at indberetningerne måske ikke bruges korrekt af den pågældende
tilsynsmyndighed.
Hvis det eneste og reelle argument for at ophæve indberetningspligten er økonomi, bør det
efter PTO’s opfattelse kraftigt revurderes.
For alene at realisere regeringens ambitioner i økonomiforhandlingerne 2024 med
kommunerne og regionerne om at lette den administrative byrde i kommunerne og
regionerne bl.a. ved at fjerne netop indberetningerne for kritisk skadefrekvens, er efter PTO’s
mening ikke godt for patientsikkerheden.
En bibeholdelse eller endnu bedre, en gentænkning af indberetningerne for kritiske
skadefrekvenser, kan nok ikke have den store betydning for den administrative byrde i
regionerne, eftersom det lægges over til Patienterstatningen og private forsikringsselskaber.
Vi anbefaler, at man går i dialog med Styrelsens for Patientsikkerhed for at finde en mere
effektiv og rationel måde at anvende disse indberetninger på fx via de sundhedsfaglige tilsyn,
og PTO er klar til at tage del i dette arbejde.
III. Ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den
kommunale tandpleje
PTO har ingen bemærkninger til denne ændring i lovforslaget, og ønsker at tilkendegive
foreningens tilfredshed med, at der sker en forenkling af regler for samtykke til
ukomplicerede tandbehandlinger på børn og unge. De nuværende regler har faktisk forværret
muligheden for at tilbyde en optimal tandpleje og tandsundhed til gene for patienten. Vi
ønsker at lignende forenklinger forsættes, og ligeledes finder anvendelse i voksentandplejen.
5
PTO skal som afslutning tilkendegive, at vi fortsat er til rådighed for drøftelser vedrørende
ovennævnte tre lovændringer og håber at dialogen ikke er afsluttet med denne høring, for vi
mener, det kan gøres bedre og billigere.
Med venlig hilsen
Ole Thomas Marker, Tandlæge, MPA
Adm. Direktør
Side 1/3
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kontor for Sundhedsjura
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt pr mail til sum@sum.dk og ilj@sum.dk
Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Tel.: 70 25 77 11
info@tandlaegeforeningen.dk
www.tandlaegeforeningen.dk
CVR nr. 21318418
Dato: 19. august 2024
Sagsbeh: NOJ
E-mail: noj@tdl.dk
Sagsnr.: 2024 - 2931
Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven
(Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, op-
hævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienter-
statningssager og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede
behandlinger ved den kommunale tandpleje)
Til rette vedkommende
Tandlægeforeningen takker Indenrigs- og Sundhedsministeriet for hørings-
brev af d. 4. juli 2024 vedrørende udkast til lov om ændring af lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, som in-
deholder en række forhold, der er væsentlige for tandlægerne og tandplejen.
Ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstat-
ningssager
Henset til at Styrelsen for Patientsikkerhed efter sundhedslovens § 213 a al-
lerede på nuværende tidspunkt har mulighed for at afkræve sundhedsperso-
ner og behandlingssteder de oplysninger, der er nødvendige som led i styrel-
sens tilsyn, mener Tandlægeforeningen, at lovforslagets er hensigtsmæssigt
og vil bidrage til regelforenkling og mindre bureaukrati.
Tandlægeforeningen kan derfor bakke op om en ophævelse af oplysningspligt
ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager. Tandlægeforeningen
bemærker, at ophævelsen også vil have virkning for de sager, der modtages,
oplyses og afgøres af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.
Ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kom-
munale tandpleje
Side 2/3
Tandlægeforeningen er enig i behovet for at give børne- og ungdomstandple-
jen mulighed for at gennemføre ukomplicerede behandlinger af børn på bag-
grund af et generelt, udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighedens inde-
haver.
Foreningen mener på baggrund heraf, at det er hensigtsmæssigt at ændre
bemyndigelsesbestemmelsen i sundhedslovens § 17, stk. 5, som ministeriet
lægger op i lovforslaget.
Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger
Tandlægeforeningen må med foreliggende lovforslag konstatere at ministeriet
er af den opfattelse, at privatpraktiserende tandlæger opererer som privat-
praktiserende aktører og dermed ikke er en del af det nære og sammenhæn-
gende sundhedsvæsen. Den antagelse finder Tandlægeforeningen uforståelig.
Af lovforslaget fremgår det, at tandlæger selv må afholde udgifterne for alle,
patientskadesagerne, som måtte opstå i forbindelse med undersøgelse og be-
handling. Det vil efter ministeriet opfattelse give anledning til en bedre udnyt-
telse af ressourcerne.
Sammenhængen mellem oral sygdom og sygdomme i kroppen er veldoku-
menteret for blandt andet diabetes og hjertepatienter.
På trods af at patienter, som følge af årtiers politiske prioriteringer, har en høj
egenbetaling for tandbehandling i privat tandlægepraksis, er behandlingerne
både alment sygdomsforebyggende samt målrettet oral sygdom. Der således
tale om en meget vigtig samfundsmæssig sundhedsopgave, der hver dag løf-
tes i privat praksis. Tandlægeforeningen mener derfor, at det grundlæggende
ikke er hensigtsmæssigt at pålægge privatpraktiserende tandlæger fuld for-
sikringspligt, da det forventeligt vil føre til uhensigtsmæssig patientvareta-
gelse. Dette begrundes med, at der kan opstå en situation, hvor behandlinger
som er komplicerede og hvor der er stor risiko for, at der kan opstå en skade,
ikke vil blive udført, da behandlere sandsynligvis vil fravælge at disse, fordi
den individuelt fastsatte forsikringspræmie forventes at afspejle de enkelte
privatpraktiserende tandlæges risikoprofil, skadeshistorik mv. Tilsvarende må
det forventes at patienter som sendes ud til egen tandlæge for tandsanering
inden anden medicinsk behandling eksempelvis kemoterapi eller organ trans-
plantation ikke kan være sikker på at få kompliceret behandling udført grun-
det ovenstående. Effekten af det forventes at udløse en større patientpres
mod de regionale Kæbekirurgiske afdelinger, som i forvejen er hårdt pres-
sede. Det vil givetvis udløse længere behandlingstider for andre hospitalspa-
tienter. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, når opgaven løses på bedste
vis i dag i privatpraksis.
Afslutningsvis noterer Tandlægeforeningen sig, at erstatningspligten med lov-
forslaget vil gælde uanset, om der er tale om tandbehandling uden tilskud
Side 3/3
eller med tilskud. Dette finder foreningen uhensigtsmæssigt. Det kan bl.a.
også ramme patienter, der får tilskud igennem særlige ordninger som fx sund-
hedslovens § 166 og aktivlovens § 82 og 82 a. Den forsikringspligt, der er
gældende for private sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser, som mi-
nisteriet henviser til i lovforslagets bemærkninger, omfatter ikke ydelser,
hvortil der ydes offentligt tilskud.