REU alm. del - svar på spm. 1545 om kommentar til videoen på YouTube ”Roskilde Politi” og redegøre for, hvorfor politiet ikke opretholder lovgivningen om overtrædelse af maskeringsforbuddet

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1545 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1545 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 24. oktober 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emma Holst Villumsen
Sagsnr.: 2024-12310
Dok.: 3449748
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1545
Retsudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1545 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommenterer videoen på YouTube ”Roskilde
Politi” og redegøre for, hvorfor politiet ikke opretholder
lovgivningen om overtrædelse af maskeringsforbuddet, særligt
set i det perspektiv at politiet flere gange konfronterer
vedkommende med, at de oplever, han har en
utryghedsskabende adfærd, jf.
https://www.youtube.com/watch?v=JN1Oq1MDRh8, og vil
ministeren samtidig oplyse, hvor mange gange politiet har
konfronteret en person, der har overtrådt maskeringsforbuddet,
men hvor politiet har ladet det passere?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestsjællands Politi, der har oplyst, at den person,
der ses på YouTube-videoen, den 21. august 2024 om
eftermiddagen indfandt sig ved politistationen i Roskilde, hvor
han bl.a. filmede personalets private køretøjer. Den pågældende
var endvidere i dialog med flere ansatte, og han oplyste navn,
adresse og fødselsdato til politiet. Som det også ses på
YouTube-videoen, bar personen mundbind.
Det fremgår af straffelovens § 134 c, stk. 1, at den, som på
offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler
vedkommendes ansigt, straffes med bøde (tildækningsforbud).
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at ”ansigtet” skal
forstås som den del af hovedet, der afgrænses af pande, hage og
ører.
Masker, som alene dækker en persons næse- og mundåbning –
f.eks. en luftforureningsmaske, et mundbind eller lignende –
anses som udgangspunkt ikke at være en overtrædelse af
tildækningsforbuddet.
Under henvisning til ovenstående har Midt- og Vestsjællands
Politi oplyst, at det var politikredsens vurdering, at der i det
konkrete tilfælde ikke var tale om en overtrædelse af
straffelovens § 134 c, stk. 1, idet personen alene bar et
mundbind.
Det fremgår endvidere af straffelovens § 134 b, stk. 1, at den,
der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende
på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket
Side 3/3
med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er
egnet til at hindre identifikation, straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder (maskeringsforbuddet).
Det kræves dog, for at bestemmelsen finder anvendelse, at den
maskerede færdes i forbindelse med møder, forsamlinger, optog
eller lignende. Det er efter formuleringen tilstrækkeligt, at den
maskerede person færdes i forbindelse med sådanne offentlige
begivenheder eller arrangementer. Bestemmelsen omfatter – ud
over møder, forsamlinger og optog – enhver sammenstimlen af
en flerhed af personer, herunder opløb.
Under henvisning til ovenstående har Midt- og Vestsjællands
Politi oplyst, at det var politikredsens vurdering, at der i det
konkrete tilfælde heller ikke var tale om en overtrædelse af
straffelovens § 134 b, stk. 1, idet der ikke var tale om et møde,
en forsamling, et optog eller lignende.
Rigspolitiet skal generelt bemærke, at politiet altid foretager en
konkret vurdering af, hvordan en situation skal håndteres, hvis
der er mistanke om en strafbar handling. Ved vurderingen
lægges bl.a. vægt på overtrædelsernes karakter, de
tilstedeværende politimæssige ressourcer og situationsbilledet i
øvrigt. Der kan således være situationer, hvor politiet ikke griber
ind over for strafbare overtrædelser med det samme, men i
stedet sikrer dokumentation mv. med henblik på efterfølgende
at kunne tage stilling til, om der er grundlag for at rejse sigtelse
over for de pågældende.”