SUU alm. del - svar på spm. 769 om andelen og alderen på forbrugere af de tobaksprodukter, der stilles krav til med udmøntningen af forebyggelsesaftalen
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 769)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Jens Henrik Thulesen Dahl
SUU alm. del - svar på spm. 769.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/suu/bilag/0/2925054.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD). Spørgsmål nr. 769: ”Vil ministeren tilvejebringe en oversigt, der viser andelen og alderen på forbrugere af de tobaksprodukter, der stilles krav til med udmøntningen af forebyggelsesaftalen og i ”Bekendtgørelse om undersøgelser af konkrete tilsætningsstoffer i tobaksvarer og nærmere krav til mærkning og emballering af cigaretter og rulletobak, standardisering af enkeltstyk cigaretter og enkeltstyk nikotinposer, bestanddele i enkeltpakning med tyggetobak og tobakssurrogater mv”? ” Svar: Andelen og alderen af forbrugere af tobaksprodukter fremgår i forskellige rapporter. Det gælder fx §RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler Udvalgte tendenser 2023, rapport 5, hvor forbruget fremgår for 15-29-årige og i Danskernes rygevaner 2022, hvor forbruget fremgår for 15-79-årige. For så vidt angår cigaretter og rulletobak kan jeg fx henvise til kapitel 4 i §RØG (2023) og ligeledes kapitel 4 i Danskernes Rygevaner 2022. For så vidt angår forbruget af røgfrie nikotinprodukter, herunder tyggetobak, kan jeg fx henvise til kapitel 7 i §RØG (2023) og kapitel 9 Danskernes Rygevaner 2022. For en yderligere uddybning af unges brug af røgfrie nikotinprodukter kan jeg henvise til rapporten Brug af røgfrie nikotinprodukter blandt unge udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2023. Tendenserne er desværre, at der har været en stigning blandt de unge for stort set alle typer af tobaks-og nikotinprodukter. Det gælder også unges brug af cigaretter. Det er stærkt bekymrende, og det er den udvikling vi skal have bremset og vendt. Derfor er det også vigtigt med en flerstrenget og ambitiøs indsats, som der er lagt op til med forebyggelsesplanen. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 24-10-2024 Enhed: Forebyggelse, Borgerhenvendelser og Strålebeskyttelse Sagsbeh: adma Sagsnr.:2024 - 11847 Dok. nr.: 230552 Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 769 Sundhedsudvalget 2023-24