SUU alm. del - svar på spm. 772 om, hvad rækkevidden af forslaget om at afskaffe kontrollen med indkøb af udenlandsk medicin vil være fremadrettet

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på SUU alm. del - spm. 772.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/suu/spm/772/svar/2080570/2925023.pdf

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 772 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. september.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (S).
Spørgsmål nr. 772:
”Kan ministeren beskrive, hvad rækkevidden af forslaget om at afskaffe kontrollen
med indkøb af udenlandsk medicin vil være fremadrettet, herunder hvad det vil
betyde for patienter, som måske er fristet af at købe deres medicin i udlandet, f.eks.
med henblik på at få billigere eller måske ulovlig medicin eller medicin, man skal have
efter recept?”
Svar:
Fremover bliver det lovligt for privatpersoner at indføre almindelige lægemidler til
eget brug fra lande både inden for og uden for EU. Ændringerne medfører, at
Lægemiddelstyrelsens ikke længere skal føre kontrol med området og forestå
destruktion af disse lægemidler.
Lægemiddelstyrelsen vil fortsat prioritere kontrollen med den ulovlige handel med
lægemidler, da man her vurderer at kunne gøre en større forskel, med de ressourcer
der er til rådighed. Der vil derfor fortsat føres kontrol med ulovlig indførsel af større
partier af lægemidler med henblik på ulovlig forhandling. Der vil også fortsat være
væsentlige begrænsninger i retten til at indføre lægemidler til eget brug, når der er
tale om indførsel af euforiserende lægemidler og dopingmidler.
Inden for EU er der regler om, at onlineforhandlere, der sælger medicin på nettet,
skal have et grønt EU-logo, som viser, at netbutikken er godkendt af
lægemiddelmyndighederne til at sælge medicin til mennesker. Via dette logo kan
man som forbruger sikre sig, at den medicin, man køber, lever op til de kvalitets- og
sikkerhedskrav, som vi stiller inden for EU for at værne om patientsikkerheden.
Lægemiddelstyrelsen vil fortsætte sin borgerrettede kommunikation om, hvordan
man bedst kan sikre sig, at man køber sikre og lovlige lægemidler, hvis man vælger at
købe på nettet eller i udlandet.
Lægemiddelstyrelsen vil bl.a. oplyse om, at borgere aldrig bør købe receptpligtig
medicin uden at have talt med deres egen læge først, og indkøbene bør ske på
apoteket eller på netbutikker med et EU-logo.
Ændringerne forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2025.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 24-10-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: dws
Sagsnr.:2024 - 11071
Dok. nr.: 231585
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 772
Sundhedsudvalget 2023-24