REU alm. del - svar på spm. 1546 om hvorfor man må maskere sig i egen bil, også selvom den befinder sig på offentligt tilgængeligt område

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål nr. 1546 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/reu/spm/1546/svar/2080561/2925015.pdf

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 1546 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1546 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 24. oktober 2024
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Mostafa Mohammadi
Sagsnr.: 2024-12311
Dok.: 3449765
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1546
Retsudvalget 2023-24
Side 2/2
Spørgsmål nr. 1546 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor man må maskere sig i egen bil,
også selvom den befinder sig på offentligt tilgængeligt
område?”
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til
maskeringsforbuddet efter straffelovens § 134 b.
Det følger af straffelovens § 134 b, stk. 1, at den, der i forbindelse med
møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med
ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller
lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation, straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder. På samme måde straffes den, som på
offentligt sted besidder genstande, der må anses for bestemt til tildækning
af ansigtet under de i stk. 1 nævnte omstændigheder, jf. stk. 2. De i stk. 1 og
2 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der tjener et
anerkendelsesværdigt formål, jf. stk. 3. Bestemmelsen indeholder således
maskeringsforbuddet.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 134 b, at bestemmelsen
forudsættes at omfatte privatbiler, herunder private busser, i det omfang
bilen befinder sig på offentligt sted. »Offentligt sted« svarer i det
væsentligste til den stedlige afgrænsning af reglen i den dagældende
normalpolitivedtægts § 3 (»veje eller andre steder, hvortil der er almindelig
adgang«). Der henvises til Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 5463.
Det bemærkes, at normalpolitivedtægten blev ophævet den 1. juli 2005,
hvor ordensbekendtgørelsen trådte i kraft.
Det er som nævnt herudover en betingelse, at maskeringen finder sted i
forbindelse med en forsamling mv., eller at genstandene i den pågældendes
besiddelse må anses for bestemt til maskering i forbindelse med en
forsamling mv.