SOU alm. del - svar på spm. 702 om forældres adgang til sagsakter og partsstatus, når der igangsættes en sag om anbringelse af et barn uden for hjemmet med eller uden tvang
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 702)
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Theresa Berg Andersen
SOU alm. del - svar på spm. 702.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sou/spm/702/svar/2080544/2925002.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 27. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 702 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF). Spørgsmål nr. 702: Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SOU alm. del spørgsmål nr. 629 redegøre for forældres adgang til sagsakter og partsstatus, når der igangsættes en sag om anbringelse af et barn uden for hjemmet med eller uden tvang, jf. reglerne i barnets lov, herunder hvilke sagsakter forældre har adgang til, når barnet er blevet anbragt uden for hjemmet? Svar: Jeg kan henvise til mit svar på SOU alm. del spørgsmål nr. 629, hvori jeg redegør for, at Barnets Lov ikke regulerer spørgsmålet om biologiske forældres ret til indsigt i sagens dokumenter. Derfor gælder de generelle regler i forvaltningsloven om partsstatus og adgang til sagsakter, når der igangsættes en sag om anbringelse af et barn uden for hjemmet. Det følger af forvaltningsloven, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet en afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. For at være parter i en sag, skal forældrene have partsstatus i den konkrete sag hos forvaltningsmyndigheden. Sagens parter er typisk den eller dem, som afgørelsen i en sag vil blive stilet til (afgørelsens adressater). Forældrene er parter i den sag, der vedrører anbringelse af barnet uden for hjemmet og har ret til partsaktindsigt i sagen efter forvaltningsloven. Men også i andre afgørelsessager om barnet, når det er anbragt uden for hjemmet, vil forældrene typisk være parter i sagen. Der kan dog være dokumenter eller oplysninger i sagen, de ikke kan få indsigt i, herunder for eksempelvis forvaltningens interne arbejdsdokumenter eller andre oplysninger, der er undtaget fra partsaktindsigt. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Sagsnr. 2024 - 7138 Doknr. 917740 Dato 24-10-2024 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 702 Socialudvalget 2023-24 2 Bilag: SOU alm del – svar på spm. 629
SOU alm. del - spm. 629.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sou/spm/702/svar/2080544/2925003.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Social- og Boligministeriet Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 28. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 629 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF). Spørgsmål nr. 629: ”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der er situationer, hvor biologiske forældre ikke kan få adgang til sagsakter i egen sag i sager om bortadoption, tvangsbortadoption og tvangsanbringelse efter Barnets Lov, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, i hvilke situationer dette kan forekomme, samt i hvilken lovbestemmelse muligheden for at nægte adgang til egne sagsakter har hjemmel?” Svar: Barnets Lov regulerer ikke spørgsmålet om biologiske forældres ret til indsigt i sagens dokumenter. I sager om adoption sker efter adoptionsloven et fuldstændigt familieskifte, hvor retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets oprindelige slægt bortfalder. Derfor kan der også opstå situationer, hvor biologiske forældre ikke kan få adgang til sagsakter om det adopterede barn eller adoptivfamilien. Biologiske forældres ret til indsigt i sagens dokumenter skal på almindelig vis vurderes efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven. En anmodning om aktindsigt skal behandles efter forvaltningsloven, hvis forældrene er parter i en sag, hvori der er eller vil blive truffet en afgørelse. Parter i en sag er forældre, der har forældremyndigheden over barnet eller forældre, som en afgørelse om samvær vedrører. Hvis forældrene ikke er parter i sagen, kan en anmodning om aktindsigt behandles efter offentlighedsloven, der regulerer adgang til dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling. Der kan være sagsakter, der uanset anmodningen om aktindsigt ikke kan udleveres. Dette kan f.eks. være dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af den særlige tavshedspligt eller oplysninger, der vedrører enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Begrænsningerne i at kunne få indsigt i sagsakter følger af forvaltningslovens §§ 12-15 c og offentlighedslovens §§ 23- 25, § 27 og §§ 30-35. En endelig stillingtagen spørgsmålet og herunder om forældrene er parter i sagen, og dermed hvorvidt indsigten i sagens dokumenter skal behandles efter Sagsnr. 2024 - 6205 Doknr. 906548 Dato 25-09-2024 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 629 Socialudvalget 2023-24 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 702 Socialudvalget 2023-24 2 forvaltningsloven eller offentlighedsloven, vil afhænge af en konkret vurdering af den pågældende sag med tilhørende dokumenter. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister