Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Socialudvalget om forslag til lov
om ændring af forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset (Styrkelse af
barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane
og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for forældre, der er dømt for
gentagen vold i nære relationer).
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
919940
Dato
24-10-2024
Offentligt
L 66 - Bilag 1
Socialudvalget 2024-25


1
Høringsnotat
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven
(Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved
samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for
forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. juni 2024 til den 22.
august.2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatsamfundet, Amnesty International, byretterne, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk
Psykolog Foreningen, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Den
Danske Dommerforening, Departement for Sociale Anliggender, Familier,
Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender (Grønland),
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Domstolsstyrelsen, Familieretshuset, Foreningen af Advokater og
Advokatfuldmægtige, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, HK
Landsklubben Danmarks Domstole, HOME-START, Institut for
Menneskerettigheder, Justitsministeriet (Færøerne), Kvinderådet, Københavns
Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen Børn og Samvær, Lev
uden Vold, LOKK, Mandecenteret, Manderådets Udvalg for Familieret,
Mødrehjælpen, Rigsombudsmanden i Grønland, Retspolitisk forening,
Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Vestre Landsret, Østre Landsret,
Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
Herudover har udkastet været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:
Byretterne, Børnerådet, Børns Vilkår, Danner, Dansk Psykolog Foreningen,
Den Danske Dommerforening, Departement for Sociale Anliggender, Familier,
Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender (Grønland), Foreningen Far til Støtte
for Børn og Forældre, HOME-START, Institut for Menneskerettigheder,
Kvinderådet, LOKK, Mandecenteret, Manderådets Udvalg for Familieret,
Mødrehjælpen, Rigsombudsmanden i Grønland, Vestre Landsret og Østre
Landsret.
Herudover er der modtaget høringssvar fra følgende:
Kenneth Nielsen, Foreningen Far Mor & Børn, Børn og Samvær, Thorvald
Netværket, Red Barnet, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre,
Craig Childress, Jan Bækgaard Nielsen/Søren Brønchenburg, Anonym person
kaldet ”Bedstemor”, Det Nationale Voldsobservatorium, Litehouse Consult,
Delebarnets Vilkår, Kristian Sandberg, Mads Møller, Jakob Bertelsen og Jan
Lindell.
Enhed
Center for Jura og
Internationale
Opgaver
Sagsbehandler
Lars Thøgersen
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
916112
Dato
24-10-2024
Offentligt
L 66 - Bilag 1
Socialudvalget 2024-25
2
3. Bemærkninger til lovudkastet
3.1. Generelle bemærkninger
Følgende høringsparter har enten ikke bemærkninger til lovudkastet eller
ønsker ikke at afgive høringssvar: Den Danske Dommerforening,
Rigsombudsmanden i Grønland, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Høringssvarene fra navnlig Foreningen Far, Mandecenteret, Thorvald
Netværket, Delebørns Vilkår, Foreningen Far Mor & Børn, Børns Vilkår,
Anonym person kaldet ”Bedstemor”, Jan Lindell, Jan Bækgaard
Nielsen/Søren Brønchenburg, Kenneth Nielsen, Craig Childress, Mads
Møller og Kristian Sandberg indeholder en række forslag til ændring af
lovgivningen om forældreansvar, herunder yderligere sikring af barnets kontakt
med begge forældre.
Departementet for Børn og Unge og Departementet for Sociale
Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender bifalder
stramningerne i forslaget, men loven vil ikke kunne sættes i kraft for Grønland,
som den foreligger. Der henvises til Naalakkersuisuts Handlingsplan mod vold i
nære relationer 2023-2027.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Forslagene til ændring af lovgivningen om forældreansvar, herunder yderligere
sikring af barnets kontakt med begge forældre, vil kræve indgribende
ændringer af lovforslaget. Disse forslag falder således uden for rammerne for
nærværende lovforslag, og forslagene kommenteres derfor ikke i dette
høringsnotat, men de vil indgå i de løbende overvejelser om forbedring af
varetagelsen af barnets bedste i relation til forældreansvar.
Ikraftsættelse for Grønland af lovforslaget vil blive drøftet med Grønlands
Selvstyre.
3.2. Styrkelse af barnets ret til begge forældre
LOKK ser positivt på skærpelsen af begrebet barnets bedste, og at det skrives
ind i loven samt, at et enigt Folketing lægger vægt på barnets bedste og trivsel
og ret til begge forældre ved brud som centrale elementer i
forældreansvarsloven. Dansk Psykolog Forening støtter grundlæggende
intentionen om at styrke barnets ret til begge forældre, understregningen af at
det er forældrenes ansvar at skærme barnet mod deres indbyrdes konflikter,
samt behovet for at beskytte barnet mod den anden forælder i de tilfælde, hvor
det er nødvendigt. Danner bakker overordnet op om initiativet til et forbedret
familieretligt system, herunder fastholdelse af den familieretlige reforms fokus
på barnets bedste, barnets perspektiv og barnets trivsel. HOME-START har
noteret sig, at aftalen skal styrke barnets ret til begge forældre, og at begge
forældre har et ansvar for at skærme barnet mod deres konflikter, således at
barnet ikke gøres til et våben i relationen mellem forældrene. Børns Vilkår er
som udgangspunkt positivt indstillet over for intentionen med lovforslaget om at
styrke barnets ret til begge forældre og understregningen af forældrenes
ansvar for at skærme barnet mod deres indbyrdes konflikter. Delebarnets
Vilkår tilslutter sig dette.
Kristian Sandberg anfører, at det er essentielt at sikre et retsgrundlag, der
understøtter barnets mulighed for at have den kontakt med hver af sine
forældre, som er bedst for barnets trivsel.
Jan Bækgaard Nielsen/Søren Brønchenburg hilser det velkomment, at der
sættes fokus på samarbejdschikane, og at systematisk
forældrefremmedgørelse i forældreansvarssager nu i højere grad end tidligere
skal tillægges vægt og stoppes.
3
Mødrehjælpen mener generelt, at den nye aftale om et forbedret familieretligt
system indeholder mange gode elementer, som kan være med til at styrke
sagsbehandlingen på det familieretlige område til fordel for familierne og
børnenes trivsel. Mødrehjælpen er bl.a. glade for, at det med aftalen
prioriteres, at begge forældre allerede på ansøgningstidspunktet får mulighed
for at få vejledning samt børnesagkyndig og processuel rådgivning. Det vil
komme familierne til gode og forbedre forældrenes oplevelse af sagsbe-
handlingen. Mødrehjælpen er også glade for, at der afsættes midler til
konfliktnedtrappende tilbud til familierne, og at der prioriteres midler til at
gennemføre flere børnesagkyndige undersøgelser samt at efteruddannelse i at
spotte psykisk vold prioriteres.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet noterer sig, at en række høringsparterne støtter
lovforslagets intention om at styrke barnets ret til begge forældre.
3.2.1. Barnets bedste og betydningen af samarbejdschikane og
forældrefremmedgørelse (Det foreslåede § 4, stk. 2, i
forældreansvarsloven)
Red Barnet anbefaler, at forslaget til § 4, stk. 2, i forældreansvarsloven udgår
af lovforslaget. Red Barnet henviser til, at introduktionen af begrebet
”forældrefremmedgørelse” i forældreansvarsloven er problematisk af flere
årsager. Red Barnet henviser til, at begrebet er stærkt kritiseret af en række
internationale eksperter. Eksempelvis har FN’s Special Rapporteur for vold
mod kvinder og piger advaret imod, at brugen af begrebet
forældrefremmedgørelse ofte bliver en selvopfyldende profeti, og at forældre,
der kategoriseres som udøvere af fremmedgørende adfærd, bliver stemplet
uden hensyn til sagens helhed. Tilsvarende har FN’s Kvindekomité (CEDAW)
beskrevet forældrefremmedgørelse som et pseudo-koncept og har opfordret
stater til at undlade at anvende begrebet og i stedet sikre den rette uddannelse
vedrørende bl.a. vold i familier til retssystemets aktører. Red Barnet har anført,
at begrebet forældrefremmedgørelse repræsenterer en sort/hvid opfattelse af
forældre-barn relationer, idet det lægges til grund, at en forælder har absolut
kontrol over barnets syn og holdninger, hvilket strider imod opfattelsen af børn
som individer med egne meninger. Med introduktionen af begrebet
forældrefremmedgørelse negligeres det faktum, at sager om forældreansvar
ofte har et højt konfliktniveau og bygger på komplekse, psykologiske
dynamikker, som ikke lader sig forklare eller udrede ved brug af et forsimplet
begreb. Med nærværende forslag risikerer man således, at juridiske dommere
skal tage stilling til, om der er udøvet såkaldt forældrefremmedgørelse, som
selv psykologiske eksperter har svært ved at definere klart. I administrationen
af lovgivningen vil det skabe forvirring og en risiko for tilsidesættelse af barnets
behov, hvis man eksplicit indsætter et af eksperter stærkt kritiseret begreb,
som skal indgå i afvejningen af, hvordan barnets bedste iagttages. Red Barnet
anerkender, at forældre i visse sager kan udvise manipulerende adfærd over
for egne børn. Det er dog Red Barnets klare opfattelse, at der også inden for
den gældende lovgivning er mulighed for at vurdere, hvorvidt usunde
dynamikker eller en ensidigt manipulerende adfærd er til skade for barnet i den
samlede afvejning af barnets bedste efter § 4 i forældreansvarsloven. Ud over
problemerne med selve begrebet forældrefremmedgørelse, er Red Barnet
bekymret for, at der med lovforslaget i materielle enkeltbestemmelser foretages
forskellige nuanceringer af "barnets bedste”. Selvom det fremgår af loven, at
alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, vil det faktum,
at enkelte kriterier fremhæves eksplicit i lovteksten, risikere at forskyde den
balance, som bør være til stede i afvejningen af, hvad der i den konkrete sag er
i det enkelte barns interesse. Det bør i enhver sag være barnet og barnets
situation og individuelle behov, som er udgangspunktet for vurderingen af
4
sagen, ligesom der i alle forhold vedrørende barnet skal tages hensyn til
barnets egne synspunkter efter alder og modenhed.
Kvinderådet, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Børns Vilkår, Danner,
LOKK, Det Nationale Voldsobservatorium, Børnerådet, Anonym person
kaldet ”Bedstemor”, Børn og Samvær, Litehouse Consult, Mødrehjælpen
og Dansk Psykolog Forening udtaler sig tilsvarende.
Kvinderådet, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre og LOKK udtaler
supplerende, at de anerkender, at samværschikane finder sted, og at dette skal
modvirkes under henvisning til barnets bedste.
Børnerådet anfører supplerende, at såfremt forældrefremmedgørelse bliver et
begreb i lov eller vejledning, er det helt afgørende, at definitionen tager
udgangspunkt i barnets adfærd og behov frem for i forældrenes konflikt. Her
kan hentes inspiration fra Norge, hvor forældrefremmedgørelse i en vejledning
defineres som ”når et barn konsekvent og over længere tid udtrykker stærke
negative følelser (had, raseri, frygt) overfor én forælder, som ikke er i
overensstemmelse med barnets faktiske erfaringer med denne forælder”.
Børnerådet hilsner det velkomment, at aftalen om et forbedret familieretligt
system indebærer udarbejdelse af vejledningsmateriale om
forældrefremmedgørelse, men understreger, at vejledningsmaterialet skal
efterfølges af en grundig implementering og monitorering. Ved at indføre pligt til
at foretage en vurdering af betydningen af forældrefremmedgørelse i hvert
enkelt tilfælde er der risiko for, at spørgsmålet om forældrefremmedgørelse kan
overskygge de mange forskellige årsager, der kan ligge bag et barns ønske om
ikke at have samvær med en forælder. At Børnerådet ikke anerkender
begrebet forældrefremmedgørelse, betyder ikke, at rådet negligerer, at der kan
finde fremmedgørende dynamikker sted, men der er ofte mange andre faktorer
på spil. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan man kan adressere og tale om
de dynamikker uden at forstærke utryghed og konflikt i familierne.
Kompleksiteten i disse sager løses ved at oplyse sagen nuanceret og med et
overordnet mål om at sikre barnets bedste. Samtidig bør der fortsat arbejdes
massivt med forebyggelse og nedtrapning af konflikter.
Dansk Psykolog Forening anfører supplerende, at i de omhandlede
situationer mærker barnet forældrenes modstand mod hinanden og reagerer
herpå ved at knytte sig særlig tæt til den ene forælder og afvise den anden.
Foreningen anbefaler, at der i stedet for begrebet forældrefremmedgørelse, der
forsimpler årsagsforklaringerne, anvendes begrebet ”samværsvægring”.
Danner anfører supplerende, at det er helt afgørende, at det familieretlige
system får bedre mulighed for at afdække årsagerne til, at et barn afviser
samvær eller kontakt med en forælder. Videre anfører Danner, at det er
væsentligt, at det ved lovforslaget opretholdes, at barnets ret til begge forældre
og ikke forældrenes ret til barnet er det bærende element, at barnet skal være i
centrum, og at alle afgørelser skal træffes efter barnets bedste. Imidlertid følger
det af forslaget om samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, at
forældrenes ret til barnet bliver centralt.
Børne Vilkår anfører supplerende, at børn kan have forskellige grunde til at
ønske samværet med en forælder reduceret eller stoppet i konfliktsituationer.
Børns Vilkår anerkender, at der i nogle konfliktsituationer er forældre, der
manipulerer barnet i forhold til den anden forælder med det sigte at skade den
anden forælder, hvilket kan forårsage samværsvægring hos barnet. Det er
Børns Vilkårs erfaring, at når der træffes afgørelser, som er direkte i modstrid
med, hvad et barn har givet udtryk for, har barnet en oplevelse af ikke at blive
troet på og ikke at blive inddraget.
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre henviser supplerende til udtalelser fra
andre internationale organisationer og sammenslutninger. Dansk
Kvindesamfunds Krisecentre har anført, at begrebet forældrefremmedgørelse
5
underminerer barnets perspektiv, fordi når en forælder bruger begrebet
‘forældrefremmedgørelse’ om manglende kontakt til sit barn og barnets
manglende ønske herom, bliver udgangspunktet, at barnets udsagn ikke er
baseret på virkelige erfaringer. Endvidere er der bekymring om, hvad forslaget
vil betyde for voldsudsatte kvinder og børn. Der henvises til, at forslaget kan
misbruges til at underminere anklager om vold. Erfaringer fra lande, der har
indført forældrefremmedgørelsesbegrebet, viser, at begrebet ofte bruges af en
voldelig forælder som middel til at forhindre, at den forælder, der udsættes for
vold, kan beskytte sig selv og sine børn mod kontakt med den voldelige part.
Med hensyn til de ligestillingsmæssige konsekvenser af forslaget anføres, at
fokus ikke skal være på mænds ligestilling og fædres ret til barnet, men på
barnets ret til en opvækst med tryghed og omsorg.
Mødrehjælpen anfører supplerende at have stor forståelse for, at det opleves
som traumatisk, hvis man som forælder oplever, at ens barn fravælger eller
værger sig ved samvær/kontakt med én – og ligeledes hvis man oplever, at
ens barn bliver gidsel i forældrenes konflikt. Det er en enorm sorg for forældre
at miste samvær eller kontakt med et barn. Samtidig mener Mødrehjælpen, at
det store fokus på samarbejdschikane også skyldes, at man ikke i det
familieretlige system er kommet langt nok med implementeringen af initiativer
og vejledninger til at afdække og belyse sager om samværsvægring endnu.
Derfor mener Mødrehjælpen ikke, at indskrivningen af samarbejdschikane,
herunder forældrefremmedgørelse, i forældreansvarsloven, er den rigtige vej at
gå. Det er afgørende, at det familieretlige system har en helhedsorienteret
tilgang til belysning af sager, hvor et barn værger sig fra samvær med én
forælder. Mødrehjælpen understreger, at barnets ret til begge forældre allerede
står centralt i forældreansvarsloven, ligesom muligheden for at fratage bopæl
og ophæve fælles forældremyndighed som konsekvens af grov
samarbejdschikane blev fastslået ved en Højesteretsdom fra september 2020.
Endelig foreslår Mødrehjælpen, at der iværksættes en evaluering af den nye
forældreansvarslov efter 2 år med fokus på at få mere dybdegående viden om,
hvordan forældrefremmedgørelse anvendes.
Litehouse Consult fremhæver, at der ikke findes metoder til at differentiere,
hvornår et barns afstandtagen til den ene af sine forældre er velbegrundet. Der
er ingen sikker validitet bag begrebet forældrefremmedgørelse. Brugen af
begrebet graver grøfter og forstærker konflikter langt mere, end det bidrager til
heling og forandring. Lovudkastets definition af begrebet
forældrefremmedgørelse hviler på en forsætvurdering, der normalt hører under
strafferetten, og det er en yderst kompliceret disciplin. Der er ikke taget stilling
til, hvem tvivlen skal komme til gode. Den voldsramte mor, der for at skærme
sig selv mod retraumatisering afviser at medvirke til overvåget samvær, bliver
betegnet som forældrefremmedgørende, og det fremgår ikke af forslaget,
hvordan hun skal kunne løfte bevisbyrden for, at hun ikke handler med slette
hensigter. Med hensyn til samarbejdschikane anføres det, at de komplekse
sager er fyldt med gode forklaringer på forældrenes adfærd. Når en voldsramt
mor afviser fællesmøder med sagsbehandleren, er det ikke ensbetydende
med, at det er hende, der chikanerer samarbejdet. Med forslaget er der risiko
for, at Danmark bringer sig selv på kant med Europarådets konvention til
forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
(Istanbulkonventionen), med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
og med retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Børn og Samvær anfører, at forslaget vil styrke forældrenes ret til ligestilling
på bekostning af børnenes ret til at være børn på egne præmisser, og at
forældrefremmedgørelse ikke er et anerkendt psykologisk begreb. Det foreslås,
at det i lovbemærkningerne understreges, at en forælder kan have reelle
grunde til at afbryde barnets kontakt med den anden forælder, selvom den
anden forælder frifindes for straf for de handlinger, der dannede grundlag for
afbrydelsen.
6
Manderådets Udvalg for Familieret mener, at forældrefremmedgørelse
defineres meget snævert og alene som et underbegreb til samarbejdschikane.
Forældrefremmedgørelse må forstås bredere således, at
forældrefremmedgørelse er overbegrebet. Forældrefremmedgørelse kan
således bl.a. realiseres ved samarbejdschikane eller manipulation af barnet,
men chikane og manipulation må anses for midler til at opnå
forældrefremmedgørelsen. Udvalget mener, at det kun helt undtagelsesvist kan
tjene barnets bedste at vokse op uden nogen form for kontakt eller kendskab til
sin far eller sin mor. Videre mener udvalget, at en forælder aldrig bør kunne
miste sin forældremyndighed, såfremt det er den anden forælder, som nægter
at samarbejde eller på anden vis udøver manipulation eller chikane for at
fremmedgøre barnet. Det er uacceptabelt, at en forælder kan miste samvær
med sit barn, selv om der isoleret set ikke er noget at udsætte på forælderen.
Mandecentret efterlyser en mere tydelig beskrivelse af, hvilke konsekvenser
forældrefremmedgørelse vil kunne have, og en afklaring af hvornår disse
konsekvenser anses som det bedste for barnet og ikke som en
konsekvens/straf for forældrene.
Foreningen Far anfører, at det kan diskuteres, hvornår samarbejdschikane og
forældrefremmedgørelse er en sygdom, og hvornår der er tale om adfærd, som
skyldes andre forhold hos forældrene. WHO har klassificeret den alvorligere
samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse som "caregiver-child
relationship problem", og i det amerikanske diagnose- og klassifikationssystem
for psykiske forstyrrelser betegnes forældrefremmedgørelse som ”parent-
biological child conflict”. Foreningen erkender, at mistet kontakt mellem barn og
forælder kan handle om manglende ansvarlighed og vilje til kontakt af en
forælder uden, at det er chikane og fremmedgørelse, men derimod en
berettiget afvisning af den anden forælder pga. misbrug, vold m.v. I så fald er
der hverken tale om samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse.
Delebarnets Vilkår anfører, at definitionen af forældrefremmedgørelse er
spinkel og begrebet omstridt. Man kunne i stedet anvendes begrebet
”forældres fremmedgørelse”. Foreningen påpeger, at lange
sagsbehandlingstider kan bidrage til ”forældrefremmedgørelse”, og det tager
lovforslaget ikke højde for. Foreningen henviser til Højesterets dom af 16.
august 2024, hvor forældremyndigheden forblev hos en forælder, der havde
udøvet ”forældrefremmedgørelse”. Jan Lindell tilslutter sig dette.
Jakob Bertelsen mener, at det er meget usandsynligt, at forslaget vil stoppe
brugen af børn som våben mod en den anden forælder. Han henviser til, at
lovforslaget ikke klart fastlægger, hvornår der foreligger
forældrefremmedgørelse.
Jan Lindell anfører supplerende, at der med forslaget umiddelbart er tale om
et reelt fremskridt i indsatsen mod forældrefremmedgørelse, om end
formuleringen ”inddrage hensynet” forekommer ret blidt for noget, der skal
gælde som opfyldelsen af aftalens ordlyd om at give samarbejdschikane,
herunder forældrefremmedgørelse, ”en helt fremtrædende plads i
forældreansvarsloven”. Det bør fremgå af loven, at det er lige så vigtigt at
beskytte barnet imod uretmæssig afbrydelse af dets forbindelse med den ene
forælder som at beskytte barnet mod vold m.v. Videre anføres det, at det synes
vanskeligt at dokumentere, at der er tale om bevidst manipulation af barnet
med det sigte at fratage den anden forælder kontakten med barnet. Endelig
anføres det, at aftaletekstens ord om, at ”konsekvens af chikane gøres til et af
lovens helt grundlæggende principper”, ikke nævnes lovteksten, og at det kan
betyde, at det kan forventes, at retstilstanden forbliver den samme.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet bemærker indledningsvist, at aftalen om et forbedret
familieretligt system og udmøntningen heraf i lovforslaget i relation til styrkelse
7
af barnets ret til begge forældre er udtryk for en balance mellem på den ene
side hensynet til effektivt at sikre barnets ret til begge forældre og på den
anden side at sikre, at alle afgørelser efter forældreansvarsloven fortsat træffes
ud fra en konkret vurdering af barnets bedste således, at reaktioner og
konsekvenser i forhold til forældrefremmedgørelse ikke anvendes uden øje for
barnets samlede situation. Disse hensyn, der ved behandlingen af konkrete
sager kan være modsatrettede, er afspejlet i høringssvarene, der deler sig i to
grupper.
Den ene gruppe mener, at forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer barnets
kontakt med begge forældre. Flere af disse høringssvar indeholder forslag til
indgribende ændring af lovgivningen om forældreansvar, der falder uden for
rammerne for nærværende lovforslag, jf. punkt 3.1.
Den anden gruppe ønsker forslaget trukket tilbage, da høringsparterne mener,
at der er risiko for, at der vil blive truffet afgørelser, der ikke er til barnets
bedste, og at der ligeledes er risiko for, at forslaget vil skade voldsramte
forældre, der søger at beskytte barnet mod en voldelig forælder.
Høringsparterne henviser videre til, at ”forældrefremmedgørelse” ikke er et
anerkendt psykologisk begreb, og at anvendelsen af begrebet i andre lande har
ført til negative resultater for de omhandlede børn og voldsramte forældre.
Der er dog i flere af disse høringssvar en erkendelse af, at der opstår
situationer, hvor en forælder uberettiget holder er barn væk fra den anden
forælder, men disse høringsparter mener, at sådanne situationer kan
håndteres inden for rammerne af den gældende lovgivning.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt forslaget i tilstrækkeligt omfang vil
sikre barnets kontakt med begge forældre bemærkes, at den politiske aftale om
et forbedret familieretligt system indeholder en afbalanceret løsning mellem på
den ene side sikring af, at barnet kan bevare kontakten til begge forældre,
selvom den ene forælder aktivt modarbejder kontakten, og på den anden side
sikring af, at alle afgørelserne træffes ud fra en grundig vurdering af, hvad der
er bedst for det konkrete barn. Aftalen understreget således på den ene side
vigtigheden af at kunne beskytte barnet mod at miste en forælder og på den
anden side at kunne beskytte barnet mod fx en voldelig forælder. Inden for
disse rammer vil ministeriet overveje, om intentionen med aftalen fuldt ud er
afspejlet i lovforslaget.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt forslaget er for vidtgående og
medfører risiko for, at der vil blive truffet afgørelser, der ikke er til barnets
bedste, og for at skade voldsramte forældre, bemærkes, at det både fremgår af
den politiske aftale og lovforslaget, at alle afgørelser om forældreansvar fortsat
skal træffes ud fra en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet.
Samtidigt er det understreget, at forslaget ikke må betyde, at en forælder, som
har reelle grunde til at afbryde barnets kontakt med den anden forælder, f.eks.
på grund af vold, afholder sig fra at gøre det af frygt for at blive beskyldt for
samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse.
Aftalen indeholder følgende definition på forældrefremmedgørelse: ”En
forælders bevidste brug og manipulation af barnet i forhold til anden forælder
med det sigte, at den anden forælder mister kontakt med barnet. Forældrene
har pligt til at sikre, at barnet ikke gøres til et våben i relationen mellem dem og
skærme barnet mod forældrenes konflikter”. Denne definition er indarbejdet i
lovforslaget. Som det fremgår af definitionen, er der tale om et faktabaseret
begreb, der drejer sig om, hvorvidt en forælder bevidst og ubegrundet har søgt
at afskære barnet fra at have kontakt med den anden forælder. Det er således
ikke tale om et psykologisk begreb.
Det fremgår af § 10, stk. 2, i Familieretshusloven, at Familieretshuset kan
indkalde parterne til at deltage i et møde sammen. Dette gælder dog ikke, hvis
en part eller dennes barn har været udsat for voldelig adfærd fra den anden
8
part, eller der er mistanke herom, medmindre parten er indforstået med, at
parterne deltager i mødet sammen. Den omstændighed, at en forælder i
sådanne situationer ikke ønsker at deltage i fællesmøder med den anden
forælder, vil således ikke betyde, at dr foreligger samarbejdschikane.
Højesteret fastslog i dom af 16. august 2024, at børnenes manglende samvær
med den ene forælder i det væsentligste måtte henføres til den anden
forælders handlinger og egen negative indstilling til den første forælder. Uanset
dette bestemte Højesteret, at den første forælder ikke skulle have
eneforældremyndigheden over børnene, og at børnene ikke skulle have bopæl
hos denne. Højesteret henviste til, at den anden forælder i 4 år havde været
børnenes primære omsorgsperson, samt til børnenes negative reaktioner i
forbindelse med forsørg på at gennemføre de fastsatte overvågede samvær.
Dommen skal ses i sammenhæng med, at Højesteret i dom af 8. september
2020 fandt, at den ene forælder gennem en længere periode havde udøvet
grov samværschikane, og at den dermed forbundne manglende indbyrdes tillid
og kommunikation mellem forældrene om barnets forhold gav holdepunkter for
at antage, at forældrene også på længere sigt ville være ude af stand til at
samarbejde om barnets forhold. Højesteret fandt derfor, at det var bedst for
barnet, at den fælles forældremyndighed blev ophævet. Højesteret fandt
endvidere, at det var bedst for barnet, at forældremyndigheden blev tillagt den
anden forælder, sådan at barnet fik bopæl hos denne. Højesteret lagde herved
også vægt på, at den anden forælder måtte antages at være den af
forældrene, som havde den klart bedste evne til at få fremtidige
samværsordninger til at fungere således, at barnet ville kunne have en god
kontakt med begge sine forældre. Dommene, der var begrundet i
omstændighederne i de konkrete sager, viser, at der altid skal foretages en
konkret vurdering af barnets bedste.
Afslutningsvist finder ministeriet, at høringssvarene giver anledning til at ændre
forslaget til ny § 4, stk. 2, i forældreansvarsloven sådan, at Familieretshuset og
familieretten ved vurderingen af barnets bedste 1, skal inddrage hensynet til
barnets ret til begge forældre og i den forbindelse konsekvenserne af
samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse. Dette beskrives
nærmere i lovbemærkningerne. Samtidig præciseres det, at
forældrefremmedgørelse er et selvstændigt begreb på linje med
samarbejdschikane.
Videre præciseres og justeres lovbemærkningerne for at imødegå tvivl om
bestemmelsens anvendelsesområde, herunder præcisere hvornår der må
antages at være reelle grunde til at beskytte barnet mod den anden forælder,
navnlig f.eks. hvis der er vold, herunder psykisk vold, i relationen mellem
forældrene, eller der er vold mod barnet.
Endelig understreges i lovbemærkningerne vigtigheden af at undgå, at et barn
på grund af samværschikane eller forældrefremmedgørelse mister kontakten
med den ene forælder sådan, at det bliver svært at genetablere kontakten.
Derfor skal sager, hvori der indgår samarbejdschikane eller
forældrefremmedgørelse, identificeres hurtigst muligt sådan, at der kan sættes
ind over for det. For at understøtte dette fremgår det af aftalen om et forbedret
familieretligt system, at der skal udarbejdes en faglig guideline, der skal sætte
Familieretshusets medarbejdere i stand til at afdække problematikkerne
omkring samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse. Samtidig skal det
gennem efteruddannelse sikres, at Familieretshuset har de nødvendige faglige
forudsætninger for at kunne identificere psykisk vold og
forældrefremmedgørelse samt for at støtte forældrene i at håndtere de
udfordringer, psykisk vold medfører for familiens relationer og for barnet.
Endelig skal der ske en forøgelse og udbygning af anvendelsen af sagkyndig
erklæring for ved mistanke om forældrefremmedgørelse at få afdækket en
forælders eller forældrenes forudsætninger for at tage vare på barnet, herunder
i forhold til at kunne samarbejde om barnet med den anden forælder.
9
3.2.2. Kontaktbevarende samvær og midlertidigt samvær (De foreslåede
ændringer af § 29 a i forældreansvarsloven)
Børnerådet tager til efterretning, at det er Social- og Boligministeriets
vurdering, at det er nødvendigt at forlænge fristen for at træffe afgørelse om
kontaktbevarende samvær fra 3 til 4 uger for at sikre forældrenes
partsrettigheder, og anerkender, at en reel oplysning af sagen, herunder
forældrenes mulighed for at udnytte deres ret til partshøring, er afgørende for
at sikre barnets bedste. Forlængelse af fristen bør ikke ske af hensyn til
mangel på ressourcer, og uanset fristforlængelsen er det vigtigt, at sager om
kontaktbevarende samvær afgøres hurtigt.
Børns Vilkår finder fristforlængelsen i relation til kontaktbevarende samvær
positiv. Børns Vilkår finder det ligeledes positivt, at Familieretshuset skal træffe
afgørelse om midlertidigt samvær senest 4 måneder efter modtagelsen af
anmodningen om fastsættelse af samvær.
Foreningen Far støtter tidsfristen på 4 måneder, men understreger, at det ikke
løser ikke problemet med kontaktbevarende samvær. Derudover er 4 måneder
fortsat for længe for børn og forældre at vente på en afgørelse. Endvidere bør
der automatisk iværksættes behandling af midlertidigt samvær, hvis
kontaktbevarende samvær afslås, da forældrene ofte ikke er klar over, at de
kan søge om midlertidigt samvær. Jan Lindell finder ligeledes tidsfristen på 4
måneder positiv, men påpeger, at forslaget ikke tager højde for situationer,
hvor Familieretshuset afslår at fastsætte samvær, og hvor barnets kontakt med
den anden forælder derfor ikke genetableret.
Manderådets Udvalg for Familieret mener, at der altid skal fastsættes
kontaktbevarende samvær, medmindre der er beviser eller klare indikationer
på vold, misbrug m.v. Foreningen er enig i, at det er afgørende, at der sikres
rimelige frister for partshøring m.v., men dette mål må kunne nås uden
forlængelse af fristen for kontaktbevarende samvær. Tværtimod bør
myndighederne bestræbe sig på, at fristerne bliver kortere, og overskridelse af
fristerne bør sanktioneres, eventuelt ved at parterne modtager en økonomisk
godtgørelse.
Mødrehjælpen anerkender behovet for at forlænge fristen for afgørelser om
kontaktbevarende samvær fra 3 til 4 uger. Mødrehjælpen understreger dog, at
den forlængede frist skal bruges til at give bedre svarfrister på partshøringer,
og at partshøringer over weekender eller helligdage ikke må være praksis.
Samtidig bakker Mødrehjælpen op om at indføre en frist for fastsættelse af
midlertidigt samvær på 4 måneder i sager, hvor Familieretshuset afslår at
træffe afgørelser om kontaktbevarende samvær.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet er enig i, at afgørelser om både kontaktbevarende
samvær og om midlertidigt samvær efter afslag på kontaktbevarende samvær
altid skal træffes hurtigst muligt. Dette er nu præciseret i lovbemærkningerne.
De foreslåede frist angiver således alene, hvornår Familieretshuset senest skal
tage stilling til samværet.
Det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede nye § 29 a, stk. 2, i
forældreansvarsloven, at bestemmelsen bl.a. vil betyde, at i sager, hvor
Familieretshuset har afslået at fastsætte kontaktbevarende samvær, vil
Familieretshuset automatisk, dvs. uden anmodning fra samværsforælderen,
skulle træffe afgørelse om, hvorvidt der kan fastsættes midlertidigt samvær.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at det fortsat er en betingelse for at
fastsætte midlertidigt samvær efter den foreslåede bestemmelse, at samværet i
den konkrete situation er bedst for barnet.
10
Det følger af § 29 a i forældreansvarsloven, at når den, der søger om
fastsættelse af samvær ikke har kontakt med barnet på ansøgningstidspunktet,
og hvor samlivet mellem forældrene enten lige er ophævet, eller der indtil for
nylig har været samvær mellem barnet og samværsforælderen efter en aftale,
som ikke kan fuldbyrdes, så skal Familieretshuset træffe afgørelse om
kontaktbevarende samvær, medmindre den, der anmoder om samvær,
meddeler Familieretshuset, at midlertidigt kontaktbevarende samvær ikke
ønskes fastsat, eller der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet.
Dette ændres ikke med lovforslaget, og det falder uden for rammerne af
lovforslaget at ændre betingelserne for at fastsætte kontaktbevarende samvær.
3.3. Forældreansvar og forældre, der er dømt for gentagen vold i nære
relationer (Den foreslåede ændring af § 4 a i forældreansvarsloven)
Red Barnet finder det positivt, at der med lovforslaget kommer øget fokus på
vold og overgreb i nære relationer og konsekvenserne for børn. Red Barnet
finder det helt afgørende, at børn skærmes mod vold og overgreb, herunder at
de beskyttes effektivt mod vold, fysisk som psykisk, i nære relationer. Red
Barnet dog en generel bekymring af mere lovteknisk karakter for, at der i
materielle enkeltbestemmelser foretages nuanceringer af "barnets bedste”. Det
er desuden vigtigt at gøre opmærksom på, at en vurdering af
forældremyndighed, bopæl, samvær og kontakt er selvstændige rettigheder,
der hver især skal tages højde for i en vurdering af barnets bedste. Når barnets
bedste vurderes, er der stor forskel på, om der skal tages stilling til
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Det kan sagtens tænkes, at
det vil være bedst for barnet at have samvær med en forælder, uden at det vil
være godt for barnet at bo hos forælderen. Red Barnet anbefaler, at dette
nuanceres i lovteksten.
Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, Det Nationale
Voldsobservatorium, Børne Vilkår, Danner, LOKK, Dansk Psykolog
Forening, Mødrehjælpen og Børnerådet støtter ligeledes den foreslåede
udvidelse af anvendelsesområdet for § 4 a i forældreansvarsloven.
Mødrehjælpen understreger supplerende vigtigheden af, at det altid er barnets
bedste, der lægges til grund for afgørelser efter forældreansvarsloven – og at
det er afgørende med grundig sagsoplysning og tværfaglig undersøgelse af,
hvad der er bedst for det enkelte barn.
Byretterne bemærker, at den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for
§ 4 a i forældreansvarsloven i nogle sager vil kunne forlænge
sagsbehandlingstiden væsentligt.
Jan Lindell anfører, at med udvidelsen af anvendelsesområdet for § 4 a i
forældreansvarsloven øges risikoen for, at Danmark ikke opfylder sine
forpligtelser efter FN’s Børnekonvention og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Manderådets Udvalg for Familieret er enig
heri. Børn og Samvær støtter ligeledes ikke udvidelsen
Børnerådet bemærker, at der skal sikres, at formodningsreglen i § 4 a i
forældreansvarsloven ikke underminerer barnets bedste som det afgørende
hensyn. Det er derfor fortsat vigtigt, at der i disse sager foretages en konkret
vurdering af barnets bedste sådan, at barnets ret til kontakt med begge
forældre beskyttes.
LOKK, Kvinderådet, Det Nationale Voldsobservatorium, Mødrehjælpen og
Danner foreslår at udvide anvendelsesområdet for § 4 a i
forældreansvarsloven til også at omfatte § 243 i straffeloven om psykisk vold.
Samtidig foreslår Danner at udvide anvendelsesområdet for § 4 a i
forældreansvarsloven til også at omfatte § 242 i straffeloven om stalking.
11
Institut for Menneskerettigheder foreslår, at beskrivelsen i lovforslagets
punkt 3.2. af Danmarks internationale forpligtelser i relation til artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention tager udgangspunkt i barnets ret til
kontakt med sine forældre.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet kan oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til
ændringen af § 4 a i forældreansvarsloven, at i sager omfattet af § 4 a skal der
altid foretages en konkret vurdering af barnets bedste. Videre fremgår det af
bemærkningerne, at i sager omfattet af bestemmelsen skal der også tages
hensyn til, hvilke forhold efter forældreansvarsloven den enkelte sag drejer sig
om. Der kan således efter en konkret vurdering være situationer, hvor der ikke
er noget til hinder for at bestemme, at et barn har samvær med en forælder,
der er dømt for overtrædelse af straffelovsbestemmelser, der er omfattet af § 4
a i forældreansvarsloven, men at den pågældende forælder ikke bør have del i
forældremyndigheden over barnet. Det er dog en forudsætning herfor, at denne
løsning i den konkrete situation anses for bedst for barnet.
Det er i lovforslagets punkt 3.2 vurderet, at forslaget er i overensstemmelse
med Danmarks internationale forpligtelser. Det er endvidere understreget, at
ved afgørelser efter § 4 a i forældreansvarsloven skal det sikres, at Danmarks
forpligtelser i forhold til barnets bedste og respekt for retten til familieliv efter
Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
overholdes. Det bemærkes dog, at beskrivelsen af Danmarks internationale
forpligtelser af lovtekniske grunde er sådan, der er henvises til den vurdering,
der blev foretaget i det lovforslag, hvorved § 4 a blev indsat i
forældreansvarsloven.
Endelig bemærkes, at forslagene om at udvide anvendelsesområdet for § 4 a i
forældreansvarsloven til også at omfatte §§ 242 og 243 i straffeloven om
stalking og psykisk vold ligger uden for rammerne af nærværende lovforslag.
Forslaget kommenteres derfor ikke i dette høringsnotat, men det vil indgå i de
løbende overvejelser om forbedring af varetagelsen af barnets bedste i relation
til forældreansvar.