Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2024)

Tilhører sager:

Aktører:


    DH2100

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l66/20241_l66_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2024)
    Social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og
    lov om Familieretshuset (Styrkelse af barnets ret til begge
    forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane
    og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for
    forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer)
    (Lovforslag nr. L 66)
    Lovforslaget udmønter Aftale om et forbedret familier-
    etligt system, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
    og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemo-
    kraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, En-
    hedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet
    og Nye Borgerlige indgik den 30. november 2023.
    Med aftalen ønsker partierne at fastholde den familieret-
    lige reforms fokus på barnets bedste og barnets trivsel i
    brudsituationer og at fortsætte arbejdet med forbedringer set
    fra barnets perspektiv. Aftalen skal således styrke barnets ret
    til begge forældre og understrege forældrenes ansvar for at
    skærme barnet mod deres indbyrdes konflikter.
    Det fremgår af aftalen, at det er forældrenes pligt at
    sikre, at barnet ikke gøres til et våben i relationen mel-
    lem dem. Derfor skal samarbejdschikane, herunder foræl-
    drefremmedgørelse, i forældreansvarssager i højere grad end
    i dag stoppes. Det er afgørende, at der så tidligt som muligt
    sættes ind over for samarbejdschikane, herunder forældre-
    fremmedgørelse, og med aftalen iværksættes der derfor en
    række forebyggende initiativer. Det drejer sig navnlig om
    efteruddannelse og udarbejdelse af en faglig guideline, der
    skal sætte Familieretshuset i stand til så tidligt i forløbet
    som muligt at afdække problematikkerne omkring samar-
    bejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse. I sammen-
    hæng hermed følger det af aftalen, at anvendelsen af børne-
    sagkyndige erklæringer i alle sager om forældreansvar skal
    udbygges for at få afdækket en forælders eller forældrenes
    forudsætninger for at tage vare på barnet og samarbejde med
    den anden forælder om barnet. Det skal efter aftalen også
    afdækkes, om der som et supplement til de eksisterende
    børnesagkyndige undersøgelser kan udvikles en mindre om-
    fattende undersøgelsesform, der fortsat skal leve op til den
    nødvendige faglige kvalitet.
    På den baggrund fremgår det af aftalen, at samarbejdschi-
    kane, herunder forældrefremmedgørelse, skal have en helt
    fremtrædende plads i forældreansvarsloven, bl.a. ved at be-
    grebet forældrefremmedgørelse introduceres i loven. Videre
    fremgår det af aftalen, at konsekvens af chikane skal gøres
    til et af lovens helt grundlæggende principper. Dette må dog
    ikke betyde, at en forælder, som har reelle grunde til at
    afbryde barnets kontakt med den anden forælder, afholder
    sig fra at gøre det af frygt for at blive beskyldt for samar-
    bejdschikane eller forældrefremmedgørelse. Alle afgørelser
    efter forældreansvarsloven skal således fortsat træffes ud
    fra, hvad der er bedst for barnet.
    Aftalen er således udtryk for en balance mellem på den
    ene side hensynet til effektivt at sikre barnets ret til begge
    forældre og på den anden side sikre, at alle afgørelser ef-
    ter forældreansvarsloven fortsat træffes ud fra en konkret
    vurdering af barnets bedste således, at reaktioner og konse-
    kvenser i forhold til forældrefremmedgørelse ikke anvendes
    uden øje for barnets samlede situation. I de omhandlede
    situationer varetages barnets bedste ved at foretage en nøje
    afvejning af det meget vigtige hensyn til, at barnet fortsat
    har kontakt med begge forældre, over for de øvrige hensyn,
    der måtte være i forhold til det konkrete barn, herunder at
    beskytte barnet mod vold. Med aftalen skærpes fokus på
    barnets trivsel og på det forebyggende arbejde med foræl-
    drene, bl.a. ved at afholde børnegrupper, børnesamtaler og
    overvåget samvær i barnets nærmiljø, ved at styrke Fami-
    lieretshusets konfliktnedtrappende tilbud og ved at tilbyde
    en tidlig forebyggende indsats til familier i form af parråd-
    givning til forældre, der endnu ikke har truffet endelig be-
    slutning om at bryde med hinanden.
    For at styrke forældrenes retssikkerhed følger det af afta-
    len, at fristen for at træffe afgørelse om kontaktbevarende
    samvær udvides fra tre uger til fire uger for at sikre rimelige
    frister for partshøring. Samtidigt er det vigtigt, at barnet
    ikke unødigt mister sin kontakt med den ene forælder under
    behandlingen af sagen. Derfor skal Familieretshuset i sager,
    hvor der er tvivl om, hvorvidt der kan fastsættes kontakt-
    bevarende samvær, hurtigst muligt og inden fire måneder
    træffe afgørelse om midlertidigt samvær.
    Med lovforslaget gennemføres de dele af aftalen, der
    vedrører samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgø-
    relse, samt afgørelse om kontaktbevarende samvær, idet
    gennemførelse af de øvrige dele af aftalen ikke kræver lov-
    givning.
    Til lovforslag nr. L 66 Folketinget 2024-25
    Social- og Boligmin., j.nr. 2024-2132
    DH002100
    Endelig udmønter lovforslaget tiltaget i regeringspublika-
    tionen Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab fra
    juni 2022 om styrkelse af beskyttelsen af børn i forhold til
    forældremyndighed og samvær gennem udvidelse af anven-
    delsesområdet for formodningsreglen i § 4 a i forældrean-
    svarsloven til også at omfatte forældre, der er idømt ubetin-
    get fængselsstraf m.v. efter § 244, stk. 2, i straffeloven for
    gentagne gange at have udøvet vold i nære relationer.
    Forslagene ændrer ikke forældreansvarslovens udgangs-
    punkt om, at der ved alle afgørelser efter loven skal foreta-
    ges en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    2