Fremsat den 24. oktober 2024 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)

Fremsat den 24. oktober 2024 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,
forældreansvarsloven og forskellige andre love
(Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)
Social- og Boligministeriet
§ 1
I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august
2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 962 af 26. juni 2020
og § 1 i lov nr. 227 af 15. februar 2022, foretages følgende
ændringer:
1. Efter kapitel 1 a indsættes:
»Kapitel 1 b
Registrering af forældreskab i forbindelse med fødslen ved
danske altruistiske surrogataftaler
§ 3 d. Fødes et barn af en surrogatmor som led i en
dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter § 30
b, registrerer Familieretshuset i forbindelse med fødslen som
forældre eller forælder til barnet dem eller den, der efter §
30 c anses som mor, far, medmor eller medfar til barnet. Ved
en surrogatmor forstås en kvinde, der efter aftale føder et
barn, som et par eller en enkelt person skal være forældre
eller forælder til i stedet for surrogatmoren.
Stk. 2. Registrering efter stk. 1 er betinget af, at følgende
fremlægges:
1) Erklæring fra surrogatmoren om, at hun genbekræfter
den danske altruistiske surrogataftale, og at hun i an-
ledning af aftalen hverken har modtaget eller vil mod-
tage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfor-
tjeneste. Surrogatmorens eventuelle ægtefælle eller re-
gistrerede partner skal tiltræde erklæringen.
2) Anmodning fra dem eller den, der efter § 30 c anses
som mor, far, medmor eller medfar til barnet, om at
blive registreret som forældre eller forælder til barnet
i overensstemmelse med surrogataftalen, og erklæring
fra dem eller den om, at der i anledning af aftalen hver-
ken er eller vil blive ydet vederlag, herunder erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste, til surrogatmoren.
3) Erklæring fra surrogatmorens eventuelle ægtefælle, re-
gistrerede partner eller samlever om, at ægtefællen, den
registrerede partner eller samleveren i anledning af af-
talen hverken har modtaget eller vil modtage vederlag,
herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Stk. 3. Er barnet dødfødt, eller dør barnet, før registrerin-
gen af barnets fødsel finder sted, kan dem eller den, der efter
§ 30 c anses som mor, far, medmor eller medfar til barnet,
efter anmodning registreres som forældre eller forælder til
barnet, hvis surrogatmoren skriftligt erklærer, at hun er ind-
forstået med det.
Stk. 4. Der kan ikke ske registrering efter stk. 1 eller 3,
hvis surrogataftalen er bortfaldet efter § 30 d.«
2. I § 6, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller«, og efter »medmor,«
indsættes: »eller er moderskab eller medfaderskab registre-
ret efter kapitel 1 b,«.
3. I § 7, stk. 1, indsættes efter »registreret«: »efter kapitel
1 og 1 a, og er moderskab, faderskab, medmoderskab eller
medfaderskab ikke registreret efter kapitel 1 b«.
4. I § 7, stk. 2, ændres »faderskab eller medmoderskab«
til: »moderskab, faderskab, medmoderskab eller medfader-
skab«.
5. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Faderskab og medmoderskab ved assisteret reproduktion
m.v. og retsstillingen for en mand, der har leveret sæd«.
6. Overskriften før § 27 ophæves.
Lovforslag nr. L 65 Folketinget 2024-25
Social- og Boligmin., j.nr. 2023-539
DH002099
7. I § 27 c ændres »sæddonor« til: »mand«, og »med hans
sæd er blevet til ved assisteret reproduktion« ændres til: »er
blevet til med hans sæd«.
8. Overskriften før § 30 ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 5 a
Moderskab«.
9. I § 30 indsættes efter »barnet«: », medmindre moderskab,
faderskab, medmoderskab eller medfaderskab er fastslået
efter kapitel 1 b, 5 b eller 5 c«.
10. Efter § 30 indsættes:
»Kapitel 5 b
Forældreskab ved danske altruistiske surrogataftaler
Godkendelse af en dansk altruistisk surrogataftale
§ 30 a. Ved en dansk altruistisk surrogataftale forstås
en aftale, hvorved en surrogatmor bosat i Danmark uden
at modtage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfor-
tjeneste, føder et barn med henblik på, at et tiltænkt foræl-
drepar sammen skal være forældre til barnet i stedet for
surrogatmoren, eller at en tiltænkt eneforælder skal være
forælder til barnet i stedet for surrogatmoren.
Stk. 2. En aftale efter stk. 1 skal godkendes af Familierets-
huset, jf. § 30 b.
Stk. 3. Sager om moderskab, faderskab, medmoderskab
og medfaderskab på grundlag af en dansk altruistisk surro-
gataftale behandles efter reglerne i dette kapitel, kapitel 1 b,
6 a og 7, § 7, stk. 2, og §§ 32 a og 34 og regler udstedt i
medfør af § 33.
§ 30 b. Familieretshuset godkender en dansk altruistisk
surrogataftale efter § 30 a, når følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Surrogatmoren var ved indgåelsen af aftalen fyldt 25
år og bosat i Danmark, og hun havde født mindst ét
barn. Endvidere var hun ved godkendelsen af aftalen
ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5, vær-
gemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
værgemålslovens § 6 eller samværgemål efter værge-
målslovens § 7.
2) Surrogatmoren hverken har modtaget eller vil modtage
vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjene-
ste, som led i aftalen. Der er en formodning for, at
surrogatmoren har modtaget eller vil modtage vederlag
i strid med 1. pkt., hvis der ikke er en nær relation
mellem surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller
den tiltænkte eneforælder.
3) Aftalen indeholder oplysninger om relationen mellem
surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller den til-
tænkte eneforælder.
4) De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder
var fyldt 18 år ved indgåelsen af aftalen.
5) De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder
erklærer, at der vil være en genetisk forbindelse mellem
barnet og mindst en tiltænkt forælder.
6) De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder
erklærer, at de hverken har udnyttet eller vil udnytte
surrogatmorens eventuelle vanskelige situation.
7) Aftalen er indgået på en blanket, der er godkendt af
Familieretshuset, og aftalen er underskrevet af surro-
gatmoren og de tiltænkte forældre eller den tiltænk-
te eneforælder. Er surrogatmoren gift eller registreret
partner, eller har hun en samlever, skal hendes ægtefæl-
le, registrerede partner eller samlever også underskrive
aftalen.
Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan ikke danne grundlag
for etablering af moderskab, faderskab, medmoderskab og
medfaderskab, hvis Familieretshuset har godkendt aftalen,
efter at surrogatmoren blev gravid.
Fastlæggelse af forældreskab ved danske altruistiske
surrogataftaler
§ 30 c. Moderskab, faderskab, medmoderskab og medfa-
derskab, som følge af en dansk altruistisk surrogataftale, der
er godkendt efter § 30 b, fastlægges således:
1) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et par
bestående af en kvinde og en mand, anses sidstnævnte
kvinde og manden som henholdsvis barnets mor og far.
2) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et par
bestående af 2 mænd, anses den mand, der er genetisk
far til barnet, som barnets far og den anden mand som
barnets medfar.
3) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et par be-
stående af 2 kvinder, anses den kvinde, der er genetisk
mor til barnet, som barnets mor og den anden kvinde
som barnets medmor.
4) Er aftalen indgået mellem surrogatmoren og en mand,
anses manden som barnets far, hvis han er genetisk far
til barnet.
5) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og en kvin-
de, anses sidstnævnte kvinde som barnets mor, hvis hun
er genetisk mor til barnet.
Bortfald af en dansk altruistisk surrogataftale
§ 30 d. En dansk altruistisk surrogataftale, der er god-
kendt efter § 30 b, bortfalder i følgende situationer:
1) Surrogatmoren meddeler Familieretshuset, at hun for-
tryder den danske altruistiske surrogataftale, jf. dog 2.
pkt. Surrogatmorens adgang efter 1. pkt. til at fortryde
aftalen ophører, når moderskab, faderskab, medmoder-
skab eller medfaderskab på grundlag af aftalen er re-
gistreret eller anerkendt, eller der er truffet afgørelse
herom.
2) Surrogatmoren har ikke inden 6 måneder efter fødslen
genbekræftet aftalen i forbindelse med registrering af,
anerkendelse af eller afgørelse om moderskab, fader-
skab, medmoderskab og medfaderskab på grundlag af
aftalen. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis surrogat-
moren er død inden udløbet af fristen i 1. pkt.
2
3) Der er ikke inden for 2 år fra godkendelsen af aftalen
anmodet om registrering af, anerkendelse af eller af-
gørelse om moderskab, faderskab, medmoderskab og
medfaderskab på grundlag af aftalen, jf. dog 2. pkt.
Familieretshuset forlænger fristen efter 1. pkt. med 1
år, hvis surrogatmoren er blevet gravid, og hun inden
udløbet af fristen efter 1. pkt. anmoder herom.
4) Faderskab eller medmoderskab til barnet er registreret
efter §§ 2 eller 3 b.
5) En tiltænkt forælder fortryder den danske altruistiske
surrogataftale og meddeler dette til surrogatmoren, den
eventuelle anden tiltænkte forælder og Familieretshu-
set. En tiltænkt forælders adgang efter 1. pkt. til at
fortryde aftalen ophører, når surrogatmoren er blevet
gravid.
6) Betingelserne for at godkende aftalen efter § 30 b var
ikke opfyldt.
Anerkendelse af og afgørelse om forældreskab ved danske
altruistiske surrogataftaler
§ 30 e. Moderskab, faderskab, medmoderskab og med-
faderskab som følge af en dansk altruistisk surrogataftale,
der er godkendt efter § 30 b, kan efter barnets fødsel an-
erkendes. Anerkendelse efter 1. pkt. er betinget af, at de
erklæringer og anmodninger, der fremgår af § 3 d, stk. 2,
fremlægges, og at surrogataftalen ikke er bortfaldet efter §
30 d.
§ 30 f. Anerkendes moderskab, faderskab, medmoderskab
og medfaderskab som følge af en dansk altruistisk surrogat-
aftale, der er godkendt efter § 30 b, ikke efter § 30 e, træffer
Familieretshuset afgørelse efter stk. 2 og 3.
Stk. 2. Familieretshuset træffer afgørelse om, at en kvinde
er mor eller medmor, hvis hun efter § 30 b, jf. § 30 c, anses
som mor eller medmor til barnet, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Familieretshuset træffer afgørelse om, at en mand
er far eller medfar, hvis han efter § 30 b, jf. § 30 c, anses
som far eller medfar til barnet, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Der kan ikke træffes afgørelse efter stk. 2 og 3 i
følgende situationer:
1) Surrogatmoren har modtaget eller vil modtage vederlag
som led i aftalen, herunder erstatning for tabt arbejds-
fortjeneste.
2) Den altruistiske surrogataftale er bortfaldet efter § 30 d.
3) Der er ikke en genetisk forbindelse mellem barnet og
mindst en tiltænkt forælder, jf. § 30 b, stk. 1, nr. 4.
Stk. 5. Parterne i en sag efter stk. 2 og 3 er surrogatmoren
og det tiltænkte forældrepar eller den tiltænkte eneforælder
og disses dødsboer.
Ophævelse af forældreskab ved danske altruistiske
surrogataftaler
§ 30 g. Familieretshuset kan i følgende situationer med
virkning for fremtiden ophæve moderskab, faderskab, med-
moderskab og medfaderskab, der er fastslået på grundlag af
en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter § 30
b:
1) Betingelserne for at godkende aftalen efter § 30 b var
ikke opfyldt.
2) Aftalen var bortfaldet efter § 30 d.
3) Der blev begået fejl ved fastslåelsen af moderskabet,
faderskabet, medmoderskabet og medfaderskabet.
Stk. 2. Moderskab, faderskab, medmoderskab og medfa-
derskab ophæves ikke efter stk. 1, hvis en af parterne prote-
sterer mod ophævelsen, og denne part ikke havde kendskab
til de omstændigheder, der kan begrunde ophævelsen.
Stk. 3. Ved vurderingen af, om moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab skal ophæves efter stk. 1,
jf. stk. 2, skal der tages hensyn til barnets bedste.
Stk. 4. Ved ophævelse efter stk. 1 fastslås moderskab,
faderskab eller medmoderskab til barnet efter kapitel 2, 3,
og 5 a. Fastslåelse af moderskab, faderskab eller medmoder-
skab efter 1. pkt. har kun virkning for fremtiden.
Kapitel 5 c
Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler
§ 30 h. Ved en udenlandsk surrogataftale forstås en aftale,
hvorved en surrogatmor, der ved indgåelsen af surrogatafta-
len har og de seneste 6 måneder har haft bopæl i udlandet,
føder et barn med henblik på, at et tiltænkt forældrepar sam-
men skal være forældre til barnet i stedet for surrogatmoren,
eller at en tiltænkt eneforælder skal være forælder til barnet
i stedet for surrogatmoren. Aftale efter 1. pkt. skal være
indgået, inden surrogatmoren blev gravid.
§ 30 i. Familieretshuset træffer afgørelse om moderskab,
faderskab, medmoderskab eller medfaderskab på grundlag
af en udenlandsk surrogataftale, jf. § 30 h, når følgende
fremlægges:
1) Dokumentation for, at der er en genetisk forbindelse
mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder.
2) Notarerklæring eller lignende udstedt i barnets føde-
land, hvorved surrogatmoren efter barnets fødsel har
bekræftet, at hun ønsker at overdrage forældreskabet og
barnet til det tiltænkte forældrepar eller den tiltænkte
eneforælder.
3) Surrogataftalen.
4) Fødselsattest eller lignende for barnet.
Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 skal Familieretshuset fo-
retage en vurdering af barnets bedste baseret på en formod-
ning om, at fastlæggelse af forældreskab i overensstemmelse
med surrogataftalen vil være bedst for barnet.
Stk. 3. Moderskab, faderskab, medmoderskab og medfa-
derskab som følge af en afgørelse efter stk. 1 fastlægges
efter § 30 c.
Stk. 4. Sager efter stk. 1 behandles efter reglerne i dette
kapitel, kapitel 6 a og 7, og §§ 32 a og 34 og regler udstedt i
medfør af § 33.
Kapitel 5 d
Forbud mod formidling af surrogataftaler
§ 30 j. Der må ikke ydes eller modtages hjælp med hen-
blik på at etablere forbindelse mellem en kvinde og en eller
flere personer med henblik på, at denne eller disse personer
3
skal være forælder eller forældre til et barn, som kvinden
føder. Annoncering må ikke foretages med henblik på at
etablere en forbindelse som nævnt i 1. pkt.
Kapitel 5 e
Forbud mod handel med børn med henblik på opfostring
§ 30 k. Efter en graviditet er indtrådt, må barnet ikke
overdrages mod betaling eller andet vederlag eller mod løfte
om betaling eller andet vederlag med henblik på, at andre
end barnets forældre opfostrer barnet.«
11. Overskriften til kapitel 6 affattes således:
»Kapitel 6
Aftale om udlevering af et barn, der er omfattet af en
surrogataftale«.
12. I § 31 indsættes efter »ugyldig«: », medmindre moder-
skab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab er fastslå-
et efter kapitel 1 b, 5 b, eller 5 c«.
13. I overskriften til kapitel 8 indsættes efter »bestemmel-
ser«: »og straf«.
14. To steder i § 33, stk. 1, ændres »faderskab og med-
moderskab« til: »moderskab, faderskab, medmoderskab og
medfaderskab«.
15. I § 33, stk. 2, 1. pkt., ændres »faderskab og medmoder-
skab« til: »moderskab, faderskab, medmoderskab og med-
faderskab««, og efter »27 b« indsættes: »og indgåelse af
aftaler efter 30 b«.
16. I § 34, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »faderskab,
medmoderskab og moderskab« til: »moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab«.
17. Efter § 34 indsættes i kapitel 8:
»Straffebestemmelser
§ 35. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes
den, der overtræder § 30 j.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der
forsætligt overtræder § 30 k.
Stk. 3. Der kan efter reglerne i straffelovens 5. kapitel på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
stk. 1 og 2 for overtrædelse af §§ 30 j og 30 k.«
§ 2
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7.
august 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 227 af 15. februar
2022, § 4 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 679 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:
»Kapitel 1
Betingelser for adoption af personer, der ikke er fyldt 18
år«.
2. § 1, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Bevilling til adoption af en person, der ikke er fyldt 18
år, udfærdiges af Familieretshuset.«
3. § 5 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
4. I § 5 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Adoption efter stk. 1 og 2 kan meddeles i følgen-
de situationer:
1) Adoptanten har på ansøgningstidspunktet et stabilt fa-
milieliv med sin ægtefælle eller samlever og dennes
barn.
2) Adoptanten har på ansøgningstidspunktet et stabilt fa-
milieliv med sin ægtefælle eller samlever, og de havde
sammen planlagt at blive forældre til barnet.
3) Betingelserne i nr. 1 og 2 om et stabilt familieliv er ik-
ke opfyldt, men der foreligger særlige omstændigheder,
og adoptionen vil være bedst for barnet.«
5. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »meddeles«: », jf.
dog stk. 2«.
6. I § 15 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Når adoptionen trods ydelse eller modtagelse af
vederlag eller nogen anden form for modydelse kan anta-
ges at være bedst for barnet, finder stk. 1 ikke anvendelse,
medmindre adoptionen er omfattet af Haagerkonventionen
af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde
med hensyn til internationale adoptioner, der af Danmark
anvendes tilsvarende i forhold til stater, der ikke har tiltrådt
konventionen.«
7. Efter § 15 a indsættes:
»Kapitel 1 a
Betingelser for adoption af personer, der er fyldt 18 år
§ 15 b. Familieretshuset må kun bevilge adoption af en
person, der er fyldt 18 år, når den, der ønskes adopteret, og
adoptanten er enige herom, og adoptionen antages at være
bedst for dem begge.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter også adoption af en nuværende
eller tidligere ægtefælles eller samlevers barn, der er fyldt
18 år (stedbarnsadoption).
Stk. 3. §§ 3, 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved
adoption efter stk. 1 og 2.
§ 15 c. Social- og boligministeren fastsætter regler om
betaling af gebyr ved indgivelse af ansøgning om adoption
efter § 15 b, herunder om gebyrets størrelse.«
8. I § 16, stk. 2, ændres »§ 5 a« til: »§§ 5 a eller 15 b«.
9. I § 25 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »formand«: »,
en næstformand«, i 2. pkt. indsættes efter »højesteretsdom-
mer«: », og næstformanden skal være jurist og ansat i Anke-
4
styrelsen«, og i 3. pkt. ændres »1 medlem, der har bestået
juridisk kandidateksamen« til: »næstformanden«.
10. I § 25 b, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»2. og 3. pkt. gælder ikke for næstformanden og dennes
stedfortræder.«
11. I overskriften til kapitel 5 a udgår », surrogatmoder-
skab«.
12. Overskriften før § 33 og § 33 ophæves.
13. I § 34, stk. 1, nr. 2, ændres »§§ 31, 32 eller 33« til: »§§
31 eller 32«.
§ 3
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af
30. november 2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29.
december 2020, § 7 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 3 i lov
nr. 1794 af 28. december 2023 og § 4 i lov nr. 329 af 9. april
2024, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 a indsættes:
»§ 7 b. Ved registrering og anerkendelse af og afgørelse
om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab
efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b og 5 c har forældrene
fælles forældremyndighed. Har barnet kun en forælder, har
denne forældremyndigheden alene.«
2. I § 13, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »indehaver«: »,
medmindre aftalen trods ydelse af vederlag eller betaling for
tabt arbejdsfortjeneste kan antages at være bedst for barnet«.
§ 4
I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af
7. august 2019, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 754 af
13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4) Registrering og anerkendelse af moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab efter §§ 3 d, 14 og 30
e i børneloven.«
2. I § 6, stk. 2, indsættes efter nr. 12 som nr. 13:
»13) Sager om forældreskab ved surrogataftaler efter kapi-
tel 5 b og 5 c i børneloven.«
3. I § 27, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 19« til: »§§ 19-20 a«.
4. To steder i § 35, stk. 2, og i § 37, stk. 1, nr. 1, ændres
»faderskab og medmoderskab« til: »moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab«.
5. § 45, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Social- og boligministeren fastsætter nærmere
regler om udvalget, herunder udvalgets forretningsorden og
sammensætning.«
§ 5
I lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 1078 af 11.
august 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Endelig vedrører loven sager, hvor et barn ulovligt er
ført fra Danmark til eller ulovligt tilbageholdes i en stat,
som Danmark ikke samarbejder med efter de i § 2, stk.
1 og 2, nævnte konventioner eller Haagerkonventionen af
19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse,
fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og
foranstaltninger til beskyttelse af børn, jf. kapitel 5 a.«
2. I § 1, stk. 2, indsættes efter »16 år«: », jf. dog § 18 b«.
3. I § 2, stk. 2, indsættes efter »børnebortførelser«: »(Haa-
gerbørnebortførelseskonventionen)«.
4. To steder i § 2, stk. 5, og i overskriften til kapitel 4, § 10,
stk. 1, og § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »Haagerkonventionen«
til: »Haagerbørnebortførelseskonventionen«.
5. I § 18 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Centralmyndigheden kan indgive anmodning til
familieretten om fuldbyrdelse af en afgørelse eller et retsfor-
lig om tilbagegivelse af et barn efter § 10, stk. 1.«
6. I § 18 a indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. En udpegning efter stk. 1 gælder i 4 år, jf. dog stk.
3. Udpegningen bortfalder ved ophør af retten til at udøve
advokatvirksomhed.
Stk. 3. Social- og boligministeren kan tilbagekalde en ud-
pegning efter stk. 1, hvis advokaten væsentligt har tilsidesat
sine pligter som advokat i sager om børnebortførelse, eller
der foreligger andre særlige grunde.«
7. Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
Børnebortførelse til stater som Danmark ikke har et
konventionssamarbejde med
§ 18 b. Når et barn ulovligt er ført fra Danmark til eller
ulovligt tilbageholdes i en stat, som Danmark ikke samar-
bejder med efter de i § 1 og § 2, stk. 1 og 2, nævnte konven-
tioner, modtager og formidler centralmyndigheden efter §
3, stk. 2, henvendelser om tilbagegivelse af barnet. 1. pkt.
gælder ikke for børn, der er fyldt 18 år.«
8. I § 20 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Ansøgning om retshjælp til udgifter, der er om-
fattet af stk. 1-4 eller § 20 b, skal indgives til Social-
og Boligministeriet inden 6 måneder efter, at indehaveren
af forældremyndigheden har fået meddelelse om, at central-
myndigheden har afsluttet sagen. Social- og Boligministeriet
kan i særlige tilfælde behandle en ansøgning efter 1. pkt.,
5
selvom ansøgningen er indgivet efter udløbet af fristen i 1.
pkt.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
9. I § 20 d indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. En udpegning efter stk. 1 gælder i 4 år, jf. dog stk.
3. Udpegningen bortfalder ved ophør af retten til at udøve
advokatvirksomhed.
Stk. 3. Social- og boligministeren kan tilbagekalde en
udpegning, hvis betingelserne i § 18 a, stk. 3, er opfyldt.«
§ 6
I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 9. august
2023, foretages følgende ændringer:
1. § 25 a, stk. 1, affattes således:
»Social- og boligministeren fastsætter regler om betaling
af gebyr ved indgivelse af ansøgning om navneændring,
herunder om gebyrets størrelse jf. dog stk. 2 og 3«.
2. § 25 a, stk. 4, ophæves.
§ 7
I lov om ægtefællers økonomiske forhold, jf.
lovbekendtgørelse nr. 774 af 7. august 2019, som ændret
ved § 3 i lov nr. 962 af 26. juni 2020, foretages følgende
ændring:
1. § 27, stk. 4, ophæves.
Justitsministeriet
§ 8
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts
2024, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 665 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 19, stk. 3, 1. pkt., ændres »faderskabssager« til: »sag-
er om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfader-
skab«.
2. I § 448, stk. 2, § 449 c, stk. 2, § 449 d, stk. 2, § 454,
stk. 3, og § 456 a ændres »faderskab og medmoderskab« til:
»moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab«.
3. I § 448 b, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Uanset 1.-3. pkt. indbringes en sag eller afgørelse om
samvær eller om anden kontakt efter § 20 a i forældrean-
svarsloven for familieretten i den retskreds, hvor den, der
ønsker samvær eller anden kontakt, har hjemting.«
4. I § 448 b, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»1.-3. pkt. finder ikke anvendelse for afgørelser truffet
efter kapitel 5 b og 5 c i børneloven.«
5. I § 448 c indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I forbindelse med familierettens behandling af
en sag om tilbagegivelse af et barn efter § 10 i lov om
international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser
m.v. (internationale børnebortførelser) kan familieretten ef-
ter anmodning fra en part træffe afgørelse om samvær eller
anden kontakt.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
6. I § 448 c, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
7. Overskriften til kapitel 42 a affattes således:
»Kapitel 42 a
Sager om forældreskab«.
8. I § 456 a indsættes som stk. 2-6:
»Stk. 2. I sager om forældreskab efter børnelovens kapitel
5 b og 5 c finder § 456 b, § 456 e, stk. 1, § 456 i, stk. 1 og
2, og § 456 k, stk. 3, ikke anvendelse. I stedet anvendes stk.
3-5.
Stk. 3. En sag efter stk. 2 kan indbringes for familieretten
her i landet, hvis surrogatmoren, barnet, barnets far eller en
tiltænkt forælder har bopæl her. 1. pkt. kan fraviges efter
overenskomst med fremmed stat.
Stk. 4. Parterne i en sag efter stk. 2 er surrogatmoren,
barnets far og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte ene-
forælder, jf. børnelovens §§ 30 a og 30 i, og disses dødsboer.
Stk. 5. Parterne har pligt til at møde i retten og afgive
forklaring. Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. En sag efter stk. 2 hæves, når moderskabet, fader-
skabet, medmoderskabet eller medfaderskabet er anerkendt,
jf. børnelovens § 30 e, eller barnet er afgået ved døden, jf.
dog børnelovens § 7, stk. 2.«
9. I § 456 n, stk. 1, 1. pkt., ændres »faderskabet eller med-
moderskabet« til »moderskabet, faderskabet, medmoderska-
bet eller medfaderskabet«.
10. I § 475 b, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 3«.
Digitaliseringsministeriet
§ 9
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, som ændret ved
§ 14 i lov nr. 1546 af 12. december 2023, § 3 i lov nr. 1572
af 12. december 2023 og § 2 i lov nr. 1784 af 28. december
2023, foretages følgende ændring:
1. I bilag 1, nr. 7, ændres »eller medmor og« til: », medmor
eller medfar og«, og »mor og far eller medmor i feltet for«
udgår.
6
Beskæftigelsesministeriet
§ 10
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 25.
september 2024, som ændret ved § 8 i lov nr. 630 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 6, ophæves 1.-3. pkt., og i stedet indsættes som
1. pkt.:
»I de første 10 uger efter modtagelsen af barnet har hver
af adoptanterne ret til fravær i 6 uger.«
2. Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:
»Ret til fravær for forældre, hvor forældreskab er fastslået
efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c
§ 8 a. Forældre, der har fået fastslået forældreskab på
grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5
b eller 5 c, har i de første 10 uger efter barnets fødsel hver
ret til fravær i 6 uger. Hver forælder har ret til at overdrage
op til 4 uger af fraværsretten efter 1. pkt. til den anden
forælder.
Stk. 2. Efter den 10. uge efter fødslen har hver forælder
ret til fravær efter § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 10. Retten til
fravær efter 1. pkt. kan påbegyndes inden for de første 10
uger efter barnets fødsel.
Stk. 3. Retten efter stk. 1 og 2 gælder fra barnets fødsel,
uanset om forældreskab først fastslås på et senere tidspunkt.
Stk. 4. En surrogatmor, der er socialt sikret i Danmark, har
ret til fravær efter § 6 og § 7, stk. 1. I tilfælde, hvor surro-
gatmoren lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges
fraværsretten efter § 7, stk. 1, dog højst indtil 46 uger efter
fødslen.
En adoptants ret til fravær i forbindelse med en
stedbarnsadoption efter § 5 a i adoptionsloven
§ 8 b. En forælder, der har adopteret et barn efter § 5 a
i adoptionsloven inden 1 år efter barnets fødsel, har ret til
fravær i op til 32 uger efter § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 10, inden
for det første år efter barnets fødsel. Retten til fravær efter 1.
pkt. kan påbegyndes inden for de første 10 uger efter barnets
fødsel.
Stk. 2. Har forælderen adopteret barnet inden for de første
10 uger efter barnets fødsel, har forælderen desuden ret
til op til 2 ugers fravær inden for de første 10 uger efter
fødslen.«
3. I § 12, stk. 2, og § 23, stk. 1, indsættes efter »§ 8, stk. 6,«:
»§ 8 a, stk. 1, § 8 b, stk. 2,«.
4. I § 13, stk. 1, 2. pkt., udgår: »adoptanter og«.
5. § 14, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
6. § 14 a, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»For adoptanter, som adopterer to eller flere børn født
ved samme fødsel, er det en betingelse for ret til fravær efter
1. pkt., at børnene på tidspunktet for modtagelsen er under 1
år.«
7. I § 14 a, stk. 2 og 3, udgår: »eller adoptant«.
8. I § 14 a, stk. 6, ophæves 1. og 2. pkt., og i stedet indsættes
som 1. pkt.:
»Fraværet efter stk. 1 skal holdes inden 1 år efter fødslen
eller modtagelsen af adoptivbørnene.«
9. I § 14 a, stk. 6, 3. pkt., der bliver 2. pkt., udgår: »og 2.«
10. I § 15, stk. 5, ændres »§ 8« til: »§§ 8-8 b«, og »adoptan-
ter« ændres til: »forældre«.
11. I § 20 ændres »7 a, 8« til: »7 a og 8, § 8 a, stk. 1 og 4, §
8 b, stk. 2, og §§«.
12. § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Forældre med ret til fravær efter § 8, stk. 7, og § 8 a,
stk. 2, har hver ret til barselsdagpenge i 18 uger indtil 1
år efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21
c. En forælder med ret til fravær efter § 8 b, stk. 1, har ret
til barselsdagpenge i op til 9 uger indtil 1 år efter barnets
fødsel, jf. dog § 21 a og § 21 c, stk. 2.«
13. I § 21 c ophæves stk. 2 og 3, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Hvis en forælder dør efter barnets fødsel eller
modtagelse, har den efterlevende forælder ret til den afdøde
forælders uudnyttede uger med fravær efter § 8, stk. 6, og §
8 a, stk. 1, og barselsdagpenge efter stk. 1, § 20, § 21, stk. 1,
§ 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2, med-
mindre den efterlevende forælder har ret til barselsdagpenge
efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
14. Efter § 21 c indsættes:
»§ 21 d. En forælder, der har ret til barselsdagpenge efter
§ 20, § 21, stk. 1, og §§ 21 b og 21 c for fravær efter § 7, §
8, stk. 6, § 8 a, stk. 1, §§ 9, 13 og 14 og § 14 a, stk. 1, i mere
end 52 uger efter børnenes fødsel eller modtagelse, kan få
udbetalt barselsdagpenge under fravær efter § 9 for det antal
uger, forælderen har ret til ud over 52 uger, der holdes senest
16 måneder efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog §
21, stk. 3.«
15. § 23 a, stk. 1, affattes således:
»Ved forælder forstås i denne lov en mor, far, medmor,
adoptant, eller en forælder, der har fået fastslået forældre-
skab på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapi-
tel 1 b, 5 b eller 5 c.«
16. I § 24 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte
nærmere regler om administration af reglerne efter §§ 8 a
og 8 b og regler om den dokumentation, forældrene skal
fremlægge for at få ret til barselsdagpenge efter §§ 20-21 c.«
7
17. I § 25 b, stk. 1, og § 25 d, stk. 1, indsættes efter »stk. 6,
1. pkt.,«: »§ 8 a, stk. 1 og 4,«.
§ 11
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808
af 25. juni 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 630 af 11.
juni 2024 og lov nr. 633 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 13 stk. 9, ændres »og 8« til: », 8, 8 a og 8 b«, og »§ 21
c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2« ændres til:
»§ 21 c, stk. 1-3, § 21 d, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og
2«.
2. I § 69, stk. 5, § 69 k, stk. 5, § 73 d og § 75, stk. 6, ændres
»og 8« til: », 8, 8 a og 8 b«, og »§ 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk.
1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 21 c, stk. 1-3, § 21
d, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2«.
§ 12
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I § 62, stk. 2, ændres »særlig støtte efter kapitel 11 i lov
om social service« til: »en støttende indsats eller anbringelse
efter §§ 32, 39, 46, 47 eller 67 i barnets lov«.
2. I § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§
7-8« til: »§§ 7-8 b«, og »§ 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og
§ 23 c, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 21 c, stk. 1-3, § 21 d, § 23
b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2«.
3. I § 113, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »lov om social
service«: »eller barnets lov«.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
§ 13
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1656
af 23. december 2022, som ændret ved lov nr. 487 af 13. maj
2023, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 1, ændres »eller medmoderen« til: », medmode-
ren eller medfaderen«.
Ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 14
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Overgangsbestemmelser
§ 15
Stk. 1. § 15 c i adoptionsloven, som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 7, finder ikke anvendelse for ansøgninger, som
Familieretshuset har modtaget før lovens ikrafttræden. For
sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anven-
delse.
Stk. 2. § 2, nr. 12 og 13, finder ikke anvendelse for hand-
linger, der er foretaget før lovens ikrafttræden. For sådanne
handlinger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. § 5, nr. 4, finder ikke anvendelse for det rådgiven-
de udvalg, der er nedsat efter § 45 i lov om Familieretshuset,
jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019. Det nedsat-
te udvalg fortsætter, indtil der er nedsat et nyt rådgivende
udvalg.
Stk. 4. § 6, nr. 1, finder ikke anvendelse for ansøgninger
om navneændring, som personregisterføreren eller Familier-
etshuset har modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. § 7, nr. 1, finder ikke anvendelse, når en anmod-
ning om skilsmisse er bortfaldet før lovens ikrafttræden,
fordi betingelserne for skilsmissen i § 42 a, stk. 2, i lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning ikke var opfyldt. For
sådanne anmodninger finder de hidtil gældende regler an-
vendelse.
Stk. 6. § 10, nr. 2, 3, 10-13, og 15-17, finder ikke anven-
delse for forældre til et barn, der er født før lovens ikrafttræ-
den, jf. dog stk. 7. For sådanne forældre finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 7. Uanset stk. 6 finder § 10, nr. 2, 3, 10-13, og 15-17,
anvendelse, når forældreskabet til et barn, der er født i 2024,
er fastslået efter børnelovens kapitel 5 c, medmindre en
af barnets forældre inden bestemmelsernes ikrafttræden var
retlig forælder til barnet. Fravær med barselsdagpenge efter
1. pkt. skal afholdes, inden barnet fylder 1 år.
Territorialbestemmelse
§ 16
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1-7 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger. De ændringer, der følger
af §§ 1-7, kan sættes i kraft for Grønland på forskellige
tidspunkter.
Stk. 3. § 13 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsi-
ger.
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forældreskab ved surrogataftaler
2.1.1. Baggrund
2.1.2. Gældende ret
2.1.2.1. Retsvirkning af en surrogataftale (moderskab)
2.1.2.2. Adoption af et barn, der er blevet til ved en surro-
gataftale
2.1.2.3. Etablering af faderskab og medmoderskab efter bør-
neloven
2.1.2.3.1. Registrering af faderskab og medmoderskab
2.1.2.3.2. Anerkendelse af faderskab og medmoderskab
2.1.2.3.3. Afgørelse om faderskab og medmoderskab
2.1.2.3.4. Genoptagelse af faderskab og medmoderskab
2.1.2.3.5. Behandling af sager om faderskab og medmoder-
skab
2.1.2.3.6. Anerkendelse af udenlandsk faderskab og medmo-
derskab
2.1.2.3.7. Registrering af faderskab og medmoderskab i
CPR
2.1.2.4. Forbud mod formidling af surrogataftaler
2.1.2.5. Forbud mod assisteret reproduktion ved surrogataf-
taler
2.1.2.6. Danske og internationale overvejelser om forældre-
skab ved udenlandske surrogataftaler
2.1.2.6.1. Den Europæiske Union
2.1.2.6.2. Haagerkonferencen for International Privatret
2.1.2.6.3. Verona-principperne
2.1.2.6.4. Det Etiske Råd
2.1.2.6.5. Ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab
ved kommercielle surrogataftaler
2.1.3. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.1.3.1. Forældreskab ved danske altruistiske surrogataftaler
2.1.3.1.1. Betingelser for godkendelse af altruistiske surro-
gataftaler
2.1.3.1.2. De tiltænkte forældre, herunder etablering af med-
faderskab
2.1.3.1.3. Fastslåelse af forældreskab ved en altruistisk sur-
rogataftale
2.1.3.1.4. Bortfald af en altruistisk surrogataftale
2.1.3.1.5. Ophævelse af en altruistisk surrogataftale
2.1.3.2. Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler
2.1.3.3. Forbud mod formidling af surrogataftaler
2.1.3.4. Forbud mod assisteret reproduktion ved surrogataf-
taler
2.1.4. Den foreslåede ordning
2.1.4.1. Forældreskab ved danske altruistiske surrogataftaler
2.1.4.1.1. Betingelser for godkendelse af altruistiske surro-
gataftaler
2.1.4.1.2. De tiltænkte forældre, herunder etablering af med-
faderskab
2.1.4.1.3. Fastslåelse af forældreskab ved en altruistisk sur-
rogataftale
2.1.4.2. Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler
2.1.4.3. Forbud mod formidling af surrogataftaler
2.2. Lovændringer som følge af etablering af mulighed for
fastslåelse af forældreskab ved surrogataftaler
2.2.1. Forældremyndighed
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2.2. Ret til barsel og orlov
2.2.2.1. Forældre, der får fastslået forældreskab på grundlag
af en surrogataftale
2.2.2.1.1. Gældende ret
2.2.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2.2.2. Tidlig stedbarnsadoption
2.2.2.2.1. Gældende ret
9
2.2.2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.2.3. Adoptanters afholdelse af fravær i 10-ugers perio-
den efter barnets modtagelse
2.2.2.3.1. Gældende ret
2.2.2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.2.3.3. Den foreslåede ordning
2.2.2.4. Forlængelse af fraværsretten ved barnets hospitals-
indlæggelse
2.2.2.4.1. Gældende ret
2.2.2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.2.4.3. Den foreslåede ordning
2.2.2.5. Ret til barselsdagpenge ud over 52 uger
2.2.2.5.1. Gældende ret
2.2.2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.2.5.3. Den foreslåede ordning
2.2.2.6. Fritagelse for rådighedsforpligtelsen efter lov om
aktiv socialpolitik under fravær efter barselsloven
2.2.2.6.1. Gældende ret
2.2.2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.2.6.3. Den foreslåede ordning
2.2.2.7. Fravær efter barselsloven og varigheden af jobaf-
klarings- og ressourceforløb efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
2.2.2.7.1. Gældende ret
2.2.2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.2.7.3. Den foreslåede ordning
2.2.3. Indfødsret
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
2.3. Adoption
2.3.1. Generelle adoptionsregler
2.3.2. Særligt om adoption mod vederlag
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.3.2.3. Den foreslåede ordning
2.3.3. Særligt om voksenadoption
2.3.3.1. Gældende ret
2.3.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.3.3.3. Den foreslåede ordning
2.3.4. Særligt om stedbarnsadoption
2.3.4.1. Gældende ret
2.3.4.1.1. Barnets tilknytning til adoptanten (kravet om 2½
års samliv)
2.3.4.1.2. Stedbarnsadoption efter skilsmisse, separation el-
ler samlivsophævelse
2.3.4.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.3.4.2.1. Barnets tilknytning til adoptanten ved stedbarnsa-
doption
2.3.4.2.2. Stedbarnsadoption efter skilsmisse, separation el-
ler samlivsophævelse
2.3.4.3. Den foreslåede ordning
2.3.4.3.1. Barnets tilknytning til adoptanten ved stedbarnsa-
doption
2.3.4.3.2. Stedbarnsadoption efter skilsmisse, separation el-
ler samlivsophævelse
2.4. Værneting i sager om samvær med børn efter adoption
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Handel med børn
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Ændret sammensætning af det rådgivende udvalg i Fa-
milieretshuset
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7. Internationale børnebortførelser
10
2.7.1. Gældende ret
2.7.1.1. Centralmyndighedens rolle ved behandlingen af
børnebortførelsessager
2.7.1.2. Indgivelse af en anmodning fuldbyrdelse af en afgø-
relse om tilbagegivelse af et barn
2.7.1.3. Tilbagekaldelse af udpegningen af en advokat, som
anbefalet og særligt egnet advokat i børnebortførelsessager
2.7.1.4. Frist for anmodning om retshjælp
2.7.1.5. Samvær under behandlingen af en sag om tilbagegi-
velse af et barn, der er bortført til Danmark
2.7.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser af justeringen af navnegeby-
ret
5.2. Økonomiske konsekvenser af gebyret for voksenadopti-
on
5.3. Økonomiske konsekvenser af forældreskab ved surroga-
taftaler
5.4. Økonomiske konsekvenser af ændringerne af barselslo-
ven
5.5. Implementeringskonsekvenser m.v.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter først og fremmest Aftale om børns
ret til deres forældre ved surrogataftaler, som regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet
indgik den 5. februar 2024.
Det fremgår af aftalen, at partierne er opmærksomme på,
at surrogataftaler rummer komplekse etiske og juridiske
problemstillinger, men at partierne lægger vægt på at tage
ansvar for de børn, der kommer til verden på denne må-
de. Med aftalen sikres det, at børn, der fødes på grundlag af
udenlandske surrogataftaler, og børn, der kommer til verden
inden for rammerne af danske regler for altruistiske surroga-
taftaler, får ret til deres forældre i Danmark, uden at det
kræver stedbarnsadoption.
Aftalepartierne ønsker således at indføre mulighed for, at
Familieretshuset hurtigt kan træffe en dansk afgørelse om
forældreskab med virkning fra fødslen i forbindelse med, at
barnet ankommer til Danmark på grundlag af en udenlandsk
surrogataftale. Dermed bliver den tid med usikkerhed, som
familierne i dag oplever ved stedbarnsadoption, fjernet.
For at imødegå risikoen for handel med børn er aftalepartier-
ne enige om, at der som betingelse for afgørelsen skal stilles
krav om, at mindst én tiltænkt forælder er genetisk knyttet
til barnet, og at surrogatmoren ved en notarerklæring udstedt
i fødelandet efter fødslen har bekræftet, at hun ønsker at
overdrage forældreskabet og barnet. Samtidig skal der fore-
tages en vurdering af barnets bedste baseret på en formod-
ning om, at det er til barnets bedste at træffe afgørelse om
forældreskab.
Med aftalen ændres ikke på muligheden for at indgå altru-
istiske surrogataftaler i Danmark, dvs. aftaler hvor der ikke
sker betaling til surrogatmoren. Men aftalepartierne ønsker i
tråd med ændringerne vedrørende udenlandske surrogatafta-
ler at sikre, at forældreskabet også for disse børn fastlægges
allerede fra fødslen, så der ikke skal gennemføres en sted-
barnsadoption af barnet.
Dette skal være betinget af, at den altruistiske surrogataftale
er godkendt af Familieretshuset, inden graviditeten etable-
res. Der vil herved navnlig stilles krav om, at surrogatmoren
er fyldt 25 år og har født mindst et barn, at hun ikke som
led i aftalen modtager vederlag, at hun bevarer retten til at
træffe beslutninger om egen krop, herunder om graviditeten
skal afbrydes, og at hun kan træde tilbage fra aftalen.
Videre fremgår det af aftalen om retligt forældreskab ved
surrogataftaler, at der vil være behov for tilpasninger i bar-
selsloven, så de retlige forældre sikres en selvstændig ret til
fravær og barselsdagpenge. Dette udmøntes også ved lovfor-
slaget.
Samtidig følger lovforslaget op på Folketingets vedtagelse
den 8. juni 2022 af beslutningsforslag nr. B 72 om at aner-
kende medfaderskab i regnbuefamilier (borgerforslag). Det
fremgår af betænkningen til beslutningsforslaget, at et flertal
i Folketinget var enig i, at regeringen skal gøre det muligt
at registrere forældreskabet i forbindelse med barnets fødsel
ved en altruistisk surrogataftale. Den tiltænkte forælder får
herved mulighed for at blive registreret som barnets foræl-
11
der i forbindelse med barnets fødsel, herunder som medfar
hvis der er tale om et mandligt par. På den baggrund inde-
holder lovforslaget forslag om at indføre medfaderskab som
retligt forældreskab i relation til børn, der fødes på grundlag
af surrogataftaler.
I relation til udenlandske surrogataftaler bemærkes, at med
lovforslaget bringes adoptionsloven i overensstemmelse
med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol sådan, at der kan gennemføres stedbarnsadoptioner af
børn, der er født på grundlag af udenlandske surrogatafta-
ler, hvor surrogatmoren har modtaget vederlag, hvis foræl-
dre/barn-forholdet er blevet en praktisk realitet, medmindre
det undtagelsesvist må antages ikke at være bedst for bar-
net. Dette vil navnlig kunne have betydning for børn, der
er kommet til Danmark for nogen tid siden, og hvor det
ikke er muligt at dokumentere, at betingelserne for at fastslå
forældreskab på grundlag af den udenlandske surrogataftale
er opfyldt.
Samtidig indeholder forslaget forbud mod handel med børn
med henblik på opfostring. Dette forslag skal ses i sammen-
hæng med artikel 35 i FN’s børnekonvention om forebyg-
gelse af salg eller handel med børn.
Herudover indeholder lovforslaget en række forslag, der og-
så har til formål at smidiggøre og forenkle familiedannelsen.
Det drejer sig for det første om udvidelse af adgangen til
voksenadoption. Forslaget herom følger op på aftalen om
retligt forældreskab ved surrogataftaler, hvoraf det fremgår,
at ved udmøntningen af aftalen er partierne endvidere enige
om, at der skal ske en lempelse af adgangen til voksenadop-
tion. Forslaget følger endvidere op på den beretning over
beslutningsforslag nr. B 129 om at ophæve betingelsen om
tre års samliv mellem adoptanten og den, der ønsker at blive
adopteret, før denne er fyldt 18 år, som Folketingets Social-
og Ældreudvalg afgav den 16. juni 2022. Beslutningsforsla-
get havde til formål at udvide adgangen til voksenadoption
ved at ophæve det såkaldte opfostringskrav i adoptionsloven
i forhold adoption af voksne. Samtidigt foreslås det, at der
skal betales et gebyr for at få behandlet en ansøgning om
voksenadoption.
For det andet drejer det sig om at etablere mulighed for, at
stedbarnsadoption kan gennemføres kort tid efter fødslen i
situationer, hvor adoptanten har et stabilt familieliv med sin
ægtefælle eller samlever, og de sammen har planlagt at blive
forældre til barnet.
For det tredje drejer det sig om etablering af mulighed for,
at en ægtefælle kan stedbarnsadoptere den anden ægtefæl-
les mindreårige barn, selvom ægtefællerne er blevet skilt,
forudsat at barnet inden skilsmissen voksede op hos begge
ægtefæller. I begge situationer vil det være en betingelse for
adoptionen, at den er til barnets bedste.
I relation til internationale børnebortførelser foreslås etable-
ret mulighed for, at en anmodning om samvær kan indgives
til familieretten uden om Familieretshuset, når familieretten
har en sag om tilbagegivelse af et barn, der er bortført til
Danmark, under behandling. Samtidig foreslås der lovfæs-
telse af Social- og Boligministeriets behandling af sager om
bortførelse af børn til stater, som Danmark ikke samarbejder
med om internationale børnebortførelser, og af muligheden
for at tilbagekalde udpegelsen af advokater, som anbefales i
bortførelsessager.
Ved fremmedadoption er det vigtigt for mange adoptanter,
at adoptionen er anonym sådan, at barnets oprindelige slægt-
ninge ikke får oplyst adoptantens identitet. Søger de oprin-
delige slægtninge om samvær med et adopteret barn, fore-
slås det derfor, at sagen indbringes for familieretten i den
retskreds, hvor ansøgeren bor. Dette vil medvirke til at sikre
adoptivforældrenes anonymitet uden at begrænse de oprin-
delige slægtninges mulighed for at søge om samvær med
barnet.
Endelig foreslås sammensætningen af det rådgivende udvalg
i Familieretshuset ændret sådan, at hvert medlem udpeges
som repræsentant for en organisation.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forældreskab ved surrogataftaler
2.1.1. Baggrund
Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,
Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radi-
kale Venstre og Alternativet indgik den 5. februar 2024 om
børns ret til deres forældre ved surrogataftaler.
Det fremgår af aftalen, at partierne er opmærksomme på,
at surrogataftaler rummer komplekse etiske og juridiske
problemstillinger, men at partierne lægger vægt på at tage
ansvar for de børn, der kommer til verden på denne må-
de. Med aftalen sikres det, at børn, der fødes på grundlag af
udenlandske surrogataftaler, og børn, der kommer til verden
inden for rammerne af danske regler for altruistiske surroga-
taftaler, får ret til deres forældre i Danmark, uden at det
kræver stedbarnsadoption.
Aftalepartierne ønsker således at indføre mulighed for, at
Familieretshuset hurtigt kan træffe en dansk afgørelse om
forældreskab med virkning fra fødslen i forbindelse med, at
barnet ankommer til Danmark på grundlag af en udenlandsk
surrogataftale. Dermed bliver den tid med usikkerhed, som
familierne i dag oplever ved stedbarnsadoption, fjernet.
For at imødegå risikoen for handel med børn er aftalepartier-
ne enige om, at der som betingelse for afgørelsen skal stilles
krav om, at mindst én tiltænkt forælder er genetisk knyttet
til barnet, og at surrogatmoren ved en notarerklæring udstedt
i fødelandet efter fødslen har bekræftet, at hun ønsker at
overdrage forældreskabet og barnet. Samtidig skal der fore-
tages en vurdering af barnets bedste baseret på en formod-
ning om, at det er til barnets bedste at træffe afgørelse om
forældreskab.
12
Med aftalen ændres ikke på muligheden for at indgå altru-
istiske surrogataftaler i Danmark, dvs. aftaler hvor der ikke
sker betaling til surrogatmoren. Men aftalepartierne ønsker i
tråd med ændringerne vedrørende udenlandske surrogatafta-
ler at sikre, at forældreskabet også for disse børn fastlægges
allerede fra fødslen, så der ikke skal gennemføres en sted-
barnsadoption af barnet.
Dette skal være betinget af, at den altruistiske surrogataftale
er godkendt af Familieretshuset, inden graviditeten etable-
res. Der vil herved navnlig stilles krav om, at surrogatmoren
er fyldt 25 år og har født mindst et barn, at hun ikke som
led i aftalen modtager vederlag, at hun bevarer retten til at
træffe beslutninger om egen krop, herunder om graviditeten
skal afbrydes, og at hun kan træde tilbage fra aftalen.
Videre fremgår det af aftalen om retligt forældreskab ved
surrogataftaler, at der vil være behov for tilpasninger i bar-
selsloven, så de retlige forældre sikres en selvstændig ret til
orlov og barselsdagpenge. Dette udmøntes også ved lovfor-
slaget.
Folketingets vedtog den 8. juni 2022 beslutningsforslag nr.
B 72 om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier (bor-
gerforslag). Det fremgår af betænkningen til beslutningsfor-
slaget, at et flertal i Folketinget var enig i, at regeringen skal
gøre det muligt at registrere forældreskabet i forbindelse
med barnets fødsel ved en altruistisk surrogataftale. Den
tiltænkte forælder får herved mulighed for at blive registre-
ret som barnets forælder i forbindelse med barnets fødsel,
herunder som medfar, hvis der er tale om et mandligt par. På
den baggrund indeholder lovforslaget forslag om at indføre
medfaderskab som retligt forældreskab. I overensstemmel-
se hermed fremgår det af regeringsgrundlaget Ansvar for
Danmark, at regeringen vil følge op på implementeringen
af LGBT+-handlingsplanen for 2022-2025 Plads til forskel-
lighed i fællesskabet fra august 2022, herunder bl.a. mulig-
heden for at anerkende medfaderskab i forbindelse med bar-
nets fødsel.
2.1.2. Gældende ret
2.1.2.1. Retsvirkning af en surrogataftale (moderskab)
Ved en surrogataftale forstås en aftale, der går ud på, at
en kvinde (surrogatmoren) skal føde et barn med henblik
på, at et par (det tiltænkte forældrepar) skal være forældre
til barnet i stedet for surrogatmoren, eller at en mand eller
kvinde (den tiltænkte eneforælder) skal være forælder til
barnet i stedet for surrogatmoren.
En surrogataftale betegnes altruistisk, når surrogatmoren ik-
ke modtager vederlag, herunder erstatning for tabt arbejds-
fortjeneste, og en surrogataftale betegnes kommerciel, når
surrogatmoren modtager vederlag, herunder erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste.
Der findes ikke i dansk ret en samlet regulering af surroga-
taftaler, og det er ikke forbudt at virke som surrogatmor. Der
er imidlertid enkelte steder i lovgivningen fastsat særlige
bestemmelser om spørgsmålet, herunder forbud mod for-
midling af surrogataftaler i § 33 i adoptionsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 775 af 7. august 2019, der er gennemgået i
de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.4.
Herudover følger det af § 30 i børneloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 772 af 7. august 2019, som ændret ved § 1 i
lov nr. 227 af 15. februar 2022, at den kvinde, som føder
et barn, anses for mor til barnet. Det fremgår således klart
af bestemmelsen, at den fødende kvinde anses for mor til
barnet, selvom barnet eksempelvis er blevet til ved donation
af et æg fra en anden kvinde. Det er ikke muligt at fravige
bestemmelsen ved aftale.
Bestemmelsen betragtes som indeholdende en retsgrundsæt-
ning om moderskab i dansk ret. Bestemmelsen anvendes
derfor også i forhold til børn, der fødes i udlandet, også
selvom den kvinde, der føder et barn i et andet land, efter
loven i det pågældende land ikke anses som mor til barnet,
f.eks. fordi barnet er blevet til ved en surrogataftale. Dette
gælder kun, når barnet indrejser i Danmark eller i øvrigt er
undergivet danske myndigheders kompetence.
På grund af bestemmelsen om moderskab i § 30 i børnelo-
ven har surrogataftaler ikke retsvirkninger i Danmark. Den
kvinde, der føder et barn, anses således efter dansk ret altid
for mor til barnet. Dette gælder både ved altruistiske og
kommercielle surrogataftaler.
At en surrogatmor efter dansk ret anses som mor til barnet
betyder bl.a., at hun efter dansk ret har forsørgelsespligt
over for barnet, at hun og barnet har gensidig arveret, og at
barnet har ret til samvær med hende. Moderskabet betyder
endvidere, at surrogatmoren i nogle situationer skal inddra-
ges i dispositioner vedrørende barnet. Det gælder bl.a. ved
overførsel af forældremyndighed og ved adoption af barnet,
jf. punkt 2.1.2.2 og 2.2.1.1.
Retsvirkningerne af, at en surrogatmor efter dansk ret anses
som mor til barnet, indebærer desuden, at et barn født af
en udenlandsk surrogatmor alene erhverver dansk statsbor-
gerskab ved fødslen, hvis barnets far er dansk statsborger.
At en surrogataftale ikke har retsvirkninger i Danmark berø-
rer ikke retsstillingen for en mand, der har leveret sæd til
barnet, og som dermed er genetisk far til barnet. Er hans
faderskab til barnet fastslået i det land, hvor barnet blev
født, anerkendes faderskabet i udgangspunktet efter dansk
international privatret, jf. punkt 2.1.2.3.6. Når et tiltænkt
forældrepar indrejser i Danmark med barnet, vil barnet såle-
des i udgangspunktet have en retlig forælder i Danmark. Er
barnet født i Danmark, kan mandens faderskab til barnet
uanset surrogataftalen fastslås efter reglerne herom i børne-
loven, jf. punkt 2.1.2.3.
En tiltænkt eneforælders forældreskab til barnet kan efter
dansk ret kun etableres gennem adoption, jf. punkt 2.1.2.2.
2.1.2.2. Adoption af et barn, der er blevet til ved en surro-
gataftale
13
Et barn, der er blevet til på grundlag af en surrogataftale,
kan adopteres ved stedbarnsadoption, hvorved partneren til
den mand, der er genetisk og dermed også retlig far til
barnet, adopterer barnet. Dette er nærmere beskrevet i punkt
2.3.2. Det er en betingelse for en sådan stedbarnsadoption,
at den i overensstemmelse med § 2 i adoptionsloven vil
være til barnets bedste.
2.1.2.3. Etablering af faderskab og medmoderskab efter
børneloven
Efter børneloven etableres faderskab og medmoderskab som
udgangspunkt i forbindelse med registreringen af barnets
fødsel og ellers ved anerkendelse eller afgørelse. Faderskab
og medmoderskab har retsvirkning fra barnets fødsel, selv-
om det først fastslås på et senere tidspunkt.
2.1.2.3.1. Registrering af faderskab og medmoderskab
Faderskab og medmoderskab fastslås efter kapitel 1 og 1 a
i børneloven som udgangspunkt i forbindelse med registre-
ringen af barnets fødsel. Denne registrering af faderskab
og medmoderskab foretages af personregisterføreren. Som
udgangspunkt registreres faderskab og medmoderskab på
grundlag af den pågældendes ægteskab med moren eller,
hvis moren er ugift, på grundlag af en erklæring om sammen
at ville varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Det er
ikke en betingelse for registrering af faderskab, at manden er
genetisk far til barnet, og det er heller ikke en betingelse for
registrering af faderskab og medmoderskab, at der foreligger
oplysninger om, hvordan moren er blevet gravid.
Faderskab og medmoderskab kan registreres, selvom den
pågældende mand eller kvinde er afgået ved døden.
Er faderskab eller medmoderskab ikke registreret inden for
4 uger efter fødslen, følger det af § 7, stk. 1, i børneloven,
at Familieretshuset rejser sag om faderskab og medmoder-
skab. Bestemmelsen indebærer, at personregisterføreren vi-
deresender sagen til Familieretshuset, når faderskab eller
medmoderskab ikke er registreret inden for 4 uger efter
fødslen. Er barnet dødt, søges faderskab og medmoderskab
efter bestemmelsens stk. 2 dog kun fastslået, hvis moren,
eller nogen, der har en retlig interesse i det, anmoder om det.
Personregisterføreren registrerer alene fødsler, når barnet fø-
des her i landet. Er barnet født i udlandet, kan personregi-
sterføreren ikke registrere faderskab eller medmoderskab til
barnet, da denne registrering efter bestemmelserne i lovens
kapitel 1 og 1 a sker i forbindelse med registreringen af
barnets fødsel. Dette gælder også, selvom barnets forældre
på fødselstidspunktet var bosat i Danmark. I disse situatio-
ner kan et faderskab eller medmoderskab til barnet i stedet
anerkendes over for Familieretshuset. Der henvises til punkt
2.1.1.3.1.
Efter § 8 i bekendtgørelse nr. 986 af 26. august 2024
om registrering af faderskab og medmoderskab (herefter
registreringsbekendtgørelsen) sender personregisterføreren
straks oplysninger om fødslen til Familieretshuset og afslut-
ter registreringssagen, hvis faderskab eller medmoderskab
ikke er registreret inden 4 uger efter fødslen, jf. dog §
9. Personregisterføreren kan dog registrere faderskab eller
medmoderskab senere end 4 uger efter fødslen, hvis person-
registerføreren modtager de oplysninger, der er nødvendige
for registreringen, inden 4 uger efter fødslen, medmindre
personregisterføreren inden da har afsluttet registreringssa-
gen, jf. 1. pkt. Videre følger det af bestemmelsens § 9, at
viser det sig inden 4 uger efter fødslen, at betingelserne i
kapitel 1 eller 1 a i børneloven for at registrere faderskab
eller medmoderskab ikke er opfyldt, eller opstår der tvivl
herom, sender personregisterføreren straks oplysninger om
fødslen til Familieretshuset og afslutter registreringssagen.
Hvis en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduk-
tion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons
ansvar, eller hvis hun er blevet insemineret uden deltagelse
af en sundhedsperson, følger det af lovens § 27, at hendes
ægtefælle, registrerede partner eller partner anses som bar-
nets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til
behandlingen, og barnet må antages at være blevet til ved
denne, jf. dog § 27 a, stk. 1 og 3. Samtykket skal være
skriftligt og indeholde en erklæring om, at manden skal
være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor.
Hvis en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en regi-
streret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet
med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en
sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, eller
hvis hun er blevet insemineret med en kendt mands sæd
uden deltagelse af en sundhedsperson, følger det af lovens
§ 27 a, stk. 1 og 3, at manden anses som barnets far, hvis
barnet må antages at være blevet til ved denne behandling
eller insemination, og manden skriftligt har erklæret, at han
skal være barnets far. En eventuel ægtefælle eller registreret
partner til den kvinde, der skal føde barnet, skal have givet
skriftligt samtykke til behandlingen.
Efter lovens § 27 a, stk. 2 og 4, gælder bestemmelserne i §
27 a, stk. 1 og 3, ikke, hvis de tre parter, der er nævnt i stk.
1 og 3, skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede
partner eller partneren til den kvinde, der skal føde barnet,
skal være barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den
registrerede partner eller partneren som barnets medmor.
Efter lovens § 27 c er det udgangspunktet, at en sæddonor
anses som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved
assisteret reproduktion eller ved insemination uden deltagel-
se af en sundhedsperson. Dette gælder dog ikke, hvis sæden
er anvendt uden sæddonors viden eller efter hans død.
Efter lovens § 28 anses en sæddonor ikke som far til et barn,
der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion,
hvis sæden er doneret til et vævscenter m.v., medmindre det
følger af de førnævnte bestemmelser, at han anses som far til
barnet.
Er faderskab eller medmoderskab registreret efter kapitel
1 eller 1 a eller anerkendt ved Familieretshuset, følger det
14
af lovens § 5, stk. 1, at der inden 6 måneder efter barnets
fødsel kan rejses en sag om faderskab eller medmoderskab
af moren, faren, medmoren eller barnets værge.
En mand, der har haft et seksuelt forhold til en kvinde i den
periode, hvor hun blev gravid, har efter § 6 i børneloven i
visse tilfælde ret til at få prøvet, om han er far til barnet. An-
modning herom skal fremsættes senest 6 måneder efter bar-
nets fødsel. Tilsvarende kan en mand eller kvinde, som har
givet samtykke til, at moren blev behandlet med assisteret
reproduktion, inden 6 måneder efter barnets fødsel rejse sag
om faderskab eller medmoderskab, jf. § 6 a i børneloven.
Disse muligheder for at rejse sag om faderskab eller med-
moderskab er efter praksis som udgangspunkt ikke til hinder
for at gennemføre en adoption af barnet, selvom 6-måneders
fristen ikke er udløbet. Hvis helt særlige forhold tyder på, at
der f.eks. kan være en mand, der har ret til at få prøvet sit fa-
derskab efter § 6 i børneloven, og som ønsker at benytte sig
af denne ret, bør adoptionen ikke gennemføres før udløbet af
6-måneders fristen.
2.1.2.3.2. Anerkendelse af faderskab og medmoderskab
Børneloven indeholder i § 14 bestemmelser om anerkendel-
se af faderskab og medmoderskab under Familieretshusets
behandling af en sag om faderskab og medmoderskab.
Efter § 14, stk. 1, i børneloven kan en mand anerkende
faderskabet til et barn, hvis han og moren erklærer, at de
sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Det
er ikke en betingelse for anerkendelse af faderskabet, at
manden er genetisk far til barnet. Tilsvarende kan en kvinde
ved en omsorgs- og ansvarserklæring anerkende medmoder-
skabet til et barn. Efter lovens § 14, stk. 2-4, kan en mand,
som har haft seksuelt forhold til barnets mor i den periode,
hvor hun blev gravid, anerkende faderskabet, og en mand
kan gennem en omsorgs- og ansvarserklæring anerkende fa-
derskabet, selvom det er oplyst, at moren i den periode, hvor
hun blev gravid, havde seksuelt forhold til andre mænd,
eller hun var blevet behandlet med assisteret reproduktion
eller insemineret med donorsæd fra en anden mand. Endvi-
dere kan en mand, der efter lovens §§ 27-27 b anses som
barnets far, anerkende faderskabet.
Efter § 14, stk. 5 og 6, i børneloven kan en kvinde anerken-
de medmoderskabet til et barn, hvis hun efter lovens §§ 27
eller 27 a anses som barnets medmor.
Efter lovens § 14, stk. 10, kan faderskab efter bestemmel-
sens stk. 2, nr. 2, stk. 3 og stk. 4, nr. 2, og medmoderskab
efter § 14, stk. 5 og 6, ikke anerkendes inden fødslen.
Efter lovens § 9 er sagens parter under Familieretshusets
behandling af sagen barnet eller dets dødsbo, moren eller
hendes dødsbo, en mand, der er registreret som far eller har
anerkendt faderskabet, eller hans dødsbo, en mand, der efter
morens oplysninger er eller kan være barnets far, eller hans
dødsbo, en mand, der har ret til at få prøvet, om han er
barnets far efter lovens §§ 6 eller 6 a, eller hans dødsbo, en
kvinde, der er registreret som medmor eller har anerkendt
medmoderskabet, eller hendes dødsbo og en kvinde, der har
ret til at få prøvet, om hun er barnets medmor efter lovens §
6 a, eller hendes dødsbo.
Efter § 20 i bekendtgørelse nr. 287 af 20. marts 2019 om
Familieretshusets behandling af sager om faderskab og med-
moderskab (herefter faderskabsbekendtgørelsen) kan Fami-
lieretshuset behandle en sag om faderskab eller medmoder-
skab, hvis betingelserne herfor i § 456 b i retsplejeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024, er opfyldt. Ef-
ter denne bestemmelse kan sag om faderskab og medmo-
derskab bl.a. indbringes for familieretten her i landet, hvis
moren eller barnet har bopæl her, eller en person, som efter
retsplejelovens § 456 e, stk. 1, nr. 3, er part i sagen, har bo-
pæl eller ophold her eller personens dødsbo behandles eller
har været behandlet her. Efter denne bestemmelse er sagens
parter bl.a. den eller de personer eller dødsboer, som fami-
lieretten efter § 17 i børneloven skal inddrage. Efter denne
bestemmelse inddrager retten de mænd og de kvinder, der
er nævnt i børnelovens § 9, og andre mænd eller kvinder,
der efter det oplyste kan være henholdsvis far eller medmor
til barnet. Det følger af disse bestemmelser, at en sag om
faderskab og medmoderskab kan behandles her i landet,
selvom barnet er født i udlandet, hvis barnet efterfølgende
tager bopæl her.
2.1.2.3.3. Afgørelse om faderskab og medmoderskab
Er faderskab eller medmoderskab til et barn ikke blevet
registreret eller anerkendt, følger det af § 13 i børneloven,
at der træffes afgørelse efter lovens kapitel 3 om, hvem der
er far eller medmor til barnet. Det følger af § 32 a, stk.
2, i børneloven, jf. §§ 26 og 27 i lov om Familieretshuset,
jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019 (herefter
Familieretshusloven), at afgørelse om faderskab og medmo-
derskab som udgangspunkt træffes af Familieretshuset, og at
afgørelserne normalt kun træffes af familieretten, hvis sagen
indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstil-
linger. Der henvises til punkt 2.1.2.3.5.
Under behandlingen af en sag om faderskab og medmoder-
skab følger det af §§ 8 og 16 i børneloven, at moren har
pligt til at afgive forklaring om, hvem der er eller kan være
barnets far, og om hun er blevet behandlet med assisteret
reproduktion, eller om hun er blevet insemineret, hvis barnet
kan være blevet til ved denne behandling eller insemination,
og i givet fald hvem der har samtykket til behandlingen eller
inseminationen.
Efter lovens § 20, stk. 1-3, træffes der afgørelse om, at en
mand er far, hvis han efter udfaldet af retsgenetiske undersø-
gelser utvivlsomt er barnets far. I andre tilfælde træffes der
afgørelse om, at en mand er far, hvis han har haft seksuelt
forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, og der
ikke foreligger omstændigheder, der gør det usandsynligt, at
han er barnets far.
I situationer, hvor barnet er blevet til ved assisteret repro-
15
duktion, følger det af lovens § 20, stk. 4, at der kan træffes
afgørelse om, at en kvinde er medmor, hvis hun efter lovens
§ 27 eller § 27 a, stk. 2 eller 4, anses som medmor til
barnet. Tilsvarende følger det af lovens § 20, stk. 5, at der
kan træffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter
lovens § 27 eller § 27 a, stk. 1 eller 3, anses som far til
barnet. Der kan også træffes afgørelse om faderskab, hvis
manden efter lovens §§ 27 b eller 27 c anses for barnets far.
Bestemmelserne i lovens § 20, stk. 4 og 5, er relevante i
situationer, hvor moren fortryder aftalen om, at kvinden eller
manden skal være henholdsvis medmor eller far til barnet,
f.eks. fordi de ikke længere danner par. I en sådan situation
kan der træffes afgørelse om forældreskabet til barnet, når
betingelserne i §§ 27 eller 27 a er opfyldt. Bestemmelserne
i § 20, stk. 4 og 5, er ligeledes relevante i situationer, hvor
den mand eller kvinde, som efter aftale med moren skal
være enten far eller medmor til barnet, fortryder aftalen,
f.eks. fordi den pågældende ikke længere danner par med
moren. I en sådan situation kan der træffes afgørelse om,
at den pågældende mand eller kvinde er henholdsvis far
eller medmor til barnet, når betingelserne i §§ 27 eller 27
a er opfyldt. Ingen af parterne har således mulighed for at
fortryde aftalen om forældreskabet til barnet.
2.1.2.3.4. Genoptagelse af faderskab og medmoderskab
Kapitel 4 i børneloven indeholder regler om genoptagelse af
en sag om faderskab eller medmoderskab.
Efter § 21 i børneloven kan en part anmode om genop-
tagelse af en sag om faderskab eller medmoderskab, når
faderskabet eller medmoderskabet ikke er registreret eller
fastslået ved anerkendelse eller afgørelse. Efter lovens § 22
genoptages en sag om faderskab eller medmoderskab, der
er registreret eller fastslået ved anerkendelse eller afgørelse,
når de involverede parter er enige herom. I begge situationer
kan genoptagelse kun finde sted, hvis det antageliggøres, at
en bestemt mand kan blive barnets far, eller at en bestemt
kvinde kan blive barnets medmor.
I tilfælde, hvor der er sket fejl ved registreringen af fader-
skabet eller medmoderskabet, der kan have betydning for,
hvem der er registreret som far eller medmor, eller hvis
der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der
kan antages at ville give sagen et andet udfald, reguleres
adgangen til genoptagelse efter lovens §§ 23-25. Fristen for
genoptagelse er 3 år efter barnets fødsel. Genoptagelse kan
dog tillades, hvis der kan anføres ganske særlige grunde til,
at anmodningen ikke er fremsat tidligere, omstændighederne
i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse og det må antages,
at en fornyet behandling af sagen ikke vil medføre væsentli-
ge ulemper for barnet.
2.1.2.3.5. Behandling af sager om faderskab og medmoder-
skab
Det følger af § 32 a, stk. 1, i børneloven, at ved Familierets-
husets behandling af sager om faderskab og medmoderskab
efter børneloven finder bestemmelserne i Familieretshuslo-
ven anvendelse. Disse bestemmelser regulerer bl.a. Fami-
lieretshusets og familierettens kompetence til at behandle
sager om faderskab og medmoderskab.
Det følger af § 6, stk. 1, jf. § 26, i Familieretshusloven, at
sager om faderskab og medmoderskab, der er mindre enkle,
dvs. sager hvor der skal træffes en afgørelse, behandles af
Familieretshuset, der foretager oplysning af sagen og træffer
afgørelse i sagen. Efter lovens § 27, stk. 2, nr. 1 og 3, skal
Familieretshuset dog indbringe sagen for familieretten til
afgørelse, hvis sagen indeholder komplicerede faktiske eller
juridiske problemstillinger, eller den vil skulle behandles
sammen med en anden sag, der er indbragt for familieretten
til afgørelse.
Videre følger det af lovens § 6, stk. 2, nr. 11, at sager, hvor
der ikke skal tages stilling til en tvist mellem to parter, altid
afgøres af Familieretshuset.
Endelig følger det af lovens § 5, stk. 2, nr. 5, jf. § 25, at
sager om anerkendelse af faderskab og medmoderskab efter
§ 14 i børneloven altid behandles af Familieretshuset.
Efter § 32 a, stk. 3, i børneloven kan Familieretshusets
afgørelser om faderskab og medmoderskab indbringes for
familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i Familierets-
husloven. Det fremgår bl.a. af disse bestemmelser (§ 41, stk.
1), at anmodning om, at en afgørelse truffet af Familierets-
huset indbringes for familieretten, som udgangspunkt skal
indgives til Familieretshuset inden 4 uger efter, at parten
har fået meddelelse om afgørelsen. Efter § 448 d, stk. 1,
i retsplejeloven kan familieretten dog i særlige tilfælde be-
handle en anmodning om at få indbragt en afgørelse, selv
om anmodningen er indgivet efter udløbet af denne frist.
2.1.2.3.6. Anerkendelse af udenlandsk faderskab og medmo-
derskab
Efter §§ 1, 2 og 4 a i lov om anerkendelse af nordiske
afgørelser om faderskab og medmoderskab, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1076 af 10. august 2023 (herefter den nordiske
faderskabslov) anerkendes domme og afgørelser om og an-
dre fastslåelser af faderskab og medmoderskab fra Finland,
Island, Norge eller Sverige i Danmark. Det følger dog af
lovens § 3, at en sådan dom eller afgørelse bl.a. ikke aner-
kendes her i landet, hvis anerkendelsen vil være åbenbart
uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper (ordre
public).
Efter dansk international privatret antages det, at tilsvarende
gælder i forhold til fastslåelse af faderskab og medmoder-
skab, der er sket uden for de nordiske lande. Det antages
dog, at anerkendelse af sådanne fastslåelser også forudsæt-
ter, at den udenlandske myndighed havde ”indirekte inter-
national kompetence”. Det vil sige, at sagen havde en til-
svarende tilknytning til det pågældende land som en sag
om faderskab skal have til Danmark for at blive behandlet
her. Der henvises til § 456 b i retsplejeloven, der er beskre-
vet i bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 5.
16
Det antages videre, at faderskab og medmoderskab, der er
etableret direkte efter udenlandsk ret, det vil sige uden at der
er truffet afgørelse om eller sket anerkendelse af faderskabet
eller medmoderskabet, ligeledes anerkendes i Danmark efter
dansk international privatret.
Endelig bemærkes, at det må antages, at faderskab, der er
fastslået i udlandet, selvom der ikke er genetisk forbindelse
mellem far og barn, også anerkendes i Danmark, i hvert fald
hvis faderskabet er etableret på en måde, der findes tilsva-
rende i dansk ret. Der henvises navnlig til reglerne om fast-
slåelse af faderskab ved omsorgs- og ansvarserklæring eller
ved assisteret reproduktion, jf. punkt 2.1.2.3.1-2.1.2.3.3.
Med hensyn til anerkendelse af moderskab, der er etableret i
udlandet, henvises til punkt 2.1.2.1 om § 30 i børneloven.
2.1.2.3.7. Registrering af faderskab og medmoderskab i
CPR
Efter § 4, stk. 1, i lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, (herefter CPR-
loven), registreres enhver med et personnummer tildelt efter
lovens § 3, stk. 1 eller 2, eller efter regler udstedt i medfør af
lovens § 3, stk. 9, med de oplysninger, der er anført i bilag 1
til loven.
Bilag 1 til loven, der fastlægger dataindholdet i CPR, inde-
holder i nr. 7 følgende om registreringen af slægtsskabsop-
lysninger: ”Oplysning om personnummer på mor, far eller
medmor og børn, angivelse af mor og far eller medmor i fel-
tet for indehavere af forældremyndigheden over mindreårige
og oplysning om delt bopæl efter § 18 a i forældreansvarslo-
ven. ”
Ved registrering af slægtskabsoplysninger i forbindelse med
registrering af en fødsel i Danmark af et levendefødt barn
knyttes en mor og en far eller en medmor til barnet i CPR
via forældrenes personnumre.
Hvis tiltænkte forældre ankommer til Danmark med et barn,
der er født i udlandet på grundlag af en surrogataftale, vil
det alene være den mand, der efter dansk ret kan anerkendes
som far til barnet, jf. punk 2.1.2.3.6, der i CPR registreres
som forælder til barnet i forbindelse med kommunens regi-
strering i CPR af barnets indrejse i Danmark. Forældreskab
for den anden tiltænkte forælder, der følger af surrogataf-
talen, har ikke retsvirkninger efter dansk ret, da det efter
dansk ret altid er den kvinde, som føder et barn, der anses
som mor til barnet. Der henvises til punk 2.1.2.
Det bemærkes, at registrering af slægtsforhold i CPR ikke i
sig selv indebærer retlig anerkendelse af slægtsforholdet. Et
forældreskab, der ikke anerkendes efter dansk ret, bliver
således ikke anerkendt, fordi det fejlagtigt bliver registreret
i CPR, og registreringen i CPR medfører således ikke f.eks.
arveret mellem barnet og den, der i CPR er registreret som
forælder til barnet. Tilsvarende betyder registreringen ikke,
at barnet efter indfødsretsloven får dansk statsborgerskab
efter den pågældende. Er et forældreskab registreret forkert
i CPR, skal registreringen heraf slettes, også selvom det er
flere år siden, at registreringen skete.
2.1.2.4. Forbud mod formidling af surrogataftaler
Det følger af § 33, stk. 1, i adoptionsloven, at hjælp ikke
må ydes eller modtages med henblik på at opnå forbindelse
mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal
føde et barn til denne. Efter bestemmelsens stk. 2 må annon-
cering ikke foretages med henblik på at opnå en forbindelse
som nævnt i stk. 1.
Det fremgår af bemærkningerne til § 33 i adoptionsloven,
jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte 4171-4172,
at det er enhver form for formidling af kontakt mellem
en surrogatmoder og et par eller en person, der ønsker at
modtage et barn, der er ulovlig. Det afgørende for, om der
foreligger en aftale om surrogatmoderskab, er, at aftalen er
indgået, inden kvinden er blevet gravid. Som konsekvens
af bestemmelsen må således f.eks. familiemedlemmer samt
personer, der i kraft af deres profession måtte blive anmodet
om bistand, afstå fra at skaffe forbindelse mellem barnløse
par og kvinder, der eventuelt måtte ønske at være surrogat-
mødre. Bestemmelsen rammer således også formidling i en-
keltstående tilfælde, uanset mellemmandens motiv og uanset
om den pågældende modtager vederlag herfor.
Det fremgår også af bemærkningerne, at ikke blot formid-
leren, men også modtageren af formidling vil kunne straf-
fes. Det er således ulovligt for parterne at benytte mellem-
mandsvirksomhed. Baggrunden herfor er, at det også her-
igennem vil være muligt at begrænse muligheden for, at
ubekendte personer kan få kontakt med hinanden.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at forbuddet om-
fatter enhver virksomhed, der går ud på at skaffe kontakt
mellem mulige surrogatmødre og barnløse par, f.eks. at brin-
ge parterne sammen til forhandling og at modtage og atter
udbetale penge. Mellemmandsvirksomhed omfatter derimod
ikke den efterfølgende bistand til en surrogatmor og et barn-
løst par, f.eks. med hensyn til at ansøge om plejetilladelse,
overførelse af forældremyndighed og stedbarnsadoption.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsens stk. 2 må annon-
cering ikke foretages med henblik på at opnå en forbindelse
mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal
føde et barn til denne. Det er således ikke tilladt for en
kvinde at annoncere efter barnløse par og for barnløse par
at annoncere efter en surrogatmor. Det følger endvidere af
bestemmelsen, at det er ulovligt at bistå parterne med at
annoncere f.eks. ved formidling af annoncer.
Det er Social- og Boligministeriets opfattelse, at § 33 i
adoptionsloven må forstås sådan, at den ikke omfatter søg-
ning efter generelle oplysninger om surrogataftaler, herun-
der om indgåelse og behandlingen af surrogataftaler og om
forholdene for surrogatmødre i bestemte lande, når der ikke
forsøges etableret en kontakt med en kvinde eller en virk-
somhed m.v. med henblik på at indgå en surrogataftale.
17
Overtrædelse af forbuddet i § 33 i adoptionsloven straffes
efter lovens § 34, stk. 1, nr. 2, med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder. Efter lovens § 34, stk. 4, kan der pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Har formidling af en surrogataftale forbindelse til udlandet,
er straf efter § 33, jf. § 34, i adoptionsloven betinget af, at
der foreligger dansk straffemyndighed.
Efter § 6 i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 25.
april 2024, hører bl.a. handlinger foretaget i den danske stat
under dansk straffemyndighed.
Det fremgår af § 9, stk. 1, i straffeloven, at handlinger anses
for foretaget, hvor gerningsmanden befandt sig ved handlin-
gens foretagelse. For så vidt angår juridiske personer, anses
handlinger for foretaget, hvor den eller de handlinger, som
medfører ansvar for den juridiske person, er foretaget. Det
følger af bestemmelsens stk. 2, at hvis en handlings strafbar-
hed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet
følge, anses handlingen tillige for foretaget, hvor virkningen
er indtrådt, eller hvor gerningsmanden har forsæt til, at virk-
ningen skulle indtræde. Efter bestemmelsens stk. 3 anses
forsøgs- og medvirkenshandlinger for foretaget i den danske
stat, hvis gerningsmanden befandt sig her i landet ved hand-
lingens foretagelse, uanset om lovovertrædelsen fuldbyrdes
eller tilsigtes fuldbyrdet uden for den danske stat. Endelig
fremgår det af bestemmelsens stk. 4, at når en del af en
lovovertrædelse er begået i den danske stat, anses lovover-
trædelsen i sin helhed for at være begået her i landet.
Efter § 9 a i straffeloven anses en lovovertrædelse, der ve-
drører tekst-, lyd- eller billedmateriale m.v., som ved hand-
linger i udlandet er gjort alment tilgængeligt her i landet
gennem internettet eller et lignende system til spredning af
information, for begået i den danske stat, hvis materialet har
særlig relation her til landet. Det fremgår af bemærkninger-
ne til bestemmelsen, at materialet bl.a. har en særlig relation
til Danmark, hvis det er dansksproget. Bestemmelsen inde-
bærer således, at der er dansk straffemyndighed efter § 6 i
straffeloven i de tilfælde, hvor en lovovertrædelse består i,
at bestemte former for tekst-, lyd- eller billedmateriale m.v.
udbredes fra udlandet gennem internettet m.v. og derved
bl.a. gøres tilgængeligt her i landet. Det er imidlertid en
forudsætning, at materialet på grund af sproglige eller andre
forhold kan anses for at have særlig relation til (bl.a.) Dan-
mark, herunder særlige grupper i Danmark. Der henvises til
Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg A, s. 591.
Om en handling, der er omfattet af § 33 i adoptionsloven,
er foretaget i Danmark og dermed undergivet dansk straffe-
myndighed efter § 6 i straffeloven, afhænger af de konkrete
omstændigheder i den enkelte sag.
Er en handling ikke foretaget i Danmark, kan den kun straf-
fes her, hvis handlingen efter §§ 7-8 b i straffeloven er
undergivet dansk straffemyndighed. Efter lovens § 7, stk.
1, nr. 1, drejer det sig bl.a. om handlinger, som foretages
inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der
på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i
den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet,
hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på ger-
ningsstedet (dobbelt strafbarhed). Efter bestemmelsens stk.
3 finder dens stk. 1, nr. 1, tilsvarende anvendelse med hen-
syn til handlinger foretaget af en person, som på tidspunktet
for sigtelsen har indfødsret eller er bosat i Finland, Island,
Norge eller Sverige, og som opholder sig her i landet.
Det følger af § 21, stk. 3, i straffeloven, at for så vidt ikke
andet er bestemt, straffes forsøg kun, når der for lovover-
trædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i
4 måneder. Videre fremgår det af lovens § 23, stk. 3, at
for så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for medvirken
ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end
fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende kun
har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et
allerede fattet forsæt, samt når hans medvirken skyldes uagt-
somhed.
2.1.2.5. Forbud mod assisteret reproduktion ved surrogataf-
taler
Det følger af § 13 i lov om assisteret reproduktion i forbin-
delse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019 (herefter lov om
assisteret reproduktion), at assisteret reproduktion ikke må
finde sted, når der foreligger en aftale mellem den kvinde,
hvor graviditet søges etableret, og en anden om, at kvinden
skal føde et barn til denne (surrogatmoderskab).
Hensynet bag bestemmelsen er bl.a., at sundhedsfaglig
hjælp til assisteret reproduktion i tilfælde, hvor det vides, at
der er tale om surrogatmoderskab, findes at være i strid med
principperne i § 33 i adoptionsloven om forbud mod formid-
ling af surrogatmoderskab, jf. Folketingstidende 1996-97,
tillæg A, side 42. Om § 33 i adoptionsloven henvises til
punkt 2.1.2.5.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en surrogatmor i
udlandet behandles med assisteret reproduktion, selvom sur-
rogatmoren, og den, til hvem barnet fødes, bor i Danmark.
2.1.2.6. Danske og udenlandske overvejelser om forældre-
skab ved udenlandske surrogataftaler
2.1.2.6.1. Den Europæiske Union
EU-Kommissionen har ved KOM (2022) 695 af 7. decem-
ber 2022 fremsat forslag til Rådets forordning om kompe-
tence, lovvalg, anerkendelse af retsafgørelser og accept af
officielt bekræftede dokumenter vedrørende forældreskab og
om indførelse af en europæisk forældreskabsattest.
Forslaget har som udgangspunkt, at forældreskab, der er
etableret i en EU-medlemsstat, skal anerkendes i alle andre
EU-medlemsstater. Forslaget omfatter også forældreskab,
der er baseret på surrogataftaler i andre EU-medlemsstater,
men forslaget indeholder ikke særlige regler herom. Forsla-
18
get omfatter ikke anerkendelse i en EU-medlemsstat af for-
ældreskab, der er etableret uden for EU.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 81, stk. 3, i Trak-
taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Dette in-
debærer, at forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold,
og at de øvrige medlemsstater skal vedtage forslaget med
enstemmighed.
2.1.2.6.2. Haagerkonferencen for International Privatret
Haagerkonferencen for International Privatret har besluttet
at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til
regulering af internationalt forældreskab, herunder forældre-
skab etableret på grundlag af surrogataftaler. Arbejdsgrup-
pen skal i foråret 2025 orientere Haagerkonferencen om
dens arbejde.
2.1.2.6.3. Verona-principperne
Organisationen International Social Service (ISS) offentlig-
gjorde i 2021 Verona-principperne (The Verona Principles
for the protection of the rights of the child through surro-
gacy). Principperne er hverken vedtaget eller godkendt af
Danmark eller andre lande, og der er således ikke tale om
bindende forskrifter.
Formålet med principperne er at inspirere og guide arbejdet
med at udarbejde lovgivning m.v. med henblik på at beskyt-
te barnets rettigheder i surrogataftaler i det internationale
samfund, hvor hvert enkelt land har forskellige tilgange til
surrogataftaler.
Verona-principperne indeholder beskrivelse af en række sik-
kerhedsforanstaltninger, der skal sikre barnets bedste i en
surrogataftale, herunder i relation til forældreskab, identi-
tet og statsborgerskab. Principperne adresserer endvidere
spørgsmål om transparens i de økonomiske forhold samt
mellemmandsvirksomhed.
2.1.2.6.4. Det Etiske Råd
Det Etiske Råd har senest i december 2022 forholdt sig til
de etiske udfordringer med surrogataftaler i rapporten Surro-
gatmoderskab i Danmark.
Det fremgår af rapporten, at et samlet etisk råd anså kom-
mercielt surrogatmoderskab for at være etisk problematisk,
og rådet anbefalede derfor, at der ikke lempes på den eksi-
sterende lovgivnings begrænsning af incitamentet til at prak-
tisere kommercielt surrogatmoderskab. Rådet henviste bl.a.
til, at kommercielt surrogatmoderskab rummer en risiko for,
at kvinder bliver presset til at medvirke som surrogatmor af
økonomisk nød, at kommercielt surrogatmoderskab risikerer
at udgøre salg af børn i børnekonventionens forstand, og at
en tilladelse til kommercielt surrogatmoderskab i Danmark
risikerer at fungere som en blåstempling af former for kom-
mercielt surrogatmoderskab, som praktiseres under proble-
matiske forhold i eksempelvis udviklingslande.
Et stort flertal i rådet mente, at der i udgangspunktet ikke
er de samme etiske betænkeligheder ved altruistisk surrogat-
moderskab som ved kommercielt surrogatmoderskab. Det
var således flertallets vurdering, at de beskrevne risici ved
altruistisk surrogatmoderskab er af en størrelsesorden, som
ikke giver anledning til at afvige fra det generelle princip
om, at beslutningshabile voksne, der på et oplyst grundlag
ønsker at indgå en frivillig aftale, i udgangspunktet bør have
lov til det. Flertallet mente derfor overordnet set, at det vil
være etisk forsvarligt at ændre på lovgivningen vedrørende
altruistisk surrogatmoderskab på en række punkter, herunder
lovgivning om sundhedspersonales medvirken.
Et enkelt rådsmedlem mente, at det mest forsvarlige vil
være at holde fast i den nuværende regulering, også når det
gælder altruistisk surrogatmoderskab.
2.1.2.6.5. Ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab
ved kommercielle surrogataftaler
Som følge af Folketingets Ligestillingsudvalgs betænkning
over forslag til folketingsbeslutning nr. B 72 om at anerken-
de medfaderskab i regnbuefamilier (sml. 2021-22) af 18.
maj 2022 blev der i juli 2022 med bred politisk opbakning
nedsat en ekspertgruppe, der skulle opstille mulige modeller
for, hvordan og i hvilket omfang forældreskab ved kommer-
cielle surrogataftaler kan anerkendes med henblik på poli-
tisk stillingtagen.
Ekspertgruppen afrapporterede til regeringen i september
2023 i form af Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse
af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler.
Ekspertgruppen opstillede i rapporten tre modeller for foræl-
dreskab fra barnets fødsel ved udenlandske kommercielle
surrogataftaler. Ekspertgruppen havde som fælles præmis
for de tre modeller forudsat, at der skal være et genetisk
link til mindst én af de tiltænkte forældre. Denne betingelse
opstilles for at sikre, at surrogataftalen er indgået, før sur-
rogatmoren blev gravid, og dermed mindskes risikoen for,
at surrogataftalen udgør handel med børn. Ifølge rapporten
stilles der i udlandet typisk krav om genetisk tilknytning til
mindst én tiltænkt forælder ved surrogataftaler.
Model 1 (”Registreringsmodellen”) bygger på en umiddel-
bar anerkendelse af forældreskab, der er fastlagt i udlan-
det i overensstemmelse med dansk international privatrets
ulovbestemte regler herom. Med modellen vil begge foræl-
dre umiddelbart efter ankomsten til Danmark kunne bede
kommunen om at registrere deres udenlandske forældreskab
i CPR på grundlag af en udenlandsk afgørelse m.v. om
forældreskab på samme måde, som andre udenlandske for-
ældreskaber registreres. Den retsskabende afgørelse om for-
ældreskabet vil dog være den udenlandske afgørelse. Der
stilles ikke krav til surrogatforløbet, herunder heller ikke
den udenlandske regulering af surrogataftalen og -forløbet,
men baserer sig på den afgørelse m.v. om forældreskab,
og sagsoplysningen i forbindelse hermed, der er truffet af
myndighederne i udlandet.
Model 2 (”Børnelovsmodellen”) indfører et nyt instrument
19
i børneloven til på en hurtig og smidig måde at træffe
afgørelse om forældreskab ved udenlandske kommercielle
surrogataftaler, hvis det er bedst for barnet. Modellen tager
afsæt i gældende ret, herunder Danmarks internationale for-
pligtelser, hvorefter der skal være mulighed for at etablere
et retligt forældre-barn-forhold for en retlig fars partner, og
at hensynet til barnets bedste skal være altafgørende. Model-
len omfatter som minimum en vurdering af barnets bedste
ved afgørelsen om forældreskab efter dansk ret. Endvidere
vil der kunne opstilles krav, der understøtter barnets ret til
egen historie. I forhold til i nogen grad at imødegå, at et
barn bliver handlet, rummer modellen et muligt krav om, at
der udfærdiges en notarerklæring efter barnets fødsel, hvor
surrogatmoren bekræfter, at hun fortsat ønsker at overdrage
forældreskabet.
Model 3 (”Godkendelsesmodellen”) opstiller en række ob-
jektive krav, der skal varetage hensynet til de involverede
interesser. Dette kan ifølge modellen ske på et konkret
surrogataftaleniveau eller på et generelt lande-/delstatsni-
veau. De opstillede krav skal være opfyldt for, at der kan
træffes afgørelse om anerkendelse af en tiltænkt forælders
forældreskab, der er fastlagt i udlandet (f.eks. fastlagt ved
udenlandsk afgørelse eller fødselsattest), hvis det er bedst
for barnet. Ud over de to krav, der er fælles for alle mo-
dellerne, er det et obligatorisk krav, at surrogatmoren efter
fødslen har erklæret sig indforstået med at overdrage sit
forældreskab, og at betaling til surrogatmoren ikke må være
betinget af overdragelsen af barnet, dvs. at hun kan fortryde
aftalen om at overdrage forældreskabet til barnet til de til-
tænkte forældre efter fødslen. Der bør derudover bl.a. stilles
krav om, at alle parter har modtaget personlig rådgivning
om processen, og at surrogataftalen sikrer, at utilsigtede og
uforudsigelige følger for surrogatmoren af graviditet og fød-
sel vil kunne dækkes af de tiltænkte forældre efter barnets
fødsel, f.eks. ved en helbredsforsikring. Der vil også kunne
opstilles en række krav til de private aktører, der agerer mel-
lemmænd mellem de tiltænkte forældre og surrogatmoren.
Rapporten indeholder arbejdsgruppens overvejelser om for-
holdet til Danmarks internationale forpligtelser i relation til
forældreskab på grundlag af surrogataftaler. I nærværende
lovforslag er disse forpligtelser beskrevet i punkt 2.3.2.1.
2.1.3. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.1.3.1. Forældreskab ved danske altruistiske surrogatafta-
ler
Fødes et barn på grundlag af en dansk altruistisk surrogataf-
tale, kan en tiltænkt forælder, der ikke er den mand, som sæ-
den kommer fra, i dag kun blive retlig forælder til sin part-
ners barn gennem stedbarnsadoption. En stedbarnsadoption
kan imidlertid ikke gennemføres umiddelbart efter fødslen,
da adoptionen forudsætter en vis sagsbehandling, herunder
vurdering af om adoptionen vil være til barnets bedste. Af
samme grund er det ikke sikkert, at adoptionen vil blive
gennemført, hvorfor barnets, surrogatmorens og de tiltænkte
forældres retsstilling er usikker. Endvidere kan der ikke gen-
nemføres stedbarnsadoption i situationer, hvor en tiltænkt
forælder ønsker at være eneforælder til et barn. Det samme
gør sig gældende i forhold til par bestående af to kvinder,
der har benyttet en surrogatmor for at stifte familien.
Social- og Boligministeriet mener, at rammerne for familie-
dannelse i Danmark bør være så brede som muligt, dog
forudsat at ordningerne er til barnets bedste, og at de er etisk
forsvarlige. Ministeriet mener derfor, at der bør etableres
mulighed for at fastslå en tiltænkt forælders retlige forældre-
skab i forbindelse med barnets fødsel, når barnet er blevet til
på grundlag af en altruistisk dansk surrogataftale. Dette vil
gøre det muligt hurtigere at sikre, at det tiltænkte forældre-
par sammen bliver barnets retlige forældre, end hvis det fæl-
les forældreskab skal gennemføres ved stedbarnsadoption.
Samtidig vil det være muligt at styrke barnets, surrogatmo-
rens og de tiltænkte forældres retsstilling og forudsigelighe-
den for dem i forhold til barnet. Surrogatmoren bør dog
fortsat have ret til at bestemme over egen krop, herunder om
en graviditet skal afbrydes, og hun bør have mulighed for at
træde tilbage fra aftalen.
Henset til de komplekse etiske problemstillinger i relation til
risikoen for, at børn bliver gjort til genstand for handel, og
risikoen for udnyttelse af sårbare kvinder, som er forbundet
med kommercielle surrogataftaler, er det vurderingen, at der
ikke i Danmark bør etableres mulighed for at indgå surroga-
taftaler, hvorved en kvinde bosat i Danmark mod vederlag
påtager sig at føde et barn til de tiltænkte forældre med
henblik på, at de tiltænkte bliver retlige forældre til barnet.
Lovgivningen om forældreskab ved danske surrogataftaler
bør derfor indrettes med henblik på at imødegå risiko for, at
surrogatmoren modtager vederlag for at føde barnet.
2.1.3.1.1. Betingelser for godkendelse af danske altruistiske
surrogataftaler
Af hensyn til retssikkerheden og forudsigeligheden for par-
terne bør en dansk altruistisk surrogataftale, der skal kunne
danne grundlag for fastslåelse af de tiltænkte forældres for-
ældreskab til barnet, godkendes af Familieretshuset inden
graviditeten. Godkendelse af aftalen bør forudsætte, at navn-
lig følgende betingelser er opfyldt:
1) Surrogatmoren bør være fyldt 25 år og bosat i Danmark,
hun bør ikke være under værgemål, og hun bør have født
mindst et barn. Baggrunden for denne betingelse er, at en
surrogatmor bør være myndig og vide, hvad det vil sige at
være gravid og føde et barn, inden hun beslutter at føde et
barn til andre. Baggrunden for betingelsen om, at surrogat-
moren skal være bosat i Danmark, er, at der er behov for
på objektivt grundlag at fastslå, hvornår der er tale om en
dansk altruistisk surrogataftale, der kun godkendes, når en
række betingelser med hensyn til surrogatmorens forhold og
modtagelse af vederlag m.v. er opfyldt, og hvornår der er
tale om en udenlandsk surrogataftale, hvor der stilles færre
betingelser for, at den kan danne grundlag for fastslåelse af
forældreskab, jf. overvejelserne i punkt 2.1.3.2.
20
2) Surrogatmoren bør ikke som led i aftalen modtage veder-
lag, og for at sikre dette bør der være en formodning for, at
surrogatmoren modtager vederlag, medmindre der er en nær
relation mellem surrogatmoren og de tiltænkte forældre. Det
må således antages, at det har formodningen imod sig, at en
kvinde, som ikke er nær ven af eller i familie med det par
eller den person, der ønsker, at hun skal bære og føde et barn
til dem, er villig til at indgå en sådan aftale uden at modtage
anden betaling end dækning af udgifterne ved graviditeten,
dvs. af altruistiske grunde.
3) Der bør være en genetisk forbindelse mellem barnet og
mindst én tiltænkt forælder. Baggrunden for denne betingel-
se er, at hvis surrogatmoren føder et barn til tiltænkte for-
ældre, der ikke har nogen genetisk forbindelse til barnet,
vil der være tale om et adoptionslignende forhold, og de til-
tænkte forældres forældreskab bør derfor etableres gennem
adoption
Der bør ikke stilles krav om, at det tiltænkte forældrepar er
gift eller har indgået registreret partnerskab, eller at de bor
sammen. Samtidig bør etablering af forældreskab på grund-
lag af en dansk altruistisk surrogataftale ikke kun omfatte
par, men også en mand eller kvinde, der ønsker at være
eneforælder.
Hvis en surrogataftale ikke anerkendes, bør der fortsat være
mulighed for at fastslå forældreskab for en retlig fars partner
gennem stedbarnsadoption.
Når forældreskab er fastslået på grundlag af surrogataftalen,
bør surrogatmorens moderskab til barnet ophøre.
2.1.3.1.2. De tiltænkte forældre, herunder etablering af med-
faderskab
Forældreskab for tiltænkte forældre ved surrogataftaler bør
kunne fastslås uafhængigt af deres køn. Tiltænkte forældre
bør således kunne være et par bestående af en kvinde og en
mand, et par bestående af to mænd, et par bestående af to
kvinder, en enlig mand eller en enlig kvinde.
Disse forældre bør betegnes som mor, far, medmor og med-
far til barnet. I forhold til par bestående af to mænd bemær-
kes, at den mand, som sæden kommer fra, og som derfor
er genetisk far til barnet, bør betegnes som barnets far, og
at den anden mand bør betegnes som barnets medfar. Dette
vil indebære, at medfaderskab bør indføres som et nyt retligt
forældreskab i børneloven med samme rettigheder og pligter
som de øvrige forældreskaber.
I forhold til par bestående af to kvinder bemærkes, at den
kvinde, der har leveret ægget, og som derfor er genetisk
mor til barnet, bør anses som barnets mor, og at den anden
kvinde bør anses som barnets medmor.
Det bemærkes, at i relation til bestemmelser om forældre-
skab på grundlag af en godkendt dansk altruistisk surrogat-
aftale bør den mand, som sæden kommer fra, være omfattet
af begrebet tiltænkt forælder, selvom han er genetisk far
til barnet og dermed efter dansk ret anses som far til bar-
net. Dette bør også gælde i situationer, hvor han som enlig
indgår den danske altruistiske surrogataftale med henblik på
at være eneforælder. Det vil ikke ændre en sådan mands
retsstilling, at han i denne sammenhæng betegnes tiltænkt
forælder. Skulle det vise sig, at betingelserne for at etablere
forældreskab på grundlag af den danske altruistiske surro-
gataftale ikke er opfyldt, vil hans faderskab til barnet kunne
fastslås efter dansk international privatret eller de øvrige
regler om faderskab i børneloven.
2.1.3.1.3. Fastslåelse af forældreskab ved en dansk altrui-
stisk surrogataftale
Forældreskab på grundlag af en godkendt dansk altruistisk
surrogataftale bør så vidt muligt fastslås på samme måde
som faderskab og medmoderskab. Forældreskabet bør der-
for kunne registreres i forbindelse med barnets fødsel. Den-
ne registrering vil kræve en mere omfattende sagsbehand-
ling end sagsbehandlingen for personregisterføreren ved re-
gistrering af faderskab og medmoderskab. Det bør derfor
være Familieretshuset, der forestår registeringen. Registerin-
gen bør ske på grundlag af godkendelsen af den danske
altruistiske surrogataftale og erklæringer fra parterne om,
at surrogatmoren hverken har modtaget eller vil modtage
vederlag i anledning af aftalen.
Registreres forældreskabet ikke i forbindelse med registre-
ringen af barnets fødsel, bør det kunne anerkendes, og
anerkendes det ikke, bør der kunne træffes afgørelse om
forældreskabet, herunder hvis parterne bliver uenige om for-
ældreskabet.
2.1.3.1.4. Bortfald af en dansk altruistisk surrogataftale
En godkendt dansk altruistisk surrogataftale bør bortfalde,
hvis surrogatmoren fortryder aftalen, inden forældreskab på
grundlag af aftalen er fastslået. Surrogatmoren bør således
ikke kunne pålægges at udlevere det barn, som hun har født,
til de tiltænkte forældre, hvis hun efter fødslen alligevel
vil beholde barnet. Aftalen bør også bortfalde, hvis surro-
gatmoren ikke inden 6 måneder efter fødslen genbekræfter
sit samtykke. Det bør således inden for en kort frist efter
fødslen afklares, om surrogatmoren ønsker at beholde eller
afgive barnet.
Samtidig bør aftalen som udgangspunkt også bortfalde, hvis
der ikke inden for 2 år fra godkendelsen af aftalen er an-
modet om registrering eller anerkendelse af eller afgørelse
om forældreskab på grundlag af aftalen. Begrundelsen for
bortfald af aftalen i denne situation er, at parterne ikke i
en længere årrække bør være bundet af aftalen, hvis dens
indhold ikke realiseres.
Endelig bør aftalen bortfalde, hvis betingelserne for at god-
kende aftalen ikke var opfyldt.
Af hensyn til at sikre stabilitet om barnet og surrogatmorens
retsstilling bør tiltænkte forældre ikke kunne fortryde afta-
len, medmindre det sker, inden surrogatmoren er blevet gra-
21
vid. Vil de efter fødslen ikke vedstå aftalen, bør der kunne
træffes afgørelse om, at de er forældre til barnet således, at
surrogatmorens forældreskab til barnet i overensstemmelse
med aftalen ophører.
2.1.3.1.5. Ophævelse af en dansk altruistisk surrogataftale
Et forældreskab, der er fastslået på grundlag af en godkendt
dansk altruistisk surrogataftale, bør kunne ophæves, hvis
det efterfølgende viser sig, at betingelserne for at godkende
aftalen ikke var opfyldt, eller at aftalen var bortfaldet, jf.
punkt 2.1.3.5. Ved vurderingen af, om forældreskabet bør
ophæves, bør der navnlig skulle tages hensyn til barnets
bedste.
2.1.3.2. Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler
Hvis et barn er født ved en udenlandsk surrogataftale , kan
den retlige fars partner efter den gældende ordning kun bli-
ve retlig forælder ved stedbarnsadoption, uanset om aftalen
er altruistisk eller kommerciel. En afgørelse om stedbarnsa-
doption kan tidligst træffes 3 måneder efter barnets fødsel,
og afgørelsen kan først træffes, når det er afklaret, at adopti-
onen vil være bedst for barnet. Endvidere vil afgørelsen kun
have virkning fra tidspunktet, hvor afgørelsen træffes, og
ikke tilbage fra barnets fødsel. I perioden frem til afgørelsen
om stedbarnsadoption vil barnet i forhold til den ikke-retlige
forælder befinde sig i et retligt tomrum. Hvis den retlige
far eksempelvis dør inden adoptionen, eller de tiltænkte for-
ældre går fra hinanden, vil der ikke være et retligt bånd
mellem barnet og den ikke-retlige forælder.
Den gældende ordning sikrer således efter Social- og Bolig-
ministeriets opfattelse ikke fuldt ud retsstillingen for børn,
der er født på grundlag af udenlandske surrogataftaler. Rets-
stillingen for disse børn bør derfor forbedres sådan, at bør-
nene ikke skal opleve at leve i et retligt tomrum i forhold
til en ikke-retlig forælder, der reelt fungerer som barnets
forælder, indtil der kan gennemføres en stedbarnsadoption.
På den baggrund finder ministeriet, at der uanset de etiske
og juridiske problemstillinger, der knytter sig til udenland-
ske surrogataftaler, bør indføres mulighed for at etablere
forældreskab fra fødslen til børn født på grundlag af en
udenlandsk surrogataftale. Der bør således tages ansvar for
retsstillingen for de børn, der kommer til Danmark ved
udenlandske surrogataftaler ved at fjerne det tidsrum med
usikkerhed for børnene, der er i forbindelse med stedbarnsa-
doption.
Der bør derudover også tages ansvar for de børn, der kom-
mer til verden ved udenlandske surrogataftaler, som indgås
af kvindelige par samt mandlige eller kvindelige enlige,
hvor barnet efter den gældende ordning ikke vil kunne få
de retlige forældre, som var hensigten med surrogataftalen
og således følger af denne.
Da surrogataftalen vil være indgået og surrogatforløbet fore-
gået i udlandet, vil det ikke fra dansk side være muligt ef-
fektivt at opstille krav til en udenlandsk surrogataftale eller
til varetagelsen af et surrogatforløb i udlandet. Det skyldes,
at danske myndigheder på grund af manglende kompetence
i udlandet ikke vil have mulighed for at påse overholdelse
af eventuelle krav. Derfor vil der ved udenlandske surroga-
taftaler ikke i samme omfang som ved danske altruistiske
surrogataftaler kunne opstilles krav til eksempelvis beskyt-
telse af surrogatmorens interesser.
Danmark har således ikke mulighed for at påvirke surroga-
taftaler, der indgås og gennemføres i udlandet. En dansk
ordning, der muliggør hurtig etablering af forældreskab til
børn født gennem udenlandske surrogataftaler, bør dog tage
ansvar for i videst muligt omfang at sikre, at surrogataftaler-
ne ikke udgør handel med børn eller udnyttelse af sårbare
kvinder. Derfor bør etablering af forældreskab betinges af,
at mindst én tiltænkt forælder i Danmark er genetisk knyttet
til barnet, at der fremlægges dokumentation for, at surrogat-
moren efter barnets fødsel har bekræftet, at hun ønsker at
overdrage forældreskabet og barnet til det tiltænkte foræl-
drepar eller den tiltænkte eneforælder, og at surrogataftalen
fremlægges.
Endvidere bør etablering af forældreskab betinges af, at
der er foretaget en vurdering af barnets bedste, men denne
vurdering bør tage udgangspunkt i en formodning om, at
fastlæggelse af forældreskab i overensstemmelse med surro-
gataftalen vil være bedst for barnet.
For at undgå, at kommercielle surrogataftaler indgås i Dan-
mark, bør der stilles krav om, at surrogatmoren skal været
bosat i udlandet ved indgåelsen af aftalen, hvorfor aftalerne
bør omtales som udenlandske surrogataftaler. Det skyldes,
at der på grund af de etiske og juridiske problemstillinger,
der knytter sig til især kommercielle surrogataftaler, ikke
bør indføres mulighed for at indgå sådanne aftaler i Dan-
mark. Det bemærkes, at udenlandske surrogataftaler bør om-
fatte både kommercielle og altruistiske surrogataftaler.
En ny ordning, der sikrer hurtig etablering af forældreskab
til børn, der fødes på grundlag af udenlandske surrogatafta-
ler, bør gennemføres uden, at dette skal ske ved stedbarnsa-
doption. Det skyldes, at adoption, herunder stedbarnsadopti-
on, rummer en række generelle hensyn og formelle procedu-
rer, som betyder, at stedbarnsadoption ikke er et optimalt
instrument til at etablere forældreskab mellem en tiltænkt
forælder og barnet ved en udenlandsk surrogataftale. Fami-
liedannelse gennem surrogataftaler adskiller sig således fra
traditionelle stedbarnsadoptioner ved, at parret inden etab-
leringen af graviditeten har et ønske om at stifte familie
sammen. I modsætning hertil er formålet med traditionelle
stedbarnsadoptioner karakteriseret ved, at der på et senere
tidspunkt i barnets liv opstår et ønske hos den ene forælder
om sammen med sin partner at danne en familie omkring
barnet.
I stedet bør ordningen etableres sådan, at det er Familierets-
huset, der træffer afgørelse om forældreskabet, og denne
afgørelse bør ligesom andre afgørelser om forældreskab (fa-
derskab og medmoderskab) have virkning fra barnets fødsel.
22
2.1.3.3. Forbud mod formidling af surrogataftaler
Overvejelserne om at etablere forældreskab på grundlag af
surrogataftaler har til formål at sikre de juridiske rammer for
etablering af forældreskab til børn, der fødes på grundlag af
en surrogataftale.
Dette omfatter ikke forbedring af mulighederne for at blive
forælder gennem en surrogataftale.
Forbuddet mod formidling af surrogataftaler bør derfor op-
retholdes, selvom mulighederne for at etablere forældreskab
på grundlag af surrogataftaler forbedres.
Da det med lovforslagets § 1 foreslås, at der i børneloven
skal indsættes bestemmelser om etablering af forældreskab
til børn, der fødes på grundlag af en surrogataftale, bør
bestemmelserne om det gældende forbud mod formidling af
surrogataftaler af lovtekniske grunde flyttes fra adoptionslo-
ven til børneloven.
2.1.3.4. Forbud mod assisteret reproduktion ved surrogataf-
taler
Overvejelserne om at etablere forældreskab på grundlag af
surrogataftaler har til formål at sikre de juridiske rammer for
etablering af forældreskab til børn, der fødes på grundlag af
en surrogataftale. Dette omfatter ikke forbedring af mulighe-
derne for at blive forældre gennem en surrogataftale.
Forbuddet mod assisteret reproduktion ved surrogataftaler
kan derfor opretholdes, selvom de juridiske muligheder for
at etablere forældreskab på grundlag af surrogataftaler for-
bedres.
2.1.4. Den foreslåede ordning
2.1.4.1. Forældreskab ved danske altruistiske surrogatafta-
ler
Det foreslås, at børneloven ændres sådan, at moderskab, fa-
derskab, medmoderskab og medfaderskab (herefter betegnet
forældreskab) vil kunne fastslås på grundlag af en dansk
altruistisk surrogataftale. Dette foreslås gennemført ved, at
der i børneloven indsættes et nyt kapitel 5 b om bl.a. betin-
gelser for godkendelse og bortfald af danske altruistiske sur-
rogataftaler og om fastslåelse af forældreskab på grundlag af
sådanne aftaler. Det foreslås dog, at reglerne om registrering
af forældreskab i forbindelse med fødslen på grundlag af en
surrogataftale placeres i et nyt kapitel 1 b, der er placeret
sammen med de øvrige bestemmelser om registrering af
forældreskab.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 1, i børne-
loven vil der ved en dansk altruistisk surrogataftale skulle
forstås en aftale, hvorved en kvinde (surrogatmor) uden at
modtage vederlag skal føde et barn med henblik på, at et
tiltænkt forældrepar sammen skal være forældre til barnet
i stedet for surrogatmoren, eller at en tiltænkt eneforælder
skal være forælder til barnet i stedet for hende.
Det foreslås med kapitel 1 b i børneloven, at sager om regi-
strering af forældreskab på grundlag af danske altruistiske
surrogataftaler i forbindelse med fødslen vil skulle behand-
les af Familieretshuset. Videre foreslås det med §§ 30 e
og 30 f i børneloven og med ændring af § 6, stk. 2, i Fa-
milieretshusloven, at sager om forældreskab på grundlag af
danske altruistiske surrogataftaler, hvor forældreskabet ikke
er blevet registeret i forbindelse med fødslen, vil skulle be-
handles og afgøres på samme måde som sager om faderskab
og medmoderskab, dog således at afgørelsen altid vil skulle
træffes af Familieretshuset med mulighed indbringelse af
afgørelsen for familieretten til prøvelse.
For en nærmere beskrivelse af kapitel 1 b og §§ 1 b, 30 a,
30 e og 30 f i henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 10,
og bemærkningerne dertil, og for en nærmere beskrivelse af
ændringen af § 6, stk. 2, i Familieretshusloven henvises til
lovforslagets § 4, nr. 2, og bemærkningerne dertil.
2.1.4.1.1. Indgåelse og bortfald af danske altruistiske surro-
gataftaler
Det foreslås, at der som § 30 b i børneloven indsættes en
bestemmelse om betingelser for godkendelse af danske al-
truistiske surrogataftaler:
- Surrogatmoren skal ved indgåelsen af aftalen være fyldt 25
år og bosat i Danmark, og hun skal have født mindst et barn.
- Surrogatmoren må ikke modtage vederlag som led i afta-
len. Der vil være en formodning for, at surrogatmoren mod-
tager vederlag, medmindre der er en nær relation mellem
surrogatmoren og de tiltænkte forældre. Aftalen skal derfor
indeholde oplysninger om relationen mellem surrogatmoren
og de tiltænkte forældre.
- Der skal være en genetisk forbindelse mellem barnet og
mindst en tiltænkt forælder.
- De tiltænkte forældre skal være fyldt 18 år ved indgåel-
sen af aftalen, og de må ikke have udnyttet surrogatmorens
eventuelle vanskelige situation.
En surrogataftale kan ikke danne grundlag for etablering af
forældreskab, hvis Familieretshuset har godkendt den, inden
graviditeten blev etableret.
Familieretshusets afslag på godkendelse af aftalen vil kunne
indbringes for familieretten til prøvelse.
Det foreslås med § 30 d i børneloven, at en godkendt dansk
altruistisk surrogataftale navnlig bortfalder i følgende situa-
tioner:
1) Surrogatmoren fortryder aftalen.
2) Surrogatmoren har ikke inden 6 måneder efter fødslen
genbekræftet aftalen i forbindelse med registrering eller an-
erkendelse af eller afgørelse om forældreskab på grundlag af
aftalen.
23
3) Der er ikke inden for 2 år fra godkendelsen af aftalen
anmodet om fastslåelse af forældreskab på grundlag af en
aftale. Familieretshuset forlænger fristen med 1 år, hvis sur-
rogatmoren er blevet gravid, og alle parter inden udløbet af
fristen anmoder herom.
4) Faderskab eller medmoderskab til barnet er registreret
efter §§ 2 eller 3 b i børneloven.
5) En tiltænkt forælder fortryder aftalen og meddeler dette
til surrogatmoren, den eventuelle anden tiltænkte forælder
og Familieretshuset. En tiltænkt forælders adgang til at for-
tryde aftalen ophører, når surrogatmoren er blevet gravid. En
tiltænkt forælder vil således kun ensidigt kunne fortryde
aftalen, inden surrogatmoren er blevet gravid.
6) Betingelserne for at godkende aftalen efter § 30 b var
ikke opfyldt.
Ved bortfald af en surrogataftale vil surrogatmoren efter §
30 i børneloven blive anset som mor til barnet, og faderskab
eller medmoderskab til barnet vil skulle fastslås efter de
almindelige regler herom.
For en nærmere beskrivelse af §§ 30 b og 30 d i børneloven
henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne
dertil.
2.1.4.1.2. De tiltænkte forældre, herunder etablering af med-
faderskab
Det foreslås, at der som § 30 c i børneloven indsættes en
bestemmelse, hvorefter de tiltænkte forældres moderskab,
faderskab, medmoderskab og medfaderskab til barnet som
følge af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale vil blive
fastlagt således:
1) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et par bestå-
ende af en kvinde og en mand, vil sidstnævnte kvinde og
manden blive anset som henholdsvis barnets mor og far.
2) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et par be-
stående af 2 mænd, vil den mand, der har leveret sæden,
og som dermed er genetisk far til barnet, blive anset som
barnets far og den anden mand som barnets medfar. Med
denne bestemmelse vil medfaderskab blive indført som ret-
ligt forældreskab i børneloven med samme rettigheder og
pligter som de øvrige forældreskaber.
3) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et par bestå-
ende af 2 kvinder, vil den kvinde, der har leveret ægget,
og som dermed er genetisk mor til barnet, blive anset som
barnets mor og den anden kvinde som barnets medmor.
4) Er aftalen indgået mellem surrogatmoren og en mand,
vil manden blive anset som barnets far, hvis han har leveret
sæden.
5) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og en kvinde,
vil sidstnævnte kvinde blive anset som barnets mor, hvis hun
har leveret ægget.
I forhold til enlige mænd bemærkes, at kravet om genetisk
tilknytning vil betyde, at barnet skal være blevet til med
sæd leveret af den pågældende mand, som dermed efter bør-
neloven anses som far til barnet. I forhold til enlige kvinder
bemærkes, at kravet om genetisk tilknytning vil betyde, at
den kvinde, der har leveret ægget, anses som barnets mor. I
disse situationer, hvor en enlig mand eller kvinde bliver for-
ælder til barnet, vil retsvirkningen af surrogataftalen være,
at surrogatmoren ikke anses som mor til barnet, og at den
enlige mand eller kvinde dermed er barnets eneste forælder.
For en nærmere beskrivelse af § 30 c henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne dertil. For så vidt
angår surrogatmorens moderskab henvises til den foreslåede
ændring af § 30 i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og
bemærkningerne dertil.
2.1.4.1.3. Fastslåelse af forældreskab på grundlag af en
dansk altruistisk surrogataftale
Det foreslås, at der som § 3 d, stk. 1, i børneloven indsættes
en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at fødes et barn af en
surrogatmor som led i en dansk altruistisk surrogataftale
(dvs. en surrogatmor), der er godkendt efter den foreslåede
bestemmelse i lovens § 30 b, vil Familieretshuset i forbin-
delse med fødslen registrere den eller dem, der efter den
foreslåede bestemmelse i lovens § 30 c anses som mor, far,
medmor eller medfar som forældre eller forælder til barnet
til barnet. Ved en surrogatmor forstås en kvinde, der efter
aftale føder et barn, som et par eller en enkelt person skal
være forældre eller forælder til i stedet for surrogatmoren.
Med § 3 d, stk. 2, foreslås det endvidere, at registrering vil
være betinget af, at følgende fremlægges:
- Erklæring fra surrogatmoren, om, at hun genbekræfter sur-
rogataftalen, og at hun i anledning af aftalen hverken har
modtaget eller vil modtage vederlag, herunder erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste. Surrogatmorens eventuelle ægtefælle
eller registrerede partner skal tiltræde erklæringen.
- Anmodning fra de tiltænkte forældre om at blive registre-
ret som forældre til barnet i overensstemmelse med aftalen,
og erklæring fra dem om, at der i anledning af aftalen hver-
ken er eller vil blive ydet vederlag til surrogatmoren.
- Erklæring fra surrogatmorens eventuelle ægtefælle, regi-
strerede partner eller samlever om, at ægtefællen, den re-
gistrerede partner eller samleveren i anledning af aftalen
hverken har modtaget eller vil modtage vederlag, herunder
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Videre foreslås det med stk. 3, at forældreskab på baggrund
af aftalen kan registreres, hvis barnet er dødfødt eller dør,
før registreringen af barnets fødsel finder sted.
Forslaget vil betyde, at Familieretshuset i forbindelse med
barnets fødsel vil kunne registrere forældreskab på grundlag
af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale, og at sur-
rogatmorens forældreskab til barnet samtidig vil ophøre. I
24
forbindelse med registreringen vil parterne skulle afgive er-
klæringer om, at surrogatmoren ikke modtager vederlag i
strid med aftalen.
Registreres forældreskabet ikke i forbindelse med barnets
fødsel, vil Familieretshuset skulle rejse sag om forældreska-
bet til barnet.
Under Familieretshusets behandling af en sag om forældre-
skab vil de tiltænkte forældre kunne anerkende forældreska-
bet til barnet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30 e i
børneloven. Anerkendelsen vil skulle ske på grundlag af de
samme dokumenter som ved registrering af forældreskab, jf.
ovenfor.
Anerkendes forældreskabet ikke, vil Familieretshuset kunne
træffe afgørelse herom. Der vil efter de foreslåede bestem-
melser i § 30 f, stk. 1-3, i børneloven kunne træffes afgørel-
se om, at en kvinde er mor eller medmor og en mand er
far eller medfar, hvis betingelserne herfor efter de foreslåede
bestemmelser i lovens § 30 b, jf. § 30 c, er opfyldt.
Det foreslås med den foreslåede bestemmelse i lovens §
30 f, stk. 4, at der ikke vil kunne træffes afgørelse om
forældreskabet, hvis surrogatmoren har modtaget vederlag
som led i aftalen, aftalen er bortfaldet efter den foreslåede
bestemmelse i § 30 d i børneloven, jf. punkt 2.1.4.1.4, eller
der ikke er en genetisk forbindelse mellem barnet og mindst
en tiltænkt forælder.
Det bemærkes, at fastslåelse af forældreskab på grundlag
en dansk surrogataftale ved registrering, anerkendelse eller
afgørelse kun vil blive anerkendt i andre lande, hvis dette er
i overensstemmelse med landets international privatretlige
regler.
Endelig foreslås det med bestemmelsen i § 30 g i børne-
loven, at forældreskab, der er fastlagt på grundlag af en
dansk altruistisk surrogataftale, vil skulle kunne ophæves
med virkning for fremtiden, hvis det efterfølgende viser sig,
at betingelserne for at godkende aftalen ikke var opfyldt,
at aftalen var bortfaldet, eller at der blev begået fejl ved
fastslåelsen af forældreskabet. Ved vurderingen af, om et
forældreskab skal ophæves, vil der navnlig skulle tages hen-
syn til barnets bedste.
Ophæves forældreskab, der er fastslået på grundlag af en
godkendt surrogataftale, vil surrogatmoren efter § 30 i bør-
neloven blive anset som mor til barnet, og faderskab eller
medmoderskab til barnet vil skulle fastslås efter børnelovens
almindelige regler i kapitel 2 og 3 om fastlæggelse af foræl-
dreskab.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 1 og 10, og bemærkningerne dertil.
2.1.4.2. Forældreskab på grundlag af udenlandske kommer-
cielle surrogataftaler
Det foreslås, at børneloven ændres sådan, at Familieretshu-
set træffer afgørelse om moderskab, faderskab, medmoder-
skab og medfaderskab (forældreskab) til børn, der er født
på grundlag af en udenlandsk surrogataftale. Dette foreslås
gennemført ved, at der i børneloven indsættes et nyt kapitel
5 c (§§ 30 h og 30 i) om forældreskab ved udenlandske
surrogataftaler.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 30 h, stk. 1, i børnelo-
ven forstås der ved en udenlandsk surrogataftale en aftale,
hvorved en surrogatmor, der ved indgåelsen af surrogatafta-
len har og de seneste 6 måneder har haft bopæl i udlandet,
skal føde et barn med henblik på, at et tiltænkt forældrepar
sammen skal være forældre til barnet i stedet for surrogat-
moren, eller at en tiltænkt eneforælder skal være forælder til
barnet i stedet for surrogatmoren. En sådan aftale skal være
indgået, inden graviditeten etableres.
Kravet om, at surrogatmoren vil skulle være bosat i udlan-
det, vil betyde, at der ikke vil kunne etableres forældreskab
på grundlag af en kommerciel surrogataftale, hvis surrogat-
moren ved indgåelsen af aftalen er bosat i Danmark, eller
hvis hun i de seneste 6 måneder forud for aftaleindgåelsen
havde haft bopæl i Danmark. Har surrogatmoren bopæl i
Danmark, vil forældreskab kun kunne etableres på grundlag
af en altruistisk dansk surrogataftale som beskrevet i punk
2.1.4.1. Det bemærkes, at udenlandske surrogataftaler vil
omfatte både kommercielle og altruistiske surrogataftaler,
der er indgået i udlandet.
Videre foreslås ved § 30 i, stk. 1, i børneloven, at Familier-
etshuset træffer afgørelse om forældreskab på grundlag af en
udenlandsk surrogataftale, jf. § 30 h, når følgende fremlæg-
ges:
1) Dokumentation for, at der er en genetisk forbindelse mel-
lem barnet og mindst en tiltænkt forælder.
2) Notarerklæring eller lignende udstedt i barnets fødeland,
hvorved surrogatmoren efter barnets fødsel har bekræftet,
at hun ønsker at overdrage forældreskabet og barnet til det
tiltænkte forældrepar eller den tiltænkte eneforælder.
3) Surrogataftalen.
4) Fødselsattest eller lignende for barnet.
Det foreslås videre i bestemmelsens stk. 2, at ved afgørelse
efter stk. 1 skal Familieretshuset foretage en vurdering af
barnets bedste baseret på en formodning om, at fastlæggelse
af forældreskab i overensstemmelse med surrogataftalen vil
være bedst for barnet.
Forslaget vil betyde, at der i alle sager om etablering af for-
ældreskab ved udenlandske surrogataftaler vil skulle foreta-
ges en vurdering af barnets bedste. Vurderingen af barnets
bedste vil dog skulle baseres på en formodning om, at fast-
læggelse af forældreskab i overensstemmelse med surroga-
taftalen vil være bedst for barnet.
Endvidere foreslås det i bestemmelsens stk. 3, at moderskab,
25
faderskab, medmoderskab og medfaderskab som følge af en
afgørelse om forældreskab på grundlag af en udenlandsk
surrogataftale fastlægges efter den foreslåede bestemmelse i
§ 30 c i børneloven, jf. punkt 2.1.4.1.2.
De foreslåede bestemmelser vil betyde, at børn, der fødes
i udlandet på grundlag af surrogataftaler, vil få ret til at
få etableret retligt forældreskab til de tiltænkte forældre i
overensstemmelse med den udenlandske surrogataftale med
få dokumentationskrav, uden at det vil kræve gennemførelse
af en stedbarnsadoption. Ordningen vil både omfatte par
bestående af en kvinde og en mand, mandlige og kvindelige
par samt enlige mænd og kvinder, der indgår udenlandske
surrogataftaler. Samtidig vil de foreslåede bestemmelser be-
tyde, at surrogatmoren, der har båret og født barnet, ikke vil
blive anset som barnets mor.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
Opstår der undtagelsesvist en situation, hvor betingelserne
for at træffe afgørelse om forældreskab efter ovenstående
bestemmelser, f.eks. fordi der ikke fremlægges den fornødne
dokumentation, vil faderskabet for den mand, der er gene-
tisk far til barnet, kunne søges etableret gennem anerken-
delse af faderskab fastslået i udlandet, jf. punkt 2.1.2.3.6,
eller gennem anerkendelse af eller afgørelse om faderskab
efter børneloven, jf. punkt 2.1.2.3.2 og 2.1.3.3. I så fald vil
faderskabet have materiel virkning fra fødslen.
Det bemærkes, at fastslåelse af forældreskab på grundlag
en udenlandsk surrogataftale efter den foreslåede ordning
kun vil blive anerkendt i andre lande, hvis dette er i overens-
stemmelse med landets international privatretlige regler.
2.1.4.3. Forbud mod formidling af surrogataftaler
Det foreslås, at bestemmelsen om forbud mod formidling
af surrogataftaler i § 33 i adoptionsloven med tilhørende
straffebestemmelse i lovens § 34 flyttes til børneloven.
Det foreslås således, at der som § 30 j i børneloven indsæt-
tes en bestemmelse, hvorefter der ikke må ydes eller modta-
ges hjælp med henblik på at etablere forbindelse mellem en
kvinde og en eller flere personer med henblik på, at denne
eller disse personer skal være forælder eller forældre til et
barn, som kvinden skal føde. Annoncering må ikke foreta-
ges med henblik på at etablere en forbindelse som nævnt i 1.
pkt.
Videre foreslås det, at der som § 35, stk. 1, i børneloven
indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der overtræder §
30 j. Samtidig foreslås det, at der i § 35 som stk. 3 indsættes
en bestemmelse, hvorefter der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter stk. 1 efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel for overtrædelse af § 30 j.
Forslagene vil samlet medføre, at den nuværende bestem-
melse om forbud mod formidling af surrogataftaler i § 33 i
adoptionsloven og straffebestemmelsen i § 34, stk. 1, nr. 2, i
adoptionsloven for overtrædelse af forbuddet uden indholds-
mæssige ændringer flyttes til og videreføres i børneloven
uden indholdsmæssige ændringer.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 10, 13 og 17, og § 2, nr. 11-13 og bemærk-
ningerne dertil.
2.2. Lovændringer som følge af etablering af mulighed for
fastslåelse af forældreskab ved surrogataftaler
Forslagene i punkt 2.1.4 om at etablere mulighed for fast-
slåelse af forældreskab ved surrogataftaler, herunder ind-
førelse af medfaderskab som retligt begreb, medfører be-
hov for at ændre anden lovgivning, der vedrører forældre-
skab. Det bemærkes dog, at retsvirkningerne af forældre-
skab i lovgivningen typisk er knyttet til forældre uden an-
givelse af, om den pågældende er barnets mor, far eller
medmor, og at der derfor i relation til sådanne bestemmelser
ikke vil være behov for ændringer, idet forældrebegrebet
også vil omfatte medfaderskab.
2.2.1. Forældremyndighed
2.2.1.1. Gældende ret
Efter § 6 i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1768 af 30. november 2020, har forældre, der er gift med
hinanden ved barnets fødsel, som udgangspunkt fælles for-
ældremyndighed. Efter lovens § 7 er det udgangspunktet, at
moren har forældremyndigheden alene, når hun ikke er gift
med barnets far eller medmor.
Det følger af lovens § 7 a, stk. 1-3, at forældre, der sammen
har adopteret et barn, har fælles forældremyndighed, at en
forælder, der har adopteret et barn alene, har forældremyn-
digheden alene, og at forældre har fælles forældremyndig-
hed, når den ene har adopteret den andens barn (stedbarnsa-
doption).
Forældremyndighed efter lovens §§ 6-7 a følger direkte
af loven. I disse situationer etableres forældremyndighe-
den derfor automatisk, når forældreskabet er etableret efter
dansk ret. Det kræver således ikke en myndighedsbeslutning
at etablere forældremyndigheden.
2.2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Når forældreskab etableres på grundlag af en surrogataftale,
bør tiltænkte forældrepar få fælles forældremyndighed. På
den måde vil disse par blive stillet på samme måde som
andre par, der får et barn sammen. Dette bør omfatte situati-
oner, hvor det tiltænkte forældrepar består af en kvinde og
en mand, to kvinder eller to mænd.
Tilsvarende bør en tiltænkt eneforælder få forældremyndig-
heden alene. På den måde vil en tiltænkt eneforælder blive
stillet på samme måde som en ugift mor.
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
26
Det foreslås, at der som § 7 b i forældreansvarsloven indsæt-
tes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at ved registrering
og anerkendelse af og afgørelse om moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab efter børnelovens kapitel 1
b, 5 b og 5 c får forældrene fælles forældremyndighed. Har
barnet kun en forælder, får denne forældremyndigheden ale-
ne.
Med hensyn til etablering af forældreskab ved surrogatafta-
ler efter kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børneloven henvises til
punkt 2.1.
Forslaget vil betyde, at ved fastslåelse af forældreskab ved
surrogataftaler vil tiltænkte forældre få forældremyndighed
over barnet, herunder fælles forældremyndighed hvis det er
tale om et tiltænkt forældrepar.
For en nærmere beskrivelse af dette forslag henvises til
lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne dertil.
2.2.2. Ret til barsel og orlov
2.2.2.1. Forældre, der får fastslået forældreskab på grund-
lag af en surrogataftale
2.2.2.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1069 af 25. september 2024, er det alene barnets foræl-
dre, der har en selvstændig ret til fravær og barselsdagpen-
ge. Fastlæggelsen af, hvem der anses som forældre efter
barselsloven, tager udgangspunkt i børnelovens regler om
moderskab, faderskab og medmoderskab samt adoptionslo-
vens regler om adoptanter. Det er på den baggrund fastsat i
barselslovens § 23 a, stk. 1, at ved forælder i loven forstås
en mor, far, medmor eller adoptant.
Der findes i barselsloven ikke regler om tiltænkte forældres
ret til fravær med barselsdagpenge. Tiltænkte forældre, der
har indgået en surrogataftale med en surrogatmor om at føde
deres barn, har ikke en selvstændig ret til fravær med bar-
selsdagpenge, medmindre en af de tiltænkte forældre anses
for retlig forælder efter gældende regler i børneloven eller
efter dansk international privatret, jf. punkt 2.1.2.
Det er f.eks. tilfældet for en mand, der er genetisk far til
barnet, og som efter børneloven anses for retlig forælder til
barnet. Efter barselsloven anses han for far og har ret til
fravær med barselsdagpenge efter reglerne for fædre. En
kvinde, der har leveret æg til et barn, som fødes af en
surrogatmor, anses derimod ikke for mor til barnet, da det
efter børnelovens § 30 er den kvinde, der føder barnet, der
anses for mor til barnet, dvs. det er surrogatmoren, der efter
gældende regler anses for mor til barnet, jf. punkt 2.1.2.1.
Den retlige fars eventuelle partner, der er tiltænkt som for-
ælder til barnet (som enten mor eller medfar), har ikke en
selvstændig ret efter barselsloven, da den pågældende ikke
anses for forælder til barnet efter børneloven m.v. Den retli-
ge fars partner, der er tiltænkt som forælder til barnet, har
efter gældende regler i barselsloven alene mulighed for at
få overdraget fravær med barselsdagpenge fra den retlige
forælder, hvis den pågældende anses som social forælder
efter barselsloven.
En social forælder er defineret i barselslovens § 23 a, stk.
3. Det fremgår af bestemmelsen, at ved social forælder i
barselsloven forstås: 1) en forælders ægtefælle eller samle-
ver, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet,
og som ikke er barnets forælder, 2) en kendt donor, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke
er barnets forælder, 3) en kendt donors ægtefælle eller sam-
lever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet,
og som ikke er barnets forælder.
Hvis betingelserne for at blive anset for social forælder er
opfyldt, kan den retlige forælder overdrage ret til fravær
med barselsdagpenge til bl.a. sin ægtefælle eller samlever,
som er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet efter
barselslovens § 23 b.
For et par, der har indgået en surrogataftale med en surrogat-
mor om, at hun skal føde et barn til dem, betyder reglerne,
at den mand, der er retlig forælder, har ret til fravær med
barselsdagpenge efter reglerne for fædre. Den retlige far har
ret til to ugers fravær med barselsdagpenge efter § 7, stk. 3,
jf. § 20, som skal holdes i de første 10 uger efter barnets
fødsel, og herefter har han ret til fravær i 32 uger efter § 9.
Retten til barselsdagpenge for fravær efter § 9 for den retlige
far følger enten reglerne for forældre, der ikke bor sammen
på fødselstidspunktet, jf. § 21 b, stk. 1, eller reglerne for
soloforældre, jf. § 21 c, stk. 1.
Er der indgået en surrogataftale med en indenlandsk surro-
gatmor følger farens ret til barselsdagpenge af § 21 b, stk.
1, da det må forudsættes, at surrogatmoren ikke bor sammen
med barnet. Faren har herefter ved fravær efter § 9 ret til
barselsdagpenge i 22 uger efter § 21, stk. 1, og i yderligere
13 uger efter § 21 b, stk. 1, 1. pkt., indtil 1 år efter barnets
fødsel eller modtagelse. Har faren eneforældremyndigheden
over barnet, har han derudover ret til yderligere 9 ugers
barselsdagpenge, jf. § 21 b, stk. 1, 2. pkt., dvs. faren kan
have ret til i alt 44 ugers barselsdagpenge ved fravær efter
§ 9 samt 2 ugers fravær med barselsdagpenge efter § 7,
stk. 3, jf. § 20, hvilket giver faren ret til i alt 46 ugers
barselsdagpenge.
Er der indgået en surrogataftale med en surrogatmor med
bopæl i udlandet, hvor mandens udenlandske faderskab til
barnet anerkendes efter dansk ret, jf. punkt 2.1.2.3.6, og
moren efter reglerne i fødselslandet ikke anses som forælder
til barnet, følger farens ret til barselsdagpenge ved fravær
efter § 9 reglerne for soloforældre, som giver faren ret til
barselsdagpenge i 22 uger efter § 21, stk. 1, og i yderligere
22 uger efter § 21 c, stk. 1. Herudover har faren ret til 2
ugers fravær med barselsdagpenge efter § 7, stk. 3, jf. § 20,
hvilket giver faren ret til i alt 46 ugers barselsdagpenge.
En retlig far kan efter gældende regler helt eller delvis
27
overdrage sin ret til fravær efter § 9 med barselsdagpenge
efter § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, og § 21 c, stk. 1, til en
social forælder, herunder til sin ægtefælle eller samlever,
hvis pågældende opfylder betingelserne for at være social
forælder i § 23 a, stk. 3. Der kan dog ikke ske overdragelse
af 9 ugers barselsdagpenge, som er øremærkede, hvis faren
er lønmodtager. Disse regler fremgår af § 23 b, stk. 3.
Der kan ske overdragelse af fravær med barselsdagpenge til
en social forælder, selvom faren ikke selv opfylder beskæfti-
gelseskravet i barselslovens §§ 27 eller 28, jf. § 23 b, stk. 3,
2. pkt.
Den retlige forælder kan på den måde dele sin ret til fravær
med barselsdagpenge med sin ægtefælle eller samlever, der
er tiltænkt som forælder til barnet, og som ikke har en selv-
stændig ret til fravær med barselsdagpenge efter gældende
regler.
Reglerne indebærer, at den retlige far kan overdrage op til
44 ugers barselsdagpenge til en social forælder, dog med
undtagelse af de 9 uger, som er øremærkede, hvis faren er
lønmodtager, jf. § 23 b, stk. 3.
En surrogatmor, der er socialt sikret i Danmark, og som efter
gældende regler anses for mor til barnet, har ret til fravær
med barselsdagpenge før fødslen efter reglerne i § 6, jf. §
20, dvs. hun har ret til 4 ugers fravær før forventet fødsel
(med mulighed for yderligere fravær med barselsdagpenge i
tilfælde af graviditetsbetinget sygefravær). Efter fødslen har
surrogatmoren ret til fravær og barselsdagpenge i 10 uger
efter § 7, stk. 1, jf. § 20.
Efter den 10. uge efter barnets fødsel har en surrogatmor,
der er socialt sikret i Danmark, og barnet bor hos faren, ret
til barselsdagpenge i 9 uger ved fravær efter § 9, indtil 1 år
efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. § 21 b, stk. 2. Da
det er et krav for at have ret til barselsdagpenge, at forælde-
ren er sammen med barnet, vil en surrogatmor efter den 10.
uge efter barnets fødsel formentlig ikke kunne udnytte retten
til fravær med barselsdagpenge, idet barnet må forventes at
være hos den/de tiltænkte forældre.
For ret til fravær efter § 9 med barselsdagpenge efter § 21
b, stk. 2, er det en betingelse, at moren er sammen med
barnet. Samme krav stilles ikke for retten til fravær efter §
7, stk. 1, i de første 10 uger efter barnets fødsel med ret
til barselsdagpenge efter § 20 da en kvinde, der har født et
barn, efter Rådets direktiv 92/85/ØEF af 19. oktober 1992
om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikker-
heden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som
er gravide, som lige har født, eller som ammer, skal sikres
ret til restitution i forbindelse med fødslen, uanset om hun er
sammen med barnet eller ej.
Det betyder, at en surrogatmor altid har ret til 10 ugers
fravær med barselsdagpenge efter barnets fødsel, uanset om
barnet er overgivet til de tiltænkte forældre, og surrogatmo-
ren således ikke er sammen med barnet.
Når en surrogatmor har bopæl i udlandet, vil hun som ud-
gangspunkt ikke være socialt sikret i Danmark, og hun vil
derfor ikke være berettiget til barselsdagpenge.
2.2.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Ved den foreslåede ændring af børneloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1 og 10, indføres regler om retligt forældreskab både
ved danske altruistiske surrogataftaler og ved udenlandske
surrogataftaler, hvorefter et par (det tiltænkte forældrepar)
kan fastslås som forældre til barnet i stedet for surrogatmo-
ren. Tilsvarende kan en mand eller kvinde (den tiltænkte
eneforælder) fastslås som forælder til barnet i stedet for
surrogatmoren.
Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets opfattel-
se, at tiltænkte forældre, der får fastslået deres forældreskab
efter børneloven på grundlag af en surrogataftale, skal sikres
en selvstændig ret til fravær og barselsdagpenge i samme
omfang som andre retlige forældre efter barselsloven såle-
des, at tiltænkte forældre, der får barn ved hjælp af en surro-
gatmor, bliver stillet som andre retlige forældre i forhold til
retten til fravær og barselsdagpenge. Det gælder både for
forældre, der får fastslået deres forældreskab på grundlag af
en dansk altruistisk surrogataftale og for forældre, der får
fastslået deres forældreskab på grundlag af en udenlandsk
surrogataftale, og det skal gælde både for tiltænkte forældre-
par og for tiltænkte eneforældre.
Der henvises til, at det desuden fremgår af aftalen om børns
ret til deres forældre ved surrogataftaler, jf. punkt 2.1, at
der vil være behov for tilpasninger i barselsloven, så de
retlige forældre sikres en selvstændig ret til orlov og barsels-
dagpenge.
2.2.2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i barselsloven indføres ret til fravær og
barselsdagpenge til forældre, der får fastslået deres forældre-
skab efter børneloven på grundlag af en surrogataftale. Det
gælder både for forældre, der får fastslået deres forældre-
skab på grundlag af en dansk altruistisk surrogataftale og for
forældre, der får fastslået deres forældreskab på grundlag af
en udenlandsk surrogataftale.
Det foreslås, at retten til fravær og barselsdagpenge opnås
fra barnets fødsel, uanset om forældreskabet først bliver
fastslået senere. Dvs., at retten til fravær og barselsdagpenge
gælder med virkning fra tidspunktet for barnets fødsel.
Det foreslås endvidere, at tiltænkte forældre, der bliver ret-
lige forældre på grundlag af en surrogataftale efter børnelo-
ven, får ret til fravær og barselsdagpenge i samme omfang
som andre forældre. Det foreslås, at ret til fravær og barsels-
dagpenge til forældrene skal tildeles på grundlag af foræl-
dreskabet fastslået efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5
c, men børnelovens begreber for forælderen som mor, far,
medmor eller medfar, jf. § 1, nr. 10, i forslaget til § 30 c i
børneloven, anvendes ikke i barselsloven for forældre, der
opnår forældreskab på denne måde, da retten til fravær og
28
barselsdagpenge vil være den samme for hver af de tiltænkte
forældre, uanset om der er tale om en mor, far, medmor eller
medfar.
Tildelingen af fravær og barselsdagpenge foreslås at ske på
samme måde som for adoptanter, hvor ingen af forældrene
er den fødende kvinde, og hvor der i fordelingen af retten
mellem forældrene ikke er et hensyn at tage til den fødende
kvinde, som i barselsloven sikres ret til en restitutionsperio-
de i forbindelse med fødslen.
Tildelingen foreslås at skulle ske på baggrund af forælde-
rens familiemæssige status på tidspunktet for barnets fødsel
med udgangspunkt i, at forældre, der bor sammen, hver får
samme ret til fravær og ret til barselsdagpenge i 24 uger
efter barnets fødsel, hvilket svarer til den måde, som tilde-
lingen sker for andre forældre i dag.
Ligesom for adoptanter foreslås det, at forældre, der får
fastslået forældreskab efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller
5 c på grundlag af en surrogataftale, i de første 10 uger efter
barnets fødsel, hver får ret til 6 ugers fravær, jf. den foreslå-
ede § 8 a, stk. 1, hvor der vil være ret til barselsdagpenge
efter den forslåede ændring til § 20, hvis betingelserne er
opfyldt, herunder beskæftigelseskravet i barselslovens §§ 27
eller 28. Begge forældre får ret til at overdrage op til 4 uger
af fraværsretten til den anden forælder.
Det betyder, at hvis den ene forælder ikke ønsker at gøre
brug af fraværsretten, vil forælderen kunne vælge at over-
drage op til 4 ugers ret til fravær til den anden forælder,
som herved vil kunne holde op til 10 ugers fravær. De
sidste 2 ugers fravær kan forælderen ikke overdrage til den
anden forælder, og de 2 uger vil falde bort, hvis forælderen
ikke afholder disse uger i 10-ugers perioden efter barnets
fødsel. Hvis der kun er én tiltænkt forælder (soloforælder),
vil forælderen få ret til 6 ugers fravær, som skal afholdes i
de første 10 uger efter barnets fødsel.
Efter den 10. uge efter barnets fødsel vil forældrene hver få
ret til fravær efter § 9 i 32 uger, som kan forlænges efter §
10 i op til 40 uger, og for lønmodtagere og selvstændige i op
til 46 uger. Soloforælderen kan påbegynde fravær efter § 9
inden for de første 10 uger efter fødslen, jf. den foreslåede §
8 a, stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås, at begge forældre – ligesom adoptanter – hver
får ret til barselsdagpenge i 18 uger indtil 1 år efter barnets
fødsel ved fravær efter §§ 9 og 10, jf. den foreslåede æn-
dring af § 21, stk. 1, 2. pkt.
Bor forældrene ikke sammen på tidspunktet for barnets fød-
sel, eller er der tale om, at der kun er èn tiltænkt forælder
(soloforælder), tildeles barselsdagpenge tillige efter gælden-
de regler i § 21 b (for forældre, der ikke bor sammen) eller
efter § 21 c (for soloforældre).
Det betyder, at hvis forældrene ikke bor sammen på tids-
punktet for barnets fødsel eller modtagelse, vil den forælder,
der har barnet boende, ud over retten til barselsdagpenge
efter § 21, stk. 1, få ret til barselsdagpenge i yderligere 13
uger ved fravær efter §§ 9 og 10 indtil 1 år efter barnets fød-
sel. Hvis forælderen har eneforældremyndighed over barnet,
vil forælderen derudover få ret til yderligere 9 ugers barsels-
dagpenge, jf. § 21 b, stk. 1, hvilket betyder, at bopælsforæl-
deren kan få i alt 46 ugers barselsdagpenge efter barnets
fødsel.
Den forælder, som barnet ikke bor hos, vil få ret til 9 ugers
barselsdagpenge efter barselslovens § 21 b, stk. 2.
Hvis et barn kun har én forælder på tidspunktet for barnets
fødsel (soloforælder), vil forælderen blive omfattet af § 21
c, som udover ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, giver
ret til barselsdagpenge i yderligere 22 uger ved fravær efter
barselslovens § 9.
For forældre, der får mere end ét barn ved fødslen, tildeles
yderligere 13 ugers fravær med barselsdagpenge til hver for-
ælder efter § 14 a som med den foreslåede ændring til § 14
a, stk. 1, også vil omfatte forældre, der opnår forældreskab
på grundlag af en surrogataftale.
Forældre, der får fastslået forældreskab på grundlag af en
surrogataftale, vil i øvrigt blive omfattet af barselslovens
øvrige bestemmelser, og de har som andre forældre mulig-
hed for at overdrage retten til barselsdagpenge til den anden
forælder efter § 21, stk. 2, eller til en social forælder efter §
23 b, stk. 3, eller et nærtstående familiemedlem efter § 23 c,
stk. 1, efter de i bestemmelserne fastsatte betingelser.
Forældrene vil desuden have mulighed for efter aftale med
arbejdsgiveren at genoptage arbejdet helt eller delvis under
fraværet og i den forbindelse aftale, at fraværet forlænges
eller udskydes til senere afholdelse, jf. § 12, ligesom foræl-
drene ensidigt vil kunne genoptage arbejdet og udskyde op
til 5 uger af fraværsretten efter § 9, jf. § 11.
Hvis barnet indlægges på hospital, vil forældrene have mu-
lighed for efter § 14 at få forlænget fraværsperioden med
indlæggelsesperioden (hvis arbejdet ikke genoptages), eller
at udsætte retten til fravær til efter indlæggelsesperioden
(hvis arbejdet genoptages).
Forældre, der får fastslået forældreskab på grundlag af en
surrogataftale, vil desuden have ret til sorgorlov, hvis barnet
er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, jf. § 13, som med
den foreslåede ændring til § 13, også vil omfatte forældre,
der opnår forældreskab på grundlag af en surrogataftale. Ef-
ter bestemmelsen har hver forælder ret til fravær i 26 uger
efter barnets død. En surrogatmor til et barn, som er dødfødt
eller dør, inden de tiltænkte forældre har fået fastslået foræl-
dreskabet til barnet, vil derimod ikke have ret til sorgorlov
efter § 13, da surrogatmoren i relation til barselsloven ikke
anses for forælder til barnet, jf. den foreslåede ændring til §
23 a.
Forældrene vil ligeledes være omfattet af § 26, som giver ret
til barselsdagpenge ved pasning af alvorligt syge børn.
29
Det foreslås, at de tiltænkte forældre omfattes af varslings-
bestemmelsen i § 15, jf. den foreslåede ændring til § 15, stk.
5, hvorefter forældre omfattet af §§ 8 a og 8 b, vil skulle
iagttage de samme varslingsfrister som adoptanter omfattet
af § 8, dog skal fristerne regnes fra fødselstidspunktet, da
fødselstidspunktet vil være kendt for de tiltænkte forældre.
De tiltænkte forældre vil herefter så vidt muligt skulle over-
holde de frister, som følger af § 15, stk. 1-4. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 10.
Med hensyn til frister for ansøgning om barselsdagpenge
vil de tiltænkte forældre blive omfattet af de frister, der
fremgår af barselslovens § 30, som gælder for forældre, der
er lønmodtagere, ledige eller selvstændige.
Endelig foreslås det, at en surrogatmor, som er den kvin-
de, der føder barnet, får en udtrykkelig ret til fravær med
barselsdagpenge. Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober
1992, om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere
som er gravide, som lige har født, eller som ammer, fore-
skriver således, at en lønmodtager, som er gravid, som lige
har født eller som ammer, skal sikres barselsorlov i mindst
14 sammenhængende uger fordelt før og/eller efter fødslen.
Det foreslås på den baggrund, at en surrogatmor sikres ret
til fravær og barselsdagpenge efter gældende regler i § 6
og § 7, stk. 1, jf. § 20, hvilket bl.a. indebærer, at en sur-
rogatmor vil få ret til fravær med barselsdagpenge både
før og efter fødslen. Før fødslen vil surrogatmoren få ret
til fravær og barselsdagpenge i 4 uger før det forventede
fødselstidspunkt, og ved graviditetsbetinget sygefravær, kan
perioden være længere. Efter fødslen vil surrogatmoren få
ret til fravær og barselsdagpenge i 10 uger. Surrogatmoren
vil ikke have ret til yderligere fravær eller barselsdagpenge.
Det vil være en betingelse for ret til fravær og barselsdag-
penge, at surrogatmoren er socialt sikret i Danmark. Sur-
rogatmorens ret til fravær og barselsdagpenge vil gælde
samtidig med de tiltænkte forældres ret til fravær og barsels-
dagpenge.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 10, nr. 2, og bemærkningerne dertil.
Endelig foreslås det, at de tiltænkte forældre og surrogatmo-
ren sikres ret til optjening af ferieydelse efter §§ 25 b og 25
d under fravær efter § 8 a, stk. 1 og 4, på samme måde som
andre forældre. Der henvises til lovforslagets § 10, nr. 17, og
bemærkningerne dertil.
2.2.2.2. Tidlig stedbarnsadoption
2.2.2.2.1. Gældende ret
Bestemmelsen i § 8 i barselsloven indeholder regler om
forældres ret til fravær, når forældre adopterer et barn. Reg-
lerne forudsætter, at der er tale om fremmedadoption, jf.
punkt 2.3.1.
Barselsloven indeholder ikke udtrykkelige regler, der regu-
lerer en stedbarnsadoptants ret til fravær, når barnet har en
retlig forælder, og dennes partner stedbarnsadopterer barnet
på et tidligt tidspunkt efter barnets fødsel.
Dette skal ses i forhold til, at det først inden for de senere
år er blevet muligt at stedbarnsadoptere på et tidligere tids-
punkt end 2 år og 6 måneder fra barnets fødsel, jf. punkt
2.3.4.1. Barselsrettigheder til en stedbarnsadoptant har der-
for ikke været relevant tidligere.
I praksis antages stedbarnsadoptanten for at være omfattet af
§ 8. Konsekvensen heraf er imidlertid ikke klar.
Når der er grundlag for at overveje stedbarnsadoption på et
tidligt tidspunkt efter barnets fødsel, er der typisk tale om,
at der er én retlig forælder, der enten bor med barnet og
har eneforældremyndigheden over barnet og er omfattet af
§ 21 b, stk. 1, eller en soloforælder, der er omfattet af § 21
c. I begge situationer kan den retlige forælder have ret til
barselsdagpenge i op til 46 uger.
Indtil stedbarnsadoptionen er bevilget, vil den retlige foræl-
ders partner efter gældende regler typisk opfylde betingel-
serne for at være social forælder, jf. barselslovens § 23 a,
stk. 3, og kan som social forælder efter reglerne i § 23 b få
overdraget ret til fravær med barselsdagpenge fra den retlige
forælder.
For en nærmere beskrivelse af gældende regler om overdra-
gelse af fravær med barselsdagpenge til en social forælder
henvises til punkt 2.2.2.1.1.
2.2.2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Med forslaget om indførelse af orlovsrettigheder til for-
ældre, der efter børneloven får fastslået forældreskab på
grundlag af en surrogataftale, vil behovet for en regulering
af stedbarnsadoptanters orlovsrettigheder være noget mindre
end ellers, idet tidlig stedbarnsadoption i praksis særligt an-
vendes i tilfælde, hvor de tiltænkte forældre har benyttet sig
af en surrogatmor.
I de tilfælde, hvor forældreskabet ikke vil kunne anerkendes
efter de foreslåede regler i børnelovens kapitel 1 b, 5 b
eller 5 c om forældreskab på grundlag af surrogataftale,
jf. punkt 2.1.4, fordi betingelserne herfor ikke er opfyldt,
vil der derfor fortsat være behov for at have klare regler
om stedbarnsadoptanters barselsrettigheder. Dette kan f.eks.
være tilfældet, hvis de tiltænkte forældre ikke fremlægger
den nødvendige dokumentation efter den foreslåede bestem-
melse i børnelovens § 30 i, eller at surrogataftalen ikke
kan godkendes, fordi den ikke opfylder betingelserne i den
foreslåede bestemmelse i børnelovens § 30 b.
Som følge af den usikkerhed, som de gældende regler giver
anledning til, finder Beskæftigelsesministeriet, at stedbarn-
sadoptanter, hvor stedbarnsadoptionen er godkendt, inden
barnet fylder 1 år, får tilkendt selvstændige barselsrettighe-
der.
30
2.2.2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at en forælder, der har stedbarnsadopteret et
barn efter § 5 a i adoptionsloven inden 1 år efter barnets
fødsel, får ret til op til 32 ugers fravær efter § 9, stk. 1, 1.
pkt., inden for det første år efter barnets fødsel. Det vil bety-
de, at fraværet kan være op til 32 uger afhængig af, hvornår
stedbarnsadoptionen er godkendt. 32 uger er den fraværsret,
som andre retlige forældre har, men da fraværet skal være
afholdt inden et år efter barnets fødsel, vil fraværsperiodens
længde afhænge af, hvornår adoptionen i det konkrete tilfæl-
de gennemføres.
Fraværsretten foreslås at følge af § 9, som gælder for øvrige
retlige forældre, hvilket vil give mulighed for, at fraværet
kan holdes fleksibelt. Fraværsretten kan således enten ud-
skydes eller forlænges til afholdelse senere end 1 år efter
barnets fødsel efter reglerne i barselslovens §§ 10-12.
Det foreslås, at stedbarnsadoptanten omfattes af varslingsbe-
stemmelsen i § 15, jf. den foreslåede ændring til § 15, stk.
5, hvorefter stedbarnsadoptanten, skal iagttage de samme
varslingsfrister som adoptanter omfattet af § 8, dog skal
fristerne regnes fra fødselstidspunktet, da fødselstidspunktet
vil være kendt for stedbarnsadoptanten.
Stedbarnsadoptanten vil herefter så vidt muligt skulle over-
holde de frister, som følger af § 15, stk. 1-4. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til § 10, nr. 10.
Varslingsfristerne vil betyde, at den kommende stedbarnsa-
doptant vil skulle varsle afholdelsen af fraværet, før sted-
barnsadoptionen er godkendt af Familieretshuset.
De foreslåede varslingsfrister vil således svare til de frister,
der også gælder for sociale forældre, jf. § 23 b, stk. 6.
Det foreslås, at stedbarnsadoptanten får ret til barselsdag-
penge i 9 uger efter den foreslåede § 21, stk. 1, 3. pkt., hvis
betingelserne for ret til barselsdagpenge i øvrigt er opfyldt,
herunder at stedbarnsadoptanten opfylder beskæftigelseskra-
vet i §§ 27 og 28.
Retten til barselsdagpenge foreslås at følge af § 21, hvoref-
ter fraværet med barselsdagpenge skal være holdt inden 1
år efter barnets fødsel, medmindre arbejdet helt eller delvist
genoptages, og fraværet udskydes til afholdelse senere end
1 år efter barnets fødsel. Der vil i den forbindelse kunne
udbetales barselsdagpenge under afholdelse af det senere
fravær efter § 23, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Hvis stedbarnsadoptanten er lønmodtager, vil retten til de
9 ugers barselsdagpenge være øremærket stedbarnsadoptan-
ten, jf. § 21, stk. 3, og skal holdes inden barnet fylder 1
år. Er stedbarnsadoptanten selvstændig, vil barselsdagpenge
derimod kunne overdrages til den anden forælder efter § 21,
stk. 2, eller udbetales under udskudt fravær efter § 23.
Har forælderen adopteret barnet inden for de første 10 uger
efter barnets fødsel, foreslås det, at stedbarnsadoptanten får
ret til op til 2 ugers fravær efter adoptionen inden for de
første 10 uger efter fødslen, hvilket svarer til en fars eller
medmors ret til fravær efter fødslen. Der vil være ret til
barselsdagpenge for fraværet efter § 20, hvis betingelserne i
øvrigt er opfyldt, herunder beskæftigelseskravet i §§ 27 og
28.
Med hensyn til frister for ansøgning om barselsdagpenge
vil en stedbarnsadoptant blive omfattet af de frister, der
fremgår af barselslovens § 30, som gælder for forældre, der
er lønmodtagere, ledige eller selvstændige.
Den retlige forælder vil fortsat kunne have ret til barsels-
dagpenge enten som forælder med eneforældremyndigheden
over barnet efter § 21 b, stk. 1, f.eks. ved at der er gjort brug
af en indenlandsk surrogatmor, hvor forældreskabet ikke kan
fastslås efter det foreslåede kapitel 1 b eller 5 b i børnelo-
ven, eller som soloforælder efter § 21 c, ved, at der er gjort
brug af en surrogatmor i udlandet, hvor forældreskabet ikke
kan fastslås efter det foreslåede kapitel 5 c i børneloven.
I begge tilfælde vil det typisk betyde, at den retlige forælder
har ret til barselsdagpenge i 46 uger, hvis betingelserne for
ret til barselsdagpenge i øvrigt er opfyldt.
Indtil stedbarnsadoptionen er godkendt, vil den tiltænkte
forælder være social forælder og vil kunne få overdraget
fravær med barselsdagpenge fra den retlige forælder efter §
23 b.
Hvis der er tale om flere børn født ved samme fødsel, vil
en retlig forælder, der er soloforælder omfattet af § 21 c,
desuden kunne ansøge om, at der tildeles 13 ugers ekstra
fravær til den kommende stedbarnsadoptant efter § 14 a, stk.
3, fordi den retlige forælder er soloforælder på tidspunktet
for barnets fødsel.
Hvis stedbarnsadoptanten ikke allerede har fået tildelt ekstra
fravær efter § 14 a, stk. 3, vil stedbarnsadoptanten, når adop-
tionen er godkendt, kunne få 13 ugers ekstra fravær som
retlig forælder, efter den foreslåede ændring til § 14 a, stk. 1.
Stedbarnsadoptanten vil have ret til barselsdagpenge under
fraværet efter § 20.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 10, nr. 2, og bemærkningerne dertil.
2.2.2.3. Adoptanters afholdelse af fravær i 10-ugers perio-
den efter barnets modtagelse
2.2.2.3.1. Gældende ret
Efter barselslovens § 8, stk. 6, 1. pkt., har hver af adoptan-
terne i de første 10 uger efter modtagelse af barnet ret til
fravær i 6 uger, som bortset fra 2 sammenhængende uger
ikke kan afholdes samtidig.
De 2 uger, hvor begge adoptanter har ret til fravær samtidig,
kan lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende afhol-
de som ikkesammenhængende perioder. For lønmodtagere
31
forudsætter afholdelse af ikkesammenhængende fravær en
aftale med arbejdsgiveren, jf. § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt.
De 4 ugers fravær, som ikke kan afholdes samtidig, kan
både holdes i en sammenhængende eller ikkesammenhæn-
gende periode. Adoptanterne kan f.eks. planlægge, at den
ene adoptant holder de første 4 uger efter modtagelsen af
barnet, og den anden adoptant holder de næste 4 uger, eller
de kan holde ugerne skiftevis, hvor den ene adoptant holder
fravær i uge 1, 3, 5, og 7, og den anden adoptant holder
fravær i uge 2, 4, 6, og 8. De sidste 2 ugers fravær kan
adoptanterne holde samtidig i ugerne 9 og 10.
Adoptanter kan vælge at påbegynde deres fravær efter § 9
inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet jf.
§ 8, stk. 6, 4. pkt. Begge adoptanter har således mulighed
for at holde fravær samtidig i de første 10 uger efter modta-
gelsen af barnet, hvis den ene adoptant benytter sig af en
forlods udnyttelse af fraværsretten efter § 9, og den anden
adoptant holder fravær efter § 8, stk. 6.
2.2.2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
I praksis vælger de fleste adoptanter at holde fravær
samtidig i perioden lige efter, de har modtaget barnet, da
de har brug for at lære barnet at kende og sammen skabe
trygge rammer for barnet.
For at begge adoptanter kan være sammen om at passe
barnet i den første tid efter modtagelsen af barnet, skal den
ene adoptant påbegynde fravær efter § 9, mens den anden
adoptant holder fravær efter § 8, stk. 6.
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at retten til fra-
vær efter § 8, stk. 6, bør understøtte adoptanternes behov
for at kunne holde fravær samtidig lige efter modtagelsen af
barnet, så den ene adoptant ikke er nødsaget til at påbegynde
fravær efter § 9 for, at det kan lade sig gøre.
Yderligere medfører denne praksis øget administration både
for arbejdsgiveren, som skal anmelde nyt fravær i Nemrefu-
sion til Udbetaling Danmark i forbindelse med en adoptants
påbegyndelse af fravær efter § 9, og øget administration
i Udbetaling Danmark, som skal behandle arbejdsgiverens
nye anmeldelse af fraværet efter § 9.
Det er desuden Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at
adoptanterne skal have mulighed for større fleksibilitet ved
afholdelsen af de 6 ugers fravær inden for de første 10 uger
efter modtagelsen af barnet.
2.2.2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve begrænsningen på 2 uger for foræl-
drenes ret til at holde fravær samtidig i de første 10 uger
efter barnets modtagelse.
Der ændres ikke på antallet af fraværsuger, som fortsat vil
være 6 uger til hver adoptant, og som fortsat vil skulle hol-
des inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet.
Med ophævelsen af begrænsningen på 2 ugers samtidigt fra-
vær, vil adoptanterne få mulighed for selv at kunne planlæg-
ge afholdelsen af de 6 ugers fravær. Adoptanterne vil bl.a. få
mulighed for at kunne afholde alle 6 ugers fravær samtidig,
således at de kan være sammen om at passe barnet i den
første periode efter modtagelsen af barnet. De vil desuden
kunne vælge, om ugerne skal holdes i en sammenhængende
eller ikke sammenhængende periode, forudsat at varsling af
fraværet i forhold til arbejdsgiveren er sket under iagttagelse
af de gældende regler i § 15 for varsling af fravær.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 10, nr. 1, og bemærkningerne dertil.
2.2.2.4. Forlængelse af fraværsretten ved barnets hospitals-
indlæggelse
2.2.2.4.1. Gældende ret
Hvis barnet indlægges på et hospital inden for de første 46
uger efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet, kan
forældrene få perioden med fravær forlænget eller udsat, jf.
barselslovens § 14, stk. 1. I den forlængede eller udsatte
fraværsperiode er der ret til barselsdagpenge efter § 20.
Barnets indlæggelse på hospital kan tænkes at ske enten i
direkte forlængelse af fødslen på grund af f.eks. for tidlig
fødsel eller for lav fødselsvægt, eller på et senere tidspunkt
inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af
barnet.
Hvis forælderen ikke genoptager arbejdet under indlæggel-
sen af barnet, forlænges den periode, hvor forælderen har
ret til fravær med barselsdagpenge, med højst 3 måneder, jf.
§ 14, stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 20. Retten til at forlænge
fraværsperioden efter barselslovens § 14, stk. 2, gælder dog
ikke for farens eller medmorens ret til fravær i 2 uger efter
§ 7, stk. 3, eller adoptanters samtidige ret til fravær i 2 uger
inden for de første 10 uger efter fødslen eller modtagelsen af
barnet efter § 8, stk. 6, jf. § 14, stk. 2, 3. pkt.
Hvis arbejdet genoptages under barnets indlæggelse, udsæt-
tes fraværet efter § 14, stk. 3, med ret til barselsdagpenge
efter § 20, til efter udskrivelsen af barnet. Det gælder både
fravær efter § 7, herunder også farens og medmorens ret til
fravær med barselsdagpenge i 2 uger inden for de første 10
uger efter fødslen efter § 7, stk. 3, fravær efter § 7 a, og
fravær efter § 9.
2.2.2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det har vist sig uhensigtsmæssigt og både svært at forklare
og forsvare, at farens eller medmorens 2 ugers fravær efter
§ 7, stk. 3, med ret til barselsdagpenge efter § 20, ikke kan
forlænges med indlæggelsesperioden, når morens ret til fra-
vær med barselsdagpenge i samme periode kan forlænges. I
tilfælde, hvor barnet er indlagt i hele 10-ugers perioden
efter fødslen eller modtagelsen af barnet, og hvis faren eller
medmoren ikke genoptager arbejdet i perioden, vil retten til
de to ugers fravær med barselsdagpenge være tabt for faren
32
eller medmoren, hvilket ikke er tilfældet for morens ret til
fravær efter § 7, stk. 1, i 10 ugers perioden, som forlænges
med indlæggelsesperioden. Denne retstilstand harmonerer
dårligt med intentionen bag ændringen af barselsloven i
2022 om ligestilling af forældrenes barselsrettigheder.
I praksis vil en far eller medmor ofte påbegynde fravær
efter § 9 med barselsdagpenge efter § 20 i indlæggelsespe-
rioden. Dette fravær med barselsdagpenge kan netop forlæn-
ges efter § 14, stk. 1, hvis arbejdet ikke genoptages under
indlæggelsen.
2.2.2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve § 14, stk. 2, 3. pkt., således, at mu-
ligheden for at forlænge fraværsperioden og retten til bar-
selsdagpenge under barnets hospitalsindlæggelse vil omfatte
al fravær efter barselsloven, hvis forældrene ikke genoptager
arbejdet under indlæggelsen.
Det vil betyde, at faren eller medmoren ikke forbruger af sin
fraværsret efter § 7, stk. 3, i den periode, hvor barnet er ind-
lagt. Fraværsretten og retten til barselsdagpenge begynder
først at løbe eller genoptages fra og med kalenderdagen efter
den dag, hvor barnet udskrives.
Det samme vil gælde for adoptanters ret til fravær efter §
8, stk. 6, dvs. adoptanters ret til 6 ugers fravær i 10-ugers
perioden, ligesom forslaget vil omfatte al ret til fravær efter
de foreslåede bestemmelser i § 8 a, stk. 1, og § 8 b, stk. 2,
for tiltænkte forældre og stedbarnsadoptanter.
Der ændres med forslaget ikke på, at fraværsretten højst kan
forlænges i 3 måneder af forældrene tilsammen.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 10, nr. 5, og bemærkningerne dertil.
2.2.2.5. Ret til barselsdagpenge ud over 52 uger
2.2.2.5.1. Gældende ret
Efter barselsloven skal en forælder som altovervejende ho-
vedregel afholde fravær med ret til barselsdagpenge senest 1
år efter barnets fødsel eller modtagelse, medmindre arbejdet
efter aftale med en arbejdsgiver helt eller delvis genoptages
eller påbegyndes, og det i den forbindelse aftales, at fravæ-
ret forlænges eller udskydes. En lønmodtager eller en selv-
stændig kan også ensidigt udskyde op til 5 ugers fravær med
barselsdagpenge. Fraværet skal holdes, inden barnet fylder 9
år. Disse regler fremgår af §§ 11, 12, 21 og 23.
Efter § 14 a, stk. 1, har forældre, der får to eller flere
levendefødte børn ved samme fødsel (flerlinger), hver ret
til ekstra fravær i 13 uger. Adoptanter, som adopterer to
eller flere børn født ved samme fødsel, har samme ret, hvis
børnene på tidspunktet for modtagelsen er under 1 år.
Efter § 14 a, stk. 6, skal fraværet efter stk. 1, 1. pkt., holdes
inden 1 år efter fødslen. Fraværet efter stk. 1, 2. pkt., skal
holdes inden 1 år efter modtagelsen af børnene.
Soloforældre, dvs. situationer, hvor barnet kun har én foræl-
der, til flerlinger, som i forvejen har ret til 46 ugers fravær
med barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, og § 21 c,
stk. 1, kan samlet set have ret til op til 59 ugers fravær med
barselsdagpenge, hvoraf 7 af ugerne som udgangspunkt ikke
kan nå at blive afholdt inden et år efter barnets fødsel eller
modtagelse. Ugerne ud over 52 uger vil derfor bortfalde. So-
loforælderen har dog mulighed for at overdrage fravær med
barselsdagpenge til enten et nærtstående familiemedlem el-
ler en social forælder. Hvis soloforælderen overdrager fra-
været med barselsdagpenge til et nærtstående familiemed-
lem, vil det kræve, at det nærtstående familiemedlem holder
de 7 uger, der er overdraget, samtidig med, at soloforælde-
ren holder fravær, da det nærtstående familiemedlem skal
afholde den overdragede orlov senest ét år efter barnets
fødsel.
Tilsvarende gælder for en forælder, der bor som eneste for-
ælder sammen med barnet, mens den anden forælder bor et
andet sted. Hvis den forælder, der bor sammen med barnet,
er eneforældremyndighedsindehaver, har denne også ret til
46 ugers fravær med barselsdagpenge, hvilket sammen med
retten til de 13 ugers fravær med barselsdagpenge ved en
flerlingefødsel også giver ret til 59 ugers fravær med bar-
selsdagpenge. Forælderen har mulighed for at overdrage de
overskydende 7 uger til en social forælder.
2.2.2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Soloforældre og forældre med eneforældremyndighed, der
ikke bor sammen med den anden forælder på fødselstids-
punktet eller på tidspunktet for barnets modtagelse, har efter
gældende regler ret til mere end 52 ugers fravær med bar-
selsdagpenge, hvis de får tvillinger m.v., som skal holdes in-
den 1 år efter børnenes fødsel eller modtagelse. Det har ikke
været intentionen, at forældrene ikke skulle have mulighed
for at kunne holde alle tildelte uger.
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der bør sik-
res mulighed for, at forældre, der har en egen ret til barsels-
dagpenge i mere end 52 uger bl.a. som følge af tildeling
af ekstra ugers fravær med barselsdagpenge ved en flerlin-
gefødsel, skal kunne holde fravær ud over 52 uger med
barselsdagpenge i en forlænget periode ud over 1 år.
2.2.2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at soloforældre, jf. § 21 c, eller forældre, jf.
§ 21 b, der har eneforældremyndigheden, som får flerlinger
og dermed har ret til barselsdagpenge i mere end 52 uger,
kan holde uger med barselsdagpenge ud over 52 uger i en
forlænget periode på 4 måneder efter 1 år efter børnenes
fødsel eller modtagelse. Det samme vil gælde for forældre,
der opnår ret til barselsdagpenge i mere end 52 uger som
følge af fravær efter §§ 13 eller 14. Herved sikres forældre-
ne mulighed for at kunne holde hele det tildelte fravær med
ret til barselsdagpenge. Det vil alene være det antal uger, der
ligger ud over 52 uger, der vil kunne holdes i den forlænge-
33
de periode. Udskudt eller forlænget fravær efter §§ 10-12 vil
dog også kunne afholdes i den forlængede periode.
Forældre, som får mulighed for at holde det overskydende
fravær med barselsdagpenge i en forlænget periode, vil fort-
sat skulle holde de 13 ugers ekstra fravær med barselsdag-
penge - som følge af en flerlingefødsel, jf. § 14 a, stk. 1
- senest 1 år efter børnenes fødsel eller modtagelse. Tilsva-
rende vil fraværet med øremærkede barselsdagpenge, som
gælder for lønmodtagere, fortsat skulle holdes senest 1 år
efter tidspunktet for fødslen eller modtagelsen af børnene, jf.
§ 21, stk. 3. Det er således det resterende fravær efter § 9
med barselsdagpenge, som vil kunne afholdes senere end 1
år efter barnets fødsel og kun det antal uger, der er ud over
52 uger.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 10, nr. 14, og bemærkningerne hertil.
2.2.2.6. Fritagelse for rådighedsforpligtelsen efter lov om
aktiv socialpolitik under fravær efter barselsloven
2.2.2.6.1. Gældende ret
Det følger af § 13 stk. 9, § 69, stk. 5, § 69 k, stk. 5 og
§ 75, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 808 af 25. juni 2024, at forældre, der modtager
kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb,
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, eller le-
dighedsydelse, er fritaget for at stå til rådighed i perioder,
hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adop-
tion og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7,
7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og
2.
Reglerne om fritagelsesgrunde ved fravær på grund af gra-
viditet, barsel m.v. for personer omfattet af § 13 stk. 9, §
69, stk. 5, § 69 k, stk. 5 og § 75, stk. 6, i lov om aktiv
socialpolitik, følger således barselslovens regler.
Når man modtager de pågældende ydelser, er man som ud-
gangspunkt forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmar-
kedet. Med fritagelsesgrundene følger, at personer, der er
omfattet af disse bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik,
ikke har pligt til at opfylde de krav om at stå til rådighed
for arbejdsmarkedet, som ellers gælder for modtagelse af de
pågældende ydelser, når betingelserne er opfyldt.
Det følger af § 73 d, at revalidenden bevarer revalideringsy-
delsen, når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
2.2.2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Reglerne om fritagelsesgrunde på baggrund af graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov for forældre, der modtager
kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb,
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb eller ledig-
hedsydelse, følger de gældende barselsregler.
En person, der under revalidering modtager revaliderings-
ydelse, bevarer revalideringsydelsen, når personen har ret til
fravær efter barselsloven, i det omfang der under fraværet
ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslo-
ven. Retten til at bevare ydelsen følger ligeledes de gælden-
de regler i barselsloven.
På baggrund af de foreslåede ændringer i barselsloven om
ret til fravær med barselsdagpenge til forældre, der får fast-
slået deres forældreskab på grundlag af en surrogataftale
efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, samt ret til fra-
vær med barselsdagpenge for en surrogatmor, der er socialt
sikret i Danmark, og om adoptanters ret til fravær med bar-
selsdagpenge i forbindelse med en stedbarnsadoption efter §
5 a i adoptionsloven, jf. de foreslåede nye bestemmelser i §§
8 a og 8 b, jf. lovforslagets § 10, nr. 2, og de dertil hørende
foreslåede ændringer af barselsloven, jf. lovforslagets § 10,
nr. 11 og 12, bør reglerne i § 13 stk. 9, § 69, stk. 5, § 69 k,
stk. 5, § 73 d og § 75, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik,
tilpasses, så disse bestemmelser også omfatter fravær efter
§§ 8 a og 8 b i barselsloven.
Henvisningen til barselsloven bør ligeledes omfatte en hen-
visning til den foreslåede nye bestemmelse i § 21 d, jf.
lovforslagets § 10, nr. 14, som giver en forælder, der har
ret til barselsdagpenge i mere end 52 uger bl.a. som følge
af en flerlingefødsel, ret til at holde de uger med ret til
barselsdagpenge, der er ud over 52 uger, senest 16 måneder
efter barnets fødsel eller modtagelse.
2.2.2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 13, stk. 9, § 69, stk. 5, § 69 k, stk. 5, §
73 d og § 75, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik henvises til
de foreslåede bestemmelser i §§ 8 a og 8 b i barselsloven, jf.
lovforslagets § 10, nr. 2.
Det foreslås endvidere, at der i § 13, stk. 9, § 69, stk. 5,
§ 69 k, stk. 5, § 73 d og § 75, stk. 6, i lov om aktiv
socialpolitik henvises til den foreslåede bestemmelse i § 21
d, jf. lovforslagets § 10, nr. 14.
Forslaget vil betyde, at personer omfattet af § 13, stk. 9, §
69, stk. 5, § 69 k, stk. 5, og § 75, stk. 6, i lov om aktiv so-
cialpolitik, også er fritaget for at stå til rådighed i de perio-
der, hvor de pågældende har ret til fravær efter de foreslåede
bestemmelser i §§ 8 a og 8 b i barselsloven, jf. lovforslagets
§ 10, nr. 2, i det omfang der under fraværet ville have været
ret til dagpenge som ledig efter barselsloven. Retten til bar-
selsdagpenge under fravær efter de foreslåede bestemmelser
i §§ 8 a og 8 b, følger af de foreslåede ændringer til §§ 20 og
21 i barselsloven, jf. lovforslagets § 10, nr. 11 og 12.
Forslaget vil endvidere betyde, at en person, der under
34
revalidering modtager revalideringsydelse, bevarer revalide-
ringsydelsen, når personen har ret til fravær efter de fore-
slåede bestemmelser i §§ 8 a og 8 b i barselsloven, jf.
lovforslagets § 10, nr. 2, i det omfang der under fraværet
ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslo-
ven. Retten til barselsdagpenge under fravær efter de fore-
slåede bestemmelser i §§ 8 a og 8 b, følger af de foreslåede
ændringer til §§ 20 og 21 i barselsloven, jf. lovforslagets §
10, nr. 11 og 12.
Endelig vil forslaget betyde, at personer omfattet af § 13,
stk. 9, § 69, stk. 5, § 69 k, stk. 5, og § 75, stk. 6, i lov om
aktiv socialpolitik, også er fritaget for at stå til rådighed i
de perioder, hvor de pågældende har ret til barselsdagpenge
for uger ud over 52 uger under fravær efter § 9, der holdes
senest 16 måneder efter barnets fødsel eller modtagelse,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 21 d i barselsloven, jf.
lovforslagets § 10, nr. 14.
For en nærmere beskrivelse af de foreslåede ændringer i
barselsloven vedrørende ret til fravær for forældre, der får
fastslået forældreskab efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller
5 c, en surrogatmors ret til fravær, og ret til fravær for en
forælder, der adopterer et barn efter adoptionslovens § 5 a
i adoptionsloven, samt retten til barselsdagpenge under fra-
været, henvises til punkt 2.2.3.1. og 2.2.3.2. i de almindelige
bemærkninger, og bemærkningerne til § 10, nr. 2, 11 og 12.
For en nærmere beskrivelse af den foreslåede ændring i
barselslovens § 21 d vedrørende en forælders ret til at holde
mere end 52 ugers fravær med barselsdagpenge inden for 16
måneder efter barnets fødsel eller modtagelse, henvises til
punkt 2.2.2.5. i de almindelige bemærkninger, og bemærk-
ningerne til § 10, nr. 14.
For en nærmere beskrivelse af forslaget om ændring af §§
13, 69, 69 k, 73 d og 75 i lov om aktiv socialpolitik henvises
til lovforslagets § 11, nr. 1 og 2, bemærkningerne dertil.
2.2.2.7. Fravær efter barselsloven og varigheden af jobaf-
klarings- og ressourceforløb efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
2.2.2.7.1. Gældende ret
Det fremgår af § 110, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024,
at et jobafklaringsforløb højst kan have en varighed på 2
år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen syg-
dom. Det fremgår af § 114, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, at et ressourceforløb skal være af mindst
1 og højst 3 års varighed. Det fremgår endvidere af de
pågældende bestemmelser, at perioder med barsel eller sorg-
orlov ikke medregnes i jobafklarings- og ressourceforløbs
varighed, når der er ret til fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7-8, § 9, stk. 1, § 13, § 14,
stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville
have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens §
20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b,
stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Reglerne indebærer, at fravær efter disse bestemmelser i
barselsloven, som er nævnt i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats § 110, stk. 1 og § 114, stk. 1, ikke medregnes
i varigheden af et jobafklaringsforløb eller et ressourcefor-
løb, hvis ydelsesmodtageren under fraværet ville have været
berettiget til dagpenge som ledig efter de bestemmelser i
barselsloven, som også er nævnt i §110, stk. 1 og § 114, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det betyder, at de pågældende personer, vil kunne fortsæt-
te deres jobafklaringsforløb eller ressourceforløb efter endt
barsel eller sorgorlov, da perioden med fravær efter barsels-
loven ikke medregnes i forløbet.
For personer i jobafklaringsforløb betyder reglerne endvide-
re, at jobcentret under personens fravær på grund af barsel
eller sorgorlov ikke skal vurdere, om personen er uarbejds-
dygtig på grund af egen sygdom.
2.2.2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
På baggrund af de foreslåede ændringer i barselsloven om
ret til fravær med barselsdagpenge til forældre, der får fast-
slået deres forældreskab efter børneloven på grundlag af en
surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c,
samt ret til fravær med barselsdagpenge for en surrogatmor,
der er socialt sikret i Danmark og om adoptanters ret til
fravær med barselsdagpenge i forbindelse med en stedbarn-
sadoption efter § 5 a i adoptionsloven, jf. de foreslåede nye
bestemmelser i §§ 8 a og 8 b i barselsloven, jf. lovforslagets
§ 10, nr. 2, og de dertilhørende foreslåede ændringer i bar-
selsloven, jf. lovforslagets § 10, nr. 11 og 12, bør reglerne i
§ 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt., om varigheden
af jobafklarings- og ressourceforløb i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats tilpasses således, at disse bestemmelser
også omfatter fravær efter §§ 8 a og 8 b i barselsloven.
Henvisningen til barselsloven bør ligeledes omfatte en hen-
visning til den foreslåede nye bestemmelse i § 21 d, jf.
lovforslagets § 10, nr. 14, som giver en forælder, der har ret
til barselsdagpenge i mere end 52 uger, ret til at holde de
uger, der er ud over 52 uger med ret til barselsdagpenge,
senest 16 måneder efter børnenes fødsel eller modtagelse.
2.2.2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i reglerne om varighed af jobafklarings-
og ressourceforløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
indsættes henvisninger til de foreslåede nye bestemmelser i
barselsloven om ret til fravær. Det foreslås således, at der i §
110, stk. 1, 2. pkt., og § 114 stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, indsættes henvisning til de foreslåede
§§ 8 a og 8 b i barselsloven, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.
Det foreslås endvidere, at der i § 110, stk. 1, og § 114, stk.
1, 2. pkt., henvises til den foreslåede bestemmelse i § 21 d i
barselsloven, jf. lovforslagets § 10, nr. 14.
De foreslåede ændringer vil medføre, at perioder med ret
til fravær efter de foreslåede ændringer i barselslovens §§
35
8 a og 8 b, jf. lovforslagets § 10, nr. 2, ikke vil skulle
medregnes i varigheden af jobafklarings- og ressourceforløb
i det omfang, der under fraværet ville have været ret til
dagpenge som ledig efter barselsloven. Retten til barselsdag-
penge under fravær efter de foreslåede bestemmelser i §§ 8
a og 8 b, følger af de foreslåede ændringer til §§ 20 og 21 i
barselsloven, jf. lovforslagets § 10, nr. 11 og 12.
Forslaget vil endvidere betyde, at perioder med ret til fravær
efter barselsloven med ret til barselsdagpenge efter den fore-
slåede bestemmelse i § 21 d i barselsloven, jf. lovforslagets
§ 10, nr. 14, ikke vil skulle medregnes i varigheden af
jobafklarings- og ressourceforløb i det omfang, der under
fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter
barselsloven.
For en nærmere beskrivelse af de foreslåede ændringer i
barselsloven vedrørende ret til fravær for forældre, der får
fastslået forældreskab efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller
5 c, en surrogatmors ret til fravær, og ret til fravær for en
forælder, der adopterer et barn efter adoptionslovens § 5
a i adoptionsloven, samt retten til barselsdagpenge under
fraværet, henvises til de almindelige bemærkninger, punkt
2.2.2.
For en nærmere beskrivelse af den foreslåede ændring i
barselslovens § 21 d vedrørende en forælders ret til barsels-
dagpenge i mere end 52 uger under fravær efter § 9, der hol-
des senest 16 måneder efter barnets fødsel eller modtagelse,
henvises til punkt 2.2.2.5. i de almindelige bemærkninger,
og bemærkningerne til § 10, nr. 14.
For en nærmere beskrivelse af forslaget om ændring af §§
110 og 114 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats henvises
til lovforslagets § 12, nr. 2, og bemærkningerne dertil.
2.2.3. Indfødsret
2.2.3.1. Gældende ret
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få
dansk indfødsret uden ved lov. Bestemmelsen indebærer
et delegationsforbud, og det kan således ikke overlades til
administrative myndigheder eller domstolene at træffe afgø-
relse om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske stats-
borgere eller statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, er dog ikke til hinder for, at
der ved lov fastsættes bestemmelser om, at dansk indføds-
ret opnås automatisk, når visse faste kendsgerninger er op-
fyldt. Således er der f.eks. i den gældende indfødsretslov,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1656 af 23. december 2022, som
ændret ved lov nr. 487 af 13. maj 2023 (herefter indfødsrets-
loven), fastsat regler om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret
erhverves ved fødslen, jf. § 1, ved forældrenes efterfølgende
indgåelse af ægteskab, jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.
Hovedreglen om erhvervelse af dansk indfødsret fremgår
af indfødsretslovens § 1, stk. 1, hvorefter et barn erhver-
ver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen
eller medmoderen er dansk. Barnet vil dog kun erhverve
dansk indfødsret, hvis faderen, moderen eller medmoderen
er dansk statsborger på tidspunktet for barnets fødsel.
Indfødsretslovens § 1, stk. 1, fik sin nuværende affattelse
ved lov nr. 729 af 25. juni 2014 om ændring af lov om
dansk indfødsret (Erhvervelse af dansk indfødsret ved føds-
len m.v.). Før ikrafttræden af denne lovændring erhvervede
et barn født uden for ægteskab kun dansk indfødsret efter sin
far, hvis barnet var født her i riget, og et barn, hvor begge
forældre var kvinder, erhvervede alene dansk indfødsret ved
fødslen, hvis den fødende kvinde havde dansk statsborger-
skab.
Det fremgår af indfødsretslovens § 1, stk. 4, at konstateres
det, at et forhold, som lå til grund for et barns erhvervelse af
dansk indfødsret efter stk. 1 eller 3, § 2 eller § 2 A, stk. 1
eller 3, ikke længere foreligger, skal barnet anses for ikke på
noget tidspunkt at have erhvervet dansk indfødsret, medmin-
dre barnet derved bliver statsløst, eller konstateringen sker,
efter at vedkommende er fyldt 18 år.
2.2.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
I relation til erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen
bør medfaderskab ligestilles med moderskab, faderskab og
medmoderskab. Medfaderskab fastslået efter børneloven på
grundlag af en surrogataftale bør således have samme rets-
virkninger som moderskab, faderskab og medmoderskab i
forhold til erhvervelse af dansk statsborgerskab.
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at anvendelsesområdet for § 1, stk. 1, i indføds-
retsloven udvides til også at omfatte medfaderskab.
Forslag vil betyde, at et barn fra fødslen vil erhverve dansk
indfødsret, når det ved registrering, anerkendelse eller afgø-
relse på grundlag af en surrogataftale efter de foreslåede
bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børneloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, fastslås, at en mand, der er
dansk statsborger, er medfar til barnet. Barnet vil dog kun
erhverve dansk indfødsret, hvis medfaren er dansk statsbor-
ger på tidspunktet for barnets fødsel.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 13, nr. 1, og bemærkningerne dertil.
Det bemærkes, den foreslåede ændring af børnelovens § 30,
jf. lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter en surrogatmor efter
dansk ret ikke længere vil blive anset for mor til barnet, når
moderskab, faderskab, medmoderskab eller medfaderskab er
fastslået efter de foreslåede bestemmelser om forældreskab
ved surrogataftaler i kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børneloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, også generelt vil have
betydning i forhold til et barns erhvervelse af dansk indføds-
ret efter indfødsretslovens § 1, stk. 1. Et barn vil således
erhverve dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 1, stk.
1, ved fødslen, når det ved registrering, anerkendelse eller
afgørelse på grundlag af en surrogataftale efter de foreslåede
36
bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børneloven fastslås,
at en kvinde eller mand, der er dansk statsborger ved barnets
fødsel, er mor, far, medmor eller medfar til barnet.
Den foreslåede ændring af børnelovens § 30 vil ligeledes
kunne have betydning i forhold til indfødsretslovens § 1,
stk. 4, hvis det retlige forældreskab efter den foreslående
ændring af børnelovens § 30, jf. lovforslagets § 1, nr. 9,
efterfølgende bortfalder. Det vil efter omstændighederne
kunne betyde, at et barn skal anses for på ikke på noget
tidspunkt at have erhvervet dansk indfødsret, hvis det kon-
stateres, at det forhold (det retlige forældreskab), der lå til
grund for barnets erhvervelse af dansk indfødsret efter stk.
1, ikke længere foreligger, medmindre barnet derved bliver
statsløst, eller konstateringen sker efter vedkommende er
fyldt 18 år.
2.3. Adoption
2.3.1. Generelle adoptionsregler
Det følger af § 1, stk. 1, i adoptionsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 775 af 7. august 2019, at adoption meddeles ved
bevilling, der udfærdiges af Familieretshuset. I sager om
adoption uden samtykke udfærdiges adoptionsbevillingen
dog af Ankestyrelsen.
Efter § 2 i adoptionsloven er det en grundlæggende betin-
gelse for adoption, at adoptionen efter foretagen undersøgel-
se kan antages at være bedst for den, som ønskes adopte-
ret. Det er endvidere en grundlæggende betingelse, at den,
som ønskes adopteret, enten ønskes opfostret hos adoptanten
eller har været opfostret hos denne, eller at der foreligger
anden særlig grund til adoptionen. I relation til stedbarnsa-
doption gælder der en vis formodning for, at det vil være til
fordel for barnet, at den, der fungerer eller har fungeret som
barnets sociale far, medmor eller mor, også bliver barnets
retlige far, medmor eller mor.
Når den, som ønskes adopteret, er under 18 år, må adoption
efter § 4 a, stk. 1, i adoptionsloven kun bevilges, når ansøge-
ren er godkendt som adoptant. Dette kaldes fremmedadopti-
on. Efter bestemmelsens stk. 2 kræves godkendelse dog ikke
ved adoption af ægtefælles eller samlevers barn eller efter
regler fastsat af social- og boligministeren i tilfælde, hvor
der består nært slægtskab eller andet særligt tilknytningsfor-
hold mellem adoptanten og adoptivbarnet eller dettes foræl-
dre. Dette kaldes familieadoption og omfatter bl.a. stedbarn-
sadoption, hvilket efter lovens § 5 a omfatter situationer,
hvor en ægtefælle eller en samlever adopterer den anden
ægtefælles ellers samlevers barn. Se nærmere herom i punkt
2.3.4.
Hvornår der i øvrigt foreligger familieadoption, er fastlagt
i bekendtgørelse nr. 1516 af 6. december 2023 om adop-
tion (herefter adoptionsbekendtgørelsen). Det fremgår af
bekendtgørelsens § 1, nr. 3, at ved familieadoption, jf. §
4 a, stk. 2, i adoptionsloven, forstås bl.a. adoption af et
barn under 18 år af forældre, som ansøgeren gennem nært
og længerevarende bekendtskab er særligt knyttet til, og
adoption af et barn, som ansøgeren har et særligt tilknyt-
ningsforhold til, navnlig fordi barnet er blevet opfostret hos
ansøgeren i en længere periode.
Efter § 16 i adoptionsloven indtræder der ved adoption
samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn som
mellem forældre og deres barn. Samtidig bortfalder retsfor-
holdet mellem barnet og dets oprindelige slægtninge. Dette
indebærer, at der efter adoptionen ikke længere består et
juridisk bånd mellem barnet og dets oprindelige slægtninge.
En ægtefælle kan efter § 5 a, stk. 1, i adoptionsloven adopte-
re den anden ægtefælles barn. Dette kaldes stedbarnsadopti-
on. Ved vurderingen af, om stedbarnsadoption kan antages
at være bedst for barnet, lægges der vægt på, om familien
har opnået den fornødne stabilitet således, at ønsket om
adoption er en velovervejet beslutning baseret på erfaring
fra flere års samliv som familie. Stedbarnsadoptioner er
kendetegnet ved, at barnet efter adoptionen betragtes som
fælles barn af adoptanten og den forælder, der er gift eller
samlevende eller har været gift eller samlevende med adop-
tanten. Dette følger af § 16, stk. 2, i adoptionsloven. Mu-
lighederne for stedbarnsadoption er nærmere gennemgået i
punkt 2.3.4.1.
Efter § 7 i adoptionsloven kræver adoption af et barn sam-
tykke fra barnets forældre. Hvis den ene af forældrene er
uden del i forældremyndigheden, forsvundet eller på grund
af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude
af stand til at handle fornuftmæssigt, kræves kun samtykke
fra den anden. Fra forældre, hvis samtykke ikke kræves efter
§ 7, skal der efter lovens § 13 indhentes en erklæring, inden
der træffes afgørelse om adoption, medmindre indhentelse
af erklæringen skønnes at ville kunne være til væsentlig
skade for barnet eller at ville medføre en uforholdsmæssig
forsinkelse af sagen.
§§ 7 og 13 i adoptionsloven indebærer ved stedbarnsadop-
tion, at hvis barnet har en anden forælder, skal denne hø-
res over en anmodning om stedbarnsadoption. Hvis der er
fælles forældremyndighed, skal den anden forældremyndig-
hedsindehaver give samtykke til stedbarnsadoptionen. Er
der ikke fælles forældremyndighed, og protesterer den an-
den forælder mod stedbarnsadoptionen, beror det på en kon-
kret vurdering, om stedbarnsadoption bevilges. Der lægges
her navnlig vægt på barnets holdning til adoptionen og bar-
nets og forælderens indbyrdes forhold.
Endvidere indebærer §§ 7 og 13 i adoptionsloven, at adop-
tion af et nyfødt barn som udgangspunkt ikke kan gennem-
føres, før faderskabet eller medmoderskabet til barnet er
afklaret, eller det er fastslået, at der ikke er muligt at fastslå
faderskab eller medmoderskab til barnet.
Efter § 6 i adoptionsloven skal barnet inddrages i en sag om
stedbarnsadoption. Er barnet under 12 år, skal der foreligge
oplysning om dets holdning til den påtænkte adoption i det
omfang, barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsi-
ger det. Er barnet fyldt 12 år, bør adoption ikke meddeles
37
uden barnets samtykke, medmindre indhentelse af samtyk-
ket skønnes at være til skade for barnet.
2.3.2. Særligt om adoption mod vederlag
2.3.2.1. Gældende ret
Efter § 15 i adoptionsloven kan adoption ikke meddeles,
hvis nogen, der skal afgive samtykke til adoptionen, yder el-
ler modtager vederlag eller nogen anden form for modydel-
se, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste. Familierets-
huset kan afkræve enhver, der har kendskab til forholdene,
alle oplysninger til brug ved afklaringen af, om der er ydet
eller modtaget vederlag m.v. som nævnt i 1. pkt. Tilsvarende
gælder for Ankestyrelsen i sager om adoption uden samtyk-
ke efter lovens § 9.
Bestemmelsen indeholder efter sin ordlyd et ubetinget for-
bud mod adoption, når der er betalt vederlag. Som be-
skrevet nedenfor indebærer dom af 6. december 2022 fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i sag-
en K. K. m.fl. mod Danmark om muligheden for adoption
på grundlag af en kommerciel udenlandsk surrogataftale
imidlertid, at dette forbud mod adoption, når der er ydet
vederlag, skal ændres, og at § 15 i adoptionslovens indtil da
skal administreres i overensstemmelse med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK), som fortolket i ly-
set af retspraksis fra EMD.
Indtil dommen i K. K. m.fl. mod Danmark har § 15 i adop-
tionsloven bl.a. været fortolket sådan, at den var til hinder
for at meddele stedbarnsadoption, når barnet var blevet til
ved en kommerciel surrogataftale. Som det fremgår af punkt
2.1.2.1, forstås der ved en surrogataftale en aftale, der går ud
på, at en surrogatmor skal føde et barn med henblik på, at
et tiltænkt forældrepar skal være forældre til barnet i stedet
for surrogatmoren, eller at en tiltænkt eneforælder skal være
forælder til barnet i stedet for surrogatmoren. Der er tale om
en kommerciel surrogataftale, når surrogatmoren modtager
vederlag.
Surrogataftaler har ikke retsvirkninger i Danmark, og for-
ældreskab for en tiltænkt forælder forældreskab til barnet
kan derfor efter dansk ret kun etableres gennem adoption,
typisk i form af stedbarnsadoption. I forhold til en mand, der
har leveret sæden, bemærkes, at hans faderskab uanset sur-
rogataftalen vil blive fastslået gennem enten børneloven (se
punkt 2.1.2.3) eller anerkendelse af udenlandsk faderskab
(se punkt 2.1.2.3.6).
Ved stedbarnsadoption efter § 5 a i adoptionsloven lægges
der ved vurderingen af, om adoptionen kan antages at være
bedst for barnet, navnlig vægt på, om familien har opnået
den fornødne stabilitet, og at ønsket om adoption derfor
er en velovervejet beslutning baseret på erfaring fra flere
års samliv som familie. Der stilles derfor i praksis som
udgangspunkt krav om, at ansøgeren har levet sammen med
ægtefællen eller samleveren og barnet i mindst 2 år og 6
måneder. Når parret sammen har planlagt at blive forældre
til et barn, fraviges dette krav til samlivets længde, forudsat
at der mellem ansøgeren og ansøgerens partner, der er retlig
forælder til barnet, eksisterede et stabilt familieliv, inden
barnets fødsel. Der henvises til punkt 2.3.4.
Er der tale om en kommerciel surrogataftale, er § 15 i
adoptionsloven efter sin ordlyd til hinder for stedbarnsadop-
tion. Det samme gør sig gældende ved andre former for fa-
milieadoption, herunder stedbarnsadoption der ikke bygger
på en surrogataftale. Det kan f.eks. dreje sig om en situation,
hvor den ene forælder og dennes ægtefælle eller samlever
betaler vederlag til den anden forælder med henblik på, at
denne accepterer, at ægtefællen eller samleveren stedbarnsa-
dopterer barnet. Det kan også dreje sig om en situation, hvor
et medlem af barnets familie betaler vederlag til barnets for-
ældre med henblik på, at disse accepterer, at det pågældende
familiemedlem adopterer barnet.
§ 15 i adoptionsloven blev nyaffattet ved lov nr. 233 af 2
april 1997 om ændring af adoptionsloven, indfødsretsloven
og navneloven (Ratifikation af Haagerkonventionen af 29.
maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med
hensyn til internationale adoptioner).
Ifølge bemærkningerne til § 15 i adoptionsloven, jf. Folke-
tingstidende 1996-97, tillæg A, spalte 1864 og 1867, følger
det af artikel 4, litra c, nr. 3, og litra d, nr. 4, i Haagerkon-
ventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om
samarbejde med hensyn til internationale adoptioner (heref-
ter Haageradoptionskonventionen), at de samtykker, der er
nødvendige for at gennemføre en adoption, ikke må være
opnået mod betaling eller nogen anden form for modydel-
se. Det fremgår videre af bemærkningerne, at efter § 20
i den dagældende adoptionsbekendtgørelse (bekendtgørelse
nr. 597 af 5. september 1986 om adoption) kunne adoptions-
bevilling ikke meddeles, hvis den, der ansøgte om adoption,
ydede vederlag til barnets forældre. Efter bemærkningerne
indebar lovforslaget, at adoptionsbevilling skulle nægtes,
uanset om vederlaget m.v. havde påvirket den pågældendes
holdning til adoptionen. For at opfylde Haageradoptions-
konventionen blev adoptionslovens § 15 foreslået ændret
sådan, at adoption ikke kan meddeles, hvis nogen, der skal
afgive samtykke til adoptionen, yder eller modtager veder-
lag eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling
for tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår ikke af bemærknin-
gerne, hvordan vederlag, modydelse m.v. skal forstås.
§ 20 i den daværende adoptionsbekendtgørelse udsprang af
bemærkningerne til forslaget til lov nr. 326 af 4. juni 1986
om ændring af adoptionsloven og indfødsretsloven (Formid-
ling af adoption m.v.). Ved loven blev der med § 33 i adop-
tionsloven indført forbud mod formidling af surrogataftaler,
hvilket er nærmere beskrevet i punkt 2.1.2.4. Samtidig frem-
går det af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 1985-86,
tillæg A, spalte 4164 og 4165, at det ved vedtagelsen af
loven var hensigten for Justitsministeriet, der på daværende
tidspunkt havde ressortansvaret for adoptions- og forældre-
myndighedslovgivningen, i forbindelse med vedtagelsen af
lovforslaget i de administrative regler om behandlingen af
sager om forældremyndighed og adoption at præcisere, at
38
en aftale om overførelse af forældremyndighed ikke må
godkendes, og at adoption ikke må bevilges, hvis der ydes
vederlag eller betaling for tabt arbejdsfortjeneste til indeha-
veren af forældremyndigheden. Det blev i bemærkningerne
understreget, at disse regler havde karakter af en præcisering
af gældende ret, idet det blev anført, at det følger af almin-
delige forvaltningsretlige principper, at myndighederne ikke
må medvirke til at bringe et barns familieretlige status i
orden i forhold til den, der skal have barnet, såfremt der
skal ydes vederlag for barnet. Det blev videre anført, at den
kvinde, der skal føde barnet, ikke må kunne opnå nogen
fortjeneste eller på anden måde få hævet sin levestandard
ved en surrogataftale. Om overførsel af forældremyndighed,
når der er betalt vederlag, henvises lovforslagets § 3, nr. 2,
og bemærkningerne hertil.
Haageradoptionskonventionen er udarbejdet af Haagerkon-
ferencen om International Privatret. De stater, der er med-
lemmer af Haagerkonferencen, har understreget, at da kon-
ventionen bygger på universelt anerkendte principper om
barnets bedste og om beskyttelse af børns grundlæggende
rettigheder, bør den finde tilsvarende anvendelse ved inter-
nationale adoptioner mellem en konventionsstat og en ikke-
konventionsstat.
Efter artikel 1 har konventionen bl.a. til formål at opstille
garantier for at sikre, at internationale adoptioner finder sted
til barnets bedste og med respekt for de grundlæggende
rettigheder, som de er anerkendt i international ret. Efter
artikel 2, stk. 1, skal konventionen anvendes, når et barn, der
har bopæl i en kontraherende stat (»oprindelsesstaten«), er
blevet flyttet, er ved at blive flyttet eller skal flyttes til en
anden kontraherende stat (»modtagerstaten«), enten efter at
det er adopteret i oprindelsesstaten af et ægtepar eller af en
person, der har bopæl i modtagerstaten, eller med henblik
på en sådan adoption i modtagerstaten eller i oprindelsessta-
ten. Konventionen gælder mellem Danmark og en række
andre stater.
Efter konventionens artikel 4, litra c, nr. 3 og 4, og litra
d, nr. 4, kan en adoption inden for konventionens anvendel-
sesområde kun finde sted, såfremt de kompetente myndighe-
der i oprindelsesstaten bl.a. har sikret sig, at samtykke til
adoptionen ikke er opnået mod betaling eller nogen anden
form for modydelse, og ikke er tilbagekaldt, og at moderens
samtykke, såfremt dette kræves, først er afgivet efter barnets
fødsel, og endvidere har sikret sig under hensyntagen til
barnets alder og modenhed, at barnets samtykke til adoptio-
nen ikke er opnået mod betaling eller nogen anden form for
modydelse.
Disse bestemmelser indebærer, at en adoption, der er omfat-
tet af konventionen, ikke kan gennemføres, hvis samtykke
til adoptionen er opnået ved betaling.
Konventionen finder i praksis navnlig anvendelse ved så-
kaldte fremmedadoptioner, hvor adoptanten i udgangspunk-
tet ikke har haft nogen forbindelse med hverken barnet eller
dets forældre inden adoptionen. Der er typisk tale om børn,
der bor på en institution i udlandet, og hvor forældrene
enten har forladt barnet eller i forbindelse med anbringelsen
af barnet på institutionen gav tilladelse til adoption. I disse
situationer kommer spørgsmålet om betaling til forældrene
for at give samtykke til adoption ikke på tale i forhold til
de kommende adoptanter, men i forhold til de organisationer
der formidler adoption af børn til adoptanter i udlandet. Hvis
det viser sig, at forældrene har modtaget betaling for at
overdrage barnet til adoption, er der reelt tale om salg af et
barn, og det følger derfor af konventionen, at barnet ikke må
adopteres.
Konventionen finder også anvendelse ved familieadoption,
når barnet på grund af adoptionen flytter fra en stat til en an-
den. Det følger af § 4 a i adoptionsloven, at familieadoption
forudsætter, at der består nært slægtskab eller andet særligt
tilknytningsforhold mellem adoptanten og adoptivbarnet el-
ler dettes forældre. Har adoptanterne ved familieadoption
betalt barnets forældre for at overdrage barnet til adoption,
er der reelt tale om salg af et barn, og der følger derfor
af konventionen, at barnet ikke må adopteres. Dette skal
ses i lyset af, at der ved familieadoption i udgangspunktet
ikke består en direkte genetisk forbindelse mellem barnet og
adoptanterne.
Familieadoption omfatter dog også stedbarnsadoption, hvor
en ægtefælle eller samlever adopterer sin ægtefælles eller
samlevers barn. I sådanne situationer består der en genetisk
forbindelse mellem barnet og adoptantens ægtefælle eller
samlever, der typisk allerede bor sammen med barnet. I
disse situationer flytter barnet typisk ikke fra en konventi-
onsstat til en anden på grund af adoptionen, hvorfor sager
om stedbarnsadoption i praksis normalt ikke er omfattet af
konventionen.
Det ubetingede forbud i § 15 i adoptionsloven mod adop-
tion, når der er betalt vederlag, skal også ses i lyset af,
at efter artikel 21, litra d, i børnekonventionen skal delta-
gerstater, der anerkender og/eller tillader adoption, sikre, at
barnets bedste skal være af altafgørende betydning, og disse
deltagerstater skal i tilfælde af international adoption tage
alle passende forholdsregler for at sikre, at anbringelsen ikke
fører til upassende økonomisk gevinst for dem, der har med-
virket ved adoptionen. Videre følger det af konventionens
artikel 35, at deltagerstaterne skal træffe alle passende natio-
nale, bilaterale og multilaterale forholdsregler med henblik
på at forebygge bl.a. salg eller handel med børn til noget
formål og i nogen form.
Bestemmelsen i artikel 35 er blevet uddybet i valgfri pro-
tokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets
rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og
børnepornografi (herefter Palermoprotokollen om salg af
børn). Efter artikel 1 i protokollen skal deltagerstaterne for-
byde salg af børn, børneprostitution og børnepornografi. Ef-
ter artikel 2, litra a, forstås ved salg af børn enhver handling
eller transaktion, hvormed et barn overdrages af en person
eller persongruppe til en anden mod betaling eller andet ve-
39
derlag. Præamblen til protokollen indeholder en henvisning
til Haageradoptionskonventionen.
Herudover indeholder børnekonventionen regulering af
børns rettigheder på alle samfundsområder. Det grundlæg-
gende hensyn til barnets bedste fastslås i børnekonventio-
nens artikel 3, stk. 1. Det følger af denne bestemmelse, at
i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse
udøves af offentlige eller private institutioner for social vel-
færd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende
organer, skal barnets bedste komme i første række. Videre
følger det af konventionens artikel 8, at deltagerstaterne skal
påtage sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet,
herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som aner-
kendt af loven og uden ulovlig indblanding.
Det ubetingede forbud i adoptionslovens § 15 mod adoption,
når der er betalt vederlag, skal også ses i lyset af EMRK
artikel 8 som fortolket af EMD. Det følger af EMRK artikel
8, stk. 1, at enhver har ret til respekt for bl.a. sit privatliv og
familieliv. Beskyttelsen efter denne bestemmelse er imidler-
tid ikke absolut. Det følger således af bestemmelsens stk. 2,
at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med lo-
ven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til
den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at
beskytte andres ret og frihed.
Om praksis fra EMD af betydning for anvendelsesområ-
det for adoptionslovens § 15 kan bl.a. henvises til, at
EMD den 10. april 2019 afgav en rådgivende udtalelse
om anerkendelse i national ret af et retligt forældre/barn-
forhold mellem et barn, der er født på grundlag af et
udenlandsk surrogatarrangement, og den tiltænkte mor
(sagsnr. P16-2018-001) (herefter 2019-udtalelsen). Udtalel-
sen blev afgivet til brug for en sag i Frankrig, hvor et barn
var født i udlandet på grundlag af en altruistisk surrogatafta-
le. Den tiltænkte far var genetisk far til barnet, og faderska-
bet til barnet var anerkendt i Frankrig. Derimod var den
tiltænkte mor i Frankrig ikke anerkendt som retlig forælder
til barnet, der var blevet til uden brug af hendes æg. Sagen
drejede sig om anerkendelse af den tiltænkte mors forældre-
skab til barnet.
I udtalelsen understregede EMD, at den er opmærksom på
den omstændighed, at i relation til forældreskab ved surro-
gataftaler omfatter barnets bedste ikke kun respekt for bar-
nets ret til privatliv efter EMRK artikel 8, men også forhold,
der ikke nødvendigvis taler for anerkendelse af et retligt
forældre/barn-forhold, f.eks. beskyttelse mod den risiko for
udnyttelse som surrogataftaler indeholder og muligheden for
at kende sit ophav, jf. pr. 41.
Herefter fastslog EMD, at det er uforeneligt med barnets
bedste, hvis det er generelt og absolut umuligt at opnå
anerkendelse af forholdet mellem et barn, der er født på
grundlag af en udenlandsk surrogataftale, og den tiltænkte
mor. I forlængelse heraf udtalte EMD, at varetagelsen af
barnets bedste som minimum kræver, at der foretages en
undersøgelse i hver enkelt sag, hvor sagens konkrete om-
stændigheder indgår, jf. pr. 42.
EMD konkluderede, at barnets ret til respekt for sit privatliv
i situationer som den omhandlede indebærer, at der i natio-
nal ret skal være mulighed for etablering af et retligt foræl-
dre/barn-forhold også i forhold til den tiltænkte mor, når hun
i en fødselsattest udstedt i barnets fødeland er anført som
barnets retlige mor, jf. pr. 46. Samtidig understregede EMD,
at det vigtigste er, at der i national ret er fastlagt en effektiv
fremgangsmåde til anerkendelse af forældre/barn-forholdet,
senest når forholdet mellem barnet og den tiltænkte mor
efter en konkret vurdering er blevet en praktisk realitet, jf.
pr. 54.
Fortolkningen af adoptionslovens § 15 i forhold til kommer-
cielle surrogataftaler blev behandlet i Højesterets dom af
16. november 2020 (TfA 2021 s. 158/1). Dommen drejede
sig om afslag på stedbarnsadoption af to børn, der var født
i Ukraine på grundlag af en kommerciel surrogataftale mel-
lem et dansk ægtepar bestående af en kvinde og en mand og
en ukrainsk surrogatmor. De ukrainske myndigheder udsted-
te en fødselsattest for børnene med angivelse af parret som
forældre til dem. I Danmark blev manden, der var genetisk
far til børnene, anerkendt som retlig far, mens den tiltænkte
mor ikke blev anerkendt som retlig forælder. Begrundelsen
herfor var, at det på daværende tidspunkt fremgik af § 30 i
børneloven, at den kvinde, som føder et barn, der er blevet
til ved assisteret reproduktion, anses som barnets mor.
På grund af betalingen af vederlag til surrogatmoren afslog
Ankestyrelsen en anmodning fra den tiltænkte mor om tilla-
delse til at stedbarnsadoptere børnene. Ankestyrelsens afgø-
relse blev indbragt for byret og landsret, der begge stadfæ-
stede den.
Afgørelsen blev efterfølgende indbragt for Højesteret, der
bl.a. tog stilling til, om afslaget på stedbarnsadoption var
i strid med EMRK artikel 8. Højesteret anførte, at 2019-ud-
talelsen efter Højesterets opfattelse må forstås således, at
den bl.a. tager sigte på tilfælde af surrogatmoderskab mod
betaling som nævnt i adoptionslovens § 15, og der må
derfor også i disse tilfælde i hver enkelt sag foretages en
konkret vurdering med inddragelse af, hvad der er bedst for
det pågældende barn. Adoptionslovens § 15, 1. pkt., åbner
ikke mulighed for en sådan vurdering, idet bestemmelsen
indebærer et ubetinget forbud mod meddelelse af adoptions-
bevilling i tilfælde, hvor nogen, der skal afgive samtykke til
adoptionen, har ydet eller modtaget vederlag m.v. En enig
Højesteret fandt på den baggrund, at der er behov for, at
lovgivningsmagten tager bestemmelsen i adoptionslovens §
15 op til overvejelse. Højesteret fastslog videre, at indtil der
måtte foreligge en ny regulering, følger det af EMRK, at
der må foretages en konkret vurdering med henblik på at
vurdere, om afslag på stedbarnsadoption vil være i strid med
EMRK artikel 8.
40
I den konkrete sag fandt Højesterets flertal (4 ud af 7 dom-
mere), at den interesse, som børnene havde i at blive adop-
teret af den tiltænkte mor - afvejet over for de generelle
hensyn til børns beskyttelse mod at blive gjort til genstand
for handel og til at modvirke udnyttelse af sårbare kvinder -
ikke indebar, at afslaget på adoptionsbevilling på nuværende
tidspunkt kunne anses for en krænkelse af EMRK artikel 8.
Højesterets dom blev af den tiltænkte mor og de to børn
indbragt for EMD, der den 6. december 2022 afsagde dom
i sagen - K. K. m.fl. mod Danmark. EMD anerkendte, at Hø-
jesteret havde foretaget en vanskelig afvejning mellem hen-
synet til børnenes bedste og de generalpræventive hensyn,
som § 15 i adoptionsloven var begrundet i, herunder bl.a.
hensynet til at forhindre kommerciel udnyttelse af sårbare
kvinder samt risikoen for, at børn bliver til en handelsva-
re. EMD’s flertal (4 ud af 7 dommere) fandt dog, at børne-
nes ret til respekt for deres privatliv efter EMRK artikel 8
var blevet krænket.
EMD lagde vægt på, at dansk lovgivning ikke indeholder
andre muligheder end adoption for at etablere et retligt for-
ældre/barn-forhold til den tiltænkte mor. Børnene blev der-
for de facto nægtet at få anerkendt et retligt forældre/barn-
forhold til den tiltænkte mor. EMD bemærkede i den forbin-
delse, at en sådan mangel på anerkendelse i sig selv havde
en negativ indvirkning på børnenes ret til respekt for deres
privatliv, især fordi det placerede dem i en position af retlig
usikkerhed omkring deres identitet i samfundet. EMD lagde
endvidere vægt på, at børnene havde boet med den tiltænkte
mor og deres genetiske far, siden de kom til Danmark syv år
tidligere. Børnene havde på den baggrund i en lang periode
betragtet dem begge som værende deres forældre, og det
var klart i børnenes bedste interesse at opnå samme retlige
forhold til den tiltænkte mor, som de havde til deres geneti-
ske far. EMD bemærkede i den forbindelse, at der ikke var
nogen modsatrettede forældreinteresser mellem den tiltænk-
te mor og den genetiske far. EMD bemærkede endvidere,
at der i sagen ikke var andre personer, der påberåbte sig
forældreskabet til børnene, jf. pr. 72-75.
EMD fremhævede herefter det grundlæggende princip om,
at barnets bedste altid skal komme i første række, når det
drejer sig om et barns situation, og at to faktorer har sær-
lig vægt; barnets primære interesser og den deraf følgende
reducerede skønsmargin for staten. EMD konkluderede her-
efter, at de nationale myndigheder i den konkrete sag ikke
havde fundet en rimelig balance mellem på den ene side
børnenes interesse i at få etableret et retligt forælder/barn-
forhold til den tiltænkte mor og på den anden side andres
rettigheder, herunder særligt dem der generelt og abstrakt set
risikerer at blive påvirket negativt af kommercielle surroga-
taftaler, jf. pr. 76.
EMD fandt derimod ikke, at der var sket krænkelse af retten
til familieliv, da den tiltænkte mor og børnene havde haft
mulighed for at have et almindeligt familieliv. EMD fandt
heller ikke, at der var sket krænkelse af den tiltænkte mors
ret til privatliv.
Som følge af Højesterets dom af 16. november 2020 og
EMD’s dom af 6. december 2022 administrerer Familierets-
huset og Ankestyrelsen § 15 i adoptionsloven på en sådan
måde, at der i hver enkelt sag – under inddragelse af hvad
der er bedst for det pågældende barn – foretages en konkret
vurdering af, om afslag på stedbarnsadoption vil udgøre en
krænkelse af EMRK artikel 8.
Dette betyder i relation til surrogataftaler, at når der i ud-
landet er fastslået et retligt forældreskab for den tiltænkte
forælder, dvs. den retlige fars partner, på grundlag af en
surrogataftale, skal det – når forholdet mellem barnet og
den tiltænkte forælder er blevet en praktisk realitet – være
muligt efter national ret at etablere et retligt forældre/barn-
forhold, medmindre det undtagelsesvist må antages ikke at
være bedst for barnet. Dette gælder også, selvom der er
tale om en kommerciel surrogataftaler, hvor surrogatmoren
har modtaget vederlag for at føde barnet til de tiltænkte
forældre, hvoraf mindst en er genetisk forælder til barnet.
Det bemærkes, at den nævnte praksis alene vedrørte en situ-
ation, hvor en mand var genetisk far til barnet, og hvor hans
faderskab til barnet var fastslået i det land, hvor barnet var
født. EMD ses således ikke at have taget stilling til, om det
vil udgøre en krænkelse af barnets rettigheder efter EMRK
artikel 8 i situationer, hvor der er tvist om forældreskabet
til barnet mellem den tiltænkte forælder og surrogatmoren,
eller hvor ingen af de tiltænkte forældre er genetisk forbund-
ne med barnet.
EMD har ikke specificeret, hvornår forholdet mellem barnet
og den tiltænkte forælder er blevet en praktisk realitet. Det
er Social- og Boligministeriets vurdering, at det i relation til
udenlandske surrogataftaler må antages, at forholdet mellem
barnet og den tiltænkte forælder efter dansk ret i hvert fald
er blevet en praktisk realitet, når det tiltænkte forældrepar er
rejst med barnet fra fødestedet i udlandet til Danmark med
henblik på, at barnet skal bosætte sig her.
2.3.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
I lyset af Højesterets dom af 16. november 2020 er der
behov for at bringe det ubetingede forbud i § 15 i adoptions-
loven mod adoption, når der er betalt vederlag, i overens-
stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser efter
EMRK artikel 8 i sager om forældreskab ved udenlandske
kommercielle surrogataftaler således, at stedbarnsadoption
af et barn, der er blevet til ved en kommerciel surrogataftale,
under visse betingelser kan gennemføres.
Denne ændring er nødvendig, selvom det ved lovforslagets
§ 1, nr. 10, foreslås, at der indføres mulighed for at eta-
blere forældreskab ved udenlandske surrogataftaler. Dette
skyldes, at der kan opstå situationer, hvor de foreslåede
betingelser for etablering af forældreskab ved udenlandske
kommercielle surrogataftaler ikke er opfyldt, og der derfor
er behov for mulighed for at etablere forældreskabet gennem
adoption.
Det bemærkes, at EMD’s praksis - navnlig dom af 6. decem-
41
ber 2022 i sagen K. K. m.fl. mod Danmark - efter Social-
og Boligministeriets opfattelse må antages at indebære, at
der ved kommercielle surrogataftaler, hvor den ene i part
i det tiltænkte forældrepar er genetisk forælder til barnet,
ikke er tale om handel med børn i relation til artikel 35 i
børnekonventionen.
I forhold til adoption i andre situationer end stedbarnsadop-
tion på grundlag af udenlandske surrogataftaler bemærkes,
at det følger af artikel 3 i børnekonventionen, at i alle for-
anstaltninger vedrørende børn skal barnets bedste komme
i første række. Et ubetinget forbud mod adoption, når der
er betalt vederlag, er således ikke fuldt ud foreneligt med
børnekonventionen. I K. K. m.fl. mod Danmark fremhævede
EMD desuden det grundlæggende princip om, at barnets
bedste altid skal komme i første række, når det drejer sig
om et barns situation, jf. pr. 76. Henset hertil er det Social-
og Boligministeriets vurdering, at der også i relation til
andre adoptionssager end sager om stedbarnsadoption ved
udenlandske surrogataftaler er behov for at sikre, at barnets
bedste varetages. Der er derfor også behov for i relation
til sådanne situationer at ændre adoptionsforbuddet i § 15 i
adoptionsloven.
Henset til Danmarks forpligtelser efter børnekonventionen
og Haageradoptionskonventionen til at imødegå handel med
børn bør det gældende adoptionsforbud i § 15 i adoptionslo-
ven uanset ovenstående opretholdes, men adoptionsforbud-
det bør justeres således, at adoptionen trods betaling af ve-
derlag kan gennemføres, hvis det i den konkrete sag kan
antages at være bedst for barnet.
2.3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der som § 15, stk. 2, i adoptionsloven ind-
sættes en bestemmelse, hvorefter den gældende bestemmel-
se i § 15 i adoptionsloven ikke finder anvendelse, når adop-
tionen trods ydelse eller modtagelse af vederlag eller nogen
anden form for modydelse kan antages at være bedst for
barnet, medmindre adoptionen er omfattet af Haageradopti-
onskonventionen, der af Danmark anvendes tilsvarende i
forhold til lande, der ikke har tiltrådt konventionen.
Denne bestemmelse vil for det første indebære, at der vil
blive indført en undtagelse til det ubetingede adoptionsbud i
§ 15 i adoptionsloven således, at selvom der er betalt veder-
lag for en adoption, vil der skulle foretages en vurdering af,
om adoptionen i den konkrete situation vil være den bedste
løsning for barnet.
Forslaget vil i relation til sager om stedbarnsadoption, hvor
barnet er blevet til ved en udenlandsk kommerciel surrogat-
aftale, og hvor der i udlandet er fastslået et retligt foræl-
dreskab for den tiltænkte forælder, dvs. den genetiske og
retlige fars partner, betyde, at adoptionen uanset vederlaget
vil skulle gennemføres, når forældre/barn-forholdet er blevet
en praktisk realitet, medmindre det undtagelsesvist må anses
ikke at være bedst for barnet at blive adopteret af den pågæl-
dende stedforælder.
Ved stedbarnsadoption i andre situationer, f.eks. i nationa-
le sager hvor den ene forælder og dennes ægtefælle eller
samlever (dvs. barnets stedforælder) betaler vederlag til den
anden forælder med henblik på, at denne accepterer, at æg-
tefællen eller samleveren stedbarnsadopterer barnet, vil der
tilsvarende skulle foretages en vurdering af, hvad der er
bedst for barnet. Der vil således i disse situationer skulle
foretages en konkret vurdering af, om adoptionen vil være
bedst for barnet trods vederlaget.
Bestemmelsen vil også finde anvendelse ved andre former
for familieadoption end stedbarnsadoption således, at der
også i disse situationer vil skulle foretages en vurdering af,
hvad der er bedst for barnet. I disse situationer består der
imidlertid normalt ikke en direkte genetisk forbindelse mel-
lem barnet og adoptanterne. Dette vil indebære, at hvis der
er betalt vederlag til barnets forældre med henblik på, at de
accepterer adoptionen, vil situationen kunne anskues sådan,
at der reelt er tale om salg af et barn, og det vil derfor nøje
skulle overvejes, om adoptionen vil være den bedste løsning
for barnet, herunder set i lyset af Danmarks forpligtelser til
at imødegå handel med børn.
Den foreslåede bestemmelse vil for det andet betyde, at det
ubetingede forbud mod adoption, når der er betalt vederlag,
vil blive opretholdt ved internationale adoptioner, der er
omfattet af Haageradoptionskonventionen, der af Danmark
anvendes tilsvarende i forhold til lande, der ikke har tiltrådt
konventionen. Hvis eksempelvis forældrene har modtaget
betaling for at overdrage deres barn til international adop-
tion, vil adoption således fortsat skulle afslås.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 2, nr. 5 og 6, og bemærkningerne hertil. Endvidere
henvises til det foreslåede forbud mod handel med børn med
henblik på opfostring, jf. punkt 2.5.
2.3.3. Særligt om voksenadoption
2.3.3.1. Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 1, 1. pkt., i adoptionsloven, at adop-
tion meddeles ved bevilling, der udfærdiges af Familierets-
huset.
Adoptionsloven indeholder en række betingelser for adop-
tion. Disse adoptionsbetingelser er møntet på adoption af
børn, dvs. personer der ikke er fyldt 18 år. De samme betin-
gelser gælder imidlertid også ved adoption af voksne, dvs.
personer der er fyldt 18 år. Der findes således ikke særlige
regler for adoption for voksne.
Efter § 2 i adoptionsloven må adoption kun bevilges, når
den efter foretagen undersøgelse kan antages at være bedst
for den, som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfos-
tret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller
der foreligger anden særlig grund til adoptionen.
Opfostringskravet understreger, at formålet med adoption
er at etablere et forælder/barn-forhold eller at bekræfte et
42
allerede bestående forhold af denne karakter. Opfostring
kan efter almindelig forståelse af begrebet alene ske, ind-
til barnet fylder 18 år og derved bliver myndigt. Der er
ikke i lovgivningen fastsat bestemmelser om længden af
opfostringsperioden, men det antages at være et krav, at
opfostringen har en sådan karakter, at den er udtryk for,
at der foreligger eller vil komme til at foreligge et stabilt
forælder/barn-forhold. I praksis stilles der derfor ved adop-
tion af børn under 18 år krav om, at barnet vil kunne bo
sammen med ansøgeren i mindst tre år, inden barnet fylder
18 år. I denne periode medregnes også den tid, som barnet
måtte have boet sammen med ansøgeren før ansøgningen
om adoption. Er barnet fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet,
stilles der i praksis krav om, at barnet har boet sammen med
ansøgeren i omkring tre år, før barnet fyldte 18 år. Dette
indebærer, at ansøgning om adoption som udgangspunkt
afslås, hvis barnet og ansøgeren ikke har boet sammen i tre
år, før barnet fyldte 18 år.
Adoption tillades dog, selvom opfostringskravet ikke er op-
fyldt, hvis der foreligger anden særlig grund til adoptionen. I
praksis vil særlige omstændigheder formentlig kunne føre
til, at opfostringskravet lempes, mens særlige omstændighe-
der kun i ret begrænset omfang vil kunne føre til, at der
tillades adoption, selvom der slet ikke har fundet opfostring
sted før det fyldte 18. år. Efter praksis vil der især foreligge
særlige omstændigheder, hvis barnet har en eller flere gene-
tiske hel- eller halvsøskende, der er eller vil blive adopteret
af ansøgeren, såkaldt medtræk. Det kan også være en særlig
omstændighed, hvis barnet ikke kan klare sig selv og har
behov for en omsorgsperson, f.eks. fordi barnet er handicap-
pet, og opfostring derfor fortsat er nødvendig efter det fyldte
18. år.
Personer, der er gift eller samlevende, kan efter § 5 i adopti-
onsloven som udgangspunkt kun adoptere sammen med de-
res ægtefælle eller samlever, medmindre der er særlige grun-
de til at fravige dette krav. Særlige grunde kan for eksempel
være, at ægtefællen eller samleveren er forsvundet eller på
grund af sindssygdom eller lignende er ude af stand til at
handle fornuftsmæssigt. Dette indebærer, at en ansøgning
om adoption afslås i de tilfælde, hvor ansøgers ægtefælle
eller samlever ikke har samme tilknytning til barnet som
ansøger, og ægtefællen eller samleveren derfor ikke ønsker
at adoptere barnet.
En ægtefælle kan efter § 5 a, stk. 1, i adoptionsloven
adoptere sin ægtefælles barn. Dette kaldes stedbarnsadopti-
on. Tilsvarende kan en samlever stedbarnsadoptere sin sam-
levers barn. Efter bestemmelsens stk. 2 kan stedbarnsadopti-
on endvidere ske af en tidligere ægtefælles eller samlevers
barn. Stedbarnsadoptioner er kendetegnet ved, at barnet ef-
ter adoptionen betragtes som fælles barn af adoptanten og
den forælder, der er gift eller samlevende eller har været gift
eller samlevende med adoptanten. Dette følger af § 16, stk.
2, i adoptionsloven. Om bestemmelsen henvises i øvrigt til
punkt 2.3.1.
I forhold til kravet i § 2 i adoptionsloven om, at det er en
betingelse for adoption, at adoptionen kan antages at være
bedst for barnet, bemærkes i relation til stedbarnsadoption,
at der gælder en formodning for, at det vil være til fordel
for barnet, at den, der fungerer som barnets sociale far eller
mor, også bliver barnets anden retlige forælder. Ved vurde-
ringen af, om stedbarnsadoption kan antages at være bedst
for barnet, lægges der navnlig vægt på, at familien har opnå-
et den fornødne stabilitet, og at ønsket om adoption derfor
er en velovervejet beslutning, f.eks. er baseret på erfaring fra
flere års samliv som familie. Der stilles derfor i praksis som
udgangspunkt krav om, at ansøgeren har levet sammen med
ægtefællen eller samleveren og barnet i mindst 2½ år. Hvis
der foreligger særlige omstændigheder, kan kravet om et
stabilt familieliv efter en konkret vurdering fraviges. En
fravigelse af kravet forudsætter normalt, at der foreligger en
situation, hvor adoptionen ikke kan vente, til samlivskravet
er opfyldt, f.eks. fordi barnets forælder er ramt af livstruen-
de sygdom.
I forhold til stedbarnsadoption af en tidligere ægtefælles
nu myndige barn fremgår det af § 5 a, stk. 2, 1. pkt., i
adoptionsloven, at stedbarnsadoption kan ske af en tidligere
ægtefælles eller samlevers barn. Er ægteskabet ophørt ved
skilsmisse eller omstødelse, eller er samlivet ophævet, kan
stedbarnsadoption efter bestemmelsens 2. pkt. kun ske, hvis
den, der ønskes adopteret, er myndig. Disse bestemmelser
blev indsat i adoptionsloven ved § 5 i lov nr. 446 af 9.
juni 2004 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det
familieretlige område m.v.). Det fremgår af bemærkningerne
til bestemmelserne, at det ikke bør være et krav til stedbarn-
sadoption i sager efter 2. pkt., at der foreligger samtykke
fra den forælder, som adoptanten tidligere har været gift
med. Det skyldes, at der er tale om adoption af en person,
der er myndig, og at den pågældende og adoptanten således
i stedet for stedbarnsadoption kunne vælge at ansøge om
almindelig adoption med fuldstændigt familieskift til følge,
uden at dette efter § 7 i adoptionsloven ville kræve den
tidligere ægtefælles samtykke. Der henvises til Folketingsti-
dende 2003-04, tillæg A, side 6451-6452.
Der gælder efter § 7 i adoptionsloven et krav om samtykke
til adoption fra barnets forældre, når den, der ønskes adop-
teret, er under 18 år og umyndig. Dette krav gælder ikke,
når den, der ønskes adopteret, er fyldt 18 år. I disse situatio-
ner skal der i stedet efter § 13 i adoptionsloven indhentes
en erklæring fra forældrene om adoptionen. En protest fra
forældrene mod adoptionen betyder ikke, at adoptionen ikke
kan gennemføres, men alt efter indholdet af protesten kan
den betyde, at sagen skal undersøges nærmere, f.eks. at der
indhentes yderligere oplysninger til brug for vurderingen af
tilknytningen mellem den, der ønskes adopteret, og adoptan-
ten.
Hvis den, der ønskes adopteret, er under værgemål efter §
5 i værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28.
maj 2021, eller under værgemål med fratagelse af retlig
handleevne efter § 6 i værgemålsloven, følger det af § 14
43
i adoptionsloven, at der skal indhentes en erklæring fra vær-
gen.
Med hensyn til § 15 i adoptionsloven om forbud mod adop-
tion, når der er ydet vederlag, henvises til beskrivelsen af
bestemmelsen i punkt 2.3.1.
Endelig følger det af § 28, stk. 1, i adoptionsloven, at den,
der har bopæl her i landet, kun kan adoptere efter reglerne
i adoptionsloven. Bestemmelsen giver adoptanter, der bor i
Danmark, mulighed for at adoptere et barn, der har bopæl i
udlandet.
I praksis er det en betingelse for adoption, at der er en vis al-
dersforskel mellem adoptanterne og barnet. Der må således
ikke være en så lille aldersforskel mellem adoptanterne og
barnet, at det biologisk ville være udelukket, at adoptanterne
kunne være forældre til barnet. Der stilles derfor normalt
krav om, at aldersforskellen mellem adoptanterne og barnet
er mindst 14 år. Dette gælder også ved adoption af personer
over 18 år.
Endvidere følger det af praksis, at der ved vurderingen af
ansøgninger om adoption af flere søskende eller en ud af
flere søskende tages hensyn til, at mindreårige søskende
ikke stilles forskelligt i familiemæssige henseende. Dette
indebærer, at i nogle situationer vil adoption af et barn ud af
en søskendeflok blive afslået af hensyn til at stille børnene
ens, selvom adoptionsbetingelserne er opfyldt for det pågæl-
dende barn (såkaldt negativt medtræk). I andre situationer
vil adoption af alle søskende blive tilladt, selvom adoptions-
betingelserne kun er opfyldt for nogle søskende (såkaldt
positivt medtræk). I sager om adoption af flere voksne søs-
kende anvendes negativt medtræk normalt ikke, da hensynet
til at beskytte en voksen mod at blive stillet anderledes end
sine søskende er meget begrænset, hvis vedkommende selv
er indstillet på det. Tilsvarende er hensynet til at beskytte
mindreårige søskende mod at blive stillet anderledes end en
voksen søskende begrænset.
Efter § 29 b i adoptionsloven kan Familieretshusets afgørel-
ser om adoption påklages til Ankestyrelsen.
Ansøgninger om adoption behandles uden gebyrbeta-
ling. Der er imidlertid på andre familieretlige sagsområder
etableret gebyrordninger. Det betales således gebyr for ud-
stedelse af prøvelsesattest til udlændinge, der ønsker at blive
gift i Danmark, for behandling af en sag om separation eller
skilsmisse, herunder et særskilt gebyr for vilkårsforhandling,
for ansøgning om ændring af et løbende børnebidrag, og for
ændring af navn. Der henvises til § 13, stk. 4, og § 39 i lov
om ægteskabets indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1080 af 14. august 2023, (herefter ægteskabsloven),
§ 17 a i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 773 af 7. august 2019, og til § 25 a i navneloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1074 af 9. august 2023.
Familieretshusets udgifter til behandling af en ansøgning om
adoption af en voksen udgjorde i 2022 i gennemsnit 4.365
kr. (2024-pl). Ankestyrelsens udgifter til behandlingen af en
klage over en afgørelse truffet af Familieretshuset om afslag
på adoption af en voksen udgjorde i 2022 i gennemsnit
4.725 kr. (2024-pl).
2.3.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
En adoption har traditionelt set til formål at etablere et
forælder/barn-forhold eller bekræfte et allerede bestående
forhold af denne karakter. Mens en adoption af et barn som
oftest skal sikre barnet omsorgspersoner, der kan tage vare
på det, så har en voksen, der bliver adopteret, typisk ikke
samme behov for en praktisk og juridisk omsorgsperson. Al-
ligevel er det i vid udstrækning de samme regler og den
samme praksis, der anvendes ved adoption uanset alderen
på den, der ønskes adopteret. Det skaber i nogle situationer
uhensigtsmæssige resultater i forbindelse med voksenadop-
tion.
Der er således eksempler på, at kravet om opfostring i tre år
inden det fyldte 18. år har umuliggjort en adoption, uanset
at relationen mellem den, der ønskes adopteret, og den, der
ønsker at adoptere, har en så familiær karakter, at den ikke
kun omfatter de to personer men også udstrækkes til den
øvrige familie, som eksempelvis børn af den, der ønskes
adopteret, der reelt er blevet børnebørn til den, der ønsker at
adoptere. Der er også eksempler på situationer, hvor det ikke
er muligt at gennemføre en stedbarnsadoption af en voksen
trods tæt kontakt efter et samlivsophør, fordi samlivet mel-
lem den kommende adoptant, den retlige forælder og den,
der ønskes adopteret, har varet mindre end 2½ år.
Uanset at der bag en adoption af en voksen ikke ligger et
behov hos den adopterede for juridisk eller praktisk omsorg,
så ligger der et ønske hos den adopterede og adoptanten om
ikke kun at være følelsesmæssigt forbundne, men også at
etablere et juridisk bånd – og ikke kun i deres indbyrdes
forhold men også mellem deres slægter på lige fod med
andre familier.
Efter Social- og Boligministeriets opfattelse bør det aner-
kendes, at tætte, familielignende relationer ikke kun opstår,
før man bliver voksen, men at sådanne relationer lige så vel
kan opstå, når man er blevet voksen og uafhængigt af ens
familiære forhold i øvrigt. Derfor bør adoptionsloven efter
ministeriets opfattelse ændres sådan, at de betingelser, der
gælder for adoption af en voksen, varetager de hensyn og
afspejler de behov, som kendetegner en voksenadoption. Det
må således generelt antages, at myndige personer selv kan
vurdere, hvad der vil være bedst for dem, og da disse sager
ikke rummer tungtvejende hensyn til andre involverede, bør
betingelserne for voksenadoption være betydeligt lempelige-
re end ved adoption af personer, der ikke er fyldt 18 år.
På den baggrund er det ministeriets opfattelse, at kravet om
tre års opfostring hos adoptanten før den adopteredes fyldte
18. år ikke bør gælde ved adoption af en voksen. På samme
måde bør kravet om, at ansøgeren har levet sammen med
ægtefællen eller samleveren og barnet i mindst 2½ år ikke
gælde ved stedbarnsadoption af en voksen.
44
Tilsvarende bør det være muligt at gennemføre en voksen-
adoption i en situation, hvor adoptanten er gift eller har
en samlever, og hvor denne ægtefælle eller samlever ikke
selv ønsker at adoptere. Denne person bør ikke skulle sam-
tykke til adoptionen eller inddrages efter § 13 i adoptionslo-
ven. Det kan eksempelvis være relevant i en situation, hvor
den, der ønskes adopteret, har etableret en forælder/barn-re-
lation til den kommende adoptant, før dennes samlever eller
ægtefælle blev en del af den kommende adoptants liv.
En adoption af en voksen bør fremover alene kræve, at det
på grund af det indbyrdes familielignende forhold mellem
ansøger og den, der skal adopteres, er den rigtige beslutning
og den bedste løsning for dem. Dette bør forudsætte, at
deres indbyrdes relation er forælder/barn-lignende, og at re-
lationen har haft en vis varighed.
Der bør således meddeles afslag på voksenadoption i situati-
oner, hvor det må antages, at adoptanten udnyttes af den,
der ønskes adopteret, eller omvendt, da adoptionen i givet
fald ikke kan anses for at være bedst for de involverede. Be-
lysningen af relationen mellem de involverede bør således
også indeholde en vurdering af, om motivet for adoptionen
er reelt, eller om der kan være tale om udnyttelse af en af
parterne, f.eks. for at opnå en bedre arveretlig retsstilling.
Gennemførelse af en adoption af en voksen kræver i dag ik-
ke samtykke fra den voksnes retlige forældre, hvilket heller
ikke bør være tilfældet fremover. Der bør dog fortsat efter
§§ 13 og 14 i adoptionsloven skulle indhentes en erklæring
fra de retlige forældre til den voksne, der ønskes adopteret,
eller fra en eventuel værge, uanset at de ikke kan modsætte
sig en adoption. En sådan inddragelse er relevant for at
indhente faktuelle oplysninger til brug for vurderingen af til-
knytningen mellem adoptanten og den, der ønskes adopteret,
og dermed for vurderingen af, om en adoption er bedst for
de involverede.
De generelle regler om adoption i lovens kapitel 2-5, herun-
der reglerne om retsvirkningen af en adoption og adgangen
til ophævelse af en adoption, bør efter ministeriets opfattelse
også gælde ved voksenadoption.
Med disse lempelser af betingelserne for adoption af en
voksen vil der blive fulgt op på den beretning over beslut-
ningsforslag nr. B 129 om at ophæve betingelsen om tre års
samliv før det 18. år for den, der ønsker at blive adopteret,
som Folketingets daværende Social- og Ældreudvalg afgav
den 16. juni 2022. Beslutningsforslaget havde til formål at
udvide adgangen til voksenadoption ved at ophæve det så-
kaldte opfostringskrav i adoptionsloven i forhold adoption
af voksne. Der henvises endvidere til aftalen om retligt
forældreskab ved surrogataftaler, jf. punkt 2.1., hvoraf det
fremgår, at ved udmøntningen af aftalen er partierne endvi-
dere enige om, at der skal ske en lempelse af adgangen til
voksenadoption.
Adoption af en voksen har i modsætning til adoption af et
barn ikke en juridisk betydning i hverdagen for de involve-
rede. Da adoption af en voksen således ikke er udtryk for
en juridisk nødvendighed, og da adoptionen heller ikke skal
varetage et praktisk behov for omsorg hos den adopterede,
bør lempelse af adgangen til at adoptere en voksen efter
ministeriets opfattelse følges af en indførelse af et omkost-
ningsbestemt brugerbetalt gebyr.
2.3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i adoptionsloven indsættes bestemmelser
om adoption af voksne, dvs. personer der er fyldt 18 år.
Dette forslag foreslås gennemført ved, at der i adoptionslo-
ven indsættes et nyt kapitel 1 a med titlen »Betingelser for
adoption af personer, der er fyldt 18 år«.
I dette kapitel foreslås det for det første, at der som § 15 b
indsættes en bestemmelse, der fastlægger betingelserne for
voksenadoption. Efter bestemmelsens stk. 1 må Familierets-
huset kun bevilge adoption af en person, der er fyldt 18 år,
når den, der ønskes adopteret, og adoptanten er enige herom,
og adoptionen antages at være bedst for dem begge. Efter
bestemmelsens stk. 2 omfatter stk. 1 også adoption af en
nuværende eller tidligere ægtefælles eller samlevers barn,
der er fyldt 18 år (stedbarnsadoption), og efter stk. 3 finder
§§ 3, 13 og 14 i adoptionsloven tilsvarende anvendelse ved
adoption efter stk. 1 og 2.
Forslaget vil betyde, at det grundlæggende alene vil være
en betingelse for adoption af en voksen, herunder ved sted-
barnsadoption, at den, der ønskes adopteret, og adoptanten
er enige herom, og adoptionen kan antages at være bedst
for dem begge. En adoption af en voksen vil således alene
kræve, at det på grund af deres indbyrdes familiemæssige
forhold er den rigtige beslutning for de personer, adoptionen
omfatter. Dette vil forudsætte, at deres indbyrdes relation
er forælder/barn-lignende, og at relationen har haft en vis
varighed.
Adoption af en voksen vil således ikke længere være betin-
get af, at den, der ønskes adopteret, er blevet opfostret af
adoptanten inden det fyldte 18. år, ligesom samlivskravet
på 2½ år ikke vil gælde ved stedbarnsadoption af en vok-
sen. Samtidig vil det blive muligt at gennemføre en voksen-
adoption i en situation, hvor adoptanten er gift eller har en
samlever, og hvor denne ægtefælle eller samlever ikke selv
ønsker at adoptere.
I overensstemmelse med §§ 13 og 14 i adoptionsloven vil
der ved voksenadoption skulle indhentes en erklæring fra
forældrene til eller en eventuel værge for den, der ønskes
adopteret.
For det andet foreslås det, at der i det foreslåede kapitel 1 a
som § 15 c indsættes en bestemmelse, hvorefter social- og
boligministeren fastsætter regler om betaling af gebyr ved
indgivelse af ansøgning om adoption efter § 15 b, herunder
om gebyrets størrelse. Der vil være tale om et omkostnings-
dækkende gebyr, der alene vil skulle dække Familieretshu-
45
sets og Ankestyrelsens omkostninger ved behandlingen af
sager om voksenadoption.
For en nærmere beskrivelse af disse forslag henvises til
lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne hertil. De æn-
dringer af adoptionsloven, som fremgår af lovforslagets §
2, nr. 1, 2 og 8, skal ses i sammenhæng med de foreslåede
bestemmelser om voksenadoption. Der henvises til disse
bestemmelser og bemærkningerne hertil.
2.3.4. Særligt om stedbarnsadoption
2.3.4.1. Gældende ret
2.3.4.1.1. Barnets tilknytning til adoptanten (kravet om 2½
års samliv)
Ved vurderingen af, om stedbarnsadoption efter § 5 a i adop-
tionsloven kan antages at være bedst for barnet, jf. lovens
§ 2, lægges der navnlig vægt på, om familien har opnået
den fornødne stabilitet således, at ønsket om adoption er
en velovervejet beslutning baseret på erfaring fra flere års
samliv som familie.
Ankestyrelsen fastlagde i principmeddelelse 6-21 kriterierne
for at meddele stedbarnsadoption
Det fremgår indledningsvist af meddelelsen, at der i praksis
i alle sager om stedbarnsadoption som udgangspunkt stilles
krav om, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet har levet
sammen med ægtefællen eller samleveren og barnet i mindst
2 år og 6 måneder. Det fremgår imidlertid af punkt 4.1.1. i
vejledning nr. 9401 af 26. juni 2020 om adoption, at samliv-
skravet ved ægteskab først skal være opfyldt på tidspunktet
for udstedelse af adoptionsbevillingen.
Ved vurderingen af, om dette krav til samlivet er opfyldt,
lægges der vægt på, om de samlevende har haft et sammen-
hængende samliv med barnet, der har varet mindst 2 år og
6 måneder, normalt med fælles folkeregisteradresse, umid-
delbart op til indgivelsen af ansøgningen om adoption. Har
parret ikke haft fælles folkeregisteradresse, skal forholdet
kunne anses for ægteskabslignende, herunder at parret udad-
til har optrådt som et par, f.eks. om de har holdt fælles ferier
og fejret højtider sammen.
I situationer, hvor parret sammen har planlagt at blive foræl-
dre til et barn, fremgår det af Ankestyrelsens meddelelse, at
kravet til samlivets længde kan fraviges i situationer, hvor
der mellem ansøgeren og ansøgerens partner, der er retlig
forælder til barnet, eksisterede et stabilt familieliv, inden
barnet blev født. Ud over samlivets længde lægges der ved
vurderingen af, om der er tale om et stabilt familieliv, også
vægt på, om parret allerede har fælles børn, som de ønsker
at sikre barnets retlige søskenderelation til så tidligt som
muligt. Dette drejer sig om situationer, hvor et par bestående
af en mand og en kvinde eller af to mænd har fået barnet
ved hjælp af en surrogatmor samt situationer, hvor et kvin-
deligt par har fået et barn ved en såkaldt hjemmeinseminati-
on med sæd fra en mand, der ikke skal være barnets far,
uden at betingelserne for at etablere medmoderskab efter
børneloven er opfyldt.
Ifølge meddelelsen vurderede Ankestyrelsen i en sag, at der
var tale om et stabilt familieliv i en situation, hvor den, der
ansøgte om stedbarnsadoption, var gift med barnets far, og
de havde haft fælles adresse i 16 år. Parret havde ingen fæl-
les børn. Ansøgeren ønskede at adoptere sin ægtefælles barn
på 1 år, som havde boet sammen med parret, siden barnet
var to dage gammel. Barnet var født af en surrogatmor, som
var en nær veninde gennem mange år, og som ikke havde
modtaget betaling for surrogatforholdet. Ankestyrelsen vur-
derede, at der var tale om et stabilt familieliv, der kunne
begrunde en fravigelse af samlivskravet. Ankestyrelsen kom
til samme resultat i en sag, hvor et par havde boet sammen
i 10 år, og i forvejen havde to fællesbørn på henholdsvis 7
og 10 år. Omvendt vurderede Ankestyrelsen, at der ikke var
tale om et stabilt familieliv i en situation, hvor parret havde
været samlevende i mindre end 3 år og ikke havde nogen
fælles børn.
Med hensyn til § 15 i adoptionsloven om adoption mod
vederlag henvises til punkt 2.3.2.
Det bemærkes, at Ankestyrelsen den 23. august 2024 kasse-
rede principmeddelelsen, da den som følge af EMD’s dom
af 6. december 2022 i sagen K. K. m.fl. mod Danmark ikke
længere er udtryk for gældende ret. Dommen er beskrevet i
punkt 2.3.2.1.
Ud over situationer omfattet af principmeddelelsen kræver
fravigelse af samlivskravet normalt, at der foreligger sådan-
ne omstændigheder, at adoptionen ikke kan vente, til samliv-
skravet er opfyldt, f.eks. fordi barnets forælder er ramt af
livstruende sygdom.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af de generelle adopti-
onsregler i punkt 2.3.1.
2.3.4.1.2. Stedbarnsadoption efter skilsmisse, separation el-
ler samlivsophævelse
Efter § 5 a, stk. 1, i adoptionsloven er ægteskab en af be-
tingelserne for stedbarnsadoption. Det bemærkes hertil, at
ægteskab ikke ophører ved separation, og at der derfor kan
gennemføres en stedbarnsadoption, selvom ansøgeren og
barnets forælder er separerede. Efter Ankestyrelsens praksis
forudsætter dette dog, at ægtefællerne fortsat er samleven-
de på det tidspunkt, hvor adoptionen meddeles. Ophæver
ægtefællerne samlivet under behandlingen af en ansøgning
om stedbarnsadoption, afslås ansøgningen, også selvom æg-
tefællerne var samlevende på ansøgningstidspunktet. Det
er således ikke til hinder for stedbarnsadoption, at begge
ægtefæller eller den ene af dem gennem separation har til-
kendegivet, at ægteskabet og samlivet ønskes opløst, men
en frasepareret ægtefælle kan kun få tilladelse til stedbarnsa-
doption, hvis ægtefællerne endnu ikke er flyttet fra hinanden
på det tidspunkt, hvor adoptionen meddeles.
Det samme gør sig gældende i relation til ugifte samleven-
46
de. Det er også her en betingelse for stedbarnsadoption, at
de er samlevende på det tidspunkt, hvor adoptionen medde-
les.
I relation til stedbarnsadoption af børn, der ikke er fyldt 18
år, bemærkes, at det efter § 5 a, stk. 2, er muligt at stedbarn-
sadoptere en afdød ægtefælles eller samlevers barn, mens
det ikke er muligt at stedbarnsadoptere en fraskilt ægtefæl-
les barn eller at stedbarnsadoptere en tidligere samlevers
barn. Derimod giver bestemmelsen i relation til børn, der
er fyldt 18 år, ud over muligheden for at stedbarnsadoptere
en afdød ægtefælles eller samlevers barn, også mulighed
for at adoptere en fraskilt ægtefælles barn og en tidligere
samlevers barn.
§ 5 a blev indsat i adoptionsloven ved lov nr. 446 af 9. juni
2004 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløs-
ning og forskellige andre love (Regelforenkling på det fami-
lieretlige område m.v.). På det tidspunkt indeholdt bestem-
melsen dog ikke mulighed for stedbarnsadoption af en sam-
levers barn. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at
der for at sikre en vis stabilitet omkring et mindreårigt barn
stilles krav om ægteskab mellem parterne som forudsætning
for adoption, herunder stedbarnsadoption. Uanset dette blev
der med § 5 a indført mulighed for stedbarnsadoption af
en fraskilt ægtefælles voksne børn. Dette blev begrundet
med, at ægteskab som sikring af stabiliteten ved adoption
ikke gør sig gældende, når den, der påtænkes adopteret, er
myndig. Der henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg
A, side 6451-6452.
Ved lov nr. 1525 af 27. december 2014 om ændring af adop-
tionsloven, forældreansvarsloven og lov om dansk indføds-
ret (Adgang for samlevende til at adoptere sammen m.v.)
blev der indført mulighed for, at samlevende kan adoptere
sammen, og i den forbindelse blev § 5 a i adoptionsloven
ændret sådan, at der også kan ske stedbarnsadoption på
grundlag af samliv.
Det bemærkes, at en forælder og en stedforælder efter §
13, stk. 2, i forældreansvarsloven kan aftale at have fælles
forældremyndighed over barnet. En forælder og stedforæl-
der med fælles forældremyndighed kan efter § 18 a i foræl-
dreansvarsloven aftale, at barnet har delt bopæl. Når der
er fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutnin-
ger vedrørende barnets forhold ifølge § 3, stk. 1, i foræl-
dreansvarsloven enighed mellem dem. Den forældremyndig-
hedsindehaver, som barnet har bopæl hos, kan dog træffe
afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv. Har
barnet delt bopæl efter lovens § 18 a, kræver afgørelse om
overordnede forhold i barnets daglige liv enighed mellem
forældremyndighedsindehaverne, dog kun i relation til den
familieretlige lovgivning. Fælles forældremyndighed og delt
bopæl, og dermed det fælles ansvar for barnet, fortsætter
efter skilsmisse eller samlivsophævelse, medmindre andet
bestemmes eller aftales. Lovgivningen understøtter således,
at forældre, der ikke bor sammen, herunder en forælder og
en tidligere stedforælder, etablerer et retligt fællesskab om
barnet som grundlag for deres fælles ansvar for barnet.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af de generelle adopti-
onsregler i punkt 2.3.1.
2.3.4.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.3.4.2.1. Barnets tilknytning til adoptanten ved stedbarnsa-
doption
Af hensyn til barnets og parternes retssikkerhed er det So-
cial- og Boligministeriets opfattelse, at betingelserne for at
meddele stedbarnsadoption bør lovfæstes som supplement
til den bedst for barnet-vurdering af adoptionen, der følger
af § 2 i adoptionsloven. Det bør således fortsat være en
betingelse for stedbarnsadoption, at parterne på ansøgnings-
tidspunktet har et stabilt familieliv. Dette skyldes, at det ved
stedbarnsadoption skal sikres, at adoptionslovens betingelse
om, at adoption skal være til barnets bedste, er opfyldt, og
at der er en formodning for, at dette er tilfældet, når der
er etableret et stabilt familieliv, der kan danne ramme om
barnets opvækst.
Mulighederne for at meddele stedbarnsadoption bør som i
dag omfatte følgende situationer:
- Situationer, hvor en ægtefælle eller samlever til en foræl-
der med et barn ønsker at adoptere barnet.
- Situationer, hvor barnet er født af en surrogatmor, der er
blevet gravid med sæd fra en mand, og hvor denne mands
partner – kvinde eller mand – søger om at stedbarnsadoptere
barnet.
- Situationer, hvor et kvindeligt par har fået et barn ved en
såkaldt hjemmeinsemination med sæd fra en mand, der ikke
skal være barnets far, uden at betingelserne for at etablere
medmoderskab efter børneloven er opfyldt.
- Situationer, hvor der foreligger særlige omstændigheder,
eksempelvis fordi der af hensyn til barnets bedste er behov
for at lempe kravet til samliv mellem adoptanten og barnets
forælder, fordi de ikke har boet sammen i så lang tid, at
der er tale om et stabilt samliv, men det vil være bedst
for barnet, at adoptionen gennemføres trods dette, fordi bar-
nets forælder eller adoptionsansøgeren er ramt af livstruende
sygdom.
Efter den gældende ordning er kravet til længden af parter-
nes samliv sammenholdt med en vurdering af barnets bed-
ste de centrale elementer ved afgørelsen om tilladelse til
stedbarnsadoption. Dette bør opretholdes, men i stedet for
som udgangspunkt at stille krav om, at adoptanten på ansøg-
ningstidspunktet har levet sammen med sin ægtefælle eller
samlever og dennes barn i mindst 2 år og 6 måneder, finder
ministeriet, at der er behov for en større fleksibilitet ved vur-
deringen af samlivets betydning for adgangen til stedbarnsa-
doption. Der bør derfor åbnes for, at der på baggrund af en
konkret og individuel vurdering kan meddeles tilladelse til
stedbarnsadoption, selvom parterne har samlevet i kortere
tid end krævet i dag, eller selvom deres samliv har været
arrangeret anderledes end ved bopæl på fælles folkeregister-
47
adresse, dog forudsat at det er vurderingen, at de har et
stabilt familieliv. Ligesom i dag bør der være mulighed for
at se bort fra kravet om stabilt familieliv, når der foreligger
særlige omstændigheder, og adoptionen vil være bedst for
barnet.
Denne ordning bør ikke ændre ved de krav om inddragelse
af barnet og barnets eventuelle anden forælder, der følger af
§§ 7 og 13 i adoptionsloven. Der henvises til punkt 2.3.1.
I relation til situationer, hvor barnet er født af en surrogat-
mor i Danmark, bemærkes, at stedbarnsadoption fortsat som
udgangspunkt ikke vil kunne meddeles, hvis nogen, der skal
afgive samtykke til adoptionen, yder eller modtager veder-
lag. Der henvises til punkt 2.3.2 om forbuddet mod adoption
mod vederlag i § 15 i adoptionsloven.
2.3.4.2.2. Stedbarnsadoption efter skilsmisse, separation el-
ler samlivsophævelse
Rammerne for at meddele stedbarnsadoption bør være så
vide og fleksible som muligt, forudsat at adoption alene
meddeles efter en vurdering af, hvad der er bedst for det
enkelte barn. Da bestemmelsen i § 5 a, stk. 2, 2. pkt., i
adoptionsloven om, at der ikke kan gennemføres stedbarnsa-
doption af et mindreårigt barn efter skilsmisse, blev indført,
var det en grundlæggende betingelse for stedbarnsadoption,
at ansøgeren og barnets forælder var gift med hinanden. Ef-
terfølgende er der indført mulighed for stedbarnsadoption,
selvom parterne ikke er gift med hinanden, blot de bor sam-
men og har boet sammen med barnet i 2½ år, og deres sam-
liv også fremadrettet vurderes at ville være stabilt. Ægteskab
anses således i relation til stedbarnsadoption ikke længere
som en nødvendig forudsætning for stabiliteten omkring et
mindreårigt barn. Endvidere kan en stedbarnsadoption gen-
nemføres i en situation, hvor et gift par er blevet separeret,
men endnu ikke blevet skilt, blot de fortsat er samlevende på
det tidspunkt, hvor adoptionen meddeles.
Samtidig understøtter lovgivningen gennem reglerne om
fælles forældremyndighed og delt bopæl, at det fælles an-
svar for et mindreårigt barn fortsætter efter skilsmisse og
samlivsophævelse, og dette gælder også for en forælder og
en stedforælder.
På den baggrund bør der være mulighed for stedbarnsadop-
tion i en situation, hvor en forælder og en stedforælder i
en periode sammen har opdraget barnet, og efter skilsmisse
henholdsvis samlivsophævelse ønsker at fortsætte det fælles
ansvar for barnet, forudsat at dette i den konkrete situation
er til barnets bedste.
Denne mulighed for stedbarnsadoption bør ikke ændre de
grundlæggende betingelser for adoption, navnlig at adoptio-
nen skal være bedst for barnet, at barnet som udgangspunkt
skal have været opfostret hos ansøgeren, at ægtefællen eller
samleveren skal være enig i adoptionen, at en eventuel an-
den forælder skal inddrages i sagen, og at der skal tages hen-
syn til barnets holdning til den påtænkte adoption. Samtidig
skal den omstændighed, at forælderen og stedforælderen
ikke længere er gift, eller at de har ophævet samlivet, indgå
i vurderingen af, om stedbarnsadoption vil være til barnets
bedste.
2.3.4.3. Den foreslåede ordning
2.3.4.3.1. Barnets tilknytning til adoptanten ved stedbarnsa-
doption
Det foreslås, at betingelser for meddelelse af stedbarnsadop-
tion lovfæstes. Det foreslås, at dette gennemføres ved, at der
som § 5 a, stk. 3, i adoptionsloven indsættes en bestemmel-
se, hvorefter adoption efter bestemmelsens stk. 1 og 2 kan
meddeles i følgende situationer:
1) Adoptanten har på ansøgningstidspunktet et stabilt fami-
lieliv med sin ægtefælle eller samlever og dennes barn.
2) Adoptanten har på ansøgningstidspunktet et stabilt fami-
lieliv med sin ægtefælle eller samlever, og de havde sammen
planlagt at blive forældre til barnet.
3) Betingelserne i nr. 1 og 2 til et stabilt familieliv er ik-
ke opfyldt, men der foreligger særlige omstændigheder, og
adoptionen vil være bedst for barnet.
Forslaget vil generelt betyde, at der vil blive lovfæstet nær-
mere betingelser for meddelelse af stedbarnsadoption, her-
under i forhold til krav til parternes samliv, og at det fortsat
som udgangspunkt vil være en betingelse for stedbarnsadop-
tion, at parterne har et stabilt familieliv, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder, og adoptionen vil være
bedst for barnet.
Forslaget vil afvige fra gældende praksis om krav til parter-
nes samliv, idet det gældende krav om samliv i 2 år og
6 måneder foreslås erstattet af et krav om et stabilt familie-
liv. Det er dog ikke intentionen, at der dermed vil skulle ske
væsentlige ændringer i forhold til den gældende ordning,
men ministeriet finder, at der er behov for en øget fleksibi-
litet i ordningen sådan, at myndighederne på baggrund af
en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag kan
meddele stedbarnsadoption, hvis der er et stabilt familieliv –
enten før eller efter et barns fødsel – eller hvis der foreligger
særlige omstændigheder, og adoptionen vil være bedst for
barnet.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
2.3.4.3.2. Stedbarnsadoption efter skilsmisse, separation el-
ler samlivsophævelse
Det foreslås, at der etableres mulighed for stedbarnsadoption
af et mindreårigt barn af ansøgerens fraskilte ægtefælle eller
tidligere samlever. Dette forslag foreslås gennemført ved at
ophæve § 5 a, stk. 2, 2. pkt., i adoptionsloven.
Forslaget vil betyde, at det ikke længere vil være til hinder
for stedbarnsadoption, at barnets forælder og stedforælderen
ikke længere er gift, eller at de har ophævet samlivet. Det
48
vil fortsat navnlig være en betingelse for adoption, at adopti-
onen konkret vurderes at være bedst for barnet. Når barnets
forælder og stedforælderen ikke længere bor sammen, vil
det være et væsentligt element i vurderingen af barnets bed-
ste, om det må antages, at forælderen og stedforælderen vil
være i stand til fortsat i fællesskab at varetage ansvaret for
barnet.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
2.4. Værneting i sager om samvær med børn efter adoption.
2.4.1. Gældende ret
Efter § 16 i adoptionsloven indtræder der ved adoption
samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn som
mellem forældre og deres barn. Samtidig bortfalder retsfor-
holdet mellem barnet og dets oprindelige slægtninge. Dette
indebærer, at der efter adoptionen ikke længere består et
juridisk bånd mellem barnet og dets oprindelige slægtninge.
Efter § 20 a i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1768 af 30. november 2020, kan der dog efter anmodning
fra de oprindelige slægtninge til et adopteret barn fastsæt-
tes samvær eller anden form for kontakt mellem barnet og
disse slægtninge, navnlig hvis barnet forud for adoptionen
havde samvær eller anden form for kontakt med den, som
anmoder om fastsættelse af samvær m.v. Dette gælder og-
så, når Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at et barn
uden forældresamtykke skal adopteres efter § 9, stk. 1-3,
i adoptionsloven, og barnet efter § 32 a i adoptionsloven
midlertidigt er placeret hos den, som Adoptionsnævnet har
udvalgt til at adoptere barnet.
Muligheden for at fastsætte samvær eller anden kontakt efter
§ 20 a i forældreansvarsloven omfatter alle adoptioner. Be-
stemmelsen finder således både anvendelse i tilfælde, hvor
barnet er adopteret med forældrenes samtykke, herunder ved
en stedbarnsadoption, samt i tilfælde hvor barnet er adopte-
ret uden forældrenes samtykke, jf. § 9 i adoptionsloven.
Samvær vil navnlig være relevant, hvis der har været løben-
de kontakt mellem barnet og forældrene eller andre familie-
medlemmer inden adoptionen. Det primære anvendelsesom-
råde for bestemmelsen er således adoptionssager, hvor et
større barn forud for adoptionen har været anbragt uden for
hjemmet og under anbringelsen har haft løbende samvær
eller kontakt med sine forældre m.v.
Det er også muligt at fastsætte samvær mellem et helt
lille barn og de oprindelige slægtninge efter adoption af
barnet, selvom der ikke har været kontakt forud for adoptio-
nen. Muligheden omfatter også situationer, hvor der hverken
før eller efter adoptionen har været kontakt mellem barnet
og ansøgeren, men hvor der i forhold til et større barn opstår
et behov for eller ønske om kontakt, og en sådan kontakt
vurderes at være bedst for barnet.
De grunde, der fører til at gennemføre en adoption uden
samtykke, vil som oftest være grunde der taler imod, at det
vil være til barnets bedste at fastsætte samvær med forældre-
ne. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det vil være bedst
for barnet at have samvær med de oprindelige forældre og
andre slægtninge, navnlig hvor der i forvejen er en kontakt
til en eller begge forældre. I sådanne tilfælde forudsætter
fastsættelse af samvær, at samværet vurderes at være bedst
for barnet, og at det kan foregå under trygge forhold.
En sag om adoption består af to adskilte dele: Først tages
der stilling til frigivelse af barnet til adoption med eller uden
forældrenes samtykke, og dernæst tages der stilling til, hvem
der skal adoptere barnet. Barnets forældre er parter i den
del af adoptionssagen, der vedrører frigivelse af barnets til
adoption, mens de ikke er parter i den anden del af sagen,
der vedrører, hvem der skal adoptere barnet. En adoption
kan således være anonym, idet forældrene i nogle situationer
ikke kender identiteten på den, der adopterer barnet. Dette
gælder dog ikke ved familieadoptioner, dvs. situationer hvor
der består nært slægtskab eller andet særligt tilknytningsfor-
hold mellem adoptanten og adoptivbarnet eller dettes foræl-
dre.
Uanset anonymiteten har de oprindelige forældre dog efter
adoptionen mulighed for at få tilsendt anonymiserede op-
følgningsrapporter om barnet ca. hvert tredje år, indtil barnet
fylder 18 år. Familieretshuset udarbejder en opfølgningsrap-
port ét år efter adoptionen. Ifølge Adoptionsnævnets proce-
dure bliver adoptivforældrene bedt om at udarbejde opfølg-
ningsrapporterne i de år, hvor barnet fylder 4 år, 7 år, 10
år, 13 år og 16 år. Det er dog ikke muligt at gennemtvin-
ge udarbejdelsen af sådanne opfølgningsrapporter over for
adoptanterne. Opfølgningsrapporterne opbevares af Adopti-
onsnævnet, og de oprindelige forældre har mulighed for at
få tilsendt rapporterne.
Det følger af § 4 i forældreansvarsloven, at afgørelser efter
loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Fami-
lieretshuset og familieretten skal have fokus på, at afgørel-
serne skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte
barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet
for skade eller fare, herunder at være vidne til vold. End-
videre følger det af lovens §§ 5 og 34, at i alle forhold
vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne
synspunkter alt efter alder og modenhed. Barnet skal inddra-
ges under en sag om bl.a. samvær, så dets perspektiv og
eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske
ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser
eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.
Efter § 7, jf. § 32, i lov om Familieretshuset, jf. lovbekendt-
gørelsen nr. 766 af 7. august 2019 (herefter Familieretshus-
loven) behandles sager om samvær eller anden kontakt,
der er komplekse, af Familieretshuset. Når sagen er oplyst,
indbringer Familieretshuset sagen for familieretten til afgø-
relse. Efter § 6, stk. 1, jf. §§ 26 og 27, i Familieretshuslo-
ven, afgøres sager om samvær eller anden kontakt, der er
mindre enkle, som udgangspunkt af Familieretshuset. Fami-
lieretshuset indbringer dog bl.a. sagen for familieretten til
49
afgørelse, når sagen indeholder komplicerede faktiske eller
juridiske problemstillinger.
Efter § 39 i Familieretshusloven indbringer Familieretshuset
efter anmodning fra en part en afgørelse efter forældrean-
svarsloven, der er truffet af Familieretshuset, for familieret-
ten til prøvelse, og efter lovens § 42, stk. 1, indbringer Fa-
milieretshuset sager og afgørelser efter lovens §§ 27, 32 og
39 for den familieret, der følger af § 448 b i retsplejeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022.
Efter § 448 b, stk. 2, i retsplejeloven indbringer Familierets-
huset en sag eller afgørelse efter forældreansvarsloven for
familieretten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Har
barnet ikke bopæl her i landet, indbringes sagen for familier-
etten ved sagsøgtes hjemting. Har sagsøgte ikke hjemting
her i landet, indbringes sagen for familieretten ved sagsøge-
rens hjemting. Det følger af bestemmelsens stk. 5, at Fami-
lieretshuset uanset stk. 2 kan bestemme, hvilken familieret
en sag eller afgørelse skal indbringes for. Endvidere følger
det af bestemmelsens stk. 6, at den familieret, som en sag er
indbragt for, kan henvise sagen til behandling ved familier-
etten i en anden retskreds, hvis det er mest hensigtsmæssigt,
at sagen behandles der.
2.4.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Ankestyrelsen har oplyst, at barnets forhold til sin oprinde-
lige slægt indgår i mange kommende adoptanters overvejel-
ser om at adoptere et barn. For nogle af disse kommende
adoptanter er det vigtigt, at adoptionen er anonym sådan, at
barnets oprindelige slægt ikke får oplyst adoptantens iden-
titet. Det er derfor også vigtigt, at behandlingen af sager
vedrørende adopterede børn tilrettelægges sådan, at barnets
oprindelige forældre og andre slægtninge ikke kan få oplyst
hverken adoptanternes identitet eller barnets identitet efter
adoptionen, og at de heller ikke kan få oplysninger, der sæt-
ter dem i stand til at finde frem til adoptanten eller barnet.
Navnlig i situationer, hvor barnets oprindelige forældre ikke
er enige i adoptionen, der derfor er truffet uden deres sam-
tykke, er det relevant at sikre, at de oprindelige forældre og
deres familie hverken direkte eller indirekte kan få oplyst
adoptanternes og barnets identitet. De oprindelige forældre-
ne og deres familie vil i så fald ikke have mulighed for at
opsøge barnet og på den måde modarbejde barnets familie-
skifte.
Efter ministeriets opfattelse er det vigtigt at kunne beskytte
et adopteret barn imod at blive opsøgt af sine oprindelige
slægtninge og deres familie, når dette ikke sker efter aftale
med adoptivforældrene.
Når en sag om samvær med et adopteret barn efter § 20
a i forældreansvarsloven i overensstemmelse med § 448 b,
stk. 2, i retsplejeloven indbringes for familieretten i den
retskreds, hvor barnet har bopæl, kan det sætte barnets op-
rindelige slægtninge i stand til at identificere barnet og dets
bopæl. Dette gælder ikke mindst, hvis barnet bor i en af de
mindre retskredse.
For at undgå dette bør § 448 b, stk. 2, ændres sådan, at en
sag eller afgørelse om samvær eller om anden kontakt end
samvær efter § 20 a i forældreansvarsloven indbringes for
familieretten i den retskreds, hvor den, der ønsker samvær
eller anden kontakt, har hjemting. På den måde får barnets
oprindelige slægtninge ikke oplysninger om, hvor i landet
barnet bor.
Dette bør ikke kun omfatte situationer, hvor barnet er adop-
teret uden forældrenes samtykke, jf. § 9 i adoptionsloven,
men alle situationer hvor der søges om samvær eller anden
kontakt efter § 20 a i forældreansvarsloven. Ordningen bør
således omfatte alle adoptioner, herunder også anonyme
adoptioner, der er gennemført med forældrenes samtykke,
samt familieadoptioner hvor forældrene kender adoptanter-
ne. Dette skyldes, at det bør kunne afklares objektivt, hvil-
ken familieret sagen skal indbringes for, og det opfyldes ved
at lade det afgørende for værnetingsspørgsmålet være, om
der er tale om en sag efter § 20 a i forældreansvarsloven.
Endelig bør ordningen udformes sådan, at den ikke berører
de oprindelige slægtninges ret til samvær med barnet.
2.4.3. Den foreslåede ordning
For yderligere at beskytte barnets og adoptivforældrenes
anonymitet i sager om samvær eller om anden kontakt end
samvær efter § 20 a i forældreansvarsloven, der indbringes
for familieretten, foreslås det, at i § 448 b, stk. 2, i retspleje-
loven som 4. pkt. indsættes en bestemmelse, hvorefter disse
sager skal indbringes for familieretten i den retskreds, hvor
den, der ønsker samvær eller anden kontakt, har hjemting.
Forslaget vil betyde, at Familieretshuset som udgangspunkt
vil skulle indbringe alle § 20 a-sager for familieretten i den
retskreds, hvor den, der ønsker samvær eller anden kontakt,
har hjemting.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 8, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.5. Handel med børn
2.5.1. Gældende ret
Det følger af artikel 35 i børnekonventionen, at deltagersta-
terne skal træffe alle passende nationale, bilaterale og mul-
tilaterale forholdsregler med henblik på at forebygge salg
eller handel med børn til noget formål og i nogen form. Arti-
kel 35 er uddybet i Palermoprotokollen om salg af børn. Det
følger bl.a. af protokollens artikel 1, at deltagerstaterne skal
forbyde salg af børn, børneprostitution og børnepornografi,
og efter artikel 2 (a) forstås ved salg af børn enhver handling
eller transaktion, hvormed et barn overdrages af en person
eller persongruppe til en anden mod betaling eller andet
vederlag.
Det bemærkes, at en aftale, hvorved en en surrogatmor ved
en aftale indgået inden graviditeten mod vederlag føder et
barn med henblik på, at et par sammen skal være forældre
50
til barnet i stedet for surrogatmoren, efter Social- og Bolig-
ministeriets opfattelse ikke bør betragtes som handel med
børn. Det samme gælder, når der er tale om en person,
der skal være eneforælder til barnet. Der henvises til punkt
2.3.2.1.2.
Forbuddet mod handel med børn er gennemført i dansk
ret ved §§ 262 a og 262 b i straffeloven om henholdsvis
menneskehandel og menneskeudnyttelse.
Det fremgår af § 262 a, stk. 1, i straffeloven, at for men-
neskehandel straffes med fængsel indtil 10 år den, der re-
krutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende
modtager en person, hvor der anvendes eller har været an-
vendt ulovlig tvang efter § 260, frihedsberøvelse efter §
261, trusler efter § 266, retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse
eller udnyttelse af en vildfarelse eller anden utilbørlig frem-
gangsmåde med henblik på udnyttelse af den pågældende
ved prostitution, optagelse af pornografiske fotografier eller
film, forestilling med pornografisk optræden, tvangsarbejde,
slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger el-
ler fjernelse af organer.
Efter bestemmelsens stk. 2 straffes på samme måde den, der
med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitu-
tion, optagelse af pornografiske fotografier eller film, fore-
stilling med pornografisk optræden, tvangsarbejde, slaveri
eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller fjer-
nelse af organer rekrutterer, transporterer, overfører, huser
eller efterfølgende modtager en person under 18 år eller yder
betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttel-
sen fra en person, som har myndighed over den forurettede,
og den, der modtager sådan betaling eller anden fordel.
Det følger af § 262 b i straffeloven, at for menneskeudnyt-
telse straffes med fængsel indtil 6 år den, der ved udnyttelse
af en anden persons betydelige økonomiske eller personlige
vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et beståen-
de afhængighedsforhold rekrutterer, transporterer, overfører,
huser eller efterfølgende modtager vedkommende til arbejde
under åbenlyst urimelige forhold. På samme måde straffes
den, der under de i 1. pkt. nævnte omstændigheder udnytter
en person til prostitution, optagelse af seksuelt materiale
såsom fotografier eller film eller forestilling med seksuel
optræden.
Som det fremgår af punkt 2.1.2 og 2.3.1, fastlægges retligt
forældreskab til et barn i Danmark efter børneloven eller
adoptionsloven. Efter disse love fastlægges retligt forældre-
skab enten ved, at betingelserne for registrering af forældre-
skab i forbindelse registrering af barnets fødsel er opfyldt,
ved anerkendelse af forældreskabet eller ved, at der træffes
en afgørelse om forældreskabet eller udstedes en adoptions-
bevilling. Efter børneloven fastlægges forældreskab kun,
hvis der er en genetisk forbindelse til barnet eller en nær
relation til en af barnets forældre, og efter adoptionsloven er
adoption betinget af, at adoptionen vurderes at være bedst
for barnet, og at adoptanten enten har en nær tilknytning
til barnet eller dets forældre, eller er blevet godkendt som
adoptant med henblik på fremmedadoption.
Etablering eller ændring af forældreskab til et barn kan såle-
des kun ske gennem en myndighedshandling, og en privat-
retlig aftale om forældreskab har ikke retsvirkninger. Det er
derfor ikke muligt efter dansk ret at sælge eller købe det
retlige forældreskab til et barn.
2.5.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Med henblik på at sikre overholdelse af forbuddet mod han-
del med børn i børnekonventionen og Palermoprotokollen
om salg af børn bør den gældende kriminalisering af handel
med børn i form af menneskehandel og menneskeudnyttelse
suppleres med kriminalisering af handel med børn med hen-
blik på opfostring.
Der bør derfor i børneloven indsættes bestemmelser, der gør
det strafbart, efter en graviditet er indtrådt at overdrage et
barn mod betaling med henblik på, at andre end barnets for-
ældre opfostrer barnet. Bestemmelserne bør således omfatte
situationer, hvor det er intentionen, at køberen eller en anden
reelt træder i forældrenes sted.
Bestemmelsen bør ikke omfatte surrogataftaler, der indgås,
inden graviditeten er indtrådt, da sådanne aftaler ikke bør
betragtes som handel med børn.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der som § 30 k i børneloven indsættes en
bestemmelse, hvoraf det fremgår, at efter en graviditet er
indtrådt, må barnet ikke overdrages mod betaling eller andet
vederlag eller mod løfte om betaling eller andet vederlag
med henblik på, at andre end barnets forældre opfostrer
barnet.
Videre foreslås det, at der som § 35, stk. 2, i børneloven
indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at med bøde
eller fængsel indtil 1 år straffes den, der forsætligt overtræ-
der § 30 k.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 10 og 17, og bemærkningerne hertil.
2.6. Ændret sammensætning af det rådgivende udvalg i Fa-
milieretshuset
2.6.1. Gældende ret
I forbindelse med oprettelsen af Familieretshuset pr. 1. april
2018 som led i etableringen af ét samlet familieretligt sy-
stem blev der etableret et rådgivende udvalg i Familieretshu-
set. Der henvises til § 45 i Familieretshusloven.
Det fremgår af § 45, stk. 1, i Familieretshusloven, at social-
og boligministeren nedsætter et rådgivende udvalg for Fami-
lieretshuset, der har til opgave at bidrage til Familieretshu-
sets sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen og den løbende
51
udvikling af Familieretshusets støtte og rådgivning til børn
og tilbud om rådgivning og konflikthåndtering.
Efter bestemmelsens stk. 2 er direktøren for Familieretshu-
set formand for udvalget, og social- og boligministeren ud-
peger de øvrige medlemmer af udvalget fra civilsamfunds-
organisationer, kommuner, interesseorganisationer, Social-
og Boligministeriet og andre relevante myndigheder og efter
indstilling fra Domstolsstyrelsen. De øvrige medlemmer ud-
peges for en periode på 4 år. Det fremgår af bestemmelsens
stk. 3 og 4, at Familieretshuset er sekretariat for udvalget, og
at social- og boligministeren fastsætter en forretningsorden
for udvalget.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 90 som fremsat,
side 36 og 104, at indførelsen af udvalget skete med hen-
blik på at sikre udvikling og inddragelse af interessenter
og specialistkompetencer i Familieretshuset, og at udvalget
skal bidrage til sikring af kvalitet i Familieretshusets sagsbe-
handling og den løbende udvikling af tilbud om støtte til
børn og rådgivnings- og konflikthåndteringstilbud.
Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, at ud-
pegningen af medlemmerne af udvalget skal ske efter op-
slag. Der skal ved udpegning lægges vægt på, at udvalgs-
medlemmerne dækker et bredt spektrum af kompetencer og
har varierede baggrunde, der kan bidrage til sikring af kva-
liteten i Familieretshusets sagsbehandling og den løbende
udvikling af Familieretshusets tilbud. Der skal ved udpeg-
ningen lægges vægt på, at der i udvalget er medlemmer
med stor faglig viden på det børne- og familiefaglige om-
råde såsom psykologer med særlige specialistkompetencer
inden for udsatte familier, repræsentanter med specialisere-
de socialfaglige kompetencer inden for familieområdet og
advokater med familieretlig ekspertise.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at medlemmerne
virker i udvalget i personlig kapacitet og ikke som repræ-
sentant for en eventuel arbejdsgiver eller interesseorganisa-
tion. Såfremt et medlem trækker sig fra udvalget inden
ophøret af udpegningsperioden på fire år, skal social- og
boligministeren på baggrund af et opslag udpege et nyt
medlem for den resterende del af den igangværende udpeg-
ningsperiode. Der kan ske genudpegning af medlemmerne
af udvalget.
Det fremgår af bemærkningerne, at det forventes, at bemyn-
digelsen i lovens § 45, stk. 4, anvendes til at fastsætte nær-
mere regler om antallet af medlemmer og udpegningen af
medlemmer, herunder proceduren hvis et medlem trækker
sig fra udvalget inden udløbet af udpegningsperioden. Det
er endvidere forudsat, at der vil blive fastsat regler om dæk-
ning af transportudgifter m.v. for medlemmerne.
Som udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen i § 45, stk.
4, i Familieretshusloven er udstedt bekendtgørelse nr. 1303
af 4. december 2019 om forretningsordenen for det rådgi-
vende udvalg i Familieretshuset. Det fremgår af bekendtgø-
relsens § 2, stk. 1, at udvalget består af en formand og
det antal øvrige medlemmer, som social- og boligministeren
udpeger. Ministeren har udpeget 18 medlemmer af udvalget
ud over formanden. Enkelte medlemmer er efter udpegelsen
udtrådt af udvalget.
Det første rådgivende udvalg blev nedsat den 19. august
2019, og medlemskabet af udvalget udløb den 31. august
2023. Den 9. december 2019 og 5. oktober 2020 blev udval-
get suppleret med nye medlemmer, hvis udpegningsperiode
udløb henholdsvis 8. december 2023 og 4. oktober 2024. I
november 2023 blev der udpeget et nyt udvalg.
Bekendtgørelsen indeholder i § 2, stk. 3-5, nærmere regler
om udpegning af udvalgets medlemmer, herunder hvilke
personlige faglige kompetencer der ved udpegningen af
medlemmer skal lægges vægt på er repræsenteret i udval-
get. Af bekendtgørelsens § 2, stk. 5, fremgår således, at der
ved udpegningen af de øvrige medlemmer skal lægges vægt
på, at følgende kompetencer er repræsenteret i udvalget:
1) Viden om familieretlige problemstillinger.
2) Viden om børn i brudte familier.
3) Viden om konflikthåndtering og rådgivning.
4) Erfaring som familieretsadvokat.
5) Viden om socialfaglige og socialretlige problemstil-
linger.
6) Erfaring med kommunernes indsatser efter lov om
social service og samspillet mellem de socialfaglige
indsatser og det familieretlige system.
7) Erfaring med behandlingen af familieretlige sager i
domstolssystemet.
8) Viden om civilsamfundsorganisationernes indsatser
for brudte familier.
9) Viden om de særlige fokusområder, der er fastlagt i
opslaget.
10) Viden om vold i nære relationer.
Bekendtgørelsen indeholder i § 3 regler om udpegningens
varighed, herunder hvis et medlem trækker sig inden udpeg-
ningsperiodens udløb.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, at der afholdes møder
i udvalget mindst to gange om året, og at formanden med se-
kretariatets bistand tilrettelægger udvalgets arbejde og fast-
lægger mødedagene. Efter bekendtgørelsens § 5 fastsætter
formanden dagsordenen og leder udvalgets møder, der ikke
er offentlige. Medarbejdere i Familieretshuset, Social- og
Boligministeriet og Domstolsstyrelsen samt andre kan dog,
i den udstrækning formanden beslutter det, deltage i møde-
rne. Medlemmerne af udvalget modtager godtgørelse for
befordring i forbindelse med deltagelse i udvalgets møder.
Efter bekendtgørelsens § 6 stiller Familieretshuset sekretari-
atsbistand til rådighed for udvalget.
2.6.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
I forbindelse med arbejdet i det rådgivende udvalg i Fami-
lieretshuset er det konstateret, at den nuværende model med
personlig udpegning af medlemmer på baggrund af faglige
52
kvalifikationer og ikke som repræsentant for en organisation
m.v. er uhensigtsmæssig. Det skyldes, at når et medlem
ikke længere er tilknyttet en relevant organisation m.v. på
det familieretlige område, så vil medlemmet muligvis ikke
længere have adgang til den viden, som ligger i det faglige
netværk i organisationen. Dette kan medføre videnstab i
udvalget, og det kan også betyde, at relevant viden fra ud-
valget ikke bliver videreformidlet til organisationerne på det
familieretlige område. Selvom et medlem efter et jobskifte
fortsat kan bidrage med relevant viden til udvalgets arbejde,
er det også uhensigtsmæssigt, at viden fra udvalget ikke bli-
ver bragt videre til den organisation m.v., som medlemmet
tidligere var tilknyttet.
Det er derudover også fundet uhensigtsmæssigt, at den per-
sonlige udpegning af medlemmer ikke giver mulighed for,
at et medlem kan sende en suppleant til et møde i udvalget,
hvis medlemmet er forhindret i at møde.
Social- og Boligministeriet finder derfor, at der er behov
for at ændre sammensætningen af det rådgivende udvalg
sådan, at udpegningen af medlemmer til udvalget sker efter
indstilling fra relevante organisationer m.v., og at der kan
udpeges suppleanter for medlemmerne.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Ændringen af sammensætningen af det rådgivende udvalg i
Familieretshuset foreslås gennemført ved, at § 45, stk. 2-4,
i Familieretshusloven ophæves, og at der i stedet som stk.
2 indsættes en bestemmelse, hvorefter social- og boligmini-
steren fastsætter nærmere regler om udvalget, herunder om
udvalgets forretningsorden og sammensætning.
Den foreslåede ændring vil medføre, at reglerne for udpeg-
ningen af medlemmer til det rådgivende udvalg i Familier-
etshuset vil blive fastsat i en bekendtgørelse, som social-
og boligministeren udsteder. Det vil i bekendtgørelsen bli-
ve fastsat, hvilke organisationer m.v. der kan indstille med-
lemmer til udvalget. Det vil ligeledes fremgå af bekendtgø-
relsen, at ved fastsættelsen af, hvem der skal have denne
indstillingsret, vil der navnlig skulle lægges vægt på, at de
udvalgte organisationer m.v. har faglig baseret viden om og
arbejder inden for et eller flere af de områder, der fremgår
af § 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1303 af 4. december
2019 om forretningsordenen for det rådgivende udvalg i
Familieretshuset, og at der i udvalget er viden om LGBT+-
og integrationsproblematikker med relation til den familier-
etlige lovgivning.
I bekendtgørelsen vil der også blive fastsat regler om, at de
organisationer m.v., der har indstillingsret, kan indstille en
suppleant eller flere suppleanter for hvert udvalgsmedlem.
Den foreslåede ordning vil ikke medføre en ændring af ud-
valgets kompetencer og opgaver.
For nærmere om den foreslåede ændring af sammensætning
af det rådgivende udvalg i Familieretshuset henvises til lov-
forslagets § 4, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
2.7. Internationale børnebortførelser
2.7.1. Gældende ret
Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndigheds-
afgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1078 af 11. august 2023 (herefter børne-
bortførelsesloven), indeholder bl.a. regler om behandlingen
af anmodninger om tilbagegivelse efter Haagerkonventionen
af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af interna-
tionale barnebortførelser (herefter Haagerbørnebortførelses-
konventionen), jf. bekendtgørelse nr. 110 af 21. november
1991, Lovtidende C, af børn, der er bortført til Danmark fra
en anden konventionsstat.
Formålet med konventionen er at sikre, at et bortført barn
tilbagegives til den stat, barnet er blevet bortført fra, med
henblik på, at afgørelsen om uenigheden mellem forældrene
om forældreansvaret i forhold til barnet kan blive afgjort til
barnets bedste i den stat, hvor barnet boede på bortførelses-
tidspunktet. Det må således ikke være muligt for en forælder
at bortføre et barn til en anden stat, hvor den pågældende
forælder har bedre muligheder for få forældreansvaret over
barnet. En international børnebortførelse udspringer ofte af
en konflikt mellem to forældre, som ikke er enige om, hvor
deres barn skal bo.
Børnebortførelsesloven finder endvidere anvendelse på fuld-
byrdelse i Danmark af udenlandske afgørelser om forældre-
ansvar efter Europarådskonventionen af 20. maj 1980 om
anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyn-
dighed (herefter Europarådskonventionen af 1980), jf. be-
kendtgørelse nr. 103 af 17. oktober 1991, Lovtidende C.
Fuldbyrdelse i Danmark af udenlandske afgørelser om for-
ældreansvar er endvidere omfattet af Haagerkonventionen
af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse,
fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og
foranstaltninger til beskyttelse af børn (herefter Haagerbør-
nebeskyttelseskonventionen), der er sat i kraft for Danmark
ved lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 777 af 7. august 2019.
De tre konventioner finder også anvendelse ved anmodnin-
ger om tilbagegivelse af børn, der er bortført fra Danmark
til andre konventionsstater og på fuldbyrdelse af danske
afgørelser om forældreansvar i andre konventionsstater.
2.7.1.1. Centralmyndighedens rolle ved behandlingen af
børnebortførelsessager
Alle stater, der har tiltrådt Haagerbørnebortførelseskonven-
tionen, Europarådskonventionen af 1980 eller Haagerbør-
nebeskyttelseskonventionen, skal udpege en centralmyndig-
hed, der varetager en række opgaver efter den pågældende
konvention.
Efter § 3, stk. 2, i børnebortførelsesloven bestemmer social-
og boligministeren, hvem der er centralmyndighed her i
landet for Haagerbørnebortførelseskonventionen og Europa-
53
rådskonventionen af 1980. Ved bekendtgørelse nr. 453 af 18.
juni 1991 om ikrafttræden af lov om international fuldbyr-
delse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
børnebortførelser), som ændret ved bekendtgørelse nr. 748
af 21. juni 2013, er Social- og Boligministeriet udpeget som
centralmyndighed for de to konventioner.
Efter lovens § 3, stk. 1, skal centralmyndigheden modtage
og formidle henvendelser i henhold til konventionerne, sam-
arbejde med centralmyndighederne i de øvrige stater, som
har tiltrådt konventionerne (konventionsstaterne), og udføre
de opgaver, som ifølge konventionerne i øvrigt påhviler cen-
tralmyndigheden.
Ved bekendtgørelse nr. 974 af 29. september 2011 om cen-
tralmyndigheden for Haagerbørnebeskyttelseskonventionen,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 705 af 18. juni 2013, er
Social- og Boligministeriet udpeget som centralmyndighed
for Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Efter bekendtgø-
relsen varetager centralmyndigheden tilsvarende opgaver
som efter de to andre konventioner.
Der blev den 22. maj 2013 indgået en politisk aftale mellem
alle Folketingets daværende partier om en skærpet indsats
for bortførte børn med henblik på at forbedre og optimere
den statslige indsats i situationer, hvor børn bortføres fra
Danmark til en anden stat af den ene forælder. På den bag-
grund blev der i 2014 oprettet en koordinationsenhed for
børnebortførelser med det formål at støtte og vejlede den
efterladte forælder i sager om internationale børnebortførel-
ser. Dette omfatter også sager, hvor barnet er bortført til
en stat, som Danmark ikke har et konventionssamarbejde
med om børnebortførelser. Enheden er placeret i Social- og
Boligministeriet.
I overensstemmelse med aftalen koordinerer ministeriet dan-
ske myndigheders arbejde med at søge tilbagegivelse af
børn, der er bortført til andre stater. I den forbindelse sørger
ministeriet for, at den efterladte forælder har den tilstrække-
lige viden om sine handlemuligheder og om den forventede
behandling af bortførelsessagen.
I forhold til børn, der er bortført til andre konventionsstater,
består arbejdet hovedsageligt i fremsendelse af en anmod-
ning om tilbagegivelse af barnet til centralmyndigheden
i den pågældende stat, der videresender anmodningen til
den kompetente fuldbyrdelsesmyndighed i den stat. Social-
og Boligministeriet bidrager til besvarelsen af eventuelle
spørgsmål fra myndighederne i den stat, som barnet er bort-
ført til, og holder den efterladte forælder orienteret om sag-
en.
Denne fremgangsmåde kan ikke anvendes ved børnebortfø-
relse til et ikke-konventionsstater. Sådanne bortførelsessager
skal oftest løses ved, at der skabes kontakt mellem forældre-
ne, og at forældrene sammen finder en mindelig løsning i
barnets interesse.
Efter § 1, stk. 2, i børnebortførelsesloven gælder loven
for børn under 16 år. Denne aldersgrænse svarer til alders-
grænserne i Haagerbørnebortførelseskonventionen og Euro-
parådskonventionen af 1980. Haagerbørnebeskyttelseskon-
ventionen gælder for børn under 18 år.
Social- og Boligministeriet behandler børnebortførelsessa-
ger til ikke-konventionsstater, indtil barnet fylder 18 år.
En forælder, der søger et barn, der er bortført til en kon-
ventionsstat eller en ikke-konventionsstat, tilbagegivet til
Danmark, vælger selv, om sagen skal behandles af central-
myndigheden, eller om forælderen selv vil søge barnet tilba-
gegivet gennem myndighederne i den stat, som barnet er
bortført til.
2.7.1.2. Indgivelse af en anmodning fuldbyrdelse af en afgø-
relse om tilbagegivelse af et barn
Det følger af § 10, stk. 1, i børnebortførelsesloven, at børn,
som ulovligt er ført til eller ulovligt tilbageholdes i Dan-
mark, efter anmodning skal tilbagegives, hvis barnet umid-
delbart før bortførelsen eller tilbagegivelsen havde bopæl
i en stat, som har tiltrådt Haagerbørnebortførelseskonventio-
nen. Anmodningen om tilbagegivelse behandles efter lovens
§ 12, stk. 1, af familieretten.
Som beskrevet i punkt 2.7.1.1 er Social- og Boligministeriet
centralmyndighed her i landet for bl.a. Haagerbørnebortfø-
relseskonventionen. Efter konventionens artikel 7, litra f,
skal centralmyndigheden indlede eller lette gennemførelsen
af retlige eller administrative skridt for at få barnet tilbage-
givet. Denne bestemmelse er inkorporeret i dansk ret ved
§ 3, stk. 1, i børnebortførelsesloven. Bestemmelsen indebæ-
rer, at når centralmyndigheden modtageren anmodning fra
udlandet om tilbagegivelse af et bortført barn, indbringer
centralmyndigheden anmodningen for familieretten
Centralmyndigheden indbringer efter § 148 a i retsplejelo-
ven anmodningen for familieretten på domstolenes digitale
sagsportal.
Efter § 148 a, stk. 1, i retsplejeloven skal borgerlige rets-
sager anlægges og behandles ved anvendelse af en digital
sagsportal, som domstolene stiller til rådighed. Det følger af
bestemmelsens stk. 4, at hvis retten vurderer at der forelig-
ger særlige forhold, som gør, at en part ikke må forventes
at kunne anvende domstolenes sagsportal, beslutter retten,
at den pågældende fritages fra at anvende domstolenes sags-
portal. Rettens beslutning herom kan ikke uden Procesbevil-
lingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret. Det frem-
går af forarbejderne til § 148, stk. 4, at særlige forhold kan
foreligge, hvis en borger ikke har mulighed for at få Nem-
ID, da anvendelse af den digitale sagsportal forudsætter, at
parten har et personnummer og NemID. Dette vil typisk
være tilfældet, hvis parten er udenlandsk statsborger bosat i
udlandet. Der henvises til Folketingstidende 2015-16, tillæg
A, L 22, som fremsat. NemID er senere blevet afløst af
MitID.
Hvis en part fritages for at anvende domstolens sagsportal,
54
følger det af lovens § 148 b, stk. 1, at parten kan indlevere
processkrifter på papir.
Reglerne for anvendelse af domstolens sagsportal i borger-
lige retssager er fastsat i bekendtgørelse nr. 1173 af 21.
september 2016 om anvendelse af domstolens sagsportal
i borgerlige retssager og sager om optagelse af bevis om
borgerlige krav. Det følger af § 2, 2. pkt., i bekendtgørelsen,
at adgang til domstolenes sagsportal sker ved log-in under
anvendelse af MitID.
Haagerbørnebortførelseskonventionen indeholder ikke reg-
ler om fuldbyrdelse af afgørelser om tilbagegivelse af et
bortført barn, hvorfor fuldbyrdelsen reguleres af national
ret. Haagerkonferencen har bl.a. i sin vejledning Transfron-
tier Contact Concerning Children – General Principles and
Guide to Good Practice udarbejdet en række anbefalinger
om fuldbyrdelse af afgørelse om tilbagegivelse. En af disse
anbefalinger er, at man bør undgå unødige administrative
byrder for den efterladte forælder, herunder at indgive en
formel ansøgning om fuldbyrdelse.
Hvis en afgørelse efter § 10, stk. 1, i børnebortførelsesloven
om, at et barn skal tilbagegives, ikke frivilligt efterleves, kan
den forælder, som barnet er blevet bortført fra, indgive an-
modning til familieretten om fuldbyrdelse af tilbagegivelses-
afgørelsen efter reglerne i kapitel 42 b i retsplejeloven, der
indeholder regler om tvangsfuldbyrdelse af forældremyndig-
hed m.v.
Når centralmyndigheden har modtaget den endelige afgørel-
se fra familieretten eller landsretten om, at barnet skal tilba-
gegives, afslutter centralmyndigheden sagen. Hvis den for-
ælder, som barnet er bortført fra, efterfølgende ønsker denne
tilbagegivelsesafgørelse fuldbyrdet, fordi afgørelsen ikke er
blevet efterlevet, vejleder centralmyndigheden forælderen
om muligheden for at anlægge en fuldbyrdelsessag ved
familieretten via den digitale sagsportal eller med bistand
fra en dansk advokat. Centralmyndigheden har således ikke
hjemmel til på partens egne vegne at indgive en anmodning
om fuldbyrdelse for familieretten.
2.7.1.3. Tilbagekaldelse af udpegningen af en advokat, som
anbefalet og særligt egnet advokat i børnebortførelsessager
Efter § 12, stk. 1, i børnebortførelsesloven behandles en sag
om tilbagegivelse af et barn, der er bortført til Danmark fra
en anden konventionsstat, af familieretten. Under behandlin-
gen af en sådan sag beskikker familieretten efter lovens §
18, stk. 2, en advokat for den, der har anmodet om tilbagegi-
velse af barnet.
Efter § 18 a i børnebortførelsesloven udpeger social- og
boligministeren efter ansøgning et antal advokater, som må
anses som særligt egnede til beskikkelse efter lovens § 18,
stk. 2.
Til brug for behandlingen af sager om tilbagegivelse af børn,
der er bortført fra Danmark til udlandet, udpeger social-
og boligministeren efter lovens § 20 d efter ansøgning et an-
tal advokater, som ministeren kan anbefale forældremyndig-
hedsindehaveren at benytte i sager om børnebortførelse. Be-
stemmelsen omfatter både bortførelse til konventionsstater
og ikke-konventionsstater.
Den efterladte forælder behøver ikke at vælge en advokat
blandt de udpegede advokater.
En udpegning efter §§ 18 a og 20 d gælder på ulovbestemt
grundlag, indtil der foretages nye udpegninger, hvilket sker
hvert fjerde år. Der er mulighed for genudpegelse. Der er
senest udpeget advokater efter §§ 18 a og 20 d pr. 16.
november 2018 til udløb den 15. november 2022.
Advokaterne udpeges ud fra de kriterier, der fremgår af
bemærkningerne til lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haager-
børnebeskyttelseskonventionen. Efter disse bemærkninger
er det en forudsætning for udpegning, at ansøgeren udøver
advokatvirksomhed i Danmark og ikke er fyldt 70 år. Ved
udpegning skal der endvidere lægges vægt på indgående
kendskab til familieret, procedureerfaring, beherskelse af et
eller flere fremmedsprog samt dygtighed og engagement
i virket som advokat. Der henvises til Folketingstidende
2005-06, tillæg A, L 148 som fremsat, side 4520.
I forbindelse med nyudpegningen hvert fjerde år anmoder
Social- og Boligministeriet Advokatrådet om en vejledende
udtalelse om de indkomne ansøgninger.
Børnebortførelsesloven indeholder ikke regler om tilbage-
kaldelse af en udpegning efter lovens §§ 18 a og 20 d.
En udpegning af en advokat kan derfor kun tilbagekaldes,
hvis betingelserne for en ulovhjemlet tilbagekaldelse af en
begunstigende forvaltningsakt, herunder en afgørelse, er op-
fyldt. Det følger af almindelige retsgrundsætninger, at en
forvaltningsmyndighed under visse omstændigheder har ret
til at tilbagekalde en begunstigende afgørelse, også selvom
den pågældende lovgivning ikke indeholder bestemmelser
om tilbagekaldelse.
Selvom der således ikke kræves lovhjemmel til at tilbage-
kalde en afgørelse, betyder dette ikke, at adgangen til at
tilbagekalde en afgørelse er fri. Det klare udgangspunkt er,
at en afgørelse, som en borger ønsker at fastholde, ikke uden
videre kan tilbagekaldes. Det er en grundlæggende betingel-
se for at tilbagekalde en afgørelse, at der er en relevant og
saglig begrundelse for tilbagekaldelsen.
For at en begunstigende afgørelse kan tilbagekaldes, skal
der foretages en helhedsvurdering af en række forhold. Ker-
nen i denne vurdering er en afvejning af hensynet til adres-
satens berettigede forventninger om, at afgørelsen står ved
magt, vurderet over for hensynet til modstående – herunder
offentlige – interesser i tilbagekaldelse af afgørelsen. Der
kan eksempelvis lægges vægt på de interesser, som efter den
pågældende lovgivning og dennes formål tillægges særlig
vægt, og der kan lægges vægt på, om der er fremkommet
nye oplysninger efter den oprindelige afgørelse. Proportio-
nalitetsprincippet gælder ligeledes ved vurderingen af, om
afgørelsen kan tilbagekaldes. Dette indebærer bl.a., at jo
55
mere indgribende tilbagekaldelse af afgørelsen vil være for
adressaten, jo mere tungtvejende grunde skal der foreligge
for at tilbagekaldelse afgørelsen.
Det kan indgå i overvejelserne om at tilbagekalde en udpeg-
ning af en advokat efter §§ 18 a og 20 d i børnebortførelses-
loven, om advokaten har udvist en adfærd, der ikke stemmer
med god advokatskik. Der henvises til § 126, stk. 1 og 2, i
retsplejeloven, hvorefter en advokat skal udvise en adfærd,
der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal herunder
udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overens-
stemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv
tilsiger. Sagerne skal fremmes med fornøden hurtighed, og
en advokat må ikke kræve højere vederlag for sit arbejde,
end hvad der kan anses for rimeligt.
Tilbagekaldelse af en udpegning af en advokat efter §§ 18 a
og 20 d i børnebortførelsesloven kan ikke anses som særligt
indgribende for advokaten, navnlig da tilbagekaldelsen ikke
vil betyde, at advokaten afskæres fra at behandle de pågæl-
dende sager. Det må derfor antages, at der er mulighed for
efter en konkret vurdering at tilbagekalde udpegningen. Der
kan herved lægges vægt på, om advokaten har tilsidesat god
advokatskik, jf. § 126, stk. 1 og 2, i retsplejeloven.
2.7.1.4. Frist for anmodning om retshjælp.
Efter § 20 a, stk. 1, i børnebortførelsesloven kan Social- og
Boligministeriet yde retshjælp til indehaveren af forældre-
myndigheden over et barn, som ulovligt er ført fra Danmark
til udlandet eller ulovligt tilbageholdes der, til dækning af
omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig karakter
og konfliktmægling, der foretages med henblik på tilbagegi-
velse af barnet.
Retshjælpen omfatter efter lovens § 20 b, stk. 1, navnlig
rimelige udgifter til advokat, øvrige rimelige udgifter, der er
nødvendige i forbindelse med handlinger af retlig karakter,
sagsomkostninger og rimelige udgifter til konfliktmægling.
Retshjælpen omfatter kun omkostninger, det ikke er muligt
at få godtgjort efter regler om fri proces eller lignende i det
land, barnet er bortført til, og som ikke dækkes af ansøge-
rens eventuelle retshjælpsforsikring.
Børnebortførelsesloven indeholder ikke frister for, hvornår
en ansøgning om retshjælp skal være indsendt til Social- og
Boligministeriet.
Centralmyndigheden afslutter en sag om børnebortførelse til
en anden konventionsstat, når barnet er kommet tilbage til
Danmark, eller når der er truffet endelig afgørelse i udlandet
om, at barnet ikke skal tilbagegives. Hvis der er tale om
bortførelse til en ikke-konventionsstat, afslutter centralmyn-
digheden sagen enten, når barnet er retur i Danmark, eller
når barnet fylder 18 år. Sagen kan også afsluttes efter ønske
fra den efterladte forælder. Centralmyndigheden sender her-
efter oftest et brev til den efterladte forælder med oplysning
om, at sagen er afsluttet.
2.7.1.5. Samvær under behandlingen af en sag om tilbagegi-
velse af et barn, der er bortført til Danmark
Det følger af artikel 11 i Haagerbørnebortførelseskonventio-
nen, at domstolene skal handle hurtigt i sager om børns til-
bagegivelse. Uanset dette kan behandlingen af en tilbagegi-
velsessag trække ud, f.eks. fordi der skal foretages undersø-
gelser af, hvad der i relation til tilbagegivelse vil være bedst
for barnet. Der henvises til § 10 i børnebortførelsesloven,
hvorefter tilbagegivelse af et bortført barn bl.a. kan nægtes,
hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være
til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed, bar-
net selv modsætter sig tilbagegivelsen, eller tilbagegivelsen
ikke vil være forenelig med grundlæggende principper her
i landet til beskyttelse af menneskelige friheder og rettighe-
der.
I situationer, hvor behandlingen af sagen trækker ud, kan det
være til barnets bedste, at der under familierettens behand-
ling af sagen etableres samvær eller anden kontakt mellem
barnet og den forælder, som barnet er blevet bortført fra.
Regler om danske myndigheders internationale kompetence
i sager om samvær og anden kontakt fremgår af § 448
g i retsplejeloven. Det følger af bestemmelsens stk. 4, at
kompetencereglerne i bekendtgørelsen viger for kompeten-
cereglerne i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Det føl-
ger af konventionens artikel 7, at når et barn ulovligt er
ført til Danmark eller ulovligt tilbageholdes her, kan en sag
om samvær m.v. som udgangspunktet ikke behandles i Dan-
mark. Det følger dog af konventionens artikel 11, at i alle
hastetilfælde har myndighederne i en kontraherende stat, på
hvis område barnet befinder sig, kompetence til at træffe
alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, herunder en af-
gørelse om samvær eller anden kontakt. Dette indebærer, at
i situationer, hvor myndighederne i den stat, hvor barnet bo-
ede inden bortførelsen, ikke hurtigt kan træffe afgørelse om
samvær eller anden kontakt under behandlingen af en tilba-
gegivelsessag, og hvis fastsættelse af samvær eller anden
kontakt under behandlingen af sagen af hensyn til barnet
haster, vil danske myndigheder kunne træffe afgørelse om
samværet eller kontakten.
Hvis den forælder, som barnet er bortført fra, ønsker, at
der fastsættes samvær m.v. under behandlingen af tilbagegi-
velsessagen, skal sagen starte i Familieretshuset. Det følger
således af § 31 i forældreansvarsloven, at anmodning om en
afgørelse om samvær eller anden kontakt skal indgives til
Familieretshuset.
Efter § 7, jf. § 32, i Familieretshusloven behandles sager
om samvær eller anden kontakt, der er komplekse, af Fami-
lieretshuset. Når sagen er oplyst, indbringer Familieretshuset
sagen for familieretten til afgørelse. Efter § 6, stk. 1, jf. §§
26 og 27, i Familieretshusloven, afgøres sager om samvær
eller anden kontakt, der er mindre enkle, som udgangspunkt
af Familieretshuset. Familieretshuset indbringer bl.a. sagen
for familieretten til afgørelse, når der er tale om en afgørelse
om samvær, der vil være indgribende for barnet.
56
Det følger dog af § 448 c, stk. 1, i retsplejeloven, at fa-
milieretten i forbindelse med behandlingen af en sag efter
forældreansvarsloven, der er indbragt for familieretten til
afgørelse efter §§ 27 eller 32 i Familieretshusloven, efter an-
modning fra en part kan træffe afgørelse om bl.a. fastsættel-
se af samvær, når samværssagen har nær sammenhæng med
den sag efter forældreansvarsloven, som familieretten har
under behandling. Denne bestemmelse giver ikke mulighed
for at indgive en anmodning om fastsættelse af samvær m.v.
til den familieret, der behandler en tilbagegivelsessag, da
tilbagegivelsessager ikke behandles efter forældreansvarslo-
ven, men efter børnebortførelsesloven.
Det følger af §§ 19 og 21 i forældreansvarsloven, at barnets
forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet
har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl
hos. Hvis der er uenighed om omfanget og udøvelsen af
samvær, kan der efter anmodning træffes afgørelse herom
og fastsættes de nødvendige bestemmelser i forbindelse her-
med, herunder vilkår om pasdeponering og vilkår til sikring
af, at forælderen ikke er påvirket af alkohol eller euforise-
rende stoffer under samværet.
Efter § 22 i forældreansvarsloven kan der i særlige tilfælde
træffes bestemmelse om anden kontakt end samvær med
barnet i form af telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk
post, fotografier el. lign.
Under behandlingen af bl.a. en sag om samvær kan der efter
§ 29 i forældreansvarsloven træffes afgørelse om midlerti-
digt samvær eller anden kontakt.
Det følger af § 4 i forældreansvarsloven, at afgørelser efter
loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Fami-
lieretshuset og familieretten skal have fokus på, at afgørelser
skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet
mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for
skade eller fare, herunder at være vidne til vold. Endvidere
følger det af lovens §§ 5 og 34, at i alle forhold vedrørende
barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt
efter alder og modenhed. Barnet skal inddrages under en sag
om bl.a. samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunk-
ter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med
barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde,
der belyser barnets perspektiv.
2.7.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Social- og Boligministeriet finder, at behandlingen af sag-
er om børnebortførelser til ikke-konventionsstater bør lov-
fæstes. Disse sager bør fortsat behandles af den samme
myndighed, der efter § 3, stk. 2, i børnebortførelsesloven
er udpeget som centralmyndighed for Haagerbørnebortførel-
seskonventionen og Europarådskonventionen af 1980, hvil-
ket er Social- og Boligministeriet. Endvidere finder ministe-
riet, at der af hensyn til den forælder, som barnet er bortført
fra, i børnebortførelsesloven bør indsættes hjemmel til, at
centralmyndigheden på vegne af forælderen kan indgive en
anmodning om fuldbyrdelse af afgørelsen om tilbagegivelse
af barnet til familieretten.
Samtidig finder ministeriet, at den ulovbestemte adgang til
at tilbagekalde advokatudpegelser efter §§ 18 a og 20 d i
børnebortførelsesloven ligeledes bør lovfæstes sådan, at en
udpegning kan tilbagekaldes, hvis advokaten væsentligt har
tilsidesat sine pligter som advokat i sager om børnebortfø-
relse, eller der foreligger andre særlige grunde. Der henvises
til bestemmelserne om god advokatskik i § 126, stk. 1 og 2,
i retsplejeloven. I den forbindelse bør det præciseres, at en
udpegning gælder i fire år, og at den bortfalder ved ophør af
retten til at udøve advokatvirksomhed.
Videre finder ministeriet, at der bør indføres en frist på
seks måneder for at ansøge om retshjælp til udgifter, der
er omfattet af §§ 20 a og 20 b i børnebortførelsesloven. Fri-
stens længde er fastsat af hensyn til sagsbehandlingen i mi-
nisteriet, og med forslaget får en part rimelige tid til at ind-
sende sin ansøgning, når centralmyndigheden har afsluttet
sagen. Dog bør ministeriet i særlige tilfælde kunne behandle
en ansøgning, selvom den er indgivet efter udløbet af denne
frist, f.eks. hvis den sene ansøgning skyldes uforudsete om-
stændigheder som forældremyndighedshaveren ikke havde
indflydelse på.
Af hensyn til et barn, der ulovligt er blevet bortført til Dan-
mark, bør der etableres mulighed for at indgive anmodning
om fastsættelse af samvær til den familieret, der behandler
sagen om tilbagegivelse af barnet efter Haagerbørnebortfø-
relseskonventionen. Dette skyldes, at der på den måde hur-
tigere vil kunne træffes afgørelse om samværet, fordi de
undersøgelser, der er nødvendige for behandlingen af tilba-
gegivelsessagen, også vil kunne anvendes ved behandlingen
af samværssagen, og hvis der skal fastsættes samvær, vil
samværet kunne fastsættes sådan, at det er koordineret med
familierettens behandling af tilbagegivelsessagen. Dette bør
også omfatte anmodning om anden kontakt end samvær,
f.eks. digitale møder der er nemmere at gennemføre, selvom
den pågældende forælder befinder sig i udlandet.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at lovfæste centralmyndighedens behandling af
børnebortførelsessager til ikke-konventionsstater. Forslaget
foreslås gennemført ved, at der i børnebortførelsesloven
indsættes et nyt kapitel 5 a om børnebortførelser til stater,
som Danmark ikke har et konventionssamarbejde med. I
dette kapitel foreslås det, at der som § 18 b indsættes en
ny bestemmelse, der fastlægger, at når et barn ulovligt er
ført fra Danmark til eller ulovligt tilbageholdes i en stat,
som Danmark ikke samarbejder med efter Haagerbørnebort-
førelseskonventionen, Europarådskonventionen af 1980 el-
ler Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, modtager og for-
midler centralmyndigheden efter lovens § 3, stk. 2, dvs.
Social- og Boligministeriet, henvendelser om tilbagegivelse
af barnet. For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises
til lovforslagets § 5, nr. 7, og bemærkningerne hertil. I sam-
menhæng med den foreslåede bestemmelse i § 18 b foreslås
57
§ 1, stk. 1 og 2, i børnebortførelsesloven ændret, jf. lovfor-
slagets § 5, nr. 1 og 2.
Det foreslås også at give centralmyndigheden hjemmel til
at indgive anmodning til familieretten om fuldbyrdelse af
en afgørelse eller et retsforlig om tilbagegivelse af et barn
efter § 10, stk. 1, i børnebortførelsesloven. Dette foreslås
gennemført ved, at der i § 18 i børnebortførelsesloven som
nyt stk. 3 indsættes en bestemmelse herom. Forslaget vil gø-
re det nemmere for den forælder, som barnet er bortført fra,
at indgive en anmodning om fuldbyrdelse af en afgørelse
om tilbagegivelse af barnet. For en nærmere beskrivelse af
forslaget henvises til lovforslagets § 5, nr. 5, og bemærknin-
gerne dertil.
Videre foreslås det at lovfæste muligheden for at tilbagekal-
de advokatudpegninger efter §§ 18 a og 20 d i børnebortfø-
relsesloven. Forslaget foreslås gennemført ved, at der i §
18 a i børnebortførelsesloven som et nyt stk. 3 indsættes
en bestemmelse, hvorefter social- og boligministeren kan til-
bagekalde en advokatudpegning efter den gældende bestem-
melse i § 18 a, hvis advokaten væsentligt har tilsidesat sine
pligter som advokat i sager om børnebortførelse, eller hvis
der foreligger andre særlige grunde. Samtidig foreslås det,
at der i § 20 d i børnebortførelsesloven som et nyt stk. 3 ind-
sættes en bestemmelse, hvorefter social- og boligministeren
kan tilbagekalde en advokatudpegning efter den gældende
bestemmelse i § 20 d, hvis betingelserne i den foreslåede
bestemmelse i § 18 a, stk. 3, er opfyldt. Derudover foreslås
det, at der i både § 18 a og § 20 d i børnebortførelseslovens
som nyt stk. 2 indsættes bestemmelser, hvorefter en advo-
katudpegning efter de gældende bestemmelser i § 18 a og
§ 20 d gælder i 4 år, og hvorefter udpegningen bortfalder
ved ophør af retten til at udøve advokatvirksomhed. For en
nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets §
5, nr. 6 og 9, og bemærkningerne hertil.
Endvidere foreslås det at indføre en frist for at ansøge
om retshjælp i børnebortførelsessager. Dette forslag foreslås
gennemført ved, at der i § 20 a i børnebortførelsesloven som
nyt stk. 5 indsættes en bestemmelse, hvorefter ansøgning
om retshjælp til udgifter, der er omfattet af lovens §§ 20 a
og 20 b, skal indgives til Social- og Boligministeriet inden
6 måneder efter, at parten har fået meddelelse fra central-
myndigheden om, at sagen er afsluttet, idet ministeriet dog
i særlige tilfælde vil kunne behandle ansøgningen, selvom
fristen er overskredet. For en nærmere beskrivelse af forsla-
get henvises til lovforslagets § 5, nr. 8, og bemærkningerne
hertil.
Endelig foreslås det at give familieretten kompetence til at
behandle en sag om samvær m.v. under behandlingen af sag
om tilbagegivelse af et bortført barn, uden at sagen først har
været behandlet af Familieretshuset. Forslaget foreslås gen-
nemført ved, at der i § 448 c i retsplejeloven som et nyt stk.
3 indsættes en bestemmelse, hvorefter familieretten efter
anmodning fra en part kan træffe afgørelse om samvær eller
anden kontakt under familierettens behandling af en sag om
tilbagegivelse af et bortført barn. Forslaget vil betyde, at der
i børnebortførelsessager hurtigere vil kunne træffes afgørel-
se om samvær m.v. For en nærmere beskrivelse af forslaget
henvises til lovforslagets § 8, nr. 2 og 3, og bemærkningerne
hertil.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Danmark har tilsluttet sig FN’s 17 verdensmål for bæredyg-
tig udvikling, herunder verdensmål 5 om ligestilling mellem
kønnene. Efter delmål 5.1 skal alle former for diskrimina-
tion af alle kvinder og piger overalt stoppes. Forslaget om
at etablere mulighed for at fastslå forældreskab ved en sur-
rogataftale vil give en kvinde, der er genetisk forbundet med
et barn født ved surrogataftale, mulighed for at blive foræl-
der til et barn på samme måde som en mand. Dermed vil et
par bestående af to kvinder sammen kunne blive forældre til
et barn på samme måde som et par bestående af en mand
og en kvinde. Forslaget vil således medvirke til opfyldelse
af delmål 5.1, og det vurderes derfor, at lovforslaget vil
kunne have positive konsekvenser for Danmarks opfyldelse
af verdensmål 5.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget om indførelse af forældreskab på grundlag af sur-
rogataftaler vil gøre det muligt for to mænd sammen at
blive forældre til et barn i forbindelse med fødslen. Dette
forslag vil derfor medføre behov for, at begrebet medfader-
skab indføres som retligt forældreskab i børneloven på lige
fod med moderskab, faderskab og medmoderskab. Samtidig
vil lovforslaget gøre det muligt for en mand at blive eneste
forælder til et barn fra fødslen.
På den baggrund vil forslaget øge ligestillingen mellem
kvinder og mænd ved, at forældrepar uanset køn kan være
forælder fra fødslen, ved, at medfædre får samme rettighe-
der og pligter over for barnet som andre forældre, og ved,
at en mand kan blive eneste forælder til et barn fra fødslen
med samme rettigheder og pligter over for barnet som en
enlig mor.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser af justeringen af navnegeby-
ret
Med forslaget justeres gebyret for navneændringer sådan,
at gebyrsatsen i fremtiden svarer til omkostningerne ved
personregisterførernes og Familieretshusets behandling af
sager om navneændring. Navnegebyret har tidligere været
reguleret med pris- og lønniveauet, men reguleres som følge
af lovændringen i fremtiden til et omkostningsdækkende
niveau.
By-, Land- og Kirkeministeriet afholder på finansloven en
udgiftsbevilling i forbindelse med behandlingen af sager
om navneændringer hos personregisterførerne. Ændringen i
reguleringsmetoden skønnes at medføre et fald i udgiftsbe-
58
villingen hos By-, Land- og Kirkeministeriet på 2,8 mio. kr.
årligt fra og med 2025.
Personregisterførerne skal i nogle situationer forelægge an-
søgningen for Familieretshuset, der enten afgør sagen eller
afgiver en udtalelse til brug for personregisterførerens afgø-
relse. Personregisterførerens afgørelser kan påklages til Fa-
milieretshuset, og Familieretshusets afgørelser kan indbrin-
ges for familieretten til prøvelse. Familieretshuset forventes
i den forbindelse at have udgifter til sagsbehandling på 3,6
mio. kr. i 2025.
Gebyret forventes fastsat til 612 kr. (2025-pl) det første år,
og det vil svare til omkostningerne ved personregisterfører-
nes og Familieretshusets behandling af sager om navneæn-
dring. Den samlede gebyrindtægt forventes at udgøre 14,5
mio. kr. i 2025.
Herudover vurderes justeringen af navnegebyret ikke at
medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.
5.2. Økonomiske konsekvenser af gebyret for voksenadopti-
on
Gennemførelse af forslaget om udvidelse af adgangen til
voksenadoption vil medføre merudgifter for Familieretshu-
set og Ankestyrelsen til behandling af sager om voksen-
adoption, fordi der forventes en sagstilvækst på omkring
100 sager i forhold til de 800-900 sager årligt, der behandles
i dag. Udgifterne til Familieretshusets behandling af sager
om voksenadoption forventes med den foreslåede ordning at
ville udgøre 3,3 mio. kr. årligt. Disse statslige udgifter fore-
slås dækket ved et omkostningsdækkende gebyr, der efter
den ved lovforslagets § 2, nr. 7, foreslåede bestemmelse i §
15 c i adoptionsloven betales af borgeren ved ansøgning om
voksenadoption. Det bemærkes, at den foreslåede gebyrord-
ning vil dække udgifterne ved behandlingen af alle sager om
voksenadoption.
Udgifterne til Ankestyrelsens behandling af klager over Fa-
milieretshusets afgørelser om voksenadoption forventes med
den foreslåede ordning at ville udgøre 0,3 mio. kr. årligt,
der ligeledes foreslås dækket ved det omkostningsdækkende
gebyr, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.
Herudover vil forslaget medføre en engangsudgift for staten
på ca. 0,8 mio. kr. i 2025 til tilpasning af selvbetjeningsmo-
dulet i Familieretshusets it-system sådan, at der i modulet
kan ske betaling af et gebyr for indgivelse af ansøgning om
voksenadoption. Udgifterne hertil afholdes inden for Social-
og Boligministeriets ramme.
Indførelsen af gebyret for voksenadoption vurderes ikke at
medføre økonomiske konsekvenser for kommunerne og re-
gionerne.
5.3. Økonomiske konsekvenser af forældreskab ved surroga-
taftaler
Forslaget om forældreskab på grundlag af altruistiske surro-
gataftaler er estimeret til at medføre merudgifter for staten
på 4,0 mio. kr. i 2025 og 1,3 mio. kr. fra og med 2026. Be-
løbet dækker over merudgifter til sagsbehandling i Familier-
etshuset og til familierettens prøvelse af Familieretshusets
afgørelser om forældreskab ved surrogataftaler.
Forslaget om forældreskab på grundlag af surrogataftaler
har ikke økonomiske konsekvenser for kommunerne og re-
gionerne.
De økonomiske konsekvenser af forslaget i relation til bar-
selsloven er beskrevet i punkt 5.4.
5.4. Økonomiske konsekvenser af ændringerne af barselslo-
ven
Lovforslaget om forældreskab ved surrogataftaler skønnes at
medføre merudgifter for det offentlige til barselsdagpenge
som følge af, at der indføres en ret til 24 ugers fravær med
barselsdagpenge til forældre, der får børn ved surrogatafta-
ler. Lovforslaget skønnes i relation til barselsloven samlet
set at medføre merudgifter for det offentlige (før skat og
tilbageløb) på 14,8 mio. kr. i 2024, 13,6 mio. kr. i 2025 og
10,7 mio. kr. fra og med 2026, jf. tabel 1.
Størstedelen af udgifterne til barselsdagpenge forventes at
vedrøre forældreskab ved udenlandske surrogataftaler for
forældre, der ikke har ret til barselsdagpenge i dag.
I 2025 er der indregnet udgifter til barselsdagpenge til en
overgangsordning, der omfatter forældre til børn, som er
født i 2024 på grundlag af en surrogataftale, og som er
under ét år gamle, hvis barnet ikke allerede har en retlig
forælder. De offentlige merudgifter hertil skønnes at udgøre
2,7 mio. kr. før skat og tilbageløb.
Derudover er der indregnet udgifter til barselsdagpenge til
fædre, der ikke i dag har mulighed for at forlænge deres fra-
vær efter § 7, stk. 3, i barselsloven ved barnets indlæggelse
i de første ti uger efter barnets fødsel. De offentlige udgifter
hertil skønnes at udgøre 0,6 mio. kr. før skat og tilbageløb.
Administration af de nye forældretyper ved surrogataftaler
i relation til barselsloven vil skulle håndteres af Udbetaling
Danmark, der forventer merudgifter til implementering, her-
under IT-udvikling, og løbende drift. Det skønnes med be-
tydelig usikkerhed, at der vil være udgifter til Udbetaling
Danmark til etableringsomkostninger til IT på 14,8 mio. kr.
i 2024, mens der fra 2025 vil være udgifter til etablering af
IT, til drift af IT samt til sagsbehandling på 3,5 mio. kr. Fra
og med 2026 vil der være udgifter på 3,3 mio. kr. til drift af
IT samt sagsbehandling. jf. tabel 1.
Der skønnes derudover at være udgifter til Udbetaling Dan-
mark, som afholdes af kommunerne, til systemtilpasning
som følge af ændringer af regler for fædreorlov ved indlæg-
gelse på 0,2 mio. kr. i 2024.
Skøn over de økonomiske konsekvenser af lovforslaget er
behæftet med usikkerhed, særligt forventningerne til antallet
59
af surrogataftaler samt den fremadrettede anvendelse af bar-
selsugerne.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget er
DUT-forhandlet med kommunerne. Her er der nået til enig-
hed om, at kommunerne kompenseres tilsvarende de kom-
munale udgifter, som fremgår af tabel 1.
Barselsreglerne har ikke økonomiske konsekvenser for re-
gionerne.
Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser af ændringerne af barselsreglerne (2025-pl)
2024 2025 2026 2027
I alt statslige udgifter - 10,1 7,4 7,4
Heraf til dagpenge ved barsel - 10.1 7,4 7,4
I alt kommunale udgifter 14,8 3,5 3,3 3,3
Heraf til administration i Udbetaling Danmark 14,8 3,5 3,3 3,3
I alt offentlige udgifter før skat og tilbageløb 14,8 13,6 10,7 10,7
I alt offentlige udgifter efter skat og tilbageløb 14,8 14,6 11,5 11,5
Anm: Eventuelle afvigelser skyldes afrundinger.
De skønnede økonomiske konsekvenser af lovforslaget tager
afsæt i, at Social- og Boligministeriet forventer, at der frem-
over vil komme 150 børn til landet via udenlandske surroga-
taftaler, og at der fremover årligt vil blive født 25 børn ved
danske altruistiske surrogataftaler. De samlede økonomiske
konsekvenser afhænger blandt andet af, hvor mange af de 24
uger forældrene anvender. Det er lagt til grund, at ca. 90 pct.
af forældrene vil gøre brug af alle 24 uger.
Det vurderes desuden, at der vil være en del af forældrene,
der vil have ret til løn under fraværet.
Aftalen om børns ret til deres forældre ved surrogataftaler
skønnes at medføre en begrænset negativ beskæftigelsesef-
fekt på under 50 fuldtidspersoner årligt. Effekten kan henfø-
res til de 24 ugers orlov, som de forældre, der i dag ikke har
ret til orlov med barselsdagpenge, med forslaget fremover
får ret til.
5.5. Implementeringskonsekvenser
Forslaget om forældreskab på grundlag af surrogataftaler vil
medføre implementeringskonsekvenser for Familieretshuset.
Da de øvrige dele af lovforslaget alene indeholder justerin-
ger af allerede eksisterende ordninger, vil disse dele af for-
slaget ikke medføre implementeringskonsekvenser af betyd-
ning for de involverede myndigheder og heller ikke medføre
digitaliseringsrelaterede konsekvenser. I relation til princip-
perne for digitaliseringsklar lovgivning opfylder lovforsla-
get princippet om klare og enkle regler, men lovforslaget op-
fylder ikke princippet om automatisk sagsbehandling. Dette
skyldes, at det er nødvendigt, at de involverede myndighe-
der behandler hver sag individuelt, hvilket indebærer faglige
skøn, hvorfor der ikke kan sagsbehandles efter objektive
kriterier. De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning er ikke relevante for lovforslaget.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at medføre positive konsekvenser for
borgerne, idet etablering af forældreskab på grundlag af en
surrogataftale vil blive nemmere end ved den gældende mu-
lighed for stedbarnsadoption. Samtidig vil retssikkerheden
og forudsigeligheden for barnet og de øvrige parter blive
sikret.
Derimod vil forslaget om at indføre en frist for at ansøge om
retshjælp i børnebortførelsessager have negative administra-
tive konsekvenser for borgerne, da der i dag ikke er en frist
for at søge om retshjælp.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni 2024
til den 22. august 2024 (56 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Adoptionsnævnet, Adoption & Samfund, Adoptions-
politisk Forum, Adoptionstrekanten, Advokatrådet, Advo-
katsamfundet, Akademikerne, Amnesty International, An-
kenævnet for ATP, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen
ASE, ATP, Borgerservice Danmark, Business Danmark, by-
retterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnenes Bureau,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Cabi,
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danes Worldwide,
60
Danish International Adoption – DIA, Danmarks Rejsebu-
reau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artist
Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Journalist-
forbund, Dansk Kordegneforening, Dansk Kvindesamfund,
Dansk Musikerforbund, Dansk Psykolog Foreningen, Dansk
Retspolitisk Forening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk So-
cialrådgiverforening, Dansk Teater, Danske Akasser, Dan-
ske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske Familie-
advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Rederi-
er, Danske Regioner, Danske Revisorer, Dare Danmark,
Datatilsynet, Delebarn.dk ApS, Den Danske Dommerfor-
ening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettighe-
der, Den Katolske Kirke i Danmark, Departementet for So-
ciale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsan-
liggender (Grønland), Departementet for Uddannelse, Kul-
tur, Idræt og Kirke i Grønland, Det Centrale Handicapråd,
Det Faglige Hus - A-kasse, Det Nationale Integrationsråd,
Digitaliseringsstyrelsen, Dokumentations- og Rådgivnings-
centret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrel-
sen, Familieretshuset, Foreningen Far til Støtte for Børn og
Forældre, HK Landsklubben Danmarks Domstole, DUKH
- Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Selskab For
Sundhedsplejersker, Fair Statsborgerskab!, Finansforbundet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen Mistet
Barn, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Ar-
bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautori-
serede Revisorer, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Forhandlingsfællesskabet, Forældre og Fødsel, Forældre og
Sorg, Frie Funktionærer, Færøernes Landsstyre, Gartneri-
Landog Skovbrugets Arbejdsgivere, HK/Danmark, HOME-
START, IDA Ingeniørforeningen i Danmark, Indvandrerme-
dicinsk klinik (Odense Universitetshospital), Indvandrerråd-
givningen, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderfor-
eningen, Justitsministeriet (Færøerne), Kirkernes Integrati-
onstjeneste, KL, Kommunale Velfærdschefer, Kompetence-
center for Amning, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagbevægelse KRIFA, Kvinderådet, KVINFO, Københavns
Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen Af
nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen
Børn og Samvær, Landsforeningen For Ufrivilligt Barnlø-
se, Lederne, LGBT+ Danmark, LGBT-komiteen, Mande-
centeret, Manderådets Udvalg for Familieret, Mellemfol-
keligt Samvirke, Mødrehjælpen, Mødrehjælpens Støttefor-
ening, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), PRO-Vest,
Producentforeningen, Provsteforeningen, Præsteforeningen,
Red Barnet, Regnbuerådet, Retspolitisk Forening, Rigsadvo-
katen, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsman-
den i Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors,
Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for
Socialt Udsatte, SAND – De hjemløses landsorganisation,
SIND– Landsforeningen for psykisk sundhed, SMV Dan-
mark, SOS Racisme, Støtteforeningen for Familiepolitisk
Netværk, Sundhedskartellet, Syddansk Universitet (Juridisk
Institut), Udbetaling Danmark, Vestre Landsret, VISO, Æg-
teskab uden grænser, Ældresagen, Østre Landsret, Aalborg
Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Jurid-
isk Institut).
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Forslaget om ændring af gebyret for nav-
neændring vil medføre et fald i udgiftsbe-
villingen på 2,8 mio. kr. årligt hos By-,
Land- og Kirkeministeriet. Derudover vil
forslaget medføre en mindreudgift hos
Familieretshuset på 3,6 mio. kr. årligt
som følge af fremadrettet gebyrdækning
af sagsbehandlingen.
Forslaget om voksenadoption vil medføre
en mindreudgift for staten på 3,5 mio. kr.
årligt.
Forslaget om forældreskab på grundlag af
altruistiske surrogataftaler er estimeret til
at medføre merudgifter på 14,8 mio. kr. i
2024, 18,0 mio. kr. i 2025 og 12,2 mio.
kr. fra 2026 og frem, herunder kommuna-
le udgifter på 14,8 mio. kr. i 2024, 3,5
mio. kr. i 2025 og 3,3 mio. kr. i 2026 og
frem.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
61
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring (der i relevant omfang også gælder
ved implementering af ikkeerhvervsrettet
EUregulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Faderskab og medmoderskab fastslås efter kapitel 1 og 1
a i børneloven som udgangspunkt ved, at personregisterfø-
reren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel og
registrerer faderskab og medmoderskab.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.1.
Det foreslås, at der i børneloven indsættes et nyt kapitel 1 b
med titlen: »Registrering af forældreskab i forbindelse med
fødslen på grundlag af danske altruistiske surrogataftaler«.
Videre foreslås det, at der i dette kapitel som § 3 d, stk. 1,
i børneloven indsættes en bestemmelse, hvoraf det følger,
at fødes et barn af en surrogatmor som led i en dansk altrui-
stisk surrogataftale, der er godkendt efter § 30 b, registrerer
Familieretshuset i forbindelse med fødslen som forældre
eller forælder til barnet dem eller den, der efter § 30 c
anses som mor, far, medmor eller medfar til barnet. Ved en
surrogatmor forstås en kvinde, der efter aftale føder et barn,
som et par eller en enkelt person skal være forældre eller
forælder til i stedet for surrogatmoren.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at begrebet surro-
gatmor defineres i børneloven. Herudover vil forslaget regu-
lere Familieretshusets registrering af moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab (forældreskab) på grund-
lag af en dansk altruistisk surrogataftale i forbindelse med
fødslen, når aftalen er godkendt efter den foreslåede bestem-
melse i § 30 b i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Endvidere vil forslaget betyde, at forældreskab på grundlag
af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale vil kunne
registreres i forbindelse med fødslen. Ligesom ved registre-
ring af faderskab og medmoderskab efter børnelovens kapi-
tel 1 og 1 a vil registreringen af forældreskabet have materi-
el virkning fra barnets fødsel.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 3 d lige-
som de andre bestemmelser om registrering af faderskab
og medmoderskab i forbindelse med fødslen kun vil finde
anvendelse, hvis barnet er født i Danmark. Er barnet født i
udlandet, i Grønland eller på Færøerne, må forældreskabet
efter barnets flytning til Danmark søges fastslået ved aner-
kendelse eller afgørelse efter de foreslåede bestemmelser i
§§ 30 e og 30 f i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Når de tiltænkte forældres eller den tiltænkte eneforælders
forældreskab er registreret efter den foreslåede § 3 d, vil
personregisterførerens registrering af surrogatmoren som
mor til barnet blive slettet. Dette skal ses i sammenhæng
med, at surrogatmoren i forbindelse med registreringen af
barnets fødsel i overensstemmelse med § 30 i børneloven
blev registreret som barnets mor. Registrering af forældre-
skabet vil betyde, at surrogatmoren ikke længere vil blive
anset som mor til barnet. Der henvises til § 30 i børneloven,
som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 9.
Det bemærkes videre, at surrogatmorens eventuelle ægte-
fælle eller registrerede partner efter §§ 1 og 3 a i børnelo-
ven i forbindelse med registreringen af fødslen ligeledes
af personregisterføreren registreres som far eller medmor
til barnet. I forbindelse med en efterfølgende registrering
af forældreskab på grundlag af surrogataftalen vil Familier-
etshuset skulle slette registreringen af dette faderskab eller
medmoderskab. Dette vil kunne ske inden for rammerne af
den gældende ordning. Der henvises til Folketingstidende,
2021-22, tillæg A, L 65 som fremsat, side 24.
Med stk. 2 foreslås det, at registrering efter stk. 1. er betin-
get af, at følgende fremlægges:
1) Erklæring fra surrogatmoren om, at hun genbekræfter den
danske altruistiske surrogataftale, og at hun i anledning af
aftalen hverken har modtaget eller vil modtage vederlag,
herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Surrogatmo-
rens eventuelle ægtefælle eller registrerede partner skal til-
træde erklæringen.
2) Anmodning fra dem eller den, der efter § 30 c anses
som mor, far, medmor eller medfar til barnet, om at blive
registreret som forældre eller forælder til barnet i overens-
stemmelse med aftalen, og erklæring fra dem eller den om,
at der i anledning af aftalen hverken er eller vil blive ydet
vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, til
surrogatmoren.
3) Erklæring fra surrogatmorens eventuelle ægtefælle, regi-
strerede partner eller samlever, om, at ægtefællen, den re-
gistrerede partner eller samleveren i anledning af aftalen
hverken har modtaget eller vil modtage vederlag, herunder
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Registreringen vil skulle ske på grundlag af fremlæggelse
af de erklæringer m.v., der fremgår af de foreslåede bestem-
melser i § 3 d, stk. 2, nr. 1-3.
62
Den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 2, nr. 1, i bør-
neloven vil indebære, at registreringen af forældreskabet
vil være betinget af fremlæggelse af en erklæring fra surro-
gatmoren, om, at hun genbekræfter surrogataftalen, og at
hun i anledning af aftalen hverken har modtaget eller vil
modtage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortje-
neste. Dette vil også omfatte vederlag m.v., der kommer fra
andre end de tiltænkte forældre, f.eks. barnets kommende
bedsteforældre, og vederlag m.v., der betales til andre, men
som direkte eller indirekte vil komme surrogatmoren til go-
de.
Surrogatmorens eventuelle ægtefælle eller registrerede part-
ner vil skulle tiltræde erklæringen. Baggrunden for det er, at
en eventuel ægtefælle eller registrerede partner til surrogat-
moren som nævnt ovenfor efter §§ 1 og 3 a i udgangspunk-
tet registreres som far eller medmor til barnet umiddelbart
efter fødslen, og at disse forældre vil skulle godkende, at
forældreskabet overføres til det tiltænkte forældrepar eller
den tiltænkte eneforælder.
Den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 2, nr. 2, i børnelo-
ven vil betyde, at registreringen af forældreskabet ligeledes
vil være betinget af fremlæggelse af en anmodning fra den
eller dem, der efter den foreslåede bestemmelse i § 30 c,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10, anses som mor, far, medmor
eller medfar til barnet, om at blive registreret som forældre
eller forælder til barnet i overensstemmelse med aftalen, og
erklæring fra dem eller den om, at de i anledning af aftalen
hverken har ydet eller vil yde vederlag, herunder erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste, til surrogatmoren.
Endelig vil den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 2, nr.
3, i børneloven indebære, at registreringen af forældreskab
også vil være betinget af fremlæggelse af en erklæring fra
surrogatmorens eventuelle ægtefælle, registrerede partner
eller samlever om, at ægtefællen, den registrerede partner
eller samleveren i anledning af aftalen hverken har modtaget
eller vil modtage vederlag, herunder erstatning for tabt ar-
bejdsfortjeneste, i anledning af aftalen. Denne erklæring vil
kun skulle fremlægges, hvis surrogatmoren på fødselstids-
punktet har en ægtefælle, registrerede partner eller samlever,
eller hvis det fremgår af godkendelsen af surrogataftalen, at
surrogatmoren på aftaletidspunktet havde en ægtefælle, regi-
streret partner eller samlever. Fremgår det af godkendelsen,
at surrogatmoren på aftaletidspunktet havde en ægtefælle,
registreret partner eller samlever, og er dette ikke længere
tilfældet, vil dette skulle godtgøres, f.eks. ved opslag i CPR
eller ved fremlæggelse af dokumentation for f.eks. skilsmis-
se, der er meddelt i udlandet.
Om det foreslåede vederlagsforbud henvises til bemærknin-
gerne til den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne dertil.
Erklæringerne vil skulle fremlægges inden udløbet af 4-
ugersfristen i § 7, stk. 1, i børneloven. Det følger således af
denne bestemmelse, at registreres forældreskabet ikke inden
4 uger efter fødslen, rejser Familieretshuset sag. Registreres
forældreskabet ikke i forbindelse med registeringen af føds-
len, vil det kunne anerkendes, eller der vil kunne træffes
afgørelse herom. Der henvises til de foreslåede bestemmel-
ser i §§ 30 e og 30 f i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr.
10.
Med hensyn til situationer, hvor Familieretshuset undtagel-
sesvist finder, at betingelserne for at registrere forældreska-
bet ikke er opfyldt, f.eks. fordi en af parterne ikke afgiver
de nødvendige erklæringer efter det foreslåede stk. 2, vil
der i registreringsbekendtgørelsen blive fastsat regler om,
at Familieretshuset straks vil skulle indlede sag efter § 7 i
børneloven. Under den sag vil Familieretshuset kunne træffe
afgørelse om forældreskabet efter den foreslåede § 30 f i
børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Efter § 33, stk. 2, i børneloven, som foreslået ændret ved
lovforslagets § 1, nr. 15, vil de erklæringer m.v., der vil
skulle afgives efter den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk.
2, i børneloven skulle afgives på blanketter, der er godkendt
af Familieretshuset. Det vil skulle fremgå af disse blanketter,
at efter § 163 i straffeloven, straffes den, som i øvrigt til
brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt
eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller
bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om,
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Det foreslås, at der som stk. 3, indsættes en bestemmelse,
hvoraf det fremgår, at er barnet dødfødt, eller dør barnet,
før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan den eller
dem, der efter § 30 c anses som mor, far, medmor eller med-
far til barnet, efter anmodning registreres som forældre eller
forælder til barnet, hvis surrogatmoren skriftligt erklærer, at
hun er indforstået med det.
Forslaget vil betyde, at de tiltænkte forældres forældreskab
til barnet vil kunne registreres, selvom barnet er dødfødt el-
ler dør inden registreringen af fødslen. Det vil blive fastlagt
i bekendtgørelsesform, hvilke oplysninger der skal fremlæg-
ges, for at forældreskabet vil kunne registreres, jf. bemyndi-
gelsesbestemmelsen i § 33, stk. 1, i børneloven.
Med stk. 4 foreslås det, at der ikke kan ske registrering efter
stk. 1 eller 3, hvis surrogataftalen er bortfaldet efter § 30 d.
Forslaget vil betyde, at forældreskab på grundlag af en god-
kendt dansk altruistisk surrogataftale ikke vil kunne registre-
res, hvis aftalen er bortfaldet efter den foreslåede § 30 d i
børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.
Til nr. 2
En mand, der har haft et seksuelt forhold til en kvinde i
den periode, hvor hun blev gravid, har efter § 6, stk. 1, i
børneloven i visse tilfælde ret til at få prøvet, om han er
far til barnet. Anmodning herom skal fremsættes senest 6
måneder efter barnets fødsel. Efter bestemmelsens stk. 2, 1.
63
pkt., kan der ikke rejses faderskabssag efter bestemmelsens
stk. 1, når en mand er registreret som barnets far, eller er en
kvinde registreret som barnets medmor, jf. dog lovens §§ 6
a og 6 b. Uanset 1. pkt. kan en mand dog efter lovens § 6,
stk. 2, 2. pkt., rejse faderskabssag, hvis han i den periode,
hvor moren blev gravid, var gift med hende uden at være
separeret eller levede i et fast samlivsforhold med hende.
Bestemmelsen i § 6, stk. 1, indeholder en søgsmålsret for
en mand til at få prøvet, om han er barnets far, hvis han
i den periode, hvor moren blev gravid, har haft seksuelt
forhold til hende. Bestemmelsen i stk. 2 begrænser denne
søgsmålsret. Baggrunden for denne begrænsning er hensy-
net til at sikre stabilitet om barnet, da barnet i de situationer,
der er omfattet af stk. 2, efter reglerne om registrering af
forældreskab i lovens kapitel 1 og 1 a fra fødslen har en
far eller medmor, som har del i forældremyndigheden, og
som sammen med moren varetager omsorgen og ansvaret
for barnet.
Det foreslås, at i § 6, stk. 2, 1. pkt., i børneloven udgår
»eller«, og at der efter »medmor,« indsættes »eller er moder-
skab eller medfaderskab registreret efter kapitel 1 b,«.
Forslaget vil indebære, at retten for en mand, som har haft
seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev
gravid, til at få prøvet, om han er barnets far, ligeledes
afskæres, hvis der på grundlag af en surrogataftale, der er
godkendt efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b i børne-
loven, jf. lovforslaget § 1, nr. 10, er registreret et moderskab
eller medfaderskab efter det foreslåede kapitel 1 b i børnelo-
ven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Der henvises til, at registrering af moderskab og medfader-
skab på grundlag af en godkendt dansk altruistisk surrogat-
aftale i relation til søgsmålsretten efter § 6, stk. 1, i bør-
neloven bør have samme retsvirkning som registrering af
faderskab og medmoderskab efter lovens kapitel 1 og 1 a.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.
Til nr. 3
Det fremgår af § 7, stk. 1, i børneloven, at er faderskab eller
medmoderskab ikke registreret inden for 4 uger efter føds-
len, rejser Familieretshuset sag om faderskab og medmoder-
skab. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises
til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.1.
Det foreslås, at i § 7, stk. 1, i børneloven indsættes »efter
kapitel 1 og 1 a, og er moderskab, faderskab, medmoderskab
eller medfaderskab ikke registreret efter kapitel 1 b« efter
»registreret«.
Forslaget vil indebære, at hvis der ikke inden 4 uger efter
barnets fødsel er registreret faderskab eller medmoderskab
efter kapitel 1 og 1 a i børneloven, og der heller ikke er
registreret forældreskab (moderskab, faderskab, medmoder-
skab eller medfaderskab) efter det foreslåede kapitel 1 b i
børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil Familieretshuset
skulle rejse sag om forældreskabet til barnet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det ved lovforsla-
gets § 1, nr. 1, foreslås, at der indføres mulighed for at
registrere forældreskab på grundlag af en godkendt dansk al-
truistisk surrogataftale i forbindelse med fødslen på lige fod
med registrering af faderskab og medmoderskab efter kapi-
tel 1 og 1 a i børneloven. Familieretshuset bør således ikke
skulle rejse sag om forældreskabet til barnet, hvis der inden
4 uger fra fødslen er registreret forældreskab på grundlag af
en surrogataftale.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.
Til nr. 4
Det fremgår af § 7, stk. 1, i børneloven, at er faderskab eller
medmoderskab ikke registreret inden for 4 uger efter føds-
len, rejser Familieretshuset sag om faderskab og medmoder-
skab. Det fremgår af bestemmelsen stk. 2, at er barnet dødt,
skal faderskab eller medmoderskab kun søges fastslået, hvis
moren eller nogen, som har retlig interesse i det, anmoder
om det.
Bestemmelsen i stk. 2 er navnlig relevant i relation til arve-
ret, f.eks. hvor et barn, der ved testamente er indsat som
arving, fødes levende, men herefter dør. I sådanne tilfælde
kan det være afgørende for fastlæggelsen af arveretten efter
barnet, hvem der er barnets far eller medmor.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.1.
Det foreslås, at i § 7, stk. 2, i børneloven ændres »fader-
skab eller medmoderskab« til »moderskab, faderskab, med-
moderskab eller medfaderskab«.
Forslaget vil indebære, at hvis barnet er dødt, vil også
moderskab eller medfaderskab kunne søges fastslået, hvis
moren eller nogen, som har retlig interesse i det, anmoder
om det.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det ved lovforsla-
gets § 1, nr. 1, foreslås, at der indføres mulighed for at regi-
strere forældreskab, herunder moderskab og medfaderskab,
på grundlag af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale
i forbindelse med fødslen på lige fod med registrering af
faderskab og medmoderskab efter kapitel 1 og 1 a i børne-
loven. På den baggrund bør anvendelsesområdet for § 7,
stk. 2, i børneloven udvides sådan, at bestemmelsen også
omfatter moderskab og medfaderskab.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.
Til nr. 5 og 6
Kapitel 5 i børneloven har titlen ”Faderskab, medmoderskab
og moderskab ved assisteret reproduktion og insemination”,
64
og kapitel 5 indeholder i § 27 en bestemmelse med over-
skriften ”Faderskab og medmoderskab”.
Det foreslås i nr. 5, at overskriften til kapitel 5 i børneloven
affattes således: »Faderskab og medmoderskab ved assiste-
ret reproduktion m.v. og retsstillingen for en mand, der har
leveret sæd«, og i nr. 6 foreslås det, at overskriften før § 27 i
børneloven ophæves.
Forslaget til ændring af titlen til kapitel 5 i børneloven skal
for det første ses i sammenhæng med, at det med lovforsla-
gets § 1, nr. 8, foreslås, at § 30 i børneloven, der er placeret i
lovens kapitel 5, placeres i et nyt kapitel 5 a med titlen ”Mo-
derskab”. For det andet skal forslaget ses i sammenhæng
med de ved lovforslagets § 1, nr. 7, foreslåede ændringer
af § 27 c i børneloven, der bl.a. har til formål at præcisere
retsstillingen for en mand, der har leveret sæd.
Forslaget om at ophæve overskriften før § 27 skyldes, at
denne overskrift vil blive overflødig på grund af forslaget
om at placere bestemmelsen i § 30 i børneloven om moder-
skab i et nyt kapitel 5 a.
Til nr. 7
Det fremgår af § 27 c i børneloven, at i sager, der ikke
er omfattet af lovens §§ 27, 27 a, 27 b eller 28, anses en
sæddonor som far til et barn, der med hans sæd er blevet til
ved assisteret reproduktion eller ved insemination uden del-
tagelse af en sundhedsperson, medmindre sæden er anvendt
uden hans viden eller efter hans død.
Bestemmelserne i §§ 27, 27 a og 27 b i børneloven handler
om faderskab og medmoderskab til børn, der er født på
grundlag af behandling med assisteret reproduktion, der er
gennemført af en sundhedsperson eller under en sundheds-
persons ansvar. Bestemmelserne finder således for det førs-
te anvendelse ved behandling inden for rammerne af lov
om assisteret reproduktion. For det andet finder bestemmel-
serne anvendelse ved insemination uden deltagelse af en
sundhedsperson, dvs. såkaldt hjemmeinsemination. Fælles
for de tre bestemmelser er, at en mand eller en kvinde
kun anses som far henholdsvis medmor til barnet, når den
pågældende har givet samtykke til behandling med assisteret
reproduktion eller insemination, barnet må antages at være
blevet til ved denne behandling eller insemination, og den
pågældende skriftligt har erklæret at skulle være barnets far
eller medmor.
Det fremgår af § 28 i børneloven, at medmindre andet følger
af lovens §§ 27, 27 a eller § 27 b, anses en sæddonor ikke
som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assi-
steret reproduktion, hvis sæden er doneret til et vævscenter,
der distribuerer sæd, en sundhedsperson eller en person, der
arbejder under en sundhedspersons ansvar. Bestemmelsen
indebærer, at en mand, der har doneret sin sæd til et vævs-
center m.v., der distribuerer sæd til brug for behandling med
assisteret reproduktion, der foretages af en sundhedsperson
eller under en sundhedspersons ansvar, ikke anses som retlig
far til barnet.
Sammenholdt med §§ 27, 27 a, 27 b og 28 i børneloven må
bestemmelsen i lovens § 27 c finde anvendelse, når barnet er
blevet til ved, at en mand har haft samleje med barnets mor,
og når en mand uden for sundhedssystemet har overdraget
sin sæd til en kvinde, der er blevet gravid ved hjælp af
denne sæd ved en såkaldt hjemmeinsemination, medmindre
en anden mand eller en kvinde i overensstemmelse med §§
27 eller 27 b har erklæret at skulle være barnets far eller
medmor. Dette er imidlertid ikke fuldt ud i overensstemmel-
se med ordlyden af bestemmelsen i § 27 c. Efter bestem-
melsens ordlyd finder den anvendelse, når barnet er blevet
til med ved behandling med assisteret reproduktion, men
ordlyden er ikke i overensstemmelse med bestemmelsens
forhistorie.
Den gældende bestemmelse i § 27 c i børneloven udsprin-
ger af § 28, stk. 2, i børneloven, jf. lov nr. 460 af 7. juni
2001. Efter § 28, stk. 1, i denne lov kunne en sæddonor
ikke dømmes som far til et barn, der med hans sæd var
blevet til ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end
hans ægtefælle eller partner, hvis sæden var doneret med
henblik på en læges anvendelse ved kunstig befrugtning
eller til en offentlig eller privat sædbank, der opfylder sund-
hedsmyndighedernes krav til formidling af sæd. Det fremgik
af bestemmelsens stk. 2, at hvis sæden ikke var blevet done-
ret som nævnt i stk. 1, blev sæddonor anset som barnets far,
medmindre sæden var anvendt uden hans viden eller efter
hans død.
Det fremgår af bemærkningerne til § 28, at bestemmelsen
bl.a. bygger på en sondring mellem tilfælde, hvor manden
har doneret sin sæd med henblik på en læges anvendelse
ved kunstig befrugtning eller til en offentlig eller privat sæd-
bank, som opfylder sundhedsmyndighedernes krav til for-
midling af sæd, og tilfælde hvor dette ikke er tilfældet. Vi-
dere fremgår det af bemærkningerne, at i situationer, hvor
sæden ikke er doneret på den anførte måde, skulle sæddonor
kunne dømmes som barnets far, medmindre sæden var an-
vendt uden hans vidende eller efter hans død. Baggrunden
for det var ifølge bemærkningerne, at det ikke var muligt
ved kunstig befrugtning i privat regi at opstille en retstek-
nisk brugbar sondring mellem seksuelt forhold og insemina-
tion uden seksuelt forhold, dvs. såkaldt hjemmeinseminati-
on. Der henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L
2 som fremsat, side 77-78.
Den dagældende § 28 i børneloven blev ophævet ved lov
nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov
om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love (Med-
moderskab m.v.), og samtidig blev der i børneloven som
§§ 27, 27 a, 27 b, 27 c og 28 indsat bestemmelser svaren-
de til de nugældende bestemmelser, bortset fra at bestem-
melserne indeholdt henvisninger til kunstig befrugtning og
ikke assisteret reproduktion, ligesom bestemmelserne ikke
indeholdt henvisninger til insemination uden deltagelse af
en sundhedsperson. Det fremgår af bemærkningerne til §
27 c, at bestemmelsen, der viderefører den hidtidige retstil-
stand, navnlig indebærer, at en mand, der donerer sæd til
kunstig befrugtning uden for sundhedssystemet, dvs. kunstig
65
befrugtning der ikke er foretaget af en sundhedsperson eller
under en sundhedspersons ansvar, anses som far til et barn,
der med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning. Det-
te vil f.eks. være tilfældet ved såkaldte hjemmeinseminatio-
ner. Der henvises til Folketingstidende, 2012-13, tillæg A, L
207 som fremsat, side 31.
Inden disse bestemmelser i §§ 27, 27 a, 27 b, 27 c og
28 i børneloven var trådt i kraft, blev de af lovtekniske
grunde ophævet ved lov nr. 1313 af 27 november 2013 om
ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med
behandling, diagnostik og forskning m.v., vævsloven, børne-
loven, lov om børns forsørgelse og retsplejeloven (Assisteret
reproduktion som terminologi, dispensationsmulighed ved-
rørende opbevaringstid for æg, samtykke til behandling samt
udvidelse af kredsen af ansvarlige for indberetning af alvor-
lige uønskede hændelser og bivirkninger i form af genetisk
sygdom m.v.), og i stedet blev tilsvarende bestemmelser ind-
sat i børneloven med den eneste forskel, at henvisningerne
i bestemmelserne til kunstig befrugtning blev ændret til hen-
visninger til assisteret reproduktion. Efter bemærkningerne
til bestemmelserne skulle denne ændring ikke medføre æn-
dringer af indholdet af bestemmelserne. Der henvises til
Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 32 som fremsat, side
14.
Endelig bemærkes, at henvisningerne i de gældende bestem-
melser i §§ 27, 27 a og 27 b i børneloven til insemination
uden deltagelse af en sundhedsperson først blev indsat i
bestemmelserne ved lov nr. 227 af 15. februar 2022 om
ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre lo-
ve (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsæt-
telse af transpersoners forældreskab og navneændring for
transpersoner m.v.).
Det foreslås, at i § 27 c i børneloven ændres »sæddonor«
til »mand«, og »med hans sæd er blevet til ved assisteret
reproduktion eller« ændres til »er blevet til med hans sæd«.
Forslaget vil betyde, at i sager, der ikke er omfattet af §§
27, 27 a, 27 b eller 28 i børneloven, vil en mand blive
anset som far til et barn, der er blevet til med hans sæd,
medmindre sæden er anvendt uden hans viden eller efter
hans død. Bestemmelsen vil finde anvendelse, når barnet er
blevet til ved, at en mand har haft samleje med barnets mor,
og når en mand uden anvendelse af assisteret reproduktion
har overdraget sin sæd til en kvinde, der er blevet gravid
ved hjælp af denne sæd ved en såkaldt hjemmeinsemination,
medmindre en anden mand eller en kvinde i overensstem-
melse med §§ 27, 27 a eller 27 b har erklæret at skulle være
barnets far eller medmor.
I relation til surrogataftaler, hvor barnet ikke fødes i Dan-
mark, vil den foreslåede ændring af § 27 c betyde, at den
mand, der har leveret sæden til barnet, vil kunne anses som
far til barnet. Dette vil alene have betydning i situationer,
hvor mandens faderskab enten ikke er fastslået i det land,
hvor barnet blev født, eller faderskabet er blevet fastslået
på en sådan måde, at det ikke vil kunne anerkendes efter
dansk international privatret, jf. de almindelige bemærknin-
ger, punkt 2.1.2.3.6.
Ved at lade henvisningen assisteret reproduktion udgå af
§ 27 c i børneloven vil bestemmelsen blive bragt i overens-
stemmelse med intentionen med bestemmelsen. Det fremgår
således af bemærkningerne til de bestemmelser i børnelo-
ven, som § 27 c har afløst, at de ikke skulle finde anvendelse
ved hverken kunstig befrugtning eller assisteret reproduk-
tion.
Den foreslåede ændring af sæddonor til mand skal ses i
sammenhæng med, at sæddonor er et begreb, der anvendes i
relation til behandling med assisteret reproduktion, og at det
med den førnævnte ændring præciseres, at § 27 c i børnelo-
ven ikke finder anvendelse ved assisteret reproduktion. Det
vil derfor være mere korrekt at anvende mand i stedet for
sæddonor.
Om forældreskab på grund af surrogataftaler henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.1.
Til nr. 8
Kapitel 5 i børneloven indeholder som sidste bestemmelse §
30 med overskriften ”Moderskab”.
Det foreslås, at overskriften før § 30 i børneloven ophæves,
og at der i stedet indsættes »Kapitel 5 a Moderskab«.
Forslaget vil betyde, at § 30 i børneloven ikke længere vil
være placeret i lovens kapitel 5, men i et nyt kapitel 5 a med
titlen ”Moderskab”.
Der henvises til, at ved § 1, nr. 23, i lov nr. 227 af 15.
februar 2022 om ændring af børneloven, navneloven og
forskellige andre love (Smidiggørelse af registrering af med-
moderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og
navneændring for transpersoner m.v.) blev henvisningen i
§ 30 i børneloven til assisteret reproduktion ophævet. § 30
i børneloven hører herefter ikke længere hjemme i lovens
kapitel 5, men bør placeres i et selvstændigt kapitel med
titlen ”Moderskab”.
Til nr. 9
Det fremgår af § 30 i børneloven, at den kvinde, som føder
et barn, anses for mor til barnet. For en nærmere beskrivelse
af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.2.1.
Det foreslås, at i § 30 i børneloven indsættes », medmindre
moderskab, faderskab, medmoderskab eller medfaderskab er
fastslået efter kapitel 1 b, 5 b eller 5 c« efter »barnet«.
Forslaget vil betyde, at en surrogatmor efter dansk ret ikke
længere vil blive anset for mor til barnet, når moderskab, fa-
derskab, medmoderskab eller medfaderskab er fastslået efter
de foreslåede bestemmelser i de foreslåede nye kapitler 1 b,
5 b og 5 c i børneloven om forældreskab ved surrogataftaler,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10.
66
Der henvises til, at når tiltænkte forældres forældreskab til
barnet er fastslået på grundlag af en surrogataftale efter de
foreslåede bestemmelser i de foreslåede kapitler 1 b, 5 b
eller 5 c i børneloven, bør surrogatmoren ikke længere blive
anset som mor til barnet.
Der henvises i øvrigt til de ved lovforslagets § 1, nr. 1 og
10, foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b og 5 c i bør-
neloven og bemærkningerne dertil samt til de almindelige
bemærkninger, punkt 2.1.
Til nr. 10
Ved en surrogataftale forstås en aftale, der går ud på, at
en kvinde (surrogatmoren) skal føde et barn med henblik
på, at et par (de tiltænkte forældre) skal være forældre til
barnet i stedet for surrogatmoren, eller at en anden (den
tiltænkte eneforælder) skal være forælder til barnet i stedet
for surrogatmoren. En surrogataftale betegnes altruistisk, når
surrogatmoren ikke modtager vederlag, herunder erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste, og en surrogataftale betegnes
kommerciel, når surrogatmoren modtager vederlag, herun-
der erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Disse begreber er
ikke lovfæstede.
Det følger af § 30 i børneloven, at den kvinde, som føder
et barn, anses for mor til barnet. Det fremgår således klart
af bestemmelsen, at den fødende kvinde anses for mor til
barnet, selvom barnet eksempelvis er blevet til ved assiste-
ret reproduktion i form af donation af et æg fra en anden
kvinde. Det er ikke muligt at fravige bestemmelsen ved
aftale. På grund af bestemmelsen har surrogataftaler ikke
retsvirkninger i Danmark. Den kvinde, der føder et barn,
anses således efter dansk ret altid som mor til barnet.
En retlig fars partner kan efter dansk ret alene blive retlig
forælder til barnet ved adoption, navnlig stedbarnsadopti-
on. En enlig mand, der indgår en surrogataftale, vil efter
dansk ret blive anset som retlig forælder sammen med surro-
gatmoren, der vil blive anset som retlig mor. Ingen af kvin-
derne i et kvindeligt par kan efter de gældende regler blive
retlige forældre til et barn født ved en surrogataftale. Tilsva-
rende kan en kvinde, der vil være alenemor, ikke blive retlig
forælder til et barn født ved en surrogataftale.
(Til kapitel 5 b)
Det foreslås, at bestemmelserne om forældreskab på grund-
lag af danske altruistiske surrogataftaler placeres i et nyt ka-
pitel 5 b i børneloven med titlen »Forældreskab ved danske
altruistiske surrogataftaler«.
(Til § 30 a)
Det foreslås, at der som § 30 a, stk. 1, i børneloven indsættes
en bestemmelse, hvorefter der ved en dansk altruistisk sur-
rogataftale forstås en aftale, hvorved en surrogatmor uden
at modtage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfor-
tjeneste, føder et barn med henblik på, at et tiltænkt foræl-
drepar sammen skal være forældre til barnet, eller at en
tiltænkt eneforælder skal være forælder til barnet i stedet for
surrogatmoren.
Forslaget vil betyde, at begreberne dansk altruistisk surro-
gataftale, tiltænkt forældrepar og tiltænkt eneforælder vil
blive defineret i børneloven. Med hensyn til begrebet veder-
lag henvises til den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1,
nr. 2, i børneloven og bemærkningerne dertil.
I relation til tiltænkte forældrepar bemærkes, at der ikke vil
blive stillet krav om, at de er gift eller har indgået registreret
partnerskab, eller at de bor sammen. Der vil heller ikke blive
stillet krav om, at de har et ægteskabslignende forhold til
hinanden. Et tiltænkt forældrepar vil således ligesom ved
faderskab og medmoderskab etableret på grundlag af en
omsorgs- og ansvarserklæring kunne være et vennepar, der
sammen ønsker i fællesskab at være forældre til barnet. Der-
imod omfatter tiltænkt forældrepar ikke situationer, hvor de
pågældende er så nært beslægtede, at de ikke må indgå
ægteskab i Danmark. Der henvises til §§ 6 og 8 i lov om
ægteskabs indgåelse af opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1080 af 14. august 2023, hvorefter ægteskab ikke må indgås
mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mel-
lem søskende, og adoptant og adoptivbarn ikke må indgå
ægteskab med hinanden, så længe adoptivforholdet består.
Ved en tiltænkt eneforælder vil skulle forstås en mand eller
kvinde, der ikke er gift, registreret partner eller samlevende,
og som derfor efter aftale vil skulle være forælder til barnet
alene. Ved samlever vil der skulle forstås en person, som
den pågældende mand eller kvinde lever i et ægteskabslig-
nende forhold med. Der vil typisk være tale om samliv
på samme CPR-adresse, men det ægteskabelige forhold vil
også kunne bestå, selvom den tiltænkte forælder og dennes
samlever bor hver for sig.
Der vil ikke skulle stilles krav om, at tiltænkte forældre
har bopæl i Danmark ved indgåelsen af aftalen, og heller
ikke ved Familieretshusets senere godkendelse af aftalen
efter den foreslåede § 30 b, men efter den ved lovforslagets
§ 8, nr. 8, foreslåede § 456 a, stk. 3, i retsplejeloven vil
forældreskab kun kunne fastslås i Danmark, hvis mindst
en af parterne har bopæl her. Et tiltænkt forældrepar, der
bor i Tyskland, vil således kunne indgå og få godkendt en
surrogataftale, men forældreskabet til barnet vil kun kunne
fastslås, hvis de eller surrogatmoren bor her efter fødslen.
Med stk. 2 foreslås det, at en aftale efter stk. 1 skal godken-
des af Familieretshuset, jf. § 30 b.
Forslaget vil betyde, at en dansk altruistisk surrogataftale
kun vil kunne danne grundlag for forældreskab, hvis Fami-
lieretshuset har godkendt den.
Videre foreslås det med stk. 3, at sager om moderskab, fa-
derskab, medmoderskab og medfaderskab på grundlag af
en dansk altruistisk surrogataftale behandles efter reglerne i
dette kapitel, kapitel 1 b, 6 a og 7 og §§ 32 a og 34 og regler
udstedt i medfør af § 33.
67
Forslaget vil betyde, at sager om moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab (forældreskab) på grund-
lag af en dansk altruistisk surrogataftale vil skulle behandles
efter de nævnte kapitler og bestemmelser i børneloven.
Det vil for det første dreje sig om de foreslåede bestemmel-
ser i kapitel 5 b i børneloven, der navnlig vil fastlægge
betingelserne for at træffe afgørelse om forældreskab ved
danske altruistiske surrogataftaler.
Det vil for det andet dreje sig om de foreslåede bestemmel-
ser i lovens kapitel 1 b om registrering af forældreskab i
forbindelse med fødslen på grundlag af en dansk altruistisk
surrogataftale, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Det vil for det tredje dreje sig om bestemmelserne i lovens
kapitel 6 a om forældre og parter, der har gennemført jurid-
isk kønsskifte inden barnets fødsel.
Det vil for det fjerde dreje sig om bestemmelserne i lovens
kapitel 7 om Familieretshusets vejledningspligt.
Det vil for det femte dreje sig om bestemmelserne i lovens
§ 7, stk. 2, om fastslåelse af moderskab, faderskab, medmo-
derskab og medfaderskab, når barnet er dødt, som foreslås
ændret ved lovforslagets § 1, nr. 3. Dette vil betyde, at dør
barnet inden forældreskabet er fastslået, vil forældreskab på
grundlag af en surrogataftale kun skulle fastslås, hvis moren
eller nogen, som har retlig interesse i det, anmoder om det.
Det vil for det sjette dreje sig om lovens § 32 a om anven-
delsen af Familieretshusloven for sager efter børneloven,
herunder om fastlæggelsen af afgørelseskompetencen mel-
lem Familieretshuset og familieretten og om indbringelse af
Familieretshusets afgørelser for familieretten. Der henvises
i den forbindelse til den ved lovforslagets § 4, nr. 2, foreslå-
ede ændring af § 6, stk. 2, i Familieretshusloven, hvorefter
afgørelser i sager efter det foreslåede kapitel 5 b i børnelo-
ven altid vil skulle behandles og afgøres af Familieretshu-
set. Efter § 39 i Familieretshusloven vil Familieretshusets
afgørelser kunne indbringes for familieretten til prøvelse. I
så fald vil sagen blive behandlet efter kapitel 42 og 42 a i
retsplejeloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 8, nr.
2-9.
Det vil for det syvende dreje sig om lovens § 33 om mu-
ligheden for at fastsætte regler om behandlingen af sager
om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab,
herunder om anvendelse af godkendte blanketter, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 14 og 15.
Endelig vil det for det ottende dreje sig om lovens § 34 om
indgåelse af internationale aftaler om moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab, jf. lovforslagets § 1, nr.
16.
Forslaget vil omvendt betyde, at de øvrige bestemmelser i
børneloven ikke vil finde anvendelse ved behandlingen af
sager om forældreskab på grundlag af en dansk altruistisk
surrogataftale. Det vil navnlig dreje sig om bestemmelserne
i lovens kapitel 1 og 1 a om registrering af faderskab og
medmoderskab i forbindelse med fødslen, i lovens kapitel
2 om sager om faderskab og medmoderskab, herunder om
anerkendelse af faderskab og medmoderskab, bortset fra §
7, stk. 2, i lovens kapitel 3 om afgørelser om faderskab
og medmoderskab, i lovens kapitel 4 om genoptagelse af
sager om faderskab og medmoderskab, i lovens kapitel 5
om faderskab og medmoderskab ved assisteret reproduktion,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5-7, i lovens kapitel 5 a om moder-
skab, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, og i lovens kapitel
8 om forskellige bestemmelser, dog med undtagelse af be-
stemmelserne i §§ 32 a, 33 og 34.
Endelig vil den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 3, bety-
de, at nedennævnte foreslåede kapitel 5 d om forbud mod
formidling af surrogataftaler ikke vil finde anvendelse ved
Familieretshusets afgørelse af sager om forældreskab ved
udenlandske surrogataftaler. Uanset dette vil det foreslåede
forbud mod formidling af surrogataftaler finde anvendelse
ved indgåelse af surrogataftaler i Danmark. At det tiltænk-
te forældrepar eller den tiltænkte eneforælder har overtrådt
forbuddet i det foreslåede kapitel 5 d mod formidling af
surrogataftaler vil således ikke være til hinder for, at Fa-
milieretshuset kan træffe afgørelse efter den foreslåede be-
stemmelse. Dette vil betyde, at Familieretshuset ikke har
grundlag for at anmode det tiltænkte forældrepar eller den
tiltænkte eneforælder om at oplyse, hvordan kontakten med
surrogatmoren er blevet formidlet.
(Til § 30 b)
Det foreslås, at der som § 30 b, stk. 1, i børneloven indsættes
en bestemmelse, hvorefter Familieretshuset godkender en
dansk altruistisk surrogataftale efter § 30 a, når følgende
betingelser er opfyldt:
1) Surrogatmoren var ved indgåelsen af aftalen fyldt 25 år
og bosat i Danmark, og hun havde født mindst et barn. End-
videre var hun ved indgåelsen af aftalen ikke under værge-
mål efter værgemålslovens § 5, værgemål med fratagelse
af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 eller
samværgemål efter værgemålslovens § 7.
2) Surrogatmoren hverken har modtaget eller vil modtage
vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,
som led i aftalen. Der er en formodning for, at surrogatmo-
ren har modtaget eller vil modtage vederlag i strid med 1.
pkt., hvis der ikke er en nær relation mellem surrogatmoren
og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder.
3) Aftalen indeholder oplysninger om relationen mellem
surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte
eneforælder.
4) De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder var
fyldt 18 år ved indgåelsen af aftalen.
5) De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder er-
klærer, at der vil være en genetisk forbindelse mellem barnet
og mindst en tiltænkt forælder.
68
6) De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder er-
klærer, at de hverken har udnyttet eller vil udnytte surrogat-
morens eventuelle vanskelige situation.
7) Aftalen er indgået på en blanket, der er godkendt af Fa-
milieretshuset, og aftalen er underskrevet af surrogatmoren
og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder. Er
surrogatmoren gift eller registreret partner, eller har hun en
samlever, skal hendes ægtefælle, registrerede partner eller
samlever også underskrive aftalen.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil betingelserne
for at godkende en dansk altruistisk surrogataftale blive fast-
lagt.
Det vil efter det foreslåede § 30 a, stk. 2, jf. den foreslåede
ændring af § 6, stk. 2, i Familieretshusloven, jf. lovforsla-
gets § 4, nr. 3, være Familieretshuset, der træffer afgørelse
om godkendelse af aftalen. Familieretshusets afgørelse vil
være omfattet af forvaltningsloven, herunder i relation til
partshøring og begrundelse, og afgørelsen vil efter § 39
og § 41, stk. 1, i Familieretshusloven inden 4 uger kunne
indbringes for familieretten til prøvelse. I så fald vil sagen
blive behandlet efter kapitel 42 og 42 a i retsplejeloven, som
foreslås ændret ved lovforslagets § 8, nr. 2-9.
Viser det sig efterfølgende, at betingelserne for at godkende
aftalen ikke var opfyldt, vil Familieretshuset efter den fore-
slåede bestemmelse i § 30 g, stk. 1, nr. 1, i børneloven, jf.
nedenfor, kunne træffe afgørelse om, at moderskab, fader-
skab, medmoderskab og medfaderskab, der er fastslået på
grundlag af aftalen, skal ophæves.
Familieretshuset sender godkendelsen af aftalen til parterne
og registrerer den i sit sagsbehandlingssystem.
Der er ikke noget til hinder for, at parterne aftaler vilkår
for surrogataftalen, der ligger uden for de foreslåede bestem-
melser i § 30 b, stk. 1, eksempelvis om hvordan graviditeten
skal etableres og surrogatmorens efterfølgende deltagelse
i graviditetsundersøgelser samt i forhold til kost, medicin
og alkohol m.v. Dette gælder også vilkår, der vil kunne
begrænse surrogatmorens handlefrihed, f.eks. forbud mod
at benytte offentlig transport, seksuel aktivitet m.v. Dette
skyldes, at surrogatmoren er indstillet på at føde barnet til
tiltænkte forældre, som hun i udgangspunktet har en nær
relation til, og at hun ikke er tilskyndet hertil af at mod-
tage vederlag. Hertil kommer, at surrogatmoren efter den
nedennævnte foreslåede bestemmelse i § 30 d i børneloven
vil kunne fortryde aftalen, mens de tiltænkte forældre ikke
ensidigt vil kunne fortryde aftalen, når først surrogatmoren
er blevet gravid. Surrogatmoren vil således ikke være retligt
forpligtet af sådanne vilkår, og overtrædelse af et vilkår
vil ikke kunne sanktioneres i relation til forældreskabet til
barnet. Tiltænkte forældre vil således ikke kunne fortryde
aftalen under henvisning til, at surrogatmoren har overtrådt
aftalte vilkår.
Endvidere vil vilkår, der begrænser surrogatmorens rettighe-
der efter dansk ret, ikke have retsvirkninger. Surrogatmoren
vil således ikke kunne fraskrive sig retten til abort, foster-
reduktion eller anden lægelig behandling. På samme måde
vil surrogatmoren heller ikke være retligt forpligtet til at un-
derkastet sig lægelige indgreb så som abort, fosterreduktion
m.v.
Tilsvarende vil vilkår, der strider mod de foreslåede bestem-
melser om danske altruistiske surrogataftaler i dette lovfor-
slag, være uden retsvirkning. Dette gælder f.eks. et vilkår
om, at surrogatmoren vil skulle betale en bod eller tilbage-
betale de beløb, som hun har modtaget til dækning af udgif-
terne ved graviditeten m.v., hvis hun fortryder aftalen, da
et sådant vilkår vil stride mod hendes ret hertil efter den
foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 1, i børneloven.
De oplysninger, der vil skulle indsendes med henblik på at
få godkendt surrogataftalen, vil understøtte barnets ret til at
kende sin egen historie.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 1, i børnelo-
ven vil indebære, at det vil være en betingelse for at godken-
de en dansk altruistisk surrogataftale, at surrogatmoren ved
indgåelsen af aftalen var fyldt 25 år og bosat i Danmark,
og at hun havde født mindst et barn. Endvidere vil det være
en betingelse, at hun ved indgåelsen af aftalen ikke var
under værgemål efter værgemålslovens § 5, værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne efter § 6 i værgemålslo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021, eller
samværgemål efter lovens § 7.
Betingelsen om, at surrogatmoren skal have født et barn, vil
være opfyldt, selvom hun ikke har barnet boende, herunder
hvis barnet er blevet adopteret, anbragt uden for hjemmet
eller dødt.
Formålet med forslaget er at sikre, at en surrogatmor er
myndig, og at hun ved, hvad hun påtager sig, før hun indgår
en aftale, der indebærer, at hun skal føde et barn og overdra-
ge det til andre.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 2, vil in-
debære, at det vil være en betingelse for at godkende en
surrogataftale, at den er altruistisk, hvilket vil betyde, at
surrogatmoren som led i aftalen hverken har modtaget eller
vil modtage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejds-
fortjeneste.
Der vil være en formodning for, at surrogatmoren har mod-
taget eller vil modtage vederlag, hvis der ikke er en nær
relation mellem surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller
den tiltænkte eneforælder. Oplysninger til brug for denne
vurdering vil skulle afgives efter den foreslåede bestemmel-
se i § 30 b, stk. 1, nr. 3.
Vederlag i den foreslåede bestemmelse i nr. 2 vil skulle
forstås på samme måde som vederlag i § 15 i adoptionslo-
ven, jf. de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2.1. Veder-
lagsforbuddet vil således betyde, at surrogatmoren ikke må
kunne opnå nogen fortjeneste eller på anden måde få hævet
sin levestandard som følge af aftalen. Vederlagsforbuddet vil
69
også omfatte betaling af erstatning for tabt arbejdsfortjene-
ste. Det skyldes, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vil
have karakter af løn for graviditeten.
Vederlagsforbuddet vil gælde, uanset om det betales direkte
til surrogatmoren eller til en tredjemand, der enten videres-
ender vederlaget til surrogatmoren eller på anden måde hæ-
ver hendes levestandard. Vederlagsforbuddet vil endvidere
gælde, uanset om det betales af tiltænkte forældre eller af
tredjemand, f.eks. af en tiltænkt forælders familie.
Vederlagsforbuddet vil være til hinder for, at surrogatmoren
modtager betaling ud over, hvad der vil være nødvendigt
til dækning af konkrete, rimelige udgifter, som står i forbin-
delse med graviditeten og fødslen, f.eks. udgifter til gravi-
ditetsbehandling, ægdonation, medicin, svangerskabstøj, ek-
stra eller særlig kost, graviditetsundersøgelser og transport i
forbindelse hermed. Vederlagsforbuddet vil dog ikke betyde,
at der vil skulle kunne fremlægges bilag for hver eneste
udgift, som surrogatmoren har fået eller vil få refunderet,
men udgiftsniveauet vil ved hjælp af bilag m.v. skulle kun-
ne anskueliggøres. En aftale, der går ud på betaling af et
skønsmæssigt beløb til dækning af førnævnte udgifter, vil
ikke være i strid med vederlagsforbuddet, forudsat at belø-
bet ikke væsentligt overstiger surrogatmorens reelle udgifter
forbundet med graviditeten og fødslen.
Vederlagsforbuddet vil gælde, uanset hvornår vederlaget be-
tales. Det vil sige, uanset om vederlaget betales før indgåel-
sen af aftalen, under graviditeten eller efter fødslen, herun-
der længe efter fødslen.
Da vederlagsforbuddet vil betyde, at surrogatmoren ikke må
kunne opnå nogen fortjeneste eller på anden måde få hævet
sin levestandard, vil det gælde, uanset i hvilken form det er-
lægges, herunder i form af kontanter, værdipapirer, fast ejen-
dom eller andre aktiver, hel eller delvis vederlagsfri anven-
delse af fast ejendom og andre aktiver m.v. Modydelser m.v.
vil således også være omfattet af vederlagsbegrebet. Veder-
lagsforbuddet vil også omfatte ydelser, der først erlægges
på et senere og ikke fastsat tidspunkt, f.eks. uigenkaldelig
indsættelse som begunstiget i en livsforsikring.
Da vederlagsforbuddet vil betyde, at surrogatmoren ikke må
få hævet sin levestandard, vil det også gælde, hvis det udbe-
tales m.v. til surrogatmorens ægtefælle, registrerede partner
eller samlever.
Vederlagsforbuddet vil gælde, uanset hvem der betaler ve-
derlaget. Betaling fra forældre, andre familiemedlemmer el-
ler nære relationer til tiltænkte forældre vil være omfattet af
forbuddet.
En surrogataftale vil efter den foreslåede bestemmelse i §
30 b, stk. 1, nr. 7, i børneloven, der er beskrevet nedenfor,
skulle indgås på en godkendt blanket, og på denne blanket
vil parterne skulle redegøre for indholdet af aftalen, herun-
der for den eventuelle betaling som surrogatmoren vil mod-
tage i anledning af aftalen. Aftalen vil skulle indsendes til
Familieretshuset inden graviditeten. Dette vil indebære, at
der inden graviditeten vil skulle tages stilling til, om aftalen
vil kunne godkendes. På dette tidspunkt vil det ikke være
muligt at vurdere, om der er betalt vederlag. Der vil i stedet
skulle tages stilling til, om der vil være risiko for, at der vil
blive betalt vederlag.
Det foreslås derfor, at der vil skulle være en formodning for,
at surrogatmoren har modtaget eller vil modtage vederlag,
hvis der ikke er en nær relation mellem surrogatmoren og de
tiltænkte forældre.
Samlet set vil dette betyde, at hvis der er en nær relation
mellem surrogatmoren og tiltænkte forældre, vil der være en
formodning imod, at surrogatmoren vil modtage vederlag,
og at hvis der ikke er en nær relation, vil der være en
formodning for, at surrogatmoren vil modtage vederlag.
Er der en nær relation, vil der normalt ikke være behov for
at overveje vederlagsspørgsmålet nærmere.
Ved en nær relation vil der skulle forstås et nært familiefor-
hold, typisk søskende eller fætter/kusine, eller et langvarigt
nært venskabsforhold. Det vil påhvile tiltænkte forældre og
surrogatmoren at sandsynliggøre, at der er en sådan nær
relation.
Er der ikke en nær relation, vil det påhvile de tiltænkte for-
ældre og surrogatmoren at sandsynliggøre, at surrogatmoren
vil føde barnet til de tiltænkte forældre uden at modtage
vederlag og højst modtage betaling til dækning af faktiske
udgifter. Dette vil typisk forudsætte, at surrogatmorens øko-
nomiske situation betyder, at hun ikke vil have behov for et
vederlag, eller at det er sandsynliggjort, at hun har et ægte
ønske om at hjælpe barnløse til at få et barn.
Til brug for vurderingen af, om der vil være risiko for, at der
vil blive betalt vederlag, vil aftalen skulle indeholde oplys-
ninger om relationen mellem surrogatmoren og de tiltænkte
forældre. Dette vil fremgå af den blanket, som aftalen vil
skulle indgås på.
Samtidig vil den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr.
3, indebære, at det vil være en betingelse for at godkende
aftalen, at den indeholder oplysninger om relationen mellem
surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte
eneforælder. Disse oplysninger vil skulle anvendes til at vur-
dere risikoen for, at der betales vederlag, jf. det foreslåede
nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 4, i bør-
neloven vil indebære, at det vil være en betingelse for at
godkende en dansk altruistisk surrogataftale, at de tiltænkte
forældre eller den tiltænkte eneforælder var fyldt 18 år ved
indgåelsen af aftalen.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 5, i børnelo-
ven vil indebære, at det vil være en betingelse for at godken-
de en dansk altruistisk surrogataftale, at det følger af aftalen,
at der vil være en genetisk forbindelse mellem det barn, som
70
surrogatmoren føder på grundlag af den godkendte danske
altruistiske surrogataftale, og mindst én tiltænkt forælder.
Dette vil betyde, at hvis aftalen er indgået med et par bestå-
ende af en kvinde og en mand, vil det være en betingelse
for at godkende aftalen, at sæden stammer fra manden, eller
at ægget stammer fra kvinden. Hvis aftalen er indgået med
et par bestående af to mænd, vil det være en betingelse for
at godkende aftalen, at sæden vil stamme fra den ene af de
to mænd, og hvis den er indgået med et par bestående af to
kvinder, vil det være en betingelse for at godkende aftalen,
at ægget vil stamme fra den ene af de to kvinder. Hvis
aftalen er indgået med en mand, vil det være en betingelse
for at godkende den, at sæden vil stamme fra ham, og hvis
aftalen er indgået med en kvinde, vil det være en betingelse
for at godkende aftalen, at ægget vil stamme fra hende.
Til brug for vurderingen af, om der vil være en genetisk
forbindelse mellem barnet og mindst én tiltænkt forælder,
vil aftalen skulle indeholde oplysninger om, hvilken tiltænkt
forælder, som sæden eller ægget vil stamme fra. Dette vil
fremgå af den blanket, som aftalen vil skulle indgås på, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 7, i børnelo-
ven, jf. nedenfor.
Kravet om genetisk forbindelse mellem barnet og mindst en
tiltænkt forælder vil betyde, at der ikke vil være tale om et
adoptionslignende forhold.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 6, i bør-
neloven vil indebære, at det vil være en betingelse for at
godkende en dansk altruistisk surrogataftale, at de tiltænkte
forældre eller den tiltænkte eneforælder ikke har udnyttet
eller vil udnytte surrogatmorens eventuelle vanskelige situa-
tion.
Aftalen vil således ikke kunne godkendes, hvis de tiltænk-
te forældre har udnyttet surrogatmorens betydelige økono-
miske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt
eller letsind, eller de har udnyttet, at surrogatmoren står i
et afhængighedsforhold til dem. Vurderingen heraf vil som
udgangspunkt skulle foretages på grundlag af de oplysnin-
ger om relationen mellem surrogatmoren og de tiltænkte
forældre eller den tiltænkte eneforælder, som aftalen efter
den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 3, vil skulle
indeholde. Familieretshuset vil dog kunne anmode parterne
om yderligere oplysninger og vil kunne indkalde dem til et
møde, herunder med parterne hver for sig.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 7, i børne-
loven vil for det første indebære, at det vil være en betin-
gelse for at godkende en dansk altruistisk surrogataftale, at
den er indgået på en blanket, der er godkendt af Familier-
etshuset. Blanketten vil bl.a. skulle indeholde oplysninger
om retsvirkningerne af aftalen, navnlig at surrogatmoren vil
kunne fortryde aftalen, at de tiltænkte forældre ikke ensidigt
vil kunne fortryde aftalen, medmindre det sker, inden surro-
gatmoren er blevet gravid, at aftalen i visse situationer vil
bortfalde, og at der vil kunne træffes afgørelse om, at de
tiltænkte forældre anses som forældre til barnet. Samtidig
vil blanketten skulle indeholde oplysninger om mulighed
for efterfølgende at ophæve forældreskabet, navnlig hvis det
viser sig, at surrogatmoren i strid med vederlagsforbuddet
har modtaget vederlag i anledning af aftalen. Der henvises
til de foreslåede bestemmelser i §§ 30 d-30 g i børneloven,
jf. nedenfor.
Blanketten vil også bl.a. skulle indeholde oplysninger om,
hvordan forældreskabet til barnet efter fødslen etableres ved
registrering, anerkendelse eller aftale. Der henvises til de
foreslåede bestemmelser i § 3 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,
og §§ 30 e og 30 f i børneloven, jf. nedenfor.
Samtidig vil blanketten skulle indeholde rubrikker til afgi-
velse af de oplysninger, der fremgår af de foreslåede be-
stemmelser i § 30 b, stk. 1, nr. 1-6, i børneloven med forkla-
ringer på de enkelte punkter.
Endelig vil blanketten skulle indeholde oplysninger om, at
det følger af § 163 i straffeloven, at den, som i øvrigt til
brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt
eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller
bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Samtidig
vil blanketten skulle indeholde oplysninger om det foreslåe-
de forbud mod formidling af surrogataftaler, jf. det nedenfor
foreslåede kapitel 5 d i børneloven, jf. nedenfor, og oplys-
ning om, at assisteret reproduktion ikke må finde sted i Dan-
mark, når der foreligger en surrogataftale, jf. de almindelige
bemærkninger, punkt 2.1.2.4.
Efter § 33, stk. 2, i børneloven, som foreslås ændret ved lov-
forslagets § 1, nr. 15, vil social- og boligministeren kunne
bestemme, at underskrifter på de omhandlede blanketter skal
være bekræftet af en advokat eller 2 vitterlighedsvidner eller
bekræftet på anden måde.
Samlet set vil forslaget betyde, at parterne er blevet orien-
teret om retsvirkningerne af aftalen, inden de underskriver
den, og at de afgiver de oplysninger, som er nødvendige for
vurderingen af, om aftalen vil kunne godkendes.
For det andet vil det foreslåede nr. 7 betyde, at det vil være
en betingelse for at godkende en dansk altruistisk surrogat-
aftale, at aftalen er underskrevet af surrogatmoren og de
tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder. Er surro-
gatmoren gift eller registreret partner, eller har hun en sam-
lever, vil det endvidere være en betingelse for godkendelsen,
at hendes ægtefælle, registrerede partner eller samlever også
underskriver aftalen og dermed accepterer, at surrogatmoren
føder et barn til de tiltænkte forældre.
Om begrebet samlever henvises til bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 1, i børneloven, jf.
ovenfor.
Endelig foreslås det, at der som § 30 b, stk. 2, i børneloven
indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at en aftale
efter stk. 1 ikke kan danne grundlag for etablering af mo-
71
derskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab, hvis
Familieretshuset har godkendt den, efter at surrogatmoren
blev gravid.
Forslaget vil betyde, at forældreskab ikke vil kunne fastslås
i overensstemmelse med surrogataftalen, hvis surrogatmoren
er blevet gravid, inden Familieretshuset har godkendt afta-
len. Dermed vil det blive sikret, at graviditeten ikke etable-
res, før det ved en godkendt dansk altruistisk surrogataftale
er fastlagt, hvem der skal være barnets forældre.
Forslaget vil ikke betyde, at surrogatmoren vil skulle frem-
lægge bevis for, at hun ikke er gravid ved indsendelsen af
aftalen til Familieretshuset. I stedet vil hun skulle erklære, at
hun ikke er gravid, og at graviditet først vil blive etableret,
når aftalen er godkendt.
(Til § 30 c)
Det foreslås, at der som § 30 c i børneloven indsættes en be-
stemmelse, hvorefter moderskab, faderskab, medmoderskab
og medfaderskab som følge af en dansk altruistisk surrogat-
aftale, der er godkendt efter § 30 b, fastlægges således:
1) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et par bestå-
ende af en kvinde og en mand, anses sidstnævnte kvinde og
manden som henholdsvis barnets mor og far.
2) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et par bestå-
ende af 2 mænd, anses den mand, der er genetisk far til
barnet, som barnets far og den anden mand som barnets
medfar.
3) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et par bestå-
ende af 2 kvinder, anses den kvinde, der har leveret ægget,
som barnets mor og den anden kvinde som barnets medmor.
4) Er aftalen indgået mellem surrogatmoren og en mand,
anses manden som barnets far, hvis han er genetisk far til
barnet.
5) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og en kvinde,
anses sidstnævnte kvinde som barnets mor, hvis hun er ge-
netisk mor til barnet.
De foreslåede bestemmelser vil betyde, at når moderskab,
faderskab, medmoderskab og medfaderskab (forældreskab)
som følge af en dansk altruistisk surrogataftale, der er god-
kendt efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b, fastslås, vil
dette forældreskab blive fastlagt efter nr. 1-5.
Med hensyn til det foreslåede nr. 1 bemærkes, at bestemmel-
sen vil omfatte situationer, hvor den mandlige tiltænkte for-
ælder har leveret sæden og dermed er genetisk far til barnet,
eller den kvindelige tiltænkte forælder har leveret ægget, og
dermed er genetisk mor til barnet.
Med hensyn til det foreslåede nr. 2 bemærkes, at bestem-
melsen vil betyde, at begrebet medfar indføres som retligt
forældreskab i børneloven. Begrebet vil skulle anvendes, når
de tiltænkte forældre er et par bestående af to mænd, og
begrebet vil skulle anvendes som betegnelse som forælder
for den mandlige partner til den mand, der er genetisk og
retlig far til barnet.
Med hensyn til det foreslåede nr. 3 bemærkes, at bestemmel-
sen vil betyde, at et par bestående af to kvinder vil kunne
være et tiltænkt forældrepar, forudsat at den ene kvinde har
doneret det æg, hvorfra barnet stammer. Efter forslaget vil
denne kvinde blive barnets mor, mens den anden kvinde vil
blive barnets medmor.
Med hensyn til de foreslåede nr. 4 og 5 bemærkes, at når
der kun er én tiltænkt forælder, anses surrogatmoren ikke
længere som retlig forælder (mor) til barnet. Der henvises til
den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede ændring af § 30
i børneloven. Den tiltænkte forælder vil derfor være barnets
eneste forælder.
(Til § 30 d)
Det foreslås, at der som § 30 d, stk. 1, i børneloven indsættes
en bestemmelse, hvorefter en dansk altruistisk surrogatafta-
le, der er godkendt efter § 30 b, bortfalder i følgende situati-
oner:
1) Surrogatmoren meddeler Familieretshuset, at hun fortry-
der den danske altruistiske surrogataftale. Surrogatmorens
adgang efter 1. pkt. til at fortryde aftale ophører, når mo-
derskab, faderskab, medmoderskab eller medfaderskab på
grundlag af aftalen er registreret eller anerkendt, eller der er
truffet afgørelse herom.
2) Surrogatmoren har ikke inden 6 måneder efter fødslen
genbekræftet aftalen i forbindelse med registrering eller
anerkendelse af eller afgørelse om moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab på grundlag af aftalen. 1.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis surrogatmoren er død inden
udløbet af fristen i 1. pkt.
3) Der er ikke inden for 2 år fra godkendelsen af aftalen
anmodet om registrering eller anerkendelse af eller afgørelse
om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab
på grundlag af aftalen, jf. dog 2. pkt. Familieretshuset for-
længer fristen efter 1. pkt. med 1 år, hvis surrogatmoren er
blevet gravid, og hun inden udløbet af fristen efter 1. pkt.
anmoder herom.
4) Faderskab eller medmoderskab til barnet er registreret
efter §§ 2 eller 3 b.
5) En tiltænkt forælder fortryder den danske altruistiske sur-
rogataftale tilbage og meddeler dette til surrogatmoren, den
eventuelle anden tiltænkte forælder og Familieretshuset. En
tiltænkt forælders adgang efter 1. pkt. til at fortryde aftalen
ophører, når surrogatmoren er blevet gravid.
6) Betingelserne for at godkende aftalen efter § 30 b var
ikke opfyldt.
Forslaget vil betyde, at i de situationer, der er nævnt i nr.
1-6, vil en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt
72
efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b i børneloven,
bortfalde. Dette vil betyde, at der ikke vil kunne fastslås
forældreskab på grundlag af aftalen.
Bortfalder aftalen, vil det endvidere betyde, at surrogatmo-
ren efter § 30 i børneloven, som foreslået ændret ved lovfor-
slagets § 1, nr. 9, vil blive anset som mor til barnet. Dette
vil også gælde, selvom ægget kommer fra en kvindelig til-
tænkt forælder. Som beskrevet i bemærkningerne til den ved
lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 3 d i
børneloven vil surrogatmoren i denne situation, hvor der
ikke fastslået forældreskab på grundlag af aftalen, være regi-
streret som mor til barnet, og bortfalder aftalen, vil denne
registrering fortsætte.
Ved bortfaldet af aftalen vil faderskab og medmoderskab
til barnet skulle fastslås efter kapitel 1, 1 a, 2 og 3 i bør-
neloven, der indeholder bestemmelser om registrering og
anerkendelse af og afgørelse om faderskab og medmoder-
skab. Manden, som har leveret sæden, vil efter § 27 c i
børneloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr.
7, blive anset som far til barnet. Der henvises til de almin-
delige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.1. Det bemærkes, at sur-
rogatmorens eventuelle ægtefælle eller registrerede partner
efter §§ 1 og 3 a i børneloven i forbindelse med registrerin-
gen af fødslen vil blive registreret som far eller medmor
til barnet, og i så fald vil der ikke være behov for at søge
faderskab og medmoderskab til barnet fastslået.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 1, i børnelo-
ven vil betyde, at en godkendt dansk altruistisk surrogatafta-
le vil bortfalde, hvis surrogatmoren meddeler Familieretshu-
set, at hun fortryder aftalen. Denne adgang til at fortryde
aftalen vil ophøre, når forældreskab på grundlag af aftalen
er registreret eller anerkendt, eller der er truffet afgørelse
herom efter de foreslåede bestemmelser i §§ 3 d, 30 e og 30
f i børneloven.
Den foreslåede adgang til at fortryde aftalen vil også gælde i
situationer, hvor den tiltænkte mor har leveret ægget.
Modtager Familieretshuset meddelelse fra surrogatmoren
om, at hun fortryder aftalen, vil Familieretshuset skulle ori-
entere de øvrige involverede herom hurtigst muligt. Den
foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 2, i børneloven
vil betyde, at en godkendt dansk altruistisk surrogataftale
vil bortfalde, hvis surrogatmoren ikke inden 6 måneder efter
fødslen har genbekræftet aftalen i forbindelse med registre-
ring eller anerkendelse af eller afgørelse om moderskab,
faderskab, medmoderskab og medfaderskab (forældreskab)
på grundlag af aftalen. Dette vil indebære, at hvis surrogat-
moren efter fødslen forholder sig passiv, vil det ikke være
muligt at fastslå de tiltænkte forældres forældreskab.
Overdragelse af forældreskab på grundlag af en dansk altrui-
stisk surrogataftale vil således kun kunne gennemføres med
surrogatmorens udtrykkelige accept, og forslaget vil give
surrogatmoren en periode efter fødslen til at overveje, om
hun forsat ønsker at overdrage forældreskabet. Har hun ikke
accepteret overdragelsen af forældreskabet inden 6 måneder
efter fødslen, må dette tages som udtryk for, at hun reelt
ikke ønsker at afgive barnet til de tiltænkte forældre, hvorfor
aftalen af hensyn til afklaringen af barnets situation vil bort-
falde.
Bestemmelsen vil betyde, at den myndighed, der behandler
en sag om forældreskabet til barnet vil skulle sikre sig, at
surrogatmoren er opmærksom på bestemmelsen sådan, at
hun ikke ved en fejl overskrider fristen.
Efter bestemmelsens 2. pkt. vil 1. pkt. ikke finde anvendel-
se, hvis surrogatmoren er død inden udløbet af fristen i 1.
pkt.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,
i børneloven vil betyde, at en godkendt dansk altruistisk
surrogataftale vil bortfalde, hvis der ikke inden for 2 år fra
godkendelsen af aftalen er anmodet om registrering eller
anerkendelse af eller afgørelse om moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab (forældreskab) på grund-
lag af aftalen.
Med forslaget vil der blive sat en grænse for, i hvor lang
tid en godkendt dansk altruistisk surrogataftale gælder. For-
slaget vil betyde, at hvis surrogatmoren ikke er blevet gravid
inden for omkring 1 år fra godkendelsen af aftalen, bør par-
terne overveje at indgå en ny aftale, der vil skulle godkendes
efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b i børneloven,
da det ellers ikke er sikkert, at barnet vil blive født inden
udløbet af aftalen henset til, at en graviditet normalt varer
omkring 9 måneder. Der henvises dog til det foreslåede 2.
pkt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at de tiltænkte for-
ældre efter den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 2, i
børneloven, jf. nedenfor, ikke ensidigt vil kunne fortryde af-
talen, medmindre dette sker, inden surrogatmoren er blevet
gravid, og at de derfor som udgangspunkt vil kunne blive
anset som forældre til alle børn, som surrogatmoren føder,
mens aftalen er gældende.
I forhold til surrogatmoren bemærkes, at efter den foreslå-
ede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 1, i børneloven vil
hun inden udløbet af den foreslåede 2-årsfrist kunne fortryde
aftalen, f.eks. fordi hun selv vil have et barn med en anden.
Det foreslåede 2. pkt. vil betyde, at Familieretshuset vil
skulle forlænge fristen efter 1. pkt. med 1 år, hvis surro-
gatmoren er blevet gravid, og alle hun inden udløbet af
fristen efter 1. pkt. anmoder Familieretshuset herom. Fami-
lieretshuset vil i disse situationer ikke skulle foretage anden
sagsbehandling end at sikre sig, at der er fremlagt bevis
for graviditeten, og at fristen for at indgive anmodningen
er overholdt. Fristen vil altid skulle forlænges med 1 år,
selvom der i den konkrete sag ikke måtte være behov for en
så lang fristforlængelse. Med forslaget sikres det, at surro-
gatmoren ved overskridelse af fristen i 1. pkt. ikke risikerer
mod sin vilje at blive retlig forælder til et barn, som er
blevet til på grundlag af en godkendt surrogataftale.
73
Den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 4, i børne-
loven vil betyde, at en godkendt dansk altruistisk surrogat-
aftale vil bortfalde, hvis faderskab eller medmoderskab til
barnet er registreret efter lovens §§ 2 eller 3 b. Det fremgår
af disse bestemmelser, at fødes et barn af en ugift kvinde,
anses en mand som far henholdsvis en kvinde som medmor,
hvis manden eller kvinden sammen med moren skriftligt
erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret
for barnet. Underskriver surrogatmoren en sådan erklæring i
forbindelse med registreringen af barnets fødsel, må det an-
ses som udtryk for, at hun fortryder aftalen, hvorfor aftalen
vil bortfalde.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 5, i børnelo-
ven vil betyde, at en godkendt dansk altruistisk surrogatafta-
le vil bortfalde, hvis betingelserne for at godkende aftalen
efter den foreslåede § 30 b ikke var ikke opfyldt, da aftalen
blev godkendt. Det vil f.eks. kunne dreje sig om situationer,
hvor det viser sig, at surrogatmoren har modtaget vederlag,
eller der ikke er en genetisk forbindelse mellem barnet og en
tiltænkt forælder.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.,
i børneloven vil betyde, at en godkendt dansk altruistisk sur-
rogataftale vil bortfalde, hvis en tiltænkt forælder fortryder
aftalen og meddeler dette til surrogatmoren, den eventuelle
anden tiltænkte forælder og Familieretshuset.
Dette vil være tiltænkte forældres eneste mulighed for at
fortryde en dansk altruistisk surrogataftale, og den begræn-
ses tidsmæssigt af bestemmelsen i dens 2. pkt., jf. nedenfor.
Er aftalen indgået af et tiltænkt forældrepar, tilkommer ad-
gangen til at fortryde aftalen enhver af dem med den virk-
ning, at hele aftale vil bortfalde. Ønsker den anden tiltænkte
forælder fortsat at få et barn ved hjælp af surrogatmoren,
må de indgå en ny aftale, der skal godkendes efter den
foreslåede bestemmelse i § 30 b.
Det vil være en betingelse for at fortryde aftalen, at dette
er meddelt surrogatmoren, den eventuelle anden tiltænkte
forælder og Familieretshuset. Det er den, der fortryder afta-
len, der har ansvaret for, at meddelelse herom kommer frem
til navnlig surrogatmoren sådan, at hun kan afbryde eller
undlade at påbegynde graviditetsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 d, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., i
børneloven vil betyde, at en tiltænkt forælders adgang efter
det foreslåede 1. pkt. til at fortryde aftalen ophører, når
surrogatmoren er blevet gravid. Dette vil indebære, at en
tiltænkt forælder ikke vil kunne fortryde en dansk altruistisk
surrogataftale, når surrogatmoren er blevet gravid.
I situationer, hvor surrogatmoren er blevet insemineret eller
har fået opsat et æg, der er blevet befrugtet, vil en tiltænkt
forælder ikke kunne fortryde aftalen, medmindre det viser
sig, at surrogatmoren ikke blev gravid ved den behandling.
Har tiltænkte forældre ikke rettidigt fortrudt aftalen, vil de
tiltænkte forældre blive forældre til barnet, selvom de efter
indgåelsen af aftalen finder ud af, at de alligevel ikke ønsker
et barn, er gået fra hinanden og derfor ikke ønsker at få
et barn sammen, surrogatmoren har overtrådt eventuelle vil-
kår for aftalen, f.eks. i relation, til kost, medicin, alkohol,
eller de efter fødslen finder ud af, at de ikke ønsker det
barn, som surrogatmoren har født til dem, f.eks. fordi barnet
har et handicap. Tiltænkte forældre vil således ikke kunne
fortryde aftalen under henvisning til, at surrogatmoren har
misligholdt den.
Hvis meddelelse om at fortryde aftalen ikke er rettidig, vil
tiltænkte forældre kun kunne undgå at blive anset som for-
ældre, hvis surrogataftalen bortfalder af de grunde, der frem-
går af de foreslåede bestemmelser i § 30 d, stk. 1, nr. 1-3, i
børneloven, navnlig fordi surrogatmoren fortryder aftalen.
Hvis hverken surrogatmoren eller tiltænkte forældre efter
fødslen ønsker barnet, vil det være op til de sociale myndig-
heder at tage sig af barnet, herunder at prøve at finde en
adoptivfamilie til barnet sådan, at det alligevel vil kunne
vokse op i sin egen familie. Indtil barnet i en sådan situation
måtte blive adopteret, vil retsforholdet mellem barnet og
de tiltænkte forældre være det samme som generelt gælder
mellem børn og forældre. De tiltænkte forældre vil derfor
have forsørgelsespligt over for barnet, og barnet vil have
arveret efter dem og ret til at tage deres efternavne.
(Til § 30 e)
Det foreslås, at der som § 30 e i børneloven indsættes en be-
stemmelse, hvorefter moderskab, faderskab, medmoderskab
og medfaderskab som følge af en dansk altruistisk surrogat-
aftale, der er godkendt efter § 30 b, efter barnets fødsel kan
anerkendes. Anerkendelse efter 1. pkt. er betinget af, at de
erklæringer og anmodninger, der fremgår af § 3 d, stk. 2,
fremlægges, og at surrogataftalen ikke er bortfaldet efter §
30 d.
Forslaget vil betyde, at forældreskab som følge af en dansk
altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter den foreslå-
ede bestemmelse i § 30 b, vil kunne anerkendes over for
Familieretshuset eller familieretten. Anerkendelse over for
familieretten vil dog kun kunne ske, hvis sagen er indbragt
for familieretten. Der henvises til de almindelige bemærk-
ninger, punkt 2.1.2.3.5.
Anerkendelsen vil først kunne ske efter fødslen således, at
surrogatmoren vil have mulighed for at fortryde aftalen,
efter hun har født barnet, jf. den foreslåede bestemmelse i §
30 d, stk. 1, nr. 1, i børneloven.
Forslaget vil navnlig finde anvendelse i situationer, hvor for-
ældreskab som følge af en godkendt dansk altruistisk surro-
gataftale ikke er blevet registreret i forbindelse med fødslen
efter den foreslåede bestemmelse i § 3 d i børneloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, fordi fristen for registreringen på
4 uger efter § 7 i børneloven er udløbet. Der henvises til
beskrivelsen heraf i bemærkningerne til det foreslåede § 3 d,
stk. 1.
74
Forslaget vil herudover også finde anvendelse, hvis barnet
ikke er født i Danmark, men i udlandet, i Grønland eller
på Færøerne, idet barnet i disse situationer ikke personre-
gistreres i Danmark ved fødslen, hvorfor forældreskabet
til barnet ikke vil kunne registreres i forbindelse med føds-
len. Dette vil gælde både situationer, hvor fødslen ikke sker
i Danmark, fordi surrogatmoren efter indgåelsen af aftalen
er flyttet til udlandet, eller fordi en surrogatmor med bopæl
i Danmark på grund af et midlertidigt ophold i udlandet,
f.eks. på grund af ferie, føder barnet der.
Endelig fremgår det af den foreslåede bestemmelse, at for-
ældreskabet ikke vil kunne anerkendes, hvis den godkendte
danske altruistiske surrogataftale er bortfaldet efter den fore-
slåede bestemmelse i § 30 d i børneloven. I forbindelse med
behandling af en sag om anerkendelse af forældreskab vil
det derfor skulle undersøges, om aftalen er bortfaldet.
Anerkendes det, at de tiltænkte forældre er forældre til bar-
net, vil deres forældreskab blive fastlagt i overensstemmelse
med den foreslåede bestemmelse i § 30 c i børneloven.
Anerkendelse af forældreskabet vil betyde, at surrogatmoren
ikke længere vil blive anset som mor til barnet. Der henvi-
ses til § 30 i børneloven, som foreslås ændret ved lovforsla-
gets § 1, nr. 9. Samtidig vil Familieretshuset skulle slette
registreringen af surrogatmorens eventuelle ægtefælles eller
registrerede partners faderskab eller medmoderskab, der i
forbindelsen med registreringen af barnets fødsel er blevet
registreret efter §§ 1 eller 3 a i børneloven. Der henvises
til bemærkningerne til den foreslåede § 3 c i børneloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1.
Efter forslaget vil anerkendelse af forældreskab være betin-
get af fremlæggelse af de erklæringer og anmodninger, der
fremgår af § 3 d, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Det vil
dreje sig om følgende:
1) Erklæring fra surrogatmoren, om, at hun genbekræfter
surrogataftalen, og at hun i anledning af aftalen hverken har
modtaget eller vil modtage vederlag, herunder erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste.
2) Anmodning fra dem eller den, der efter § 30 c anses
som mor, far, medmor eller medfar til barnet, om at blive
registreret (anerkendt) som forældre eller forælder til barnet
i overensstemmelse med aftalen, og erklæring fra dem eller
den om i anledning af aftalen hverken at have ydet eller at
ville yde vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortje-
neste, til surrogatmoren.
3) Erklæring fra surrogatmorens eventuelle ægtefælle, regi-
strerede partner eller samlever om, at ægtefællen, den re-
gistrerede partner eller samleveren i anledning af aftalen
hverken har modtaget eller vil modtage vederlag, herunder
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Erklæringerne og anmodningerne er nærmere beskrevet i
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 3 d i
børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Anerkendes forældreskabet ikke, vil der kunne træffes afgø-
relse herom efter den foreslåede bestemmelse i § 30 f.
De omhandlede anmodninger og erklæringer vil skulle af-
gives på blanketter, der er godkendt af Familieretshuset
efter § 33, stk. 2, i børneloven, som foreslås ændret ved
lovforslagets § 1, nr. 15. Blanketterne vil skulle indeholde
oplysninger om, hvordan de indgives, om retsvirkningerne
af anmodningerne og erklæringerne, herunder om § 163
i straffeloven, og en forklaring om, hvad vederlag omfat-
ter. Efter § 33, stk. 1, i børneloven, som foreslås ændret ved
lovforslagets § 1, nr. 14, vil social- og boligministeren kun-
ne bestemme, at underskrifter på de omhandlede blanketter
vil skulle være bekræftet af en advokat eller 2 vitterligheds-
vidner eller bekræftet på anden måde.
(Til § 30 f)
Det foreslås, at der som § 30 f, stk. 1, i børneloven indsættes
en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at anerkendes moder-
skab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab som følge
af en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter
§ 30 b, ikke efter § 30 e, træffer Familieretshuset afgørelse
efter stk. 2 og 3.
Forslaget vil betyde, at i situationer, hvor Familieretshuset
har indledt sag efter § 7 i børneloven, fordi der ikke er fast-
slået forældreskab efter § 3 d i børneloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1, og forældreskabet ikke er anerkendt efter den
foreslåede § 30 e, så træffer Familieretshuset afgørelse om
forældreskabet efter de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og
3, jf. nedenfor.
Forslaget vil navnlig finde anvendelse i situationer, hvor
en tiltænkt forælder fortryder surrogataftalen og alligevel
ikke ønsker barnet eller mener, at der ikke er en genetisk
forbindelse til barnet.
Videre vil forslaget finde anvendelse i situationer, hvor en
part er død, da der i så fald vil skulle tages stilling til
vederlagsspørgsmålet, uden at alle parter har mulighed for
at afgive erklæring herom. Der henvises til det foreslåede
stk. 4, der er beskrevet nedenfor.
Videre foreslås det, at der som § 30 f, stk. 2, i børneloven
indsættes en bestemmelse, hvorefter Familieretshuset træffer
afgørelse om, at en kvinde er mor eller medmor, hvis hun
efter § 30 b, jf. § 30 c, anses som mor eller medmor til
barnet, jf. dog stk. 4. Samtidig foreslås det, at der som § 30
f, stk. 3, i børneloven indsættes en bestemmelse, hvorefter
Familieretshuset træffer afgørelse om, at en mand er far eller
medfar, hvis han efter § 30 b, jf. § 30 c, anses som far eller
medfar til barnet, jf. dog stk. 4.
Ved afgørelsen vil forældreskabet blive fastlagt i overens-
stemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 30 c i børne-
loven.
Afgørelsen vil også betyde, at surrogatmoren ikke længere
vil blive anset som mor til barnet, jf. § 30 i børneloven, som
75
foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 9. Samtidig vil Fa-
milieretshuset skulle slette registreringen af surrogatmorens
eventuelle ægtefælles eller registrerede partners faderskab
eller medmoderskab, der i forbindelsen med registreringen
af barnets fødsel er blevet registreret efter §§ 1 eller 3 a i
børneloven. Der henvises til bemærkningerne til den foreslå-
ede § 3 d i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Familieretshusets afgørelse om forældreskabet vil være om-
fattet af forvaltningsloven, herunder i relation til partshøring
og begrundelse, og afgørelsen vil efter § 39 og § 41, stk.
1, i Familieretshusloven inden 4 uger kunne indbringes for
familieretten til prøvelse. I så fald vil sagen blive behandlet
efter kapitel 42 og 42 a i retsplejeloven, som foreslås ændret
ved lovforslagets § 8, nr. 2-9.
Videre foreslås det, at der som § 30 f, stk. 4, i børneloven
indsættes en bestemmelse, hvorefter der ikke kan træffes
afgørelse efter stk. 2 og 3 i følgende situationer:
1) Surrogatmoren har modtaget eller vil modtage vederlag
som led i aftalen, herunder erstatning for tabt arbejdsfortje-
neste.
2) Den danske altruistiske surrogataftale er bortfaldet efter §
30 d.
3) Der er ikke en genetisk forbindelse mellem barnet og en
mindst tiltænkt forælder, jf. § 30 b, stk. 1, nr. 4.
Forslaget vil betyde, at der ikke vil kunne træffes afgørelse
om forældreskab efter de foreslåede bestemmelser i stk. 2
og 3, hvis en af betingelserne i det foreslåede stk. 4 er op-
fyldt. Stk. 4 vil indeholde en udtømmende liste over situati-
oner, hvor der ikke kan træffes afgørelse om forældreskabet.
Forslaget vil indebære, at Familieretshuset vil skulle indhen-
te erklæringer fra parterne om, hvorvidt de har modtaget
eller ydet eller vil modtage eller yde vederlag i anledning
af aftalen. Om vederlag henvises til bemærkningerne til det
foreslåede § 30 b, stk. 1, nr. 2. Familieretshuset vil også
skulle undersøge, om aftalen er bortfaldet efter den foreslåe-
de § 30 d.
Derimod vil der som udgangspunkt kun være behov for at
undersøge den genetiske forbindelse mellem barnet og en
tiltænkt forælder, hvis en af parterne i sagen gør gældende,
at der ikke er en sådan genetisk forbindelse. Denne situa-
tion vil navnlig kunne opstå, hvis det gøres gældende, at
surrogatmoren ikke er blevet gravid med sæd fra en tiltænkt
forælder, men fra en anden mand.
Endelig foreslås det, at der som § 30 f, stk. 5, i børneloven
indsættes en bestemmelse, hvorefter parterne i en sag efter
stk. 2 og 3 er surrogatmoren og det tiltænkte forældrepar
eller den tiltænkte eneforælder og disses dødsboer.
Den foreslåede bestemmelse vil regulere, hvem der er parter
under behandlingen af en sag om forældreskab på grundlag
af en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter
den foreslåede bestemmelse i § 30 b i børneloven. Der
henvises til den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 1, i
børneloven.
(Til § 30 g)
Det foreslås, at der som § 30 g, stk. 1, i børneloven indsættes
en bestemmelse, hvorefter Familieretshuset i følgende situa-
tioner kan ophæve moderskab, faderskab, medmoderskab
og medfaderskab, der er fastslået på grundlag af en dansk
altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter § 30 b:
1) Betingelserne for at godkende aftalen efter § 30 b var
ikke opfyldt.
2) Aftalen var efter § 30 d bortfaldet.
3) Der blev begået fejl ved fastslåelsen af moderskabet,
faderskabet, medmoderskabet og medfaderskabet.
Forslaget vil betyde, at moderskab, faderskab, medmoder-
skab og medfaderskab (forældreskab), der er fastslået på
grundlag af en dansk altruistisk surrogataftale, der er god-
kendt efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b i børne-
loven, vil kunne ophæves i de situationer, der fremgår af
bestemmelsens nr. 1-3. Dette vil gælde, uanset om forældre-
skabet er fastslået ved registrering, anerkendelse eller afgø-
relse, jf. de foreslåede §§ 3 d, 30 e og 30 f. Faderskab for
den mand, der har leveret den sæd, hvorved barnet er blevet
til, vil dog ikke kunne ophæves, selvom faderskabet måtte
være fastslået på grundlag af surrogataftalen. Det skyldes,
at denne mand, der er sæddonor, efter § 27 c som foreslået
ændret ved lovforslagets § 1, nr. 7, uanset surrogataftalen
anses som far til barnet.
Afgørelse om, at et forældreskab skal ophæves, vil skul-
le træffes, selvom parterne ønsker forældreskabet opret-
holdt. Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i §
30 g, stk. 2, jf. nedenfor, vil forældreskabet ikke kunne op-
hæves efter stk. 1, hvis en part protesterer mod ophævelsen,
og denne part ikke havde kendskab til de omstændigheder,
der kan begrunde ophævelsen. Endvidere vil der efter den
foreslåede bestemmelse i § 30 g, stk. 3, jf. nedenfor, altid
skulle tages hensyn til barnets bedste.
Det vil være Familieretshuset, der træffer afgørelse om op-
hævelse af forældreskab, jf. den ved lovforslagets § 4, nr. 2,
foreslåede ændring af § 6, stk. 2, i Familieretshusloven. Fa-
milieretshusets afgørelse vil være omfattet af forvaltningslo-
ven, herunder i relation til partshøring og begrundelse, og
afgørelsen vil efter § 39 og § 41, stk. 1, i Familieretshuslo-
ven inden 4 uger kunne indbringes for familieretten til prø-
velse. I så fald vil sagen blive behandlet efter kapitel 42 og
42 a i retsplejeloven, som foreslås ændret ved lovforslagets
§ 8, nr. 2-9.
En sag om ophævelse vil typisk blive indledt ved, at en
privat part, f.eks. en af de tiltænkte forældre, hvis forældre-
skab til barnet er blevet fastslået på grundlag af en godkendt
dansk altruistisk surrogataftale, søger forældreskabet ophæ-
76
vet, f.eks. fordi den pågældende ikke mener, at han eller hun
skulle have været fastslået som forælder til barnet. Det vil
eksempelvis kunne være tilfældet, hvis en mandlig tiltænkt
forælder mener, at surrogatmoren ikke som aftalt er blevet
gravid med hans sæd, men med sæd fra en anden mand.
Anmodning om ophævelse vil forudsætte, at den pågælden-
de har en retlig interesse i sagen.
Sagen vil også kunne indledes af Familieretshuset af egen
drift, hvis der f.eks. opstår mistanke om, at surrogatmoren
i anledning af den godkendte danske altruistiske surrogataf-
tale har modtaget betaling, der strider mod vederlagsforbud-
det, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 2.
Ophæves forældreskabet, vil dette alene have retsvirkninger
for fremtiden, dvs. for tiden efter at ophævelsesafgørelsen
er blevet endelig. Ophævelsen vil således ikke have retsvirk-
ninger i forhold til omstændigheder om barnet, der ligger
forud for ophævelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 g, stk. 1, nr. 1, i bør-
neloven vil indebære, at forældreskab, der er fastslået på
grundlag af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale, vil
kunne ophæves, hvis betingelserne for at godkende aftalen
efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b i børneloven ikke
var opfyldt, da aftalen blev godkendt.
Det må forventes, at spørgsmål om ophævelse af forældre-
skabet navnlig vil opstå ved mistanke om, at surrogatmoren
i anledning af aftalen har modtaget betaling i strid med det
foreslåede vederlagsforbud, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 30 b, stk. 1, nr. 2. Det fremgår af bemærkningerne til
den bestemmelse, at vederlagsforbuddet ikke vil betyde, at
der vil skulle kunne fremlægges bilag for hver eneste udgift,
som surrogatmoren vil få refunderet, men udgiftsniveauet
vil ved hjælp af bilag m.v. skulle kunne anskueliggøres. En
aftale, der går ud på betaling af et skønsmæssigt beløb til
dækning af førnævnte udgifter, vil ikke være i strid med ve-
derlagsforbuddet, forudsat at beløbet ikke står i misforhold
til surrogatmorens reelle udgifter forbundet med graviditeten
og fødslen. Der vil skulle tages udgangspunkt i dette ved
vurderingen af, om surrogatmoren har modtaget betaling,
der strider mod vederlagsforbuddet.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 g, stk. 1, nr. 2, i børnelo-
ven vil indebære, at forældreskab, der er fastslået på grund-
lag af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale, vil kunne
ophæves, hvis aftalen inden fastslåelsen af forældreskabet
var bortfaldet efter den foreslåede bestemmelse i § 30 d i
børneloven. Denne situation vil kun kunne opstå, hvis den
myndighed, der fastslog forældreskabet, ikke var klar over,
at aftalen var bortfaldet. Tog den myndighed, der fastslog
forældreskabet, udtrykkeligt stilling til, at aftalen ikke var
bortfaldet, og gjorde ingen indsigelse herimod, vil forældre-
skabet ikke efterfølgende kunne ophæves, selvom det viser
sig, at aftalen var bortfaldet.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 g, stk. 1, nr. 3, i bør-
neloven vil indebære, at forældreskab, der er fastslået på
grundlag af en godkendt dansk altruistisk surrogataftale, vil
kunne ophæves, hvis der blev begået fejl ved fastslåelsen af
forældreskabet.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse i
en række forskellige situationer, hvor der ved fastslåelsen
af forældreskabet blev begået fejl. Det vil kunne dreje sig
om situationer, hvor en forkert person er blevet fastslået som
forælder til barnet som følge af en fejlregistrering, eller fordi
den pågældende ikke var genetisk forælder til barnet, f.eks.
hvis barnet ikke var blevet til ved sæd fra den mandlige
tiltænkte forælder, som efter aftalen skulle levere sæden,
fordi surrogatmoren havde samleje med en anden mand, og
barnet er blevet til ved hans sæd. På grund af den foreslåe-
de bestemmelse i § 30 g, stk. 2, vil bestemmelsen i nr. 3
formentlig have et snævert anvendelsesområde, da parterne
i udgangspunktet ikke vil have kendskab til de omhandlede
fejl. Nr. 3 vil dog kunne finde anvendelse, hvis parterne er
enige om, at forældreskabet på grund af fejlen skal ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil i relation til forældreskab
fastslået på grundlag af en godkendt dansk altruistisk surro-
gataftale skulle træde i stede for bestemmelserne i §§ 22-25
i børneloven om genoptagelse af faderskab og medmoder-
skab, der er beskrevet i de almindelige bemærkninger, punkt
2.1.2.3.4.
Videre foreslås det, at der som § 30 g, stk. 2, i børneloven
indsættes en bestemmelse, hvorefter moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab ikke ophæves efter stk. 1,
hvis en af parterne protesterer mod ophævelsen, og denne
part ikke havde kendskab til de omstændigheder, der kan
begrunde ophævelsen.
Forslaget vil betyde, at det fastslåede forældreskab ikke vil
kunne ophæves, hvis en part protesterer mod ophævelsen,
og denne part ikke havde kendskab til de omstændigheder,
der kan begrunde ophævelsen. Ved part vil skulle forstås
både surrogatmoren og en tiltænkt forælder. Bestemmelsen
vil sikre, at forældreskabet ikke ophæves, hvis en part, der
ønsker det opretholdt, ikke havde kendskab til de omstæn-
digheder, der kan begrunde ophævelsen.
Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse, hvis
surrogatmoren ved f.eks. hjemmeinsemination er blevet gra-
vid med sæd fra en tredjemand, og hun ikke var bekendt
hermed. Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendel-
se, hvis den ene tiltænkte forælder uden den andens vidende
har betalt vederlag til surrogatmoren, eller hvis vederlaget
er betalt af et familiemedlem til de tiltænkte forældre uden
deres vidende. I begge situationer vil forældreskabet ikke
kunne ophæves, hvis surrogatmoren henholdsvis den anden
tiltænkte forælder protesterer mod ophævelsen.
Derimod vil bestemmelsen bl.a. ikke finde anvendelse, hvis
surrogatmoren på tidspunktet omkring graviditeten havde
samleje med en anden mand, hun blev gravid med hans
sæd, og de tiltænkte forældre under henvisning hertil søger
forældreskabet ophævet. I så fald vil forældreskabet mod
77
surrogatmorens protest kunne søges ophævet, fordi surrogat-
moren havde kendskab til, at omstændighederne ved gravi-
diteten, forudsat at de tiltænkte forældre ikke var bekendt
med samlejet.
Samtidig foreslås det, at der som § 30 g, stk. 3, i børneloven
indsættes en bestemmelse, hvorefter der ved vurderingen af,
om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab
skal ophæves efter stk. 1, jf. stk. 2, skal tages hensyn til
barnets bedste.
Forslaget vil betyde, at der ved vurderingen af, om moder-
skab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab (forældre-
skab) skal ophæves efter den foreslåede bestemmelse i § 30
g, stk. 1, i børneloven vil skulle tages hensyn til barnets
bedste. Forældreskab vil således ikke kunne ophæves, hvis
ophævelsen vil stride mod barnets bedste.
Er ophævelsessagen begrundet i, at surrogatmoren i anled-
ning af aftalen har modtaget betaling i strid med det fore-
slåede vederlagsforbud, jf. den foreslåede bestemmelse i §
30 b, stk. 1, nr. 2, i børneloven, bør forældreskabet søges
ophævet, medmindre barnets situation vil blive væsentligt
påvirket af ophævelsen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis
ophævelsen vil betyde, at barnet mister sit grundlag for
ophold i Danmark, eller at den, som barnet bor hos, ikke
længere vil være forælder til barnet. Der henvises til Høje-
sterets dom af 16. november 2020, der er beskrevet i de
almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2.1.2.
Det vil også skulle indgå i vurderingen af barnets bedste,
hvem der formodes at ville være forældre til barnet, hvis
forældreskabet til barnet ophæves, herunder barnets tilknyt-
ning til de mulige forældre. Som led i en ophævelsessag vil
der således kunne opstå behov for at undersøge, hvem der
efter bestemmelserne i kapitel 2 og 3 i børneloven vil kunne
anses for forælder til barnet, eventuelt ved foretagelse af
retsgenetiske undersøgelser.
Er ophævelsessagen begrundet i, at en anden kan være
f.eks. genetisk far til barnet, bør følgende elementer indgå
i overvejelserne om, hvorvidt forældreskabet i den konkrete
sag bør ophæves: hvor lang tid der er gået siden barnets
fødsel, om en part med kendskab til eller formodning om
de omstændigheder, der rejser tvivl om forældreskabet, har
anerkendt barnet ved at behandle det som sit eget eller ladet
den anden part behandle barnet som sit, hvornår anmodning
om ophævelse er indgivet, og om det vil kunne forventes, at
barnet vil få en far eller en medmor, hvis forældreskabet op-
hæves. Der henvises til § 24 i børneloven, der er beskrevet i
de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.4.
Det foreslås, at der som § 30 g, stk. 4, i børneloven indsættes
en bestemmelse, hvoraf det fremgår, ved ophævelse efter
stk. 1 fastslås moderskab, faderskab eller medmoderskab til
barnet efter kapitel 2, 3 og 5 a. Fastslåelse af moderskab,
faderskab eller medmoderskab efter 1. pkt. har kun virkning
for fremtiden.
Forslaget vil betyde, at i situationer, hvor forældreskab op-
hæves efter den foreslåede bestemmelse i § 30 g, stk. 1,
børneloven, vil faderskab og medmoderskab til barnet skulle
fastslås efter bestemmelserne om fastslåelse af faderskab og
medmoderskab ved anerkendelse og afgørelse efter lovens
kapitel 2 og 3, og moderskab vil skulle fastslås efter kapitel
5 a. Det bemærkes, at ved ophævelse af forældreskabet, vil
surrogatmoren efter § 30 i børneloven, der foreslås ændret
ved lovforslagets § 1, nr. 9, automatisk blive anset for bar-
nets mor.
Videre vil forslaget betyde, at fastslåelse af moderskab,
faderskab eller medmoderskab efter 1. pkt. kun vil have
virkning for fremtiden, dvs. for tiden efter at ophævelsesaf-
gørelsen er blevet endelig. Forældreskabet vil således ikke
have retsvirkninger i forhold til omstændigheder om barnet,
der ligger forud for etableringen af forældreskabet.
(Til kapitel 5 c)
Det foreslås, at der i børneloven indsættes et nyt kapitel 5 c
med titlen »Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler«.
Det foreslåede kapitel 5 c, der vil omfatte §§ 30 h og 30 i,
vil indeholde regler om etablering af forældreskab til børn,
der er blevet til ved udenlandske surrogataftaler.
(Til § 30 h)
Det foreslås, at der som § 30 h i børneloven indsættes en
bestemmelse, hvorefter der ved en udenlandsk surrogataftale
forstås en aftale, hvorved en surrogatmor, der ved indgåel-
sen af surrogataftalen har og de seneste 6 måneder har haft
bopæl i udlandet, skal føde et barn med henblik på, at et
tiltænkt forældrepar sammen skal være forældre til barnet
i stedet for surrogatmoren, eller at en tiltænkt eneforælder
skal være forælder til barnet i stedet for surrogatmoren. Af-
tale efter 1. pkt. skal være indgået, inden surrogatmoren blev
gravid.
Den foreslåede bestemmelse vil definere udenlandske sur-
rogataftaler på samme måde som danske altruistiske surro-
gataftaler, jf. den ovennævnte foreslåede bestemmelse i §
30 a og bemærkningerne hertil. Den foreslåede definition
af udenlandske surrogataftaler vil dog ikke indeholde en be-
stemmelse om betaling, hvorfor udenlandske surrogataftaler
vil omfatte både kommercielle og altruistiske surrogatafta-
ler.
Det afgørende for, om en surrogataftale vil være omfattet af
den foreslåede bestemmelse i § 30 h, vil være, at aftalen vil
skulle være indgået med en kvinde, der er bosat i udlandet
ved indgåelsen af surrogataftalen, og som har haft bopæl i
udlandet de seneste 6 måneder inden aftaleindgåelsen.
Ved bopæl i udlandet vil skulle forstås situationer, hvor
kvindes tilknytningen til det pågældende land er betydelig
stærkere end til Danmark. Det vil være det sted, hvor kvin-
den har sit hjem og sine ejendele, og hvor hun opholder
sig, når hun ikke har en særlig grund til at opholde sig et
andet sted, f.eks. på grund af ferie, sygdom, studie- eller
78
forretningsrejse m.v. Der vil være tale om bopæl i udlandet,
selvom kvinden har tilknytning til flere lande, f.eks. har
bopæl i et land men opholder sig i længere tid i et andet
land pga. f.eks. studier. Der vil også være tale om bopæl
i udlandet, selvom kvinden inden for 6måneders perioden
er flytte fra et land til et andet land, forudsat at ingen af
landene er Danmark.
Er kvinden kort tid inden 6måneders perioden flyttet fra
Danmark til et andet land, vil hun i forhold til den foreslåede
bestemmelse kun have ophold der, hvis der er tale om en
reel flytning. Hun vil således ikke kunne anses for at have
bopæl i udlandet, hvis hun alene opholder sig der på grund
af studier el.lign.
Kvinden vil kunne have bopæl i udlandet, selvom hun inden
for den omhandlede periode har opholdt sig i Danmark,
f.eks. på grund af ferie eller i forbindelse med indgåelsen af
surrogataftalen.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en kvinde med
tilknytning til Danmark kan anses for at have bopæl i ud-
landet. Hvis der er tvivl om bopælen, vil Familieretshuset
kunne anmode kvinden - og eventuelle andre personer - om
at redegøre for tilknytningen til udlandet og Danmark. I
vurderingen af bopælen vil skulle indgå muligheden for om-
gåelse af de strengere betingelser for at indgå en altruistisk
dansk surrogataftale, jf. den foreslåede § 30 b, navnlig at der
ikke må betales vederlag.
Kravet om, at surrogatmoren skal været bosat i udlandet,
og at hun skal have været det de seneste 6 måneder inden
aftaleindgåelsen, er udtryk for, at ordningen alene vil skulle
omfatte aftaler, der ikke indgås i Danmark. Det skyldes,
at der på grund af de etiske og juridiske problemstillinger,
der knytter sig til især kommercielle surrogataftaler, ikke
bør indføres mulighed for at indgå sådanne aftaler i Dan-
mark. Der bør dog tages ansvar for de børn, der kommer
til Danmark på denne måde ved at fjerne tidsrummet med
usikkerhed for børnene, der er i forbindelse med stedbarnsa-
doption.
Det vil endvidere være en betingelse for, at aftalen er omfat-
tet af bestemmelsen, at den blev indgået, inden graviditeten
blev etableret.
Familieretshuset vil ved afgørelsen om forældreskabet til
barnet på grundlag af surrogataftalen efter den foreslåede
bestemmelse i § 30 i i børneloven skulle tage stilling til,
om kravet om surrogatmorens bopæl i udlandet op til og
ved aftaleindgåelsen er opfyldt. Det vil ikke være til hinder
for at lade aftalen danne grundlag for forældreskab, at bar-
net er blevet født i Danmark, f.eks. fordi surrogatmoren
efter aftaleindgåelsen er flyttet til Danmark eller ved fødslen
midlertidigt opholder sig i Danmark. Den omstændighed, at
surrogatmoren efter aftaleindgåelsen er flyttet til Danmark,
vil dog kunne give anledning til at overveje, om hun reelt
boede i udlandet ved aftaleindgåelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.
(Til § 30 i)
Det foreslås, at der som § 30 i, stk. 1, i børneloven indsættes
en bestemmelse, hvorefter Familieretshuset træffer afgørelse
om moderskab, faderskab, medmoderskab eller medfader-
skab på grundlag af en udenlandsk surrogataftale, jf. § 30 h,
når følgende fremlægges:
1) Dokumentation for, at der er en genetisk forbindelse mel-
lem barnet og mindst en tiltænkt forælder.
2) Notarerklæring eller lignende udstedt i barnets fødeland,
hvorved surrogatmoren efter barnets fødsel har bekræftet,
at hun ønsker at overdrage forældreskabet og barnet til det
tiltænkte forældrepar eller den tiltænkte eneforælder.
3) Surrogataftalen.
4) Fødselsattest eller lignende for barnet.
Med den foreslåede bestemmelse vil kravene til gokumenta-
tion for at træffe afgørelse om forældreskab ved udenland-
ske surrogataftaler blive fastlagt.
Det foreslåede nr. 1 vil betyde, at der vil skulle fremlægges
dokumentation for, at der er en genetisk forbindelse mellem
barnet og mindst en tiltænkt forælder i form af sæd fra
en mand og/eller æg fra en kvinde. Dette vil bl.a. kunne
dokumenteres ved fremlæggelse af en erklæring herom fra
den læge eller anden sundhedsperson, der har foretaget den
omhandlede behandling, der efter dansk ret vil betegnes
assisteret reproduktion. Er barnet blevet til uden medvirken
af en læge eller anden sundhedsperson, vil parterne skulle
fremlægge anden dokumentation for den genetiske forbin-
delse, f.eks. en DNA-test.
Det foreslåede nr. 2 vil betyde, at der vil skulle fremlægges
notarerklæring el.lign. udstedt i barnets fødeland, hvorved
surrogatmoren efter barnets fødsel har bekræftet, at hun øn-
sker at overdrage forældreskabet og barnet til det tiltænkte
forældrepar eller den tiltænkte eneforælder.
Det er antagelsen, at de fleste lande har ordninger, hvorefter
en person over for en myndighed eller en advokat eller
lignende kan fremlægge dokumentation for egen identitet og
derefter underskrive et dokument, hvorefter myndigheden,
advokaten eller lignende forsyner dokumentet med en påteg-
ning herom. Notar anvendes ofte som betegnelse for sådan-
ne myndigheder m.v., og de erklæringer, notarer udsteder,
betegnes ofte som notarerklæringer. Betingelserne for at få
udstedt sådanne notarerklæringer og erklæringernes indhold
varierer fra land til land, hvorfor der ikke vil kunne stilles
generelle krav til erklæringerne.
I stedet for en notarerklæring vil der kunne fremlægges an-
den dokumentation for, at surrogatmoren efter barnets fødsel
har bekræftet, at hun ønsker at overdrage forældreskabet i
79
overensstemmelse med aftalen, f.eks. en afgørelse om over-
førelse af forældreskabet som hun er indforstået med.
Notarerklæringen el.lign., der er udstedt inden lovens ikraft-
træden, vil også være omfattet af bestemmelsen.
De foreslåede nr. 1 og 2 vil skulle imødegå risikoen for han-
del med børn. Det er derfor afgørende, at dokumentationen
for surrogatmorens erklæring om overdragelse af forældre-
skab og barn til de tiltænkte forældre er underskrevet for en
notar eller lignende med henblik på i videst mulig udstræk-
ning at sikre, at det er surrogatmoren, der har underskrevet
erklæringen, at hun først har underskrevet erklæringen ef-
ter fødslen, og at erklæringen ikke er fremtvunget under
pres. Samtidig vil det foreslåede nr. 1 sikre, at ordningen
ikke vil kunne bruges til at omgå betingelserne for interna-
tional adoption.
Det foreslåede nr. 3 vil betyde, at det er den fuldstændige
surrogataftale med bilag og tilføjelser og uden overstregnin-
ger og udeladelser, der vil skulle fremlægges. Aftalen vil
således skulle indeholde oplysninger om surrogatmorens og
det tiltænkte forældrepars eller den tiltænkte eneforælders
navne, adresser og fødselsdatoer. Formålet hermed er at
fastslå, hvem der er parter i Familieretshusets sag om fast-
læggelse af forældreskabet til barnet. Det vil således være
den nævnte surrogatmor, der vil skulle afgive notarerklærin-
gen, jf. nr. 2, og forældreskabet vil kun kunne tillægges
det nævnte tiltænkte forældrepar eller den nævnte tiltænkte
eneforælder.
Sammen med notarerklæringen, jf. bestemmelsens nr. 2, vil
fremlæggelse af surrogataftalen understøtte barnets ret til at
kende sin egen historie.
Det foreslåede nr. 4 vil betyde, at der vil skulle fremlægges
fødselsattest el.lign. for barnet. Formålet med bestemmelsen
er at få fremlagt dokumentation for barnets fødsel og fød-
selstidspunkt. Da indholdet af en fødselsattest kan variere
fra stat til stat, vil der ikke kunne stilles generelle krav
til indholdet af de omhandlede fødselsattester, ud over at
det skal fremgå af attesten, at enten surrogatmoren eller de
tiltænkte forældre – eller en af dem – er forældre til barnet. I
stedet for en fødselsattest vil der kunne fremlægges anden
dokumentation for barnets fødsel og forældreskabet, f.eks.
en kopi af fødselsregisteret eller en afgørelse om overførelse
af forældreskabet til de tiltænkte forældre eller den tiltænkte
eneforælder.
Familieretshuset vil derudover i forbindelse med sagsbe-
handlingen skulle kontrollere overholdelsen af kravet om
surrogatmorens udenlandske bopæl, jf. den førnævnte fore-
slåede bestemmelse i § 30 h. Kontrollen vil typisk kunne
gennemføres ved et opslag i CPR.
Samtidig vil Familieretshuset skulle vurdere, om forældre-
skabet vil være til barnets bedste, jf. den nedennævnte fore-
slåede bestemmelse i § 30 i, stk. 2, i børneloven.
Det vil ikke være til hinder for at træffe afgørelse efter
den foreslåede bestemmelse, at det tiltænkte forældrepar el-
ler den tiltænkte eneforælder har overtrådt forbuddet i det
foreslåede kapitel 5 d i børneloven mod formidling af surro-
gataftaler, jf. nedenfor.
Samlet set vil forslaget betyde, at ved udenlandske surroga-
taftaler vil et tiltænkt forældrepar og en mand eller kvinde,
der efter aftalen skal være eneforælder til barnet, efterføl-
gende kunne få etableret retligt dansk forældreskab til barnet
ved, at Familieretshuset træffer afgørelse herom, hvis de
angivne dokumentationskrav er opfyldt.
Afgørelsen vil betyde, at surrogatmorens moderskab til bar-
net vil bortfalde efter dansk ret. Der henvises til den fore-
slåede ændring af § 30 i børneloven om moderskab, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9.
I forhold til en mand, der har leveret sæden, bemærkes,
at forslaget ikke vil ændre på, at hans faderskab fortsat
vil blive fastslået gennem anerkendelse af det udenlandske
faderskab efter dansk international privatret, jf. de alminde-
lige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.6. Faderskabet vil derfor
fortsat kunne registreres i CPR i forbindelse med barnets
indrejse i Danmark. Der vil således ikke være behov for
at få fastslået den genetiske fars faderskab efter den foreslå-
ede bestemmelse, men i situationer, hvor der er tale om et
tiltænkt forældrepar bestående af en mand, der har levet sæ-
den, og en kvinde eller en anden mand, vil det i forbindelse
med en afgørelse om, at kvinden er mor eller den anden
mand er medfar til barnet, være naturligt samtidig at træffe
afgørelse om, at den mand, der har leveret sæden, er far til
barnet. Afgørelsen vil i forhold til denne mand have karakter
af en konstatering, da hans udenlandske faderskab til barnet
som nævnt anerkendes efter dansk international privatret.
I relation til en mand, der efter aftalen skal være eneforælder
til barnet, bemærkes, at kun hvis der træffes afgørelse om
hans faderskab til barnet efter den foreslåede bestemmelse,
vil surrogatmoren efter den foreslåede ændring af § 30 i
børneloven efter dansk ret ikke længere vil blive anset for
mor til barnet.
Det bemærkes, at afgørelse om forældreskab efter den fore-
slåede bestemmelse vil kunne træffes, selvom en tiltænkt
forælder eller barnet er død, og selvom et tiltænkt forældre-
par er blevet uenige om forældreskabet.
Anmodning om etablering af forældreskab vil kunne indsen-
des til Familieretshuset inden barnets ankomst til Danmark,
og sagsbehandlingen vil som udgangspunkt kunne foregå på
skriftligt grundlag.
Det er vurderingen, at det i udgangspunktet vil være nemt
for tiltænkte forældre at fremlægge den dokumentation, der
vil kræves for en afgørelse om forældreskab efter den fore-
slåede bestemmelse, navnlig fordi de kender kravene på
forhånd og vil kunne indrette surrogataftalen m.v. herpå. Det
80
er derfor forventningen, at Familieretshuset hurtigt vil kunne
træffe afgørelse om forældreskabet.
En afgørelse om forældreskabet vil ligesom afgørelser om
faderskab og medmoderskab have materiel virkning fra bar-
nets fødsel.
Familieretshusets afgørelse om forældreskabet vil være om-
fattet af forvaltningsloven, herunder i relation til partshøring
og begrundelse, og afgørelsen vil efter § 39 og § 41, stk.
1, i Familieretshusloven inden 4 uger kunne indbringes for
familieretten til prøvelse. I så fald vil sagen blive behandlet
efter kapitel 42 og 42 a i retsplejeloven, som foreslås ændret
ved lovforslagets § 8, nr. 2-9.
Hvis der undtagelsesvist opstår en situation, hvor betingel-
serne for at etablere forældreskab efter den foreslåede be-
stemmelse ikke er opfyldt, f.eks. fordi der ikke fremlæg-
ges den fornødne dokumentation, vil faderskabet for den
mand, der er genetisk far til barnet, kunne søges etableret
gennem anerkendelse af faderskab fastslået i udlandet (se
punkt 2.1.2.3.6) eller gennem anerkendelse af eller afgørelse
om faderskab efter børnelovens kapitel 2 og 3, jf. punkt
2.1.2.3.2 og 2.1.3.3.
Det foreslås videre, at der som § 30 i, stk. 2, i børneloven
indsættes en bestemmelse, hvorefter Familieretshuset ved
afgørelse efter stk. 1 skal foretage en vurdering af barnets
bedste baseret på en formodning om, at fastlæggelse af for-
ældreskab i overensstemmelse med surrogataftalen vil være
bedst for barnet.
Forslaget vil betyde, at der vil være en klar formodning for,
at det retlige forældreskab vil skulle fastslås i overensstem-
melse med aftalen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at dommen i
K. K. m.fl. mod Danmark indebærer, at stedbarnsadoption af
et barn, der er blevet til ved en udenlandsk kommerciel sur-
rogataftale, kan gennemføres, hvis forældre/barn-forholdet
er blevet en praktisk realitet, medmindre det undtagelsesvist
må antages ikke at være bedst for barnet. Der henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2.1.
Skulle der helt undtagelsesvist i de indsendte dokumenter
eller på anden vis være grundlag for at betvivle en tiltænkt
forælders egnethed som forælder til barnet, vil dette kunne
undersøges nærmere, f.eks. ved indledningsvist at indkalde
vedkommende til et møde. Det bemærkes, at underretnings-
pligten efter barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 19.
juni 2024, også vil gælde i disse situationer.
Der vil ikke skulle foretages en vurdering af barnets bedste
i forhold til faderskabet for den mand, der er genetisk far
til barnet, og hvis udenlandske faderskab til barnet anerken-
des efter dansk international privatret, jf. de almindelige
bemærkninger, punkt 2.1.2.3.6.
Det foreslås endvidere, at der som § 30 i, stk. 3, i børneloven
indsættes en bestemmelse, hvorefter moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab som følge af en afgørelse
efter stk. 1 fastlægges efter § 30.
Forslaget vil betyde, at ved en afgørelse om forældreskab
efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil tiltænkte foræl-
dre blive tildelt moderskab, faderskab, medmoderskab og
medfaderskab på samme måde som efter den foreslåede be-
stemmelse i § 30 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Der henvises
til bestemmelsen og bemærkningerne til den.
Forslaget vil betyde, at det tydeligt vil fremgå, hvordan
det retlige forældreskab til et barn født på grundlag af en
udenlandsk surrogataftale vil skulle fastlægges.
Endelig foreslås det, at der som § 30 i, stk. 4, i børneloven
indsættes en bestemmelse, hvorefter sager efter stk. 1 be-
handles efter reglerne i dette kapitel, kapitel 6 a og 7 og §§
32 a og 34 og regler udstedt i medfør af § 33.
Forslaget vil betyde, at sager om moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab (forældreskab) på grund-
lag af en udenlandsk surrogataftale vil skulle behandles efter
de nævnte kapitler og bestemmelser i børneloven.
Det vil for det første dreje sig om de foreslåede bestemmel-
ser i kapitel 5 c i børneloven, der navnlig vil fastlægge
betingelserne for at træffe afgørelse om forældreskab ved
udenlandske surrogataftaler.
Det vil for det andet dreje sig om bestemmelserne i lovens
kapitel 6 a om forældre og parter, der har gennemført jurid-
isk kønsskifte inden barnets fødsel.
Det vil for det tredje dreje sig om bestemmelserne i lovens
kapitel 7 om Familieretshusets vejledningspligt.
Det vil for det fjerde dreje sig om lovens § 32 a om anven-
delsen af Familieretshusloven for sager efter børneloven,
herunder om fastlæggelsen af afgørelseskompetencen mel-
lem Familieretshuset og familieretten og om indbringelse af
Familieretshusets afgørelser for familieretten. Der henvises i
den forbindelse til den ved lovforslagets § 4, nr.2, foreslåede
ændring af § 6, stk. 2, i Familieretshusloven, hvorefter afgø-
relser i sager efter det foreslåede kapitel 5 c i børneloven
altid vil skulle behandles og afgøres af Familieretshuset.
Det vil for det femte dreje sig om lovens § 33 om mulighe-
den for at fastsætte regler om behandlingen af sager om mo-
derskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab, herun-
der om anvendelse af godkendte blanketter, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 14 og 15.
Endelig vil det for det sjette dreje sig om lovens § 34 om
indgåelse af internationale aftaler om moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab, jf. lovforslagets § 1, nr.
16.
Forslaget vil omvendt betyde, at de øvrige bestemmelser
i børneloven ikke vil finde anvendelse ved behandlingen
af sager om forældreskab på grundlag af en udenlandsk
surrogataftale. Det vil navnlig dreje sig om bestemmelserne
81
i lovens kapitel 1 og 1 a om registrering af faderskab og
medmoderskab i forbindelse med fødslen, i lovens kapitel
2 om sager om faderskab og medmoderskab, herunder om
anerkendelse af faderskab og medmoderskab, i lovens ka-
pitel 3 om afgørelser om faderskab og medmoderskab, i
lovens kapitel 4 om genoptagelse af sager om faderskab og
medmoderskab, i lovens kapitel 5 om faderskab og medmo-
derskab ved assisteret reproduktion, jf. lovforslagets § 1, nr.
5-7, i lovens kapitel 5 a om moderskab, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8 og 9, og i lovens kapitel 8 om forskellige bestemmel-
ser, dog med undtagelse af bestemmelserne i §§ 32 a, 33 og
34.
Endelig vil den foreslåede bestemmelse i § 30 i, stk. 4, bety-
de, at nedennævnte foreslåede kapitel 5 d om forbud mod
formidling af surrogataftaler ikke vil finde anvendelse ved
Familieretshusets afgørelse af sager om forældreskab ved
udenlandske surrogataftaler. Uanset dette vil det foreslåede
forbud mod formidling af surrogataftaler finde anvendelse
ved indgåelse af udenlandske surrogataftaler. At det tiltænk-
te forældrepar eller den tiltænkte eneforælder har overtrådt
forbuddet i det foreslåede kapitel 5 d mod formidling af
surrogataftaler vil således ikke være til hinder for, at Fami-
lieretshuset kan træffe afgørelse efter den foreslåede bestem-
melse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.
(Til kapitel 5 d og § 30 j)
Det følger af § 33, stk. 1, i adoptionsloven, at der ikke
må ydes eller modtages hjælp med henblik på at opnå
forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at
kvinden føder et barn til denne. Efter bestemmelsens stk. 2
må annoncering ikke foretages med henblik på at opnå en
forbindelse som nævnt i stk. 1. For en nærmere beskrivelse
af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.4.1.
Det foreslås, at der som § 30 j i børneloven indsættes en
bestemmelse, hvorefter hjælp må ikke ydes eller modtages
med henblik på at etablere forbindelse mellem en kvinde
og en eller flere personer med henblik på, at denne eller
disse personer skal være forælder eller forældre til et barn,
som kvinden skal føde. Annoncering må ikke foretages med
henblik på at etablere en forbindelse som nævnt i 1. pkt.
Videre foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i § 30 j
indsættes i et nyt kapitel 5 d i børneloven med overskriften
»Forbud mod formidling af surrogataftaler«.
Den foreslåede bestemmelse i § 30 j i børneloven vil være
en videreførelse uden indholdsmæssige ændringer af § 33
i adoptionsloven, som beskrevet i punkt 2.1.4.1, dog med
enkelte lovtekniske justeringer og præciseringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1. Med hensyn til strafbestemmelsen i § 34 i adop-
tionsloven henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 17, og
bemærkningerne hertil, og med hensyn til ophævelse hen-
holdsvis ændring af §§ 33 og 34 i adoptionsloven henvises
til lovforslagets § 2, nr. 11-13, og bemærkningerne hertil.
(Til kapitel 5 e og § 30 k)
Det følger af artikel 35 i børnekonventionen, at deltagersta-
terne skal træffe alle passende nationale, bilaterale og mul-
tilaterale forholdsregler med henblik på at forebygge salg
eller handel med børn til noget formål og i nogen form. Be-
stemmelsen i artikel 35 er uddybet i Palermoprotokollen om
salg af børn. Det følger bl.a. af protokollens artikel 1, at
deltagerstaterne skal forbyde salg af børn, børneprostitution
og børnepornografi, og efter artikel 2 (a) forstås ved salg
af børn enhver handling eller transaktion, hvormed et barn
overdrages af en person eller persongruppe til en anden mod
betaling eller andet vederlag.
Det bemærkes, at en aftale, hvorved en kvinde (en surrogat-
mor) ved en aftale indgået inden graviditeten mod betaling
føder et barn med henblik på, at et par sammen skal være
forældre til barnet i stedet for surrogatmoren, ikke bør be-
tragtes som handel med børn. Det samme gælder, når der er
tale om en person, der skal være eneforælder til barnet.
Det bemærkes, at afgiver den, der ansøger om adoption af et
handlet barn, urigtige oplysninger om f.eks. sin tilknytning
til barnet eller dets forældre, vil forholdet i øvrigt kunne
være omfattet af § 163 i straffeloven om urigtig erklæring.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.5.1.
Det foreslås, at der i børneloven som 30 k indsættes en
bestemmelse, hvoraf det fremgår, at efter en graviditet er
indtrådt, må barnet ikke overdrages mod betaling eller andet
vederlag eller mod løfte om betaling eller andet vederlag
med henblik på, at andre end barnets forældre opfostrer
barnet.
Videre foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i § 30
k indsættes i et nyt kapitel 5 e i børneloven med titlen
»Forbud mod handel med børn med henblik på opfostring«.
Forslaget vil sammen med de foreslåede strafbestemmelser
i § 35, stk. 2 og 3, i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr.
17, betyde, at det vil blive strafbart at overdrage et barn
mod betaling eller mod løfte om betaling med henblik på,
at andre end barnets forældre opfostrer barnet, når aftalen
herom er indgået efter, at moren er blevet gravid. Med
bestemmelsen vil det således blive strafbart at handle med
børn i situationer, hvor det er intentionen, at andre end bar-
nets forældre skal opfostre barnet og dermed reelt træde i
forældrenes sted. Både køber og sælger vil kunne straffes
efter bestemmelsen.
Da handlen efter bestemmelsen vil skulle ske med henblik
på, at andre end forældrene opfostrer barnet og reelt skal
træde i forældrenes sted, vil bestemmelsen ikke finde anven-
delse, hvis den, der køber barnet, er genetisk forælder til
82
barnet, heller ikke selvom den pågældendes retlige forældre-
skab til barnet ikke er fastslået.
Bestemmelsen vil heller ikke finde anvendelse for en aftale,
hvorved en kvinde (en surrogatmor) ved en aftale indgået
inden etableringen af graviditeten mod betaling føder et barn
med henblik på, at et par sammen skal være forældre til bar-
net i stedet for surrogatmoren. Det samme gælder, når der er
tale om en person, der skal være eneforælder til barnet.
En part vil ikke kunne straffes efter bestemmelsen, hvis
handlen er foretaget efter, at graviditeten er indtrådt, men
den pågældende ikke var bekendt med graviditeten. Det be-
mærkes, at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse, hvis
handlen med barnet sker med henblik på at udnytte barnet. I
sådanne situationer vil spørgsmålet om strafbarhed navnlig
skulle vurderes efter §§ 262 a og 262 b i straffeloven om
menneskehandel og menneskeudnyttelse.
Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset størrelsen af den
betaling, der modtages eller ydes som led i handlen af bar-
net, og uanset hvordan betalingen erlægges, herunder ved
kontanter, bankoverførelser, naturalier, modregning eller no-
gen anden form for modydelse, herunder betaling for tabt
arbejdsfortjeneste.
Henset til, at forslaget også vil omfatte løfte om betaling, vil
der være tale om handel med børn omfattet af bestemmel-
sen, selvom betalingen først skal erlægges efter overdragel-
sen af barnet, eller en aftalt betaling slet ikke bliver betalt.
Indgås der en aftale om overdragelse af et barn uden nogen
form for vederlag eller anden modydelse, vil der ikke være
tale om handel i bestemmelsens forstand, og aftalen vil der-
for ikke være omfattet af bestemmelsen. Uanset dette vil
sådanne aftaler fortsat efter dansk ret være uden retsvirknin-
ger i relation til overdragelse af forældreskabet.
Bestemmelsen vil endvidere finde anvendelse, uanset hvor-
dan handlen er indgået. En mundtlig aftale eller en aftale
indgået over internettet vil således også være omfattet af
bestemmelsen.
Endelig vil bestemmelsen finde anvendelse, uanset sælge-
rens relation til barnet. Bestemmelsen vil således ikke kun
omfatte barnets forældre, forældremyndighedsindehavere og
værger, men enhver der reelt har en sådan position i for-
hold til barnet, at vedkommende vil kunne gennemføre
handlen. Det vil f.eks. kunne dreje sig om ansat på en bør-
neinstitution, en person som barnets forældre har overladt
barnet til, og en person, der har taget sig af et gadebarn.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.5 og de foreslåede strafbestemmelser i § 35, stk.
2 og 3, i børneloven og bemærkningerne hertil, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 17.
Til nr. 11
§ 31 i børneloven er placeret i lovens kapitel 6, der har
titlen ”Surrogatmoderskab”. Efter § 31 i børneloven er en
aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal
udlevere barnet til en anden, ugyldig.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 6 affattes således:
»Aftale om udlevering af et barn, der er omfattet af en
surrogataftale«.
Forslaget vil betyde, at overskriften vil svare til indholdet
af § 31, idet det bemærkes, at det ved lovforslagets § 1,
nr. 12, foreslås, at bestemmelsen ændres sådan, at der efter
»ugyldig« indsættes følgende: », medmindre moderskab, fa-
derskab, medmoderskab og medfaderskab er fastslået efter
kapitel 1 b, 5 b, eller 5 c«.
Til nr. 12
Efter § 31 i børneloven er en aftale om, at en kvinde, som
føder et barn, efter fødslen skal udlevere barnet til en anden,
ugyldig. Bestemmelsen finder navnlig anvendelse, når der
er indgået en surrogataftale, og bestemmelsen indebærer
bl.a., at en surrogatmor ikke har pligt til at udlevere barnet
til tiltænkte forældre, selvom hun og de tiltænkte forældre
har indgået en aftale om udlevering af barnet, uanset om
aftalen er indgået før eller efter fødslen, og uanset om surro-
gatmoren har modtaget betaling eller ej. Dette skyldes, at
surrogatmoren efter § 30 i børneloven, der foreslås ændret
ved lovforslagets § 1, nr. 9, anses som mor til barnet, og at
surrogataftaler derfor ikke har retsvirkninger efter dansk ret.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.1.
Det foreslås i § 31 i børneloven at indsætte », medmindre
moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab er
fastslået efter kapitel 1 b, 5 b, eller 5 c« efter »ugyldig«.
Forslaget vil betyde, at § 31 i børneloven ikke vil finde
anvendelse, når moderskab, faderskab, medmoderskab og
medfaderskab (forældreskab) er fastslået på grundlag af en
surrogataftale efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b,
5 b og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10. I
disse situationer vil en surrogatmor ikke under henvisning
til § 31 i børneloven kunne afslå at udlevere barnet til de
tiltænkte forældre.
Efter den ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslåede bestemmel-
se i § 7 b i forældreansvarsloven vil tiltænkte forældre have
forældremyndigheden over barnet, når deres forældreskab til
barnet er fastslået efter de foreslåede bestemmelser i kapitel
1 b, 5 b og 5 c i børneloven. Surrogatmorens pligt til at udle-
vere barnet til dem vil herefter kunne gennemtvinges efter
§ 596 i retsplejeloven. Efter denne bestemmelse kan besid-
delseskrav gennemtvinges af fogedretten ved en umiddelbar
fogedforretning uden sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrund-
lag, såfremt den berettigede (rekvirenten) i fogedretten kan
godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede
(rekvisitus). Dette gælder tilsvarende, når familierettens bi-
stand er påkrævet til håndhævelse af forældremyndighed.
83
Det bemærkes, at ved den foreslåede bestemmelse i § 30 d
i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, vil en godkendt
dansk altruistisk surrogataftale bl.a. bortfalde, hvis surrogat-
moren fortryder aftalen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.1 og 2.1.2.
Til nr. 13
Kapitel 8 i børneloven har titlen ”Forskellige bestemmel-
ser”.
Det foreslås, at i overskriften til kapitel 8 i børneloven ind-
sættes efter »bestemmelser«: »og straf«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det ved lovforsla-
gets § 1, nr. 17, foreslås, at der i kapitel 8 i børneloven
indsættes en bestemmelse om straf for formidling af surro-
gataftaler og for handel med børn. Med forslaget vil titlen på
kapitel 8 afspejle indsættelsen af denne strafbestemmelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1, samt til lovforslagets § 1, nr. 10 og 17, og be-
mærkningerne dertil.
Til nr. 14 og 15
Efter § 33, stk. 1, i børneloven fastsætter social- og bolig-
ministeren regler om behandling af sager efter denne lov,
herunder om personregisterførernes og Familieretshusets re-
gistrering af faderskab og medmoderskab, om Familierets-
husets behandling af sager om faderskab og medmoderskab,
om beregning af den periode, hvor moderen blev gravid, og
om retsgenetiske undersøgelser. Efter bestemmelsens stk. 2,
1. pkt. skal blanketter til brug for registrering af faderskab
og medmoderskab og til brug for anerkendelse og afgivelse
af erklæring efter lovens §§ 14, 19, 27, 27 a og 27 b være
godkendt af Familieretshuset.
Blanketterne efter lovens §§ 14, 19, 27, 27 a og 27 b vedrø-
rer anerkendelse af faderskab og medmoderskab og samtyk-
ke til behandling med assisteret reproduktion.
Det foreslås i nr. 14, at i § 33, stk. 1, i børneloven ændres
»faderskab og medmoderskab « til »moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab«.
Forslaget vil betyde, at social- og boligministerens hjemmel
til at fastsætte regler om personregisterførernes og Familier-
etshusets registrering af faderskab og medmoderskab og om
Familieretshusets behandling af sager om faderskab og med-
moderskab vil blive udvidet til også at omfatte moderskab
og medfaderskab.
Videre foreslås det i nr. 15, at i § 33, stk. 2, 1. pkt., i børnelo-
ven ændres »faderskab og medmoderskab« til »moderskab,
faderskab, medmoderskab og medfaderskab«, og efter »27
b« indsættes: »og indgåelse af aftaler efter § 30 b«.
Forslaget vil betyde, at de blanketter, der efter lovforslaget
vil være nødvendige for registrering og anerkendelse af
moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab på
grundlag af en altruistisk eller kommerciel surrogataftale, vil
skulle godkendes af Familiestyrelsen. Det samme vil gælde
for blanketter til indgåelse af danske altruistiske surrogataf-
taler.
Blanketterne vil bl.a. skulle indeholde oplysninger om,
hvordan de indgives, om retsvirkningerne af at underskrive
dem, og – hvor relevant – om § 163 i straffeloven om urigtig
erklæring.
Begrundelsen for forslaget er, at der er behov for at kunne
fastsætte bestemmelser om behandlingen af de omhandlede
sager som supplement til de ved lovforslaget foreslåede be-
stemmelser i børneloven.
Der henvises i øvrigt til de foreslåede bestemmelser i kapitel
1 b, 5 b og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10,
og bemærkningerne dertil.
Til nr. 16
Det følger af § 34, stk. 1, i børneloven, at regeringen kan
indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem
dansk og fremmed rets regler om fastsættelse af faderskab,
medmoderskab og moderskab til børn. Overenskomsten fin-
der anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtiden-
de. Videre følger det af bestemmelsens stk. 2, at social- og
boligministeren kan fastsætte regler om forholdet mellem
danske og andre nordiske landes regler om fastsættelse af
faderskab, medmoderskab og moderskab til børn.
Der er ikke indgået overenskomster m.v. efter § 34 i børne-
loven.
Det foreslås, at i § 34, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i børneloven
ændres »faderskab, medmoderskab og moderskab« til »mo-
derskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab«.
Forslaget vil betyde, at regeringens adgang til at kunne
indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem
dansk og fremmed retsregler om fastsættelse af moderskab,
faderskab, medmoderskab vil blive udvidet til også at om-
fatte medfaderskab, og at social- og boligministerens be-
myndigelse efter bestemmelsens stk. 2 tilsvarende vil blive
udvidet til også at omfatte medfaderskab.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det ved lovforsla-
gets § 1, nr. 1 og 10, foreslås, at der indføres mulighed for
at fastslå medfaderskab på grundlag af en surrogataftale. På
den baggrund bør anvendelsesområdet for § 34 i børneloven
udvides til også at omfatte medfaderskab.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.
Til nr. 17
Det fremgår af § 33, stk. 1, i adoptionsloven, at hjælp ikke
må ydes eller modtages med henblik på at opnå forbindelse
84
mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal
føde et barn til denne. Efter bestemmelsens stk. 2 må annon-
cering ikke foretages med henblik på at opnå en forbindelse
som nævnt i stk. 1. Overtrædelse af forbuddet i § 33 i
adoptionsloven straffes efter lovens § 34, stk. 1, nr. 2, med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Efter bestemmelsens
stk. 4 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Straf efter § 34, stk. 1, nr. 2, i adoptionsloven omfatter
også lovovertrædelsen, der er begået af uagtsomhed. Der
henvises til § 19 i straffeloven. Efter § 93, stk. 1, nr. 1, i
straffeloven er forældelsesfristen 2 år.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.1.4.1.
Det foreslås, at der i børneloven som § 35, stk. 1, indsættes
en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at med bøde eller fæng-
sel indtil 4 måneder straffes den, der overtræder § 30 j.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse uden
indholdsmæssige ændringer af § 34, stk. 1, nr. 2, i adopti-
onsloven for så vidt angår straf for overtrædelse af forbud-
det mod formidling af surrogataftaler, jf. § 33 i adoptionslo-
ven, der med lovforslagets § 1 nr. 10, og § 2, nr. 12, foreslås
ophævet og videreført som § 30 j i børneloven. Bestemmel-
sen vil også omfatte uagtsomhed, jf. straffelovens § 19.
Videre foreslås det, at der som § 35, stk. 2, i børneloven
indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at med bøde
eller fængsel indtil 1 år straffes den, der forsætligt overtræ-
der § 30 k.
Forslaget vil betyde, at det vil blive strafbelagt forsætligt
at overtræde forbuddet i den ved lovforslagets § 1, nr. 10,
foreslåede bestemmelse i § 30 k i børneloven, hvoraf det
fremgår, at efter graviditeten er etableret, må barnet ikke
overdrages mod betaling eller andet vederlag eller mod løfte
om betaling eller andet vederlag med henblik på, at andre
end barnets forældre opfostrer barnet. Bestemmelsen vil så-
ledes ikke omfatte uagtsomhed.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfæl-
de, herunder om der foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straf-
fens fastsættelse i 10. kapitel i straffeloven. Frihedsstraf bør
navnlig komme på tale i gentagelsestilfælde og ved organi-
seret handel med børn, f.eks. hvor handlen varetages af en
mellemmand. Omvendt bør frihedsstraf normalt ikke anven-
des i forhold til forældre, der overdrager barnet af nød og for
at give barnet bedre forhold.
Efter § 93, stk. 1, nr. 1, i straffeloven vil forældelsesfristen
være 2 år.
Endvidere foreslås det, at der som § 35, stk. 3, i børneloven
indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at der efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter stk. 1 og 2 for
overtrædelse af §§ 30 j og 30 k.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil for det første være
en videreførelse uden indholdsmæssige ændringer af § 34,
stk. 4, i adoptionsloven for så vidt angår straf for overtræ-
delse af forbuddet mod formidling af surrogataftaler, jf. § 33
i adoptionsloven, der med lovforslagets § 1 nr. 10, foreslås
videreført som § 30 j i børneloven.
For det andet vil den foreslåede bestemmelse betyde, at
også selskaber m.v. (juridiske personer) vil kunne pålægges
strafansvar for overtrædelse af det foreslåede forbud i § 30 k
i børneloven om forbud mod handel med børn med henblik
på opfostring, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Har en sag om overtrædelse af forbuddet mod formidling af
surrogataftaler eller mod handel med børn med henblik på
opfostring forbindelse til udlandet, vil straf efter den foreslå-
ede § 35 i børneloven være betinget af, at overtrædelsen
er undergivet dansk straffemyndighed, jf. §§ 6-9 a i straffe-
loven. Om straf for forsøg og medvirken henvises til § 21,
stk. 3, og § 23, stk. 3, i straffeloven. Disse bestemmelser er
beskrevet i de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.4.1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1 og 2.5, samt til lovforslagets § 1, nr. 10, og §
2, nr. 11-13, og bemærkningerne hertil.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Adoptionsloven indledes med kapitel 1, der har titlen »Be-
tingelser«. Efter lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., meddeles adop-
tion ved bevilling, der udfærdiges af Familieretshuset. Efter
bestemmelsens 2. pkt. udfærdiges bevilling til adoption efter
lovens § 9 om adoption uden samtykke dog af Ankestyrel-
sen.
Lovens kapitel 1 indeholder en række bestemmelser, der
fastlægger betingelserne for adoption. Disse betingelser gæl-
der både for adoption af børn og voksne.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.3.3.1.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 1 i adoptionsloven
ændres til »Betingelser for adoption af personer, der ikke er
fyldt 18 år«. Videre foreslås det, at lovens § 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres sådan, at det fremgår af bestemmelsen, at bevilling
til adoption af en person, der ikke er fyldt 18 år, udfærdiges
af Familieretshuset.
Forslagene skal ses i sammenhæng med forslaget i § 2, nr.
7, om i adoptionsloven at indsætte et nyt kapitel 1 a med
titlen »Betingelser for adoption af personer, der er fyldt 18
år«, der foreslås at ville skulle indeholde bestemmelser om
voksenadoption. Dette vil betyde, at de gældende bestem-
melser om adoption i lovens kapitel 1 alene vil skulle finde
anvendelse ved adoption af personer, der ikke er fyldt 18
85
år. Dette foreslås fastslået ved de foreslåede ændringer af
titlen til kapitel 1 og ved den foreslåede ændring af § 1,
stk. 1, nr. 1, der er den indledende bestemmelse i kapitel 1 i
adoptionsloven, og som dermed fastlægger anvendelsesom-
rådet for hele kapitlet.
Forslaget vil ikke ændre ved, at ved adoption af personer,
der ikke er fyldt 18 år, vil de øvrige bestemmelser om adop-
tion i adoptionsloven finde anvendelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.3,
og lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
En ægtefælle kan efter § 5 a, stk. 1, i adoptionsloven
adoptere den anden ægtefælles barn. Dette kaldes stedbarn-
sadoption. Tilsvarende kan en samlever adoptere den anden
samlevers barn. Efter bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., kan
stedbarnsadoption endvidere ske af en tidligere ægtefælles
eller samlevers barn. Er ægteskabet ophørt ved skilsmisse
eller omstødelse, eller er samlivet ophævet, kan stedbarnsa-
doption efter bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., kun ske, hvis
den, der ønskes adopteret, er myndig, dvs. fyldt 18 år.
Ved vurderingen af, om stedbarnsadoption efter § 2 i adopti-
onsloven kan antages at være bedst for barnet, lægges der
vægt på, om familien har opnået den fornødne stabilitet,
således at ønsket om adoption er en velovervejet beslutning
baseret på erfaring fra flere års samliv som familie.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.3.1 og 2.3.4.
Det foreslås, at § 5 a, stk. 2, 2. pkt., i adoptionsloven ophæ-
ves.
Forslaget vil betyde, at det ikke længere vil være til hinder
for stedbarnsadoption, at barnets forælder og stedforælderen
er blevet skilt, eller at de har ophævet samlivet. Dette kan
f.eks. være relevant, hvis ansøgeren og barnets forælder er
enige om ikke længere at danne par, men de samtidig er
enige om, at de efter samlivsophævelsen forsat vil varetage
omsorgen og ansvaret for barnet i fællesskab på samme
måde som under samlivet.
Den foreslåede mulighed for stedbarnsadoption af et min-
dreårigt barn af ansøgerens fraskilte ægtefælle eller tidligere
samlever vil ikke ændre de grundlæggende adoptionsbetin-
gelser.
Stedbarnsadoption af et mindreårigt barn af ansøgerens fra-
skilte ægtefælle eller tidligere samlever vil efter forslaget
således fortsat forudsætte, at de grundlæggende betingelser
for adoption er opfyldt, navnlig at adoptionen skal være
bedst for barnet, barnet skal have været opfostret hos ansø-
geren, ægtefællen eller samleveren skal være enig i adoptio-
nen, og en eventuel anden forælder skal være inddraget i
sagen. Endvidere skal der tages hensyn til barnets holdning
til den påtænkte adoption, og hvis barnet er fyldt 12 år, skal
barnet som udgangspunkt samtykke i adoptionen.
Den omstændighed, at forælderen og stedforælderen ikke
længere er gift, eller at de har ophævet samlivet, skal indgå
i vurderingen af, om stedbarnsadoption vil være til barnets
bedste. Det vil være et væsentligt element i vurderingen af
barnets bedste, om det må antages, at forælderen og stedfor-
ælderen vil være i stand til fortsat i fællesskab at varetage
ansvaret for barnet.
Der henvises til, at rammerne for at meddele stedbarnsadop-
tion bør være så vide og fleksible som muligt, forudsat at
adoption alene meddeles efter en vurdering af, hvad der er
bedst for det enkelte barn.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.3.4.
Til nr. 4
Det følger af § 5 a, stk. 1, i adoptionsloven, at en ægtefælle
kan adoptere den anden ægtefælles barn (stedbarnsadopti-
on). Tilsvarende kan en samlever adoptere den anden sam-
levers barn. Efter bestemmelsens stk. 2 kan stedbarnsadopti-
on endvidere ske af en tidligere ægtefælles eller samlevers
barn. I praksis er det som udgangspunkt en betingelse for
stedbarnsadoption, at parterne på ansøgningstidspunktet har
samlevet med barnet i mindst 2 år og 6 måneder.
Dette samlivskrav gælder dog ikke, hvis parterne har haft
et stabilt familieliv inden barnets fødsel, og de sammen har
planlagt at blive forældre til barnet, eller hvis der foreligger
andre særlige omstændigheder.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.3.1 og 2.3.2.
Det foreslås, at der som § 5 a, stk. 3, i adoptionsloven ind-
sættes en bestemmelse, hvorefter adoption efter § 5 a, stk. 1
og 2, i adoptionsloven kan meddeles i følgende situationer:
1) Adoptanten har på ansøgningstidspunktet et stabilt fami-
lieliv med sin ægtefælle eller samlever og dennes barn.
2) Adoptanten har på ansøgningstidspunktet et stabilt fami-
lieliv med sin ægtefælle eller samlever, og de havde sammen
planlagt at blive forældre til barnet.
3) Betingelserne i nr. 1 og 2 til et stabilt familieliv er ik-
ke opfyldt, men der foreligger særlige omstændigheder, og
adoptionen vil være bedst for barnet.
Forslaget til § 5 a, stk. 3, nr. 1, vil indebære, at stedbarn-
sadoption vil kunne tillades, hvis adoptanten på ansøgnings-
tidspunktet har et stabilt familieliv med sin ægtefælle eller
samlever og dennes barn.
Efter forslaget vil der ved vurderingen af, om der er etab-
leret et stabilt familieliv, skulle lægges vægt på, om de
samlevende og barnet har haft et sammenhængende samliv,
86
normalt med fælles folkeregisteradresse, umiddelbart op til
indgivelsen af ansøgningen om stedbarnsadoption. Det er
uden betydning, om parter er gift eller samlever uden ægte-
skab.
Ved vurderingen af samlivet vil myndighederne skulle tage
udgangspunkt i det krav til samlivet, der i praksis stilles i
dag. I stedet for at stille krav om, at adoptanten på ansøg-
ningstidspunktet har levet sammen med sin ægtefælle eller
samlever og dennes barn i mindst 2 år og 6 måneder, vil
forslaget betyde, at der på baggrund af en konkret og indi-
viduel vurdering vil kunne meddeles tilladelse til stedbarn-
sadoption, selvom parterne har samlevet i kortere tid end
krævet i dag, eller selvom deres samliv har været arrangeret
anderledes end ved bopæl på fælles folkeregisteradresse. At
tillade stedbarnsadoption ved kortere samliv vil f.eks. kunne
være relevant, hvis parterne sammen har fået et barn eller
venter et barn. Det vil dog også kunne være relevant i andre
situationer.
Har parret ikke fælles folkeregisteradresse, eller har de i
længere perioder ikke haft fælles folkeregisteradresse, vil
det være en betingelse for stedbarnsadoption, at forholdet
anses for ægteskabslignende, f.eks. fordi parret udadtil har
optrådt som et par, f.eks. om de har holdt fælles ferier og
fejret højtider sammen. Kravet om stabilt samliv vil skulle
være opfyldt allerede på ansøgningstidspunktet.
Der lægges med forslaget ikke op til at skærpe kravet til par-
ternes samliv. Stedbarnsadoption vil således fortsat kunne
meddeles, når adoptanten på ansøgningstidspunktet har levet
sammen med sin ægtefælle eller samlever og dennes barn i
mindst 2 år og 6 måneder.
Har parterne ikke boet sammen i 2 år og 6 måneder, vil
der skulle foretages en nærmere vurdering af, om der er
tale om et stabilt familieliv. Der vil herved skulle lægges
vægt på, hvor længe parterne har boet sammen, eventuelle
oplysninger om, at de i en periode var kærester uden at bo
sammen, om de har eller ønsker at få børn sammen og på
adoptantens forhold til barnet.
Forslaget til § 5 a, stk. 3, nr. 2, vil indebære, at stedbarnsa-
doption vil kunne meddeles, hvis adoptanten på ansøgnings-
tidspunktet har et stabilt familieliv med sin ægtefælle eller
samlever, og de sammen har planlagt at blive forældre til
barnet.
Dette forslag vil omfatte situationer, hvor barnet er født af
en surrogatmor, der er blevet gravid med sæd fra en mand,
hvis partner – kvinde eller mand – søger om at stedbarnsa-
doptere barnet. Ligeledes vil forslaget omfatte situationer,
hvor en kvinde i et kvindeligt par har fået et barn ved en
såkaldt hjemmeinsemination med sæd fra en mand, der ikke
skal være barnets far, uden at betingelserne for at etablere
medmoderskab efter børneloven er opfyldt.
Ved vurderingen af, om parterne har et stabilt familieliv,
vil der skulle lægges vægt på tilsvarende forhold som ved
det foreslåede stk. 3, nr. 1. I relation til situationer, hvor
en kvinde i et kvindeligt par er blevet gravid, vil stedbarnsa-
doption som udgangspunkt ikke kunne meddeles, før det er
fastslået, hvem der anses som far eller medmor til barnet
efter børneloven, eller det er fastslået, at det ikke er muligt
at fastslå faderskab eller medmoderskab til barnet.
For det tredje vil forslaget i stk. 3, nr. 3, indebære, at mu-
ligheden for at fravige kravet om et stabilt familieliv, jf.
de foreslåede bestemmelser i stk. 3, nr. 1 og 2, hvis der
foreligger andre særlige omstændigheder, blive lovfæstet,
idet det samtidig vil blive præciseret, at det også vil være en
betingelse, at adoptionen vil være bedst for barnet.
Det vil således være muligt at fravige kravet om et stabilt
familieliv, hvis der foreligger en situation, der betyder, at
adoptionen ikke kan vente til, dette krav er opfyldt. Det vil
f.eks. kunne være tilfældet, hvis barnets forælder er ramt
af livstruende sygdom. Det er hensigten, at anvendelsesom-
rådet for den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 3, vil skulle
svare til den gældende praksis for fravigelse af samlivskra-
vet på 2 år og 6 måneder i sager, hvor der foreligger særlige
omstændigheder.
I alle tre situationer vil stedbarnsadoption være betinget af,
at adoptionen kan antages at være bedst for barnet, og at
bestemmelserne om samtykke til adoption og om høring af
barnet og en eventuel anden forælder i §§ 7 og 13 i adopti-
onsloven er iagttaget.
Med forslaget vil betingelserne for at meddele stedbarnsa-
doption af hensyn til barnets og parternes retssikkerhed bli-
ve lovfæstet som supplement til den bedst for barnet vurde-
ring af adoptionen, der følger af § 2 i adoptionsloven. Det
bør fortsat være en betingelse for stedbarnsadoption, at par-
terne på ansøgningstidspunktet har et stabilt familieliv. Dette
skyldes, at det ved stedbarnsadoption skal sikres, at adopti-
onslovens betingelse om, at adoption skal være til barnets
bedste, er opfyldt, og at der er en formodning for, at dette
er tilfældet, når der er etableret et stabilt familieliv, der kan
danne ramme om barnets opvækst.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt. 2.3.4.
Til nr. 5 og 6
Efter § 2 i adoptionsloven må adoption kun bevilges, når
den efter foretagen undersøgelse kan antages at være bedst
for den, som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfos-
tret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller
der foreligger anden særlig grund til adoptionen.
Efter § 15 i adoptionsloven kan adoption ikke meddeles,
hvis nogen, der skal afgive samtykke til adoptionen, yder el-
ler modtager vederlag eller nogen anden form for modydel-
se, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste. Familierets-
huset kan afkræve enhver, der har kendskab til forholdene,
alle oplysninger til brug ved afklaringen af, om der er ydet
eller modtaget vederlag m.v. som nævnt i 1. pkt. Tilsvarende
87
gælder for Ankestyrelsen i sager om adoption uden samtyk-
ke efter lovens § 9.
Bestemmelsen, der efter sin ordlyd indeholder et ubetinget
forbud mod adoption, når der er betalt vederlag, har hid-
til bl.a. været fortolket sådan, at den var til hinder for at
meddele stedbarnsadoption, når barnet var blevet til ved en
kommerciel surrogataftale, det vil sige en aftale, hvorefter
en surrogatmor mod betaling føder et barn til et par eller en
enlig med henblik på, at parret eller den enlige skal være
forældre til barnet i stedet for surrogatmoren.
Det samme gør sig gældende ved familieadoption, herunder
stedbarnsadoption i andre situationer end ved udenlandske
kommercielle surrogataftaler. Det kan f.eks. dreje sig om en
situation, hvor den ene forælder og dennes ægtefælle eller
samlever betaler vederlag til den anden forælder med hen-
blik på, at denne accepterer, at ægtefællen eller samleveren
stedbarnsadopterer barnet. Det kan også dreje sig om en
situation, hvor et medlem af barnets familie betaler vederlag
til barnets forældre med henblik på, at disse accepterer, at
det pågældende familiemedlem adopterer barnet.
Den retspraksis m.v., der er gennemgået under de alminde-
lige bemærkninger, punkt 2.3.2.1, indebærer imidlertid, at
bestemmelsen reelt ikke længere i alle situationer indeholder
et ubetinget forbud mod meddelelse af adoption, selvom der
er betalt vederlag.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.3.1 og 2.3.2.
Det foreslås, at i § 15, stk. 1, 1. pkt., i adoptionsloven ind-
sættes », jf. dog stk. 2« efter »meddeles«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil fremgå af
bestemmelsen, at den ikke vil finde anvendelse i situationer,
hvor den nedenfor foreslåede nye bestemmelse i § 15, stk. 2,
i adoptionsloven om barnets bedste vil finde anvendelse.
Videre foreslås det, at der som stk. 2 i § 15 i adoptionslo-
ven indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at når
adoptionen trods ydelse eller modtagelse af vederlag eller
nogen anden form for modydelse kan antages at være bedst
for barnet, finder stk. 1 ikke anvendelse, medmindre adopti-
onen er omfattet af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om
beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til inter-
nationale adoptioner, der af Danmark anvendes tilsvarende i
forhold til lande, der ikke har tiltrådt konventionen.
Første del af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, i
adoptionsloven vil indebære, at selvom der er betalt veder-
lag for adoptionen, vil der skulle foretages en vurdering af,
om adoptionen i den konkrete situation vil være den bedste
løsning for barnet.
Bestemmelsen vil skulle anvendes således, at muligheden
for at bevilge adoption trods betaling af vederlag ikke vil
gå videre, end hvad der følger af Danmarks internationale
forpligtelser efter EMRK, som konventionen må fortolkes i
lyset af retspraksis fra EMD.
Dette vil i relation til sager om stedbarnsadoption, hvor bar-
net er blevet til ved en udenlandsk kommerciel surrogatafta-
le, og hvor der i udlandet er fastslået et retligt forældreskab
for den tiltænkte forælder, dvs. den genetiske og retlige fars
partner, betyde, at adoptionen uanset vederlaget vil skulle
gennemføres, når forældre/barn-forholdet er blevet en prak-
tisk realitet, medmindre det undtagelsesvist må antages ikke
at være bedst for barnet ikke at blive adopteret af den pågæl-
dende stedforælder.
Ved stedbarnsadoption i andre situationer, f.eks. i nationa-
le sager hvor den ene forælder og dennes ægtefælle eller
samlever, dvs. barnets stedforælder, betaler vederlag til den
anden forælder med henblik på, at denne accepterer, at
ægtefællen eller samleveren stedbarnsadopterer barnet, vil
der efter artikel 3 i børnekonventionen skulle foretages en
vurdering af, hvad der er bedst for barnet. Der vil således
i disse situationer skulle foretages en konkret vurdering af,
om adoptionen vil være bedst for barnet trods vederlaget. I
denne vurdering vil navnlig skulle indgå barnets samlede
situation, betydningen af vederlaget for den anden forælders
accept af stedbarnsadoptionen og Danmarks forpligtelser til
at imødegå handel med børn. Er der alene tale om et beske-
dent vederlag, vil dette ikke afgørende tale imod at bevilge
stedbarnsadoption.
I relation til begge situationer bemærkes, at ved stedbarnsa-
doption gælder der en formodning for, at det vil være til
fordel for barnet, at den, der fungerer som barnets sociale far
eller mor, også bliver barnets retlige far eller mor.
Bestemmelsen vil også finde anvendelse ved andre former
for familieadoption end stedbarnsadoption således, at der
også i disse situationer vil skulle foretages en vurdering af,
hvad der er bedst for barnet. I disse situationer består der
imidlertid normalt ikke en direkte genetisk forbindelse mel-
lem barnet og adoptanterne. Dette vil indebære, at hvis der
er betalt vederlag til barnets forældre med henblik på, at de
accepterer adoptionen, vil situationen kunne anskues sådan,
at der reelt er tale om salg af et barn, og det vil derfor nøje
skulle overvejes, om adoptionen vil være den bedste løsning
for barnet, herunder set i lyset af Danmarks forpligtelser til
at imødegå handel med børn. Navnlig ved adoption af et
barn af forældre, som ansøgeren gennem nært og længereva-
rende bekendtskab er særligt knyttet til, men hvor ansøgeren
ikke har nogen tilknytning til barnet af betydning, vil det i
lyset af vederlaget kunne komme på tale at afslå adoptionen.
Anden del af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2,
i adoptionsloven vil være en undtagelse til bestemmelsens
første del om barnets bedste og vil indebære, at det ubetin-
gede forbud mod adoption, når der er betalt vederlag, vil bli-
ve opretholdt ved internationale adoptioner, der er omfattet
af Haageradoptionskonventionen, eller hvor konventionen
finder tilsvarende anvendelse. Hvis eksempelvis forældrene
ved en international adoption har modtaget betaling for at
88
overdrage deres barn til fremmedadoption, vil adoption fort-
sat skulle afslås.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt
2.3.2.1, og til den foreslåede tilsvarende ændring af § 13
i forældreansvarsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, og be-
mærkningerne hertil.
Endvidere henvises til det foreslåede forbud mod handel
med børn med henblik på opfostring, jf. de almindelige
bemærkninger, punkt 2.5.
Til nr. 7 og 8
Adoptionsloven indeholder en række betingelser for adop-
tion. Disse adoptionsbetingelser, der hovedsageligt fremgår
af lovens kapitel 1, er møntet på adoption af børn, dvs. per-
soner der ikke er fyldt 18 år. De samme betingelser gælder
imidlertid også ved adoption af voksne, dvs. personer der
er fyldt 18 år. Der findes således ikke særlige regler for
adoption for voksne.
Efter § 2 i adoptionsloven må adoption kun bevilges, når
den efter foretagen undersøgelse kan antages at være bedst
for den, som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfos-
tret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller
der foreligger anden særlig grund til adoptionen.
Personer, der er gift eller samlevende, kan efter lovens §
5 som udgangspunkt kun adoptere sammen med deres ægte-
fælle eller samlever, medmindre der er særlige grunde til at
fravige dette krav.
Efter lovens § 5 a kan en adoptant adoptere en nuværende
eller tidligere ægtefælles eller samlevers barn (stedbarnsa-
doption).
Der gælder efter lovens § 7 et krav om samtykke til adop-
tion fra barnets forældre, når den, der ønskes adopteret, er
under 18 år og umyndig. Dette krav gælder ikke, når den,
der ønskes adopteret, er fyldt 18 år. I disse situationer skal
der i stedet efter § 13 i adoptionsloven indhentes en erklæ-
ring fra forældrene om adoptionen. En protest fra forældrene
mod adoptionen betyder ikke, at adoptionen ikke vil kunne
gennemføres, men alt efter indholdet af protesten kan den
betyde, at sagen skal undersøges nærmere. Hvis den, der
ønskes adopteret, er under værgemål, følger det af § 14 i
adoptionsloven, at der indhentes en erklæring fra værgen.
I praksis er det en betingelse for adoption, at der er en vis al-
dersforskel mellem adoptanterne og barnet. Der må således
ikke være en så lille aldersforskel mellem adoptanterne og
barnet, at det biologisk ville være udelukket, at adoptanterne
kunne være forældre til barnet. Der stilles derfor normalt
krav om, at aldersforskellen mellem adoptanterne og barnet
er mindst 14 år.
Endvidere følger det af praksis, at der ved vurderingen af
ansøgninger om adoption af flere søskende eller en ud af
flere søskende tages hensyn til, at mindreårige søskende
ikke stilles forskelligt i familiemæssige henseende.
En adoption kan ophæves, hvis betingelserne herfor i kapitel
3 (§§ 18-24) i adoptionsloven er opfyldt.
Det følger af lovens § 16, stk. 1, der er placeret i lovens
kapitel 2, at ved adoption indtræder samme retsforhold mel-
lem adoptant og adoptivbarn som mellem forældre og deres
barn. Samtidig bortfalder retsforholdet mellem adoptivbar-
net og dets oprindelige slægt. Efter bestemmelsens stk. 2
får den adopterede ved stedbarnsadoption efter lovens § 5 a
i forhold til ægtefællerne, de tidligere ægtefæller, de samle-
vende eller de tidligere samlevende samme retsstilling, som
om den pågældende var deres fælles barn.
Familieretshuset behandler ansøgninger om adoption uden
gebyrbetaling. Familieretshusets udgifter til behandling af
en ansøgning om adoption af en voksen udgjorde i 2022 i
gennemsnit 4.356 kr. (2024-pl). Ankestyrelsens udgifter til
behandlingen af en klage over en afgørelse truffet af Fami-
lieretshuset om afslag på adoption af en voksen udgjorde i
2022 i gennemsnit 4.725 kr. (2024-pl).
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.3.3.1.
Det foreslås, at der efter kapitel 1 i adoptionsloven indsættes
et nyt kapitel 1 a med titlen »Betingelser for adoption af
personer, der er fyldt 18 år«.
(Til § 15 b)
Samtidig foreslås det, at der i det foreslåede kapitel 1 a
som § 15 b, stk. 1, indsættes en bestemmelse, hvorefter
Familieretshuset kun må bevilge adoption af en person, der
er fyldt 18 år, når den, der ønskes adopteret, og adoptanten
er enige herom, og adoptionen antages at være bedst for
dem begge. Videre foreslås det med bestemmelsens stk. 2, at
stk. 1 også omfatter adoption af en nuværende eller tidligere
ægtefælles eller samlevers barn, der er fyldt 18 år (stedbarn-
sadoption), og med bestemmelsens stk. 3 foreslås det, at §§
3, 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved adoption efter
stk. 1 og 2.
Forslaget vil overordnet betyde, at der i adoptionsloven ind-
sættes et nyt kapitel, der indeholder betingelser for adoption
af voksne, dvs. personer der er fyldt 18 år, således, at betin-
gelserne i lovens kapitel 1 ikke vil skulle være opfyldt ved
voksenadoption. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at
det ved lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, foreslås, at titlen på
kapitel 1 og § 1 i adoptionsloven ændres således, at kapitel 1
og § 1 alene finder anvendelse ved adoption af personer, der
ikke er fyldt 18 år.
Den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, vil betyde, at
det grundlæggende alene vil være en betingelse for adoption
af en voksen, at den, der ønskes adopteret, og adoptanten
er enige herom, og adoptionen antages at være bedst for
dem begge. En adoption af en voksen vil således alene
89
kræve, at det på grund af deres indbyrdes familielignende
forhold er den rigtige beslutning for de personer, adoptionen
omfatter. Dette vil forudsætte, at deres indbyrdes relation
er forælder/barn-lignende, og at relationen har haft en vis
varighed, uden at der dog vil skulle stilles krav om, at de på
et tidspunkt har boet sammen. Relationen kan være opstået
på forskellig vis, og dette er ikke afgørende for, om en adop-
tion kan bevilges. Den kan være opstået gennem ansøgerens
tilknytning til den ene retlige forælder, og der vil i så fald
være tale om en stedbarns- eller stedbarnslignende adoption,
men det kan også være en relation, der er opstået helt uden
sammenhæng med den adopteredes øvrige familiemæssige
situation.
Der vil skulle meddeles afslag på voksenadoption i situati-
oner, hvor det må antages, at adoptanten udnyttes af den,
der ønskes adopteret, eller omvendt, da adoptionen i givet
fald ikke vil bedst for de involverede. Det bemærkes, at den
omstændighed, at adoptionen ud over et familielignende for-
hold også er begrundet i et ønske om at stille en part bedre
arveretligt, ikke i sig selv betyder, at der er tale om udnyttel-
se. Dette skal ses i lyset af, at parterne ved testamente har
mulighed for at fravige de almindelige arveregler og dermed
stille en part bedre arveretligt. Endvidere bemærkes det, at
det efter forslaget vil være en betingelse for voksenadoption,
at parternes indbyrdes relation er forælder/barn-lignende,
hvilket generelt må antages at understøtte en formodning
for, at ønsket om adoption ikke er begrundet i udnyttelse. Er
det eneste motiv for ansøgningen derimod arveretlige for-
hold, og kan det ikke lægges til grund, at der i øvrigt er en
forælder/barn-lignende relation, vil adoption skulle afslås.
Opstår der mistanke om, at adoptionen er begrundet i udnyt-
telse, vil Familieretshuset skulle undersøge sagen. Som led
i den undersøgelse vil Familieretshuset kunne rette henven-
delse til parternes slægtninge m.v., der kan have viden om
udnyttelsesspørgsmålet, ligesom Familieretshuset vil kunne
indkalde parterne til et møde. Det bemærkes, at der ikke
vil blive lagt op til, at Familieretshuset i alle sager om
voksenadoption vil skulle foretage en undersøgelse af, om
der er tale om udnyttelse. Dette spørgsmål vil alene skulle
undersøges, hvis oplysningerne i sagen giver anledning til
mistanke om udnyttelse.
Familieretshuset vil også skulle undersøge sagen nærmere,
hvis der opstår mistanke om, at en af parterne ikke mangler
evnen til at handle fornuftsmæssigt.
I ansøgningen vil de involverede skulle redegøre for deres
indbyrdes forhold og baggrunden for ønsket om at etablere
et retligt bånd gennem adoption. På det grundlag vil Fami-
lieretshuset skulle vurdere, om adoptionen vil være bedst for
dem. I den forbindelse vil Familieretshuset skulle vurdere,
om motivet for adoptionen er reelt, eller om der kan være
tale om udnyttelse af en af parterne, f.eks. ved at opnå en
bedre arveretlig retsstilling.
Sagsoplysningen vil normalt alene bestå i indhentelse af
oplysninger fra de involverede og sammenholde disse oplys-
ninger med registreringerne i CPR om parterne og deres
familiemæssige relationer. Det bemærkes i den forbindelse,
at den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 3, der beskrives
nedenfor, vil betyde, at der vil skulle indhentes en erklæring
fra forældrene og værgen til den, der ønskes adopteret, og
denne erklæring vil indgå i vurderingen af, om adoptionen
vil være bedst for både den, der ønskes adopteret, og adop-
tanten. Er der behov for det, vil der med de pågældendes
samtykke kunne indhentes oplysninger fra andre myndighe-
der eller privatpersoner.
Voksenadoption meddelt efter den foreslåede § 15 b vil være
omfattet af § 16 i adoptionsloven. Dette vil indebære, at
ved voksenadoption indtræder samme retsforhold mellem
adoptant og den, der bliver adopteret, som mellem forældre
og deres barn. Samtidig bortfalder retsforholdet mellem den,
der bliver adopteret, og dennes oprindelige slægt.
Efter § 25 i adoptionsloven kan social- og boligministe-
ren fastsætte regler om behandling af adoptionssager. Med
hjemmel i denne bestemmelse vil der blive fastsat regler
om, hvordan parternes erklæringer om at være enige i adop-
tionen vil skulle afgives.
Den foreslåede ændring vil ikke ændre den gældende
adoptionspraksis, hvorefter der som udgangspunkt skal væ-
re mindst 14 års aldersforskel mellem adopteret og adop-
tant. Dette vil fortsat gælde ved voksenadoption.
Samtidig vil en voksenadoption være omfattet af de generel-
le adoptionsregler i kapitel 4 i adoptionsloven, dog kun i
det omfang disse betingelser er relevante for adoption af
en voksen. Det vil navnlig dreje sig om lovens § 28, stk.
1, hvorefter den, der har bopæl her i landet, kun kan adop-
tere efter reglerne i adoptionsloven. Bestemmelsen giver
adoptanter, der bor i Danmark, mulighed for at adoptere et
barn, der har bopæl i udlandet. Det vil skulle afgøres efter
lovgivningen i det pågældende land, om en dansk adoption
anerkendes der. Endvidere vil det dreje sig om lovens §
29 c, hvorefter en ansøgning om adoption skal indgives
til Familieretshuset, som udgangspunkt ved anvendelse af
den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådig-
hed (digital selvbetjening), og om lovens § 29 b, hvorefter
Familieretshusets afgørelser om adoption kan påklages til
Ankestyrelsen.
Derimod vil adoption af en voksen ikke længere være betin-
get af, at den, der ønskes adopteret, er blevet opfostret af
adoptanten inden det fyldte 18. år, ligesom samlivskravet
på 2 og 6 måneder ikke vil gælde ved stedbarnsadoption af
en voksen. Samtidig vil det blive muligt at gennemføre en
voksenadoption i en situation, hvor adoptanten er gift eller
har en samlever, og hvor denne ægtefælle eller samlever
ikke selv ønsker at adoptere.
Den omstændighed, at en voksen, der ønsker at blive adop-
teret, har søskende, herunder mindreårige søskende, der ikke
adopteres samtidigt, ikke bør tale imod adoptionen, selvom
90
adoptionen vil betyde, at søskende stilles forskelligt med
hensyn til forældreskab.
Den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 2, i adoptionslo-
ven vil betyde, at der som i dag vil kunne gennemføres
en stedbarnsadoption af en voksen. Med den foreslåede be-
stemmelse i § 15 b, stk. 1, i adoptionsloven vil der ved
stedbarnsadoption af en voksen ikke længere blive stillet
krav om samliv i mindst 2 og 6 måneder mellem adoptivbar-
net og adoptanten. Med forslaget vil den adopterede således
kunne bevare det retlige bånd til én af sine oprindelige for-
ældre og samtidig etablere et nyt retligt bånd til adoptanten
uanset længden af et eventuelt forudgående samliv mellem
de tre.
Den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 3, i adoptionslo-
ven vil betyde, at bestemmelserne i lovens §§ 3, 13 og 14,
der er placeret i kapitel 1 i adoptionsloven, også vil skulle
finde anvendelse ved adoption af en voksen. Det vil i rela-
tion til § 13 betyde, at der vil skulle indhentes en erklæring
fra forældrene om deres holdning til adoptionen. Uanset at
forældrene ikke kan modsætte sig en adoption af en voksen,
så vil denne inddragelse af forældrene som beskrevet oven
for kunne have betydning for vurderingen af, om adoptionen
vil være bedst for både den, der ønskes adopteret, og adop-
tanten, idet forældrene vil kunne bidrage med oplysninger
om det voksne barns tilknytning til den kommende adoptant.
Endvidere vil man ved adoption af en voksen ikke kunne
adoptere sit eget barn, jf. § 3, og en voksenadoption vil
ikke kunne gennemføres uden indhentelse af en erklæring
fra værgen for den, der søges adopteret, hvis denne er under
værgemål, jf. § 14.
Endelig bemærkes, at en person, der bliver adopteret som
voksen, ikke efter reglerne i lov om indfødsret, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1656 af 23. december 2022, kan opnå dansk
statsborgerskab som følge af adoptionen. Ligeledes giver
en sådan adoption heller ikke ret til familiesammenføring
efter udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10.
august 2023.
Med den foreslåede bestemmelse i § 15 b i adoptionsloven
vil det blive anerkendt, at tætte, familielignende relationer
ikke kun opstår, før man bliver voksen, men at sådanne rela-
tioner lige så vel kan opstå, når man er blevet voksen. Der-
for bør der være mulighed for at adoptere en voksen under
betingelser, at der varetager de hensyn og afspejler de be-
hov, som kendetegner en sådan adoption. Det må således ge-
nerelt antages, at myndige personer selv kan vurdere, hvad
der vil være bedst for dem, og da disse sager ikke rummer
tungtvejende hensyn til andre involverede, bør betingelser-
ne for voksenadoption være betydeligt lempeligere end ved
adoption af personer, der ikke er fyldt 18 år. Adoption af en
voksen bør derfor ikke være betinget af, at den, der ønskes
adopteret, er blevet opfostret af adoptanten inden det fyldte
18. år, ligesom samlivskravet på 2½ år ikke bør gælde ved
stedbarnsadoption af en voksen.
(Til § 15 c)
Videre foreslås det, at der i det foreslåede kapitel 1 a i adop-
tionsloven som § 15 c, indsættes en bestemmelse, hvorefter
social- og boligministeren fastsætter regler om betaling af
gebyr ved indgivelse af ansøgning om adoption efter § 15 b,
herunder om gebyrets størrelse.
Forslaget vil betyde, at borgeren ved indgivelse af en ansøg-
ning om voksenadoption efter den foreslåede bestemmelse
i § 15 b i adoptionsloven vil skulle betales et gebyr, hvis
størrelse vil skulle fastsættes og reguleres en gang årligt
af social- og boligministeren, og hvis størrelse vil skulle
fastsættes således, at det svarer til omkostningerne ved Fa-
milieretshusets og Ankestyrelsens behandling af sager om
voksenadoption. I forhold til Ankestyrelsen vil der være
tale om omkostningerne ved behandlingen af klager over
Familieretshusets afgørelser om voksenadoption. Endelig vil
social- og boligministeren skulle fastsætte regler om beta-
ling af gebyret, herunder om at gebyret vil skulle betales
ved indgivelsen af ansøgningen om voksenadoption, og at
Familieretshuset vil kunne afvise ansøgningen, hvis gebyret
ikke betales.
Gebyret vil skulle betales for behandlingen af en ansøgning
om voksenadoption, og gebyret vil derfor ikke blive tilbage-
betalt, hvis ansøgningen afslås eller trækkes tilbage.
Der vil ikke skulle betales gebyr, hvis ansøgning om adop-
tion er indgivet inden den, der søges adopteret, var fyldt
18 år, men afgørelsen ikke er truffet inden det fyldte 18. år
således, at afgørelsen som nævnt ovenfor vil skulle træffes
efter den foreslåede bestemmelse i § 15 b i adoptionsloven.
Indgives en ansøgning om voksenadoption uden betaling af
gebyr, vil Familieretshuset normalt ikke afvise ansøgningen,
men rette henvendelse til ansøgeren om betaling af gebyret,
og ansøgningen vil kun blive afvist, hvis gebyret fortsat ikke
bliver betalt.
Forslaget om at indføre gebyr for behandlingen af sager om
voksenadoption skal ses i sammenhæng med, at adoption
af en voksen i modsætning til adoption af et barn ikke har
en juridisk betydning i hverdagen for de involverede. Da
adoption af en voksen således ikke er udtryk for en juridisk
nødvendighed, og da adoptionen heller ikke skal varetage et
praktisk behov for omsorg hos den adopterede, bør lempel-
se af adgangen til at adoptere en voksen efter ministeriets
opfattelse følges af en indførelse af et omkostningsbestemt
brugerbetalt gebyr.
(Til ændringen af § 16, stk. 2)
Endelig foreslås det, at i § 16, stk. 2, i adoptionsloven æn-
dres »§ 5 a« til »§§ 5 a eller 15 b«.
Forslaget vil betyde, at ved stedbarnsadoption af en voksen
efter den foreslåede bestemmelse i § 15 b i adoptionsloven
vil lovens § 16, stk. 2, finde anvendelse således, at den
adopterede i forhold til adoptanten og dennes nuværende el-
91
ler tidligere ægtefælle eller samlever får samme retsstilling,
som om den adopterede var deres fælles barn.
Forslaget skal ses i sammenhæng med ovennævnte forslag
om i adoptionsloven som § 15 b at indsætte bestemmelser
om voksenadoption, herunder ved stedbarnsadoption. Ved
stedbarnsadoption af en voksen bør adoptionen have samme
retsvirkninger som stedbarnsadoption i andre situationer, så-
ledes at barnet bliver fælles barn af barnets retlige forælder
og dennes nuværende eller tidligere ægtefælle eller samle-
ver.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.3,
og lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 9 og 10
Efter § 25 b, stk. 1, 1. pkt., i adoptionsloven består Adopti-
onsnævnet af en formand og et antal andre medlemmer. Ef-
ter bestemmelsens 2. pkt. skal formanden være landsdom-
mer eller højesteretsdommer. I behandlingen af hver klage-
sag deltager efter bestemmelsens 3. pkt. mindst 5 medlem-
mer, herunder formanden eller 1 medlem, der har bestået
juridisk kandidateksamen. Social- og boligministeren fast-
sætter efter bestemmelsens 5. pkt. forretningsordenen for
nævnet.
Efter § 25 b, stk. 2, 1. pkt., i adoptionsloven beskikkes
nævnets medlemmer samt stedfortrædere for disse af social-
og boligministeren for indtil 4 år ad gangen. Et medlem
kan efter bestemmelsens 2. pkt. i alt være beskikket i 8 år,
og efter bestemmelsens 3. pkt. gælder det samme for en
stedfortræder.
§ 25 b, stk. 2, 1. pkt., blev indsat i adoptionsloven ved lov
nr. 494 af 12. juni 2009 om ændring af adoptionsloven og
forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarn-
sadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.). Iføl-
ge forarbejderne til bestemmelsen var den begrundet i, at
beskikkelse som medlem af Adoptionsnævnet maksimalt
burde strække sig over 8 år, idet der bør sikres en kontinu-
erlig udskiftning af nævnets medlemmer. Der henvises til
Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3206.
Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 728 af 10. juli 2019
om forretningsordenen for Adoptionsnævnet består Adopti-
onsnævnet af en formand, der skal være landsdommer eller
højesteretsdommer, og af 9 andre medlemmer, heraf fire
medlemmer med lægelig sagkundskab (pædiatri, intern me-
dicin, psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri), 1 psykolog,
1 socialrådgiver, 2 lægmedlemmer samt 1 jurist fra Ankesty-
relsen. Efter bestemmelsens stk. 3 er det juridiske medlem
næstformand for nævnet. Næstformanden træder i forman-
dens sted, hvis formanden er forhindret. Efter bekendtgørel-
sens § 5, stk. 1, stiller Ankestyrelsen sekretariatsbistand til
rådighed for nævnet.
I praksis udpeges der ikke en stedfortræder for formanden,
men for næstformanden. Endvidere beskikkes næstforman-
den og dennes stedfortræder blandt medarbejderne i den
enhed i Ankestyrelsen, der stiller sekretariatsbistand til rå-
dighed for Adoptionsnævnet.
Efter bekendtgørelsens § 2 er Adoptionsnævnets væsentlig-
ste opgaver at behandle klager over afgørelser, der er truffet
af adoptionssamrådene, ved national adoption at udvælge
den godkendte ansøger, som skønnes bedst egnet til at adop-
tere et bestemt barn, at udnævne et antal særligt sagkyndige
børnelæger, der kan vejlede adoptionsansøgere i forbindelse
med matchningsforslag, at indsamle, bearbejde og formidle
viden om adoption og at udgive en årsberetning.
Det foreslås, at i § 25 b, stk. 1, 1. pkt., i adoptionsloven
indsættes efter »formand« », en næstformand«, at i bestem-
melsens 2. pkt. indsættes efter »højesteretsdommer« », og
næstformanden skal være jurist og ansat i Ankestyrelsen«,
og at i bestemmelsens 3. pkt. ændres »1 medlem, der har
bestået juridisk kandidateksamen« til: »næstformanden«.
Videre foreslås det, at i § 25 b, stk. 2, i adoptionsloven
indsættes som 4. pkt. en bestemmelse, hvorefter 2. og 3. pkt.
ikke gælder for næstformanden og dennes stedfortræder.
Forslaget vil betyde, at næstformanden for Adoptionsnævnet
og dennes stedfortræder ikke vil være omfattet af bestem-
melserne i § 25 b, stk. 2, 2. og 3. pkt., i adoptionsloven. Det-
te vil indebære, at næstformanden vil kunne beskikkes som
næstformand for nævnet i længere tid end 8 år, og at stedfor-
træderen for næstformanden tilsvarende vil kunne beskikkes
som stedfortræder for næstformanden i længere tid end 8 år.
Videre vil forslaget betyde, at det lovfæstes, at der er
en næstformand for Adoptionsnævnet, og at denne næstfor-
mand og dennes stedfortræder skal være jurist og ansat i
Ankestyrelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at næstformanden
for Adoptionsnævnet og dennes stedfortræder begge skal
være jurister og ansat i Ankestyrelsen, der stiller sekretaria-
tsbistand til rådighed for nævnet. Næstformanden og dennes
stedfortræder har derfor ansvaret for kontinuiteten i nævnets
arbejde, og de bør derfor ikke være omfattet af den maksi-
male beskikkelsesperiode på 8 år, der følger af § 25 b, stk. 2,
2. og 3. pkt., i adoptionsloven.
Til nr. 11-13
Kapitel 5 a i adoptionsloven, der har overskriften »Døgnple-
je, midlertidig placering, surrogatmoderskab og straf«, inde-
holder i § 33, stk. 1, en bestemmelse, hvorefter hjælp ikke
må ydes eller modtages med henblik på at opnå forbindelse
mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal
føde et barn til denne. Efter bestemmelsens stk. 2 må annon-
cering ikke foretages med henblik på at opnå en forbindelse,
som nævnt i stk. 1. § 33 har overskriften »Formidling af
surrogatmoderskab«.
Endvidere indeholder kapitel 5 a i adoptionsloven i § 34,
stk. 1, nr. 2, en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at med
92
bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der over-
træder §§ 31, 32 eller 33.
Det foreslås, at i overskriften til kapitel 5 a i adoptionsloven
udgår », surrogatmoderskab«, at overskriften før § 33 og §
33 i adoptionsloven ophæves, og at i § 34, stk. 1, nr. 2, i
adoptionsloven ændres »§§ 31, 32 eller 33« til »§§ 31 eller
32«.
Forslaget vil medføre, at det ikke længere efter adoptions-
loven vil være strafbart at formidle surrogataftaler. Formid-
ling af surrogataftaler vil dog fortsat være strafbart, jf. de
foreslåede bestemmelser i §§ 30 j og 35 i børneloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10 og 17.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.4, samt til de foreslåede bestemmelser i §§ 30 j
og 35 i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og 17, og
bemærkningerne hertil.
Til § 3
Til nr. 1
Forældreansvarsloven indeholder i §§ 6-7 a en række be-
stemmelser om etablering af forældremyndighed, herunder
fælles forældremyndighed, direkte som følge af loven. Efter
disse bestemmelser er det udgangspunktet, at forældre, der
er gift med hinanden ved barnets fødsel, har fælles forældre-
myndighed, og at en ugift mor har forældremyndigheden
alene. Det kræver således i disse situationer ikke en myndig-
hedsbeslutning at etablere forældremyndigheden.
Det foreslås, at der som § 7 b i forældreansvarsloven indsæt-
tes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at ved registrering
og anerkendelse af og afgørelse om moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab efter kapitel 1 b, 5 b og 5 c
i børneloven får forældrene fælles forældremyndighed. Har
barnet kun en forælder, har denne forældremyndigheden ale-
ne.
Forslaget vil betyde, at når der etableres moderskab, fader-
skab, medmoderskab og medfaderskab (forældreskab) på
grundlag af en surrogataftale ved registrering, anerkendelse
eller afgørelse efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 1
b, 5 b og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10,
vil det tiltænkte forældrepar få fælles forældremyndighed,
også selvom de er ugifte. Er der kun én tiltænkt forælder, vil
vedkommende få forældremyndigheden alene.
Den foreslåede tildeling af forældremyndighed vil ikke kræ-
ve en myndighedsbeslutning.
Med tildelingen af forældremyndigheden efter den foreslåe-
de bestemmelse vil surrogatmoren og hendes eventuelle æg-
tefælle ikke længere have forældremyndighed over barnet.
Der henvises til, at et barn, hvis forældreskab efter de fore-
slåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børneloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, fastslås på grundlag af en
surrogataftale, bør have samme retsforhold til de tiltænkte
forældre som børn, der fødes af et ægtepar eller et samle-
vende par. De tiltænke forældre bør derfor have fælles for-
ældremyndighed. Er der kun én tiltænkt forælder, bør denne
på samme måde som en enlig mor have forældremyndighe-
den alene.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1 og 2.2 og til de ved lovforslagets § 1, nr. 1 og
10, foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b og 5 c i
børneloven og bemærkningerne til dem.
Til nr. 2
Efter § 13, stk. 2, i forældreansvarsloven kan forældremyn-
digheden ved aftale godkendt af Familieretshuset eller fami-
lieretten overføres til andre end forældre. Forældremyndig-
heden kan overføres til et ægtepar eller et samlevende par i
forening, herunder til den ene forælder og dennes ægtefælle
eller samlever. Endvidere kan en forældremyndighedsinde-
haver og en af barnets forældre aftale at have fælles foræl-
dremyndighed. Efter bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., er en
aftale efter stk. 2 ikke er gyldig, hvis der ydes vederlag eller
betaling for tabt arbejdsfortjeneste til forældremyndighedens
indehaver.
Bestemmelsen i stk. 2 omfatter situationer, hvor forældre-
myndigheden over et barn ønskes overført til en person eller
et par, der ikke er barnets retlige forældre, med den virk-
ning, at personen får forældremyndigheden alene, eller at
parret får fælles forældremyndighed. Bestemmelsen anven-
des f.eks., når forældrene ikke er i stand til at tage sig af bar-
net og ønsker, at barnets skal bo hos nære familiemedlem-
mer, der skal have forældremyndigheden over barnet for ret-
ligt at kunne varetage den daglige omsorg for barnet. Over-
førsel af forældremyndighed er i sådanne situationer et min-
dre indgribende tiltag end adoption, der medfører ændring af
det retlige forældreskab til barnet. Aftalen godkendes som
udgangspunkt, når forældremyndigheden ønskes overført
til nære familiemedlemmer. Ønskes forældremyndigheden
overført til andre end nære familiemedlemmer, foretages der
en nærmere undersøgelse af, om overførslen er bedst for
barnet. Der lægges herved bl.a. vægt på, om der er tale om
omgåelse af adoptionslovgivningen.
Endvidere omfatter bestemmelsen i stk. 2 situationer, hvor
en af barnets forældre ønsker at have fælles forældremyn-
dighed med sin ægtefælle eller samlever. Dette drejer sig
for det første om situationer, hvor barnets forældre ikke bor
sammen, og den forælder, som barnet bor hos, har en æg-
tefælle eller samlever, med hvem vedkommende ønsker at
have fælles forældremyndighed. For det andet drejer det sig
om situationer, hvor et ægtepar eller et samlevende par sam-
men har fået et barn ved en surrogataftale, og de ønsker at
have fælles forældremyndighed over barnet, fordi ægtefæl-
lens eller samleverens forældreskab til barnet ikke er blevet
etableret efter dansk ret. I disse situationer anses etablering
af fælles forældremyndighed som udgangspunkt som bedst
for barnet, da ægtefællen eller samleveren allerede fungerer
som social forælder til barnet.
93
Fælles for de nævnte situationer er, at aftalen indebærer
overførslen af forældremyndighed til tredjemand, dvs. en
person der ikke er forælder til barnet. Aftaler om forældre-
myndighed mellem barnets forældre er reguleret i §§ 9-10 a
og § 13, stk. 1, i forældreansvarsloven.
Det bemærkes, at afgørelser efter forældreansvarsloven efter
lovens § 4 skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet,
og efter lovens § 34 skal barnet inddrages under sager om
forældremyndighed, så dets perspektiv og eventuelle syns-
punkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler
med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden
måde, der belyser barnets perspektiv.
Endvidere bemærkes, at efter lovens § 36, stk. 1, skal der
indhentes en erklæring fra den forælder, der ikke har del
i forældremyndigheden, inden en aftale om forældremyndig-
hed efter lovens § 13, stk. 2, godkendes. Det beror på en
konkret vurdering, hvilken betydning en protest mod aftalen
om forældremyndighed skal tillægges.
Ordlyden af bestemmelsen i § 13, stk. 3, 2. pkt., i foræl-
dreansvarsloven indebærer, at i sager om godkendelse af
aftaler om overførsel af forældremyndighed til tredjemand
er aftalen ugyldig, hvis overførslen af forældremyndighe-
den er betinget af betaling til en forældremyndighedsindeha-
ver. Der er således i de omhandlede situationer et ubetinget
forbud mod at godkende sådanne aftaler om overførsel af
forældremyndighed, når der er ydet vederlag. Dette betyder,
at efter ordlyden af § 13, stk. 3, 2. pkt., finder lovens §
4 om barnets bedste ikke anvendelse ved ansøgning om
godkendelse af sådanne aftaler.
Bestemmelsen i § 13, stk. 3, 2. pkt., blev indsat i foræl-
dreansvarsloven ved § 1, nr. 11, i lov nr. 1711 af 27. decem-
ber 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægte-
skabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Æn-
dringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet
fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvars-
loven). Ifølge bemærkningerne til denne bestemmelse frem-
gik det inden lovens ikrafttræden af § 3, stk. 2, i bekendtgø-
relse nr. 146 af 22. februar 2016 om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær m.v., at hvis der ydes vederlag
eller betaling for tabt arbejdsfortjeneste til indehaveren af
forældremyndigheden, kan en aftale om overførsel af foræl-
dremyndighed til andre end forældre ikke godkendes. Be-
stemmelsen i § 13, stk. 3, 2. pkt., i forældreansvarsloven var
således en videreførelse af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, idet
det af ordensmæssige hensyn fandtes rigtigst, at bestemmel-
sen fremgår af forældreansvarsloven. Bemærkningerne inde-
holdt ikke en nærmere beskrivelse af bestemmelsens anven-
delsesområde. Der henvises til Folketingstidende 2018-19,
A, L 91, som fremsat, side 66.
Bestemmelsen i § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om forældre-
myndighed, barnets bopæl og samvær m.v., udsprang af
forslaget til lov nr. 326 af 4. juni 1986 om ændring af
adoptionsloven og indfødsretsloven (Formidling af adoption
m.v.). Om denne lov og bemærkningerne til den henvises til
de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2.1.1.
Ovennævnte bestemmelser om forbud mod godkendelse af
aftaler om overførsel af forældremyndighed, når der er be-
talt vederlag, skal ses i lyset af, at surrogataftaler efter
dansk ret ikke har retsvirkninger, og at retligt forældreskab
til børn født på grundlag af en surrogataftale derfor efter
dansk ret kun kan etableres ved adoption. På grund af de
strenge adoptionsbetingelser, herunder forbuddet i § 15 i
adoptionsloven mod adoption, når der er betalt vederlag, sø-
ger tiltænkte forældre i nogle situationer i stedet at få fælles
forældremyndighed over barnet ved, at barnets far aftaler
fælles forældremyndighed med sin ægtefælle eller samlever,
der også er barnets sociale forælder. Hvis der ydes vederlag
til forældremyndighedsindehaveren for surrogataftalen, må
ovennævnte lovbemærkninger forstås sådan, at aftalen ikke
kan godkendes.
Det bemærkes, at § 13, stk. 3, 2. pkt., kun finder anvendel-
se, når modtageren af betalingen m.v. er en forældremyndig-
hedsindehaver, der har forældremyndigheden alene eller har
del i forældremyndigheden. Har den forælder, der modtager
vederlaget m.v., ikke del i forældremyndigheden, finder be-
stemmelsen ikke anvendelse. I sådanne situationer er § 13,
stk. 3, 2. pkt., derfor ikke til hinder for at godkende aftalen
om overførsel af forældremyndighed. Dette har navnlig be-
tydning, når det tiltænkte forældrepars forældreskab er fast-
slået i udlandet på baggrund af en surrogataftale, idet fast-
slåelsen af forældreskabet typisk vil betyde, at det tiltænkte
forældrepar har fået tildelt forældremyndighed over barnet,
og at surrogatmoren ikke har forældremyndighed over bar-
net. Efter Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kom-
petence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde
vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttel-
se af børn anerkender Danmark som udgangspunkt uden-
landsk forældremyndighed, forudsat at barnet boede i det
pågældende land, da forældremyndigheden blev tildelt.
Det følger af artikel 3 i børnekonventionen, at i alle foran-
staltninger vedrørende børn, skal barnets bedste komme i
første række. Endvidere følger det som nævnt i de alminde-
lige bemærkninger, punkt 2.3.2.2, af retspraksis fra EMD,
at det er et grundlæggende princip, at barnets bedste altid
skal komme i første række, når det drejer sig om et barns
situation. Et ubetinget forbud mod at godkende aftaler om
overførsel af forældremyndighed, når der er betalt vederlag
til forældremyndighedens indehaver, er således ikke fuldt ud
foreneligt med børnekonventionen retspraksis fra EMD.
Dette indebærer, at 13, stk. 3, 2. pkt., i forældreansvarsloven
skal administreres i overensstemmelse med børnekonventi-
onen således, at uanset betaling af vederlag skal aftalen
godkendes, hvis den er bedst for barnet
Familieretshuset har oplyst, at bestemmelsen administreres i
overensstemmelse hermed.
Det foreslås, at i § 13, stk. 3, 2. pkt., i forældreansvarsloven
94
indsættes », medmindre aftalen trods ydelse af vederlag eller
betaling for tabt arbejdsfortjeneste kan antages at være bedst
for barnet« efter »indehaver«.
Forslaget vil indebære, at selvom der er betalt vederlag
til forældremyndighedsindehaveren for overførslen af foræl-
dremyndighed, vil der skulle foretages en vurdering af, om
overførslen af forældremyndighed i den konkrete situation
vil være den bedste løsning for barnet.
I sager, hvor en af barnets forældre ønsker at have fælles
forældremyndighed med sin ægtefælle eller samlever, der
allerede fungerer som social forælder for barnet, må det
i udgangspunktet antages, at etablering af fælles forældre-
myndighed trods betaling af vederlag må anses som bedst
for barnet. Aftalen bør derfor godkendes, medmindre barnet
giver udtryk for ikke at ønske fælles forældremyndighed, el-
ler den anden forældre efter § 36, stk. 1, i forældreansvarslo-
ven protesterer mod etablering af fælles forældremyndighed,
og der er grundlag for at tage hensyn til denne protest.
Derimod bør aftaler, hvorved forældremyndighed mod beta-
ling af vederlag søges overført til personer, som hverken
barnet eller dets forældre har nogen nær relation til fortsat
i udgangspunktet afslås under henvisning til både hensynet
til barnets bedste og betalingen. Det bør således fortsat ikke
være muligt at købe sig til forældremyndigheden over et
barn, som man ikke har nogen nær relation til.
Med den foreslåede ændring vil § 13, stk. 3, 2. pkt., i
forældreansvarsloven blive bragt i overensstemmelse med
den aktuelle forståelse af bestemmelsen, jf. beskrivelsen af
gældende ret.
Der henvises til den tilsvarende ændring af § 15 i adoptions-
loven, jf. lovforslagets § 2, nr. 5 og 6, og bemærkningerne
hertil og de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af § 5, stk. 1, i Familieretshusloven, at enkle
sager visiteres til behandling efter bestemmelsen i lovens
kapitel 8. Sager omfattet af denne bestemmelse betegnes i
loven som § 5-sager. Efter lovens § 5, stk. 2, nr. 4, behandles
sager om anerkendelse af faderskab og medmoderskab efter
§ 14 i børneloven som udgangspunkt som § 5-sager. For en
nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almin-
delige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.5.
Det foreslås, at § 5, stk. 2, nr. 4, i børneloven affattes såle-
des: »Registrering og anerkendelse af moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab efter §§ 3 d, 14 og 30 e i
børneloven.«
Forslaget vil betyde, at Familieretshuset også vil skulle be-
handle sager om registrering og anerkendelse af moderskab,
faderskab, medmoderskab og medfaderskab på grundlag af
surrogataftaler efter de foreslåede §§ 3 d og 30 e i børnelo-
ven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, som § 5-sager.
Forslaget vil ikke ændre Familieretshusets behandling af
sager om anmeldelse af faderskab og medmoderskab efter
den gældende bestemmelse i § 14 i børneloven.
Sager om registrering og anmeldelse af forældreskab som
følge af en surrogataftale bør således behandles af den
samme myndighed, som behandler sager om anmeldelse af
faderskab og medmoderskab.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1, og til de ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 10,
foreslåede bestemmelser i §§ 3 d og 30 e i børneloven og
bemærkningerne dertil.
Til nr. 2
Det fremgår af § 6, stk. 1, i Familieretshusloven, at mindre
enkle sager visiteres til behandling efter bestemmelsen i
lovens kapitel 9 (§§ 26 og 27). Sager omfattet af denne
bestemmelse betegnes i loven som § 6-sager.
Det følger af lovens § 26, at Familieretshuset foretager op-
lysning af en § 6-sag og tilbyder parterne rådgivning og
konflikthåndtering. Finder parterne ikke en løsning på deres
uenighed, træffer Familieretshuset afgørelse i sagen, når den
er oplyst efter bestemmelserne i den lov, som sagen er om-
fattet af, jf. dog § 27.
Efter lovens § 27, stk. 2, indbringer Familieretshuset navnlig
en § 6-sag, der ikke er omfattet af forældreansvarsloven, for
familieretten til afgørelse, når sagen indeholder komplicere-
de faktiske eller juridiske problemstillinger.
Efter lovens § 6, stk. 2, behandles en række sagstyper dog
altid som § 6-sager, der afgøres af Familieretshuset efter
§ 26. I disse sager vil afgørelsen altid skulle træffes af Fa-
milieretshuset. Familieretshuset kan således ikke indbringe
sådanne sager for familieretten til afgørelse efter § 27 i
Familieretshusloven.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.5.
Det foreslås, at i § 6, stk. 2, i børneloven indsættes efter nr.
12 som nr. 13 følgende: »13) Sager om forældreskab ved
surrogataftaler efter kapitel 5 b og 5 c i børneloven.«
Forslaget vil betyde, at når der skal træffes afgørelse om
forældreskab (moderskab, faderskab, medmoderskab og fa-
derskab) på grundlag af en surrogataftale efter de ved lov-
forslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelser i §§ 30 f,
30 g og 30 i i børneloven, vil afgørelsen altid skulle træf-
fes af Familieretshuset. Familieretshuset vil således ikke
kunne indbringe en sag om forældreskab på grundlag af
en surrogataftale for familieretten til afgørelse efter § 27
i Familieretshusloven. På grund af de omhandlede forældre-
skabssagers særlige karakter bør den indledende afgørelse i
sagen således træffes af Familieretshuset. Disse afgørelser
95
vil efter § 39 i Familieretshusloven altid kunne indbringes
for familieretten til prøvelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1, og til de ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåe-
de bestemmelser i §§ 30 f, 30 g og 30 i i børneloven og
bemærkningerne dertil.
Til nr. 3
Det følger af § 27, stk. 1, nr. 3, i Familieretshusloven, at
Familieretshuset indbringer en § 6-sag for familieretten til
afgørelse, når sagen er oplyst, parterne ikke har fundet en
løsning på deres uenighed, og der skal træffes en afgørelse
om samvær efter § 21, jf. § 19, i forældreansvarsloven,
og denne afgørelse vil være indgribende for barnet. Det er
Familieretshuset, der vurderer, om en afgørelse om samvær
vil være indgribende for barnet. Det afgørende for denne
vurdering er, om der er tale om større ændringer af samvæ-
ret. Bestemmelsen omfatter først og fremmest sager, der dre-
jer sig om, om der overhovedet skal være samvær eller ej,
samt sager om væsentlige udvidelser eller indskrænkninger
af samværet. Derimod omfatter bestemmelsen ikke mindre
ændringer som f.eks., om samvær skal afholdes i lige eller
ulige uger, tidspunkt for afhentning til samvær og stillingta-
gen til enkeltstående samvær. Karakteren af parternes kon-
flikt vil også kunne have betydning i den samlede afvejning.
Efter § 6 i Familieretshusloven visiteres mindre enkle sager
til behandling efter bestemmelserne i lovens kapitel 9, der
bl.a. omfatter § 27. Sager omfattet af § 6 betegnes som §
6-sager.
Hvis der er uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær,
kan der efter § 21 i forældreansvarsloven træffes afgørelse
herom og fastsættes de nødvendige bestemmelser i forbin-
delse hermed. Samværet fastsættes ud fra en konkret vurde-
ring af barnets forhold. Fastsættelse af samvær kan afslås,
og en aftale eller afgørelse om samvær kan ændres eller op-
hæves. De nærmere regler om fastsættelse af samvær findes
i lovens §§ 19-21.
Det følger af § 19 i forældreansvarsloven, at barnets forbin-
delse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har
ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl
hos.
Bestemmelserne §§ 20 og 20 a i forældreansvarsloven regu-
lerer samvær med andre end forældre. Det følger af lovens §
20, stk. 1, at hvis en forælder eller begge forældre er døde,
eller en forælder er ukendt, kan der fastsættes samvær med
barnets nærmeste pårørende, som det er knyttet til. Er der
ikke eller kun i yderst begrænset omfang samvær med den
forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan der efter be-
stemmelsens stk. 2 fastsættes samvær med barnets nærmeste
pårørende, som det er knyttet til. Det følger endvidere af lo-
vens § 20 a, at hvis barnet er adopteret, kan der efter anmod-
ning fra barnets oprindelige slægtninge fastsættes samvær
med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde
samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder
om fastsættelse af samvær.
Det foreslås, at i § 27, stk. 1, nr. 3, i Familieretshusloven
ændres »§ 19» til »§§ 19-20 a«.
Forslaget vil betyde, at Familieretshuset ikke vil kunne
træffe afgørelse om samvær efter §§ 20 og 20 a i foræl-
dreansvarsloven, hvis afgørelsen vil være indgribende for
barnet. Familieretshuset vil i stedet skulle indbringe sådanne
sager til familieretten til afgørelse.
Der henvises til, at ved indførelsen af § 27, stk. 1, nr. 3, i Fa-
milieretshusloven var det intentionen, at bestemmelsen skul-
le omfatte alle samværssager efter forældreansvarsloven,
bortset fra midlertidige afgørelser. Der henvises til bemærk-
ningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19,
tillæg A, L 90 som fremsat, punkt 3.3.6.2 og 3.3.6.3. Med
forslaget bringes bestemmelsen i overensstemmelse med in-
tentionerne bag den.
Til nr. 4
Efter § 35, stk. 2, i Familieretshusloven har registrering af
faderskab og medmoderskab foretaget af Familieretshuset
virkning fra registreringen, og anmeldelse af faderskab og
medmoderskab til Familieretshuset har virkning fra Fami-
lieretshusets modtagelse af anmeldelsen.
Efter lovens § 37, stk. 1, nr. 1, har afgørelser om faderskab
og medmoderskab efter børneloven truffet af Familieretshu-
set som udgangspunkt virkning 2 uger efter, at afgørelsen er
truffet.
Det foreslås, at to steder i § 35, stk. 2, og i § 37, stk. 1, nr.
1, i børneloven ændres »faderskab og medmoderskab« til:
»moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Familieretshuset
med de foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5 og 5 c i
børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, vil skulle registrere,
anerkende og træffe afgørelse om moderskab, faderskab,
medmoderskab og faderskab) på grundlag af en surrogataf-
tale. Der bør for disse registreringer, anerkendelser og afgø-
relse gælde samme regler om virkningstidspunkt som for
registreringer, anerkendelser og afgørelse af faderskab og
medmoderskab efter de gældende regler.
Der henvises i øvrigt til de ved lovforslagets § 1, nr. 10,
foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børnelo-
ven og bemærkningerne dertil.
Til nr. 5
Efter § 45 i Familieretshusloven nedsætter social- og bolig-
ministerens et rådgivende udvalg i Familieretshuset. Udval-
get har til opgave at bidrage til Familieretshusets sikring af
kvaliteten i sagsbehandlingen og den løbende udvikling af
Familieretshusets støtte og rådgivning til børn og tilbud om
rådgivning og konflikthåndtering. Medlemmerne af udvalget
virker i personlig kapacitet og ikke som repræsentant for en
96
eventuel interesseorganisation. De vælges for fire år og kan
genudpeges.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.6.
Det foreslås, at § 45, stk. 2-4, i Familieretshusloven ophæ-
ves, og at der i bestemmelsen som stk. 2 indsættes en
bestemmelse, hvorefter social- og boligministeren fastsæt-
ter nærmere regler om udvalget, herunder udvalgets forret-
ningsorden og sammensætning.
Forslaget vil indebære, at social- og boligministeren vil
skulle fastsætte nærmere regler for udvalget, herunder ud-
valgets forretningsorden og sammensætning. Bestemmelsen
påtænkes udmøntet således, at ministeren i en bekendtgørel-
se vil fastlægge, hvilke organisationer m.v. der vil kunne
indstille medlemmer til udvalget, og at disse organisationer
m.v. vil kunne indstille en suppleant eller flere suppleanter
for hvert udvalgsmedlem.
Det vil ligeledes skulle fremgå af bekendtgørelsen, at ved
fastsættelsen af, hvem der skal have denne indstillingsret, vil
der navnlig skulle lægges vægt på, at de udvalgte organisati-
oner m.v. har viden om og arbejder inden for et eller flere
af de områder, der fremgår af § 2, stk. 5, i bekendtgørelse
nr. 1303 af 4. december 2019 om forretningsordenen for det
rådgivende udvalg i Familieretshuset, og at der i udvalget
er viden om LGBT+- og integrationsproblematikker med
relation til den familieretlige lovgivning.
Har flere organisationer m.v. viden om et af de omhandlede
områder, bestemmer ministeren, hvilken eller hvilke af dis-
se, der skal have indstillingsret. Ved beslutning om, hvilke
organisationer m.v. der skal have indstillingsret, vil der i
sådanne situationer skulle lægges vægt på dokumenterbar
faglig indsigt i og viden om det pågældende område.
Inden udstedelsen af bekendtgørelsen om det rådgivende ud-
valg vil social- og boligministeren skulle rette henvendelse
til de organisationer m.v., der har viden om et eller flere af
de omhandlede områder, og opfordre dem til at overveje,
om de vil anmode om at få ret til at indstille medlemmer af
udvalget. En tilsvarende opfordring vil skulle offentliggøres
på ministeriets hjemmeside således, at også andre organisa-
tioner m.v. vil kunne anmode om at få indstillingsret.
Det vil endvidere skulle fremgå af bekendtgørelsen, at de
omhandlede organisationer m.v. ved indstilling af medlem-
mer og suppleanter skal redegøre for de indstillede medlem-
mers og suppleanters faglige kvalifikationer. Endelig vil det
skulle fremgå af bekendtgørelsen, at udpegningsperioden
er 4 år med mulighed for genudpegning. Hvis et medlem
udtræder af udvalget, vil den pågældende organisation m.v.
kunne indstille et nyt medlem, der udpeges for den rester-
ende del af udpegningsperioden. Der vil ligeledes skulle
fastsættes regler om, at hvis et medlem ikke længere er til-
knyttet eller arbejder for den indstillende organisation m.v.,
vil udpegningen bortfalde, og organisationen m.v. vil skulle
indstille et nyt medlem. Tilsvarende vil skulle gælde for
suppleanter.
Ved indstilling af medlemmer og suppleanter vil organisa-
tionerne m.v. efter § 9 i lov om ligestilling af kvinder og
mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1575 af 19. december 2022,
som altovervejende udgangspunkt skulle indstille både en
kvinde og en mand til hver post.
Forslaget vil ikke medføre en ændring af udvalgets kompe-
tencer og opgaver. Forslaget vil heller ikke medføre behov
for i øvrigt at ændre forretningsordenen for udvalget. So-
cial- og boligministeren vil således fortsat skulle fastsætte
regler om sekretariatsbistand for udvalget og om dækning af
transportudgifter m.v. for medlemmerne, og direktøren for
Familieretshuset vil fortsat være formand for udvalget.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i forbindelse
med arbejdet i det rådgivende udvalg i Familieretshuset er
konstateret, at den nuværende model med personlig udpeg-
ning af medlemmer på baggrund af faglige kvalifikationer
og ikke som repræsentant for en organisation m.v. er uhen-
sigtsmæssig. Det skyldes, at når et medlem ikke længere er
tilknyttet en relevant organisation m.v., så vil medlemmet
muligvis ikke længere have adgang til den viden, som ligger
i det faglige netværk i organisationen. Dette kan medføre
videnstab i udvalget, og det kan også betyde, at relevant vi-
den fra udvalget ikke bliver videreformidlet til organisatio-
nerne m.v. på det familieretlige område. Selvom et medlem
efter et jobskifte fortsat kan bidrage med relevant viden til
udvalgets arbejde, er det også uhensigtsmæssigt, at viden fra
udvalget ikke bliver bragt videre til organisationerne m.v.
Det er også uhensigtsmæssigt, at den personlige udpegning
af medlemmer ikke giver mulighed for, at et medlem kan
sende en suppleant til et møde i udvalget, hvis medlemmet
er forhindret i at møde.
Sammensætningen af det rådgivende udvalg bør derfor æn-
dres sådan, at udpegningen af medlemmer til udvalget sker
efter indstilling fra relevante organisationer m.v., og at der
kan udpeges suppleanter for medlemmerne.
Samtidig bør det sikres, at der i udvalget er viden om
LGBT+- og integrationsproblematikker, da disse problema-
tikker kan have betydning for det familieretlige område.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.6, til bemærkningerne til lovforslagets § 14, og til
lovforslagets § 15, stk. 2, og bemærkningerne dertil.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 1, i børnebortførelsesloven, at lo-
ven vedrører anvendelse og fuldbyrdelse efter Europaråds-
konventionen af 1980 af afgørelser om forældreansvar (1.
pkt.). Derudover vedrører loven behandling af anmodninger
om tilbagegivelse efter Haagerbørnebortførelseskonventio-
nen af børn, der er bortført til Danmark fra en anden kon-
97
ventionsstat (2. pkt.). Herudover vedrører loven retshjælp
til indehaveren af forældremyndigheden over et barn, som
ulovligt er ført fra Danmark til udlandet eller ulovligt tilba-
geholdes der (3. pkt.).
Det forslås, at der i § 1, stk. 1, i børnebortførelsesloven
som 4. pkt. indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår,
at loven også vedrører sager, hvor et barn ulovligt er ført
fra Danmark til eller ulovligt tilbageholdes i en stat, som
Danmark ikke samarbejder med efter de i lovens § 2, stk.
1 og 2, nævnte konventioner eller Haagerkonventionen af
19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse,
fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og
foranstaltninger til beskyttelse af børn, jf. kapitel 5 a.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det ved lovforslagets
§ 5, nr. 7, foreslåede nye kapitel 5 a, der efter forslaget
vil skulle indeholde bestemmelser om behandlingen af sager
om tilbagegivelse af børn, der ulovligt er ført fra Danmark
til eller ulovligt tilbageholdes i en stat, som Danmark ikke
samarbejder med efter Europarådskonventionen af 1980,
Haagerbørnebortførelseskonventionen eller Haagerbørnebe-
skyttelseskonventionen.
Det bemærkes, at henvisningen i den foreslåede bestemmel-
se i § 1, 4. pkt., til lovens § 2, stk. 1 og 2, vedrører henholds-
vis Europarådskonventionen af 1980 og Haagerbørnebortfø-
relseskonventionen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7, og det ved lovforslagets § 5, nr. 7, foreslåede
kapitel 5 a og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Det følger af § 1, stk. 2, i børnebortførelsesloven, at loven
gælder for børn under 16 år.
Det forslås, at i § 1, stk. 2, i børnebortførelsesloven indsæt-
tes », jf. dog § 18 b« efter »16 år«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den ved lovforslagets
§ 5 nr. 7, foreslåede bestemmelse i § 18 b i børnebortførel-
sesloven. Denne bestemmelse vil efter forslaget skulle inde-
holde regler om behandlingen af sager om tilbagegivelse af
et barn, der ulovligt er ført til eller ulovligt tilbageholdes
i en stat, som Danmark ikke samarbejder med efter Euro-
parådskonventionen af 1980, Haagerbørnebortførelseskon-
ventionen eller Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Det
fremgår af den foreslåede bestemmelse, at den vil skulle
gælde for børn under 18 år.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7, og den ved lovforslagets § 5, nr. 7, foreslåede
bestemmelse i § 18 b i børnebortførelsesloven og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 3 og 4
Efter § 2, stk. 2, i børnebortførelsesloven anvendes en række
bestemmelser i loven i forhold til stater, der har tiltrådt
Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger
af internationale børnebortførelser. I lovens § 2, stk. 5, § 10,
stk. 1, og § 21, stk. 1, 2. pkt., samt i overskriften til lovens
kapitel 4 anvendes Haagerkonventionen som forkortelse for
konventionens navn.
Det foreslås, at i § 2, stk. 2, i børnebortførelsesloven ind-
sættes efter »børnebortførelser«: »(Haagerbørnebortførelses-
konventionen)«, og at to steder i § 2, stk. 5, og i overskrif-
ten til kapitel 4, § 10, stk. 1, og § 21, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »Haagerkonventionen« til: »Haagerbørnebortførel-
seskonventionen«.
Forslagene skal ses i sammenhæng med den ved lovfor-
slagets § 5, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 1, 4. pkt.,
i børnebortførelsesloven, der foreslås at vil skulle indehol-
de en henvisning til Haagerkonventionen af 19. oktober
1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse
og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltnin-
ger til beskyttelse af børn. Den bestemmelse vil betyde, at
børnebortførelsesloven vil indeholde bestemmelser om to
Haagerkonventioner. For at undgå misforståelser bør de gæl-
dende henvisninger i loven til Haagerkonventionen ændres
sådan, at der i stedet henvises til Haagerbørnebortførelses-
konventionen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7, og den ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslåede
bestemmelse i § 1, 4. pkt., i børnebortførelsesloven og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 5
§§ 10 og 11 i børnebortførelsesloven indeholder regler
om, at børn, som ulovligt er ført til eller ulovligt tilba-
geholdes i Danmark, efter anmodning som udgangspunkt
skal tilbagegives, hvis barnet umiddelbart før bortførelsen
eller tilbagegivelsen havde bopæl i en stat, som har tiltrådt
Haagerbørnebortførelseskonventionen. Centralmyndigheden
indbringer en anmodning om tilbagegivelse af et barn for
familieretten, der træffer afgørelse om, hvorvidt barnet skal
tilbagegives.
Hvis en afgørelse om, at et barn skal tilbagegives, ikke
frivilligt efterleves, kan den forælder, som barnet er bortført
fra, indgive anmodning til familieretten om fuldbyrdelse af
tilbagegivelsesafgørelsen efter reglerne om tvangsfuldbyr-
delse af forældremyndighed m.v. i kapitel 42 b i retspleje-
loven. Når centralmyndigheden har modtaget den endelige
afgørelse fra familieretten eller landsretten om, at barnet
skal tilbagegives, afslutter centralmyndigheden i udgangs-
punktet sagen. Hvis den efterladte forælder ønsker denne
tilbagegivelsesafgørelse fuldbyrdet, vejleder centralmyndig-
heden forælderen om fuldbyrdelsesreglerne.
Børnebortførelsesloven indeholder ikke regler om, at cen-
tralmyndigheden på partens vegne kan indgive en anmod-
ning om fuldbyrdelse.
98
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2.
Det foreslås, at der i § 18 i børnebortførelsesloven som stk.
3 indsættes en bestemmelse, hvorefter centralmyndigheden
kan indgive anmodning til familieretten om fuldbyrdelse af
en afgørelse eller et retsforlig om tilbagegivelse af et barn
efter § 10, stk. 1.
Forslaget vil betyde, at en forælder, som er bosat i udlandet,
gennem centralmyndigheden vil kunne indgive en anmod-
ning om fuldbyrdelse af en afgørelse eller et retsforlig om
tilbagegivelse af et barn. Det bør således være nemmere
for den forælder, som barnet er bortført fra, at indgive en
anmodning om fuldbyrdelse af en afgørelse eller et retsforlig
om tilbagegivelse af barnet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.
Til nr. 6
Det følger af § 12, stk. 1, i børnebortførelsesloven, at en sag
om tilbagegivelse af et barn, der er bortført til Danmark fra
en anden konventionsstat, behandles af familieretten. Under
behandlingen af en sådan sag beskikker familieretten efter
lovens § 18, stk. 2, en advokat for den, der har anmodet
om tilbagegivelse af barnet. Efter § 18 a i børnebortførelses-
loven udpeger social- og boligministeren efter ansøgning
et antal advokater, som må anses som særligt egnede til
beskikkelse efter lovens § 18, stk. 2.
En udpegning efter § 18 a gælder på ulovbestemt grundlag,
indtil der foretages nye udpegninger, hvilket sker hvert fjer-
de år. Der er mulighed for genudpegelse.
Børnebortførelsesloven indeholder ikke regler om tilbage-
kaldelse af en udpegning efter § 18 a. En udpegning kan
derfor kun tilbagekaldes, hvis betingelserne for en ulov-
hjemlet tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt
er opfyldt. Det følger af almindelige retsgrundsætninger,
at en forvaltningsmyndighed under visse omstændigheder
har ret til at tilbagekalde en begunstigende afgørelse, også
selvom den pågældende lovgivning ikke indeholder bestem-
melser om tilbagekaldelse.
Selvom der således ikke kræves lovhjemmel til at tilbage-
kalde en afgørelse, betyder dette ikke, at adgangen til at
tilbagekalde en afgørelse er fri. Det klare udgangspunkt er,
at en afgørelse, som en borger ønsker at fastholde, ikke uden
videre kan tilbagekaldes. Det er en grundlæggende betingel-
se for at tilbagekalde en afgørelse, at der er en relevant og
saglig begrundelse for tilbagekaldelsen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2.
Det forslås, at der i § 18 a i børnebortførelsesloven som stk.
2 indsættes en bestemmelse, hvorefter en udpegning efter
stk. 1 gælder i 4 år, jf. dog stk. 3. Udpegningen bortfalder
ved ophør af retten til at udøve advokatvirksomhed.
Samtidig forslås det, at der i § 18 a i børnebortførelsesloven
som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter social- og
boligministeren kan tilbagekalde en udpegning efter stk. 1,
hvis advokaten væsentligt har tilsidesat sine pligter som ad-
vokat i sager om børnebortførelse, eller der foreligger andre
særlige grunde.
Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 2, vil indebære,
at den gældende udpegningsperiode for advokater efter den
gældende bestemmelse i § 18 a i børnebortførelsesloven vil
blive lovfæstet, dog med mulighed for efter den foreslåede
bestemmelse i bestemmelsens stk. 3 at tilbagekalde en ud-
pegning. Samtidig vil det blive præciseret, at en udpegning
vil bortfalde, når advokatens ret til at udøve advokatvirk-
somhed ophører.
Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 3, vil indebære, at
social- og boligministeren vil få hjemmel til at tilbagekalde
en udpegning efter den gældende bestemmelse i § 18 a, hvis
advokaten væsentligt har tilsidesat sine pligter som advokat
i sager om børnebortførelse, eller der foreligger andre sær-
lige grunde. Ved sådanne afgørelser vil der kunne lægges
vægt på, om advokaten har tilsidesat god advokatskik, jf. §
126, stk. 1 og 2, i retsplejeloven.
Det bemærkes, at en tilbagekaldelse ikke vil afskære advo-
katen fra at behandle børnebortførelsessager.
De foreslåede ændringer vil ikke ændre mulighederne for at
genudpege en advokat efter § 18 a i børnebortførelsesloven.
Baggrunden for forslaget er, at den ulovbestemte adgang til
at tilbagekalde advokatudpegninger efter § 18 a i børnebort-
førelsesloven bør lovfæstes, og at det bør præciseres, at en
udpegning gælder i 4 år, og at den vil bortfalde ved ophør af
retten til at udøve advokatvirksomhed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7, og de ved lovforslagets § 5, nr. 9, foreslåede
bestemmelser i § 20 d, stk. 2 og 3, i børnebortførelsesloven
og bemærkningerne hertil.
Til nr. 7
Social- og Boligministeriet er udpeget som centralmyndig-
hed for de internationale konventioner om børnebortførel-
se, dvs. Haagerbørnebortførelseskonventionen, Europaråds-
konventionen af 1980 og Haagerbørnebeskyttelseskonventi-
onen.
Der blev den 22. maj 2013 indgået en politisk aftale mellem
alle Folketingets daværende partier om en skærpet indsats
for bortførte børn med henblik på at forbedre og optimere
den statslige indsats i situationer, hvor børn bortføres til en
anden stat af den ene forælder. På den baggrund blev der i
2014 i oprettet en koordinationsenhed for børnebortførelser
med det formål at støtte og vejlede den efterladte forælder
99
i sager om internationale børnebortførelser. Dette omfatter
også sager, hvor barnet er bortført til en stat, som Danmark
ikke har et konventionssamarbejde med om børnebortførel-
ser. Enheden er placeret i Social- og Boligministeriet, der
arbejder med sagerne, indtil barnet fylder 18 år.
Det følger af § 3, stk. 1, i børnebortførelsesloven, at cen-
tralmyndigheden navnlig skal modtage og formidle henven-
delser i henhold til konventionerne og samarbejde med cen-
tralmyndighederne i de øvrige konventionsstater. I forhold
til børn, der er bortført til andre konventionsstater, drejer
dette sig hovedsageligt i fremsendelse af en anmodning om
tilbagegivelse til centralmyndigheden i den pågældende stat.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.5.1.
Det forslås, at der i børnebortførelsesloven som kapitel 5 a
indsættes et kapitel med titlen »Børnebortførelse til stater
som Danmark ikke har et konventionssamarbejde med«.
Det foreslås videre, at der i det foreslåede kapitel 5 a som
§ 18 b indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at
når et barn ulovligt er ført fra Danmark til eller ulovligt
tilbageholdes i en stat, som Danmark ikke samarbejder med
efter de i § 1 og § 2, stk. 1 og 2, nævnte konventioner, mod-
tager og videreformidler centralmyndigheden efter § 3, stk.
2, henvendelser om tilbagegivelse af barnet. 1. pkt. gælder
ikke for børn, der er fyldt 18 år.
Forslaget vil betyde, at den nuværende ordning, hvorefter
Social- og Boligministeriet behandler sager om tilbagegivel-
se af børn, der ikke er fyldt 18 år, og som er bortført
fra Danmark til en ikke-konventionsstat, vil blive lovfæ-
stet. Dette vil indebære, at § 3, stk. 1, nr. 1, i børnebortfø-
relsesloven, hvorefter centralmyndigheden skal modtage og
formidle henvendelser, også vil finde anvendelse i forhold
til sager om børnebortførelse til ikke-konventionsstater.
Baggrunden for forslaget er, at behandlingen af sager om
børnebortførelse til ikke-konventionsstater bør lovfæstes,
herunder at de behandles af samme myndighed, der er udpe-
get som centralmyndighed for Haagerbørnebortførelseskon-
ventionen og Europarådskonventionen af 1980.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.
Til nr. 8
§ 20 a i lov om international fuldbyrdelse af forældremyn-
dighedsafgørelser m.v. indeholder regler om, at Social- og
Boligministeriet kan yde retshjælp til indehaveren af foræl-
dremyndigheden over et barn, som ulovligt er ført fra Dan-
mark til udlandet eller ulovligt tilbageholdes der, til dækning
af omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig ka-
rakter og konfliktmægling, der foretages med henblik på
tilbagegivelse af barnet.
Børnebortførelsesloven indeholder ikke regler om frister for
indsendelse af en ansøgning om retshjælp.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.
Det forslås, at der i § 20 a i børnebortførelsesloven som
nyt stk. 5 indsættes en bestemmelse, hvorefter ansøgning om
retshjælp til udgifter, der er omfattet af stk. 1-4 eller§ 20 b,
skal indgives til Social- og Boligministeriet inden 6 måneder
efter, at indehaveren af forældremyndigheden har fået med-
delelse om, at centralmyndigheden har afsluttet sagen. So-
cial- og Boligministeriet kan i særlige tilfælde behandle en
ansøgning, selv om ansøgningen er indgivet efter udløbet af
fristen i 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i § 20 a, stk. 5, 1. pkt., vil
indebære, at en ansøgning om retshjælp vil skulle indgives
inden 6 måneder efter centralmyndighedens afslutning af
tilbagegivelsessagen, og at ministeriet vil skulle afvise at
behandle en ansøgning om retshjælp, hvis den indsendes
efter udløbet af denne frist.
Den foreslåede frist for at ansøge om retshjælp vil blive
regnet fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har fået meddelelse
om, at centralmyndigheden har afsluttet sagen. Centralmyn-
digheden afslutter en sag om børnebortførelse til en anden
konventionsstat, når barnet er kommet tilbage til Danmark,
eller når der er truffet endelig afgørelse i udlandet om, at
barnet ikke skal tilbagegives. Hvis der er tale om bortførel-
se til en ikke-konventionsstat, afslutter centralmyndigheden
sagen enten, når barnet er kommet tilbage til Danmark, eller
når barnet fylder 18 år. Sagen kan også afsluttes, efter ønske
fra ansøgeren.
Den foreslåede bestemmelse i § 20 a, stk. 5, 2. pkt., vil inde-
bære, at ministeriet vil kunne udlade at afvise at behandle en
ansøgning om retshjælp, selvom den indsendes efter udløbet
af den i bestemmelsens 1. pkt. foreslåede frist. Dette vil for-
udsætte, at der er tale om særlige tilfælde, hvilket navnlig vil
være situationen, hvis den sene ansøgning skyldes uforudse-
te omstændigheder, som ansøgeren ikke havde indflydelse
på, f.eks. hvis ansøgeren først efter fristens udløb har modta-
get afregning for oversættelsesudgifter m.v. I sådanne situa-
tioner vil der ikke være noget til hinder for inden fristens
udløb at ansøge om retshjælp til dækning af de udgifter,
som ansøgeren kender, men som ansøgeren på grund af
manglende afregning ikke kan opgøre, og derefter indsende
en supplerende ansøgning om retshjælp til dækning af de
omhandlede udgifter.
Ved afslutningen af en tilbagegivelsessag vil ansøgeren bli-
ve orienteret om ansøgningsfristen.
Baggrunden for forslaget er, at det i retshjælpssager kan
være nødvendigt at kontakte udenlandske myndigheder eller
advokater for at få oplysninger om f.eks. mulighederne for
at få dækket omkostningerne til behandlingen af sagen efter
reglerne om fri proces i den stat, hvor bortførelsessagen blev
behandlet. Dette kan vanskeliggøres, hvis ikke oplysninger-
100
ne indhentes i forbindelse med afslutning af sagen. Med
den foreslåede frist er der taget hensyn til, at ansøgeren får
rimelig tid til at udarbejde ansøgningen. Dog bør ministeriet
i særlige tilfælde kunne behandle en ansøgning, selvom den
er indgivet efter udløbet af denne frist, f.eks. hvis den sene
ansøgning skyldes uforudsete omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.1.4.
Til nr. 9
Det følger af § 20 d i børnebortførelsesloven, at social- og
boligministeren efter ansøgning udpeger et antal advokater,
som ministeren kan anbefale forældremyndighedsindehave-
ren at benytte i sager om børnebortførelse. Bestemmelsen
omfatter situationer, hvor et barn med bopæl i Danmark
ulovligt er bortført til en anden stat, både konventionsstater
og ikke-konventionsstater. Udpegningen gælder på ulovbe-
stemt grundlag, indtil der foretages nye udpegninger, hvilket
sker hvert fjerde år. Der er mulighed for genudpegelse.
Børnebortførelsesloven indeholder ikke regler om tilbage-
kaldelse af en udpegning efter § 20 d. En udpegning kan
derfor kun tilbagekaldes, hvis betingelserne for en ulov-
hjemlet tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt
er opfyldt. Det følger af almindelige retsgrundsætninger,
at en forvaltningsmyndighed under visse omstændigheder
har ret til at tilbagekalde en begunstigende afgørelse, også
selvom den pågældende lovgivning ikke indeholder bestem-
melser om tilbagekaldelse.
Selvom der således ikke kræves lovhjemmel til at tilbage-
kalde en afgørelse, betyder dette ikke, at adgangen til at
tilbagekalde en afgørelse er fri. Det klare udgangspunkt er,
at en afgørelse, som en borger ønsker at fastholde, ikke uden
videre kan tilbagekaldes. Det er en grundlæggende betingel-
se for at tilbagekalde en afgørelse, at der er en relevant og
saglig begrundelse for tilbagekaldelsen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2.
Det forslås, at der i § 20 d i børnebortførelsesloven som stk.
2 indsættes en bestemmelse, hvorefter en udpegning efter
stk. 1 gælder i 4 år, jf. dog stk. 3. Udpegningen bortfalder
ved ophør af retten til at udøve advokatvirksomhed.
Samtidig forslås det, at der i § 20 d i børnebortførelsesloven
som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter social- og
boligministeren kan tilbagekalde en udpegning efter stk. 1,
hvis betingelserne i § 18 a, stk. 3, er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i § 20 d, stk. 2, vil indebære,
at udpegningsperioden for advokater efter den gældende
bestemmelse i § 20 d i børnebortførelsesloven vil blive
lovfæstet, dog med mulighed for efter den foreslåede be-
stemmelse i bestemmelsens stk. 3 at tilbagekalde en udpeg-
ning. Samtidig vil det blive præciseret, at en udpegning vil
bortfalde, når advokatens ret til at udøve advokatvirksomhed
ophører.
Den foreslåede bestemmelse i § 20 b, stk. 3, vil indebære, at
social- og boligministeren vil få hjemmel til at tilbagekalde
en advokatudpegning efter den gældende bestemmelse i §
20 d, hvis betingelserne i den ved lovforslagets § 5, nr. 6,
foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 3, er opfyldt. Efter
denne bestemmelse vil social- og boligministeren kunne til-
bagekalde en advokatudpegning, hvis advokaten væsentligt
har tilsidesat sine pligter som advokat i sager om børnebort-
førelse, eller der foreligger andre særlige grunde. Ved sådan-
ne afgørelser vil der kunne lægges vægt på, om advokaten
har tilsidesat god advokatskik, jf. § 126, stk. 1 og 2, i rets-
plejeloven.
Det bemærkes, at en tilbagekaldelse ikke vil afskære advo-
katen fra at behandle børnebortførelsessager.
De foreslåede ændringer vil ikke ændre på mulighederne for
at genudpege en advokat efter § 20 d i børnebortførelseslo-
ven.
Baggrunden for forslaget er, at den ulovbestemte adgang til
at tilbagekalde advokatudpegninger efter § 20 d i børnebort-
førelsesloven bør lovfæstes, og at det bør præciseres, at en
udpegning gælder i fire år, og at den vil bortfalde ved ophør
af retten til at udøve advokatvirksomhed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7, og de ved lovforslagets § 5, nr. 6, foreslåede
bestemmelser i § 18 a, stk. 2 og 3, i børnebortførelsesloven
og bemærkningerne hertil.
Til § 6
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 16, stk. 1, i navneloven, at ansøgning om
navneændring indgives til personregisterføreren i sognet. I
de sønderjyske landsdele indgives ansøgningen til personre-
gisterføreren i kommunen. Efter bestemmelsens stk. 4 gæl-
der dette ikke ved ansøgning om navneændring, der indgi-
ves i forbindelse med udstedelse af adoptionsbevilling. Det-
te drejer sig om ansøgning om navneændring i forbindelse
med anmodning om stedbarnsadoption, der indgives til Fa-
milieretshuset.
Det er efter lovens § 16, stk. 2, 1. pkt., som udgangspunkt
personregisterføreren, der behandler og træffer afgørelse i
sager om navneændring. Personregisterførerens afgørelser
herom kan efter lovens § 21, stk. 1, 1. pkt., påklages til
Familieretshuset.
Efter lovens § 16, stk. 3 og 5, træffes afgørelse om nav-
neændring i visse sager af Familieretshuset eller familieret-
ten. I så fald videresender personregisterføreren efter lovens
§ 16, stk. 2, 2. pkt., ansøgningen til Familieretshuset.
Det følger af lovens § 20 a og § 21, stk. 1, 2. pkt., at
101
Familieretshusets afgørelser og sager om navneændring kan
indbringes for familieretten til prøvelse eller afgørelse.
Ved ansøgning om navneændring betales efter lovens § 25 a,
stk. 1, et gebyr på 430 kr. (2007-niveau). Gebyret reguleres
en gang årligt pr. 1. januar med løn- og prisudviklingen. Ge-
byrets størrelse udgør 585,66 kr. i 2024, jf. bekendtgørelse
nr. 1361 af 27. november 2023 om størrelsen af gebyrer på
det familieretlige område i 2024.
Der betales efter § 25 a, stk. 2, i navneloven ikke gebyr ved
ansøgning om navneændring i forbindelse med en vielse,
hvis ansøgningen herom indgives senest 3 måneder efter
vielsen, eller ved navneændring for børn under 18 år som
følge af forældrenes navneændring.
Søges der om navneændring for flere personer, skal der efter
bestemmelsens stk. 3 betales gebyr for hver ansøger. Der
skal dog kun betales ét gebyr, hvis ansøgningerne om navne-
ændring omfatter ægtefæller, ugifte samlevende, søskende
eller plejebørn under 18 år.
Der betales ikke selvstændigt gebyr for at klage over per-
sonregisterførerens afgørelse, ligesom der ikke betales gebyr
for indbringelse for familieretten af en afgørelse eller sag
om navneændring.
Social- og boligministeren fastsætter efter § 25 a, stk. 4,
regler om betaling af gebyret. Det følger af § 22 i bekendt-
gørelse nr. 1543 af 19. december 2022 om navne, at ge-
byret skal være indbetalt senest samtidig med indgivelsen
af ansøgningen om navneændring. Gebyret indbetales via
den digitale løsning, som By-, Land- og Kirkeministeriet
stiller til rådighed. Skal ansøgningen ikke indgives digitalt,
indbetales gebyret til den bankkonto, som fremgår af an-
søgningsblanketten. Endelig påser personregisterføreren og
Familieretshuset, at gebyret er betalt, inden sagsbehandlin-
gen påbegyndes. Denne del af bestemmelsen administreres
sådan, at når det ikke ved indgivelsen af ansøgningen er do-
kumenteret, at gebyret er betalt, skal personregisterføreren
eller Familieretshuset meddele ansøgeren, at ansøgningen
kun vil blive behandlet, såfremt gebyret betales. Betales
gebyret ikke, afvises ansøgningen.
Ansøgeren betaler for behandlingen af en ansøgning om
navneændring, og derfor tilbagebetales gebyret ikke, hvis
ansøgningen afslås eller trækkes tilbage.
Det fremgår af bemærkningerne til § 25 a i navneloven, jf.
Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 187 som fremsat,
punkt 3.1. i de almindelige bemærkninger og bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 5, at gebyret blev fastsat til
430 kr. det første år. Gebyret blev fastsat ud fra omkostnin-
gerne ved at foretage en navneændring hos personregisterfø-
rerne i sognene. Der blev forudsat, at der var tilsvarende
udgifter ved navneændringer, der blev foretaget af person-
registerførere i kommunerne og af den daværende statsfor-
valtning, i dag Familieretshuset. Der blev ved vurderingen
af udgifterne foretaget skøn over tidsforbrug, udgiften til
arbejdsløn og øvrige driftsudgifter, udgiften til systemunder-
støttelse samt udgiften til klagesagsbehandling.
Videre fremgår det af bemærkningerne, at der en gang årligt
skal foretager en vurdering af udgifterne med henblik på
en eventuel justering af gebyret, således at gebyret løbende
tilpasses udviklingen i omkostningerne. Til brug for vurde-
ring af tilpasning af gebyret skal Kirkeministeriet (i dag By-,
Land- og Kirkeministeriet) en gang årligt fremsende en op-
gørelse over de realiserede og de forventede omkostninger,
der indgår ved fastsættelsen af gebyret. Det fremgår dog
også af bemærkningerne, at ændringer af gebyret ud over
de ændringer, der følger af pris- og lønudviklingen for det
omkostningsbaserede gebyr, kræver lovændring.
Det foreslås, at § 25 a, stk. 1, i navneloven nyaffattes såle-
des, at social- og boligministeren fastsætter regler om beta-
ling af gebyr ved indgivelse af ansøgning om navneændring,
herunder om gebyrets størrelse jf. dog stk. 2 og 3. Videre
foreslås det, at § 25 a, stk. 4, i navneloven ophæves.
Den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 1, vil betyde, at
der ved indgivelse af en ansøgning om navneændring vil
skulle betales et gebyr, hvis størrelse vil skulle fastsættes
og reguleres en gang årligt af social- og boligministeren,
og hvis størrelse vil skulle fastsættes således, at det svarer
til omkostningerne ved personregisterførernes og Familier-
etshusets behandling af sager om navneændring.
I forhold til Familieretshuset vil omkostningerne ved be-
handling af sager om navneændring også omfatte omkost-
ningerne ved behandlingen af klager over personregisterfø-
rernes afgørelser om navneændring og Familieretshusets
omkostninger ved behandlingen af afgørelser og sager om
navneændring, der indbringes for domstolene, herunder ud-
gifter til Familieretshusets advokatbistand.
Gebyret vil således for 2025 skulle fastsættes til 612 kr.
(2025-pl).
Der vil fortsat ikke skulle betales gebyr for navneændringer,
der er omfattet af § 25 b, stk. 2, i navneloven, ligesom der
heller ikke vil skulle betales selvstændigt gebyr for klage-
eller domstolsbehandling. Søges der om navneændring for
flere personer, vil der fortsat skulle betales gebyr for hver
ansøger, idet der dog kun vil skulle betales ét gebyr, hvis
ansøgningerne om navneændring omfatter ægtefæller, ugifte
samlevende, søskende eller plejebørn under 18 år.
Videre vil forslaget betyde, at social- og boligministeren vil
skulle fastsætte regler om betaling af gebyret, herunder om
at gebyret vil skulle betales ved indgivelsen af ansøgningen
om navneændring, og at ansøgningen vil kunne afvises, hvis
gebyret ikke betales. Gebyret vil skulle betales for behand-
lingen af en ansøgning om navneændring, og gebyret vil
derfor ikke blive tilbagebetalt, hvis ansøgningen afslås eller
trækkes tilbage.
Indgives en ansøgning om navneændring uden betaling af
gebyr, vil personregisterføreren normalt ikke afvise ansøg-
102
ningen, men rette henvendelse til ansøgeren om betaling af
gebyret, og ansøgningen vil kun blive afvist, hvis gebyret
fortsat ikke bliver betalt.
Baggrunden for forslaget om ændringen af gebyret for nav-
neændring er, at størrelsen af et sådant gebyr til enhver
tid skal fastsættes sådan, at det dækker udgifterne til be-
handlingen af sager om navneændring. Med forslaget sikres
det, at størrelsen af gebyret løbende administrativt vil blive
tilpasset omkostningerne ved behandlingen af ansøgninger
om navneændring. Dette er ikke muligt efter den gældende
bestemmelse om regulering af størrelsen af gebyret med
løn- og prisudviklingen. Der er således alene tale om en
lovteknisk justering af den gældende gebyrbestemmelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 25 a, stk. 4, i navneloven
foreslås ophævet, da bemyndigelsen vil fremgå af den fore-
slåede bestemmelse i § 25 a, stk. 1, i navneloven.
Til § 7
Til nr. 1
Efter § 27, stk. 1, i lov om ægtefællers økonomiske forhold,
jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af 7. august 2019 (herefter
ægtefælleloven), indgår de aktiver og passiver, som hver
ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor Familier-
etshuset modtog anmodning om separation eller skilsmisse,
i den deling af ægtefællernes formue, der foretages i for-
bindelse med separations- og skilsmissedeling. Denne dag
betegnes ophørsdagen. Efter bestemmelsens stk. 2 og 3 kan
skifteretten bestemme en anden ophørsdag, og ægtefæller
kan i forbindelse med separation eller skilsmisse aftale en
anden ophørsdag.
Det følger af bestemmelsens stk. 4, at når en anmodning
om skilsmisse bortfalder, fordi betingelserne for skilsmissen
efter den tidligere bestemmelse i § 42 a, stk. 2, i ægteskabs-
loven ikke er opfyldt, opretholdes ophørsdagen efter § 27,
stk. 1, i ægtefælleloven, hvis en ægtefælle inden 4 uger efter
modtagelse af meddelelse om, at anmodningen er bortfaldet,
indgiver anmodning om separation eller skilsmisse. § 42 a i
ægteskabsloven blev pr. 1. januar 2021 ophævet ved lov nr.
969 af 26. juni 2020 om ændring af lov om Familieretshuset
og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Afskaffelse af
refleksionsperioden).
Det foreslås, at § 27, stk. 4, i ægtefælleloven ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at § 42 a i ægte-
skabsloven er blevet ophævet, og at § 27, stk. 4, i ægtefælle-
loven blev indført samtidig med § 42 a i ægteskabsloven.
Der henvises til den foreslåede overgangsbestemmelse i lov-
forslagets § 15, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 19, stk. 3, 1 pkt., i retsplejeloven, at ved
byretterne og Sø- og Handelsretten kan rettens præsident
meddele andre personer bemyndigelse til bl.a. at udføre fa-
derskabssager, hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistig-
heder.
Videre følger det af lovens § 448, stk. 1, at efter reglerne
i lovens kapitel 42 behandler familieretten de sager, som
Familieretshuset indbringer for familieretten. Efter bestem-
melsens stk. 2 finder reglerne i lovens kapitel 42 a tillige
anvendelse for sager om faderskab og medmoderskab til
børn, herunder spørgsmål om genoptagelse af sådanne sager.
Efter lovens § 449 c, stk. 1, foregår retsmøder i familieretli-
ge sager for lukkede døre, og ved offentlig gengivelse af ret-
tens afgørelser i disse sager må der ikke ske offentliggørelse
af navn, stilling eller bopæl for nogen af de personer, der er
nævnt i afgørelsen, eller på anden måde offentliggørelse af
de pågældendes identitet. Efter bestemmelsen straffes over-
trædelse af disse forbud som udgangspunkt med bøde. Det
følger af bestemmelsens stk. 2, at for sager om faderskab
og medmoderskab finder lovens § 456 m, stk. 1 og 2, dog
anvendelse. Disse bestemmelser svarer indholdsmæssigt til
lovens § 449 c, stk. 1.
Efter lovens § 449 d, stk. 1, afholder statskassen udgifter
ved bl.a. bevisførelse i familieretlige sager. Familieretten
kan pålægge en part at erstatte disse udgifter helt eller
delvis, hvis det i øvrigt pålægges parten at betale sagsom-
kostninger. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at for sager
om faderskab og medmoderskab finder lovens § 456 l dog
anvendelse. Denne bestemmelse svarer indholdsmæssigt til
lovens § 449 d, stk. 1.
§ 454, stk. 1 og 2, i retsplejeloven indeholder bestemmelser
om anke af domme, der er omfattet af lovens kapitel 42. Det
følger af bestemmelsens stk. 3, at for sager om faderskab og
medmoderskab finder lovens § 456 o dog anvendelse. Den-
ne bestemmelse indeholder regler om anke af domme om
faderskab og medmoderskab.
Det følger af § 456 a i retsplejeloven, at reglerne i lovens
kapitel 42 a anvendes på sager om faderskab og medmo-
derskab til børn, herunder spørgsmål om genoptagelse af
sådanne sager.
Det foreslås, at i § 19, stk. 3, 1. pkt., i retsplejeloven æn-
dres »faderskabssager« til: »sager om moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab«. Videre foreslås det, at
i § 448, stk. 2, § 449 c, stk. 2, § 449 d, stk. 2, § 454,
stk. 3, og § 456 a i retsplejeloven ændres »faderskab og
medmoderskab« til »moderskab, faderskab, medmoderskab
og medfaderskab«.
Forslaget vil betyde, at de omhandlede bestemmelser i rets-
plejeloven også vil finde anvendelse for sager om moder-
skab og medfaderskab. Den foreslåede ændring af § 456 a i
retsplejeloven vil betyde, at bestemmelserne i lovens kapitel
42 a tilsvarende også vil finde anvendelse for sager om
moderskab og medfaderskab.
103
Den foreslåede ændring af § 19, stk. 3, 1 pkt., i retsplejelo-
ven vil betyde, at bestemmelsen også vil finde anvendelse
for sager om moderskab, medmoderskab og medfaderskab.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med, at
det ved de foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b og
5 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, foreslås, at der som
supplement til de gældende bestemmelser i børneloven om
faderskab og medmoderskab indføres mulighed for også at
fastslå moderskab og medfaderskab på grundlag surrogataf-
taler, og at familieretten vil skulle behandle sager herom.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og be-
mærkningerne dertil samt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.2.
Til nr. 3
Efter § 16 i adoptionsloven indtræder der ved adoption
samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn som
mellem forældre og deres barn. Samtidig bortfalder retsfor-
holdet mellem barnet og dets oprindelige slægtninge. Dette
indebærer, at der efter adoptionen ikke længere består et
juridisk bånd mellem barnet og dets oprindelige slægtninge.
Efter § 20 a i forældreansvarsloven kan der dog efter an-
modning fra de oprindelige slægtninge til et adopteret barn
fastsættes samvær eller anden form for kontakt mellem bar-
net og disse slægtninge, navnlig hvis barnet forud for adop-
tionen havde samvær eller anden form for kontakt med den,
som anmoder om fastsættelse af samvær m.v. Dette gælder
også, når Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at et barn
uden forældresamtykke skal adopteres efter § 9, stk. 1-3,
i adoptionsloven, og barnet efter § 32 a i adoptionsloven
midlertidigt er placeret hos den, som Adoptionsnævnet har
udvalgt til at adoptere barnet.
Muligheden for at fastsætte samvær eller anden kontakt efter
§ 20 a i forældreansvarsloven omfatter alle adoptioner. Be-
stemmelsen finder således både anvendelse i tilfælde, hvor
barnet er adopteret med forældrenes samtykke, herunder ved
en stedbarnsadoption, samt i tilfælde hvor barnet er adopte-
ret uden forældrenes samtykke, jf. § 9 i adoptionsloven.
En sag om adoption består af to adskilte dele: Først tages
der stilling til frigivelse af barnet til adoption med eller uden
forældrenes samtykke, og dernæst tages der stilling til, hvem
der skal adoptere barnet. Barnets forældre er parter i den
del af adoptionssagen, der vedrører frigivelse af barnets til
adoption, mens de ikke er parter i den anden del af sagen,
der vedrører, hvem der skal adoptere barnet. En adoption
kan således være anonym, idet forældrene i nogle situationer
ikke kender identiteten på den, der adopterer barnet. Dette
gælder dog ikke ved familieadoptioner, dvs. situationer hvor
der består nært slægtskab eller andet særligt tilknytningsfor-
hold mellem adoptanten og adoptivbarnet eller dettes foræl-
dre.
Efter § 7, jf. § 32, i Familieretshusloven behandles sager
om samvær eller anden kontakt, der er komplekse, af Fami-
lieretshuset. Når sagen er oplyst, indbringer Familieretshuset
sagen for familieretten til afgørelse. Efter § 6, stk. 1, jf. §§
26 og 27, i Familieretshusloven, afgøres sager om samvær
eller anden kontakt, der er mindre enkle, som udgangspunkt
af Familieretshuset. Familieretshuset indbringer dog bl.a.
sagen for familieretten til afgørelse, når sagen indeholder
komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger.
Efter § 39 i Familieretshusloven indbringer Familieretshuset
efter anmodning fra en part en afgørelse efter forældrean-
svarsloven, der er truffet af Familieretshuset, for familieret-
ten til prøvelse.
Efter lovens § 42, stk. 1, i Familieretshusloven indbringer
Familieretshuset sager og afgørelser efter lovens §§ 27, 32
og 39 for den familieret, der følger af § 448 b i retsplejelo-
ven.
Efter § 448 b, stk. 2, i retsplejeloven indbringer Familier-
etshuset som udgangspunkt en sag eller afgørelse efter for-
ældreansvarsloven for familieretten i den retskreds, hvor
barnet har bopæl. Det følger af bestemmelsens stk. 5, at
Familieretshuset uanset stk. 2 kan bestemme, hvilken fami-
lieret en sag eller afgørelse skal indbringes for. Endvidere
følger det af bestemmelsens stk. 6, at den familieret, som
en sag er indbragt for, kan henvise sagen til behandling ved
familieretten i en anden retskreds, hvis det er mest hensigts-
mæssigt, at sagen behandles der.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.3.1.
Det foreslås, at der i § 448 b, stk. 2, i retsplejeloven som
4. pkt. indsættes en bestemmelse, hvorefter en sag eller
afgørelse om samvær eller om anden kontakt efter § 20
a i forældreansvarsloven uanset bestemmelsens 1.-3. pkt.
indbringes for familieretten i den retskreds, hvor den, der
ønsker samvær eller anden kontakt, har hjemting.
Forslaget vil betyde, at Familieretshuset ikke længere vil
skulle indbringe en sag eller afgørelse om samvær eller om
anden kontakt end samvær efter § 20 a i forældreansvarslo-
ven for familieretten i den retskreds, hvor barnet bor, men
for familieretten i den retskreds, hvor den, der ønsker sam-
vær eller anden kontakt, har hjemting.
Forslaget vil ikke kun omfatte situationer, hvor barnet er
adopteret uden forældrenes samtykke, jf. § 9 i adoptionslo-
ven, men alle situationer hvor der søges om samvær eller
anden kontakt efter § 20 a i forældreansvarsloven. Forslaget
vil således omfatte alle adoptioner, herunder også anonyme
adoptioner, der er gennemført med forældrenes samtykke
samt familieadoptioner, hvor forældrene kender adoptanter-
ne.
Forslaget vil opretholde Familieretshusets og familierettens
adgang efter § 448 b, stk. 5 og 6, i retsplejeloven til at
indbringe en § 20 a-sag for en anden familieret eller at
henvise sagen til behandling ved en anden familieret. Hvis
den, der søger om samvær, kender adoptanternes identitet,
104
vil Familieretshuset således kunne indbringe sagen for fami-
lieretten i den retskreds, hvor barnet har bopæl.
Forslaget vil ikke berøre barnets oprindelige slægtninges ret
til at søge om samvær m.v. efter § 20 a i forældreansvars-
loven. Familieretshuset behandler familieretlige sager ni ste-
der i landet. Det er Familieretshuset, der bestemmer, hvilken
afdeling der skal behandle en bestemt sag. Forslaget vil
ikke ændre dette, men det forudsættes, at Familieretshuset
ved behandlingen af sager om samvær m.v. efter § 20 a i
forældreansvarsloven sikrer, at barnets oprindelige slægtnin-
ge ikke kan få oplyst hverken adoptanternes identitet eller
barnets identitet efter adoptionen, og at de heller ikke kan
få oplysninger, der sætter dem i stand til at finde frem til
adoptanterne eller barnet.
Baggrunden for forslaget er, at barnets forhold til sine oprin-
delige slægtninge indgår i mange kommende adoptanters
overvejelser om at adoptere et barn. For nogle af disse
kommende adoptanter er det vigtigt, at adoptionen er ano-
nym sådan, at barnets oprindelige slægtninge ikke får oplyst
adoptantens identitet. Det er derfor vigtigt, at behandlingen
af sager vedrørende adopterede børn tilrettelægges sådan, at
barnets oprindelige slægtninge ikke kan få oplyst hverken
adoptanternes identitet eller barnets identitet efter adoptio-
nen, og at de heller ikke kan få oplysninger, der sætter dem i
stand til at finde frem til adoptanterne eller barnet.
Navnlig i situationer, hvor barnets oprindelige forældre ikke
er enige i adoptionen, der derfor er truffet uden deres sam-
tykke, er det relevant at sikre, at de oprindelige forældre og
deres familie hverken direkte eller indirekte kan få oplyst
adoptanternes og barnets identitet. De oprindelige forældre-
ne og deres familie vil i så fald ikke have mulighed for at
opsøge barnet og på den måde modarbejde familieskiftet.
Efter ministeriets opfattelse er det vigtigt at kunne beskytte
et adopteret barn mod at blive opsøgt af sine oprindelige
forældre og deres familie, når dette ikke sker efter aftale
med adoptivforældrene.
Når en sag om samvær med et adopteret barn efter § 20
a i forældreansvarsloven i overensstemmelse med § 448 b,
stk. 2, i retsplejeloven indbringes for familieretten i den rets-
kreds, hvor barnet har bopæl, kan det sætte barnets oprinde-
lige forældre og andre slægtninge i stand til at identificere
barnet og dets bopæl. Dette gælder ikke mindst, hvis barnet
bor i en af de mindre retskredse.
For at undgå dette foreslås det, at en sag eller afgørelse om
samvær eller om anden kontakt end samvær efter § 20 a i
forældreansvarsloven skal indbringes for familieretten i den
retskreds, hvor den, der ønsker samvær eller anden kontakt,
har hjemting. På den måde vil ansøgeren – barnets oprinde-
lige slægtning – ikke få oplysninger om, hvor i landet barnet
bor.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.
Til nr. 4
Efter værnetingsreglerne i § 448 b, stk. 1, i retsplejeloven
indbringer Familieretshuset en familieretlig sag eller afgø-
relse for familieretten ved sagsøgtes hjemting. Har sagsøgte
ikke hjemting her i landet, indbringes sagen for familieretten
ved sagsøgerens hjemting. 1. og 2. pkt. finder ikke anven-
delse, hvis sagen er omfattet af stk. 2-4. Efter bestemmel-
sens stk. 3 indbringer Familieretshuset en sag eller afgørelse
efter børneloven for familieretten i den retskreds, hvor den,
der har født barnet, har hjemting. Har den pågældende ikke
hjemting her i landet, indbringes sagen for familieretten i
den retskreds, hvor den, der efter § 17 i børneloven er part i
sagen, har hjemting. Er der flere parter, bestemmer Familier-
etshuset, hvilken familieret sagen skal indbringes for.
Det følger af § 448 a, stk. 2, i retsplejeloven, at den part,
der anmoder om, at en afgørelse truffet af Familieretshuset
indbringes for familieretten efter § 39 i Familieretshusloven,
anses som sagsøger under familierettens behandling af sag-
en. Efter § 39 i Familieretshusloven kan afgørelse truffet af
Familieretshuset efter anmodning fra en part indbringes for
familieretten.
Det foreslås, at i § 448 b, stk. 3, i retsplejeloven indsættes
som 4. pkt. følgende: »1.-3. pkt. finder ikke anvendelse for
afgørelser truffet efter kapitel 5 b og 5 c i børneloven«.
Forslaget vil betyde, at i sager, hvor Familieretshuset efter
de foreslåede bestemmelser i kapitel 5 b og 5 c i børneloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10, har truffet afgørelse om moder-
skab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab (forældre-
skab) som følge af en surrogataftale, og en part anmoder
om, at Familieretshusets afgørelse indbringes for familieret-
ten til prøvelse, vil de særlige værnetingsregler i § 448 b,
stk. 3, for sager efter børneloven ikke finde anvendelse. I
stedet vil værnetinget følge af hovedreglen for familieretlige
sager i § 448 b, stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det ved lovforsla-
gets § 1, nr. 10, foreslås, at der indføres mulighed for at
fastslå moderskab, faderskab, medmoderskab og medfader-
skab (forældreskab) på grundlag af surrogataftaler, og at
det ved lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås, at § 6, stk. 2, i
Familieretshusloven ændres sådan, at sager om forældreskab
ved surrogataftaler efter kapitel 5 b og 5 c i børneloven
vil være blandt de sagstyper, der altid behandles og afgøres
af Familieretshuset. Værnetinget i de omhandlede sager bør
derfor fastlægges efter § 448 b, stk. 1, i retsplejeloven, der
indeholder udgangspunktet for værnetinget i familieretlige
retssager.
Til nr. 5 og 6
Det følger af § 10, stk. 1, i børnebortførelsesloven, at børn,
som ulovligt er ført til eller ulovligt tilbageholdes i Dan-
mark, efter anmodning skal tilbagegives, hvis barnet umid-
delbart før bortførelsen eller tilbagegivelsen havde bopæl
i en stat, som har tiltrådt Haagerbørnebortførelseskonventio-
105
nen. Anmodningen om tilbagegivelse behandles efter lovens
§ 12, stk. 1, af familieretten.
Familieretten skal i henhold til artikel 11 i Haagerbørne-
bortførelseskonventionen handle hurtigt i sager om tilbage-
givelse af et barn. Uanset dette kan behandlingen af en
tilbagegivelsessag trække ud, f.eks. fordi der skal foretages
undersøgelser af, hvad der i relation til tilbagegivelse vil væ-
re bedst for barnet. Når behandlingen af sagen trækker ud,
kan det være til barnets bedste, at der under familierettens
behandling af sagen etableres samvær eller anden kontakt
mellem barnet og den forælder, som barnet er bortført fra.
Regler om danske myndigheders internationale kompetence
i sager om samvær og anden kontakt fremgår af § 448 g
i retsplejeloven. Det følger af bestemmelsens stk. 1, nr. 1,
jf. stk. 3, at når et barn ulovligt er ført til Danmark eller
ulovligt tilbageholdes her, kan en sag om samvær m.v. som
udgangspunktet ikke behandles i Danmark. Det følger dog
af bestemmelsens stk. 1, nr. 5, at en samværssag m.v. kan
behandles i Danmark, når barnet opholder sig her, og sagen
er så hastende, at en afgørelse fra myndighederne i den stat,
hvor barnet har bopæl, ikke kan afventes. Dette indebærer,
at i situationer, hvor myndighederne i den stat, hvor barnet
boede inden bortførelsen, ikke hurtigt kan træffe afgørelse
om samvær eller anden kontakt under behandlingen af en
tilbagegivelsessag, og hvis fastsættelse af samvær eller an-
den kontakt under behandlingen af sagen af hensyn til bar-
net haster, vil danske myndigheder kunne træffe afgørelse
om samværet eller kontakten.
Det følger af § 31 i forældreansvarsloven, at en anmodning
om en afgørelse om samvær eller anden kontakt skal indgi-
ves til Familieretshuset. Efter § 7, jf. § 32, i Familieretshus-
loven behandles sager om samvær eller anden kontakt, der
er komplekse, af Familieretshuset. Når sagen er oplyst, ind-
bringer Familieretshuset sagen for familieretten til afgørel-
se. Efter § 6, stk. 1, jf. § 26 og § 27, i Familieretshusloven,
afgøres sager om samvær eller anden kontakt, der er mindre
enkle, som udgangspunkt af Familieretshuset. Familierets-
huset indbringer bl.a. sagen for familieretten til afgørelse,
når der er tale om en afgørelse om samvær, der vil være
indgribende for barnet.
Det følger dog af § 448 c, stk. 1, i retsplejeloven, at fa-
milieretten i forbindelse med behandlingen af en sag efter
forældreansvarsloven, der er indbragt for familieretten til
afgørelse efter §§ 27 eller 32 i Familieretshusloven, efter an-
modning fra en part kan træffe afgørelse om bl.a. fastsættel-
se af samvær, når samværssagen har nær sammenhæng med
den sag efter forældreansvarsloven, som familieretten har
under behandling. Denne bestemmelse giver ikke mulighed
for at indgive anmodning om fastsættelse af samvær m.v. til
den familieret, der behandler en tilbagegivelsessag, da tilba-
gegivelsessager ikke behandles efter forældreansvarsloven,
men efter børnebortførelsesloven.
Videre følger det af § 448 c, stk. 2, i retsplejeloven, at
familieretten i forbindelse med familierettens behandling af
en familieretlig sag, der er indbragt for familieretten til afgø-
relse, tilsvarende kan træffe afgørelse i andre familieretlige
sager, der har nær sammenhæng med den sag, som Familier-
etshuset behandler, forudsat at ingen af sagerne er omfattet
af forældreansvarsloven. Efter bestemmelsens stk. 3 kan fa-
milieretten til brug for behandlingen af en anmodning efter
bestemmelsens stk. 1 og 2 anmode Familieretshuset om en
udtalelse om anmodningen og om akterne fra eventuelle tid-
ligere sager af betydning for behandlingen af anmodningen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.4.1.
Det forslås, at der i § 448 c i retsplejeloven som stk. 3 ind-
sættes en bestemmelse, hvorefter familieretten i forbindelse
med familierettens behandling af en sag om tilbagegivelse
af et barn efter § 10 i lov om international fuldbyrdelse
af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børne-
bortførelser) efter anmodning fra en part kan træffe afgørel-
se om samvær eller anden kontakt. Som følge af forslaget
vil bestemmelsens stk. 3 blive stk. 4.
Forslaget vil betyde, at under familierettens behandlingen af
en sag om tilbagegivelse af et bortført barn vil den forælder,
som barnet er blevet bortført fra, kunne anmode familieret-
ten om fastsættelse af samvær eller anden kontakt. I sådanne
sager vil det således ikke længere være nødvendigt at indgi-
ve anmodningen til Familieretshuset.
Familieretten vil dog kun kunne behandle en anmodning
om samvær m.v., hvis der efter § 448 g i retsplejeloven er
international kompetence til at behandle ansøgningen, f.eks.
bestemmelsens stk. 1, nr. 5, om hastende sager.
En afgørelse om samvær m.v. i de omhandlede situationer
vil skulle træffes efter de almindelige regler om samvær
m.v. i forældreansvarsloven, herunder navnlig at afgørelsen
skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet.
Baggrunden for forslaget er, at der af hensyn til et barn,
der ulovligt er blevet bortført til Danmark, bør etableres
mulighed for at indgive anmodning om fastsættelse af sam-
vær til den familieret, der behandler sagen om tilbagegivelse
af barnet efter Haagerbørnebortførelseskonventionen. Med
forslaget vil der hurtigere kunne træffes afgørelse om sam-
været, fordi de undersøgelser, der er nødvendige for behand-
lingen af tilbagegivelsessagen, også vil kunne omfatte de
undersøgelser, der er nødvendige for behandlingen af sam-
værssagen, og hvis der skal fastsættes samvær, vil samværet
kunne fastsættes sådan, at det er koordineret med familieret-
tens behandling af tilbagegivelsessagen.
Forslaget bør tilsvarende omfatte anden kontakt end sam-
vær, f.eks. digitale møder der er nemmere at gennemføre,
når den pågældende forælder befinder sig i udlandet.
Videre forslås det, at i § 448 c, stk. 3, i retsplejeloven, der
som nævnt ovenfor vil blive stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til
»stk. 1-3«.
106
Forslaget vil betyde, at anvendelsesområdet for § 448 c,
stk. 3, i retsplejeloven, der vil blive stk. 4, vil blive udvidet
til også at omfatte samværssager m.v. efter den ovenfor
foreslåede bestemmelse i § 448 c, stk. 3, i retsplejeloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.
Til nr. 7
Kapitel 42 a i retsplejeloven har følgende overskrift: ”Sager
om faderskab og medmoderskab”.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 42 a i retsplejeloven
affattes således: »Sager om forældreskab«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det ved lovforsla-
gets § 1, nr. 10, foreslås, at der indføres mulighed for at fast-
slå moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab
på grundlag surrogataftaler, og at familieretten vil skulle
behandle sager herom.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og be-
mærkningerne dertil samt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.
Til nr. 8
Det følger af § 456 a i retsplejeloven, at reglerne i lovens
kapitel 42 a anvendes på sager om faderskab og medmo-
derskab til børn, herunder spørgsmål om genoptagelse af
sådanne sager.
§ 456 b i retsplejeloven indeholder bestemmelser om, hvor-
når en sag om faderskab og medmoderskab kan behandles
i Danmark. Efter bestemmelsens stk. 1 kan en sådan sag
behandles i Danmark, hvis den, der har født barnet, eller
barnet har bopæl her, en person, som i medfør af lovens
§ 456 e, stk. 1, nr. 3, er part i sagen, har bopæl eller op-
hold her, eller personens dødsbo behandles eller har været
behandlet her, eller hvis faderskabet eller medmoderskabet
er registreret efter børnelovens kapitel 1 eller 1 a, anerkendt
efter børnelovens §§ 14 eller 19 eller fastslået ved afgørelse.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan sag efter anmodning fra en
person, som efter børnelovens § 6 eller § 6 a har ret til at få
prøvet, om den pågældende er barnets far eller medmor, dog
kun indbringes for familieretten her i landet, hvis moderen
og barnet har bopæl her. Efter bestemmelsens stk. 3 kan reg-
lerne i stk. 1 og 2 fraviges ved overenskomst med fremmed
stat, men der er ikke indgået en sådan overenskomst.
Det følger af § 20 i faderskabsbekendtgørelsen, at Familier-
etshuset kan behandle en sag om faderskab eller medmoder-
skab, hvis betingelserne herfor i § 456 b i retsplejeloven er
opfyldt.
Efter lovens § 456 e, stk. 3, er parterne i en sag om fader-
skab og medmoderskab, der behandles af familieretten, bar-
net eller dets dødsbo, den, der har født barnet, eller hendes
dødsbo og den eller de personer eller dødsboer, som fami-
lieretten efter børnelovens § 17 skal inddrage. Det drejer sig
bl.a. om mænd og kvinder, der er eller kan være far eller
medmor til barnet, eller som har ret til at få prøvet, om de er
far eller medmor til barnet, eller deres dødsboer.
Efter § 456 i, stk. 1, i retsplejeloven har den, der har født
barnet, pligt til at møde i familieretten og afgive forklaring
om, hvem der er eller kan være barnets far eller medmor. Ef-
ter bestemmelsens stk. 2 har den eller de personer, som i
medfør af lovens § 456 e, stk. 1, nr. 3, er parter i sagen, pligt
til at møde i familieretten og der afgive forklaring om, hvor-
vidt de har haft seksuelt forhold til den, der har født barnet,
i den periode, hvor vedkommende blev gravid, eller om de i
medfør af børnelovens §§ 27, 27 a eller 27 b har samtykket
til den assisterede reproduktion eller inseminationen. Efter §
456 i, stk. 1 og 2, finder reglerne i lovens § 171, stk. 2, nr.
1, og §§ 177-180 tilsvarende anvendelse. Disse bestemmel-
ser indeholder regler om vidner, herunder om vidnepligt og
reaktionsmulighederne over for vidner, der udebliver, f.eks.
bøde og afhentning ved politiet.
Det følger af lovens § 456 k, stk. 1, at en sag om faderskab
og medmoderskab, som behandles af familieretten, hæves,
når faderskabet eller medmoderskabet er anerkendt, jf. bør-
nelovens § 19, ingen af de personer, der i medfør af lovens §
456 e, stk. 1, nr. 3, er parter i sagen, bliver dømt som far el-
ler medmor, barnet er afgået ved døden, jf. dog børnelovens
§ 7, stk. 2, eller ingen fader- eller medmodermuligheder er
oplyst, kan identificeres eller findes.
Disse bestemmelser er alle målrettet mod familierettens be-
handling af sager om faderskab og medmoderskab.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.1.
Det foreslås, at der som § 456 a, stk. 2, i retsplejeloven
indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at i sager om
forældreskab efter børnelovens kapitel 5 b og 5 c finder §
456 b, § 456 e, stk. 1, § 456 i, stk. 1 og 2, og § 456 k, stk. 3,
ikke anvendelse. I stedet anvendes stk. 3-5.
Forslaget vil betyde, at under familierettens behandling af
sager om forældreskab (moderskab, faderskab, medmoder-
skab og medfaderskab) på grundlag af en surrogataftale efter
kapitel 5 b og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10,
vil § 456 b, § 456 e, stk. 1, § 456 i, stk. 1 og 2, og § 456 k,
stk. 3, i retsplejeloven ikke finde anvendelse. I stedet vil de
foreslåede bestemmelser i § 456 a, stk. 3-5. skulle anvendes.
Baggrunden for forslaget er, at der i stedet for de nævnte
bestemmelser vil være behov for bestemmelser, der regule-
rer de tilsvarende emner, men som er målrettet de særlige
forhold for sager om forældreskab på grundlag af surroga-
taftaler.
Videre foreslås det, at der som § 456 a, stk. 3, i retsplejelo-
ven indsættes en bestemmelse, hvorefter en sag efter stk.
2 kan indbringes for familieretten her i landet, hvis surro-
gatmoren, barnet, barnets far eller en tiltænkt forælder, jf.
107
børnelovens §§ 30 a og § 30 i, har bopæl her. 1. pkt. kan
fraviges efter overenskomst med fremmed stat.
Den foreslåede bestemmelse vil regulere den internationa-
le kompetence til at behandle sager om forældreskab på
grundlag af surrogataftaler. Bestemmelsen vil i disse sager
træde i stedet for § 456 b i retsplejeloven. Bestemmelsen
vil bl.a. indebære, at en sag om forældreskab på grundlag
af en surrogataftale vil kunne behandles i Danmark, selvom
surrogatmoren bor og føder barnet i udlandet, forudsat at
barnets far eller en tiltænkt forælder bor her. Henvisningen
til barnets far vil navnlig omfatte situationer, hvor det i det
land, hvor barnet fødes, fastslås, at en mand, der bor her,
er far til barnet, og hvor dette faderskab anerkendes i Dan-
mark efter dansk international privatret, jf. de almindelige
bemærkninger, punkt 2.1.2.3.6.
§ 20 i faderskabsbekendtgørelsen om Familieretshusets in-
ternationale kompetence til at behandle sager efter børnelo-
ven vil blive ændret sådan, at den også vil henvise til den
foreslåede bestemmelse i § 456 a, stk. 3, i retsplejeloven.
Baggrunden for forslaget er, at de omhandlede sager bør
kunne behandles i Danmark, når en af sagens parter (surro-
gatmoren eller en tiltænkt forælder) eller barnet har bopæl
her.
Endvidere foreslås det, at der som § 456 a, stk. 4, i retspleje-
loven indsættes en bestemmelse, hvorefter parterne i en sag
efter stk. 2 er surrogatmoren, barnets far, og de tiltænkte
forældre eller den tiltænkte eneforælder, jf. børnelovens §§
30 a og 30 i, og disses dødsboer.
Med forslaget vil det blive fastlagt, hvem der er parter
under familierettens behandling af en sag om forældreskab
på grundlag af en surrogataftale. Der henvises til de ved
lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelser i §§ 30 a
og 30 i i børneloven. Den foreslåede bestemmelse i § 456 a,
stk. 4, vil i disse sager træde i stedet for § 456 i, stk. 1 og 2, i
retsplejeloven.
Baggrunden for forslaget er, at i de omhandlede sager bør
parterne være de personer, der er involveret i sagen, dvs.
surrogatmoren, barnets far og de tiltænkte forældre, og deres
eventuelle dødsboer.
Det foreslås med § 456 a, stk. 5, i retsplejeloven, at parterne
har pligt til at møde i retten og afgive forklaring. Reglerne
i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 finder tilsvarende anven-
delse.
Forslaget vil betyde, at sagens parter, jf. det foreslåede stk.
4, vil have pligt til at møde i retten og afgive forklaring, og
at hvis de undlader det, vil de kunne blive idømt bøde eller
afhentet af politiet. Den foreslåede bestemmelse i § 456 a,
stk. 4, vil i disse sager træde i stedet for § 456 i, stk. 1 og 2, i
retsplejeloven.
Baggrunden for forslaget er, at parterne i sager om foræl-
dreskab ved surrogataftaler ligesom parterne i sager om
faderskab og medmoderskab (§ 456 e i retsplejeloven) bør
have pligt til at møde i retten og afgive forklaring, og at de
gældende vidneregler i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 i
retsplejeloven også bør finde anvendelse for dem.
Endelig foreslås det, at der som § 456 a, stk. 6, i retsplejelo-
ven indsættes en bestemmelse, hvorefter en sag efter stk. 2
hæves, når moderskabet, faderskabet, medmoderskabet eller
medfaderskabet er anerkendt, jf. børnelovens § 30 e, eller
barnet er afgået ved døden, jf. dog børnelovens § 7, stk. 2.
Med forslaget vil det blive reguleret, hvornår en sag om for-
ældreskab på grundlag af en surrogataftale, som behandles
af familieretten, hæves. Den foreslåede bestemmelse i § 456
a, stk. 6, vil i disse sager træde i stedet for § 456 k, stk.
3, i retsplejeloven. Der henvises til, at efter den foreslåede
bestemmelse i § 30 e i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr.
10, vil forældreskab ved en godkendt dansk altruistisk surro-
gataftale efter §§ 30 a og 30 b i børneloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 10, kunne anerkendes for både Familieretshuset og
familieretten.
Baggrunden for forslaget er, at sag om forældreskab på
grundlag af surrogataftaler af samme grunde som sager om
faderskab og medmoderskab (§ 456 k, stk. 1, nr. 1 og 3, i
retsplejeloven) bør hæves, når den afsluttes forligsmæssigt
ved anerkendelse af forældreskabet eller fordi barnet er af-
gået ved døden. Det bemærkes, at de øvrige grunde i § 456
k, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven til at hæve en sag ikke er
relevante i sager om forældreskab på grundlag af surrogataf-
taler.
Der henvises i øvrigt til de foreslåede bestemmelser i kapitel
5 b og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og be-
mærkningerne dertil, samt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.
Til nr. 9
Det følger af § 456 n, stk. 1, i retsplejeloven, at når fader-
skabet eller medmoderskabet er fastslået eller sagen hævet,
sender familieretten snarest muligt meddelelse til Familier-
etshuset. Meddelelsen skal være ledsaget af kopi af den til
retsbogen fremlagte anerkendelse eller en kopi af dommen,
en kopi af retsbogen og kopi af de i sagen fremlagte person-
lige attester.
Det foreslås, at i § 456 n, stk. 1, 1. pkt., i retsplejeloven æn-
dres »faderskabet eller medmoderskabet« til »moderskabet,
faderskabet, medmoderskabet eller medfaderskabet«.
Forslaget vil betyde, at § 456 n, stk. 1, 1. pkt., i retsplejelo-
ven også vil finde anvendelse for sager om moderskab og
medfaderskab.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det ved lovforsla-
gets § 1, nr. 1 og 10, foreslås, at der indføres mulighed for
at fastslå moderskab, faderskab, medmoderskab og medfa-
derskab på grundlag surrogataftaler, herunder ved afgørelse
truffet af familieretten.
108
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og be-
mærkningerne dertil samt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.
Til nr. 10
Det følger af § 11, stk. 1, i adoptionsloven, at når Anke-
styrelsen efter lovens § 9 træffer afgørelse om adoption,
selv om samtykke til adoption fra forældrene efter lovens §
7, stk. 1, ikke foreligger, underrettes parterne herom. Efter
lovens § 11, stk. 3, kan en afgørelse som nævnt i stk. 1 for-
langes indbragt for retten inden 14 dage efter, at afgørelsen
er modtaget eller forkyndt. Ankestyrelsen kan, når særlige
grunde taler derfor, fastsætte en længere frist eller inden
fristens udløb forlænge denne.
14 dages fristen i § 11, stk. 3, i adoptionsloven blev ved lov
nr. 494 af 12. juni 2009 om ændring af adoptionsloven og
forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarn-
sadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) flyttes
fra lovens § 11, stk. 1, til bestemmelsens stk. 3.
Retsplejeloven indeholder i kapitel 43 b bestemmelser om
domstolenes prøvelse af Ankestyrelsens beslutninger om
adoption uden samtykke. Det følger af § 475 b, stk. 1 og 2,
at en sådan sag indbringes for byretten på det sted, hvor den,
der har forlangt beslutningen prøvet af retten (klageren),
har hjemting. Sagen skal indbringes for retten senest 3 uger
efter, at Ankestyrelsen har modtaget en anmodning om, at
afgørelsen prøves af retten. Det fremgår af bestemmelsens
stk. 4, 1. pkt., at er anmodning om beslutningens prøvelse
modtaget af retten efter udløbet af den i adoptionslovens §
11, stk. 1, nævnte frist, afvises sagen, medmindre overskri-
delsen er undskyldelig, eller særlige grunde i øvrigt taler for
at behandle sagen.
Det foreslås, at i § 475 b, stk. 4, 1. pkt., i retsplejeloven
ændres »stk. 1« til »stk. 3«.
Med den foreslåede ændring af henvisningen til bestemmel-
sen i adoptionsloven om fristen for at forlange en afgørelse
om adoption uden samtykke indbragt for retten vil § 475 b,
stk. 4, 1. pkt., i retsplejeloven blive bragt i overensstemmel-
se med adoptionsloven, idet fristen ikke fremgår af lovens §
11, stk. 1, men § 11, stk. 3.
Til § 9
Til nr. 1
Efter § 4, stk. 1, i CPR-loven registreres enhver med et
personnummer tildelt efter lovens § 3, stk. 1 eller 2, eller
efter regler udstedt i medfør af lovens § 3, stk. 9, med de
oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven.
Bilag 1 til loven, der fastlægger dataindholdet i CPR, inde-
holder følgende om registreringen af slægtsskabsoplysnin-
ger:
»7) Slægtskabsoplysninger: Oplysning om personnummer
på mor, far eller medmor og børn, angivelse af mor og far
eller medmor i feltet for indehavere af forældremyndighe-
den over mindreårige og oplysning om delt bopæl efter § 18
a i forældreansvarsloven.«
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.7.
Det foreslås, at i bilag 1, nr. 7, i CPR-loven ændres »eller
medmor og« til: », medmor eller medfar og«, og »mor og
far eller medmor i feltet for« udgår.
Begrundelsen for det første forslag er, at den foreslåede
indførelse af forældrebegreb »medfar«, jf. de almindelige
bemærkninger, punkt 2.1.3.1.2, bør fremgå af CPR-lovens
bilag 1, nr. 7, på linje med de øvrige forældrebegreber i
børneloven, det vil sige mor, far og medmor.
Begrundelsen for det andet forslag er, at forældremyndighed
efter forældreansvarsloven kan tilkomme andre end barnets
forældre.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.
Til § 10
Til nr. 1
Efter barselslovens § 8, stk. 6, 1. pkt., har hver af adoptan-
terne i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet ret til
fravær i 6 uger, som bortset fra 2 sammenhængende uger
ikke kan afholdes samtidig.
Barselslovens § 8, stk. 6, 1. pkt., indebærer, at adoptanter i
dag for det første skal holde 2 ugers fravær samtidig, og for
det andet, at de skal holde de resterende 4 ugers fravær hver
for sig.
Efter barselslovens § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., kan lønmodta-
gere og selvstændigt erhvervsdrivende afholde de 2 uger,
hvor begge adoptanter har ret til fravær samtidig, som ikke-
sammenhængende perioder. For lønmodtagere forudsætter
afholdelse af ikkesammenhængende fravær en aftale med
arbejdsgiveren.
I lovbemærkninger til § 8, stk. 6, 2. og. 3. pkt., i lov nr. 288
af 29. marts 2017 fremgår det, at ”det følger af barselslovens
§ 8, stk. 6, at i de første 14 uger efter modtagelse af barnet
har en af de adopterende forældre ad gangen ret til fravær,
bortset fra i 2 sammenhængende uger. Det foreslås, at der
i barselslovens § 8, stk. 6, som nyt pkt. indsættes, at de
2 uger, hvor begge forældre har ret til fravær, for lønmod-
tagere og selvstændigt erhvervsdrivendes vedkommende,
kan afholdes i ikke-sammenhængende perioder. Det foreslås
samtidig, at adoptanter, der er lønmodtagere, vil skulle afta-
le ikke-sammenhængende fravær med arbejdsgiveren. Dette
svarer til den foreslåede ændring af barselslovens § 7, stk.
3. Forslaget indebærer, at beskæftigede adoptanter f.eks. vil
kunne holde en uges orlov samtidigt umiddelbart efter mod-
tagelsen af barnet og holde den anden uges orlov samtidigt
i uge 4 efter modtagelsen af barnet. Orloven vil også kunne
109
holdes som enkeltdage f.eks. i den 1. uge efter modtagelsen
af barnet, i den 3. uge efter modtagelsen af barnet, i den 5.
uge efter modtagelsen af barnet osv., forudsat fraværet lig-
ger inden for de første 14 uger efter modtagelsen af barnet. ”
Det følger af § 8, stk. 6, 4. pkt., at retten til fravær efter
stk. 7 kan påbegyndes inden for de første 10 uger efter mod-
tagelse af barnet. Efter § 8, stk. 7, har adoptanter efter den
10. uge efter modtagelse af barnet ret til fravær fra arbejdet
under fravær efter §§ 9 og 10.
Da forældrenes mulighed for at kunne holde fravær samtidig
i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet, er begrænset
til 2 uger efter § 8, stk. 6, kan adoptanter, der ønsker at hol-
de orlov sammen i en længere periode efter, de har modtaget
barnet, vælge at påbegynde fravær efter § 9 inden for de
første 10 uger efter barnets modtagelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.3.1.
Det foreslås i § 8, stk. 6, at 1.-3. pkt. ophæves, og at der
i stedet som 1. pkt. indsættes en bestemmelse, hvoraf det
fremgår, at i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet
har hver af adoptanterne ret til fravær i 6 uger.
Med forslaget vil begrænsningen på 2 ugers samtidigt fra-
vær for adoptanter blive ophævet, hvilket vil betyde, at
adoptanter får større mulighed for fleksibilitet i forhold til
afholdelsen af de 6 ugers fravær inden for de første 10 uger
efter modtagelsen af barnet.
Forslaget vil bl.a. betyde, at adoptanter vil få mulighed
for at kunne afholde alle 6 ugers fravær samtidig, således
at de kan være sammen om at passe barnet i den første
periode efter modtagelsen af barnet. Forslaget betyder også,
at adoptanter fremover vil kunne vælge, om alle 6 ugers
fravær og ikke kun 4 af de 6 uger skal holdes i en sammen-
hængende eller ikke sammenhængende periode i 10-ugers
perioden efter barnets modtagelse, dog under iagttagelse af
de gældende regler i § 15 om varsling af fravær i forhold til
arbejdsgiveren.
Vælger adoptanterne at holde alle uger samtidig, vil de efter
de 6 ugers samtidige fravær kunne påbegynde fravær efter §
9, jf. § 8, stk. 6, 4. pkt., som med forslaget bliver til 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.2.3.
Til nr. 2
(Til § 8 a)
Efter barselsloven er det alene barnets forældre, der har
en selvstændig ret til fravær og barselsdagpenge. Fastlæg-
gelsen af, hvem der anses som forældre efter barselsloven,
tager udgangspunkt i børnelovens regler om moderskab, fa-
derskab og medmoderskab samt adoptionslovens regler om
adoptanter.
Forældreskab, der følger af dansk international privatret, er
også omfattet af barselsloven. Det fremgår af barselslovens
§ 23 a, stk. 1, at ved forælder i loven forstås en mor, far,
medmor eller adoptant.
Der findes i barselsloven ikke regler for tiltænkte forældres
ret til fravær med barselsdagpenge.
Tiltænkte forældrepar, der har indgået en surrogataftale med
en surrogatmor om at føde deres barn, har ikke en selvstæn-
dig ret til fravær med barselsdagpenge, medmindre en af de
tiltænkte forældre anses for retlig forælder efter børneloven
eller efter dansk international privatret, jf. punkt 2.1.2.
Efter gældende regler anses en mand, der har leveret gene-
tisk materiale til en surrogatmor, for retlig forælder, og han
har efter barselsloven ret til fravær og barselsdagpenge efter
reglerne for fædre. Den retlige fars eventuelle partner, der er
tiltænkt som forælder til barnet, har derimod ikke selvstæn-
dige barselsrettigheder efter barselsloven, da pågældende
ikke anses som forælder.
En surrogatmor, som er den kvinde, der føder barnet, anses
for mor til barnet efter børneloven, og hvis hun er socialt
sikret i Danmark, har hun efter gældende regler barselsret-
tigheder efter barselsloven.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.1.1.
Det foreslås, at der i barselsloven som § 8 a indsættes en ny
bestemmelse under overskriften: »Ret til fravær for foræl-
dre, hvor forældreskab er fastslået efter børnelovens kapitel
1 b, 5 b eller 5 c«.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at forældre, der har fået fastslået
forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter børnelo-
vens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, i de første 10 uger efter
barnets fødsel har hver ret til fravær i 6 uger.
10-ugers perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag,
hvor barnet blev født, men perioden kan dog regnes fra og
med den dag, hvor barnet blev født, hvis forældrene ønsker
det.
Forslaget vil omfatte forældreskab, der er fastslået på grund-
lag af surrogataftale, jf. de foreslåede regler i kapitel 1 b,
5 b og 5 c i børneloven. Forældreskab, der etableres på
grundlag af en surrogataftale, omfatter et par bestående af
en kvinde og en mand, et par bestående af to mænd, et par
bestående af to kvinder, en enlig mand eller en enlig kvinde,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 30 c i børneloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1 og 10.
Forslaget vil indebære, at en mand, som er retlig forælder
til et barn, der er født af en surrogatmor, og som efter bar-
selsloven har ret til fravær med barselsdagpenge, fremover
vil blive omfattet af reglerne i den foreslåede bestemmelse,
hvis forældreskabet til barnet er fastslået efter børnelovens
kapitel 1 b, 5 b eller 5 c. Den tiltænkte forælder, der er retlig
110
far, vil således ikke opnå ret til fravær med barselsdagpenge
efter barselslovens § 7, stk. 3, men omfattes af den foreslåe-
de § 8 a.
Forslaget vil betyde, at forældre, der efter børnelovens kapi-
tel 1 b, 5 b eller 5 c anses for retlige forældre på grundlag
af en surrogataftale, hver vil få en individuel ret til fravær
i 6 uger, som skal holdes inden for de første 10 uger efter
barnets fødsel på samme måde som adoptanter har efter
gældende regler.
Forslaget vil sikre, at begge tiltænkte forældre vil få samme
ret til 6 ugers fravær i de første 10 uger efter barnets fødsel,
således at barnet vil kunne blive passet af mindst én af
forældrene i hele 10-ugers perioden efter fødslen.
Hvis barnet kun har én forælder, vil denne forælder få ret til
6 ugers fravær i de første 10 uger efter barnets fødsel. For-
ælderen vil efter afholdelse af de 6 ugers fravær kunne
påbegynde afholdelse af fravær efter § 9, jf. det foreslåede §
8 a, stk. 2, 2. pkt.
Det følger af den foreslåede ændring til § 20, jf. lovforsla-
gets § 10, nr. 6, at der vil være ret til barselsdagpenge
under fraværet efter § 8 a, stk. 1. Forældrene vil således
have ret til barselsdagpenge under fraværet, hvis de opfylder
betingelserne herfor, herunder beskæftigelseskravet i §§ 27
og 28.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at hver forælder har ret til at
overdrage op til 4 uger af fraværsretten efter 1. pkt. til den
anden forælder.
Med forslaget vil de tiltænkte forældre få mulighed for at
kunne tilrettelægge og afholde fraværet fleksibelt i de første
10 uger efter barnets fødsel.
Forslaget vil betyde, at hvis den ene forælder ikke ønsker
at gøre brug af alle 6 ugers fraværsret, vil forælderen kunne
overdrage op til 4 uger af fraværsretten til den anden foræl-
der, som vil kunne holde op til 10 ugers fravær i de første
10 uger efter barnets fødsel. De sidste 2 ugers fraværsret kan
ikke overdrages til den anden forælder. De 2 ugers fravær
vil kunne holdes samtidig med, at den anden forælder holder
fravær. Hvis forælderen ikke holder de 2 ugers fravær i
10-ugers perioden efter barnets fødsel, vil de bortfalde.
Det foreslås i stk. 2, at efter den 10. uge efter barnets fødsel
har hver forælder ret til fravær efter § 9, stk. 1, 1. pkt., og §
10. Retten til fravær efter 1. pkt. kan påbegyndes inden for
de første 10 uger efter barnets fødsel.
Forslaget vil betyde, at tiltænkte forældre, der anerkendes
som forældre efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c,
efter den 10. uge efter barnets fødsel hver vil få ret til fravær
i 32 uger, som kan forlænges med et antal uger op til enten
40 uger eller 46 uger, hvis forældrene er beskæftigede løn-
modtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Muligheden
for at kunne forlænge fraværsperioden vil være en ret for
forældrene, som ikke kræver aftale med en arbejdsgiver.
Med forslaget vil forældre, der anses som retlige forældre
efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, få ret til samme
fraværsperiode som øvrige retlige forældre har efter gælden-
de regler, ligesom forældrene vil få samme ret til ensidigt at
kunne forlænge fraværet.
Retten til barselsdagpenge under fravær efter § 9, stk. 1,
nr. 1, og § 10 vil blive særskilt reguleret i § 21, jf. den
foreslåede ændring til § 21, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets §
10, nr. 12.
Tiltænkte forældre, der omfattes af forslaget, vil desuden
være omfattet af barselslovens §§ 21 a-21 c, som også regu-
lerer retten til barselsdagpenge under fravær efter §§ 9 og
10. Se bemærkningerne til den foreslåede ændring til § 21,
stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 10, nr. 12.
Det foreslås i stk. 3, at retten efter stk. 1 og 2 gælder fra
barnets fødsel, uanset om forældreskab først fastslås på et
senere tidspunkt.
Forslaget vil sikre, at de tiltænkte forældre kan holde fra-
vær med barselsdagpenge fra barnets fødsel, selvom foræl-
dreskabet ikke er fastslået på dette tidspunkt. Retten til bar-
selsdagpenge fra barnets fødsel følger af, at faderskab og
medmoderskab har retsvirkning fra barnets fødsel, selvom
det først fastslås på et senere tidspunkt, jf. de almindelige
bemærkninger, punkt 2.1.2.3., og dette vil også gælde for-
ældreskab fastslået på grundlag af en surrogataftale. Udbeta-
ling af barselsdagpenge kan dog ikke ske, før forældreskabet
er fastslået efter de foreslåede ændringer i kapitel 1 b, 5 b
eller 5 c, i børneloven.
10-ugers perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag,
hvor barnet blev født, men perioden kan dog regnes fra og
med den dag, hvor barnet blev født, hvis forældrene ønsker
det.
Når forældreskab fastslås på grundlag af en surrogataftale,
opnår de tiltænkte forældre barselsrettigheder efter de fore-
slåede regler, der vil gælde for tiltænkte forældre, jf. den
foreslåede § 8 a og de foreslåede ændringer til § 20 og §
21, stk. 1. Hvis der er to tiltænkte forældre, der ønsker at
få fastslået forældreskab efter børneloven på grundlag af en
surrogataftale, vil den ene forælder, som oprindelig er retlig
forælder på grund af et genetisk link til barnet, derfor ikke
være omfattet af § 7, men skal have fraværsret med barsels-
dagpenge efter den foreslåede § 8 a, jf. § 20, og herefter
barselsdagpenge efter den foreslåede ændring til § 21, stk. 1,
2. pkt.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at en surrogatmor, der er socialt
sikret i Danmark, har ret til fravær efter § 6 og § 7, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil regulere surrogatmorens ret
til fravær i forbindelse med en fødsel, hvor der er indgået
en surrogataftale med en eller flere tiltænkte forældre, der
efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, anerkendes som
retlige forældre til barnet, og som med forslaget til § 8 a
stk. 1 og 2 i barselsloven får selvstændige barselsrettigheder
111
efter barselsloven. Surrogatmorens ret til fravær vil blive
udtømmende reguleret i den foreslåede bestemmelse.
Forslaget vil betyde, at en surrogatmor, der er socialt sikret
i Danmark, omfattes af § 6 i sin helhed, hvilket vil betyde,
at surrogatmoren før fødslen vil have ret til fravær i 4 uger
(§ 6, stk. 1), og inden 4-ugers perioden før fødslen vil hun
være berettiget til fravær, hvis det lægeligt skønnes, at gravi-
diteten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse
vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret, eller
arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret eller
graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser
forhindrer hende i at varetage sit arbejde, og arbejdsgive-
ren ikke kan tilbyde anden passende beskæftigelse (§ 6,
stk. 2). Surrogatmoren vil ligeledes have ret til fravær fra
arbejdet i forbindelse med forebyggende graviditetsundersø-
gelser, når disse skal finde sted i arbejdstiden (§ 6, stk. 3).
Derudover vil surrogatmoren også være omfattet af § 7, stk.
1, hvilket vil betyde, at hun vil have ret til fravær i 10 uger
efter barnets fødsel, hvoraf de 2 første uger er pligtorlov.
Surrogatmoren vil have ret til barselsdagpenge under fravær
efter § 6 og § 7, stk. 1, jf. barselslovens § 20, hvis betingel-
serne er opfyldt, herunder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller
28.
Surrogatmorens ret til fravær efter § 7, stk. 1, vil gælde
ved siden af de tiltænkte forældres ret til fravær i 10-ugers
perioden efter barnets fødsel. Der stilles ikke krav om, at
surrogatmoren skal være sammen med barnet, da fraværet
efter fødslen skal sikre restitution for surrogatmoren. Der
stilles heller ikke krav om, at surrogatmoren anses som mor
efter børnelovens regler på tidspunktet, hvor surrogatmoren
får tildelt barselsret efter § 7, stk. 1, hvis de tiltænkte foræl-
dre efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, har fået
fastslået forældreskabet på dette tidspunkt.
Forslaget er en konsekvens af graviditetsdirektivet (Rådets
direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden
under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige
har født, eller som ammer), som foreskriver, at en fødende
kvinde skal sikres ret til barselsorlov i mindst 14 sammen-
hængende uger fordelt før og/eller efter fødslen i overens-
stemmelse med national lovgivning og/eller praksis.
Surrogatmoren vil ikke have mulighed for at overdrage fra-
vær efter § 7, stk. 1, jf. § 7 a ved genoptagelse af arbejdet,
da retten til fravær er en individuel ret til surrogatmoren som
den fødende kvinde. Surrogatmoren er i den sammenhæng
ikke mor til barnet, jf. § 23 a, stk. 1, modsætningsvist. Sur-
rogatmoren vil ikke have ret til yderligere fravær end fravær
efter § 6 og § 7, stk. 1, og hun omfattes således ikke af § 9.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at i tilfælde, hvor surrogatmoren
lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsret-
ten efter § 7, stk. 1, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.
Forslaget vil betyde, at hvis surrogatmoren lider af en gravi-
ditetsbetinget sygdom under fraværet efter § 7, stk. 1, som
er 10 uger, vil retten til fraværet blive forlænget, indtil surro-
gatmoren er raskmeldt. Fraværet vil dog højst kunne forlæn-
ges indtil 46 uger efter barnets fødsel. Hvis betingelserne
er opfyldte, vil der kunne udbetales barselsdagpenge i den
periode, hvor der er ret til fravær, jf. § 20. Efter den 46. uge
efter barnets fødsel gælder reglerne om sygedagpenge efter
sygedagpengeloven, hvis surrogatmoren ikke er raskmeldt
endnu.
Forslaget svarer til den gældende § 13, stk. 3, hvorefter
en mor, som bortadopterer sit barn inden den 32. uge efter
fødslen, kan få forlænget fraværsperioden, hvis hun lider af
en graviditetsbetinget sygdom. Fraværet kan højst forlænges
indtil 46 uger efter fødslen.
Ved graviditetsbetinget sygdom forstås sygdom, der er op-
stået i forbindelse med graviditeten eller fødslen.
Det foreslås, at de tiltænkte forældre omfattes af varslings-
bestemmelsen i § 15, jf. den foreslåede ændring til § 15,
stk. 5, hvorefter forældre omfattet af § 8 a skal iagttage
de samme varslingsfrister som adoptanter omfattet af § 8,
dog skal fristerne regnes fra fødselstidspunktet, da fødsels-
tidspunktet vil være kendt for de tiltænkte forældre.
De tiltænkte forældre vil herefter så vidt muligt skulle over-
holde samme frister som angivet i § 15, stk. 1-4, som gælder
for andre retlige forældre. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne til § 10, nr. 10.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.2.1.
(Til § 8 b)
Barselslovens § 8 indeholder regler om forældres ret til
fravær, når forældre adopterer et barn. Reglerne forudsætter,
at der er tale om fremmedadoption.
Barselsloven indeholder ikke udtrykkelige regler, der regu-
lerer en stedbarnsadoptants ret til fravær, når barnet har en
retlig forælder, og dennes partner stedbarnsadopterer barnet
på et tidligt tidspunkt efter barnets fødsel.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.2.1.
Det foreslås, at der i barselsloven som § 8 b indsættes en
ny bestemmelse under overskriften »En adoptants ret til
fravær i forbindelse med en stedbarnsadoption efter § 5 a i
adoptionsloven«.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at en forælder, der har adopteret
et barn efter § 5 a i adoptionsloven inden 1 år efter barnets
fødsel, har ret til fravær i op til 32 uger efter § 9, stk. 1, 1.
pkt., og § 10, inden for det første år efter barnets fødsel.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at en forælder, der
har stedbarnsadopteret et barn inden 1 år efter barnets fød-
112
sel, vil få ret til fravær efter § 9 inden for det første år efter
barnets fødsel.
Fraværet kan være op til 32 uger afhængig af, hvornår sted-
barnsadoptionen er godkendt, svarende til den fraværsret
andre retlige forældre har efter barselsloven. Er stedbarnsa-
doptionen godkendt inden for de første 20 uger efter barnets
fødsel, vil stedbarnsadoptanten få 32 ugers fraværsret, som
kan holdes inden 1 år efter barnets fødsel. Hvis adoptionen
gennemføres senere end 20 uger efter barnets fødsel, vil
stedbarnsadoptantens fraværsret blive kortere end 32 uger,
da fraværet skal kunne holdes inden 1 år efter barnets fød-
sel.
Den fraværsret, som stedbarnsadoptanten vil få efter den
foreslåede bestemmelse, følger af § 9, som gælder for øvrige
retlige forældre, hvilket vil give mulighed for, at fraværet
kan holdes fleksibelt. Fraværsretten vil således enten kunne
udskydes eller forlænges til afholdelse senere end 1 år efter
barnets fødsel efter reglerne i barselslovens §§ 11-12. Fra-
været vil kunne holdes frem til barnet bliver 9 år.
Efter § 10 vil stedbarnsadoptanten have ret til at forlænge de
32 ugers fravær efter § 9 med op til 8 uger til 40 uger. Be-
skæftigede lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdriven-
de vil desuden kunne vælge at forlænge fraværet med op til
14 uger til 46 uger. Der kan kun ske forlængelse af fraværet
efter § 10 i det omfang, det forlængede fravær kan holdes
inden for det første år efter barnets fødsel. Hvis stedbarnsa-
doptanten er lønmodtager, vil stedbarnsadoptanten efter §
11 desuden have ret til at genoptage arbejdet og udskyde
op til 5 uger af fraværet efter § 9 (retsbaseret mulighed for
udskydelse).
Herudover kan lønmodtagere efter § 12 efter aftale med
arbejdsgiveren genoptage arbejdet helt eller delvis under
fraværet (aftalebaseret mulighed for forlængelse og udsky-
delse).
Det foreslås, at stedbarnsadoptanten omfattes af varslingsbe-
stemmelsen i § 15, jf. den foreslåede ændring af § 15, stk. 5,
hvorefter stedbarnsadoptanten skal iagttage de samme var-
slingsfrister som adoptanter omfattet af § 8. Fristerne vil dog
skulle regnes fra fødselstidspunktet, da fødselstidspunktet
vil være kendt for stedbarnsadoptanten.
Stedbarnsadoptanten vil herefter så vidt muligt skulle over-
holde samme frister som angivet i § 15, stk. 1-4, som gælder
for genetiske forældre. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 10.
Der vil være ret til barselsdagpenge efter den foreslåede æn-
dring til § 21, stk. 1, 3. pkt., hvorefter stedbarnsadoptanten
vil få ret til op til 9 ugers barselsdagpenge under fraværet.
Den kommende stedbarnsadoptant vil før stedbarnsadoptio-
nen være en social forælder som defineret i § 23 a, stk. 2 og
3, f.eks. ved at være ægtefælle eller samlever til forælderen.
Ved en social forælder i barselsloven forstås: 1) en forælders
ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende
relation til barnet, og som ikke er barnets forælder, 2) en
kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til
barnet, og som ikke er barnets forælder, 3) en kendt donors
ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende
relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.
Den retlige forælder kan helt eller delvis overdrage sin ret
til fravær efter §§ 9 og 10 og ret til barselsdagpenge efter
§§ 21, 21 b, eller 21 c til sin ægtefælle eller samlever, hvis
denne opfylder betingelserne for at være social forælder til
barnet, inden stedbarnsadoptionen er gennemført, jf. § 23
b, stk. 3. Når fraværet holdes, skal den sociale forælder
opfylde betingelserne for ret til barselsdagpenge.
Den retlige forælder vil således, inden adoptionen er gen-
nemført, have mulighed for at overdrage sin ret til fravær
med ret til barselsdagpenge til den kommende stedbarnsa-
doptant.
Når stedbarnsadoptionen er gennemført, vil den retlige for-
ælder kunne overdrage ret til barselsdagpenge til stedbarnsa-
doptanten efter § 21, stk. 2, til brug for fravær efter den
foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 1.
Når stedbarnsadoptionen er gennemført, vil der ikke ske en
reduktion i retten til fraværet eller retten til barselsdagpenge
efter den foreslåede § 8 b for eventuelt fravær med barsels-
dagpenge, som er overdraget til stedbarnsadoptanten som
social forælder.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at retten til fravær efter 1. pkt.
kan påbegyndes inden for de første 10 uger efter barnets
fødsel.
I tilfælde af, at stedbarnsadoptionen bevilges inden for de
første 10 uger efter barnets fødsel, kan stedbarnsadoptanten
ud over retten til 2 ugers fravær efter den foreslåede § 8 b,
stk. 2, jf. nedenfor, påbegynde afholdelsen af fraværet efter
§ 9 i 10 ugers perioden efter barnets fødsel. Fravær efter § 9
kan kun afholdes, efter stedbarnsadoptionen er gennemført.
Det foreslås i stk. 2, at har forælderen adopteret barnet in-
denfor for de første 10 uger efter barnets fødsel, har foræl-
deren desuden ret til op til 2 ugers fravær inden for de første
10 uger efter fødslen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en forælder, der
bliver forælder ved at stedbarnsadoptere, og hvor stedbarn-
sadoptionen bliver gennemført, inden barnet er 10 uger, vil
få ret til op til 2 ugers fravær.
Retten vil indtræde, når adoptionen er gennemført. De 2
uger skal holdes efter stedbarnsadoptionen er gennemført og
inden for de første 10 uger efter fødslen. 10-ugers perioden
regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet blev
født. Fravær, der ikke er holdt inden 10 uger fra fødslen, vil
bortfalde.
Hvis stedbarnsadoptionen først gennemføres senere end 10
113
uger efter fødslen, vil der ikke være ret til fravær efter den
foreslåede bestemmelse. Gennemføres stedbarnsadoptionen
op til udløbet af 10 ugers perioden, vil stedbarnsadoptanten
få ret til det delvise fravær, som kan holdes indenfor 10
ugers perioden. Det betyder, at hvis stedbarnsadoptionen
gennemføres, når barnet er 8 uger, vil stedbarnsadoptanten
have ret til 2 ugers fravær. Gennemføres stedbarnsadoptio-
nen, når barnet er 9 uger, vil stedbarnsadoptanten have ret til
1 uges fravær.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring af § 20, hvorefter der vil være ret til barselsdagpenge
under fraværet, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, punkt 2.2.2.2.
Til nr. 3
Det fremgår af barselslovens § 12, stk. 2, at i forbindelse
med aftale om delvis genoptagelse af arbejdet under fravær
efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 9 kan det aftales,
at fraværsretten forlænges med den tid, hvori arbejdet har
været genoptaget.
Det fremgår af § 23, stk. 1, at ved delvis genoptagelse af
arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6,
og § 9 kan retten til barselsdagpenge forlænges med den
tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbetales under
senere fravær.
Det foreslås i § 12, stk. 2, og § 23, stk. 1, at der indsættes en
henvisning til § 8 a, stk. 1, og § 8 b, stk. 2.
Forslaget vil betyde, at forældre, der har ret til enten 2 eller
6 ugers fravær inden for de første 10 uger efter barnets
fødsel, som følge af de foreslåede bestemmelser i § 8 a,
stk. 1, og § 8 b, stk. 2, også vil kunne genoptage arbejdet
delvis efter aftale med en arbejdsgiver og i den forbindelse
aftale, at fraværsretten forlænges med den tid, hvori arbejdet
har være genoptaget på samme måde som andre retlige for-
ældre.
Retten til barselsdagpenge kan i den forbindelse udbetales
under det forlængede fravær efter den foreslåede ændring til
§ 23, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.2.1. og 2.2.2.2.
Til nr. 4
Efter § 13, stk. 1, 1. pkt., har hver af forældrene ret til fra-
vær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller
dør inden det fyldte 18. år. Af 2. pkt. fremgår, at samme ret
til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter,
der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18.
år.
Det foreslås i § 13, stk. 1, 2. pkt., at adoptanter udgår af
bestemmelsens ordlyd.
Forslaget vil betyde, at adoptanter bliver omfattet af bestem-
melsens 1. pkt., da adoptanter er forældre, jf. § 23 a, stk.
1. Der er således kun behov for en særregel i forhold til
kommende adoptanter, hvor adoptionen ikke er gennemført,
og forældreskabet endnu ikke er en realitet.
Forslaget vil således alene indebære en rent sproglig æn-
dring af bestemmelsen og skyldes, at der ikke vurderes at
være behov for at nævne de enkelte forældregrupper, som
efter den foreslåede ændring til § 23 a, stk. 1, anses som
forældre efter barselsloven. Det vil betyde, at både genetiske
forældre, adoptanter og forældre, der har fået fastslået foræl-
dreskab på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens
kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, og stedbarnsadoptanter efter § 5 a i
adoptionsloven, vil være omfattet af bestemmelsens ordlyd,
og vil have ret til sorgorlov.
Da en surrogatmor ikke er omfattet af definitionen på en for-
ælder i barselslovens forstand, jf. den foreslåede ændring til
§ 23 a, stk. 1, omfattes en surrogatmor ikke af § 13, og hun
har derfor ikke ret til sorgorlov i tilfælde af, at barnet dør,
inden de tiltænkte forældre har fået fastslået forældreskabet
til barnet på grundlag af en surrogataftale efter de foreslåede
ændringer til børneloven.
Til nr. 5
Det fremgår af barselslovens § 7, stk. 3, at en far eller
medmor har ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter
fødslen eller efter modtagelse af barnet i hjemmet eller efter
aftale med arbejdsgiveren inden for de første 10 uger efter
fødslen. Lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende
kan afholde de 2 ugers fravær som ikkesammenhængende
perioder inden for de første 10 uger efter fødslen. For løn-
modtagere forudsætter ikkesammenhængende fravær en af-
tale med arbejdsgiveren.
Det fremgår af § 8, stk. 6, at i de første 10 uger efter
modtagelsen af barnet har hver af adoptanterne ret til fravær
i 6 uger, som bortset fra 2 sammenhængende uger ikke
kan afholdes samtidig. De 2 uger, hvor begge forældre har
ret til fravær, kan lønmodtagere og selvstændigt erhvervs-
drivende afholde som ikkesammenhængende perioder. For
lønmodtagere forudsætter ikkesammenhængende fravær en
aftale med arbejdsgiveren.
Det fremgår af § 14, stk. 1, at hvis barnet er indlagt på
sygehus forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret
til fravær.
Det fremgår af § 14, stk. 2, at såfremt arbejdet ikke genop-
tages ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der
er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggel-
sen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller
modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 må-
neder. Retten til at forlænge fraværsperioden gælder efter
bestemmelsens 3. pkt. ikke forældrenes ret til fravær efter §
7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter § 8,
stk. 6.
114
Det fremgår af § 20, at ved fravær efter § 6, stk. 1 og 2, og
§§ 7, 7 a, 8, 13, 14, 14 a, og § 23 b, stk. 1 og 2, udbetaler
Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet efter kapitel
9.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.4.1.
Det foreslås i § 14, stk. 2, at 3. pkt. ophæves.
Forslaget vil betyde, at hvis en forælder ikke genoptager
arbejdet under indlæggelsen af barnet, vil farens og medmo-
rens ret til 2 ugers fravær og adoptanters ret til samtidigt
fravær i 2 uger inden for de første 10 uger efter fødslen,
kunne forlænges, jf. § 7, stk. 3, og § 8, stk. 6.
Det samme vil gælde for en forælders ret til 6 ugers fravær
inden for de første 10 uger efter barnets fødsel efter den
foreslåede § 8 a, stk. 1, hvorefter forældre, der har fået
fastslået forældreskab på baggrund af en surrogataftale efter
børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, får ret til 6 ugers
fravær inden for de første 10 uger efter barnets fødsel, og
for en stedbarnsadoptants ret til 2 ugers fravær inden for de
første 10 uger efter barnets fødsel efter den foreslåede § 8 b,
stk. 2.
Forlængelsen af fraværet vil betyde, at forælderen ikke vil
forbruge af sin fraværsret i den periode, hvor barnet er ind-
lagt. Der vil efter barselslovens § 20 være ret til barselsdag-
penge i den forlængede fraværsperiode. Fraværsperioden vil
først begynde at løbe eller genoptages fra og med kalender-
dagen efter den dag, hvor barnet udskrives. Dog kan foræl-
drenes samlede fravær højst forlænges i op til 3 måneder, jf.
§ 14, stk. 2, 2. pkt.
Det vil fortsat være en betingelse, at indlæggelsen på hospi-
tal finder sted inden for de første 46 uger efter fødslen el-
ler modtagelsen af adoptivbarnet. Indlæggelsesperioden vil
dermed godt kunne strække sig ud over 46-ugers perioden,
så længe indlæggelsen påbegyndes inden for 46 ugers perio-
den.
Begge forældre vil fortsat have ret til at få forlænget bar-
selsdagpengeperioden i 46-ugers perioden efter fødslen eller
modtagelsen af barnet, hvis de er fraværende fra arbejdet
under indlæggelsen.
Forældrene vil desuden fortsat kunne skiftes til at holde
fravær under barnets indlæggelse og vil samlet set kunne
forlænge fraværet med barselsdagpenge med op til 3 måne-
der. Hvis forældrene holder fravær samtidig, mens barnet
er indlagt, vil forældrene ligeledes kun samlet set kunne
forlænge fraværet med ret til barselsdagpenge med op til 3
måneder.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.2.4.
Til nr. 6.
Det fremgår af § 14 a, stk. 1, 1. pkt., at forældre, der får to
eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, hver har ret
til ekstra fravær i 13 uger.
Det fremgår af § 14 a, stk. 1, 2. pkt., at adoptanter, som
adopterer to eller flere børn født ved samme fødsel, hver har
ret til ekstra fravær i 13 uger, hvis børnene på tidspunktet for
modtagelsen er under 1 år.
Det foreslås i § 14 a, stk. 1, at affatte 2. pkt. således, at for
adoptanter, der adopterer to eller flere børn født ved samme
fødsel, er det en betingelse for ret til fravær efter 1. pkt., at
børnene på tidspunktet for modtagelsen er under 1 år.
Forslaget vil betyde, at adoptanter vil blive omfattet af den
gældende § 14 a, stk. 1, 1. pkt., på samme måde som andre
forældre.
For adoptanter gælder det særlige, at børnene skal være
under 1 år ved modtagelsen af børnene, hvilket er tydelig-
gjort i den foreslåede ændring til bestemmelsen.
Forslaget vil således indebære en rent sproglig ændring af
bestemmelsen for at tilkendegive, at adoptanter er forældre
på lige fod med andre forældre.
Samtidig vil forslaget sikre, at forældre, hvis forældreskab
er fastslået som følge af en surrogataftale, jf. den foreslåede
§ 8 a, eller forældre, der er blevet forældre som følge af
tidlig stedbarnsadoption, jf. den foreslåede § 8 b, omfattes
af ordlyden af bestemmelsen i § 14 a, stk. 1, 1. pkt., og
dermed vil få ret til ekstra fravær i 13 uger, hvis de får to
eller flere børn ved samme fødsel, idet de er omfattet af
forældrebegrebet i den foreslåede ændring til § 23 a, stk. 1.
Hvis stedbarnsadoptanten ikke allerede har fået tildelt ekstra
fravær efter § 14 a, stk. 3, vil stedbarnsadoptanten, når
adoptionen er gennemført, således kunne få 13 ugers ekstra
fravær som retlig forælder, efter den foreslåede ændring til §
14 a, stk. 1.
Til nr. 7
Det fremgår af § 14 a, stk. 2, at en forælder eller adoptant
helt eller delvist kan overdrage sin ret til fravær efter stk. 1
til en social forælder, jf. § 23 a, stk. 3.
Det fremgår af 14 a, stk. 3, at en forælder eller adoptant,
som er omfattet af stk. 1 og § 21 c, og som opfylder beskæf-
tigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan ansøge om, at der tildeles
op til 13 ugers fravær til et nærtstående familiemedlem, jf. §
23 c, stk. 2, eller en social forælder, jf. § 23 a, stk. 3.
Det foreslås i § 14 a, stk. 2 og 3, at »adoptant« udgår.
Forslaget vil for det første indebære en rent sproglig æn-
dring af bestemmelsen for at tilkendegive, at adoptanter er
forældre på lige fod med andre forældre. For det andet vil
forslaget sikre, at forældre, hvis forældreskab er fastslået
som følge af en surrogataftale, jf. den foreslåede § 8 a,
eller forældre, der er blevet forældre som følge af tidlig
stedbarnsadoption, jf. den foreslåede § 8 b, omfattes af be-
115
stemmelserne, idet de falder ind under forældrebegrebet i
den foreslåede ændring til § 23 a, stk. 1.
Til nr. 8
Det fremgår af § 14 a, stk. 6, at fraværet efter stk. 1, 1. pkt.,
skal holdes inden 1 år efter fødslen. Fraværet efter stk. 1, 2.
pkt., skal holdes inden 1 år efter modtagelsen af børnene.
Det foreslås, at i § 14 a, stk. 6, ophæves 1. og 2. pkt., og
i stedet indsættes som 1. pkt., at fraværet efter stk. 1 skal
holdes inden 1 år efter fødslen eller modtagelsen af adoptiv-
børnene.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring til §
14 a, stk. 1, hvorefter alle forældre bliver omfattet af samme
bestemmelse.
Forslaget vil for det første indebære en rent sproglig æn-
dring af bestemmelsen for at tilkendegive, at adoptanter er
forældre på lige fod med andre forældre. For det andet vil
forslaget sikre, at forældre, hvis forældreskab er fastslået
som følge af en surrogataftale, jf. den foreslåede § 8 a,
eller forældre, der er blevet forældre som følge af tidlig
stedbarnsadoption, jf. den foreslåede § 8 b, omfattes af be-
stemmelsen, idet de falder ind under forældrebegrebet i den
foreslåede ændring til § 23 a, stk. 1.
Til nr. 9
Det fremgår af § 14 a, stk. 6, 3. pkt., at overdraget fravær
efter stk. 2 og tildelt fravær efter stk. 3 skal afholdes inden
for samme perioder som angivet i 1. og 2. pkt.
Det foreslås i § 14 a, stk. 6, 3. pkt., der bliver 2. pkt., at »og
2.« udgår.
Den foreslåede ændring indebærer, at 2. pkt. udgår af be-
stemmelsen.
Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændringen af § 14
a, stk. 6, 1. og 2. pkt., og der henvises til bemærkningerne
hertil.
Til nr. 10
Det fremgår af barselslovens § 15, stk. 5, at ved fravær efter
§ 8 skal adoptanter så vidt muligt iagttage frister svarende til
de i stk. 1-4 nævnte frister.
Efter § 15, stk. 1, skal en kvindelig lønmodtager med 3
måneders varsel underrette arbejdsgiveren om forventet fød-
selstidspunkt, og om hun agter at udnytte retten til fravær
før fødslen, jf. § 6, stk. 1. En kvindelig lønmodtager, der
ønsker at overdrage fraværsret efter § 7 a, skal senest 4
uger før forventet fødselstidspunkt underrette sin arbejdsgi-
ver herom og om, hvorvidt hun ønsker at holde fravær efter
§ 9 i stedet.
Efter § 15, stk. 2, skal en kvindelig lønmodtager, der udnyt-
ter sin ret til fravær i de første 10 uger efter fødslen, jf. § 7,
stk. 1, inden 6 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver
om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.
Efter § 15, stk. 3, skal en kommende far eller medmor, der
ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen, jf. § 7,
stk. 3, overdraget orlov efter § 7 a eller fravær efter § 9
til afholdelse inden for de første 10 uger, senest 4 uger før
forventet fødselstidspunkt underrette sin arbejdsgiver herom
og om længden af fraværet.
Efter § 15, stk. 4, skal en lønmodtager, der ønsker at udnytte
sin ret til fravær, jf. §§ 9, 10 og 14 a, eller til overdraget
orlov til afholdelse efter 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a,
stk. 2, inden 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet
underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets be-
gyndelse og om længden heraf. Såfremt fraværsretten afhol-
des således, at lønmodtagerens fravær falder i flere perioder,
skal underretningen omfatte påbegyndelsen og længden af
senere fravær.
Af bemærkningerne til lov nr. 566 af 9. juni 2006 om ret til
orlov og dagpenge ved barsel (barselloven), jf. Folketings-
tidende 2005-06, tillæg A, spalte 4697-4724, fremgår det,
at adoptanter efter ligebehandlingslovens § 10, stk. 6, hvis
orlovens længde og placering ikke er fastlagt ved barnets
modtagelse, skal iagttage de samme frister som gælder for
andre forældre. Denne bestemmelse er videreført som stk. 5
i § 15 med den formulering, at adoptanter så vidt muligt skal
iagttage frister svarende til de i stk. 1-4 nævnte. Det forven-
tede modtagelsestidspunkt for barnet må anvendes som ud-
gangspunkt i stedet for det forventede fødselstidspunkt. Det
forventede modtagelsestidspunkt for et barn, der adopteres
gennem en godkendt organisation, må baseres på en vurde-
ring af den formidlende organisation.
Med ændringen af barselsloven i 2006 var det således hen-
sigten at videreføre de hidtil gældende varslingsregler for
adoptanter således, at adoptanterne så vidt muligt skulle
iagttage de samme varslingsfrister som andre forældre, og
dette er fortsat udtryk for gældende ret.
Det foreslås i § 15, stk. 5, at ændre »§ 8« til »§§ 8-8 b« og
»adoptanter« til »forældre«.
Forslaget om at ændre adoptanter til forældre vil betyde, at
ordlyden i bestemmelsen ændres for klart at tilkendegive,
at adoptanter er forældre på lige fod med andre retlige foræl-
dre.
Forslaget vil således alene indebære en rent sproglig æn-
dring af bestemmelsen og skyldes, at der ikke vurderes at
være behov for sprogligt at nævne de enkelte forældregrup-
per, der skal være omfattet af bestemmelsen.
Der er ikke med forslaget tiltænkt en ændring af retstillingen
i forhold til forældre, der har ret til fravær efter § 8.
Forslaget er endvidere en følge af forslaget om at indsætte
en henvisning i § 15, stk. 5, til de foreslåede nye bestemmel-
ser i §§ 8 a og 8 b om henholdsvis forældreskab fastslået
116
efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c (surrogataftaler)
og stedbarnsadoption efter § 5 a i adoptionsloven.
Der findes ikke i dag regler i barselsloven om forældreskab
ved surrogataftaler eller stedbarnsadoption inden 1 år efter
barnets fødsel.
De forældregrupper, der herefter vil være omfattet af be-
stemmelsen er adoptanter, herunder stedbarnsadoptanter og
forældre, der opnår forældreskab på grundlag af en surrogat-
aftale.
Forslaget vil betyde, at forældre, der ønsker at udnytte deres
ret til fravær efter §§ 8 a og 8 b, så vidt muligt skal iagttage
frister svarende til dem, der fremgår af § 15, stk. 1-4.
Forslaget vil indebære, at forældre omfattet af de foreslåede
nye bestemmelser i §§ 8 a og 8 b, så vidt muligt skal iagtta-
ge de samme varslingsfrister som forældre, der er omfattet
af § 8.
For forældre omfattet af § 8 (forældreskab ved adoption)
følger det af de gældende regler, at iagttagelsen af varslings-
fristerne regnes fra forældrenes modtagelse af barnet, da
barnets fødselstidspunkt ofte ikke er relevant for forældre-
nes orlovsafholdelse.
For forældre, der er omfattet af de foreslåede nye bestem-
melser i § 8 a (forældreskab ved surrogataftaler) efter børne-
lovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c og § 8 b (stedbarnsadoption
efter adoptionslovens § 5 a), vil barnets fødselstidspunkt
være kendt af de tiltænkte forældre og af stedbarnsadoptan-
ten.
På den baggrund foreslås det, at det efter de foreslåede §§ 8
a og 8 b er barnets forventede fødselstidspunkt, der lægges
til grund, når forældrene så vidt det er muligt skal iagttage
varslingsfristerne i § 15, stk. 1-4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
10, nr. 2.
Til nr. 11
Det fremgår af barselslovens § 20, at ved fravær efter § 6,
stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, 13, 14 og 14 a og § 23 b, stk. 1 og
2, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet
efter kapitel 9.
Det foreslås i § 20 at indsætte en henvisning til § 8 a, stk. 1
og 4, og § 8 b, stk. 2.
Forslaget vil betyde, at forældre, der får fastslået forældre-
skabet på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens
kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, og som får ret til 6 ugers fravær
efter den foreslåede § 8 a, stk. 1, i 10-ugers perioden efter
barnets fødsel, vil få ret til barselsdagpenge under fraværet,
hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder beskæftigel-
seskravet i §§ 27 eller 28.
Forslaget vil endvidere betyde, at en surrogatmor, der er
socialt sikret i Danmark, og som efter den foreslåede § 8 a,
stk. 4, vil få ret til fravær efter § 6 og § 7, stk. 1, og i tilfælde
af graviditetsbetinget sygefravær efter fødslen kan forlænge
fraværsretten efter § 7, stk. 1, op til 46 uger efter barnets
fødsel, vil få ret til barselsdagpenge under det fulde fravær
efter den foreslåede § 8 a, stk. 4, hvis betingelserne i øvrigt
er opfyldt, herunder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28.
Retten til at forlænge fraværet efter § 7, stk. 1, i tilfælde af
graviditetsbetinget sygefravær efter fødslen, vil gælde, indtil
surrogatmoren raskmeldes, dog højst op til 46 uger efter
barnets fødsel.
Ved graviditetsbetinget sygefravær forstås sygdom i forbin-
delse med graviditeten eller fødslen.
Endelig vil forslaget betyde, at en forælder, der efter i § 5 a i
adoptionsloven stedbarnsadopterer et barn inden for de førs-
te 10 uger efter barnets fødsel, og som efter den foreslåede
§ 8 b, stk. 2, får ret til op til 2 ugers fravær til afholdelse
inden for de første 10 uger efter barnets fødsel, vil få ret til
barselsdagpenge i det omfang, der er ret til fravær.
Hvis stedbarnsadoptionen f.eks. gennemføres 8 uger efter
barnets fødsel, vil forælderen få ret til fravær med barsels-
dagpenge i 2 uger, som skal holdes inden 10 uger efter
barnets fødsel.
Gennemføres stedbarnsadoptionen senere end 10 uger efter
barnets fødsel, vil forælderen hverken have ret til fravær el-
ler barselsdagpenge i 10 ugers perioden efter barnets fødsel.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.2.1 og 2.2.2.2.
Til nr. 12
En mand, med hvis sæd en surrogatmor er blevet gravid,
anses normalt efter børneloven for barnets retlige far, og han
har efter barselsloven ret til fravær og barselsdagpenge. Den
retlige fars eventuelle partner, der er tiltænkt som forælder
til barnet (som enten mor eller medfar), har ikke selvstændi-
ge barselsrettigheder efter barselsloven, da pågældende ikke
anses for forælder. En surrogatmor er efter gældende regler i
børneloven mor til barnet. Hun har derfor barselsrettigheder
efter barselsloven.
Den retlige fars ret til barselsdagpenge for fravær efter §§ 9
og 10 (dvs. fravær, der som udgangspunkt afholdes efter 10
uger efter barnets fødsel) fremgår af §§ 21-21 c, hvorefter
barselsdagpenge tildeles med udgangspunkt i forældrenes
familiemæssige situation på tidspunktet for barnets fødsel.
§ 21 finder anvendelse, hvis forældrene bor sammen på
tidspunktet for barnets fødsel.
Det fremgår af § 21, stk. 1, 1. pkt., at ved fravær efter §§
9 og 10 har en mor ret til barselsdagpenge i 14 uger, og en
far eller medmor har ret til barselsdagpenge i 22 uger indtil
1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21
c. Videre fremgår det af § 21, stk. 1, 2. pkt., at hver adoptant
117
har ret til barselsdagpenge i 18 uger indtil 1 år efter barnets
modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c.
En far, der har fået barn ved hjælp af en surrogatmor, vil ty-
pisk ikke bo sammen med surrogatmoren, og han vil derfor
enten være omfattet af § 21 b, der anvendes for forældre, der
ikke bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel, eller af §
21 c, der anvendes for soloforældre.
Hvis barnet bor hos faren, har faren ret til barselsdagpenge
i 22 uger efter § 21, stk. 1, og i yderligere 13 uger efter §
21 b, stk. 1, 1. pkt., indtil 1 år efter barnets fødsel eller mod-
tagelse. Har faren eneforældremyndigheden over barnet, har
han derudover ret til yderligere 9 ugers barselsdagpenge, jf.
§ 21 b, stk. 1, 2. pkt., dvs. faren kan have ret til i alt 44 ugers
barselsdagpenge ved fravær efter § 9.
Hvis surrogatmoren efter lovgivningen i fødselslandet ikke
anses for forælder til barnet, anses den retlige far for solo-
forælder, jf. § 12, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om ret til
barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller
modtaget fra den 2. august 2022.
Efter § 21 c, stk. 1, har en far, der er soloforælder på tids-
punktet for barnets fødsel, ret til barselsdagpenge i 22 uger
efter § 21, stk. 1, og i 22 uger efter § 21 c, stk. 1, indtil 1 år
efter barnets fødsel eller modtagelse, dvs. faren har ret til 44
ugers barselsdagpenge ved fravær efter § 9.
En surrogatmor, der er socialt sikret i Danmark, har ret til
barselsdagpenge i 9 uger ved fravær efter § 9, hvis barnet
bor hos faren, jf. § 21 b, stk. 2. Da det er et almindeligt
krav for at have ret til barselsdagpenge, at forælderen er
sammen med barnet, vil en surrogatmor efter den 10. uge
efter barnets fødsel formentlig ikke udnytte retten til fravær
efter § 9 med barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 2, idet
hensigten med surrogataftalen er, at barnet er hos de tiltænk-
te forældre. Hvis surrogatmoren bor i udlandet og ikke er
socialt sikret i Danmark, har surrogatmoren ikke rettigheder
efter barselsloven.
Efter gældende regler kan en forælder helt eller delvis over-
drage sin ret til orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge efter §§
21, 21 b, 21 c og § 23, stk. 2, jf. dog § 21, stk. 3, til en social
forælder, jf. § 23 b, stk. 3, 1. pkt.
En social forælder er defineret i barselslovens § 23 a, stk.
3. Det fremgår af bestemmelsen, at ved social forælder i
barselsloven forstås: 1) en forælders ægtefælle eller samle-
ver, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet,
og som ikke er barnets forælder, 2) en kendt donor, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke
er barnets forælder, 3) en kendt donors ægtefælle eller sam-
lever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet,
og som ikke er barnets forælder.
En solofar, der er omfattet af § 21 c, stk. 1, kan således
overdrage op til 44 ugers fravær med barselsdagpenge til
en social forælder, med undtagelse af 9 ugers øremærket
barselsdagpenge, hvis solofaren er lønmodtager, jf. § 21, stk.
3. Der kan ske overdragelse til en social forælder, selvom
faren ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i barselslovens
§§ 27 eller 28, jf. § 23 b, stk. 3, 2. pkt.
En solofar kan på denne måde efter reglerne om overdragel-
se til sociale forældre dele sin ret til fravær med barselsdag-
penge med sin ægtefælle eller samlever, jf. § 23 a, stk. 3,
nr. 1, der er tiltænkt som forælder til barnet, og som ikke
har en selvstændig ret til fravær med barselsdagpenge efter
gældende regler.
Barselsloven indeholder ikke udtrykkelige regler, der regu-
lerer en stedbarnsadoptants ret til fravær og barselsdagpen-
ge, når barnet har en retlig forælder, og dennes partner
stedbarnsadopterer barnet på et tidligt tidspunkt efter barnets
fødsel.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.1.1 og 2.2.2.2.1.
Det foreslås, at § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes, at forældre med ret til fravær efter § 8, stk. 7, og
§ 8 a, stk. 2, har hver ret til barselsdagpenge i 18 uger indtil
1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21
c. En forælder med ret til fravær efter § 8 b, stk. 1, har ret
til barselsdagpenge i 9 uger indtil 1 år efter barnets fødsel jf.
dog § 21 a og § 21 c, stk. 2.
Bestemmelsen i § 21 regulerer retten til barselsdagpenge for
forældre, der bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel
eller modtagelse.
Forslaget til 2. pkt. vil betyde, at for adoptanter, jf. § 8, stk.
7, videreføres retten til barselsdagpenge under fravær efter
§§ 9 og 10 uændret, og hver adoptant har fortsat ret til 18
ugers barselsdagpenge ved fravær efter §§ 9 og 10 indtil 1 år
efter barnets modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c.
For forældre, der får fastslået forældreskab på grundlag af
en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c,
og som efter den foreslåede § 8 a, stk. 2, hver vil få ret til
fravær efter § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 10, vil forslaget betyde,
at hver forælder vil få ret til barselsdagpenge i 18 uger under
fravær efter §§ 9 og 10.
Forslaget vil indebære, at den forælder, som er retlig foræl-
der til et barn, der er født af en surrogatmor (en mand,
der har leveret sæd til surrogatmor), fremover omfattes af
reglerne for tiltænkte forældre, jf. den foreslåede § 8 a, stk.
2. Den tiltænkte forælder, der er retlig far, vil således ikke
have ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, 1. pkt., jf. §§
21 a-21 c, men vil blive omfattet af den foreslåede ændring
til § 21, stk. 1, 2. pkt., jf. dog §§ 21 a-21 c.
Forslaget vil sikre, at forældre, der får fastslået forældreskab
på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1
b, 5 b eller 5 c, vil have samme ret til barselsdagpenge under
fravær efter §§ 9 og 10 som adoptanter har efter gældende
regler. Forslaget vil endvidere sikre, at begge tiltænkte for-
118
ældre vil få samme ret til barselsdagpenge under fravær
efter § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 10.
Forældre, der får fastslået forældreskab på grundlag af en
surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c,
og som ikke bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel,
vil være omfattet af § 21 b, som giver den forælder, der
har barnet boende, udover ret til barselsdagpenge efter den
foreslåede ændring til § 21, stk. 1, 2. pkt., hvor der vil
være ret til 18 ugers barselsdagpenge, yderligere ret til bar-
selsdagpenge i 13 uger ved fravær efter §§ 9 og 10 indtil 1
år efter barnets fødsel.
Hvis forælderen har eneforældremyndighed over barnet, har
forælderen derudover ret til yderligere 9 ugers barselsdag-
penge, jf. § 21 b, stk. 1, hvilket betyder, at bopælsforælderen
kan få i alt 40 ugers barselsdagpenge til fravær efter § 9, stk.
1, og § 10. På tidspunktet for ansøgningen skal forælderen
have eneforældremyndigheden over barnet, jf. § 11, stk. 3,
2. pkt., i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge for for-
ældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august
2022.
Den forælder, som barnet ikke bor hos, vil have ret til 9
ugers barselsdagpenge, jf. barselslovens § 21 b, stk. 2.
Hvis der er én forælder, som får fastslået forældreskab på
baggrund af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1
b, 5 b eller 5 c, omfattes forælderen af barselslovens § 21
c (soloforælder), som udover ret til barselsdagpenge efter
den foreslåede ændring til § 21, stk. 1, 2. pkt., hvor der vil
være ret til barselsdagpenge i 18 uger, vil give forælderen
ret til yderligere barselsdagpenge i 22 uger ved fravær efter
barselslovens § 9.
Soloforælderen vil således kunne opnå i alt 40 uger med
barselsdagpenge til fravær efter § 9, stk. 1, og § 10.
Fravær efter § 9 med barselsdagpenge efter §§ 21- 21 c
skal som udgangspunkt holdes inden 1 år efter barnets fød-
sel. Forælderen vil dog også have mulighed for at holde
fravær efter § 9 med barselsdagpenge senere end 1 år efter
barnets fødsel, hvis fraværet kan udskydes ved genoptagelse
eller påbegyndelse af arbejdet inden 1 år efter barnets fød-
sel, jf. barselslovens § 11, § 12, stk. 3 og § 23. Denne mulig-
hed skal imidlertid ses i sammenhæng med, at lønmodtagere
vil skulle holde de 9 ugers fravær med øremærkede barsels-
dagpenge inden for det første år efter barnets fødsel, jf. den
gældende § 21, stk. 3. Selvstændige, der ikke er omfattet
af den øremærkede barsel, vil ved genoptagelse af arbejdet
imidlertid kunne holde fraværet med barselsdagpenge frem
til barnet er 9 år, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Fraværet med barselsdagpenge vil også kunne holdes i op til
3 år efter barnets fødsel, hvis forælderen er lønmodtager og
har en barselshindring efter § 21, stk. 3, 2. pkt.
Henvisningen i det foreslåede 2. pkt. til § 21 a vil betyde, at
en forælder, der inden 1 år efter barnets fødsel eller modta-
gelse skifter beskæftigelsesmæssig status til lønmodtager, og
som allerede har modtaget barselsdagpenge til barnet som
selvstændig eller ledig, vil få ret til barselsdagpenge i op til
9 uger som lønmodtager. Henvisningen til §§ 21 b og 21 c,
vil betyde, at forældre, der får fastslået forældreskab efter
børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, også er omfattet af
§§ 21 a-21 c, som bl.a. regulerer retten til barselsdagpenge
under fravær efter §§ 9 og 10 for forældre, der ikke bor
sammen på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse,
jf. § 21 b, og i tilfælde, hvor der kun er én forælder til
barnet, jf. § 21 c.
Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 1, 3. pkt., vil medfø-
re, at en forælder, som har stedbarnsadopteret et barn, vil
få ret til barselsdagpenge i 9 uger inden for det første år
efter barnets fødsel. Fraværet vil dog ikke kunne afholdes,
før stedbarnsadoptionen er gennemført, jf. den foreslåede
§ 8 b, stk. 1. Der vil derfor heller ikke kunne udbetales
barselsdagpenge efter den foreslåede bestemmelse før det-
te tidspunkt. Er stedbarnsadoptionen først godkendt på et
tidspunkt, hvor der ikke kan afholdes 9 ugers fravær, vil
stedbarnsadoptanten kun få ret til barselsdagpenge for de
uger, der kan holdes inden 1 år efter barnets fødsel.
Henvisningen i det foreslåede 3. pkt. til § 21 a vil betyde, at
en stedbarnsadoptant, der har udnyttet sin ret til barselsdag-
penge efter § 21, stk. 1, som andet end lønmodtager, kan
opnå ret til op til 9 ugers barselsdagpenge, hvis stedbarnsa-
doptanten skifter status til lønmodtager. Henvisningen til §
21 c, stk. 2, vil betyde, at i tilfælde af, at barnets anden
forælder dør efter barnets fødsel, vil stedbarnsadoptanten
have ret til den afdøde forælders uudnyttede uger med bar-
selsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, § 21 c, stk. 1, og § 23, stk. 1 og 2.
Barselslovens almindelige regler om barselsdagpenge for
fravær efter § 9 vil gælde for stedbarnsadoptantens ret til
barselsdagpenge.
Det vil f.eks. betyde, at en stedbarnsadoptant, der er løn-
modtager, ikke vil kunne overdrage de 9 uger med barsels-
dagpenge til den anden forælder. Omvendt vil stedbarnsa-
doptanten kunne overdrage retten til de 9 ugers barselsdag-
penge, hvis pågældende ikke er lønmodtager.
Det vil også betyde, at den anden forælder vil kunne over-
drage sin ret til barselsdagpenge til stedbarnsadoptanten ef-
ter den gældende § 21, stk. 2, når stedbarnsadoptionen er
godkendt.
Det vil endvidere betyde, at retten til barselsdagpenge ved
fravær efter barselslovens §§ 9 og 10 som udgangspunkt vil
skulle udnyttes efter den 10. uge efter barnets fødsel men
inden 1 år efter barnets fødsel. Stedbarnsadoptanten vil dog
have mulighed for at kunne påbegynde fravær efter § 9 i 10
ugers-perioden efter barnets fødsel, jf. § 8 b, stk. 1, 2. pkt.,
hvis stedbarnsadoptionen er godkendt på dette tidspunkt
Forælderen vil også have mulighed for at holde fravær ef-
ter § 9 med barselsdagpenge senere end 1 år efter barnets
fødsel, hvis fraværet kan udskydes ved genoptagelse eller
119
påbegyndelse af arbejdet inden 1 år efter barnets fødsel, jf.
barselslovens § 11, § 12, stk. 3, og § 23. Denne mulighed
skal ses i sammenhæng med, at lønmodtagere vil skulle hol-
de de 9 ugers orlov med øremærkede barselsdagpenge inden
for det første år efter barnets fødsel, jf. den gældende § 21,
stk. 3. Selvstændige vil imidlertid kunne holde fraværet med
barselsdagpenge frem til barnet er 9 år, hvis betingelserne i
øvrigt er opfyldt.
Fraværet med barselsdagpenge vil også kunne holdes i op til
3 år efter barnets fødsel, hvis forælderen er lønmodtager og
har en barselshindring efter § 21, stk. 3, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.2.1 og 2.2.2.2.
Til nr. 13
Det fremgår af barselslovens § 21 c, stk. 1, at hvis barnet
kun har én forælder på tidspunktet for barnets fødsel eller
modtagelse, har forælderen ud over ret til barselsdagpenge
efter § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i yderligere 22 uger
ved fravær efter §§ 9 og 10 indtil 1 år efter barnets fødsel
eller modtagelse.
Det fremgår af § 21 c, stk. 2, at hvis en forælder dør efter
barnets fødsel, har den efterlevende forælder ret til den afdø-
de forælders uudnyttede uger med barselsdagpenge efter §
21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk.
1 eller 2, medmindre den efterlevende forælder har ret til
barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår af § 21 c, stk. 3, at hvis en adoptant dør efter
modtagelsen af barnet, har den efterlevende adoptant ret til
den afdøde adoptants uudnyttede uger med fravær efter § 8,
stk. 6, og barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, § 21 b,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2, medmindre
den efterlevende adoptant har ret til barselsdagpenge efter §
21 b, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i § 21 c at ophæve stk. 2 og 3, og i stedet ind-
sætte som stk. 2, at hvis en forælder dør efter barnets fødsel,
har den efterlevende forælder ret til den afdøde forælders
uudnyttede uger med fravær efter § 8, stk. 6, og § 8 a, stk.
1, og barselsdagpenge efter stk. 1, § 20, § 21, stk. 1, § 21 b,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2, medmindre
den efterlevende forælder har ret til barselsdagpenge efter §
21 b, stk. 1, 2. pkt.
Sammenskrivningen af de gældende stk. 2 og 3, vil betyde,
at alle forældre (både genetiske forældre, adoptanter og for-
ældre, der får fastslået forældreskabet på grundlag af en sur-
rogataftale) vil blive omfattet af den samme bestemmelse.
Forslaget vil således indebære, at også forældre, hvis foræl-
dreskab er fastslået på grundlag af en surrogataftale, jf. den
foreslåede § 8 a, får samme ret til at få den afdøde forælders
uudnyttede uger med fravær efter den foreslåede § 8 a, stk.
1, og ret til barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, § 21 b,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2, som adoptan-
ter har efter gældende regler, medmindre den efterlevende
forælder har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2.
pkt.
Forslaget vil endvidere indebære, at en stedbarnsadoptant
vil have ret til en afdød forælders uudnyttede uger med
barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 21 c, stk. 1, og § 23, stk. 1 og 2.
Til nr. 14
Efter barselsloven skal en forælder som altovervejende ho-
vedregel afholde fravær med ret til barselsdagpenge senest
1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, medmindre arbej-
det efter aftale med en arbejdsgiver helt eller delvis genop-
tages eller påbegyndes, og det i den forbindelse aftales,
at fraværet forlænges eller udskydes. En lønmodtager eller
en selvstændig kan derudover også ensidigt udskyde op til
5 ugers fravær med barselsdagpenge. Det udskudte fravær
skal holdes, inden barnet fylder 9 år. Disse regler fremgår af
§§ 11, 12 og 23.
Efter § 14 a, stk. 1, har forældre, der får to eller flere leven-
defødte børn ved samme fødsel, hver ret til ekstra fravær i
13 uger. Adoptanter, som adopterer to eller flere børn født
ved samme fødsel, har hver ret til ekstra fravær i 13 uger,
hvis børnene på tidspunktet for modtagelsen er under 1 år.
Efter § 14 a, stk. 6, skal fraværet efter stk. 1, 1. pkt., holdes
inden 1 år efter fødslen. Fraværet efter stk. 1, 2. pkt., skal
holdes inden 1 år efter modtagelsen af adoptivbørnene.
Det ekstra fravær, der gives efter § 14 a, stk. 1, betyder,
at en forælder i visse tilfælde kan have ret til mere end 52
ugers fravær med barselsdagpenge, som skal holdes inden
for børnenes første år. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en
soloforælder får tvillinger, idet en soloforælder i forvejen
har ret til 46 ugers barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, og §
21 c, stk. 1. Det vil også være tilfældet i situationer, hvor
forældrene ikke bor sammen, hvor den forælder, som børne-
ne bor hos, i forvejen har ret til 46 ugers barselsdagpenge
efter § 21, stk. 1, og § 21 b, stk. 1, hvis forælderen har
eneforældremyndigheden over børnene.
Det foreslås, at der som § 21 d indsættes en ny bestemmelse,
hvorefter en forælder, der har ret til barselsdagpenge efter §
20, § 21, stk. 1, og §§ 21 b og 21 c, for fravær efter § 7, §
8, stk. 6, § 8 a, stk. 1, §§ 9, 13 14, og 14 a. stk. 1 i mere
end 52 uger efter børnenes fødsel eller modtagelse, kan få
udbetalt barselsdagpenge under fravær efter § 9 for det antal
uger, forælderen har ret til ud over 52 uger, der holdes senest
16 måneder efter børnenes fødsel eller modtagelse, jf. dog §
21, stk. 3.
Forslaget vil betyde, at en forælder, der er soloforælder,
jf. § 21 c eller eneforælder, der har forældremyndigheden
alene, jf. § 21 b, og som får flerlinger, og dermed har ret
til barselsdagpenge i mere end 52 uger, vil kunne holde
de overskydende uger med barselsdagpenge i en forlænget
periode på 4 måneder efter børnenes første år eller modta-
120
gelse. Det samme vil gælde for forældre, der opnår ret til
barselsdagpenge i mere end 52 uger som følge af fravær
efter §§ 13 eller 14. Herved sikres forælderen mulighed for
at holde hele det tildelte fravær med ret til barselsdagpen-
ge. Det vil alene være de uger, der ligger ud over 52 uger,
der kan holdes i den forlængede periode.
Muligheden for at kunne holde fravær i en forlænget periode
vil bl.a. være relevant i disse situationer: For det første
hvis en soloforælder får flerlinger, hvorefter forælderen har
ret til 46 ugers fravær med barselsdagpenge og ekstra 13
ugers fravær med barselsdagpenge efter § 14 a, stk. 1. I den
situation vil forælderen have ret til 59 ugers fravær med
barselsdagpenge, jf. §§ 20, 21 og 21 c.
For det andet vil tilsvarende gælde for en eneforælder til
flerlinger, som har forældremyndigheden over begge børn
alene, jf. § 21 b, og § 14 a, stk. 1. En eneforælder, som har
forældremyndigheden over børnene alene, jf. § 21 b, og §
14 a, stk. 1, vil således have sin individuelle ret til 10 ugers
orlov inden for de første 10 uger efter fødslen efter § 7, stk.
1, hvis det er en mor. Herefter har hun ret til 14 ugers fravær
med barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, 13 ugers fravær med
barselsdagpenge jf. § 21 b, stk. 1, 1. pkt., 13 ugers fravær
med barselsdagpenge pga. flerlinger jf. § 14 a, stk. 1, jf. § 20
samt yderligere 9 ugers fravær med barselsdagpenge, hvis
mor har eneforældremyndigheden over børnene jf. § 21 b,
stk. 1, 2. pkt., dvs. i alt en fraværsret med barselsdagpenge
på 59 ugers fravær med barselsdagpenge.
Hvis det er en far eller medmor, der er eneforælder og har
forældremyndigheden over begge børn alene, jf. § 21 b, og
§ 14 a, stk. 1, vil forælderen have sin individuelle ret til 2
ugers fædre/medmødreorlov inden for de første 10 uger efter
fødslen efter § 7, stk. 3. Herefter har far/medmor 22 ugers
fravær med barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, 13 ugers
fravær med barselsdagpenge på grund af tvillinger, jf. § 14
a, stk. 1, jf. § 20, 13 ugers fravær med barselsdagpenge jf.
§ 21 b, stk. 1, 1. pkt., samt yderligere 9 ugers fravær med
barselsdagpenge, hvis far eller medmor er eneforældremyn-
dighedsindehaver over børnene jf. § 21 b, stk. 1, 2. pkt., dvs.
i alt en fraværsret med barselsdagpenge på 59 ugers fravær
med barselsdagpenge.
Med forslaget vil forælderen bl.a. kunne holde 7 ugers fra-
vær med barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, eller § 21
c, stk. 1, i den forlængede periode på 4 måneder. Dette
vil betyde, at senest 16 måneder efter børnenes fødsel eller
modtagelse skal det fulde fravær være holdt, medmindre der
sker udskydelse af fraværet med barselsdagpenge i forbin-
delse med forælderens genoptagelse af arbejdet, jf. §§ 12 og
23.
Forslaget vil ikke ændre ved, at de 13 ugers fravær efter
§ 14 a, stk. 1, ikke kan holdes efter børnene er fyldt 1 år,
da dette fravær skal være holdt, inden børnene fylder 1 år,
eller inden 1 år efter modtagelsen af børnene jf. § 14 a, stk.
6. Tilsvarende vil fraværet med 9 ugers øremærkede barsels-
dagpenge fortsat skulle holdes senest 1 år efter fødselstids-
punktet eller modtagelsen af børnene, jf. § 21, stk. 3. Det
vil således være fravær efter § 9 - bortset fra de 9 ugers
fravær med øremærkede barselsdagpenge, hvis forælderen
er lønmodtager - som kan holdes i den forlængede periode
på 4 måneder efter børnene er fyldt 1 år eller efter børnenes
modtagelse.
Fravær med barselsdagpenge ud over 52 uger behøver for
lønmodtagere ikke at blive holdt i forlængelse af det fravær,
som holdes inden for de første 52 uger.
Ugerne ud over de 52 uger vil kunne varsles til afholdel-
se på et hvilket som helst tidspunkt indenfor 16 måneders
perioden efter § 15, stk. 4. Fraværet skal således varsles
over for arbejdsgiveren senest 6 uger efter børnenes fød-
sel. Samme uger vil ligeledes efter aftale med en arbejdsgi-
ver kunne afholdes frem til 9 år efter børnenes fødsel, jf.
§ 12, stk. 3. Selvstændige erhvervsdrivende vil ligeledes
kunne holde fraværet med barselsdagpenge, frem til børne-
ne fylder 9 år på samme måde som andet fravær efter §
9. Ledige med ret til barselsdagpenge vil skulle holde det
overskydende fravær i den forlængede periode, idet ledige
ikke kan forlænge eller udskyde fraværet.
Retten til at afholde de overskydende uger ud over 52 uger
med barselsdagpenge inden for de første 16 måneder efter
børnenes fødsel eller modtagelse kan ske samtidig med,
at forælderen forlænger, udskyder eller overdrager fravær
med barselsdagpenge til et eller flere nærtstående familie-
medlemmer eller en eller flere sociale forældre.
De 52 ugers fravær med barselsdagpenge, der som udgangs-
punkt skal holdes, inden børnene fylder 1 år, vil bortset fra
fravær efter § 14 a, stk. 1, og fravær med 9 ugers øremærke-
de barselsdagpenge efter § 21, stk. 3, således kunne forlæn-
ges og/eller udskydes efter reglerne i §§ 10-12 til afholdelse
senere end 1 år efter børnenes fødsel eller modtagelse, hvor
der vil være ret til barselsdagpenge efter § 23 under det
forlængede eller udskudte fravær.
Samtidig vil en soloforælder, jf. § 21 c, kunne overdrage
fravær med barselsdagpenge til enten en eller flere sociale
forældre eller et eller flere nærtstående familiemedlemmer
efter § 23 b, stk. 1-3, eller § 23 c, stk. 1, og en forælder, der
har eneforældremyndigheden over børnene, jf. § 21 b, stk.
1, dvs. en forælder, der boede alene med børnene på fødsels-
tidspunktet, vil kunne overdrage sin ret til barselsdagpenge
til en eller flere sociale forældre eller den anden forælder
efter § 23 b, stk. 1-3, eller § 21, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.2.5.
Til nr. 15
Det fremgår af barselslovens § 23 a, stk. 1, at ved forælder i
loven forstås en mor, far, medmor eller adoptant.
Barselsloven tager sit afsæt i børnelovens regler om foræl-
dreskab i forhold til, at alene forældre i henhold til børne-
121
lovens bestemmelser om moderskab, faderskab og medmo-
derskab samt adoptionslovens bestemmelser om adoptanter,
har ret til fravær efter barselsloven. Det bemærkes, at foræl-
dreskab, der følger af dansk international privatret, også er
omfattet af barselsloven.
Det foreslås at affatte § 23 a, stk. 1, således, at ved forælder
i denne lov forstås en mor, far, medmor, adoptant, eller en
forælder, der har fået fastslået forældreskab på grundlag af
en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c.
Forslaget vil betyde, at de gældende regler for, hvem der
anses for forældre efter barselsloven, videreføres, dvs. en
forælder er en mor, far, medmor og adoptant, herunder en
stedbarnsadoptant. Herudover vil forældre, der får fastslået
forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter børnelo-
ven, blive anset for forældre efter barselsloven. Retsvirknin-
gen af at blive anset for forælder efter barselsloven er, at
forælderen har ret til barselsfravær og barselsdagpenge.
Forældreskab, der etableres på grundlag af en surrogataftale,
omfatter par bestående af en kvinde og en mand, et par
bestående af to mænd, et par bestående af to kvinder, en
enlig mand eller en enlig kvinde, jf. forslaget til § 30 c i
børneloven.
I relation til barselsloven vil barselsrettigheder (fravær og
barselsdagpenge) til forældrene blive tildelt på grundlag af
forældreskabet fastslået efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b
eller 5 c, men børnelovens begreber for forælderen som mor,
far, medmor eller medfar, anvendes ikke i barselsloven for
forældre, der får fastslået forældreskabet på denne måde.
Forældre, der får fastslået forældreskab på grundlag af en
surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c,
vil få samme barselsret (fravær og barselsdagpenge) som
adoptanter har, hvor der ikke skelnes mellem, om forælderen
er far eller mor, da begge forældre får den samme ret til
fravær med barselsdagpenge. Det samme er tilfældet, hvis
der kun er én tiltænkt forælder, hvor forældreskab fastslås på
grundlag af en surrogataftale. Hvis der kun er én forælder,
tages der højde for dette i tildelingen af barselsretten.
Der henvises til bemærkningerne til § 10, nr. 2, 11 og 12,
om retten til fravær og barselsdagpenge til forældre, der får
fastslået forældreskab efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller
5 c.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.2.1.
Til nr. 16
Det fremgår af barselslovens § 24, at beskæftigelsesministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge efter
§§ 18-23 og regler om administrationen efter §§ 23 a-23
c om en forælders ret til at overdrage uger med barselsdag-
penge til sociale forældre og til et nærtstående familiemed-
lem og om krav til dokumentationen.
Det foreslås i § 24 at indsætte som stk. 2, at beskæftigelses-
ministeren desuden kan fastsætte nærmere regler om admi-
nistration af reglerne efter §§ 8 a og 8 b og regler om den
dokumentation, forældrene skal fremlægge for at få ret til
barselsdagpenge efter §§ 20-21 c.
Bemyndigelsen forventes blandt andet at blive anvendt til
at fastsætte regler om, at forældre, der har fået fastslået
forældreskab på baggrund af en surrogataftale efter børnelo-
vens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, vil skulle søge Udbetaling
Danmark om udbetaling af barselsdagpenge, og det forven-
tes ligeledes, at der vil blive fastsat regler om fremgangs-
måden i forbindelse med ansøgningen. Tilsvarende regler
forventes at blive fastsat for en stedbarnsadoptant, jf. § 5 a
i adoptionsloven, der med den foreslåede § 8 b vil få tildelt
barselsrettigheder, hvis adoptionen er godkendt tidligt efter
barnets fødsel.
Desuden forventes det, at der vil blive fastsat regler om,
at Udbetaling Danmark kan kræve dokumentation fra foræl-
drene for, at betingelserne for forældreskab er opfyldt. Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt
2.2.2.1 og 2.2.2.2.
Til nr. 17
Det fremgår af barselslovens § 25 b, stk. 1, 1. pkt., at en løn-
modtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter
§ 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1 eller 2, fravær overdraget efter
§ 7 a, stk. 1, fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., eller § 9, stk.
2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse eller
fravær overdraget efter § 23 b, stk. 1, optjener ret til ferie
med ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge
under fraværet.
Reglerne i § 25 b betyder, at hvis lønmodtageren ikke får
løn fra en arbejdsgiver eller ikke har ret til feriedagpenge fra
en arbejdsløshedskasse, optjener lønmodtageren ferieydelse
under det fravær, der er omfattet af bestemmelsen. Det er
ikke et krav, at lønmodtageren får udbetalt barselsdagpenge
efter loven under fraværet og opfylder beskæftigelseskravet
som lønmodtager ved påbegyndelse af ferien. Det afgørende
er alene, om lønmodtageren er i et ansættelsesforhold på
tidspunktet, hvor ferieydelsen optjenes.
Det fremgår af § 25 d, stk. 1, 1. pkt., at en person, som
ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 6, stk. 1,
eller § 7, stk. 1 eller 2, fravær overdraget efter § 7 a, stk. 1,
fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., eller § 9, stk. 2, i indtil 10
uger efter barnets fødsel eller modtagelse eller fravær over-
draget efter § 23 b, stk. 1, optjener ret til ferieydelse, når
der udbetales barselsdagpenge under fraværet. Det fremgår
af 2. pkt., at en far eller medmor, som er omfattet af § 21
c, stk. 1, optjener tilsvarende ferieydelse, når der udbetales
barselsdagpenge for fravær, der holdes indtil 10 uger efter
barnets fødsel eller modtagelse.
Reglerne i § 25 d betyder, at hvis den omfattede personkreds
ikke har ret til feriedagpenge fra en arbejdsløshedskasse på
ferietidspunktet, optjener vedkommende ferieydelse, forud-
122
sat at der udbetales barselsdagpenge under fraværet. Når
ferien holdes, skal barselslovens beskæftigelseskrav for løn-
modtagere i § 27 være opfyldt på ferietidspunktet.
Det foreslås, at der i § 25 b, stk. 1, 1. pkt., og § 25 d, stk. 1,
1. pkt., efter »stk. 6, 1. pkt.,« indsættes »§ 8 a, stk. 1 og 4,«.
Forslaget til § 25 b, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at tiltænkte
forældre, der opnår forældreskab efter børnelovens kapitel 1
b, 5 b eller 5 c som følge af en surrogataftale, sikres ret til
optjening af ferieydelse på samme måde som øvrige foræl-
dre, hvis de under fraværet er i et ansættelsesforhold. Det vil
ikke være en betingelse, at den tiltænkte forælder har ret til
barselsdagpenge under fraværet. Det vil desuden ikke være
en betingelse, at lønmodtageren har ret til barselsdagpenge,
når ferien holdes.
Tiltænkte forældre, som er i et ansættelsesforhold, og som
hver har ret til 6 ugers fravær efter den foreslåede § 8 a,
stk. 1, inden for de første 10 uger efter barnets fødsel, vil
optjene ferieydelse efter den foreslåede ændring til § 25 b,
stk. 1, uanset om forælderen får udbetalt barselsdagpenge
under fraværet.
Tilsvarende vil en surrogatmor, der er i et ansættelsesfor-
hold, og som har ret til fravær efter den foreslåede § 8 a, stk.
4, optjene ret til ferieydelse. Det vil i den forbindelse være
en betingelse, at surrogatmoren er socialt sikret i Danmark,
jf. den foreslåede § 8 a, stk. 4.
Forslaget vil betyde, at hvis de tiltænkte forældre og surro-
gatmoren som lønmodtager ikke får løn fra en arbejdsgiver
eller ikke har ret til feriedagpenge fra en arbejdsløshedskas-
se, vil de optjene ferieydelse under fraværet efter de fore-
slåede § 8 a, stk. 1 og 3. Det vil ikke være et krav, at
de tiltænkte forældre og surrogatmoren som lønmodtagere
får udbetalt barselsdagpenge efter loven under fraværet, og
det vil ikke være et krav, at de tiltænkte forældre eller sur-
rogatmoren opfylder beskæftigelseskravet som lønmodtager
ved påbegyndelse af ferien. Det afgørende er alene, om løn-
modtageren er i et ansættelsesforhold på tidspunktet, hvor
ferieydelsen optjenes.
Forslaget til § 25 d, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at tiltænkte
forældre og surrogatmoren også vil kunne optjene ret til
ferieydelse, hvis de ikke er i et ansættelsesforhold under
fraværet efter den foreslåede § 8 a, stk. 1 og 4.
Hvis de tiltænkte forældre eller surrogatmoren ikke har
ret til feriedagpenge fra en arbejdsløshedskasse på ferietids-
punktet, vil de kunne have ret til ferieydelse, forudsat at der
er udbetalt barselsdagpenge under fraværet. Når ferien hol-
des, vil barselslovens beskæftigelseskrav for lønmodtagere i
§ 27 desuden skulle være opfyldt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.2.1. og 2.2.2.2.
Til § 11
Til nr. 1
Det fremgår af § 13, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, at
en person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor
personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a
og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1
og 2.
Det vil sige, at forældrene har en fritagelsesgrund i forhold
til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er omfattet
af § 13 stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i § 13, stk. 9, at ændre »og 8« til », 8, 8 a og 8
b«, og »§ 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og
2« ændres til »§ 21 c, stk. 1-3, § 21 d, § 23 b, stk. 1-3, og §
23 c, stk. 1 og 2«.
De foreslåede ændringer er en tilpasning i forhold til lov-
forslagets § 10, nr. 2, hvor det foreslås at indsætte en ny
§ 8 a, der omhandler retten til fravær for forældre, hvor
forældreskab er fastslået efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b
eller 5 c, samt en surrogatmors ret til fravær, og en ny § 8
b, som omhandler en adoptants ret til fravær i forbindelse
med en stedbarnsadoption efter § 5 a i adoptionsloven, og
en tilpasning til lovforslagets § 10, nr. 14, hvor det foreslås
at indsætte en ny § 21 d, der omhandler retten til barselsdag-
penge i mere end 52 uger under fravær, der holdes senest 16
måneder efter børnenes fødsel eller modtagelse.
Med de foreslåede ændringer, vil en modtager af kontant-
hjælp også blive fritaget for at stå til rådighed i perioder,
hvor pågældende har ret til fravær efter de foreslåede be-
stemmelser i §§ 8 a eller 8 b i barselsloven, i det omfang der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.2.2, 2.2.2.5 og 2.2.2.6, og til lovforslagets § 10,
nr. 2, 11, 12 og 14, og bemærkningerne dertil.
Til nr. 2
Det følger af § 69, stk. 5, § 69 k, stk. 5 og § 75, stk. 6, i lov
om aktiv socialpolitik, at forældre der modtager ressource-
forløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse, er fritaget
for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til
fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under
fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter
barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c,
stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Det vil sige, at forældrene har en fritagelsesgrund i forhold
til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er omfattet
123
af § 69, stk. 5, § 69 k, stk. 5 eller § 75, stk. 6, i lov om aktiv
socialpolitik.
Det følger af § 73 d, at revalidenden bevarer revalideringsy-
delsen, når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og
2.
Det foreslås i § 69, stk. 5, § 69 k, stk. 5, § 73 d og § 75, stk.
6, at ændre »og 8« til », 8, 8 a og 8 b«, og »§ 21 c, stk. 1-4,
§ 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2« ændres til »§ 21 c,
stk. 1-3, § 21 d, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2«.
De foreslåede ændringer vil være en tilpasning i forhold til
lovforslagets § 10, nr. 2, hvor det foreslås i barselsloven at
indsætte en ny § 8 a, der omhandler retten til fravær for
forældre, hvor forældreskab er fastslået efter børnelovens
kapitel 1b, 5 b eller 5 c, samt en surrogatmors ret til fravær,
og en ny § 8 b, som omhandler en adoptants ret til fravær
i forbindelse med en stedbarnsadoption efter § 5 a i adopti-
onsloven, og en tilpasning til lovforslagets § 10, nr. 14, hvor
det foreslås at indsætte en ny § 21 d, der omhandler retten til
barselsdagpenge i mere end 52 uger under fravær, der holdes
senest 16 måneder efter børnenes fødsel eller modtagelse.
Med de foreslåede ændringer i § 69, stk. 5, § 69 k, stk. 5,
og § 75, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, vil forældre,
der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb,
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb eller ledig-
hedsydelse, ligeledes være fritaget for at stå til rådighed i
perioder, hvor personen har ret til fravær efter de foreslåe-
de bestemmelser i §§ 8 a og 8 b, i det omfang der under
fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter
barselsloven.
Med den foreslåede ændring i § 73 d i lov om aktiv so-
cialpolitik vil en person, der modtager revalideringsydelse,
bevare retten til ydelsen, når personen har ret til fravær efter
de foreslåede bestemmelser i §§ 8 a og 8 b, i det omfang der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.2.2, 2.2.2.3 og 2.2.2.5, og til lovforslagets § 10,
nr. 2, 11, 12 og 14, og bemærkningerne dertil.
Til § 12
Til nr. 1
Bestemmelsen i § 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
omhandler regler om virksomhedspraktik, herunder ydelse
under praktikken.
I § 62, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats henvi-
ses til særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service,
som vedrører særlig støtte til børn og unge.
Kapitel 11 i lov om social service er ophævet med lov nr.
753 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social servi-
ce, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forskellige andre love (Ændringer som følge af
barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden
samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecen-
tre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.),
og bestemmelserne i kapitel 11 om særlig støtte er fra 1.
januar 2024 udskilt og videreført i barnets lov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024. Henvisningen i § 62,
stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, blev ikke
konsekvensrettet i denne forbindelse. Der er derfor behov
for at ændre henvisningen til servicelovens kapitel 11 til
henvisninger til de pågældende bestemmelser i barnets lov,
som benævnes støttende indsats eller anbringelse.
Det foreslås på den baggrund, at i § 62, stk. 2, ændres
»særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service« til
»en støttende indsats eller anbringelse efter §§ 32, 39, 46, 47
eller 67 i barnets lov«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i lighed med
de tidligere gældende regler vil kunne iværksættes virksom-
hedspraktik med godtgørelse til unge under 18 år, som har
behov for en indsats, der ligger ud over særlig støtte efter §
32 om støttende indsatser, § 39 om børne- og ungepålæg, §
46 om anbringelse med samtykke, § 47 om anbringelse uden
samtykke eller § 67 om permanent anbringelse i barnets lov.
Til nr. 2
Det fremgår af § 110, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, at et jobafklaringsforløb højst kan have en varig-
hed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom. Perioder med barsel eller sorgorlov medregnes ikke
i jobafklaringsforløbets varighed, når der er ret til fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7-8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og
2.
Det fremgår videre af § 114, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at et ressourceforløb skal være af
mindst 1 og højst 3 års varighed. Perioder med barsel eller
sorgorlov medregnes ikke i ressourceforløbets varighed, når
der er ret til fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, §§ 7-8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og §
14 a, i det omfang, der under fraværet ville have været ret til
dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og
2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23
c, stk. 1 og 2.
Det foreslås, at i § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§§ 7-8« til »§§ 7-8 b«, og »§ 21 c, stk. 1-4, § 23 b,
124
stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2« ændres til »§ 21 c, stk. 1-3, §
21 d, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2«.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 10, nr. 2, hvor det foreslås i barselsloven at
indsætte en ny § 8 a, der omhandler retten til fravær for
forældre, hvor forældreskab er fastslået efter børnelovens
kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, samt en surrogatmors ret til
fravær, og en ny § 8 b, som omhandler en adoptants ret
til fravær i forbindelse med en stedbarnsadoption efter §
5 a i adoptionsloven, og lovforslagets § 10, nr. 14, hvor
det i barselsloven foreslås at indsætte en ny § 21 d, der
omhandler retten til barselsdagpenge i mere end 52 uger
under fravær, der holdes senest 16 måneder efter børnenes
fødsel eller modtagelse.
Med de foreslåede ændringer vil perioder med ret til fravær
efter de foreslåede bestemmelser i § 8 a eller § 8 b i barsels-
loven, og perioder med ret til barselsdagpenge under fravær
efter § 9, efter den foreslåede § 21 d, i barselsloven ikke tæl-
le med i perioden med jobafklarings- eller ressourceforløb i
det omfang, der efter barselsloven er ret til dagpenge som
ledig.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.2.2, 2.2.2.3 og 2.2.2.5, og til lovforslagets § 10,
nr. 11, 12 og 14, og bemærkningerne dertil.
Til nr. 3
Efter § 113, stk. 2, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, skal kommunen forelægge en persons sag om
ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-
sen m.v., når personen ikke har påbegyndt et tilbud efter
kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service
eller en kommunal indsats efter sundhedsloven, senest 6
måneder efter at ressourceforløbet er påbegyndt.
Bestemmelserne i serviceloven vedrørte tidligere hjælp og
støtte til såvel børn og unge som til voksne. Den del af
servicelovens bestemmelser, der vedrører hjælp og støtte til
børn og unge, er ophævet med lov nr. 753 af 13. juni 2023
om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område og forskellige an-
dre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret
for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen,
samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack
for godkendelse af plejefamilier m.v.), og bestemmelserne
er fra 1. januar 2024 udskilt og videreført i barnets lov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024. Henvisningen
i § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
blev ikke konsekvensrettet i denne forbindelse. Der er derfor
behov for at ændre henvisningen, så der også henvises til en
indsats efter barnets lov.
Det foreslås på den baggrund, at der i § 113, stk. 2, 1. pkt.,
efter »lov om social service« indsættes »eller barnets lov«.
Den foreslåede ændring betyder, at hvis en person er påbe-
gyndt en indsats efter barnets lov senest 6 måneder efter, at
ressourceforløbet er påbegyndt, vil kommunen ikke skulle
forelægge personens sag om ressourceforløb for rehabilite-
ringsteamet.
Til § 13
Til nr. 1
Efter § 1, stk. 1, i indfødsretsloven erhverver et barn dansk
indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmo-
deren er dansk på tidspunktet for barnets fødsel.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.2.3.1.
Det foreslås, at i § 1, stk. 1, i indfødsretsloven ændres »eller
medmoderen« til », medmoderen eller medfaderen«.
Forslaget vil betyde, at når medfaderskab er fastslået efter
børneloven på grundlag af en surrogataftale ved registrering,
anerkendelse eller afgørelse efter de foreslåede bestemmel-
ser i kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1 og 10, og medfaderen er dansk statsborger på
tidspunktet for barnets fødsel, vil barnet erhverve dansk ind-
fødsret ved fødslen.
Det bemærkes, at et barn, der bliver født af en udenlandsk
surrogatmor i en situation, hvor de tiltænkte forældre er
en udenlandsk mand, der har leveret sæden og dermed er
genetisk og retlig far til barnet, og en dansk mand, der ikke
har leveret sæden, alene vil erhverve dansk indfødsret ved
fødslen efter den foreslåede ordning, hvis den danske mands
medfaderskab til barnet er fastslået efter de ved lovforsla-
gets § 1, nr. 1 og 10, foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5
b og 5 c i børneloven.
Videre bemærkes, at den foreslåede ændring af børnelovens
§ 30, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, generelt vil have betydning
for et barns erhvervelse af dansk indfødsret efter indføds-
retslovens § 1, stk. 1. Ændringen af børnelovens § 30 vil
således også betyde, at et barn vil erhverve dansk indfødsret
ved fødslen, når det ved registrering, anerkendelse eller af-
gørelse på grundlag af en surrogataftale efter de ovennævnte
foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børnelo-
ven fastslås, at en kvinde eller mand, der er dansk statsbor-
ger på tidspunktet for barnets fødsel, er mor, far medmor
eller medfar til barnet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.3.
Til § 14
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Forslaget vil betyde, at lovforslaget vil træde i kraft den 1.
januar 2025.
I forhold til de foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b og
5 b i børneloven om forældreskab ved danske altruistiske
125
surrogataftaler, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, bemærkes, at
Familieretshuset først efter, at bestemmelserne er trådt i
kraft, vil kunne godkende en altruistisk surrogataftale. Der
vil derfor ikke være behov for nærmere at afgrænse disse
bestemmelsers tidsmæssige anvendelse.
I forhold til de foreslåede bestemmelser i kapitel 5 c i bør-
neloven om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10, bemærkes, at den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse vil betyde, at de foreslåede reg-
ler om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler også
vil finde anvendelse for børn, der er født før ikrafttrædelses-
tidspunktet, og for surrogataftaler, der er indgået før ikraft-
trædelsestidspunktet. Dette vil betyde, at tiltænkte forældres
forældreskab også i disse situationer vil kunne fastslås efter
de foreslåede bestemmelser i kapitel 5 c i børneloven. Er
disse betingelser ikke opfyldt, vil forældreskabet som ef-
ter gældende ret kunne søges fastslået efter reglerne om
stedbarnsadoption, jf. de almindelige bemærkninger, punkt
2.1.2.2.
Der vil herefter ikke være behov for overgangsbestemmelser
i relation til de bestemmelser, der med lovforslaget foreslås
ændret som følge af de foreslåede muligheder for at etablere
forældreskab ved surrogataftaler. Der henvises de foreslåede
ændringer af følgende love: børneloven, jf. lovforslagets §
1, nr. 1-4, 8, 9, 11, 12 og 14-16, forældreansvarsloven, jf.
lovforslagets § 3, nr. 1, Familieretshusloven, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 1, 2 og 4, retsplejeloven, jf. lovforslagets § 8, nr. 1,
2, 4 og 7-9, og CPR-loven, jf. lovforslagets § 9.
I forhold til forslaget om ændring af § 15 i adoptionsloven,
jf. lovforslagets § 2, nr. 5 og 6, vil den foreslåede ikrafttræ-
delsesbestemmelse indebære, at ændringen også vil finde
anvendelse for adoptionssager, som Familieretshuset og An-
kestyrelsen har under behandling ved lovens ikrafttræden,
og som afgøres efter ikrafttrædelsestidspunktet. Endvidere
vil ikrafttrædelsesbestemmelsen indebære, at ændringen og-
så vil finde anvendelse i situationer, hvor der før ikrafttræ-
delsestidspunktet er meddelt afslag på adoption under hen-
visning til, at der er betalt vederlag, og hvor denne afgørelse
påklages, eller sagen søges genoptaget.
I forhold til forslaget om voksenadoption, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 1,2, 7 og 8, vil den foreslåede ikrafttrædelsesbestem-
melse betyde, at den foreslåede bestemmelse i § 15 b i
adoptionsloven vil finde anvendelse for alle ansøgninger om
adoption af en person, der er fyldt 18 år, herunder ansøg-
ninger der er indgivet før ikrafttrædelsestidspunktet. Dette
skyldes, at med den foreslåede ændring vil betingelserne for
adoption af en voksen blive lempet, og den foreslåede æn-
dring af betingelserne for adoption af en voksen bør derfor
også finde anvendelse for sager, der er under behandling på
ikrafttrædelsestidspunktet. Det samme vil gøre sig gældende
i forhold til de foreslåede ændringer af bestemmelserne om
stedbarnsadoption, jf. lovforslagets § 2, nr. 3 og 4. Med hen-
syn til betaling af gebyr for ansøgning om voksenadoption
henvises til den foreslåede overgangsbestemmelse i lovfor-
slagets § 15, stk. 1.
I forhold til forslaget om ændring af § 13, stk. 3, 2. pkt.,
i forældreansvarsloven om aftaler om forældremyndighed,
jf. lovforslagets § 3, nr. 2, vil den foreslåede ikrafttrædelses-
bestemmelse indebære, at bestemmelsen også vil finde an-
vendelse for sager om godkendelse af aftaler om overførsel
af forældremyndighed, som Familieretshuset og familieret-
ten har under behandling på ikrafttrædelsestidspunktet, og
som afgøres efter ikrafttrædelsestidspunktet. Endvidere vil
ikrafttrædelsesbestemmelsen indebære, at ændringen også
vil finde anvendelse i situationer, hvor der før ikrafttrædel-
sestidspunktet er meddelt afslag på godkendelse af en aftale
om overførsel af forældremyndighed under henvisning til,
at der er betalt vederlag, og hvor denne afgørelse søges
indbragt for en højere instans, eller sagen søges genoptaget.
I forhold til forslaget om ændring af sammensætningen af
det rådgivende udvalg i Familieretshuset, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 5, vil den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse
indebære, at social- og boligministeren efter bestemmel-
sens ikrafttræden vil skulle nedsætte et nyt rådgivende ud-
valg. Om det rådgivende udvalg, der er nedsat efter de
gældende bestemmelser i § 45, stk. 1 og 2, i lov om Fami-
lieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019,
henvises til lovforslagets § 15, stk. 3.
I forhold til de foreslåede bestemmelser om bortfald og til-
bagekaldelse af udpegelsen af advokater, som det anbefales
at anvende i bortførelsessager, jf. lovforslagets § 5, nr. 6 og
9, vil den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse indebære,
at de foreslåede bestemmelser også vil finde anvendelse for
udpegelser, der er foretaget før lovens ikrafttræden.
I forhold til de foreslåede bestemmelser i § 448 b, stk. 2, 4.
pkt., og § 448 c, stk. 3, i retsplejeloven, jf. lovforslagets § 8,
nr. 3, 5 og 6, om henholdsvis indbringelse af sager efter § 20
a i forældreansvarsloven for familieretten og familierettens
mulighed for at træffe afgørelse om samvær under behand-
lingen af en børnebortførelsessag, vil den foreslåede ikraft-
trædelsesbestemmelse betyde, at de foreslåede bestemmelser
også vil finde anvendelse for sager, der er under behandling
på ikrafttrædelsestidspunktet, og som afgøres efter ikrafttræ-
delsestidspunktet.
Endelig bemærkes, at med lovforslagets § 15 foreslås over-
gangsbestemmelser i forhold til enkelte bestemmelser i lov-
forslaget.
Til § 15
Med stk. 1 foreslås det, at § 15 c i adoptionsloven, jf.
lovforslagets § 2, nr. 7, ikke finder anvendelse for ansøgnin-
ger, som Familieretshuset har modtaget før lovens ikrafttræ-
den. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende reg-
ler anvendelse. Den foreslåede overgangsbestemmelse vil
betyde, at der ikke vil skulle betales gebyr for en ansøgning
om adoption af en voksen, hvis ansøgningen er indgivet før
lovens ikrafttræden.
Med stk. 2 foreslås det, at § 2, nr. 12 og 13, ikke finder
anvendelse for handlinger, der er foretaget før lovens ikraft-
126
træden. For sådanne handlinger finder de hidtil gældende
regler anvendelse. Forslaget vil betyde, at forbuddet mod
formidling af surrogataftaler i § 33 i adoptionsloven, der
foreslås ophævet ved lovforslagets § 2, nr. 12, og de dertil
hørende strafbestemmelser i lovens § 34, der foreslås ændret
ved § 2, nr. 13, i den gældende affattelse, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 775 af 7. august 2019, fortsat vil finde anvendelse
for formidling af surrogataftaler, der er sket før bestemmel-
sernes ikrafttræden. Der henvises til, at det ved lovforslagets
§ 1, nr. 10 og 17, foreslås, at § 33, jf. § 34, i adoptionsloven
uden indholdsmæssige ændringer videreføres som § 30 j, jf.
§ 35, stk. 1 og 3, i børneloven.
Med stk. 3 foreslås det, at § 5, nr. 4, ikke finder anvendelse
for det rådgivende udvalg, der er nedsat efter § 45 i lov om
Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august
2019. Det nedsatte udvalg fortsætter, indtil der er nedsat
et nyt rådgivende udvalg. Forslaget vil betyde, at det råd-
givende udvalg, som social- og boligministeren nedsatte i
november 2023, vil fortsætte, indtil ministeren har nedsat et
nyt rådgivende udvalg efter § 45 i Familieretshusloven, som
foreslås ændret ved lovforslagets § 4, nr. 5.
Med stk. 4 foreslås det, at § 6, nr. 1, ikke finder anvendelse
for ansøgninger om navneændring, som personregisterføre-
ren eller Familieretshuset har modtaget før lovens ikrafttræ-
den. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende reg-
ler anvendelse. Forslaget vil betyde, at ved ansøgning om
navneændring, der er indgivet før bestemmelsens ikrafttræ-
den, vil der skulle betales gebyr efter den gældende bestem-
melse i § 25 a, stk. 1, i navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1074 af 9. august 2023.
Med stk. 5 foreslås det, at § 7, nr. 1, ikke finder anvendelse,
når en anmodning om skilsmisse er bortfaldet før lovens
ikrafttræden, fordi betingelserne for skilsmissen i § 42 a, stk.
2, i ægteskabsloven ikke var opfyldt. For sådanne anmod-
ninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Dette forslag vil have betydning i situationer, hvor en an-
modning om skilsmisse før lovens ikrafttræden er bortfal-
det, fordi betingelserne for skilsmissen i den nu ophævede
bestemmelse i § 42 a, stk. 2, i ægteskabsloven ikke var
opfyldt, og en af ægtefællerne inden 4 uger efter modtagelse
af meddelelse om, at anmodningen er bortfaldet, har ind-
givet anmodning om separation eller skilsmisse, med den
virkning, at ophørsdagen efter § 27, stk. 1, i ægtefælleloven
opretholdes. Efter denne bestemmelse indgår ved formue-
delingen efter skilsmisse som udgangspunkt de aktiver og
passiver, som hver ægtefælle havde ved udgangen af det
døgn, hvor Familieretshuset modtog anmodning om skils-
misse. Denne dag betegnes ophørsdagen. I disse situationer
vil den foreslåede overgangsbestemmelse, betyde, at en op-
hørsdag, der er fastslået efter § 27, stk. 4, i ægtefælleloven,
vil blive opretholdt, selvom § 27, stk. 4, i ægtefælleloven
ophæves.
Med stk. 6 foreslås det, at § 10, nr. 2, 3, 10-13, og 15-17,
ikke finder anvendelse for forældre til et barn, der er født
før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 7. For sådanne forældre
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Forslaget vil betyde, at retten til fravær og barselsdagpenge
efter de foreslåede nye §§ 8 a og 8 b i barselsloven og
de dertil hørende foreslåede ændringer af barselsloven, jf.
lovforslagets § 10, nr. 2, 3, 10-13, og 15-17, ikke vil gæl-
de for forældre, hvis barnet er født før lovens ikrafttræden
den 1. januar 2025. Dette vil også gælde, selvom forældre-
skabet efter ikrafttrædelsen fastslås ved stedbarnsadoption
eller efter de ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, foreslåede
bestemmelser i kapitel 1b, 5 b eller 5 c i børneloven om
forældreskab ved surrogataftaler. Barnets fødselstidspunkt
vil således være afgørende for forældrenes ret til fravær og
barselsdagpenge efter de foreslåede bestemmelser.
Hvis barnet er født før lovens ikrafttræden, vil de hidtil
gældende regler i barselsloven finde anvendelse. Dette vil
indebære, at det vil være den mand, der anses som retlig
forælder, som vil være berettiget til fravær med barselsdag-
penge efter barselsloven. Farens eventuelle partner, der er
stedforælder eller tiltænkt forælder til barnet, vil derimod
ikke have barselsret efter de hidtil gældende regler i barsels-
loven, medmindre den pågældende som social forælder har
fået overdraget ret til fravær og barselsdagpenge efter § 23 b
i barselsloven af den retlige forælder. Det samme vil gælde i
situationer, hvor de tiltænkte forældre er et par bestående af
to kvinder eller en kvinde, der skal være eneforælder, da in-
gen af disse vil kunne anses for retlige forældre til barnet og
dermed have rettigheder efter barselsloven, før de foreslåede
bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b eller 5 c i børneloven er trådt
i kraft.
Ovenstående vil ikke gælde, hvis det foreslåede stk. 7 finder
anvendelse, jf. nedenfor.
Med stk. 7, 1. pkt., foreslås det, at uanset stk. 6 finder §
10, nr. 2, 3, 10-13, og 15-17, anvendelse, når forældreskabet
til et barn, der er født i 2024, er fastslået efter børnelovens
kapitel 5 c, medmindre en af barnets forældre inden lovens
ikrafttræden var retlig forælder til barnet.
Forslaget vil betyde, at forældre til et barn, der er født i
2024 på grundlag af en udenlandsk surrogataftale, jf. de
foreslåede bestemmelser i børnelovens kapitel 5 c, vil have
ret til fravær og ret til barselsdagpenge efter den foreslåe-
de bestemmelse i § 8 a i barselsloven og de tilknyttede
foreslåede ændringer af barselsloven, fra det tidspunkt, hvor
forældreskabet er fastslået.
Efter den foreslåede § 8 a, stk. 1, vil begge tiltænkte foræl-
dre i de første 10 uger efter barnets fødsel hver have ret til
fravær i 6 uger, hvor der vil være ret til barselsdagpenge
efter den foreslåede ændring af barselslovens § 20.
Derudover vil hver forælder efter den foreslåede § 8 a, stk.
2, have ret til fravær efter § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 10 i
barselsloven, dvs. hver forælder har ret til fravær i 32 uger,
som kan forlænges med op til enten 8 eller 14 uger efter §
10.
127
Under fravær efter § 9, stk. 1, 1. pkt., har hver forælder ret
til barselsdagpenge i 18 uger efter den foreslåede § 21, stk.
1, 2. pkt.
Det vil være en betingelse for at være omfattet af den fore-
slåede overgangsordning, at ingen af de tiltænkte forældre,
der får fastslået forældreskab efter børnelovens kapitel 5 c,
var retlig forælder før ikrafttræden af ændringerne i barsels-
loven den 1. januar 2025.
Dette vil f.eks. gælde for et tiltænkt forældrepar, der består
af en mand og en kvinde, som har indgået en udenlandsk
surrogataftale, hvor den tiltænkte far har leveret sæden til
barnet og dermed anses for retlig far til barnet. Hvis barnet
fødes i 2024, dvs. før ændringerne af barselsloven træder i
kraft den 1. januar 2025, vil manden have barselsrettigheder
efter barselsloven som retlig far til barnet. Forældrene vil
derfor ikke være omfattet af overgangsordningen.
Med stk. 7, 2. pkt., foreslås det, at fravær med barselsdag-
penge efter 1. pkt. skal afholdes inden barnet fylder 1 år.
Forslaget vil betyde, at forældre, der har ret til fravær efter
det foreslåede 1. pkt., ikke vil have ret til mere fravær end
det fravær, som de kan nå at holde, inden barnet fylder 1 år.
Da fraværet efter barselsloven først vil kunne holdes fra den
1. januar 2025, hvor de foreslåede ændringer af barselsloven
efter lovforslagets § 14 vil træde i kraft, vil forældrenes
ret til fravær afhænge af tidspunktet for barnets fødsel i
2024. Det er således alene de uger, som kan holdes efter den
1. januar 2025, og inden barnet fylder 1. år, som der gives
fraværsret til.
For at forældrene har ret til alle 6 ugers fravær med barsels-
dagpenge i 10 ugers perioden efter barnets fødsel, jf. den
foreslåede § 8 a, stk. 1, må barnet ikke være født tidligere
end 4 uger før den 1. januar 2025.
Eksempler:
Hvis barnet er født 4 uger før den 1. januar 2025, vil foræl-
drene fra 1. januar 2025 kunne holde 6 ugers fravær. Der
vil være ret til barselsdagpenge under fraværet, jf. den fore-
slåede ændring til § 20 i barselsloven. 10 ugers perioden
regnes fra barnets fødsel, og forældrene vil derfor kunne nå
at holde alle 6 ugers fravær med barselsdagpenge fra den 1.
januar 2025.
Hvis barnet er født 5 uger før den 1. januar 2025, vil foræl-
drene have ret til 5 ugers fravær og barselsdagpenge, som
kan holdes i den resterende del af 10 ugers perioden fra den
1. januar 2025. Hvis barnet er født 6 uger før den 1. januar
2025, vil forældrene have ret til fravær i 4 uger, som kan
holdes i den resterende del af 10 ugers perioden fra den
1. januar 2025. Der vil være ret til barselsdagpenge under
fraværet, jf. den foreslåede ændring til § 20.
For ret til fravær efter § 9 efter den foreslåede § 8 a, stk.
2, vil antallet af uger, som forældrene har ret til ligeledes
afhænge af, hvornår barnet er født i 2024, da forældrene
ikke kan få tildelt flere uger med fravær, end de kan nå at
holde, inden barnet fylder 1 år.
Under fravær efter § 9, stk. 1, 1. pkt., hvor fraværsretten
er 32 uger, vil hver forælder få ret til barselsdagpenge i op
til 18 uger efter den foreslåede § 21, stk. 1, 2. pkt., jf. lovfor-
slagets § 10, nr. 12. Da fraværsretten således er længere end
retten til barselsdagpenge, vil der kunne opstå situationer,
hvor de tiltænkte forældre ikke vil få ret til det fulde fravær
men vil få ret til alle 18 ugers fravær med barselsdagpenge.
For fravær med barselsdagpenge, der vil blive tildelt for-
ældrene, vil de almindelige regler om ret til at genoptage
arbejdet og enten forlænge eller udskyde retten til fravær
med barselsdagpenge gælde, jf. §§ 10-12 og 23 i barselslo-
ven. Retten til at forlænge eller udskyde vil imidlertid kun
gælde den fraværsret, som tildeles.
Eksempler:
Hvis barnet er født den 1. april 2024, kan forældrene nå at
holde 13 ugers fravær i perioden fra den 1. januar 2025, og
indtil barnet fylder 1 år den 1. april 2025. Forældrene vil
derfor have ret til fravær i 13 uger efter § 9, hvor der vil
være ret til barselsdagpenge. For at forældrene kan udnytte
den tildelte fraværsret på 13 uger med barselsdagpenge, kan
forældrene holde de 13 ugers fravær med barselsdagpenge
sammen, eller den ene af forældrene vil også kunne genop-
tage eller påbegynde arbejdet efter aftale med arbejdsgive-
ren og udskyde afholdelsen frem til barnet fylder 9 år efter
reglerne herom.
Hvis barnet er født den 14. oktober 2024, kan forældrene nå
at holde det fulde fravær efter § 9 på 32 uger, hvor der vil
være ret til barselsdagpenge i 18 uger efter den foreslåede §
21, stk. 1, 2. pkt.
Hvis barnet er født den 30. december 2024, har forældrene
den fulde ret til fravær med barselsdagpenge efter de fore-
slåede bestemmelser i § 8 a og §§ 20 og 21. Det betyder, at
forældrene hver har ret til 6 ugers fravær i 10 ugers perioden
efter barnets fødsel og 32 ugers fravær efter § 9. Der vil væ-
re ret til barselsdagpenge under fraværet efter de foreslåede
ændringer til § 20 og § 21, stk. 1. Fraværet skal holdes fra
den 1. januar 2025.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 8 a i
barselsloven, jf. lovforslagets § 10, nr. 2, og bemærkninger-
ne hertil. Endvidere henvises til den politiske aftale af 5.
februar 2024 om børns ret til deres forældre ved surrogataf-
taler, hvoraf det fremgår, at for forældre til børn, der er født
på grundlag af en surrogataftale i 2024, og som er under 1
år, indføres mulighed for ret til barselsdagpenge, hvis barnet
ikke allerede har en retlig forælder.
Til § 16
Det foreslås med stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland.
128
Med stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at §§ 1-7 og 9 ved kongelig
anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Forslaget vil betyde, at de ændringer af børneloven, adop-
tionsloven, forældreansvarsloven, Familieretshusloven, bør-
nebortførelsesloven, navneloven, ægtefælleloven og CPR-
loven, der følger af lovforslagets §§ 1-7 og 9, ved kongelig
anordning helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for Grøn-
land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
De nævnte love indeholder alle hjemmel til hel eller delvis
ikraftsættelse for både Færøerne og Grønland, men lovene
vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da Færøerne
har overtaget sagsområderne person-, familie- og arveret og
folkeregistrering.
Retsplejeloven, lov om kommunernes styrelse og barselslo-
ven gælder ikke for og kan ikke sættes i kraft for Grønland
eller Færøerne.
Med stk. 2, 2. pkt. foreslås det, at de ændringer, der følger af
lovforslagets §§ 1-7, kan sættes i kraft for Grønland på for-
skellige tidspunkter. For så vidt angår love, hvor der foreslås
flere ændringer, vil forslaget betyde, at det bliver muligt at
sætte de enkelte ændringer i kraft etapevist. Eksempelvis vil
de foreslåede ændringer af reglerne om stedbarnsadoption
kunne sættes i kraft på ét tidspunkt, mens de foreslåede reg-
ler om voksenadoption vil kunne sættes i kraft på et senere
tidspunkt.
129
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
Social- og Boligministeriet
§ 1
I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august
2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 962 af 26. juni 2020
og § 1 i lov nr. 227 af 15. februar 2022, foretages følgende
ændringer:
1. Efter kapitel 1 a indsættes:
»Kapitel 1 b
Registrering af forældreskab i forbindelse med fødslen ved
danske altruistiske surrogataftaler
§ 3 d. Fødes et barn af en surrogatmor som led i en dansk
altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter § 30 b, regi-
strerer Familieretshuset i forbindelse med fødslen som for-
ældre eller forælder til barnet dem eller den, der efter § 30 c
anses som mor, far, medmor eller medfar til barnet. Ved en
surrogatmor forstås en kvinde, der efter aftale føder et barn,
som et par eller en enkelt person skal være forældre eller
forælder til i stedet for surrogatmoren.
Stk. 2. Registrering efter stk. 1 er betinget af, at følgende
fremlægges:
1) Erklæring fra surrogatmoren om, at hun genbekræfter
den danske altruistiske surrogataftale, og at hun i anedning
af aftalen hverken har modtaget eller vil modtage vederlag,
herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Surrogatmo-
rens eventuelle ægtefælle eller registrerede partner skal til-
træde erklæringen.
2) Anmodning fra dem eller den, der efter § 30 c anses
som mor, far, medmor eller medfar til barnet, om at blive
registreret som forældre eller forælder til barnet i overens-
stemmelse med surrogataftalen, og erklæring fra dem eller
den om, at der i anledning af aftalen hverken er eller vil
blive ydet vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfor-
tjeneste, til surrogatmoren.
3) Erklæring fra surrogatmorens eventuelle ægtefælle, re-
gistrerede partner eller samlever om, at ægtefællen, den
registrerede partner eller samleveren i anledning af aftalen
hverken har modtaget eller vil modtage vederlag, herunder
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Stk. 3. Er barnet dødfødt, eller dør barnet, før registrerin-
gen af barnets fødsel finder sted, kan dem eller den, der
efter § 30 c anses som mor, far, medmor eller medfar til bar-
net, efter anmodning registreres som forældre eller forælder
til barnet, hvis surrogatmoren skriftligt erklærer, at hun er
indforstået med det.
130
Stk. 4. Der kan ikke ske registrering efter stk. 1 eller 3,
hvis surrogataftalen er bortfaldet efter § 30 d.«
§ 6. ---
Stk. 2. Er en mand registreret som barnets far, eller er en
kvinde registreret som barnets medmor, kan der ikke rejses
faderskabssag efter stk. 1, jf. dog §§ 6 a og 6 b. Uanset 1.
pkt. kan en mand dog rejse faderskabssag, hvis han i den
periode, hvor moderen blev gravid, var gift med moderen
uden at være separeret eller levede i et fast samlivsforhold
med hende.
2. I § 6, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller«, og efter »medmor,«
indsættes: »eller er moderskab eller medfaderskab registre-
ret efter kapitel 1 b,«.
§ 7. Er faderskab eller medmoderskab ikke registreret in-
den for 4 uger efter fødslen, og er der ikke rejst sag af andre,
rejser Familieretshuset sag, jf. dog stk. 2.
3. I § 7, stk. 1, indsættes efter »registreret«: »efter kapitel
1 og 1 a, og er moderskab, faderskab, medmoderskab eller
medfaderskab ikke registreret efter kapitel 1 b«.
Stk. 2. Er barnet dødt, skal faderskab eller medmoderskab
kun søges fastslået, hvis moderen eller nogen, som har retlig
interesse i det, anmoder om det.
4. I § 7, stk. 2, ændres »faderskab eller medmoderskab«
til: »moderskab, faderskab, medmoderskab eller medfader-
skab«.
5. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
Kapitel 5 »Kapitel 5
Faderskab, medmoderskab og moderskab ved assisteret re-
produktion og insemination
Faderskab og medmoderskab ved assisteret reproduktion
m.v. og retsstillingen for en mand, der har leveret sæd«.
Faderskab og medmoderskab 6. Overskriften før § 27 ophæves.
§ 27 c. I sager, der ikke er omfattet af §§ 27, 27 a, 27 b
eller 28, anses en sæddonor som far til et barn, der med hans
sæd er blevet til ved assisteret reproduktion eller ved inse-
mination uden deltagelse af en sundhedsperson, medmindre
sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død.
7. I § 27 c ændres »sæddonor« til: »mand«, og »med hans
sæd er blevet til ved assisteret reproduktion« ændres til: »er
blevet til med hans sæd«.
Moderskab 8. Overskriften før § 30 ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 5 a
Moderskab«.
§ 30. Den kvinde, som føder et barn, anses for mor til
barnet.
9. I § 30 indsættes efter »barnet«: », medmindre moderskab,
faderskab, medmoderskab eller medfaderskab er fastslået
efter kapitel 1 b, 5 b eller 5 c«.
10. Efter § 30 indsættes:
»Kapitel 5 b
Forældreskab ved danske altruistiske surrogataftaler
Godkendelse af en dansk altruistisk surrogataftale
§ 30 a. Ved en dansk altruistisk surrogataftale forstås
en aftale, hvorved en surrogatmor bosat i Danmark uden
at modtage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejds-
fortjeneste, føder et barn med henblik på, at et tiltænkt
forældrepar sammen skal være forældre til barnet i stedet
131
for surrogatmoren, eller at en tiltænkt eneforælder skal være
forælder til barnet i stedet for surrogatmoren.
Stk. 2. En aftale efter stk. 1 skal godkendes af Familierets-
huset, jf. § 30 b.
Stk. 3. Sager om moderskab, faderskab, medmoderskab
og medfaderskab på grundlag af en dansk altruistisk surro-
gataftale behandles efter reglerne i dette kapitel, kapitel 1 b,
6 a og 7, § 7, stk. 2, og §§ 32 a og 34 og regler udstedt i
medfør af § 33.
§ 30 b. Familieretshuset godkender en dansk altruistisk
surrogataftale efter § 30 a, når følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Surrogatmoren var ved indgåelsen af aftalen fyldt 25 år
og bosat i Danmark, og hun havde født mindst ét barn. End-
videre var hun ved godkendelsen af aftalen ikke under vær-
gemål efter værgemålslovens § 5, værgemål med fratagelse
af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 eller
samværgemål efter værgemålslovens § 7.
2) Surrogatmoren hverken har modtaget eller vil modtage
vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,
som led i aftalen. Der er en formodning for, at surrogatmo-
ren har modtaget eller vil modtage vederlag i strid med 1.
pkt., hvis der ikke er en nær relation mellem surrogatmoren
og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder.
3) Aftalen indeholder oplysninger om relationen mellem
surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte
eneforælder.
4) De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder var
fyldt 18 år ved indgåelsen af aftalen.
5) De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder
erklærer, at der vil være en genetisk forbindelse mellem
barnet og mindst en tiltænkt forælder.
6) De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder er-
klærer, at de hverken har udnyttet eller vil udnytte surrogat-
morens eventuelle vanskelige situation.
7) Aftalen er indgået på en blanket, der er godkendt af Fa-
milieretshuset, og aftalen er underskrevet af surrogatmoren
og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder. Er
surrogatmoren gift eller registreret partner, eller har hun en
samlever, skal hendes ægtefælle, registrerede partner eller
samlever også underskrive aftalen.
Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan ikke danne grundlag
for etablering af moderskab, faderskab, medmoderskab og
medfaderskab, hvis Familieretshuset har godkendt aftalen,
efter at surrogatmoren blev gravid.
Fastlæggelse af forældreskab ved danske altruistiske surro-
gataftaler
§ 30 c. Moderskab, faderskab, medmoderskab og medfa-
derskab, som følge af en dansk altruistisk surrogataftale, der
er godkendt efter § 30 b, fastlægges således:
1) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et par bestå-
ende af en kvinde og en mand, anses sidstnævnte kvinde og
manden som henholdsvis barnets mor og far.
132
2) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et par bestå-
ende af 2 mænd, anses den mand, der er genetisk far til
barnet, som barnets far og den anden mand som barnets
medfar.
3) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et par bestå-
ende af 2 kvinder, anses den kvinde, der er genetisk mor til
barnet, som barnets mor og den anden kvinde som barnets
medmor.
4) Er aftalen indgået mellem surrogatmoren og en mand,
anses manden som barnets far, hvis han er genetisk far til
barnet.
5) Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og en kvinde,
anses sidstnævnte kvinde som barnets mor, hvis hun er ge-
netisk mor til barnet.
Bortfald af en dansk altruistisk surrogataftale
§ 30 d. En dansk altruistisk surrogataftale, der er god-
kendt efter § 30 b, bortfalder i følgende situationer:
1) Surrogatmoren meddeler Familieretshuset, at hun for-try-
der den danske altruistiske surrogataftale, jf. dog 2. pkt.
Surrogatmorens adgang efter 1. pkt. til at fortryde aftalen
ophører, når moderskab, faderskab, medmoderskab eller
medfaderskab på grundlag af aftalen er registreret eller an-
erkendt, eller der er truffet afgørelse herom.
2) Surrogatmoren har ikke inden 6 måneder efter fødslen
genbekræftet aftalen i forbindelse med registrering af, aner-
kendelse af eller afgørelse om moderskab, faderskab, med-
moderskab og medfaderskab på grundlag af aftalen. 1. pkt.
finder ikke anvendelse, hvis surrogatmoren er død inden
udløbet af fristen i 1. pkt.
3) Der er ikke inden for 2 år fra godkendelsen af aftalen
anmodet om registrering af, anerkendelse af eller afgørelse
om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab
på grundlag af aftalen, jf. dog 2. pkt. Familieretshuset for-
længer fristen efter 1. pkt. med 1 år, hvis surrogatmoren er
blevet gravid, og hun inden udløbet af fristen efter 1. pkt.
anmoder herom.
4) Faderskab eller medmoderskab til barnet er registreret
efter §§ 2 eller 3 b.
5) En tiltænkt forælder fortryder den danske altruistiske sur-
rogataftale og meddeler dette til surrogatmoren, den even-
tuelle anden tiltænkte forælder og Familieretshuset. En til-
tænkt forælders adgang efter 1. pkt. til at fortryde aftalen
ophører, når surrogatmoren er blevet gravid.
6) Betingelserne for at godkende aftalen efter § 30 b var
ikke opfyldt.
Anerkendelse af og afgørelse om forældreskab ved danske
altruistiske surrogataftaler
§ 30 e. Moderskab, faderskab, medmoderskab og medfa-
derskab som følge af en dansk altruistisk surrogataftale,
der er godkendt efter § 30 b, kan efter barnets fødsel an-
erkendes. Anerkendelse efter 1. pkt. er betinget af, at de
erklæringer og anmodninger, der fremgår af § 3 d, stk. 2,
133
fremlægges, og at surrogataftalen ikke er bortfaldet efter §
30 d.
§ 30 f. Anerkendes moderskab, faderskab, medmoderskab
og medfaderskab som følge af en dansk altruistisk surrogat-
aftale, der er godkendt efter § 30 b, ikke efter § 30 e, træffer
Familieretshuset afgørelse efter stk. 2 og 3.
Stk. 2. Familieretshuset træffer afgørelse om, at en kvinde
er mor eller medmor, hvis hun efter § 30 b, jf. § 30 c, anses
som mor eller medmor til barnet, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Familieretshuset træffer afgørelse om, at en mand
er far eller medfar, hvis han efter § 30 b, jf. § 30 c, anses
som far eller medfar til barnet, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Der kan ikke træffes afgørelse efter stk. 2 og 3 i
følgende situationer:
1) Surrogatmoren har modtaget eller vil modtage vederlag
som led i aftalen, herunder erstatning for tabt arbejds-fortje-
neste.
2) Den altruistiske surrogataftale er bortfaldet efter § 30 d.
3) Der er ikke en genetisk forbindelse mellem barnet og
mindst en tiltænkt forælder, jf. § 30 b, stk. 1, nr. 4.
Stk. 5. Parterne i en sag efter stk. 2 og 3 er surrogatmoren
og det tiltænkte forældrepar eller den tiltænkte eneforælder
og disses dødsboer.
Ophævelse af forældreskab ved danske altruistiske surroga-
taftaler
§ 30 g. Familieretshuset kan i følgende situationer med
virkning for fremtiden ophæve moderskab, faderskab, med-
moderskab og medfaderskab, der er fastslået på grundlag af
en dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt efter §
30 b:
1) Betingelserne for at godkende aftalen efter § 30 b var
ikke opfyldt.
2) Aftalen var bortfaldet efter § 30 d.
3) Der blev begået fejl ved fastslåelsen af moderskabet,
faderskabet, medmoderskabet og medfaderskabet.
Stk. 2. Moderskab, faderskab, medmoderskab og medfa-
derskab ophæves ikke efter stk. 1, hvis en af parterne prote-
sterer mod ophævelsen, og denne part ikke havde kendskab
til de omstændigheder, der kan begrunde ophævelsen.
Stk. 3. Ved vurderingen af, om moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab skal ophæves efter stk. 1,
jf. stk. 2, skal der tages hensyn til barnets bedste.
Stk. 4. Ved ophævelse efter stk. 1 fastslås moderskab, fa-
derskab eller medmoderskab til barnet efter kapitel 2, 3 og 5
a. Fastslåelse af moderskab, faderskab eller medmoderskab
efter 1. pkt. har kun virkning for fremtiden.
Kapitel 5 c
Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler
§ 30 h. Ved en udenlandsk surrogataftale forstås en aftale,
hvorved en surrogatmor, der ved indgåelsen af surrogatafta-
len har og de seneste 6 måneder har haft bopæl i udlandet,
134
føder et barn med henblik på, at et tiltænkt forældrepar sam-
men skal være forældre til barnet i stedet for surrogatmoren,
eller at en tiltænkt eneforælder skal være forælder til barnet
i stedet for surrogatmoren. Aftale efter 1. pkt. skal være
indgået, inden surrogatmoren blev gravid.
§ 30 i. Familieretshuset træffer afgørelse om moderskab,
faderskab, medmoderskab eller medfaderskab på grundlag
af en udenlandsk surrogataftale, jf. § 30 h, når følgende
fremlægges:
1) Dokumentation for, at der er en genetisk forbindelse
mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder.
2) Notarerklæring eller lignende udstedt i barnets fødeland,
hvorved surrogatmoren efter barnets fødsel har bekræftet,
at hun ønsker at overdrage forældreskabet og barnet til det
tiltænkte forældrepar eller den tiltænkte eneforælder.
3) Surrogataftalen
4) Fødselsattest eller lignende for barnet.
Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 skal Familieretshuset fo-
retage en vurdering af barnets bedste baseret på en formod-
ning om, at fastlæggelse af forældreskab i overensstemmel-
se med surrogataftalen vil være bedst for barnet.
Stk. 3. Moderskab, faderskab, medmoderskab og medfa-
derskab som følge af en afgørelse efter stk. 1 fastlægges
efter § 30 c.
Stk. 4. Sager efter stk. 1 behandles efter reglerne i dette
kapitel, kapitel 6 a og 7, og §§ 32 a og 34 og regler udstedt i
medfør af § 33.
Kapitel 5 d
Forbud mod formidling af surrogataftaler
§ 30 j. Der må ikke ydes eller modtages hjælp med hen-
blik på at etablere forbindelse mellem en kvinde og en eller
flere personer med henblik på, at denne eller disse personer
skal være forælder eller forældre til et barn, som kvinden
føder. Annoncering må ikke foretages med henblik på at
etablere en forbindelse som nævnt i 1. pkt.
Kapitel 5 e
Forbud mod handel med børn med henblik på opfostring
§ 30 k. Efter en graviditet er indtrådt, må barnet ikke
overdrages mod betaling eller andet vederlag eller mod løfte
om betaling eller andet vederlag med henblik på, at andre
end barnets forældre opfostrer barnet.«
11. Overskriften til kapitel 6 affattes således:
Kapitel 6 »Kapitel 6
Surrogatmoderskab Aftale om udlevering af et barn, der er omfattet af en surro-
gataftale«.
135
§ 31. En aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter
fødslen skal udlevere barnet til en anden, er ugyldig.
12. I § 31 indsættes efter »ugyldig«: », medmindre moder-
skab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab er fastslå-
et efter kapitel 1 b, 5 b, eller 5 c«.
Kapitel 8 13. I overskriften til kapitel 8 indsættes efter »bestemmel-
ser«: »og straf«.
Forskellige bestemmelser
§ 33. Social- og boligministeren fastsætter regler om be-
handling af sager efter denne lov, herunder om personregi-
sterførernes og Familieretshusets registrering af faderskab
og medmoderskab, om Familieretshusets behandling af sag-
er om faderskab og medmoderskab, om beregning af den
periode, hvor moderen blev gravid, og om retsgenetiske un-
dersøgelser.
14. To steder i § 33, stk. 1, ændres »faderskab og med-
moderskab« til: »moderskab, faderskab, medmoderskab og
medfaderskab«.
Stk. 2. Blanketter til brug for registrering af faderskab og
medmoderskab og til brug for anerkendelse og afgivelse af
erklæring efter §§ 14, 19, 27, 27 a og 27 b skal være god-
kendt af Familieretshuset. Social- og boligministeren kan
bestemme, at underskrifter på disse blanketter skal være
bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner eller på
anden måde.
15. I § 33, stk. 2, 1. pkt., ændres »faderskab og medmoder-
skab« til: »moderskab, faderskab, medmoderskab og med-
faderskab««, og efter »27 b« indsættes: »og indgåelse af
aftaler efter 30 b«.
Stk. 3. ---
§ 34. Regeringen kan indgå overenskomst med andre sta-
ter om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om
fastsættelse af faderskab, medmoderskab og moderskab til
børn. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
16. I § 34, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »faderskab,
medmoderskab og moderskab« til: »moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab«.
Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte regler om
forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om
fastsættelse af faderskab, medmoderskab og moderskab til
børn.
17. Efter § 34 indsættes i kapitel 8:
»Straffebestemmelser
§ 35. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes
den, der overtræder § 30 j.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der
forsætligt overtræder § 30 k.
Stk. 3. Der kan efter reglerne i straffelovens 5. kapitel på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
stk. 1 og 2 for overtrædelse af §§ 30 j og 30 k.«
§ 2
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. au-
gust 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 227 af 15. februar
2022, § 4 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 679 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:
Kapitel 1 »Kapitel 1
136
Betingelser Betingelser for adoption af personer, der ikke er fyldt 18
år«.
§ 1. Adoption meddeles ved bevilling, der udfærdiges af
Familieretshuset. Bevilling til adoption efter § 9 udfærdiges
dog af Ankestyrelsen.
2. § 1, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Bevilling til adoption af en person, der ikke er fyldt 18 år,
udfærdiges af Familieretshuset.«
Stk. 2. ---
§ 5 a. --- 3. § 5 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves
4. I § 5 a indsættes som stk. 3:
Stk. 2. Stedbarnsadoption kan endvidere ske af en tidligere
ægtefælles eller samlevers barn. Er ægteskabet ophørt ved
skilsmisse eller omstødelse, eller er samlivet ophævet, kan
stedbarnsadoption kun ske, hvis den, der ønskes adopteret,
er myndig.
»Stk. 3. Adoption efter stk. 1 og 2 kan meddeles i følgen-
de situationer:
1) Adoptanten har på ansøgningstidspunktet et stabilt fami-
lieliv med sin ægtefælle eller samlever og dennes barn.
2) Adoptanten har på ansøgningstidspunktet et stabilt fami-
lieliv med sin ægtefælle eller samlever, og de havde sam-
men planlagt at blive forældre til barnet.
3) Betingelserne i nr. 1 og 2 om et stabilt familieliv er
ikke opfyldt, men der foreligger særlige omstændigheder,
og adoptionen vil være bedst for barnet.«
§ 15. Adoption kan ikke meddeles, hvis nogen, der skal
afgive samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag
eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling for
tabt arbejdsfortjeneste. Familieretshuset kan afkræve enhver,
der har kendskab til forholdene, alle oplysninger til brug ved
afklaringen af, om der er ydet eller modtaget vederlag mv.
som nævnt i 1. pkt. Tilsvarende gælder for Ankestyrelsen i
sager om adoption uden samtykke efter § 9.
5. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »meddeles«: », jf.
dog stk. 2«.
6. I § 15 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Når adoptionen trods ydelse eller modtagelse af
vederlag eller nogen anden form for modydelse kan anta-
ges at være bedst for barnet, finder stk. 1 ikke anvendelse,
medmindre adoptionen er omfattet af Haagerkonventionen
af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde
med hensyn til internationale adoptioner, der af Danmark
anvendes tilsvarende i forhold til stater, der ikke har tiltrådt
konventionen.«
7. Efter § 15 a indsættes:
»Kapitel 1 a
Betingelser for adoption af personer, der er fyldt 18 år
§ 15 b. Familieretshuset må kun bevilge adoption af en
person, der er fyldt 18 år, når den, der ønskes adopteret, og
adoptanten er enige herom, og adoptionen antages at være
bedst for dem begge.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter også adoption af en nuværende
eller tidligere ægtefælles eller samlevers barn, der er fyldt
18 år (stedbarnsadoption).
137
Stk. 3. §§ 3, 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved
adoption efter stk. 1 og 2.
§ 15 c. Social- og boligministeren fastsætter regler om
betaling af gebyr ved indgivelse af ansøgning om adoption
efter § 15 b, herunder om gebyrets størrelse.«
§ 16. ---
Stk. 2. Ved stedbarnsadoption efter § 5 a får den adopte-
rede i forhold til ægtefællerne, de tidligere ægtefæller, de
samlevende eller de tidligere samlevende samme retsstilling,
som om den pågældende var deres fælles barn.
8. I § 16, stk. 2, ændres »§ 5 a« til: »§§ 5 a eller 15 b«.
Stk. 3. ---
§ 25 b. Adoptionsnævnet består af en formand og et antal
andre medlemmer. Formanden skal være landsdommer eller
højesteretsdommer. I behandlingen af hver klagesag deltager
mindst 5 medlemmer, herunder formanden eller 1 medlem,
der har bestået juridisk kandidateksamen. Nævnets afgørelse
træffes ved flertal. Social- og boligministeren fastsætter for-
retningsordenen for nævnet.
9. I § 25 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »formand«: »,
en næstformand«, i 2. pkt. indsættes efter »højesteretsdom-
mer«: », og næstformanden skal være jurist og ansat i Anke-
styrelsen«, og i 3. pkt. ændres »1 medlem, der har bestået
juridisk kandidateksamen« til: »næstformanden«.
10. I § 25 b, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
Stk. 2. Nævnets medlemmer samt stedfortrædere for disse
beskikkes af social- og boligministeren for indtil 4 år ad
gangen. Et medlem kan i alt være beskikket i 8 år. Det
samme gælder for en stedfortræder.
»2. og 3. pkt. gælder ikke for næstformanden og dennes
stedfortræder.«
Stk. 3-6. ---
Kapitel 5 a 11. I overskriften til kapitel 5 a udgår », surrogatmoder-
skab«.
Døgnpleje, midlertidig placering, surrogatmoderskab og
straf
Formidling af surrogatmoderskab 12. Overskriften før § 33 og § 33 ophæves.
§ 33. Hjælp må ikke ydes eller modtages med henblik
på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der
ønsker, at kvinden skal føde et barn til denne.
Stk. 2. Annoncering må ikke foretages med henblik på at
opnå en forbindelse, som nævnt i stk. 1.
§ 34. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes
den, der
13. I § 34, stk. 1, nr. 2, ændres »§§ 31, 32 eller 33« til: »§§
31 eller 32«.
1) ---
2) overtræder §§ 31, 32 eller 33.
Stk. 2-4. ---
§ 3
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af
30. november 2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29.
december 2020, § 7 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 3 i lov
nr. 1794 af 28. december 2023 og § 4 i lov nr. 329 af 9. april
2024, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 a indsættes:
138
»§ 7 b. Ved registrering og anerkendelse af og afgørelse
om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab
efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b og 5 c har forældrene
fælles forældremyndighed. Har barnet kun en forælder, har
denne forældremyndigheden alene.«
§ 13. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En aftale efter stk. 1 og 2 er ikke gyldig, hvis
aftalen er indgået inden barnets fødsel, eller aftalen er betin-
get eller tidsbegrænset. Endvidere er en aftale efter stk. 2
ikke gyldig, hvis der ydes vederlag eller betaling for tabt
arbejdsfortjeneste til forældremyndighedens indehaver.
2. I § 13, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »indehaver«: »,
medmindre aftalen trods ydelse af vederlag eller betaling
for tabt arbejdsfortjeneste kan antages at være bedst for
barnet«.
§ 4
I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af
7. august 2019, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 754 af
13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 5. ---
Stk. 2. Følgende sager behandles som udgangspunkt som §
5-sager:
1)-3) --- 1. § 5, stk. 2, nr. 4, affattes således:
4) Registrering af faderskab og medmoderskab efter § 1 a,
stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, i børneloven.
»4) Registrering og anerkendelse af moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab efter §§ 3 d, 14 og 30 e i
børneloven.«
5)-7) ---
§ 6. ---
Stk. 2. Følgende sager behandles altid som § 6-sager, der
afgøres af Familieretshuset efter § 26:
1)-12) --- 2. I § 6, stk. 2, indsættes efter nr. 12 som nr. 13:
»13) Sager om forældreskab ved surrogataftaler efter kapitel
5 b og 5 c i børneloven«
§ 27. Familieretshuset indbringer efter reglerne i kapitel
13 en § 6-sag for familieretten til afgørelse, når sagen er
oplyst, parterne ikke har fundet en løsning på deres uenighed
og der skal træffes afgørelse om:
1)-2) ---
3) Samvær efter § 21, jf. § 19, i forældreansvarsloven, når
afgørelsen vil være indgribende for barnet.
3. I § 27, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 19« til: »§§ 19-20 a«.
Stk. 2. ---
§ 35. ---
Stk. 2. Registrering af faderskab og medmoderskab foreta-
get af Familieretshuset har virkning fra registreringen, og
anmeldelse af faderskab og medmoderskab til Familierets-
huset har virkning fra Familieretshusets modtagelse af an-
meldelsen.
4. To steder i § 35, stk. 2, og i § 37, stk. 1, nr. 1, ændres
»faderskab og medmoderskab« til: »moderskab, faderskab,
medmoderskab og medfaderskab«.
Stk. 3. ---
§ 37. Følgende afgørelser truffet af Familieretshuset har
virkning, 2 uger efter at afgørelsen er truffet, jf. dog stk. 2-4:
1) Afgørelse om faderskab og medmoderskab efter børne-
loven.
2)-4) ---
Stk. 2-4. ---
139
§ 45. ---
Stk. 2. Direktøren for Familieretshuset er formand for
udvalget. Social- og boligministeren udpeger de øvrige med-
lemmer af udvalget fra civilsamfundsorganisationer, kom-
muner, interesseorganisationer, Social- og Boligministeriet
og andre relevante myndigheder og efter indstilling fra
Domstolsstyrelsen. De øvrige medlemmer udpeges for en
periode på 4 år.
5. § 45, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Social- og boligministeren fastsætter nærmere reg-
ler om udvalget, herunder udvalgets forretningsorden og
sammensætning.«
Stk. 3. Familieretshuset er sekretariat for udvalget.
Stk. 4. Social- og boligministeren fastsætter en forret-
ningsorden for udvalget.
§ 5
I lov om international fuldbyrdelse af forældremyndig-
hedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1078 af 11. august 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
§ 1. Loven vedrører anerkendelse og fuldbyrdelse af uden-
landske afgørelser om forældremyndighed, om, hvor barnet
skal bo, og om samvær, jf. kapitel 3. Endvidere vedrører
loven tilbagegivelse af børn, som ulovligt er ført her til lan-
det eller ulovligt tilbageholdes her, jf. kapitel 4. Herudover
vedrører loven retshjælp til indehaveren af forældremyndig-
heden over et barn, som ulovligt er ført fra Danmark til
udlandet eller ulovligt tilbageholdes dér, jf. kapitel 6 a.
»Endelig vedrører loven sager, hvor et barn ulovligt er
ført fra Danmark til eller ulovligt tilbageholdes i en stat,
som Danmark ikke samarbejder med efter de i § 2, stk.
1 og 2, nævnte konventioner eller Haagerkonventionen af
19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse,
fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og
foranstaltninger til beskyttelse af børn, jf. kapitel 5 a.«
Stk. 2. Loven gælder for børn under 16 år. 2. I § 1, stk. 2, indsættes efter »16 år«: », jf. dog § 18 b«.
§ 2. ---
Stk. 2. §§ 3, 10-12 og 14-20 anvendes i forhold til stater,
der har tiltrådt Haagerkonventionen af 1980 om de civilretli-
ge virkninger af internationale børnebortførelser.
3. I § 2, stk. 2, indsættes efter »børnebortførelser«: »(Haa-
gerbørnebortførelseskonventionen)«.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Social- og boligministeren kan på grundlag af en
overenskomst, der kan indeholde fravigelser fra Europaråds-
eller Haagerkonventionen, med en stat, som ikke har tiltrådt
Europaråds- eller Haagerkonventionen, fastsætte, at loven
med de nødvendige ændringer også skal anvendes i forhol-
det mellem Danmark og denne stat.
4. To steder i § 2, stk. 5, og i overskriften til kapitel 4, § 10,
stk. 1, og § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »Haagerkonventionen«
til: »Haagerbørnebortførelseskonventionen«.
§ 18. --- 5. I § 18 indsættes som stk. 3:
Stk. 2. --- »Stk. 3. Centralmyndigheden kan indgive anmodning til
familieretten om fuldbyrdelse af en afgørelse eller et retsfor-
lig om tilbagegivelse af et barn efter § 10, stk. 1.«
6. I § 18 a indsættes som stk. 2 og 3:
§ 18 a. --- »Stk. 2. En udpegning efter stk. 1 gælder i 4 år, jf. dog stk.
3. Udpegningen bortfalder ved ophør af retten til at udøve
advokatvirksomhed.
Stk. 3. Social- og boligministeren kan tilbagekalde en ud-
pegning efter stk. 1, hvis advokaten væsentligt har tilsidesat
sine pligter som advokat i sager om børnebortførelse, eller
der foreligger andre særlige grunde.«
7. Efter kapitel 5 indsættes:
140
»Kapitel 5 a
Børnebortførelse til stater som Danmark ikke har et konven-
tionssamarbejde med
§ 18 b. Når et barn ulovligt er ført fra Danmark til eller
ulovligt tilbageholdes i en stat, som Danmark ikke samar-
bejder med efter de i § 1 og § 2, stk. 1 og 2, nævnte
konventioner, modtager og formidler centralmyndigheden
efter § 3, stk. 2, henvendelser om tilbagegivelse af barnet. 1.
pkt. gælder ikke for børn, der er fyldt 18 år.«
§ 20 a. --- 8. I § 20 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
Stk. 2-4. --- »Stk. 5. Ansøgning om retshjælp til udgifter, der er om-
fattet af stk. 1-4 eller § 20 b, skal indgives til Social-
og Boligministeriet inden 6 måneder efter, at indehaveren
af forældremyndigheden har fået meddelelse om, at central-
myndigheden har afsluttet sagen. Social- og Boligministeri-
et kan i særlige tilfælde behandle en ansøgning efter 1. pkt.,
selvom ansøgningen er indgivet efter udløbet af fristen i 1.
pkt.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 20 b. --- 9. I § 20 d indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. En udpegning efter stk. 1 gælder i 4 år, jf. dog stk.
3. Udpegningen bortfalder ved ophør af retten til at udøve
advokatvirksomhed.
Stk. 3. Social- og boligministeren kan tilbagekalde en
udpegning, hvis betingelserne i § 18 a, stk. 3, er opfyldt.«
§ 6
I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 9. august
2023, foretages følgende ændringer:
1. § 25 a, stk. 1, affattes således:
§ 25 a. Ved ansøgning om navneændring betales et gebyr
på 430 kr., jf. dog stk. 2. Gebyret reguleres en gang årligt pr.
1. januar med pris- og lønudviklingen.
»Social- og boligministeren fastsætter regler om betaling
af gebyr ved indgivelse af ansøgning om navneændring,
herunder om gebyrets størrelse jf. dog stk. 2 og 3«.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Social- og boligministeren fastsætter regler om be-
taling af gebyr.
2. § 25 a, stk. 4, ophæves.
§ 7
I lov om ægtefællers økonomiske forhold, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 774 af 7. august 2019, som ændret ved § 3 i lov
nr. 962 af 26. juni 2020, foretages følgende ændring:
§ 27. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Er en anmodning om skilsmisse bortfaldet, fordi
betingelserne for skilsmissen i § 42 a, stk. 2, i lov om ægte-
skabs indgåelse og opløsning ikke er opfyldt, opretholdes
ophørsdagen efter stk. 1, hvis en ægtefælle inden 4 uger
1. § 27, stk. 4, ophæves.
141
efter modtagelse af meddelelse om, at ansøgningen er bort-
faldet, indgiver anmodning om separation eller skilsmisse.
Justitsministeriet
§ 8
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts
2024, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 665 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
§ 19. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved byretterne og Sø- og Handelsretten kan rettens
præsident meddele andre personer bemyndigelse til at træffe
afgørelser efter § 350, stk. 2, og § 477 d, stk. 2, og at udføre
foged-, skifte- og notarialforretninger samt faderskabssager,
hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder, og at be-
slutte, at en bruger er undtaget fra kravet om anvendelse
af domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 4. Personer, der
er bemyndiget til at udføre fogedforretninger, kan dog efter
præsidentens nærmere bestemmelse træffe afgørelser efter
§ 490, § 494, stk. 2 og 3, og § 525. Rettens præsident
kan endvidere meddele andre personer bemyndigelse til at
underskrive retsbøger, som alene indeholder
1. I § 19, stk. 3, 1. pkt., ændres »faderskabssager« til: »sag-
er om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfader-
skab«.
1)-3) ---
Stk. 4. ---
§ 448. ---
Stk. 2. For sager om faderskab og medmoderskab til børn,
herunder spørgsmål om genoptagelse af sådanne sager, fin-
der reglerne i kapitel 42 a tillige anvendelse.
2. I § 448, stk. 2, § 449 c, stk. 2, § 449 d, stk. 2, § 454,
stk. 3, og § 456 a ændres »faderskab og medmoderskab« til:
»moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab«.
§ 448 b. --- 3. I § 448 b, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
Stk. 2. Familieretshuset indbringer en sag eller afgørelse
efter forældreansvarsloven for familieretten i den retskreds,
hvor barnet har bopæl. Har barnet ikke bopæl her i lan-
det, indbringes sagen for familieretten ved sagsøgtes hjem-
ting. Har sagsøgte ikke hjemting her i landet, indbringes
sagen for familieretten ved sagsøgerens hjemting.
»Uanset 1.-3. pkt. indbringes en sag eller afgørelse om
samvær eller om anden kontakt efter § 20 a i forældrean-
svarsloven for familieretten i den retskreds, hvor den, der
ønsker samvær eller anden kontakt, har hjemting«.
Stk. 3. Familieretshuset indbringer en sag eller afgørelse
efter børneloven for familieretten i den retskreds, hvor den,
der har født barnet, har hjemting. Har den pågældende ikke
hjemting her i landet, indbringes sagen for familieretten i
den retskreds, hvor den, der efter § 17 i børneloven er part i
sagen, har hjemting. Er der flere parter, bestemmer Familier-
etshuset, hvilken familieret sagen skal indbringes for.
4. I § 448 b, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»1.-3. pkt. finder ikke anvendelse for afgørelser truffet efter
kapitel 5 b og 5 c i børneloven.«
Stk. 4-6. ---
§ 448 c. --- 5. I § 448 c indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 2. I forbindelse med familierettens behandling af en
sag, der er indbragt for familieretten til afgørelse efter §
27, stk. 2, i lov om Familieretshuset, kan familieretten efter
anmodning fra en part også træffe afgørelse i andre sager
omfattet af § 2, nr. 2-11, i lov om Familieretshuset, der har
nær sammenhæng med den sag, der er indbragt af Famili-
eretshuset.
»Stk. 3. I forbindelse med familierettens behandling af
en sag om tilbagegivelse af et barn efter § 10 i lov om
international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser
m.v. (internationale børnebortførelser) kan familieretten ef-
ter anmodning fra en part træffe afgørelse om samvær eller
anden kontakt.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
142
Stk. 3. Til brug for behandlingen af en anmodning efter
stk. 1 og 2 kan familieretten anmode Familieretshuset om en
udtalelse om anmodningen og om akterne fra eventuelle tid-
ligere sager af betydning for behandlingen af anmodningen.
6. I § 448 c, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
7. Overskriften til kapitel 42 a affattes således:
Kapitel 42 a »Kapitel 42 a
Sager om faderskab og medmoderskab Sager om forældreskab«.
§ 456 a. --- 8. I § 456 a indsættes som stk. 2-6:
»Stk. 2. I sager om forældreskab efter børnelovens kapitel
5 b og 5 c finder § 456 b, § 456 e, stk. 1, § 456 i, stk. 1 og
2, og § 456 k, stk. 3, ikke anvendelse. I stedet anvendes stk.
3-5.
Stk. 3. En sag efter stk. 2 kan indbringes for familieretten
her i landet, hvis surrogatmoren, barnet, barnets far eller en
tiltænkt forælder har bopæl her. 1. pkt. kan fraviges efter
overenskomst med fremmed stat.
Stk. 4. Parterne i en sag efter stk. 2 er surrogatmoren, bar-
nets far og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte enefor-
ælder, jf. børnelovens §§ 30 a og 30 i, og disses dødsboer.
Stk. 5. Parterne har pligt til at møde i retten og afgive
forklaring. Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. En sag efter stk. 2 hæves, når moderskabet, fader-
skabet, medmoderskabet eller medfaderskabet er anerkendt,
jf. børnelovens § 30 e, eller barnet er afgået ved døden, jf.
dog børnelovens § 7, stk. 2.«
§ 456 n. Når faderskabet eller medmoderskabet er fast-
slået eller sagen hævet, sender familieretten snarest muligt
meddelelse til Familieretshuset. Meddelelsen skal være led-
saget af kopi af den til retsbogen fremlagte anerkendelse
eller en kopi af dommen, en kopi af retsbogen og kopi af de
i sagen fremlagte personlige attester.
9. I § 456 n, stk. 1, 1. pkt., ændres »faderskabet eller med-
moderskabet« til »moderskabet, faderskabet, medmoderska-
bet eller medfaderskabet«.
Stk. 2. ---
§ 475 b. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Er anmodning om beslutningens prøvelse af retten
modtaget efter udløbet af den i adoptionslovens § 11, stk.
1, nævnte frist, afvises sagen, medmindre overskridelsen
er undskyldelig, eller særlige grunde i øvrigt taler for at
behandle sagen. Afgørelsen træffes ved kendelse.
10. I § 475 b, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 3«.
Digitaliseringsministeriet
§ 9
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1010 af 23. juni 2023, som ændret ved § 14 i lov
nr. 1546 af 12. december 2023, § 3 i lov nr. 1572 af 12.
december 2023 og § 2 i lov nr. 1784 af 28. december 2023,
foretages følgende ændring:
Bilag 1. Dataindholdet i Det Centrale Personregister
(CPR), jf. § 4 er følgende:
143
1)-6) ---
7) Slægtskabsoplysninger: Oplysning om personnummer på
mor, far eller medmor og børn, angivelse af mor og far
eller medmor i feltet for indehavere af forældremyndigheden
over mindreårige og oplysning om delt bopæl efter § 18 a i
forældreansvarsloven.
1. I bilag 1, nr. 7, ændres »eller medmor og« til: », medmor
eller medfar og«, og »mor og far eller medmor i feltet for«
udgår.
8)-18) ---
Beskæftigelsesministeriet
§ 10
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 25. sep-
tember 2024, som ændret ved § 8 i lov nr. 630 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
§ 8. ---
Stk. 2-5. --- 1. I § 8, stk. 6, ophæves 1.-3. pkt., og i stedet indsættes som
1. pkt.:
Stk. 6. I de første 10 uger efter modtagelsen af barnet har
hver af adoptanterne ret til fravær i 6 uger, som bortset fra
2 sammenhængende uger ikke kan afholdes samtidig. De 2
uger, hvor begge forældre har ret til fravær, kan lønmodtage-
re og selvstændigt erhvervsdrivende afholde som ikkesam-
menhængende perioder. For lønmodtagere forudsætter ikke-
sammenhængende fravær en aftale med arbejdsgiveren. Ret-
ten til fravær efter stk. 7 kan påbegyndes inden for de første
10 uger efter modtagelse af barnet. Hver adoptant har ret til
at overdrage op til 4 uger af fraværsretten efter 1. pkt. til den
anden adoptant.
»I de første 10 uger efter modtagelsen af barnet har hver
af adoptanterne ret til fravær i 6 uger.«
Stk. 7. ---
2. Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:
»Ret til fravær for forældre, hvor forældreskab er fastslået
efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c
§ 8 a. Forældre, der har fået fastslået forældreskab på
grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b,
5 b eller 5 c, har i de første 10 uger efter barnets fødsel hver
ret til fravær i 6 uger. Hver forælder har ret til at overdrage
op til 4 uger af fraværsretten efter 1. pkt. til den anden
forælder.
Stk. 2. Efter den 10. uge efter fødslen har hver forælder
ret til fravær efter § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 10. Retten til
fravær efter 1. pkt. kan påbegyndes inden for de første 10
uger efter barnets fødsel.
Stk. 3. Retten efter stk. 1 og 2 gælder fra barnets fødsel,
uanset om forældreskab først fastslås på et senere tidspunkt.
Stk. 4. En surrogatmor, der er socialt sikret i Danmark, har
ret til fravær efter § 6 og § 7, stk. 1. I tilfælde, hvor surro-
gatmoren lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges
fraværsretten efter § 7, stk. 1, dog højst indtil 46 uger efter
fødslen.
En adoptants ret til fravær i forbindelse med en stedbarnsa-
doption efter § 5 a i adoptionsloven
144
§ 8 b. En forælder, der har adopteret et barn efter § 5 a
i adoptionsloven inden 1 år efter barnets fødsel, har ret til
fravær i op til 32 uger efter § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 10,
inden for det første år efter barnets fødsel. Retten til fravær
efter 1. pkt. kan påbegyndes inden for de første 10 uger
efter barnets fødsel.
Stk. 2. Har forælderen adopteret barnet inden for de første
10 uger efter barnets fødsel, har forælderen desuden ret
til op til 2 ugers fravær inden for de første 10 uger efter
fødslen.«
§ 12. ---
Stk. 2. I forbindelse med aftale om delvis genoptagelse af
arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og
§ 9 kan det aftales, at fraværsretten forlænges med den tid,
hvori arbejdet har været genoptaget.
3. I § 12, stk. 2, og § 23, stk. 1, indsættes efter »§ 8, stk. 6,«:
»§ 8 a, stk. 1, § 8 b, stk. 2,«.
Stk. 3-5. ---
§ 23. Ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær
efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 9 kan retten til
barselsdagpenge forlænges med den tid, hvori arbejdet har
været genoptaget, og udbetales under senere fravær.
Stk. 2-7. ---
§ 13. Hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter
barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte
18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kom-
mende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør
inden det fyldte 18. år.
4. I § 13, stk. 1, 2. pkt., udgår: »adoptanter og«.
Stk. 2-4. ---
§ 14. ---
Stk. 2. Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen,
forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med ind-
læggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de
første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten
kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge
fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter
§ 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter § 8,
stk. 6.
5. § 14, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
Stk. 3. ---
6. § 14 a, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
§ 14 a. Forældre, der får to eller flere levendefødte
børn ved samme fødsel, har hver ret til ekstra fravær i 13
uger. Adoptanter, som adopterer to eller flere børn født ved
samme fødsel, har hver ret til ekstra fravær i 13 uger, hvis
børnene på tidspunktet for modtagelsen er under 1 år.
»For adoptanter, som adopterer to eller flere børn født ved
samme fødsel, er det en betingelse for ret til fravær efter 1.
pkt., at børnene på tidspunktet for modtagelsen er under 1
år.«
Stk. 2. En forælder eller adoptant kan helt eller delvis
overdrage sin ret til fravær efter stk. 1 til en social forælder,
jf. § 23 a, stk. 3.
7. I § 14 a, stk. 2 og 3, udgår: »eller adoptant«.
Stk. 3. En forælder eller adoptant, som er omfattet af stk. 1
og § 21 c, og som opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller
28, kan ansøge om, at der tildeles op til 13 ugers fravær til et
nærtstående familiemedlem, jf. § 23 c, stk. 2, eller en social
forælder, jf. § 23 a, stk. 3.
Stk. 4 - 5. ---
145
Stk. 6. Fraværet efter stk. 1, 1. pkt., skal holdes inden 1
år efter fødslen. Fraværet efter stk. 1, 2. pkt., skal holdes
inden 1 år efter modtagelsen af børnene. Overdraget fravær
efter stk. 2 og tildelt fravær efter stk. 3 skal holdes inden for
samme perioder som angivet i 1. og 2. pkt. 8. I § 14 a, stk. 6, ophæves 1. og 2. pkt., og i stedet indsæt-
tes som 1. pkt.:
»Fraværet efter stk. 1 skal holdes inden 1 år efter fødslen
eller modtagelsen af adoptivbørnene.«
9. I § 14 a, stk. 6, 3. pkt., der bliver 2. pkt., udgår: »og 2.«
Stk. 7 - 8. ---
§ 15. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Ved fravær efter § 8 skal adoptanter så vidt muligt
iagttage frister svarende til de i stk. 1-4 nævnte frister.
10. I § 15, stk. 5, ændres »§ 8« til: »§§ 8-8 b«, og »adoptan-
ter« ændres til: »forældre«.
Stk. 6-8. ---
§ 20. Ved fravær efter § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, 13,
14 og 14 a og § 23 b, stk. 1 og 2, udbetaler Udbetaling
Danmark barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9.
11. I § 20 ændres »7 a, 8« til: »7 a og 8, § 8 a, stk. 1 og 4, §
8 b, stk. 2, og §§«.
12. § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
§ 21. Ved fravær efter §§ 9 og 10 har en mor ret til
barselsdagpenge i 14 uger, og en far eller medmor har ret
til barselsdagpenge i 22 uger indtil 1 år efter barnets fødsel
eller modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c. Begge adoptanter har
hver ret til barselsdagpenge i 18 uger indtil 1 år efter barnets
modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c.
»Forældre med ret til fravær efter § 8, stk. 7, og § 8 a,
stk. 2, har hver ret til barselsdagpenge i 18 uger indtil 1
år efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21
c. En forælder med ret til fravær efter § 8 b, stk. 1, har ret
til barselsdagpenge i op til 9 uger indtil 1 år efter barnets
fødsel, jf. dog § 21 a og § 21 c, stk. 2.«
Stk. 2-5. ---
§ 21 c. --- 13. I § 21 c ophæves stk. 2 og 3, og i stedet indsættes:
Stk. 2. Hvis en forælder dør efter barnets fødsel, har den
efterlevende forælder ret til den afdøde forælders uudnyttede
uger med barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1,
1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2, medmindre den
efterlevende forælder har ret til barselsdagpenge efter § 21
b, stk. 1, 2. pkt.
»Stk. 2. Hvis en forælder dør efter barnets fødsel eller
modtagelse, har den efterlevende forælder ret til den afdøde
forælders uudnyttede uger med fravær efter § 8, stk. 6,
og § 8 a, stk. 1, og barselsdagpenge efter stk. 1, § 20, §
21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk.
1 eller 2, medmindre den efterlevende forælder har ret til
barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.«
Stk. 3. Hvis en adoptant dør efter modtagelsen af barnet,
har den efterlevende adoptant ret til den afdøde adoptants
uudnyttede uger med fravær efter § 8, stk. 6, og barselsdag-
penge efter § 20, § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
og § 23, stk. 1 eller 2, medmindre den efterlevende adoptant
har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 4-5. ---
14. Efter § 21 c indsættes:
»§ 21 d. En forælder, der har ret til barselsdagpenge efter
§ 20, § 21, stk. 1, og §§ 21 b og 21 c for fravær efter § 7, §
8, stk. 6, § 8 a, stk. 1, §§ 9, 13 og 14 og § 14 a, stk. 1, i mere
end 52 uger efter børnenes fødsel eller modtagelse, kan
få udbetalt barselsdagpenge under fravær efter § 9 for det
antal uger, forælderen har ret til ud over 52 uger, der holdes
senest 16 måneder efter barnets fødsel eller modtagelse, jf.
dog § 21, stk. 3.«
146
15. § 23 a, stk. 1, affattes således:
§ 23 a. Ved forælder forstås i denne lov en mor, far,
medmor eller adoptant.
»Ved forælder forstås i denne lov en mor, far, medmor,
adoptant, eller en forælder, der har fået fastslået forældre-
skab på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens ka-
pitel 1 b, 5 b eller 5 c.«
Stk. 2-3. ---
16. I § 24 indsættes som stk. 2:
§ 24. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om ret til dagpenge efter §§ 18-23 og regler om admi-
nistrationen efter §§ 23 a-23 c om en forælders ret til at
overdrage uger med barselsdagpenge til sociale forældre og
til et nærtstående familiemedlem og om krav til dokumenta-
tionen.
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte
nærmere regler om administration af reglerne efter §§ 8 a
og 8 b og regler om den dokumentation, forældrene skal
fremlægge for at få ret til barselsdagpenge efter §§ 20-21
c.«
§ 25 b. En lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold
under fravær efter § 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1 eller 2, fravær
overdraget efter § 7 a, stk. 1, fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt.,
eller § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller
modtagelse eller fravær overdraget efter § 23 b, stk. 1, optje-
ner ret til ferie med ferieydelse, uanset om der er udbetalt
barselsdagpenge under fraværet. En far eller medmor, som
er omfattet af § 21 c, stk. 1, optjener tilsvarende ret til ferie
med ferieydelse for fravær, der holdes indtil 10 uger efter
barnets fødsel eller modtagelse.
17. I § 25 b, stk. 1, og § 25 d, stk. 1, indsættes efter »stk. 6,
1. pkt.,«: »§ 8 a, stk. 1 og 4,«.
Stk. 2-8. ---
§ 25 d. En person, som ikke er i et ansættelsesforhold
under fravær efter § 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1 eller 2, fravær
overdraget efter § 7 a, stk. 1, fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt.,
eller § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller
modtagelse eller fravær overdraget efter § 23 b, stk. 1, op-
tjener ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge
under fraværet. En far eller medmor, som er omfattet af § 21
c, stk. 1, optjener tilsvarende ferieydelse, når der udbetales
barselsdagpenge for fravær, der holdes indtil 10 uger efter
barnets fødsel eller modtagelse.
Stk. 2-6. ---
§ 11
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808
af 25. juni 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 630 af 11.
juni 2024 og lov nr. 633 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 13. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
1. I § 13 stk. 9, ændres »og 8« til: », 8, 8 a og 8 b«, og »§
21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2« ændres
til: »§ 21 c, stk. 1-3, § 21 d, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1
og 2«.
Stk. 10-17. ---
§ 69. ---
Stk. 2-4. ---
147
Stk. 5. En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
2. I § 69, stk. 5, § 69 k, stk. 5, § 73 d og § 75, stk. 6, ændres
»og 8« til: », 8, 8 a og 8 b«, og »§ 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk.
1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 21 c, stk. 1-3, § 21
d, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2«.
Stk. 6-9. ---
§ 69 k. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og
2.
Stk. 6-8. ---
§ 73 d. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når
personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8,
§ 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og
§ 21 c, stk. 1-3.
§ 75. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. En person er fritaget for at stå til rådighed i perio-
der, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§
7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det
omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
Stk.. 7. ---
§ 12
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 280 af 1. marts 2024, foretages følgende ændringer:
§ 62. ---
Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 13, som er særlig
udsatte, og som har behov for en indsats, der ligger ud over
særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service, modta-
ger under tilbuddet en økonomisk godtgørelse, der fastsættes
i samarbejde med de faglige organisationer, og som højst
kan udgøre satsen for udeboende uddannelseshjælpsmodta-
gere under 25 år, jf. § 23, stk. 2, nr. 8, i lov om aktiv
socialpolitik.
1. I § 62, stk. 2, ændres »særlig støtte efter kapitel 11 i lov
om social service« til: »en støttende indsats eller anbringel-
se efter §§ 32, 39, 46, 47 eller 67 i barnets lov«.
§ 110. Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed
på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom. Perioder med barsel eller sorgorlov medregnes ikke
2. I § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§
7-8« til: »§§ 7-8 b«, og »§ 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og
148
i jobafklaringsforløbets varighed, når der er ret til fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7-8,
§ 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, §
21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
§ 23 c, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 21 c, stk. 1-3, § 21 d, § 23
b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2«.
Stk. 2-3. ---
§ 114. Et ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 3
års varighed. Perioder med barsel eller sorgorlov medregnes
ikke i ressourceforløbets varighed, når der er ret til fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7-8,
§ 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, §
21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Stk. 2-4. ---
§ 113. ---
Stk. 2. Kommunen skal forelægge en persons sag om
ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., når personen ikke har påbegyndt et tilbud efter kapitel
11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en
kommunal indsats efter sundhedsloven, senest 6 måneder ef-
ter at ressourceforløbet er på begyndt. Det gælder dog ikke,
hvis særlige grunde taler imod, at sagen skal forelægges for
rehabiliteringsteamet.
3. I § 113, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »lov om social
service«: »eller barnets lov«.
Stk. 3-4. ---
Udlændinge- og Integrationsministeriet
§ 13
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1656
af 23. december 2022, som ændret ved lov nr. 487 af 13.
maj 2023, foretages følgende ændring:
§ 1. Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis
faderen, moderen eller medmoderen er dansk, jf. dog stk. 2
og 4.
1. I § 1, stk. 1, ændres »eller medmoderen« til: », medmode-
ren eller medfaderen«.
Stk. 2-4. ---
149