Fremsat den 24. oktober 2024 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)

Fremsat den 24. oktober 2024 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
(Tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet m.v.)
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 som
ændret ved § 3 i lov nr. 329 af 9. april 2024, § 9 i lov nr.
661 af 11. juni 2024 og § 3 i lov nr. 680 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I § 9 c indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:
»Stk. 11. Handlekommunen og den tidligere handlekom-
mune kan for krav på refusion efter stk. 4-7 og 9 for udgifter
til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90,
nr. 4, i barnets lov aftale at fravige stk. 10.«
Stk. 11-13 bliver herefter stk. 12-14.
2. I § 79 a, stk. 1, indsættes efter »møde«: »i kommunal-
bestyrelsen eller i et af kommunalbestyrelsens stående ud-
valg«.
3. § 79 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
4. § 79 b, stk. 2 og 3, ophæves.
5. I § 89 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 9 c, stk. 10 og 13« til:
»§ 9 c, stk. 10 og 14«.
§ 2
I lov nr. 912 af 21. juni 2022 om ændring af lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område
foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 2, ophæves.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Lovforslag nr. L 64 Folketinget 2024-25
Social- og Boligmin., j.nr. 2024-2317
DH002072
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”,
at regeringen vil tage initiativ til en grundlæggende frisæt-
telse af velfærdssamfundet, der bl.a. styrker det lokale an-
svar og afskaffer unødig regulering og kontrol.
Med henblik på at bidrage til afskaffelse af unødig regule-
ring og sætte kommunerne fri til selv at tage ansvar på den
måde, der passer til den enkelte kommune og dennes borge-
re, foreslås for det første en lempelse af kravene til kommu-
nernes behandling af det såkaldte danmarkskort. Danmarks-
kortet viser Ankestyrelsens omgørelsesprocenter fordelt på
kommuneniveau i sager på det sociale område, hvor kom-
munens afgørelse er påklaget til Ankestyrelsen. Danmarks-
kortet offentliggøres én gang årligt og skal behandles af
kommunalbestyrelsen på et møde. Med lov nr. 912 af 21. ju-
ni 2022 om ændring af lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område (Skærpede krav til kommunalbe-
styrelsens opfølgning på danmarkskortet m.v.), der trådte i
kraft den 1. juli 2022, skærpedes kravene til kommunalbe-
styrelsens behandling af danmarkskortet. Det er disse krav,
som det med lovforslaget foreslås at afskaffe igen.
For det andet foreslås at fjerne Ankestyrelsens mulighed for
at pålægge kommunalbestyrelsen på et møde at behandle
resultaterne af andre typer af Ankestyrelsens praksiskoordi-
nerende virksomhed end praksisundersøgelser. Muligheden
herfor blev indført med lov nr. 912 af 21. juni 2022, der
trådte i kraft den 1. juli 2022. Dette foreslås ligeledes med
henblik på at bidrage til afskaffelse af unødig regulering og
sætte kommunerne fri til selv at tage ansvar på den måde,
der passer til den enkelte kommune.
Med henblik på at sætte kommunerne fri foreslås endvidere
for det første en mindre ændring af § 9 c i retssikkerhedslo-
ven om mellemkommunal refusion, således at kommunerne
selv kan aftale, hvordan de vil opgøre krav på mellemkom-
munal refusion for udgifter til hjælpemidler. For det andet
foreslås en mindre ændring af § 79 a, stk. 1, i retssikker-
hedsloven, således at den enkelte kommunalbestyrelse selv
kan tage stilling til, om en praksisundersøgelse fra Ankesty-
relsen skal behandles på et møde i kommunalbestyrelsen
eller i et af kommunalbestyrelsens stående udvalg, f.eks.
socialudvalget.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Regler vedrørende kommunalbestyrelsens behandling af
danmarkskortet
2.1.1. Gældende ret
§ 79 b i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område, jf. lovbekendtgørelsen nr. 261 af 13. marts 2024
(retssikkerhedsloven) vedrører kommunernes behandling af
det såkaldte danmarkskort på socialområdet.
Danmarkskortet er, jf. § 84 a i retssikkerhedsloven, et kom-
muneopdelt danmarkskort over det forudgående års statistik
over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i kla-
gesager efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
nr. 909 af 3. juli 2024, (serviceloven) og barnets lov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024. Danmarkskortet
offentliggøres af social- og boligministeren hvert år inden
den 1. juli.
Det følger af § 79 b, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at inden
udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelses-
procenter på socialområdet offentliggøres, behandler kom-
munalbestyrelsen danmarkskortet på et møde.
Bestemmelserne i § 79 b, stk. 2 og 3, der blev indført med
lov nr. 912 af 21. juni 2022 og trådte i kraft den 1. juli 2022,
stiller yderligere krav til kommunalbestyrelsens behandling
af danmarkskortet. Det er således et krav efter § 79 b, stk.
2, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen på mødet
tager stilling til, om der er behov for at udarbejde en hand-
lingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens
sagsbehandling. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter ikke at
udarbejde en handlingsplan, skal Ankestyrelsen orienteres
om dette. Efter § 79 b, stk. 3, i retssikkerhedsloven kan
Ankestyrelsen pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde
en handlingsplan, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har
truffet beslutning herom og omgørelsesprocenterne på so-
cialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbe-
handlingen i kommunen tilsiger det. Der er ikke fastsat
nærmere formkrav til handlingsplanen. Kravene i § 79 b,
stk. 2 og 3, gælder alene i perioden fra den 1. juli 2022 til
den 1. januar 2026, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 912 af 21. juni
2022.
2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Social- og Boligministeriet finder, at kravene i § 79 b, stk.
2 og 3, i retssikkerhedsloven udgør unødig detailstyring
af kommunerne. Det er således ministeriets opfattelse, at
bestemmelserne bør ophæves med henblik på at sætte kom-
munerne fri til at tage ansvar for retssikkerheden på det
sociale område i kommunen på den måde, som den enkelte
kommunalbestyrelse finder er hensigtsmæssigt, og dermed
også til gavn for den enkelte kommunes borgere. Det er
dermed ministeriets opfattelse, at retstilstanden bør bringes
tilbage til før den 1. juli 2022, hvor lov nr. 912 af 21. juni
2022 trådte i kraft.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelserne i § 79 b, stk. 2 og 3, i rets-
sikkerhedsloven ophæves. Retstilstanden vil dermed blive
ført tilbage til før den 1. juli 2022, hvor lov nr. 912 af 21.
juni 2022 trådte i kraft.
2
Dette lovforslag vil således ikke ændre på, at der fortsat vil
være et krav om, at kommunalbestyrelsen inden udgangen
af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på
socialområdet offentliggøres, skal behandle danmarkskortet
på et møde. Det vil derimod ikke længere være et krav, at
kommunalbestyrelsen i den forbindelse skal tage stilling til,
hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til
styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehand-
ling, og Ankestyrelsen vil ikke kunne pålægge kommunen at
udarbejde en sådan handlingsplan.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.
2.2. Ankestyrelsens mulighed for at pålægge kommunalbe-
styrelsen at behandle resultaterne af anden praksiskoordine-
rende virksomhed en praksisundersøgelser
2.2.1. Gældende ret
Kapitel 11 i retssikkerhedsloven vedrører Ankestyrelsens
praksiskoordinerende virksomhed. Ankestyrelsens praksi-
skoordinerende aktiviteter kan være undersøgelser indehol-
dende en juridisk sagsgennemgang eller undersøgelser base-
ret på andre metoder eksempelvis interviews, eller en kom-
bination heraf. Ankestyrelsens praksiskoordinerende virk-
somhed har til formål at understøtte, at lovgivningen over-
holdes af kommunerne. Kapitel 12 i retssikkerhedsloven
vedrører indsamling af oplysninger til brug for statistik m.v.
Efter § 76 har Ankestyrelsen pligt til på landsplan at koordi-
nere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen el-
ler Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffes i overens-
stemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i
kommunerne og jobcentrene og vejleder om praksis.
Undersøgelser efter § 76 indeholder en juridisk gennem-
gang af en række sager inden for et bestemt sagsområ-
de. Ved sagsgennemgangen forholder Ankestyrelsen sig til,
om praksis i de konkrete sager er i overensstemmelse med
lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.
Det følger af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommu-
nalbestyrelsen skal behandle Ankestyrelsens undersøgelser
af kommunens praksis på et møde. Denne bestemmelse om-
handler de af Ankestyrelsens undersøgelser, hvori der indgår
en juridisk sagsgennemgang. Det følger videre af § 79 a, stk.
2, at Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen
skal behandle resultatet af andre af Ankestyrelsens undersø-
gelser og aktiviteter efter kapitel 11 og 12, der vedrører
kommunen, på et møde.
I de undersøgelser, der ikke indeholder en juridisk sagsgen-
nemgang, er det således, efter § 79 a, stk. 2, op til Ankesty-
relsen at vurdere, hvorvidt der er behov for, at resultaterne af
en undersøgelse eller en aktivitet vedrørende en kommune
skal behandles af den pågældende kommunes kommunalbe-
styrelse på et møde.
2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Social- og Boligministeriet finder, at muligheden i § 79
a, stk. 2, i retssikkerhedsloven for at Ankestyrelsen kan
pålægge kommunalbestyrelsen at behandle resultaterne af
styrelsens undersøgelser m.v. udgør unødig detailstyring af
kommunerne. Det er således ministeriets opfattelse, at be-
stemmelsen bør ophæves med henblik på at sætte kommu-
nerne fri til at tage ansvar for retssikkerheden på det sociale
område i kommunen på den måde, som den enkelte kom-
munalbestyrelse finder er hensigtsmæssigt. Det er dermed
ministeriets opfattelse, at retstilstanden bør bringes tilbage
til før den 1. juli 2022, hvor lov nr. 912 af 21. juni 2022
trådte i kraft.
2.2.3. Den foreslåede ordning
det foreslås, at bestemmelsen i § 79 a, stk. 2, i retssikker-
hedsloven ophæves. Retstilstanden vil dermed blive ført til-
bage til før ikrafttrædelsen den 1. juli 2022, hvor lov nr. 912
af 21. juni 2022 trådte i kraft.
Det vil fortsat gælde, at kommunalbestyrelsen efter § 79 a,
stk. 1, i retssikkerhedsloven vil være forpligtet til at behand-
le Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis på
et møde. Denne bestemmelse omfatter alene Ankestyrelsens
praksisundersøgelser, dvs. undersøgelser der indeholder en
juridisk sagsgennemgang.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre en besparelse på 1,4 mio. kr. i
2025, heraf vil 0,7 mio. kr. være mindreudgifter i Ankesty-
relsen, og 0,7 mio. kr. vil være mindreudgifter i kommuner-
ne.
Regeringen og KL aftalte i forbindelse med Aftale om kom-
munernes økonomi for 2024 at etablere et flerårigt samar-
bejdsprogram vedr. nedbringelse af udgifter til administra-
tion. På den baggrund modregnes kommunerne ikke for
mindreudgifterne.
Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske konsekvenser for
regionerne.
Lovforslaget vil ikke medføre implementeringskonsekven-
ser for det offentlige.
Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at lovforslaget
overholder de syv principper om digitaliseringsklar lovgiv-
ning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
3
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni 2024
til den 16. august 2024 (50 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen,
Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiver-
forening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisatio-
ner (DH), Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Æl-
dreråd, De Anbragtes Vilkår, Demens-Koordinatorer i Dan-
mark, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet,
Det Centrale Handicapråd, FBU – Forældrelandsforeningen,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejds-
markedschefer i Danmark (FSD), Institut for Menneskeret-
tigheder, Justitia, KL, Kommunaldirektørforeningen, Lands-
foreningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Socialpæ-
dagoger, Nationalt Videnscenter for Demens, Red Barnet,
Rigsrevisionen, Rådet for etniske minoriteter, Rådet for So-
cialt Udsatte, Sand, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes
Landsforbund, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund og
Ældresagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
0,7 mio. kr. i mindreudgifter i 2025 for
kommunerne og 0,7 mio. kr. i mindreud-
gifter i 2025 for Ankestyrelsen.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring (der i relevant omfang også gælder
ved implementering af ikkeerhvervsrettet
EUregulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 9 c i retssikkerhedsloven regulerer en kommunes ret til
mellemkommunal refusion for sine udgifter i en række si-
tuationer. § 9 c, stk. 4, giver således handlekommunen ret
til mellemkommunal refusion for sine udgifter efter bl.a. lov
om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar
2024, (serviceloven) og barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr.
83 af 25. januar 2024, til unge, der modtager ungestøtte efter
§ 114, stk. 1, i barnets lov. § 9 c, stk. 5, i retssikkerhedsloven
giver handlekommunen ret til mellemkommunal refusion for
udgifter efter bl.a. serviceloven i tilfælde, hvor en borger har
anvendt sit frie valg til at få ophold i et tilbud efter § 108,
stk. 2, eller § 192 i serviceloven, § 58 a i lov om almene
boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november
2023, eller lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
1162 af 26. oktober 2017. § 9 c, stk. 6, i retssikkerhedsloven
giver handlekommunen ret til mellemkommunal refusion for
udgifter efter bl.a. serviceloven og barnets lov i de såkald-
te passivitetstilfælde, dvs. tilfælde hvor borgerens tidligere
handlekommune har udvist passivitet. § 9 c, stk. 7, i rets-
sikkerhedsloven giver ret til mellemkommunal refusion for
4
udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i servicelo-
ven og § 90, nr. 1, i barnets lov og til hjælpemidler efter
§ 112 i serviceloven og § 90, nr. 4, i barnets lov under
midlertidige ophold under for handlekommunen omfattet af
§ 9 b i retssikkerhedsloven. § 9 c, stk. 9, omhandler ret
til mellemkommunal refusion for udgifter efter bl.a. service-
loven og barnets lov for en kommune, der har virket som
midlertidig handlekommune for en borger efter § 9, stk. 8,
eller § 9 a, stk. 12, i retssikkerhedsloven.
§ 9 c, stk. 10, i retssikkerhedsloven vedrører beregningen
af størrelsen af krav på mellemkommunal refusion efter §
9, stk. 2-7 og 9. Det fremgår således, at de udgifter, som
dækkes, er de faktiske udgifter. Det fremgår videre, at de
faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fæl-
lesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der er en
følge af driften af et tilbud.
Det foreslås, at der som § 9 c, stk. 11, indsættes en ny be-
stemmelse i retssikkerhedsloven, hvorefter handlekommu-
nen og den tidligere handlekommune for krav på refusion
efter § 9 c, stk. 4-7 og 9, for udgifter til hjælpemidler efter §
112 i serviceloven og § 90, nr. 4, i barnets lov kan aftale at
fravige bestemmelsen i § 9 c, stk. 10.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de involverede
kommuner vil kunne aftale, at et krav på mellemkommunal
refusion for udgifter til hjælpemidler efter § 112 i servicelo-
ven og § 90, nr. 4, i barnets lov ikke beregnes på baggrund
af de faktiske udgifter. Det vil med den foreslåede bestem-
melse således være muligt for kommunerne f.eks. at aftale,
at der i kravet på mellemkommunal refusion indgår en for-
holdsmæssig andel hvert år af udgifterne til reparation og
nyanskaffelse af genbrugshjælpemidler, som ellers vil skulle
afholdes samlet i det år, hvor hjælpemidlet repareres eller
anskaffes.
Det vil være et krav, at begge de involverede kommuner er
enige om at fravige bestemmelsen i § 9 c, stk. 10, i retssik-
kerhedsloven, og at kommunerne er enige om, hvordan kra-
vet skal opgøres i stedet. Kommunerne anbefales at indgå en
klar aftale om, hvordan kravet på mellemkommunal refusion
opgøres, således at der ikke opstår uenighed herom. Aftalen
vil ikke i sig selv kunne indbringes for Ankestyrelsen.
Til nr. 2
§ 79 a i retssikkerhedsloven vedrører kommunernes behand-
ling af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed ef-
ter kapitel 11 og 12 i retssikkerhedsloven.
Det følger af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommu-
nalbestyrelsen skal behandle Ankestyrelsens undersøgelser
af kommunens praksis på et møde. Denne bestemmelse om-
handler Ankestyrelsens praksisundersøgelser, dvs. undersø-
gelser der indeholder en juridisk sagsgennemgang. Bestem-
melsen betyder, at kommunalbestyrelsen skal behandle An-
kestyrelsens praksisundersøgelser på et møde, og at denne
opgave ikke kan delegeres til udvalg under kommunalbesty-
relsen.
Det foreslås, at det i § 79 a, stk. 1, efter møde indsættes
”i kommunalbestyrelsen eller i et af kommunalbestyrelsens
udvalg”.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrel-
sen skal behandle Ankestyrelsens undersøgelser af kommu-
nens praksis på et møde i kommunalbestyrelsen eller i et
af kommunalbestyrelsens udvalg. Der vil således være mu-
lighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at delegere
behandlingen af en eller flere af Ankestyrelsens praksisun-
dersøgelser til et udvalg under kommunalbestyrelsen. Der
opstilles ikke krav til, hvornår kommunalbestyrelsen vil
kunne overlade behandlingen af en praksisundersøgelse til
et udvalg under kommunalbestyrelsen. Det vil ligeledes
være muligt for kommunalbestyrelsen at træffe en generel
beslutning om, at Ankestyrelsens praksisundersøgelser som
udgangspunkt altid behandles på et møde i et udvalg under
kommunalbestyrelsen og ikke på et møde i kommunalbesty-
relsen. Derimod vil det fortsat ikke være muligt for kom-
munalbestyrelsen at delegere opgaven med behandling af
Ankestyrelsens praksisundersøgelse til den kommunale for-
valtning. Ved praksisundersøgelse forstås en undersøgelse,
der indeholder en juridisk sagsgennemgang.
Den foreslåede ændring har til formål at bidrage til regelfo-
renkling og frisættelse af kommunerne.
Til nr. 3
§ 79 a i retssikkerhedsloven vedrører kommunernes behand-
ling af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed ef-
ter kapitel 11 og 12 i retssikkerhedsloven.
Det følger af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommu-
nalbestyrelsen skal behandle Ankestyrelsens undersøgelser
af kommunens praksis på et møde. Denne bestemmelse om-
handler Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Det fremgår
videre af § 79 a, stk. 2, at Ankestyrelsen kan beslutte, at
kommunalbestyrelsen skal behandle resultatet af andre af
Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter kapitel 11
og 12, der vedrører kommunen, på et møde.
Det foreslås, at § 79 a, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være op til
den enkelte kommune at beslutte, hvorvidt kommunalbesty-
relsen på et møde skal behandle resultaterne af andre typer
af Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter kapitel
11 og 12, der vedrører kommunen. Det vil fortsat være
et krav efter § 79 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen på
et møde skal behandle Ankestyrelsens praksisundersøgelse,
der vedrører kommunen. Ved praksisundersøgelse forstås en
undersøgelse, der indeholder en juridisk sagsgennemgang.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til at fjerne
unødig regulering og sætte kommunalbestyrelserne fri til
selv at tage ansvar for retssikkerheden på det sociale område
i deres respektive kommuner.
5
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.2 og 2.2.3.
Til nr. 4
§ 79 b i retssikkerhedsloven vedrører kommunernes behand-
ling af det såkaldte danmarkskort på socialområdet. Dan-
markskortet er reguleret i § 84 a i retssikkerhedsloven.
Det fremgår af § 79 b, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at
inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgø-
relsesprocenter på socialområdet offentliggøres, behandler
kommunalbestyrelsen danmarkskortet på et møde.
Det fremgår videre af § 79 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen
i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet efter §
79 b, stk. 1, skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for
at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske
kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter kommunal-
bestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan,
skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom.
Af § 79 b, stk. 3, fremgår, at Ankestyrelsen kan pålægge
kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styr-
kelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kom-
munalbestyrelsen ikke selv har truffet beslutning herom og
omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens
øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger
det. Ankestyrelsen fastsætter en frist for udarbejdelse af
handlingsplanen.
Det foreslås, at § 79 b, stk. 2 og 3, ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke vil være
fastsat krav i retssikkerhedsloven til, at kommunalbestyrel-
sen i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet skal
tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en
handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kom-
munens sagsbehandling. Den foreslåede ændring vil end-
videre medføre, at Ankestyrelsen ikke vil kunne pålægge
kommunalbestyrelsen at udarbejde en sådan handlingsplan.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til at fjerne
unødig regulering og sætte kommunalbestyrelserne fri til
selv at tage ansvar for retssikkerheden på det sociale område
i deres respektive kommuner.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.2 og 2.1.3.
Til nr. 5
Det fremgår af § 89 a, stk. 2, 1. pkt., i retssikkerhedsloven,
at en aktuel handlekommune efter § 89 a, stk. 1, har ret
til refusion for udgifter efter serviceloven og barnets lov
fra den kommune, der traf afgørelse efter § 89 a, stk. 1, i
retssikkerhedsloven om ikke at overtage pligten til at yde
hjælp efter serviceloven. Det fremgår videre af § 89 a, stk.
2, 2. pkt., at § 9 c, stk. 10 og 13, finder anvendelse.
Det foreslås, at henvisningen i § 89 a, stk. 2, 2. pkt., til § 9 c,
stk. 10 og 13, ændres til § 9 c, stk. 10 og 14.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil fremgå af
§ 89 a, stk. 2, 2. pkt., at § 9 c, stk. 10 og 14, vil finde
anvendelse.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med
lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at indsætte et nyt stykke
som § 9 c, stk. 11, hvorved § 9 c, stk. 11-13, bliver § 9 c,
stk. 12-14.
Til § 2
Til nr. 1
Med lov nr. 912 af 21. juni 2022 blev bestemmelserne i §
79 a, stk. 2, og § 79 b, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven
indsat. Af ikrafttrædelsesbestemmelse i § 2, stk. 2, i lov nr.
912 af 21. juni 2022 fremgår, at § 79 a, stk. 2, og § 79 b, stk.
2 og 3, i retssikkerhedsloven som affattet ved § 1, nr. 1 og 3,
i lov nr. 912 af 21. juni 2022 ophæves den 1. januar 2026.
Det foreslås, at § 2, stk. 2, i lov nr. 912 af 21. juni 2022
ophæves.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 79 a, stk. 2, og
§ 79 b, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven foreslås ophævet
med lovforslagets § 1, nr. 3 og 4. Ikrafttrædelsesbestemmel-
sen i § 2, stk. 2, i lov nr. 912 af 21. juni 2022 er dermed
overflødig.
Til § 3
Det foreslås med lovforslagets § 3, at loven træder i kraft
den 1. januar 2025.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da retssik-
kerhedsloven, jf. § 90, stk. 1, ikke gælder for Færøerne og
Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.
6
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024,
foretages følgende ændring:
§ 9 c. --- 1. I § 9 c indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:
Stk. 2-13. --- »Stk. 11. Handlekommunen og den tidligere handlekom-
mune kan for krav på refusion efter stk. 4-7 og 9 for udgifter
til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90,
nr. 4, i barnets lov aftale at fravige bestemmelsen i stk. 10.«
Stk. 11-13 bliver herefter stk. 12-14.
§ 79 a. Kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens
undersøgelser af kommunens praksis på et møde.
2. I § 79 a, stk. 1, indsættes efter »møde«: »i kommunalbe-
styrelsen eller i et af kommunalbestyrelsens udvalg«.
3. § 79 a , stk. 2, ophæves.
Stk. 2. Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrel-
sen skal behandle resultatet af andre af Ankestyrelsens un-
dersøgelser og aktiviteter efter kapitel 11 og 12, der vedrører
kommunen, på et møde.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. ---
§ 79 b. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med be-
handlingen efter stk. 1 tage stilling til, hvorvidt der er be-
hov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den
juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter
kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en hand-
lingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrel-
sen herom.
4. § 79 b, stk. 2 og 3 ophæves.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen
at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske
kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke
selv har truffet beslutning herom og omgørelsesprocenter-
ne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til
sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Ankestyrelsen
fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen.
§ 89 a. ---
Stk. 2. Den aktuelle handlekommune efter stk. 1 har ret til
refusion for udgifter efter lov om social service og barnets
lov fra den kommune, der traf afgørelse om ikke at overtage
pligten til at yde hjælp efter lov om social service. § 9 c, stk.
10 og 13, finder anvendelse.
5. I § 89 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 9 c, stk. 10 og 13« til:
»§ 9 c, stk. 10 og 14«.
§ 2
I lov nr. 912 af 21. juni 2022 om ændring af lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område foretages
følgende ændring:
§ 2. ---
7
Stk. 2. § 79 a, stk. 2, og § 79 b, stk. 2 og 3, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 3, ophæves den 1. januar
2026.
1. § 2, stk. 2, ophæves.
8