Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

1
Høringsnotat
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af børneloven,
adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love
(Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af
familiedannelse ved voksenadoption m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni 2024 til den 22.
august.2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
3F, Adoptionsnævnet, Adoption & Samfund, Adoptionspolitisk Forum,
Adoptionstrekanten, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne,
Amnesty International, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen,
Arbejdsløshedskassen ASE, ATP, Borgerservice Danmark, Business Danmark,
byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnenes Bureau, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Cabi, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Danes Worldwide, Danish International Adoption – DIA,
Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Artist Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk
Kordegneforening, Dansk Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund, Dansk
Psykolog Foreningen, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Skuespillerforbund,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teater, Danske Akasser, Danske
Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske Familieadvokater, Danske
Handicaporganisationer, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske
Revisorer, Dare Danmark, Datatilsynet, Delebarn.dk ApS, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den
Katolske Kirke i Danmark, Departementet for Sociale Anliggender, Familier,
Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender (Grønland), Departementet for
Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i Grønland, Det Centrale Handicapråd, Det
Faglige Hus - A-kasse, Det Nationale Integrationsråd, Digitaliseringsstyrelsen,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Domstolsstyrelsen, Familieretshuset, Foreningen Far til Støtte for Børn og
Forældre, HK Landsklubben Danmarks Domstole, DUKH - Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Fagligt Selskab For Sundhedsplejersker, Fair Statsborgerskab!,
Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen Mistet
Barn, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer
i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Forhandlingsfællesskabet, Forældre og Fødsel,
Forældre og Sorg, Frie Funktionærer, Færøernes Landsstyre, Gartneri- Land
og Skovbrugets Arbejdsgivere, HK/Danmark, HOME-START, IDA
Ingeniørforeningen i Danmark, Indvandrermedicinsk klinik (Odense
Universitetshospital), Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
Jordemoderforeningen, Justitsministeriet (Færøerne), Kirkernes
Integrationstjeneste, KL, Kommunale Velfærdschefer, Kompetencecenter for
Amning, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse KRIFA,
Kvinderådet, KVINFO, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
Enhed
Center for Jura og
Internationale
Opgaver
Sagsbehandler
Lars Thøgersen
Sagsnr.
2023 - 539
Doknr.
900964
Dato
24-10-2024
Offentligt
L 65 - Bilag 1
Socialudvalget 2024-25
2
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen
Børn og Samvær, Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse, Lederne, LGBT+
Danmark, LGBT-komiteen, Mandecenteret, Manderådets Udvalg for Familieret,
Mellemfolkeligt Samvirke, Mødrehjælpen, Mødrehjælpens Støtteforening,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), PRO-Vest, Producentforeningen,
Provsteforeningen, Præsteforeningen, Red Barnet, Regnbuerådet, Retspolitisk
Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors,
Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte,
SAND – De hjemløses landsorganisation, SIND– Landsforeningen for psykisk
sundhed, SMV Danmark, SOS Racisme, Støtteforeningen for Familiepolitisk
Netværk, Sundhedskartellet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),
Udbetaling Danmark, Vestre Landsret, VISO, Ægteskab uden grænser,
Ældresagen, Østre Landsret, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus
Universitet (Juridisk Institut).
Herudover har udkastet været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:
Adoptionspolitisk Forum, Akademikerne, Ankestyrelsen, Borgerservice
Danmark, byretterne, Børnerådet, Børns Vilkår, Danes Worldwide, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dare Danmark, Den Katolske Kirke i Danmark,
Familieretshuset, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre,
Forhandlingsfællesskabet, HOME-START, Institut for Menneskerettigheder,
Jordemoderforeningen, KL, Kvinderådet, Københavns Universitet (Det
Juridiske Fakultet), LGBT+ Danmark, Rådet for Psykisk Sårbare på
Arbejdsmarkedet, Udbetaling Danmark, Faglig selskab for sundhedsplejersker,
Rigsrevisionen, Rigsombudsmanden i Grønland, Ankenævnet for ATP, Børne-
og Kulturchefforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg,
Provsteforeningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Herudover er der modtaget høringssvar fra følgende:
Barsel.dk, F&P, Child Identity Protection, Dansk Fertilitets Selskab,
Donorbørns Vilkår, Aarhus Universitet (Klinisk Medicin) og Dansk Selskab for
Obstetrik og Gynækologi.
3. Bemærkninger til lovudkastet
Indholdsfortegnelse
3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
3.2. Forældreskab ved surrogataftaler
3.2.1. Generelle bemærkninger til forældreskab ved surrogataftaler
3.2.2. Forældreskab ved danske altruistiske surrogataftaler
3.2.3. Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler
3.2.4. Forbud mod formidling af surrogataftaler
3.3. Ret til barsel og orlov
3.4. Voksenadoption
3.5. Adoption mod vederlag
3.6. Stedbarnsadoption
3.7. Forbud mod handel med børn
3.8. Det rådgivende udvalg i Familieretshuset
3.9. Internationale børnebortførelser
3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Følgende høringsparter har enten ikke bemærkninger til lovudkastet eller
ønsker ikke at afgive høringssvar:
Familieretshuset, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, Rigsrevisionen,
Rigsombudsmanden i Grønland, Ankenævnet for ATP, Børne- og
3
Kulturchefforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg og
Provsteforeningen.
3.2. Forældreskab ved surrogataftaler
3.2.1. Generelle bemærkninger til forældreskab ved surrogataftaler
Aarhus Universitet (Institut for Klinisk Medicin) anser lovforslaget som et
godt udgangspunkt og en klar forbedring af forældrenes, surrogatmorens og
barnets retsstilling. Det manglende juridiske forældreskab for den tiltænkte
mor/medfar har været hovedudfordringen og bekymringen, og lovforslaget vil
kunne sikre parternes retsstilling og give ro til familieetablering fra starten af
barnets liv.
Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet) anfører, at de to nye
regelsæt om ophævelse og etablering af forældreskab på grundlag af
surrogataftaler både i dansk og international sammenhæng er vidtgående og
på forskellig vis bryder med eksisterende tilgange og almindelige principper.
Forslagene indeholder komplekse juridiske spørgsmål, bl.a. beskyttelse af de
berørte børns menneskerettigheder, samspil til forskellige landes retspraksis
for surrogataftale og beskyttelse af surrogatmødres retsstilling, forældreskab
ved indgivelse af ansøgning, samt mulig reproduktion og etablering af
forældreskab efter død.
Det er Dare Danmarks grundlæggende holdning, at alle børn og familier i
Danmark skal have de samme rettigheder, uagtet hvordan børnene er kommet
til verden. Dare finder det problematisk, at nogle tiltænkte forældre ikke vil
kunne få fastslået forældreskab, hvis der ikke er genetisk tilknytning til mindst
én af forældrene. Par, der hverken har fertile æg- eller sædceller, vil dermed
være afskåret fra at få anerkendt forældreskabet, hvis barnet er kommet til
verden på baggrund af en surrogataftale. Det samme gælder for enlige mænd
med dårlig sædkvalitet og enlige kvinder uden frugtbare æg, der indgår en
surrogataftale. Dette er efter Dares opfattelse uacceptabelt for disse børn.
Dare er i øvrigt ærgerlig over, at lovforslaget ikke indeholder en afskaffelse af §
13 i lov om assisteret reproduktion sådan, at surrogatmødre får mulighed for at
modtage fertilitetsbehandling i Danmark. Aarhus Universitet (Institut for
Klinisk Medicin), LGBT+ Danmark, Dansk Selskab for Gynækologi og
Obsterik og Dansk Fertilitets Selskab er enig med Dare i relation til
fertilitetsbehandling. Dansk Selskab for Gynækologi og Obsterik og Dansk
Fertilitets Selskab henviser til, at mulighed for fertilitetsbehandling i Danmark
vil være med til at sikre grundig screening af surrogatmoren og de tiltænkte
forældre, et velfunderet informeret samtykke, en sikker fertilitetsbehandling og
svangreomsorg, psykologisk bistand undervejs i forløbet, og at barnet senere
lettere vil kunne opretholde kontakt til en dansk surrogatmor.
Adoptionspolitisk Forum er bekymrede for manglende sikring af
surrogatmorens rettigheder og beskyttelse, herunder håndteringen af
udenlandske kvinder bosiddende i Danmark, der indgår i en dansk
surrogataftale. Foreningen spørger, hvordan det sikres, at en erklæring fra en
surrogatmor samt partner ikke er skabt i en form for afpresning/bestikkelse -
især hvis denne alene er skriftlig. Erfaringerne fra adoptionsområdet er, at
skriftlige erklæringer kan fremkomme ved indirekte pres og tvang og/eller
manglende forståelse for aftalens indhold og konsekvens. Adoptionspolitisk
Forum konkluderer, at behovet for at skaffe børn til privilegerede og
ressourcestærke ufrivilligt barnløse driver lovgivningen, frem for at sikre at
svagere parter er beskyttede, og at børns grundlæggende rettigheder er
overholdt. Foreningen anbefaler derfor, at lovforslaget ikke godkendes i sin
nuværende form.
Donorbørns Vilkår finder det dybt kritisabelt, at lovforslaget ikke rummer et
selvstændigt fokus på barnets perspektiv og barnet som selvstændigt individ i
egen ret, herunder barnets ret til identitet og til at kende sin tilblivelseshistorie.
4
At have direkte adgang til oplysninger om ens egen tilblivelseshistorie,
herunder identiteten af en sæd-/ægdonor eller surrogatmor er af fundamental
betydning for et individs identitetsdannelse. Retten til at kende sin identitet er
en fundamental menneskerettighed, som er anerkendt i flere internationale
konventioner, herunder FN's Børnekonvention. Børns ret og tarv bør endvidere
aldrig sidestilles eller underlægges individuelle behov for familiestiftelse.
Barnets rettigheder kan ikke automatisk indordnes under forældrenes
rettigheder, når det har så indgribende konsekvenser for barnet resten af livet. I
en familiestiftelsesproces er der mange svære valg, men det at stifte familie
bør aldrig ske på bekostning af børns menneskerettigheder og med
overtrædelse heraf. Donorbørns Vilkår anbefaler, at staten opretter et nationalt
register med alle relevante oplysninger om barnets tilblivelseshistorie, herunder
surrogatmoderens identitet samt sundhedsoplysninger, der kan være relevante
for barnets sundhed, at barnet sikres viden om dets tilblivelseshistorie, samt ret
til og mulighed for selv at tilgå information om surrogatmoren, og at barnet
tilbydes professionel støtte og rådgivning, når det får adgang til oplysninger om
dets tilblivelseshistorie.
HOME-START har med stor tilfredshed noteret sig, at lovforslaget overordnet
tager udgangspunkt i børns ret til deres forældre ved surrogataftaler, at børn,
der kommer til verden på grundlag af surrogataftaler, fra fødslen får ret til deres
forældre i Danmark, uden at det kræver spædbarnsadoption, og at der indføres
medfaderskab som retligt forældrebegreb.
Foreningen Far hilser lovændringen for medfædre velkommen. Samtidig
understreger foreningen, at barnet altid har en menneskeret til at kende og
blive passet af sine forældre, hvorfor anonym donation og surrogatmoderskab
ikke bør tillades.
Institut for Menneskerettigheder anser det for positivt, at lovforslaget sætter
fokus på retsstillingen for børn født i surrogatforhold. Den nuværende
lovgivning medfører en uklar og uhensigtsmæssig retstilstand, som stiller de
berørte børn og familier i en vanskelig situation. Det rammer blandt andet
LGBT+ familier, som stifter familie via surrogataftaler. Det er derfor vigtigt at få
afklaret retstilstanden for disse børn og deres familier.
Kvinderådet udtaler, at som en organisation, der arbejder for kvinders
rettigheder og ligestilling, ser rådet det som sit ansvar at anlægge et
perspektiv, der primært tager hensyn til kvinders rettigheder i forbindelse med
surrogataftaler. Dette gælder både en surrogatmor og en kvinde, som ønsker
sig et barn, men ikke har mulighed for selv at bære det. Dertil kommer
hensynet til de børn, der indtil nu har befundet sig i et juridisk tomrum. Rådet
anerkender fuldt ud, at dette er et komplekst felt både juridisk og etisk. Det er
forbundet med stor kompleksitet at sikre rettighederne for den fødende kvinde,
for de kvinder og mænd, som ønsker et barn, og for de børn, der kommer til
verden ved en surrogataftale. Rådet vægter i dette tilfælde hensynet til barnet
og surrogatmoren. Rådet er imidlertid også opmærksomme på de store
følelsesmæssige og personlige omkostninger, der også er for de involverede,
som ønsker at blive forældre. Rådet bakker op om ønsket om at sikre, at børn,
som fremkommer ved surrogataftaler, ikke ender i et juridisk tomrum. Samtidig
ønsker Kvinderådet at smidiggøre mulighederne for at lette den juridiske
overgang i forbindelse med nationale altruistiske surrogataftaler. Derfor er det
positivt, at der med lovforslaget er taget initiativ til at sikre en model for
moderne former for forældreskab, der ikke på nuværende tidspunkt har
grundlag i lovgivningen. Kvinderådet anerkender fuldt ud ønsket om at blive
forældre og ønsket om at sikre en større smidighed i det lovgrundlag, som
fastsætter det juridiske grundlag for forældreskab. Kvinderådet har også
forståelse for ønsket om at blive den juridiske mor i tilfælde, hvor en kvinde har
afgivet et æg, som en anden kvinde har båret. Der er dog her også hensynet at
tage til den kvinde, som bærer barnet, og som i dette tilfælde gennemfører en
graviditet med alle de omkostninger, fysiske såvel som psykiske, der kan være
forbundet med dette. Det er derfor afgørende, at kvinden som bærer barnet,
bevarer retten til egen krop under hele forløbet, herunder også retten til at
afbryde en graviditet, og at hun til enhver tid kan vælge at træde tilbage fra
5
aftalen. Dette er forbundet med stor etisk kompleksitet og kan have store
følelsesmæssige omkostninger for de involverede, særligt for de kvinder og
mænd der ønsker at blive forældre. I tilfælde, hvor en kvinde bærer et barn,
som er fremkommet ved insemination af en anden kvindes æg insemineret
med sæd fra samme kvindes partner, er det ud over de følelsesmæssige
omkostninger for de involverede også etisk komplekst, idet kvinden som bærer
barnet, ikke er genetisk forbundet til barnet. I et sådan tilfælde er det
Kvinderådets holdning, at den fødende kvindes ret til barnet må veje tungest.
Jordmoderforeningen foreslår, at der udarbejdes en vejledning til at
understøtte de potentielle forældre, der ønsker at afsøge muligheden for at
blive forældre via en surrogataftale i Danmark eller udlandet.
Borgerservice Danmark er overordnet meget positive i forhold til sikring af
børnenes rettigheder.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet understreger indledningsvist, at det overordnede
formål med de foreslåede regler om forældreskab ved surrogataftaler er, at
sikre, at børn, der fødes på grundlag af udenlandske surrogataftaler, og børn,
der kommer til verden inden for rammerne af danske regler for altruistiske
surrogataftaler, får ret til deres forældre i Danmark, uden at det kræver
stedbarnsadoption, også selvom surrogataftaler rummer komplekse etiske og
juridiske problemstillinger.
Ministeriet er opmærksom på, at der ved surrogataftaler er risiko for udnyttelse
af kvinder, der indgår i surrogatarrangementer, men henviser til, at forslaget er i
overensstemmelse med både børnekonventionens bestemmelser om barnets
bedste og retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(herefter EMD). Det drejer sig navnlig om dommen K.K. m.fl. mod Danmark,
hvorefter barnets ret til privatliv indebærer, at den genetiske fars partner skal
kunne stedbarnsadoptere barnet, når det er blevet til ved en udenlandsk
kommerciel surrogataftale, og forældre/barn-forholdet er blevet en praktisk
realitet, medmindre det undtagelsesvist må antages ikke at være bedst for
barnet. Ved dommen var EMD opmærksom på forhold, der ikke nødvendigvis
taler for anerkendelse af et retligt forældre/barn-forhold, f.eks. beskyttelse mod
den risiko for udnyttelse som surrogataftaler indeholder. Dette er nærmere
beskrevet i de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2.1. Med forslaget
forenkles proceduren for etablering af forældreskab for tiltænkte forældre til
børn, der er født i udlandet ved en surrogataftale, sådan, at forældreskabet af
hensyn til barnet bedste kan fastslås umiddelbart efter fødslen, uden at der
skal gennemføres en stedbarnsadoption.
Efter lovforslaget forudsætter etablering af forældreskab ved både udenlandske
surrogataftaler og danske altruistiske surrogataftaler, at der er en genetisk
forbindelse mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder. Dette skyldes, at der
uden denne genetiske forbindelse reelt vil være tale om adoption.
Ministeriet bemærker, at retten til sin historie for et barn, der er født på
grundlag af en surrogataftale, med lovforslaget sikres ved, at sager om
forældreskab ved både udenlandske surrogataftaler og danske altruistiske
surrogataftaler behandles af Familieretshuset, der i sit arkiv opbevarer
oplysningerne om sagerne, herunder surrogataftalerne der indeholder
oplysninger om parternes identiteter.
Spørgsmål om adgang for surrogatmødre til at modtage behandling med
assisteret reproduktion i Danmark falder uden for rammerne for aftalen om
surrogataftaler og dermed for lovforslaget. Der henvises til, at aftalen og
dermed lovforslaget som nævnt ovenfor har til formål at sikre forældreskab til
de omhandlede børn, ikke at forbedre mulighederne for at blive forælder
gennem en surrogataftale.
6
Endelig bemærkes, at der vil blive udarbejdet materiale med information til
kommende forældre om opmærksomhedspunkter i forhold til at indgå
surrogataftaler i udlandet.
3.2.2. Forældreskab ved danske altruistiske surrogataftaler
Børns Vilkår finder det positivt, at det med lovforslaget bliver muligt at
fastlægge forældreskabet for børn født ved altruistiske surrogataftaler i
Danmark allerede fra fødslen således, at der ikke skal gennemføres en
stedbarnsadoption af barnet.
Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet) anfører, at forslaget synes
at bygge på en forståelse af, at beskyttelseshensynene til surrogatmoren er
mindre, blot den fødende kvinde ikke modtager økonomisk kompensation for
hendes tid, gener og risiko relateret til at gennemføre surrogatiforløbet. På
baggrund af den internationale erfaringsopbygning er der ikke belæg for en
sådan forståelse. Den væsentligste beskyttelse for graviditetsværter er ifølge
Københavns Universitet ikke i relation til modtagelse af kompensation eller ej,
men hvorvidt der blandt de kvinder, som overvejer at blive surrogatmødre, sker
en professionel screening ud fra en flerhed af kriterier og metoder. Lovforslaget
gælder både, hvor den fødende kvinde i er genetisk relateret til barnet
(traditionel surrogati), og hvor hun ikke er det (gestationel surrogati).
Internationalt er det sjældent forekommende, at den fødende kvinde i et
surrogati-arrangement er genetisk relateret til barnet, som hun føder. Men fordi
det i Danmark fortsat ikke vil være muligt at blive behandlet med med
assisteret reproduktion ved surrogataftaler, vil traditionel surrogati muligvis
forekomme i lidt større omfang. En retstilstand, hvor en kvinde vil miste den
retlige forældrerelation til et barn, som hun føder, og som hun er genetisk
relateret til, ved at udfylde en genbekræftelseserklæring umiddelbart efter
fødslen, er internationalt set vidtgående. Særligt hvis der ikke er krav om
gennemførelse af professionel screening, vil Danmark ved traditionel surrogati
placere sig på et internationalt lavt niveau af beskyttelse af den fødende
kvinde. Videre fremhæves det, at retstilstanden synes at blive, at et barn ikke
er sikret, at der bliver etableret et dansk anerkendt forældreskab til barnet. Ud
fra et børneperspektiv er en sådan retstilstand ifølge Københavns Universitet
klart utilfredsstillende.
Dare Danmark er overordnet enig i den foreslåede ordning vedrørende
altruistiske nationale surrogataftaler. Dare finder det dog uproblematisk at
tillade, at en dansk surrogatmor modtager vederlag i forbindelse med
graviditeten. Forbuddet mod vederlag rammer børn født på baggrund af en
national surrogataftale urimelig hårdt, hvis det faktum, at barnets forældre har
ydet vederlag, fører til afslag på anerkendelse af forældreskabet eller
omstødelse af forældreskabet. Et sådant afslag på anerkendelse af
forældreskabet efter børneloven vil resultere i, at den ikke-biologiske forælder
efterfølgende vil skulle søge om stedbarnsadoption. Henset til at lovforslaget
foreslår en ændring af adoptionslovens § 15, hvorefter adoption uanset ydet
vederlag vil kunne bevilliges, idet det må formodes, at dette vil være til barnets
bedste, vil resultatet blive, at den ikke-biologiske forælder alligevel vil kunne
blive retlig forælder gennem en stedbarnsadoption efter en kompliceret
bureaukratisk og langsommelig proces, hvilket ikke sikrer barnets ret til sine
forældre hurtigt. Tilsvarende finder Dare det uhensigtsmæssigt, at der er indsat
en formodning for, at der er tale om betalt surrogati, hvis der ikke består en
”nær relation” mellem den fødende og de tiltænkte forældre. Dare fremhæver i
den forbindelse, at det ikke nødvendigvis forudsætter en ”nær relation” til en
kvinde, at hun af altruistiske årsager ønsker at hjælpe nogle, der ikke selv kan
få børn ved at bære graviditeten. Dare påpeger, at det ikke nødvendigvis er
hensigtsmæssigt, at der består en nær relation mellem surrogatmoren og de
tiltænkte forældre, f.eks. hvis en søster eller nær veninde tilbyder at bære
graviditeten. I denne situation kan kvinden føle sig emotionelt presset til at
7
hjælpe sin søskende eller tætte ven med graviditeten, uanset at hun ellers
aldrig ville have overvejet at være surrogatmor. Samtidig har hun ingen
mulighed for at søge råd og vejledning fra en offentlig myndighed eller et
surrogatiagentur, hvilket forringer hendes muligheder for at involvere sig på et
oplyst grundlag. Dare finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er taget højde
for en overgangsordning for surrogataftaler, som er indgået før lovens
ikrafttrædelse.
Dansk Selskab for Gynækologi og Obsterik anser lovforslaget som et godt
udgangspunkt og en klar forbedring af forældrenes, surrogatmorens og barnets
retsstilling. At de tiltænkte forældre fra fødslen bliver de juridiske forældre vil
sikre mod de usikkerheder om forældrenes bestemmelse over det nyfødte
barn, der ellers ville kunne opstå ved akutte situationer med barnet efter
fødslen. At bibeholde surrogatmorens fulde selvbestemmelse over graviditeten
og eventuelle afbrydelse af denne anses også for vigtigt. Selskabet finder det
gunstigt, at en altruistisk surrogataftale kan godkendes og registreres i
Familieretshuset, inden graviditeten etableres. Med hensyn til betingelserne for
godkendelsen anbefaler selskabet en øvre aldersgrænse for surrogatmoren,
f.eks. 45 år. Videre bemærker selskabet i forhold til kravet om, at
surrogatmoren tidligere skal have født et barn, at en kvinde, der har mistet et
barn, herunder fået anbragt et barn uden for hjemmet, i andre lande ikke ville
være kandidat til at være surrogatmor, da hun i disse situationer vil være
sårbar overfor at skulle give endnu et barn væk. Endvidere peges på, at den
omstændighed, at hun har fået anbragt et barn, kunne tyde på, at hun ikke var
egnet til at skulle tage vare på endnu en graviditet. Dette vil ifølge selskabet
også kunne øge risikoen for konflikter ved overdragelse af barnet til de
tiltænkte forældre. Et krav skulle i stedet være, at kvinden skal have
gennemgået en ukompliceret graviditet og fødsel og fortsat have et levende
velskabt barn hos sig. Med hensyn til den foreslåede formodning for, at
surrogatmoren har modtaget eller vil modtage vederlag, hvis der ikke er en nær
relation mellem hende og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder,
bemærker selskabet, at dette indeholder en stærk mistænkeliggørelse af
kvinder, der ønsker at hjælpe andre med at få et barn, og at udenlandske
erfaringer ikke tyder på, at der er behov herfor. Dansk Fertilitets Selskab og
Aarhus Universitet (Institut for Klinisk Medicin) tilslutter sig
bemærkningerne fra Dansk Selskab for Gynækologi og Obsterik.
Adoptionspolitisk Forum fremhæver, at reglerne om om danske
surrogataftaler ikke sikrer mod, at udenlandske kvinder bosiddende midlertidigt
i Danmark, f.eks. under en au pair-ordning, indgår surrogataftaler. Reglerne
sikre heller ikke surrogatmødre i relation til langvarige skader eller andre
problematikker i forbindelsen med fødslen, herunder depressioner eller andre
psykiske og fysiske eftervirkninger. Videre sikrer reglerne ikke mod, at en
surrogatmor modtager betaling på anden måde end blot penge, f.eks. lovning
om længere ophold i Danmark. Endelig sikrer reglerne ikke, at surrogatmoren
er stillet retmæssigt korrekt, hvis denne både er ægdonor og surrogatmor, og
de sikrer ikke mod, at underskrifter forfalskes.
LGBT+ Danmark anbefaler, at der indføres mulighed for at dispensere fra
kravene om Familieretshusets aftaleblanket og fra kravet om, at aftalen skal
godkendes, inden graviditeten etableres. Foreningen henviser til, at der er
behov for at sikre retsstillingen for børn og parter i situationer, hvor disse
formelle krav ikke er blevet overholdt, men hvor betingelserne for at godkende
aftalen i øvrigt er overholdt. Der er ikke grund til i disse situationer at henvise
parterne til at sikre barn/forældrerelationen gennem adoption. Foreningen
bifalder, at der ikke stilles krav om, at et tiltænkt forældrepar er gift, bor
sammen eller har indgået registreret partnerskab, samt at det er muligt at blive
eneforælder.
Foreningen Far er enig i, at surrogatmoren bevarer retten til at træffe
beslutninger om egen krop, herunder om graviditeten skal afbrydes, selvom det
kan overvejes, hvornår der bør kunne ske fortrydelse. Foreningen finder, at der
er grundlag for en ændring af lovgivningen som foreslået, så det sikres, at
8
mænd kan benytte en surrogatmor i Danmark under hjemlige, trygge og gode
forhold.
Jordmoderforeningen fremhæver, at det er af afgørende betydning, at en
surrogatmor til enhver tid kan træde tilbage fra en surrogataftale og dermed
beholde barnet. Det er også vigtigt, at barnet aldrig havner i en situation, hvor
der ikke vil være forældre, f.eks. hvis surrogatmoderen fastholder aftalen, men
de tiltænkte forældre ønsker at træde tilbage fra aftalen. Jordemoderforeningen
er grundlæggende betrygget i, at dette vil være muligt, når der er tale om en
dansk altruistisk aftale.
Med hensyn til udformningen af bestemmelserne om danske altruistiske
surrogataftaler bemærker Østre Landsret, støttet af Vester Landsret og
byretterne, at begrebet ”forældrepar” bør præciseres, og at der bør tages
stilling til, om en tiltænkt forælder kan være under 18 år. Det bør afklares, om
tiltænkte forældre skal være bosat i Danmark. Ligeledes bør der tages stilling
til, om forbuddet mod vederlag omfatter situationer, hvor tiltænkte forældre
betaler vederlag til f.eks. surrogatmorens andre børn, hvor familiemedlemmer
til tiltænkte forældre betaler vederlaget, eller hvor vederlaget betales ved en
begunstigelse af surrogatmoren eller hendes andre børn i et (uigenkaldeligt)
testamente. Med hensyn til det foreslåede § 30 d, nr. 3, i børneloven
bemærkes, at bestemmelsen synes at føre til, at et tiltænkt forældrepar (eller
en af dem), der fortryder surrogataftalen før barnets fødsel, blot kan undlade at
anmode om registrering eller forlængelse af aftalen. Med den foreslåede § 30 g
i børneloven får en forvaltningsmyndighed (Familieretshuset) kompetence til at
omstøde forældreskab med retsvirkninger tilbage i tid (ex tunc). Af
retssikkerhedsmæssige grunde er en sådan kompetence – på de ganske få
områder, hvor en sådan indgribende retsvirkning findes – hidtil blevet tillagt
domstolene, hvor det afgøres i en partsproces ved domstolene, om omstødelse
skal ske. Som alternativ til en sådan omstødelsesregel kan det overvejes, om
det vil være tilstrækkeligt med en bestemmelse, der giver adgang til at træffe
afgørelse om ophævelse med fremadrettede retsvirkninger (ex nunc). Det kan
også overvejes, om en genoptagelsesregel vil være tilstrækkelig. Samtidig bør
det i lovteksten afklares, hvem der kan anmode om omstødelse, hvem der er
parter i en omstødelsessag, og inden for hvilke frister en omstødelsessag skal
indledes. Endelig bør det afklares, hvad der skal ske, hvis barnet eller en part
dør under behandlingen af en omstødelsessag.
Forhandlingsfællesskabet finder det særdeles positivt, at det retlige tomrum,
som forældre til børn, der fødes på grundlag af surrogataftaler, udfyldes, og at
forældreskabet fremover anerkendes med virkning fra fødslen, herunder at
medfar også anerkendes som en retlig forælder.
Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet anfører, at det umiddelbart er
godt, nødvendigt og rimeligt, at ingen børn (eller voksne) generelt stilles i et
"retsligt tomrum". Rådet efterlyser en nærmere beskrivelse af en surrogatmors
mulighed for at fortryde aftalen.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet understreger igen indledningsvist, at det
overordnede formål med de foreslåede regler om forældreskab ved danske
altruistiske surrogataftaler er, at sikre, at børnene hurtigt får ret til deres
forældre i Danmark. Det er således ikke hensigten at understøtte indgåelse af
surrogataftale, herunder ikke gennem etablering af særskilte
sundhedsmæssige tiltag eller etablering af mulighed for at gennemføre
kommercielle surrogataftaler i Danmark.
Er betingelserne for at etablere forældreskab på grundlag af en dansk
altruistisk surrogataftale ikke opfyldt, vil forældreskab navnlig kunne søges
etableret ved stedbarnsadoption, hvilket i udgangspunktet vil forudsætte, at
adoptanten på ansøgningstidspunktet har et stabilt familieliv med sin ægtefælle
eller samlever, og at de sammen planlagt at blive forældre til barnet. Endvidere
9
skal adoptionen være bedst for barnet, hvilket normalt vil være tilfældet, da
barnet allerede bor samme med adoptanten. Dette vil også gælde for
surrogataftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden.
Ministeriet bemærker, at forslaget ikke gælder i situationer, hvor ingen af de
tiltænkte forældre er genetisk knyttet til barnet, da der i så fald reelt er tale om
adoption.
Ved etablering af moderskab efter den gældende bestemmelse i § 30 i
børneloven sondres der ikke mellem, om barnet er blevet til ved kvindens egne
æg eller ved donoræg. Efter lovforslaget videreføres denne ordning i relation til
surrogataftaler, hvor der ved en surrogatmors overdragelse af forældreskabet
heller ikke sondres mellem egne æg og donoræg. Dette skal også ses i lyset
af, at det ikke ses at ville have betydning for vurdering af barnets bedste ved
overdragelse af forældreskab til tiltænkte forældre, om barnet er blevet til
surrogatmorens egne æg eller ved donoræg.
Der er risiko for både mor og barn ved alle graviditeter. Ved planlagte
graviditeter kan sundhedssystemet rådgive om de forskellige risikofaktorer,
hvoraf alder kun er en. Dette gælder også ved surrogataftaler. Der er derfor
ikke grundlag for at indføre en højeste aldersgrænse for at være surrogatmor.
Hensynet til surrogatmorens erfaringer med graviditet og forældreskab søges
varetaget ved betingelsen om, at hun skal have født mindst ét barn kombineret
med hendes ufravigelige mulighed for efter fødslen at fortryde aftalen og
beholde barnet.
Efter forslaget er godkendelse af en dansk altruistisk surrogataftale bl.a.
betinget af. at surrogatmoren ikke modtager vederlag. Der er en formodning
for, at surrogatmoren har modtaget eller vil modtage vederlag i strid med dette
krav, hvis der ikke er en nær relation mellem surrogatmoren og de tiltænkte
forældre eller den tiltænkte eneforælder. Er der ikke en nær relation, vil det
efter lovbemærkningerne påhvile de tiltænkte forældre og surrogatmoren at
sandsynliggøre, at surrogatmoren vil føde barnet til de tiltænkte forældre uden
at modtage vederlag, f.eks. fordi hun har et ægte ønske om at hjælpe de
tiltænkte forældre med at få et barn. Det bemærkes, at den omstændighed, at
surrogatmoren har arbejdet for de tiltænkte forældre, f.eks. i forbindelse med
en au pair-ordning, ikke i sig selv vil etablere den nævnte nære relation.
Det er præciseret i lovbemærkningerne, at forbuddet om betaling af vederlag
også omfatter situationer, hvor vederlaget betales til andre end surrogatmoren,
og situationer, hvor vederlaget først erlægges på et senere tidspunkt, herunder
i form af andet end penge.
Ministeriet er enig med domstolene i, at en afgørelse om ophævelse af
forældreskab ved surrogataftaler alene bør have virkning for fremtiden. I lyset
heraf anvendes ophævelse af forældreskab i stedet for omstødelse af
forældreskab. En ophævelsessag vil derfor ikke skulle afsluttes, hvis barnet dør
under behandlingen af sagen. Dør en part under behandlingen af en
ophævelsessag, bør det besluttes konkret, om sagen skal afsluttes eller
fortsættes. Der vil herved bl.a. kunne lægges vægt på, om ophævelse af
forældreskabet vil bane vejen for fastslåelse af, at en anden er forælder til
barnet, og om dette vil være til barnets bedste. Det bemærkes, at ministeriet
finder, at Familieretshuset besidder de fornødne kompetencer til at træffe
afgørelse om ophævelse af forældreskab, der bygger på en surrogataftale.
Ministeriet er også enig med domstolene i, at tiltænkte forældre skal var fyldt
18 år ved indgåelsen af en surrogataftale. Videre er ministeriet enig i, at
tiltænkte forældre ikke bør have mulighed for at fortryde en surrogataftale, hvor
barnet fødes mere end 2 år efter godkendelsen, ved at undlade at søge om
forlængelse af aftalen; det er i disse situationer alene surrogatmoren, der tager
stilling til, om aftalen skal søges forlænget. Der henvises til ændringerne af §§
30 b, 30 d og 30 g i børneloven og bemærkningerne til dem, herunder
præcisering af ”forældrebegrebet” og af hvem der er parter i sagerne. Derimod
er der ikke behov for at stille krav om, at tiltænkte forældre har bopæl i
10
Danmark ved indgåelsen af aftalen. Der henvises til, at efter den foreslåede §
456 a, stk. 3, i retsplejeloven vil forældreskab kun kunne fastslås i Danmark,
hvis mindst en af parterne har bopæl her.
3.2.3. Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler
Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet) anfører, at forslaget ikke er
tilstrækkeligt til at sikre, at alle børn, der kommer til Danmark sammen med to
eller én person, som efter den udenlandske ret er barnets juridiske
forældre/forælder, er sikret det pågældende retlige forældre/barn-forhold i
Danmark. Etablering og ophævelse af forældreskab kræver efter forslaget en
ansøgning. Der peges på, at det synes at have den betydning, at hvis de
juridiske forældre ikke indleverer en ansøgning, vil kun den efter dansk
international privatret anerkendte juridiske far være retlige forælder. Dette
skaber risiko for, at barnet kan blive fravalgt – at forældrene imod de
oprindelige intentioner og den udenlandske ret vælger, at den anden forælder
ikke skal være forælder til barnet efter dansk ret. Særligt ved forældrenes
samlivsbrud vil der være risiko for, at dette kan ske. I øvrigt fremgår det ikke af
forslaget, hvorvidt der vil være en tidsfrist for at ansøge om fastsættelse af
forældreskabet. Da forældreskabet vil blive etableret med virkning fra fødslen
med deraf følgende mulige komplikationer for andre retsspørgsmål, er
spørgsmålet om en tidsfrist af særlig betydning. Den udenlandske
graviditetsværts forhold og relationen til hende kan også føre til, at det nye
retlige instrument ikke kan anvendes. Efter forslaget forudsætter en afgørelse
om forældreskab, at surrogatmoren efter barnets fødsel har bekræftet, at hun
ønsker at overdrage forældreskabet. De udenlandske surrogatmødre vil
normalt efter deres egne jurisdiktioner ikke have mulighed for at blive juridisk
forælder til barnet. Fra udlandet er der eksempel på, at surrogatmoren ikke
ønsker at være forældre til barnet, men alligevel ikke vil underskrive
bekræftelse herom, f.eks. pga. frustration eller ønske om at genforhandle
aftalen. Der er således risiko for, at forslaget ikke vil finde anvendelse. Dette er
ifølge Københavns Universitet særligt problematisk i situationer, hvor der er
tale om en tiltænkt alenemor eller et tiltænkt forældrepar bestående af to
kvinder. Endvidere vil forslaget på flere punkter negativt påvirke den
udenlandske surrogatmors retsstilling, navnlig da den udenlandske
surrogatmor fortsat efter dansk ret anses som retlig mor til barnet, også selvom
hun efter sin egen jurisdiktion ikke er mor til barnet. Der er et såkaldt haltende
retsforhold, som hun ikke selv kan få bragt til ophør. Haltende retsforhold kan
også opstå i de sjældent forekommende situationer, hvor surrogatmoren i
udlandet fortsat anses for barnets retlige mor, og der træffes en dansk
afgørelse om forældreskabet. Der vil også kunne være tale om situationer, hvor
surrogatmoren i udlandet inden for en vis frist har mulighed for at anlægge sag
om forældreskabet; her vil en dansk afgørelse om forældreskabet kunne
svække hendes retsstilling. Disse problemstillinger vil ifølge høringssvaret
kunne løses ved en model, der bygger på anerkendelse af
de udenlandske forældreskaber, kombineret med en ordning for de ganske få
børn, som ikke via anerkendelse vil få etableret et retligt forældre/barn
forhold.
Dare Danmark bifalder, at børn født ved udenlandske surrogataftaler i
fremtiden kan få anerkendt deres forældre retligt, uanset at surrogatmoren har
modtaget vederlag, og at ordningen også gælder for børn født før
ikrafttrædelsestidspunktet. Dare er imidlertid bekymret for, at Familieretshuset i
nogle tilfælde vil afvise at anerkende forældrene, f.eks. hvis man ikke længere
har kontakt med surrogatmoren, eller hun er afgået ved døden, og man derfor
ikke kan indhente en notarerklæring el.lign. Det foreslås, at der indføres
mulighed for at fravige kravet om notarerklæring, hvis den ikke vil kunne
indhentes.
Børnerådet mener ikke, at lovforslaget beskytter tilstrækkeligt mod handel
med børn eller mod udnyttelse af kvinder, fordi der ikke indføres tilstrækkelig
kontrol med de udenlandske surrogataftaler. Lovforslaget burde indeholde flere
forebyggende tiltag mod handel med børn. Rådet henviser til, at beskyttelsen
11
af barnet er toleddet og både indeholder beskyttelse i form af anerkendelse af
forældreskab, men også at barnet beskyttes mod at blive handlet eller få
krænket sine rettigheder på andre måder i forbindelse med surrogataftalen.
Lovforslaget forholder sig ikke til flere af de indlysende risici, der er for barnet,
surrogatmoderen og de tiltænkte forældre. Det er ifølge Børnerådet dybt
bekymrende, da anerkendelse af barnets ret til forældre ved ankomst til
Danmark ikke må ske på bekostning af barnets ret til beskyttelse mod at blive
handlet eller kvindens ret til at blive beskyttet mod udnyttelse. De nordiske
lande og Etisk Råd er også imod anerkendelse af udenlandske kommercielle
surrogataftaler. Når aftalerne indgås i udlandet med mellemmænd, som driver
virksomhed ved at etablere disse aftaler, er der risiko for, at mellemmanden
fokuserer på at tjene flest mulige penge uden hensyn til barnet,
surrogatmoderen eller de tiltænkte forældre. Der er dermed risiko for handel
med børn, hvilket Danmark har forpligtet sig på at bekæmpe, jf.
børnekonventionens artikel 35. Børnerådet anerkender og forstår ønsket om at
blive forælder og mener, at dette skal kunne ske på en måde, hvor barnets og
surrogatmorens rettigheder vurderes overholdt af en dansk myndighed på et
grundlag, der overholder danske standarder. Der er ifølge rådet ingen tvivl om,
at den retlige tilknytning for de børn, som er blevet til ved kommercielle
surrogataftaler i udlandet, skal sikres, når de er kommet til Danmark, men det
vil kunne lade sig gøre med en ændring og smidiggørelse af adoptionsloven.
Børnerådet er bekymret for, om der om 15-20 år vil være scenarier, som lige
nu opleves på adoptionsområdet.
Donorbørns Vilkår mener ikke, at forslaget tilgodeser barnets bedste, men at
det understøtter en industri, hvis formål er at tjene flest mulige penge uden
hensyn til barnet eller surrogatmoderen. Når der ikke er yderligere krav til
surrogataftalen eller kontrol hermed, vil det understøtte et kommercielt styret
marked, der hverken tager hensyn til barnet eller surrogatmoderen, men
omvendt udnytter kvinder i yderst udsatte positioner. Derved beskytter
lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad børn mod menneskehandel, hvilket staten
har et ansvar for at sikre. Staten har også et ansvar for at sikre barnets ret til
identitet og til at komme til verden via etisk forsvarlige forhold. Derfor anbefaler
Donorbørns Vilkår, at der stilles yderligere krav til, hvordan surrogataftalen skal
udformes samt kontrol heraf, herunder krav til surrogatmorens autonomi og
sikkerhed, herunder hendes sociale, økonomiske og sundhedsmæssige
situation.
Børns Vilkår anfører, at der med lovforslaget ikke stilles krav til udformningen
af surrogataftalen, hvilket vil betyde, at der ikke kan stilles krav om
surrogatmorens autonomi, sundhed og sikkerhed i forbindelse med graviditeten
og fødslen eller adgang til sundhedshjælp, støttende samtaler og rådgivning.
Børns Vilkår mener, at der er helt afgørende, at børn og unge, der kommer til
verden ved udenlandske kommercielle surrogataftaler, kan have vished for, at
surrogatmoren ikke har været under tvang, haft rimelige sociale og økonomiske
forhold samt har haft adgang til sundhedshjælp og rådgivning under
graviditeten og ved fødslen. Der bør derfor ifølge Børns Vilkår stilles krav
herom. Når disse krav ikke stilles, vil det medføre øget risiko for etablering og
understøttelse af et marked for kommercielle surrogataftaler i udlandet samt en
øget risiko for udnyttelse af udsatte kvinder og krænkelse af deres
grundlæggende menneskerettigheder. En løsning kunne ifølge høringssvaret
være, at der alene godkendes surrogataftaler fra lande/delstater, som
overholder alle de involveredes interesser i forbindelse med graviditet og
fødsel.
Jordmoderforeningen anerkender fuldt ud, at børn i Danmark skal have de
bedste og tryggeste vilkår, der kan gives, hvilket vil være en fuld anerkendelse
af forældreskab til både medmor eller medfar. Ligesom Børnerådet og Børns
Vilkår påpeger foreningen, at forslaget ikke varetager surrogatmorens
interesser, at det understøtter et marked for kommercielle surrogataftaler i
udlandet og medfører risiko handel med børn. Foreningen anfører, at
internationale kommercielle surrogataftaler risikerer at krænke grundlæggende
rettigheder for børn og fødende. Derfor bør en regulering af området have til
formål at beskytte rettigheder for de involverede parter, snarere end at lette
12
adgangen til denne form for familiedannelse. Derfor anbefaler foreningen en
model, der bestræber sig på at sikre, at grundlæggende rettigheder for børn og
voksne overholdes.
Adoptionspolitisk Forum anfører, at reglerne om udenlandske surrogataftaler
er præget af en endog meget svag sikring mod udnyttelse, forfalskning og
manglende sikring af surrogatmorens rettigheder. Denne manglende sikring
åbner for en direkte gentagelse af de problematikker, der er sket gennem tiden
på det internationale adoptionsområde. Det drejer sig navnlig om udbredt
forfalskning af udenlandske papirer, bestikkelse og betaling af de regulerende
mellemled, finansiel og fysisk udnyttelse/tvang af surrogatmødre, manglende
sundhedsmæssig sikring af surrogatmødre og ingen beskyttelse af
surrogatmødre, der efterlades med børn, som de tiltænkte forældre alligevel
ikke vil have.
LGBT+ Danmark anbefaler, at den foreslåede § 30 i, stk. 2, i børneloven om
vurdering af barnets bedste udgår. Foreningen bifalder, at der vil være en klar
formodning for, at det retlige forældreskab i forbindelse med udenlandske
surrogataftaler vil skulle fastslås i overensstemmelse med aftalen, og at der
kun helt undtagelsesvist vil være grundlag for at betvivle en forælders
egnethed. Foreningen gør dog opmærksom på, at selve egnethedsvurderingen
eller barnets bedste-vurderingen har en stor symbolsk betydning og mental
effekt på de tiltænkte forældre. Det er foreningen erfaring, at mulige tiltænkte
forældre er bekymrede for at skulle vurderes på forældreevner som en
adoptant frem for at blive anerkendt som forælder, og at blot truslen om
forældreegnethedsvurderinger i forbindelse med fertilitetsbehandling ofte
opleves som ydmygende og stigmatiserede og afholder nogle fra overhovedet
at opsøge fertilitetsbehandling. Det opleves af flere af de berørte LGBT+
personer som et udtryk for forskelsbehandling, at andre kan få børn eller få
anerkendt deres forældreskab uden at skulle igennem en egnethedsvurdering.
Dertil kommer, at bestemmelsen virker overflødig, idet der allerede er taget
højde for bl.a. en indgået surrogataftale og moderens samtykke efter fødslen i
forbindelse med aftalen.
Ligesom andre høringsparter anfører Institut for Menneskerettigheder, at
lovforslagets regulering af udenlandske kommercielle surrogataftaler vil være
utilstrækkelig i forhold til at forebygge handel med børn og udnyttelse af
kvinder. Ligesom Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet) fremhæver
instituttet risikoen for, at der ikke bliver fastslået et forældreskab til barnet.
Videre finder instituttet det problematisk, at muligheden for at indgå
kommercielle surrogataftaler i udlandet indføres “uanset de etiske og juridiske
problemstillinger”, der knytter sig til disse aftaler. Sammenfattende anerkender
instituttet, at det er afgørende at have fokus på retsstillingen for børn i
Danmark, der er kommet til verden på grundlag af en surrogataftale, og deres
tiltænkte forældre, men at dette ikke bør ske på bekostning af barnets og
surrogatmorens rettigheder eller Danmarks internationale forpligtelse til at
forebygge handel med børn.
Danes Worldwide ser positivt på ønsket om at fjerne det retlige tomrum og
sikre stabilitet for børn født ved surrogataftaler både i Danmark og i udlandet.
Forslaget om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler er dog ikke kun
noget, som berører danske familier bosiddende i Danmark, men også danske
statsborgere bosat i udlandet. Derfor er ønsket, at forslaget også tager hensyn
til de 250.000 danskere, som bor uden for Danmark. Forslaget er udformet
med det udgangspunkt, at familien bor i Danmark, og at de bringer barnet med
til Danmark efter dets fødsel i udlandet. Det bør imidlertid også være muligt for
danske statsborgere at etablere et retligt forældreskab til deres børn i
Danmark, hvis børnene er kommet til verden gennem en udenlandsk
surrogataftale, selvom forældrene ikke har fast bopæl i Danmark eller ikke har
planer om at bringe barnet med til Danmark umiddelbart efter dets fødsel.
Child Identity Protection anerkender, at børn født ved surrogataftaler bør
behandles på lige fod med andre børn, og at børnenes ret til privatliv efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention bør beskyttes. Beskyttelsen af
13
nogle rettigheder bør dog ikke ske på bekostning af andre rettigheder,
herunder barnets ret til identitet og til ikke at blive solgt eller handlet i strid med
Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser efter
børnekonventionen. Barnets status i forhold til en genetisk ubeslægtet påtænkt
forælder får således uforholdsmæssig opmærksomhed, navnlig da barnet
typisk er alt for ungt til at forstå dets formelle juridiske status. Lovforslaget vil
derfor medføre en væsentlig forværring af den juridiske og
børnerettighedsmæssige situation for børn, der er født ved surrogataftaler.
Videre anfører Child Identity Protection, at § 31 i børneloven ikke bør ændres.
Efter bestemmelsen er en aftale om, at en mor efter fødslen skal udlevere
barnet til en anden, er ugyldig, og dette er ifølge Child Identity Protection i
overensstemmelse med forbuddet mod handel med børn i børnekonventionen
med tilhørende protokol om salg af børn.
Med hensyn til § 30 i, stk. 2, i børneloven bemærker Østre Landsret, støttet
af Vester Landsret og byretterne, at med bestemmelsen bindes
bevisvurderingen – også for domstolene – hvilket strider imod det almindelige
princip om bevisbedømmelsens frihed, jf. retsplejelovens § 344, stk. 1. En
fravigelse heraf forudsætter nøje overvejelser om behovet herfor, hvilket ikke
ses afspejlet i lovudkastets bemærkninger. Endvidere kan særregulering af
begrebet barnets bedste rejse tvivl om, hvad der gælder i andre
sammenhænge, hvor hensynet til barnets bedste skal inddrages. Det må
påregnes, at dette vil øge retsusikkerheden og afføde et øget antal retstvister
og dermed også en øget økonomisk belastning af parter og retsvæsen.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Som anført i punkt 3.2.1. følger det af retspraksis fra EMD, at i ved
udenlandske surrogataftaler skal forældreskabet for den genetiske fars partner
– den tiltænkte forælder – kunne fastslås, eksempelvis ved anerkendelse af
forældreskab fastslået i udlandet eller ved stedbarnsadoption. Lovforslaget er i
overensstemmelse hermed, idet det etablerer mulighed for, at der i stedet for
stedbarnsadoption træffes afgørelse om forældreskabet til barnet. Dermed
sikres barnets ret til privatliv. Dette gælder uanset de nærmere
omstændigheder omkring barnets tilblivelse, men kun når der er en genetisk
forbindelse mellem barnet og de tiltænkte forældre. I den aftale, som
lovforslaget bygger på, er dette udtrykt således: ”Danmark har ikke indflydelse
på muligheden for at indgå surrogataftaler i andre lande og heller ikke på,
hvordan landene regulerer området og forløbene. Derfor kan vi hverken
fremme eller forhindre brugen af surrogataftaler i andre lande. Aftalerne hører
således ikke under dansk jurisdiktion, og Danmark vil eksempelvis ikke kunne
kontrollere, om der sker udnyttelse af kvinder. Forældrene har dermed et eget
ansvar for at sikre ordentlige forhold med den aftale, de indgår.”
Med hensyn til spørgsmålet om handel med de omfattede børn henvises til
punkt 3.7.
Er betingelserne for at etablere forældreskab på grundlag af en udenlandsk
surrogataftale ikke opfyldt, vil forældreskab kunne søges etableret ved
adoption, jf. punkt 3.2.2. Dette vil bl.a. kunne være tilfældet, hvis
surrogatmoren afgår ved døden, inden hun har afgivet notarerklæring om
overdragelse af forældreskabet til de tiltænkte forældre. Ved behandlingen af
sådanne adoptionssager skal EMD’s retspraksis om barnets ret til privatliv
iagttages, jf. punkt 3.2.1.
Det er korrekt, at et tiltænkt forældrepar kan undlade at søge den genetiske
fars partners forældreskab til barnet fastslået efter §§ 30 h og 30 i i børneloven,
men det vil betyde, at faren og surrogatmoren efter dansk ret vil være retlige
forældre til barnet. Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et tiltænkt
forældrepar, vil forældreskabet skulle fastslås for dem begge, og der er således
ikke mulighed for at vælge kun at søge forældreskabet fastslået for den ene af
dem.
14
Der er ikke en tidsfrist for at søge forældreskabet fastslået. Der henvises
herved til, at efter § 21 i børneloven kan en sag om faderskab og
medmoderskab uden tidsfrist genoptages, når hverken faderskab eller
medmoderskab til barnet tidligere er blevet fastslået.
Søger surrogatmoren sit forældreskab til barnet fastslået i udlandet, og afgiver
hun derfor ikke en erklæring om afgivelse af forældreskabet, vil forældreskabet
ikke kunne fastslås efter lovforslaget.
Der eksisterer ikke et internationalt samarbejde, der sikrer, at forældreskab
fastslået i et land anerkendes i alle andre lande. Der vil derfor altid kunne opstå
såkaldte ”haltende retsforhold”, hvor forældreskab fastslået i et land ikke
anerkendes i et andet land. Dette kan man fra dansk side ikke ændre, og det vil
også være tilfældet i relation til forældreskab, der efter lovforslaget fastslås på
grundlag af en surrogataftale. Det bemærkes i den forbindelse, at danske
afgørelser om forældreskab kun vil blive anerkendt i andre lande, hvis dette er i
overensstemmelse med det pågældende lands international privatretlige regler.
Hvis de tiltænkte forældre fortryder surrogataftalen og ikke ønsker barnet, vil
surrogatmoren efter §§ 30 h og 30 i i børneloven kunne rejse sag om de
tiltænkte forældres forældreskab til barnet således, at hun efter dansk ret ikke
længere anses som retlig mor til barnet. Er betingelserne for at etablere
forældreskabet opfyldt, vil de tiltænkte forældre efter dansk ret have
forsørgelsespligt over for barnet, og de vil derfor kunne pålægges at betale
børnebidrag til barnets forsørgelse. Endvidere vil barnet have arveret efter
dem.
Det er et grundlæggende princip i børneloven, at sager om forældreskab kun
behandles i Danmark, hvis en af parterne bor her. Ministeriet finder ikke
grundlag for at udvide Danmarks internationale kompetence til at behandle
sager om forældreskab til også at omfatte danske statsborgere med bopæl i
udlandet.
Endelig bemærkes, at formodningen i § 30 i, stk. 2, i børneloven for, at
fastlæggelse af forældreskab i overensstemmelse med den udenlandske
surrogataftale vil være bedst for barnet, er i overensstemmelse med dommen i
K.K. m.fl. mod Danmark, der indebærer, at stedbarnsadoption af et barn, der er
blevet til ved en udenlandsk kommerciel surrogataftale, kan gennemføres, hvis
forældre/barn-forholdet er blevet en praktisk realitet, medmindre det
undtagelsesvist må antages ikke at være bedst for barnet. Der henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2.1. Sager herom vil kun blive indbragt
for domstolene, hvis Familieretshuset undtagelsesvist finder, at forældreskabet
ikke vil være bedst for barnet. Da bestemmelsen er målrettet de omhandlede
sager, ses der ikke at være risiko for, at den vil påvirke forståelsen af barnets
bedste i andre situationer. Bestemmelsen vil således efter ministeriets
vurdering ikke øge retsusikkerheden.
3.2.4. Forbud mod formidling af surrogataftaler
Dare Danmark anfører, at konsekvensen af videreførelsen af det nuværende
forbud mod formidling af surrogataftaler med den tilhørende strafbestemmelse
er, at det forbliver strafbart for tiltænkte forældre at få hjælp fra en
mellemmand, uanset om dette er en ven eller en et professionelt bureau, til at
komme i kontakt med en surrogatmor. Dette rammer navnlig de tiltænkte
forældre, som gør brug af udenlandske surrogataftaler, men også nationale
forløb besværliggøres unødvendigt. Desuden gør forbuddet det umuligt for
professionelle aktører at etablere sig som mellemmand og annoncere i
Danmark. Dare anfører videre, at det i praksis er yderst vanskeligt at
gennemføre en udenlandsk surrogataftale uden at overtræde
formidlingsforbuddet. Der er derfor risiko for, at tiltænkte forældre kommer til at
inkriminere sig selv blot ved at ansøge Familieretshuset om anerkendelse af
15
forældreskabet på baggrund af en udenlandsk surrogataftale. Der henvises
herved til forbuddet mod selvinkriminering i artikel 6 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Dette stiller tiltænkte forældre over for valget
mellem at inkriminere sig selv eller at afholde sig fra at søge om fastslåelse af
forældreskab. Løsningen kan for nogle være at vente med at søge om
anerkendelse af forældreskabet, til det strafbare forhold er forældet efter 2 år,
hvilket vil betyde, at anerkendelsen af forældreskabet forsinkes. Dette er ikke i
overensstemmelse med formålet om en hurtig og smidig afgørelse om
forældreskab og i strid med barnets bedste. Videre mener Dare, at
kriminaliseringen er stigmatiserende, unødvendig og yderst indgribende for
familien og dermed især også for barnet. Straf bruges bl.a. som middel til at
vise samfundets fordømmelse af den pågældende handling, og som
konsekvens heraf mødes tiltænkte forældre med en fordømmelse af deres
familieform. Det er Dares holdning, at der ikke foreligger tilstrækkelige
beskyttelsesværdige hensyn til at pålægge strafansvar. Desuden gør forbuddet
det umuligt for professionelle aktører at etablere sig som mellemmand og
annoncere i Danmark.
Child Identity Protection støtter forbuddet mod formidling af surrogataftaler,
og foreslår, at tiltænkte forælder skal afgive erklæring over for Familieretshuset
om etableringen af kontakten med surrogatmoren
Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet) anfører, at efter
lovforslaget videreføres formidlingsforbuddet. En overtrædelse forældes efter 2
år. Det er derfor muligt, at nogle forældre vil afvente udløbet af
forældelsesfristen. Fordi etablering af forældreskab efter forslaget beror på en
ansøgning, kan straffebestemmelsen komme til at modvirke ønsket om, at der
af hensyn til barnet hurtigt etableres et retligt forældre/barn-forhold til barnets
anden forælder.
Aarhus Universitet (Institut for Klinisk Medicin) anfører, at det fortsatte
forbud mod formidling af surrogataftaler kan blive en mulig begrænsende faktor
for, at de danske barnløse og potentielle surrogatmødre, der ikke er i nær
relation, kan finde hinanden. Instituttet foreslår, at kontaktformidlingen
varetages af nonprofit organisation, der hjælper med screening og rådgivning.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Lovforslaget har til formål at sikre de juridiske rammer for etablering af
forældreskab til børn, der fødes på grundlag af en surrogataftale, og ikke at
forbedre mulighederne for at blive forælder gennem en surrogataftale. Derfor
opretholdes formidlingsforbuddet, herunder forbuddet mod at drive
formidlingsvirksomhed i Danmark, uanset om der er tale om kommerciel eller
nonprofit-virksomhed.
Med hensyn til spørgsmålet om selvinkriminering bemærkes, at det i
lovbemærkningerne er præciseret, at Familieretshuset ikke har grundlag for at
anmode tiltænkte forældre om at oplyse, hvordan kontakten med
surrogatmoren er blevet formidlet. Der bør således ikke kunne opstå spørgsmål
om selvinkriminering.
3.3. Ret til barsel og orlov
3.3.1. Generelle bemærkninger til ændringerne af barselsloven
Akademikerne støtter de foreslåede ændringer til barselsloven om, at
medfædre også anerkendes som retlige forældre med ret til bl.a. fravær og
barselsdagpenge, at adoptanter får større frihed til at placere deres orlov i de
første 10 uger, at fædreorloven fremover vil kunne forlænges ved barnets
hospitalsindlæggelse, samt at solo- og eneforældre til flerlinger gives mulighed
for at holde mere end 52 ugers fravær med barselsdagpenge.
16
DA bemærker, at der med de mange ændringslove til barselsloven er behov for
en lovbekendtgørelse for at gøre loven mere læsbar og overskuelig. KL
opfordrer til, at Beskæftigelsesministeriet udarbejder supplerende materiale,
som understøtter formidling af barselslovgivningen.
LGBT+ Danmark bifalder, at begge tiltænkte forældre ved udenlandske
surrogataftaler får selvstændig barselsret, svarende til andre forældre, og at
der indsættes bestemmelser i loven, der kodificerer adgangen til barsel ved
stedbarnsadoption, når barnet er under 1 år. Børns Vilkår og HOME-START
bifalder ligeledes, at retlige forældre ved surrogataftaler sikres en selvstændig
ret til barselsorlov.
Dare Danmark havde gerne set, at tiltænkte forældre som gennemfører en
udenlandsk surrogataftale blev ligestillet med adoptanter, der adopterer fra
udlandet, sådan, at de tiltænkte forældre fik en særskilt ret til fravær i op til 4
uger i forbindelse med fødslen i udlandet. Der henvises til § 8 i barselsloven.
Forhandlingsfællesskabet kvitterer for, at en række unødvendige og
uhensigtsmæssige begrænsninger i de nuværende barselsregler fjernes,
herunder at adoptanter får større frihed til at placere deres orlov, og at
fædreorlov vil kunne forlænges ved barnets hospitalsindlæggelse.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet tager høringssvarene til efterretning.
Til DA’s bemærkning om behov for en lovbekendtgørelse bemærkes, at der er
udstedt en ny lovbekendtgørelse den 1. oktober 2024, og
Beskæftigelsesministeriet vil tage initiativ til, at der snarest efter ikrafttræden af
lovforslagets bestemmelser vedr. barselsloven vil blive udarbejdet en ny
lovbekendtgørelse.
Til KL’s bemærkning oplyser Beskæftigelsesministeriet, at Udbetaling Danmark
løbende opdaterer deres vejledningsmateriale om orlovsreglerne på borger.dk
Beskæftigelsesministeriet bemærker til Dare Danmarks høringssvar, at de
tiltænkte forældre, der rejser til udlandet for at hente et barn født via en
udenlandsk surrogataftale, ikke efter dansk ret er juridiske forældre til barnet på
udrejsetidspunktet. Det bliver de først ved en afgørelse herom fra
Familieretshuset. Adoptanter er derimod godkendt af de adoptionsbevilgende
myndigheder i Danmark forud for adoptionen i udlandet.
3.3.2. Lovforslagets § 10, nr. 1 (barselslovens § 8, stk. 6)
DA finder, at den foreslåede fleksibilitet for adoptanters afholdelse af orlov i de
første 10 uger efter modtagelsen af barnet, herunder at adoptanter vil kunne
vælge, om ugerne skal holdes i en sammenhængende eller ikke-
sammenhængende periode i 10-ugers perioden efter barnets modtagelse,
indebærer en for vidtgående fleksibilitet i forhold til nogle allerede meget
vidtgående og gunstige orlovsregler.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at efter gældende regler kan adoptanter
holde fravær samtidig i 2 sammenhængende uger. De øvrige 4 uger kan
adoptanterne holde som ikke-sammenhængende uger, og dette kræver ikke en
aftale med arbejdsgiveren. Det kan endvidere oplyses, at gengivelsen af
gældende ret for § 8, stk. 6, er blevet præciseret i lovbemærkningerne. Der
henvises til lovbemærkningerne til § 8, stk. 6, i lov nr. 288 af 29. marts 2017.
Det bemærkes, at hensigten med forslaget er at imødekomme adoptanters
ønske om at kunne være sammen om at passe barnet i den første tid efter
modtagelsen af barnet. Beskæftigelsesministeriet er ikke bekendt med, at
17
adoptanter i praksis afholder deres fravær som ikke-sammenhængende
perioder.
3.3.3. Lovforslagets § 10, nr. 2 (barselslovens § 8 a)
Udbetaling Danmark (UDK) og Ankestyrelsen (AST) gør opmærksom på, at
der ikke kan udbetales barselsdagpenge efter barselsloven til de tiltænkte
forældre, før forældreskabet er fastslået. UDK spørger videre om, hvorvidt en
dansk surrogatmor og dennes eventuelle ægtefælle bliver registreret som
forældre til barnet i forbindelse med fødslen. AST udtaler, at hvis
anerkendelsen af forældreskabet trækker ud ved de udenlandske
surrogataftaler, kan den genetiske far vælge at blive anerkendt som far efter
børnelovens almindelige bestemmelser, og kan tilkendes orlov efter
barselsloven som soloforælder. AST bemærker, at det ikke fremgår af
bemærkningerne til barselsloven, hvad retsstillingen er i tilfælde, hvor der
efterfølgende sker anerkendelse af forældreskabet efter børnelovens kapitel 5
c.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er en betingelse for ret til fravær og
barselsdagpenge for forældre, der bliver forældre på grundlag af en
surrogataftale, jf. lovforslagets § 10, nr. 2, at forældreskab er fastslået efter
børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c.
På baggrund af høringssvarene er det præciseret i et nyt stk. 3, i den
foreslåede § 8 a i barselsloven, at retten til fravær gælder fra barnets fødsel,
uanset om forældreskab først fastslås på et senere tidspunkt. Det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, at forslaget sikrer, at de tiltænkte forældre
kan holde fravær med barselsdagpenge fra barnets fødsel, selvom
forældreskab ikke er fastslået på dette tidspunkt. Det bemærkes i den
forbindelse, at efter børneloven etableres faderskab og medmoderskab som
udgangspunkt i forbindelse med registreringen af barnets fødsel og ellers ved
anerkendelse eller afgørelse. Faderskab og medmoderskab har retsvirkning fra
barnets fødsel, selvom det først fastslås på et senere tidspunkt.
Dette vil også gælde forældreskab fastslået på grundlag af en surrogataftale.
Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 2, at
udbetaling af barselsdagpenge dog ikke kan ske, før forældreskabet er
fastslået efter de foreslåede nye kapitler 1 b, 5 b eller 5 c i børneloven.
Med hensyn til UDK’s spørgsmål om surrogatmors og dennes ægtefælles
registrering som forældre, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
1, hvoraf det bl.a. fremgår, at surrogatmoren i forbindelse med registreringen af
barnets fødsel i overensstemmelse med § 30 i børneloven registreres som
barnets mor. Videre fremgår det, at surrogatmorens eventuelle ægtefælle eller
registrerede partner efter §§ 1 og 3 a i børneloven i forbindelse med
registreringen af fødslen ligeledes registreres som far eller medmor til barnet.
Mht. AST’s udtalelse om en genetisk forælders mulighed for at vælge, at
forældreskab skal anerkendes efter de almindelige regler i børneloven, har
Social- og Boligministeriet oplyst, at denne mulighed eksisterer. Skal den
genetiske forælder være eneforælder, skal han derimod søge om faderskab
efter surrogatreglerne, hvorved surrogatmorens moderskab efter dansk ret
frakobles.
I forhold til retten til fravær og barselsdagpenge efter barselsloven for de
tiltænkte forældre er det på baggrund af høringssvarene præciseret i
bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 2, at når forældreskab fastslås på
grundlag af en surrogataftale, opnår de tiltænkte forældre barselsrettigheder
efter de foreslåede regler, der vil gælde for tiltænkte forældre, jf. den
18
foreslåede § 8 a og de foreslåede ændringer til § 20 og § 21, stk. 1. Hvis det er
et tiltænkt forældrepar, der ønsker at fastslå forældreskab efter børneloven på
grundlag af en surrogataftale, vil den ene forælder, som oprindelig er retlig
forælder på grund af et genetisk link til barnet derfor ikke være omfattet af § 7,
men skal have fraværsret med barselsdagpenge efter den foreslåede § 8 a, jf.
§ 20, og herefter barselsdagpenge efter den foreslåede ændring til § 21, stk. 1,
2. pkt.
3.3.4. Lovforslagets § 10, nr. 5 (barselslovens § 14, stk. 2)
AST bemærker vedrørende forslaget om ophævelse af § 14, stk. 2, 3. pkt. om
forlængelse af fraværsretten ved barnets hospitalsindlæggelse (som nu er
lovforslagets § 10, nr. 5), at forældrenes ret til at få forlænget orloven
sammenlagt er 3 måneder (13 uger), hvilket betyder, at forældrenes orlov, hvis
barnet fx er indlagt lige efter fødslen, alene kan forlænges med 6 ½ uge for
hver af forældrene.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det nu er præciseret i bemærkningerne
til lovforslagets § 10, nr. 5, at forældrenes samlede fravær højst kan forlænges
i op til 3 måneder.
3.3.5. Lovforslagets § 10, nr. 10 (barselslovens § 21 d)
DA finder, at forslaget om, at en eneforælder, der har
eneforældremyndigheden over flerlinger, og en soloforælder til flerlinger, vil
kunne holde de overskydende uger med barselsdagpenge i en forlænget
periode på 4 måneder efter børnenes første år eller modtagelse, er udtryk for
vidtgående fleksibilitet i forhold til de gældende orlovsregler
DA finder desuden, at lovbemærkningen om, at orloven for solo- eller
eneforældre til flerlinger kan afholdes på et hvilket som helst tidspunkt indenfor
16 måneders perioden, er en vidtgående fleksibilitet, som giver indtrykket af, at
medarbejderen frit kan placere orloven i den udvidede periode.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget skyldes, at en eneforælder,
der har eneforældremyndigheden over flerlinger, og en soloforælder til
flerlinger med indførelsen af ekstra orlov til flerlingeforældre vil få ret til i alt 59
ugers orlov med barselsdagpenge (46 + 13 uger). Disse uger kan naturligvis
ikke afholdes inden for 52 uger, og det er en utilsigtet konsekvens, som
Beskæftigelsesministeriet med lovforslaget retter op på. Formålet med
indførelsen af ekstra orlov til flerlingeforældre til børn født den 1. maj 2024 eller
senere var netop at forbedre vilkårene, og med lovforslaget sikres det nu, at
også eneforældre og soloforældre til flerlinger kan udnytte deres rettigheder, og
at dette gøres på et tidspunkt, så ingen når at fortabe deres rettigheder.
Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at den almindelige
varslingsregel gælder for lønmodtagerens afholdelse af ugerne ud over 52
uger, som skal holdes inden for 16 måneder. Fraværet skal således varsles
over for arbejdsgiveren senest 6 uger efter børnenes fødsel. Der henvises til
lovbemærkningerne til den foreslåede § 21 d, hvoraf det fremgår, at ugerne ud
over 52 uger vil kunne varsles til afholdelse på et hvilket som helst tidspunkt
indenfor 16 måneders perioden efter § 15, stk. 4.
3.3.6. Bemærkninger vedrørende sammenhæng med barselsudligning på
det private arbejdsmarked (Barsel.dk)
UDK bemærker vedrørende lovforslagets § 10, nr. 2, om indførelse af en ny §
8 a, stk. 3, i barselsloven, at det er uafklaret, hvorvidt en arbejdsgiver til en
19
surrogatmor, eller en selvstændig erhvervsdrivende, skal have en
lønrefusionsrettighed hos barselsudligningsordningen Barsel.dk og DA barsel.
Barsel.dk bemærker, at det efter dialog med Beskæftigelsesministeriet er
Barsel.dk’s forståelse, at retten til refusion og kompensation fra Barsel.dk vil
gælde de tiltænkte retlige forældre til børn, der fødes efter surrogataftaler, på
samme vilkår som forældre og adoptionsforældre. En forsinkelse i
registreringen af de tiltænkte retlige forældre vil dels kunne medføre en
forsinkelse i udbetaling til de retlige forældre, dels medføre uberettiget
udbetaling til surrogatmoren for en periode efter fødslen, som der efter
Barsel.dk’s vurdering ikke er hjemmel til at kræve tilbagebetalt. Det vil derfor
have afgørende betydning for Barsel.dk, at registreringen af de tiltænkte retlige
forældre sker hurtigst muligt.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet tager høringssvarene til efterretning. Ministeriet deler
vurderingen af, at det er de tiltænkte forældre (og deres arbejdsgivere), der er
omfattet af retten til kompensation og refusion fra Barsel.dk. Det er desuden
Beskæftigelsesministeriets og Barsel.dk’s vurdering, at udgifter til evt.
uberettiget udbetaling til en surrogatmor eller dennes arbejdsgiver vil skulle
afholdes inden for Barsel.dk’s udgifter til administration, og at dette ikke vil
påvirke de tiltænkte forældres ret til refusion/kompensation.
3.3.7. Økonomiske og administrative bemærkninger m.v.
UDK bemærker, at der synes at være er en fejl i lovforslagets økonomiske
bemærkninger vedr. etableringsomkostninger hos UDK.
F&P bemærker, at man ikke har modtaget lovforslaget i høring tids nok til at
kunne give indholdsmæssige bemærkninger, og bemærker desuden, at man vil
lægge lovforslagets vurdering af, at der ikke er økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, til grund, når det skal vurderes, om ændringerne i barselsloven
har afsmittende konsekvenser for de kollektive overenskomsters aftaler om ret
til barsel og orlov.
DA bemærker, at man ikke er enig i, at lovforslaget ikke medfører økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, da der med lovforslaget
bliver givet flere fraværsrettigheder til flere typer af forældre og mere fleksibilitet
til afholdelsen, hvorfor arbejdsgivere vil skulle administrere dette i deres
systemer.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker for så vidt angår DA’s høringssvar, at
lovforslagets økonomiske bemærkninger vedrørende etableringsomkostninger
hos Udbetaling Danmark er blevet konsekvensrettet.
Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at det er ministeriets vurdering,
at lovforslaget ikke indebærer nye administrative byrder for arbejdsgivere, da
der alene er tale om en yderst begrænset udvidelse af barselslovens
personkreds, som arbejdsgiverne skal håndtere, og at dette kan ske på samme
måde, som det allerede gør i dag for andre medarbejdere, der bliver forældre.
Det bemærkes i den forbindelse, at der skønnes årligt at være 150 børn via
udenlandske surrogataftaler og 25 børn ved danske altruistiske surrogataftaler.
Beskæftigelsesministeriet har samme vurdering i relation til ændringen af
adoptanters ret til fravær inden for de første 10 uger efter modtagelsen og den
nødvendige ændring af reglerne for eneforældre, der får to eller flere børn ved
samme fødsel. Endelig bemærkes, at lovforslaget efter vanlig praksis har været
sendt til Erhvervsstyrelsen, som er enig i vurderingen af, at lovforslaget ikke
medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
20
3.4. Voksenadoption
HOME-START har med stor tilfredshed noteret sig, at adgangen til
voksenadoption udvides.
3.5. Adoption mod vederlag
Adoptionspolitisk Forum anser ændringen af adoptionslovens § 15 som en
direkte tilladelse af handel med børn. At tillade vederlag ifm. adoption under en
vag definition af “barnets bedste” er at åbne direkte for pengetransaktioner.
Dermed styrkes et af de stærkeste incitamenter til at fastholde og vækste en
systematisk surrogatproduktion og herunder et forstærket incitament til at
udnytte kvinder i svage positioner. Den transnationale adoptions svagheder vil
fortsætte i surrogatindustrien.
Tilsvarende foreslår Child Identity Protection, at adoptionslovens § 15 ikke
ændres, da ændringen strider mod børnekonventionen, herunder
tillægsprotokollen om salg af børn, og Haageradoptionskonventionen.
HOME-START har med stor tilfredshed noteret sig, at adoption fremover vil
kunne gennemføres, selvom der er ydet vederlag, forudsat at adoption anses
for bedst for barnet.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Lovforslaget bringer § 15 i adoptionsloven i overensstemmelse med retspraksis
fra EMD. Det drejer sig navnlig om dommen K.K. m.fl. mod Danmark, der er
beskrevet under punkt 3.2.1.
3.6. Stedbarnsadoption
HOME-START har med stor tilfredshed noteret sig, at familiedannelse ved
stedbarnsadoption smidiggøres.
Dare Danmark fremhæver, at de ændrede regler om stedbarnsadoption bl.a.
får betydning for lesbiske par, der ikke opfylder betingelserne
for medmoderskab, f.eks. fordi barnet er kommet til på baggrund af en
hjemmeinsemination, og for andre forældre, der ikke lever op til børnelovens
regler. Dare er enig i, at samlivsophævelse – efter en konkret barnets bedste
vurdering – ikke skal være til hinder for stedbarnsadoption.
LGBT+ Danmark bifalder forslaget om, at forældre, der er gået fra hinanden,
kan stedbarnsadoptere, og forslaget om at give lov til stedbarnsadoption, når
der foreligger særlige omstændigheder. Forslagene vil skabe større sikkerhed
samt en bedre retsstilling for børn i LGBT+ familier.
3.7. Forbud mod handel med børn
Kvinderådet anbefaler, at al handel med børn kriminaliseres i dansk ret, jf.
børnekonventionens definition som en enhver handling eller transaktion,
hvormed et barn overdrages af en person eller persongruppe til en anden mod
betaling eller anden vederlag.
HOME-START og Børns Vilkår anser det for positivt, at lovforslaget sætter
fokus på forbuddet mod handel med børn.
Også Institut for Menneskerettigheder anser det for positivt, at lovforslaget
sætter fokus på forbuddet mod handel med børn. Instituttet vurderer imidlertid,
at det foreslåede forbud mod handel med børn vil være mere snævert end det
forbud mod handel med børn, som er formuleret i Børnekonventionens artikel
35. Forslag vil således ikke forbyde handel med børn, hvis køberen er genetisk
forælder til barnet, eller hvis der inden fødslen er indgået en surrogataftale, der
21
indebærer betaling af vederlag. Det er et grundlæggende menneskeretligt
princip, at børn ikke er en handelsvare og ikke må gøres til genstand for
handel, jf. børnekonventions artikel 35 med tilhørende protokol. Det er hævet
over enhver tvivl, at det ikke alene er afgørende, om den ene eller begge de
tiltænkte forældre er genetisk relateret til barnet, eller om der er indgået en
surrogataftale inden graviditeten. Selv i de situationer, hvor der foreligger en
genetisk relation og/eller en surrogataftale indgået inden graviditeten, er der
risiko for, at barnet bliver gjort til genstand for handel. Instituttet er uenig i
ministeriets opfattelse af, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
dom af 6. december 2022 i sagen K.K. og andre mod Danmark skulle
indebære, at “der ved kommercielle surrogataftaler, hvor den ene i part i det
tiltænkte forældrepar er genetisk forælder til barnet, ikke er tale om handel med
børn i relation til artikel 35 i børnekonventionen”. Afslutningsvist anbefales det,
at ministeriet foretager en grundigere vurdering af, hvornår surrogataftaler er
forenelige med forbuddet mod handel med børn, og sikrer sig, at forbuddet
mod handel med børn i børneloven bliver udformet i overensstemmelse med
børnekonventionen.
Adoptionspolitisk Forum anfører, at bestemmelsen ikke angiver nogen
metode til at sikre, at barnet ikke er solgt eller købt.
Med hensyn til udformningen af bestemmelsen om forbuddet mod handel med
børn bemærker Østre Landsret, støttet af Vester Landsret og byretterne, at
bestemmelsens ordlyd ikke er til hinder for, at et barn straffrit overdrages med
henblik på, at andre opfostrer barnet som deres eget, ligesom bestemmelsen
efter sin ordlyd ikke er til hinder for, at der indgås en aftale forud for etablering
af graviditeten.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Indledningsvist bemærker Social- og Boligministeriet, at bestemmelsen om
forbud mod handel med børn er ændret sådan, at den finder anvendelse i
situationer, hvor overdragelsen sker ”med henblik på, at andre end barnets
forældre opfostrer barnet.” Straffrihed for aftaler, der er indgået inden
graviditeten, er begrundet i, at det ikke er hensigten at kriminalisere indgåelse
af surrogataftaler.
Videre bemærkes, at EMD’s praksis - navnlig dom af 6. december 2022 i
sagen K.K. m.fl. mod Danmark - efter ministeriets opfattelse må antages at
indebære, at der ved kommercielle surrogataftaler, hvor den ene i part i det
tiltænkte forældrepar er genetisk forælder til barnet, ikke er tale om handel med
børn i relation til artikel 35 i børnekonventionen. Der henvises til beskrivelsen af
dommen i punkt 3.2.1.
3.8. Det rådgivende udvalg i Familieretshuset
LGBT+ Danmark bifalder, at der i sammensætningen af det rådgivende udvalg
i Familieretshuset i fremtiden vil blive lagt vægt på, at der i udvalget skal være
viden om LGBT+ problematikker i relation til den familieretlige lovgivning.
HOME-START har med stor tilfredshed noteret sig, at sammensætningen i
udvalget ændres sådan, at medlemmerne udpeges som repræsentanter for en
organisation. Foreningen anbefaler og forudsætter, at der tales om såvel
faglige som frivillige organisationer.
Foreningen Far hilser forslaget vedrørende udvalget velkommen i forhold til
organisatorisk repræsentation, men anbefaler at udvalg flyttes til
Socialministeriet, fordi lovgivning og ledelseskulturen i hele det familieretlige
system er en væsentlig problemstilling, som skal håndteres og ikke er blevet
det. Foreningen oplyser at være kommet med konstante advarsler og gentagne
anbefalinger i forhold til forkerte standardprocedurer, afgørelser og manglende
afgørelsesstatistik, dokumentationskrav som på ingen måde er overholdt, lange
sagsbehandlingstider og markant forskelsbehandling af
samværsforældre/fædre.
22
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet har ikke taget stilling til, hvilke organisationer der
skal kunne indstille medlemmer til udvalget. HOME-START’s anbefaling om
valg af organisationer vil indgå i overvejelserne herom.
3.9. Internationale børnebortførelser
Foreningen Far hilser det velkomment, at der på børnebortførelsesområdet
sker lovfæstelse af, at den danske centralmyndighed også behandler sager om
tilbagegives af børn, der er bortført til lande, som Danmark ikke har et
konventionssamarbejde med.


Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
da@da.dk
da.dk
Høringssvar om forslag til lov om ændring
af børneloven, adoptionsloven, forældrean-
svarsloven og forskellige andre love (Fami-
liedannelse ved surrogataftaler, medfar
som retlig forælder, forenkling af familie-
dannelse ved voksenadoption m.v.)
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har modtaget høring om udkast til for-
slag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvars-
loven, og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler,
medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksen-
adoption m.v.) Med lovforslaget sker der også ændringer i barselsloven.
Det fremgår af lovforslaget, at formålet med lovforslaget bl.a. er at intro-
ducere ret til fravær og barselsdagpenge for flere grupper, herunder til-
tænkte forældre, som får fastslået forældreskab på grundlag af en surro-
gataftale.
DA støtter behovet for at tilpasse lovgivningen til nye familiekonstellati-
oner, herunder ved surrogataftaler og medfaderskab. Lovgivning herom
bør imidlertid skabe klare og forudsigelige rammer for forældre og børn
og ikke mindst for arbejdsgivere, der skal håndtere flere grupper i forbin-
delse med forældreskab.
DA forudsætter, at lovforslaget ikke ændrer på gældende forståelse af
rammerne for varsling og afholdelse af orlov for andre grupper, end dem
der nu omfattes af barselsloven, herunder hvornår afholdelse af usam-
menhængende uger kræver aftale med arbejdsgiveren.
DA har følgende bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:
4. september 2024
SMOT
Dok ID: 427318
-- AKT 904088 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra DA ] --
Offentligt
L 65 - Bilag 1
Socialudvalget 2024-25
Side 2/3
Til § 10, nr. 1 – Fleksibel afholdelse af orloven
Følgende fremgår på s. 180: ”Forslaget betyder bl.a., at adoptanter vil få mu-
lighed for at kunne afholde alle 6 ugers fravær samtidig, således at de kan være
sammen om at passe barnet i den første periode efter modtagelsen af barnet, lige-
som adoptanter vil kunne vælge, om ugerne skal holdes i en sammenhængende
eller ikke sammenhængende periode i 10-ugers perioden efter barnets modta-
gelse.”.
Forslaget er efter DA’s opfattelse udtryk for vidtgående fleksibilitet i for-
hold til nogle allerede meget vidtgående og gunstige orlovsregler. De dan-
ske orlovsregler er allerede meget fleksible og skal også hænge sammen i
forhold til arbejdsgivers mulighed for at tilrettelægge arbejdet. Det kan
være administrativt byrdefuldt for arbejdsgiveren at håndtere fravær i en-
kelte uger, hvorfor det bør være en forudsætning, at ikke-sammenhæn-
gende fravær kræver en aftale.
Til § 10, nr. 10 – Afholdelse af orlov udover 52 uger
Følgende fremgår på s. 196: ” Forslaget betyder, at en forælder, der er solofor-
ælder, jf. § 21 c eller eneforælder, jf. § 21 b, der har forældremyndigheden alene,
og som får flerlinger, og dermed får ret til barselsdagpenge i mere end 52 uger, vil
kunne holde de overskydende uger med barselsdagpenge i en forlænget periode på
4 måneder efter børnenes første år eller modtagelse.”.
DA finder, at dette forslag i lighed med ovenstående er udtryk for vidtgå-
ende fleksibilitet i forhold til de gældende orlovsregler. Desuden kan det
være administrativt byrdefuldt for arbejdsgiveren og skabe forvirring, at
der opereres med forskellige frister for afholdelse.
Til § 10, nr. 10 – Varsling af orlov
Følgende fremgår på s. 197: ”Ugerne ud over de 52 uger vil kunne varsles til
afholdelse på et hvilket som helst tidspunkt indenfor 16 måneders perioden efter
§ 15, stk. 4.”.
DA er ikke enig i den fleksibilitet, der gives udtryk for på dette punkt i
lovbemærkningerne, og finder at det bør udgå af lovforslaget, at orloven
kan varsles til afholdelse på et hvilket som helst tidspunkt, da det giver
indtrykket af, at medarbejderen frit kan placere orloven i den udvidede
periode.
Økonomiske og administrative konsekvenser
DA hæfter sig ved, at lovforslaget konstaterer, at der ikke vil være økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget konstaterer også, at der ikke vil være administrative konse-
kvenser for erhvervslivet. Det er DA ikke enig i, da der med lovforslaget
Side 3/3
bliver givet flere fraværsrettigheder til flere typer af forældre og mere flek-
sibilitet til afholdelsen, hvorfor arbejdsgivere vil skulle administrere dette
i deres systemer. DA foreslår derfor, at det anføres, at lovforslaget vurde-
res at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet og at disse
konkretiseres.
DA bemærker desuden, at der qua de mange ændringslove til barselslo-
ven er behov for en lovbekendtgørelse for at gøre loven mere læsbar og
overskuelig.
DA har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Sara Margarite Otmishi
J.nr. 24-64049
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Ankestyrelsens svar på høring om udkast til forslag til lov om
ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og
forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler,
medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved
voksenadoption m.v.) – jeres j.nr. 2023 – 539.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved mail af 27. juni 2024 bedt
Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om udkast til forslag til lov
om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og
forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som
retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)
Registrering af forældreskab i forbindelse med surrogataftaler
Ankestyrelsen bemærker, at det kan være hensigtsmæssigt i de
administrative forskrifter at have opmærksomhed på barnets mulighed
for at søge oplysninger om sin egen identitet samt myndighedernes
sikring af alle oplysninger omkring barnet og dets genetiske ophav.
Adoption
Ankestyrelsens bemærkninger til ændring af adoptionslovens regler:
Principmeddelelse 6-21 – ”samlivskravet”
Ankestyrelsen kan oplyse, at det i forhold til beskrivelsen af gældende
ret er besluttet at ophæve principmeddelelse nr. 6-21. Ophævelsen af
principmeddelelsen er en afledt følge af den ændrede praksis i sager om
stedbarnsadoption ved kommercielle surrogataftaler, som EMD-dommen
fra december 2022 har medført (K.K. og andre mod DK).
Social-, Bolig- og
Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Den 27. august 2024
-- AKT 904088 -- BILAG 2 -- [ Ankestyrelsens svar til høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, … --
2
Barselsloven
Ankestyrelsens generelle bemærkninger til ændringer af barselsloven
Ankestyrelsen bemærker, at ændringerne af forældrebegrebet og retten
til barselsdagpenge ved brug af surrogataftaler afhænger af, at
Familieretshuset forholdsvis hurtigt kan afklare og anerkende
forældreskabet efter børnelovens bestemmelser. Barselsdagpenge til de
to retlige forældre (tidligere tiltænkte forældre) kan først udbetales, når
forældreskabet er fastslået.
Det overvejende udgangspunkt i barselslovens almindelige bestemmelser
i §§ 21 – 21 b er, at orloven fordeles ud fra oplysningerne på
fødselstidspunktet. Det betyder ved danske surrogataftaler, hvor
surrogatmor og dennes eventuelle ægtefælle i en periode står registreret
som forældre til barnet/børnene, at der teknisk set kan fordeles orlov til
dem efter barselslovens § 21, hvis de bor sammen på fødselstidspunktet
eller efter barselslovens § 21 b, hvis de ikke bor sammen på
fødselstidspunktet.
Ved udenlandske surrogataftaler kan de tiltænkte forældre, hvor
anerkendelse af forældreskabet efter børneloven trækker ud, vælge, at
den biologiske far anerkendes som far efter børnelovens almindelige
bestemmelser. Denne far kan tilkendes orlov som soloforælder efter
barselslovens § 7, stk. 1, § 7, stk. 3, § 21, stk. 1, og § 21 c, stk. 1, med
mulighed for at overdrage orlov til en social forælder efter § 23 b, jf. §
23 a. Retsstillingen i tilfælde, hvor der efterfølgende sker anerkendelse
af forældreskabet efter børnelovens kapitel 5 c, fremgår ikke af
bemærkningerne til barselslovens bestemmelser.
Til afsnit 2.2.2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser til
forlængelse af fraværsretten ved barnets hospitalsindlæggelse
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at:
”… I tilfælde, hvor barnet er indlagt i hele 10-ugers perioden efter
fødslen eller modtagelsen af barnet, og hvis faren eller medmoren ikke
genoptager arbejdet i perioden, vil retten til de to ugers fravær med
barselsdagpenge være tabt, hvilket ikke er tilfældet for morens ret til
fravær efter § 7, stk. 1, i 10 ugers perioden, som forlænges fuldt ud med
indlæggelsesperioden. Denne retstilstand harmonerer dårligt med
3
intentionen bag ændringen af barselsloven i 2022 om ligestilling af
forældrenes barselsrettigheder.
…
Det betyder imidlertid, at forælderen mister retten til op til 2 ugers
fravær med barselsdagpenge, hvis barnet er indlagt i mere end 8 uger
efter barnets fødsel, hvor farens/medmorens ret til op til 2 ugers fravær
med barselsdagpenge efter § 7, stk. 3, fortabes, da disse 2 uger skal
holdes inden for de første 10 uger.”
Ankestyrelsen forstår bemærkningerne således, at det er ønsket, at en
far også kan holde orlov efter de første 10 uger, hvis barnet er indlagt i
mere end 8 uger.
Vi henleder opmærksomheden på de tilfælde, hvor begge forældre
holder orlov efter barselslovens bestemmelser. Det følger af
barselslovens § 14, stk. 2, 2. pkt., at forældrenes ret til at få forlænget
orloven sammenlagt er 3 måneder, dvs. 13 uger. Det betyder, at
forældrenes orlov, hvis fx barnet er indlagt lige efter fødslen, alene kan
forlænges med 6½ uge for hver af forældrene.
Det ses i praksis, at forældrene er opmærksomme på dette ved barnets
indlæggelse, hvor en mor holder orlov efter § 7, stk. 1, som forlænges
med barnets indlæggelse, mens far modtager dagpenge ved pasning af
alvorligt sygt barn efter barselslovens § 26.
Som lovforslaget er formuleret, er det Ankestyrelsen opfattelse, at en
far, som benytter sig af retten til at modtage dagpenge ved pasning af
alvorligt sygt barn efter barselslovens § 26, fortsat skal holde fædreorlov
inden for de første 10 uger efter fødslen.
Økonomiske bemærkninger
Ankestyrelsen har ikke bemærkninger hertil.
Venlig hilsen
Carina Fogt-Nielsen
Dare Danmark
www.daredanmark.dk
info@daredanmark.dk / formand@daredanmark.dk
CVR: 42674295
22. august 2024
1
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att.: Lars Thøgersen
Sendt pr. mail til lth@sm.dk med kopi til jurint@sm.dk
Høringssvar vedrørende lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarslo-
ven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig foræl-
der, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.) (Social-, Bolig og Ældreministeri-
ets sagsnr. 2023 – 539)
Dare Danmark (Dare) er en familiepolitisk forening, der arbejder for ligestilling af alle familiefor-
mer herunder forskellige måder at stifte familie på.
Dare takker for høringen og bifalder, at der nu tages skridt til at sikre, at børn, der fødes på grundlag
af udenlandske og nationale surrogataftaler fra fødslen får ret til deres forældre i Danmark. Vi hæf-
ter os ved, at intentionen bag lovforslaget er, at alle danske børn skal sikres retten til deres forældre,
og at der lægges vægt på at denne registrering skal ske hurtigt. Vi er desuden yderst tilfredse med, at
medfaderskab i fremtiden forventes at blive en ny juridisk forældrekategori.
Det er Dares grundlæggende holdning, at alle børn og familier i Danmark skal have de samme ret-
tigheder, uagtet hvordan børnene er kommet til verden.
Det er Dares opfattelse, at udkastet til lovforslaget overvejende indeholder fornuftige elementer,
idet vi dog mener, at lovforslaget bør revideres på nogle punkter, så hovedformålet om at sikre bør-
nene ret til deres forældre opfyldes.
Forbud mod formidling af surrogataftaler (mellemmandsvirksomhed)
Med lovforslaget ønskes det nuværende forbud mod formidling af surrogataftaler i adoptionslovens
§ 33 med den tilhørende strafbestemmelse i § 34 videreført i børnelovens §§ 30 j og 35. Ændringen
udvider ikke det strafbare område.
-- AKT 904088 -- BILAG 3 -- [ Dares høringssvar af 22. august 2024 ] --
2
Konsekvensen af videreførelsen er, at det forbliver strafbart for tiltænkte forældre at få hjælp fra en
mellemmand (uanset om dette er en ven eller en et professionelt bureau) til at komme i kontakt med
en graviditetsvært. Dette rammer navnlig de tiltænkte forældre, som gør brug af surrogati i udlan-
det, men også nationale forløb besværliggøres unødvendigt.
Desuden gør forbuddet det umuligt for professionelle aktører at etablere sig som mellemmand og
annoncere i Danmark.
Dare og dets medlemmer mener imidlertid der er en række problemstillinger knyttet til mellem-
mandsforbuddet i børnelovens foreslåede § 30 j:
Da det i praksis er yderst vanskeligt at gennemføre en udenlandsk surrogataftale uden at overtræde
mellemmandsforbuddet, er Dare for det første bekymret for, at de tiltænkte forældre kommer til at
inkriminere sig selv blot ved at ansøge Familieretshuset om anerkendelse af forældreskabet på
baggrund af en udenlandsk surrogataftale.
Dette er uagtet, at det i bemærkningerne til børnelovens § 30 i fremgår, at en overtrædelse af mel-
lemmandsforbuddet ikke skal være til hinder for at træffe afgøre om forældreskabet (udkastets s.
130).
I praksis er det vanskeligt for de tiltænkte forældre at gøre brug af udenlandsk surrogati uden at få
hjælp fra et såkaldt surrogatiagentur. Det skyldes, at de færreste er så heldige at kende en kvinde
personligt, der tilbyder at bære graviditeten. Derfor benytter langt de fleste et professionelt surro-
gatiagentur til at finde en graviditetsvært i udlandet. Når de tiltænkte forældre modtager hjælpen i
Danmark, kan de straffes for deres handlinger.
Vi bemærker i den forbindelse, at der gælder et forbud mod selvinkriminering, hvilket følger af Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om artikel 6 i Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol.
Selvinkrimineringsprincippet indebærer en ret til ikke at meddele oplysninger, som vil kunne ud-
sætte personen for straf, ligesom det indebærer, at man ikke kan tvinges til at medvirke til at opklare
en påstået forbrydelse. De tiltænkte forældre kan føle sig forpligtede til at svare på Familieretshu-
sets spørgsmål med henblik på at få anerkendt forældreskabet, uanset at de derved meget let risike-
rer at inkriminere sig selv.
Dare skal i den forbindelse bemærke, at både Ankestyrelsen og Familieretshuset i sin nuværende
praksis har en særlig opmærksomhed på overtrædelse af mellemmandsforbuddet i adoptionslovens
§ 33, ved deres behandling af sager om stedbarnsadoption i tilfælde, hvor barnet er kommet til ver-
den på baggrund af en udenlandsk surrogataftale. I myndighedernes nuværende praksis afkræves
forældrene oplysninger om, bl.a. hvordan kontakten til graviditetsværten er opstået. Det er Dares
klare opfattelse, at dette sker med henblik på en vurdering af, om der skal indgives en
3
politianmeldelse, da disse forhold ikke er afgørende for, om stedbarnsadoptionen kan finde sted el-
ler ej, men udelukkende vedrører andre forhold.
Den nuværende praksis viser en nær tilknytning mellem afgørelser om forældreskabet og et evt.
strafansvar. Selv om Familieretshuset ikke har til opgave at vurdere, om der er begået strafbare for-
hold, er det problematisk, at strafferetten på den måde bliver indblandet i barnets mulighed for at få
anerkendt sine forældre som retlige forældre. Det bør derfor som minimum sikres, at Familieretshu-
set ikke har hjemmel til at spørge ind til eventuel kompensation til graviditetsværten, og heller ikke
hvorledes kontakten mellem graviditetsværten og de tiltænkte forældre er opstået.
De administrative myndigheders fokus på mellemmandsforbuddet er problematisk for forældrene,
som i værste fald kommer til at stå med valget om at inkriminere sig selv eller at afholde sig fra at
søge om forældreregistrering, med den følge at børnene alligevel ikke får juridisk ret til sine foræl-
dre.
Dare vurderer for det andet, at mange forældre vil være afskrækket fra at søge Familieretshuset om
anerkendelse af forældreskabet, hvis de ved indgivelse af ansøgningen risikerer at blive politian-
meldt af Familieretshuset for overtrædelse af mellemmandsforbuddet. Dare forventer, at truslen om
straf vil føre til, at nogle forældre venter med at søge om anerkendelse af forældreskabet, til det
strafbare forhold er forældet efter 2 år.
Konsekvensen heraf er, at barnet enten slet ikke får ret til de forældre, barnet anser for at være sine,
eller at anerkendelsen af forældreskabet forsinkes, indtil det strafbare forhold er forældet. Dette er
ikke i overensstemmelse med formålet om en hurtig og smidig afgørelse om forældreskab. Desuden
mener vi, at dette er direkte i strid med barnets bedste.
For det tredje mener Dare, at kriminaliseringen er stigmatiserende, unødvendig og yderst ind-
gribende for familien, og dermed især også for barnet.
Straf bruges bl.a. som middel til at vise samfundets fordømmelse af den pågældende handling. Som
en konsekvens mødes forældrene i samfundet en fordømmelse af deres familieform. Det forekom-
mer dog at være ulogisk, at familierne i fremtiden med den nye anerkendelsesordning modtager
samfundets accept, men samtidig skal fordømmes gennem en trussel om straf.
Barnet risikerer i værste fald, at dets forældre idømmes ubetinget fængselsstraf på indtil 4 måneder,
hvilket på ingen måder er i barnets tarv. Dare finder det grundlæggende problematisk, at børnenes
tilvejebringelse og forældreskabet skal indledes med et lovbrud på samvittigheden.
En idømt straf kan desuden have betydning for de tiltænkte forældres ansættelsesforhold, hvilket
også vil kunne påvirke forældrenes mulighed for at forsøge barnet. I Dare har vi konkret viden om
personer, der ikke tør ansøge om registrering af forældreskabet af frygt for at miste job eller op-
holdstilladelse, da de skal have en ren straffeattest.
4
Opmærksomheden bør også henledes på det såkaldte ultima ratio-princip, som foreskriver, at straf-
ansvar skal være det sidste middel til at regulere uønskede handling.1
Det er Dares holdning, at der
ikke foreligger tilstrækkelige beskyttelsesværdige hensyn til at pålægge strafansvar.
For det fjerde gør mellemmandsforbuddet det umuligt for professionelle aktører at etablere sig i
Danmark og yde de tiltænkte forældre vejledning og bistand igennem den komplicerede proces med
at blive forældre gennem en udenlandsk surrogataftale.
Selv om Dare erkender, at der på nuværende tidspunkt ikke er et politisk ønske om at gøre det mu-
ligt for surrogatiagenturer at etablere sig i Danmark, er det vores klare opfattelse, at danske surro-
gatiagenturer vil gøre det mere sikkert og gennemsigtigt for de tiltænkte forældre, samt for de kvin-
der, der vælger at bære en andens barn. I dag findes der ingen instanser, der kan tilgodese nogen af
parterne.
Dare mener, at det vigtigste på nuværende tidspunkt er at afkriminalisere modtagelsen af hjælp, så
hovedformålet med lovforslaget om at tage ansvar for de børn, der kommer til verden gennem sur-
rogataftaler, kan blive indfriet.
Krav om genetisk forbindelse
Det følger af udkastet til lovforslaget, at forældreskab ikke vil kunne anerkendes, hvis der ikke er en
genetisk forbindelse mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder. Dette gælder både for nationale
altruistiske surrogataftaler og udenlandske surrogataftaler.
Dare bemærker, at betingelsen om mindst én genetisk tilknytning vil være opfyldt i langt de fleste
tilfælde, men mener det er problematisk, at nogle tiltænkte forældre ikke vil kunne få fastslået for-
ældreskab, hvis der ikke er tilknytning til mindst én af forældrene.
Par der hverken har fertile æg- eller sædceller, vil dermed være afskåret fra at få anerkendt foræl-
dreskabet hvis barnet er kommet til verden på baggrund af en surrogataftale. Det samme gælder for
enlige mænd med dårlig sædkvalitet, eller enlige kvinder uden frugtbare æg, der indgår en surrogat-
aftale.
Dare har kendskab til familier, hvor ingen af forældrene har genetisk tilknytning til børnene, som er
født ved en surrogataftale. Disse børns retsstilling tages der ikke højde for, idet disse børn falder
helt uden for den nye ordning. Dette mener Dare, er uacceptabelt for disse børn.
Dare mener, at intentionen bag surrogataftalen – og ikke genetikken – bør være det afgørende for,
om barnet kan få anerkendt sine forældre retligt.
1
Trine Baumbach og Thomas Elholm (2020). Strafferettens almindelige del, Djøf Forlag, 1. udg., 1. oplag, s. 60.
5
Særligt vedrørende danske altruistiske surrogataftaler
Dare er overordnet enig i den forslåede ordning vedrørende altruistiske nationale surrogataftaler,
idet vi mener det er positivt, at det forud for graviditeten bliver muligt at få godkendt en altruistisk
surrogataftale, som efterfølgende kan danne grundlag for anerkendelse af forældreskabet.
Dare ønsker dog at henlede opmærksomheden på den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 2.
Vi bemærker, at Dare grundlæggende finder det uproblematisk at tillade, at en dansk graviditetsvært
ydes et vederlag i forbindelse med graviditeten.
Vi mener, at betingelsen i § 30 b, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. rammer børn født på baggrund af en national
surrogataftale urimelig hårdt, hvis det faktum, at barnets forældre har ydet (eller vil yde) den danske
graviditetsvært vederlag, skal føre til et afslag på anerkendelse af forældreskabet – alternativt om-
stødelse af forældreskabet, hvis det opdages senere.
Et sådant afslag på anerkendelse af forældreskabet efter børneloven vil resultere i, at den ikke-bio-
logiske forælder efterfølgende vil skulle søge om stedbarnsadoption. Henset til at lovforslaget fore-
slår en ændring af adoptionslovens § 15, hvorefter adoption uanset ydet vederlag vil kunne bevilli-
ges (idet det må formodes, at dette vil være til barnets bedste), vil resultatet blive, at den ikke-biolo-
giske forælder alligevel vil kunne blive retlig forælder gennem en stedbarnsadoption. Konsekvensen
er dog, at familien skal gennemgå en kompliceret bureaukratisk og langsommelig proces, hvilket
ikke sikrer barnets ret til sine forældre hurtigt.
Vi finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der i § 30 b, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., er indsat en formodning
for, at der er tale om betalt surrogati, hvis der ikke består en ”nær relation” mellem den fødende og
de tiltænkte forældre. Dare ønsker i den forbindelse at fremhæve, at det ikke nødvendigvis forud-
sætter en ”nær relation” til en kvinde, at hun af altruistiske årsager ønsker at hjælpe nogle, der ikke
selv kan få børn med at bære graviditeten. Hvis en person i den bredere omgangskreds ønsker at
hjælpe barnløse par med at bære graviditeten, er det ikke rimelig, at den fødendes intention mistæn-
keliggøres.
I forlængelse af dette ønsker Dare at påpege, at det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt, at der be-
står en nær relation mellem graviditetsværten og de tiltænkte forældre, f.eks. hvis en søster eller nær
veninde tilbyder at bære graviditeten. I denne situation kan kvinden føle sig emotionelt presset til at
hjælpe sin søskende eller tætte ven med graviditeten, uanset at kvinden ellers aldrig ville have over-
vejet at agere graviditetsvært. Samtidig har graviditetsværten i denne situation ingen mulighed for at
søge råd og vejledning fra en offentlig myndighed eller et surrogatiagentur, hvilket forringer hendes
muligheder for at involvere sig på et oplyst grundlag.
Dare mener derfor, at den foreslåede regel i børnelovens § 30 b, stk. 1, nr. 2, er for vidtgående og
dermed bør fjernes helt fra loven og lovforarbejderne.
6
I forlængelse af dette mener Dare, at betingelsen i den foreslåede § 30 b, stk. 1, nr. 3, om at aftalen
skal indeholde oplysninger om relationen mellem den fødende og de tiltænkte forældre er overflø-
dig. Der bør lægges vægt på den fødendes ønske om at hjælpe de tiltænkte forældre.
For så vidt angår nationale altruistiske surrogataftaler finder Dare det uhensigtsmæssigt, at der ikke
er taget højde for en overgangsordning for surrogataftaler, som er indgået før lovens ikrafttrædelse.
I bemærkningerne til § 14 (udkastets s. 203) fremgår det, at der ikke er behov for en nærmere af-
grænsning af bestemmelsernes tidsmæssige anvendelse. Det er imidlertid vores opfattelse, at en
overgangsordning for nationale altruistiske surrogataftaler er nødvendig for at sikre disse børn for at
undgå en stedbarnsadoption.
Dare henstiller til, at der tages højde for altruistiske surrogataftaler indgået i løbet af 2024 med hen-
blik på, at der bliver mulighed for at træffe afgørelse om forældreskab, selv om en forudgående af-
tale ikke har kunne godkendes af Familieretshuset, forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt.
Dare er i øvrigt ærgerlig over, at lovforslaget ikke indeholder en afskaffelse af lov om assisteret re-
produktion § 13, sådan at danske graviditetsværter får mulighed for at modtage fertilitetsbehandling
i Danmark.
Særligt vedrørende udenlandske surrogataftaler
Dare bifalder, at børn født ved udenlandske surrogataftaler i fremtiden kan få anerkendt deres foræl-
dre retligt, uanset at graviditetsværten har modtaget vederlag for at bære graviditeten, og at ordnin-
gen også kommer til at gælde for børn født før ikrafttrædelsestidspunktet.
I Dare mener vi, at betingelserne for anerkendelse på baggrund af en udenlandsk surrogataftale
overordnet er fornuftige for at sikre alle parterne (se dog om genetisk forbindelse ovenfor). Desuden
er vi enige i, at der bør være en formodning for, at det er til barnets bedste at få anerkendt de foræl-
dre, som har initieret surrogataftalen, således at dette er det altovervejende udgangspunkt.
Dare er imidlertid bekymret for, at Familieretshuset i nogle tilfælde vil afvise at anerkende foræl-
drene, f.eks. hvis man ikke længere har kontakt til graviditetsværten, og derfor ikke kan indhente en
notarerklæring el. lign., jf. børnelovens foreslåede § 30 i, stk. 1, nr. 2. Denne problemstilling bliver
særlig relevant for de børn, der allerede er født på baggrund af en udenlandsk surrogataftale, og
hvor forældrene ikke længere har kontakt til den fødende i udlandet eller i de tilfælde hvor hun
måtte være afgået ved døden.
Det foreslås, at der indføres et ekstra stk. i § 30 i, hvorefter Familieretshuset ved afgørelsen om for-
ældreskab i særlige situationer vil kunne fravige betingelserne i § 30 i, stk. 1, f.eks. hvis den nød-
vendige notarerklæring el.lign. ikke vil kunne indhentes.
7
Sagsbehandlingstid for anerkendelse af forældreskab
Det er afgørende for børnene, at de hurtigt sikres et retligt bånd til deres forældre. Med henblik på at
opfylde formålet om en ordning, der sikrer hurtig etablering af forældreskab til børnene, mener
Dare, at der med fordel kunne opstilles retningslinjer og mål for Familieretshusets sagsbehandling.
Barselsrettigheder
For Dares medlemmer er barselsrettigheder afgørende, så barnets start i livet bliver så gnidningsfri
som muligt. Dare kan derfor støtte lovforslagets indsættelse af barselsorlov til forældrene uanset om
surrogataftalen er indgået i Danmark eller udlandet.
Dare er positiv over, at der nu sker ligestilling af forældres ret til fravær fra arbejdspladsen i forbin-
delse med barnets fødsel i samme omfang som andre retlige forældre.
Det er desuden positivt, at en graviditetsvært som gennemfører en altruistisk surrogataftale i Dan-
mark i overensstemmelse med reglerne, har ret til selvstændigt fravær med barselsdagpenge i 4 uger
forud for fødslen samt 10 uger efter fødslen, hvoraf de to første uger er pligtorlov (uden at dette fra-
tager de tiltænkte forældre barsel).
Dare havde imidlertid gerne set, at tiltænkte forældre som gennemfører en udenlandsk surrogataf-
tale blev ligestillet med adoptanter, der adopterer fra udlandet, sådan at de tiltænkte forældre fik en
særskilt ret til fravær i op til 4 uger i forbindelse med fødslen i udlandet. Der henvises til den nu-
gældende barselslov § 8.
Stedbarnsadoption
Som noget særskilt åbner lovforslaget op for større fleksibilitet i stedbarnsadoptionssager. Det fore-
slås, at der kan meddeles tilladelse til stedbarnsadoption, selv om barnet, barnets forælder og sted-
forælderen/adoptanten har levet sammen i kortere tid end krævet i dag, og i de tilfælde hvor barnets
forældre ikke har boet på samme bopælsadresse.
Lovforslaget åbner desuden for stedbarnsadoption i situationer, hvor adoptanten og barnets forælder
er blevet skilt eller har ophævet samlivet efter at have opdraget barnet sammen, men hvor de ønsker
at fortsætte det fælles ansvar for barnet, idet der dog fortsat skal foretages en vurdering af barnets
bedste.
8
Den påtænkte ændring får blandt andet betydning for lesbiske par, der ikke opfylder betingelserne
for medmoderskab, f.eks. fordi barnet er kommet til på baggrund af en hjemmeinsemination2
, og
andre forældre der ikke lever op til børnelovens regler.
Dare mener, at ministeriets betragtninger om øget fleksibilitet i stedbarnsadoptionssager er positivt,
og er enig i, at forældres samlivsophævelse – efter en konkret barnets bedste vurdering – ikke skal
gøre en stedbarnsadoption umulig.
På vegne af Dare Danmark
Mikkel Langvad Raahede Mathias Bagger Jensen
Forperson Bestyrelsesmedlem
2
Vi bemærker, at L 65 Forslag til lov om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love, som skal smi-
diggøre medmoderkskabsreglerne, ifølge vores oplysninger endnu ikke er trådt i kraft.
Dato: 21. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03171
Dok. ID: 3485961
E-mail: MAPE@kl.dk
Direkte: 3370 3098
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Svar på høringsskrivelse
KL har ved mail af 27. juni 2024 modtaget høring over udkast til forslag til
lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og
forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som
retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)
med frist for eventuelle bemærkninger den 22. august 2024.
KL skal bemærke, at bestemmelserne i barselsloven giver anledning til,
at KL ofte kontaktes af kommunale arbejdsgivere, som finder det vanske-
ligt at navigere i det komplekse regelsæt. KL skal derfor opfordre til, at
Beskæftigelsesministeriet udarbejder supplerende materiale, som under-
støtter formidling af barsesloven.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser, som skal forhand-
les.
KL skal ligeledes bemærke, at det ikke har været muligt at foretage en
politisk behandling af lovforslaget indenfor høringsfristen, hvorfor hø-
ringssvaret afgives med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse.
Med venlig hilsen
-- AKT 904088 -- BILAG 4 -- [ KL svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionslo… --
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
D E T J U R I D I S K E F A K U L T E T
KAREN BLIXENS PLADS 16
KØBENHAVN S
Frank Høgholm Pedersen
Fagleder for Familie- og arveret
samt Specialiseret familieret
frankhp@jur.ku.dk
DIR 35337247
MOB 40811777
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af
børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre
love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.).
22. AUGUST 2024
Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet har den 27. juni 2024
modtaget ovennævnte udkast til lovforslag med frist for høringssvar d. 22.
august 2024.
De to nye retlige instrumenter for ophævelse og etablering af forældreskab
er både i en dansk og international sammenhæng vidtgående og bryder på
forskellig vis med eksisterende tilgange og almindelige principper. På grund
af den korte høringsperiode (hen over sommerferien) og de mange
komplekse juridiske spørgsmål – bl.a. beskyttelse af de berørte børns
menneskerettigheder, samspil til forskellige landes retspraksis for surrogati
og beskyttelse af graviditetsværters retsstilling, forældreskab ved indgivelse
af ansøgning, samt mulig reproduktion og etablering af forældreskab efter
død – er det ikke muligt at bidrage med et fyldestgørende høringssvar.
Nedenfor i afsnit 1 og 2 følger en række bemærkninger med henblik på at
bidrage til at præcisere, hvad det er for en retstilstand, som Danmark vil få,
hvis lovgiver vedtager lovforslaget som præsenteret.
Særligt vigtigt er at fremhæve, at ved en retstilstand som præsenteret i
lovudkastet, vil der fortsat i Danmark kunne være børn født via surrogati i
udlandet, for hvem dansk lovgivning ikke åbner for, at de vil kunne få
etableret et retligt forældre/barn-forhold til deres de-facto eneste forælder.
Endvidere synes retstilstanden at blive, at et barn ikke er sikret, at der for en
tiltænkt forælder faktisk bliver etableret et dansk anerkendt forældreskab til
barnet. Ud fra et børneperspektiv er en sådan retstilstand klart
utilfredsstillende, og synes heller ikke at være i overensstemmelse med de
tilkendegivede politiske intentioner bag lovudkastet.
-- AKT 904088 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar Det Juridiske Fakultet Frank Høgholm Pedersen ] --
SIDE 2 AF 5
1. Indenlandsk altruistisk surrogati
i) Forslaget synes at bygge på en forståelse af, at beskyttelseshensynene til
graviditetsværten er mindre, blot den fødende kvinde ikke modtager
økonomisk kompensation for hendes tid, gener og risiko relateret til at
gennemføre surrogatiforløbet. På baggrund af den internationale
erfaringsopbygning er der ikke belæg for en sådan forståelse. Den
væsentligste beskyttelse for graviditetsværter er ikke i relation til
modtagelse af kompensation eller ej, men hvorvidt der blandt de kvinder,
som overvejer at blive graviditetsvært, sker en professionel screening ud fra
en flerhed af kriterier og metoder.
ii) De nye regler efter lovudkastet vil gælde både, hvor den fødende kvinde i
et surrogati-arrangement er genetisk relateret til barnet (traditionel
surrogati), og hvor hun ikke er (gestationel surrogati). Internationalt er det
sjældent forekommende, at den fødende kvinde i et surrogati-arrangement er
genetisk relateret til barnet, som hun føder. Men fordi det i Danmark, også
efter det præsenterede forslag til lovændringer, ikke vil være muligt ved
surrogati, at sundhedspersoner kan bidrage med assisteret reproduktion, vil
traditionel surrogati muligvis i lidt større omfang forekomme ved
indenlandsk surrogati.
En retstilstand, hvor en kvinde kan føde et barn, som hun er genetisk
relateret til, ved at udfylde en genbekræftelseserklæring, og hvor dette kan
ske umiddelbart efter fødslen, vil miste den retlige forældrerelation til
barnet, er internationalt set vidtgående. Særligt hvis der ikke er krav om
gennemførelse af professionel screening, vil Danmark ved traditionel
surrogati placere sig på et internationalt lavt niveau af beskyttelse af den
fødende kvinde.
2. Udenlandsk surrogati
Børnene
i) Det nye retlige instrument for ophævelse og etablering af juridisk
forældreskab ved udenlandsk surrogati er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at
alle børn, der kommer til Danmark sammen med to eller én person, som
efter den udenlandske ret er barnets juridiske forældre/forælder, er sikret det
pågældende retlige forældre/barn-forhold i Danmark.
Etablering og ophævelse af forældreskab kræver efter det påtænkte nye
retlige instrument indlevering af ansøgning. Det synes at have den
betydning, at hvis de juridiske forældre ikke indleverer en ansøgning, vil
kun den efter dansk international privatret anerkendte juridiske fader være
retlige forælder. Dette skaber risiko for, at barnet kan blive fravalgt – at
forældrene i mod de oprindelige intentioner og den udenlandske ret vælger
SIDE 3 AF 5
at den anden forælder ikke skal være forælder til barnet efter dansk ret.
Særligt ved forældrenes samlivsbrud vil der være risiko for, at dette kan ske.
Efter lovforslaget videreføres formidlingsforbuddet, altså det forhold at de
danske initierende forældre vil være i konflikt med formidlingsforbuddet,
hvis de har fået hjælp til at blive matched med en graviditetsvært. En
overtrædelse forældes efter 2 år. Det er derfor muligt, at nogle forældre via
surrogati af den grund vil afvente udløbet af forældelsesfristen. Fordi
etablering af forældreskab efter det nye retlige instrument beror på
ansøgning, kan straffebestemmelsen således komme til at modvirke ønsket
om, at der af hensyn til barnet hurtigt etableres et retligt forældre/barn-
forhold til barnets anden forælder.
I øvrigt fremgår det ikke af det fremlagte udkast til lovforslag, hvorvidt der
vil blive en tidsfrist i forhold til tidspunktet for barnets fødsel, inden for
hvilket en ansøgning skal være indleveret. Da forældreskabet efter det nye
retlige instrument vil blive etableret med virkning fra fødselstidspunktet
med deraf følgende mulige komplikationer for andre retsspørgsmål, er
spørgsmålet om en tidsfrist af særlig betydning.
Den udenlandske graviditetsværts forhold og relationen til hende kan også
føre til, at det nye retlige instrument ikke kan anvendes. Efter lovforslaget
forudsætter en positiv afgørelse efter det nye retlige instrument, at den
fødende kvinde efter barnets fødsel har bekræftet, at hun ønsker at
overdrage forældreskabet. De udenlandske graviditetsværter vil normalt
efter deres egne jurisdiktioner ikke have mulighed for at blive juridisk
forælder til et barn, de føder. Fra udlandet er der eksempel på, at
graviditetsværten ikke ønsker at være forældre til barnet, men alligevel ikke
vil underskrive bekræftelse herom. Nægtelsen af at underskrive bekræftelse
kan skyldes frustration eller ønske om at genforhandle andre forhold end
spørgsmålet om det juridiske forældreskab. Afhængig af de processuelle
forhold i de enkelte jurisdiktioner, herunder hvorvidt der eksisterer andre
dokumenter fra efter fødslen, der kan fungere som bekræftelse, er der risiko
for, at nægtelse eller blot manglende udfyldelse af notarerklæring kan føre
til, at det nye retlige instrument ikke kan benyttes.
Med den retstilstand, som lovforslaget lægger op til, vil børn født via
surrogati, som ikke har nogen far men én eller to kvinder som forældre,
være særlige sårbare, pga. manglende alternative muligheder for dem for
etablering af et dansk anerkendt forældreskab.
Beskyttelsen af den udenlandske graviditetsværts retsstilling
ii) Opretholdelsen af de gældende regler i sammenhæng med det nye retlige
instrument vil på flere punkter negativt påvirke den udenlandske
graviditetsværts retsstilling.
SIDE 4 AF 5
Efter lovforslaget vil retstilstanden være, at den udenlandske graviditetsvært
fortsat efter dansk ret vil blive anset som retlige moder til barnet, også
selvom hun efter sin egen jurisdiktion ikke er moder til barnet. Der er et
såkaldt haltende retsforhold. Hvis de danske forælder ansøger efter det nye
retlige instrument, og en ansøgning imødekommes, vil det haltende
retsforhold blive ophævet. Den udenlandske graviditetsvært har efter dansk
ret ikke selv retsevne til kunne få det haltende retsforhold bragt til ophør,
eller indflydelse på, hvornår det måtte ske. Skulle en ansøgning ikke blive
indgivet, eller først år senere, er en usikkerhed, som den udenlandske
graviditetsvært må leve med.
Spørgsmålet om ophævelse af den udenlandske graviditetsværts
forældreskab har andre vinkler, hvor en dansk afgørelse herom, faktisk kan
svække den udenlandske graviditetsværts retsstilling. Som lovforslaget er
præsenteret synes det at blive muligt efter det nye retlige instrument, at der
kan træffes en dansk afgørelse om ophævelse og etablering af forældreskab
også, hvor den udenlandske graviditetsvært er retlige moder efter sin egen
jurisdiktion. En dansk afgørelse vil i den situation skabe et haltende
retsforhold, hvor graviditetsværten efter dansk ret ikke er retlige moder til
barnet, men hvor hun efter egen jurisdiktion er retlige moder. Situationen vil
være meget sjældent forekommende, men synes at kunne ske, fordi en
udfyldt notarerklæring ikke har betydning i graviditetsværtens egen
jurisdiktion, men vil blive lagt til grund i forhold til en dansk afgørelse.
Af større praktisk betydning er, om en dansk afgørelse efter det nye retlige
instrument kan træffes før en afgørelse fra graviditetsværtens egen
jurisdiktion om, at hun ikke er retlige moder, er blevet endelig. Endvidere,
hvis en jurisdiktion har en tidsfrist inden for hvilken graviditetsværten kan
anlægge sag om etablering af et retligt forældre/barn forhold mellem hende
og barnet, hvorvidt en dansk afgørelse så må afvente udløbet af tidsfristen.
Hvis dansk ret vil tillade, at der ikke afventes, vil der være tale om en
svækkelse af den udenlandske graviditetsværts retsstilling. På den anden
side vil en afventning reducere den forbedring af retsstillingen, der er ønsket
med det nye retsinstrument, for de rigtige mange børn, hvor disse forhold
aldrig vil blive aktuelle.
3. Perspektivering
Nogle af ovennævnte problemstillinger vil kunne afklares i en videre
lovforberede proces. Andre af problemerne, i forhold til børn født i udlandet
via surrogati, er grundlæggende svagheder forbundet med en
ansøgningsmodel: en model, som bygger på, at de danske forældre skal
indlevere en ansøgning, og at en dansk myndighed efterfølgende skal træffe
afgørelse. En model, som også har klare negative ligestillingsmæssige
SIDE 5 AF 5
konsekvenser. Retsstillingen for børnene, de udenlandske graviditetsværter
og de danske forældre kunne ved valg af en anden model forbedres uden at
de anførte problemer ville opstå. En model, der bygger på anerkendelse af
de udenlandske etablerede forældreskaber indebærer ikke de beskrevne
svækkelser af graviditetsværternes retsstilling, og rummer ikke de negative
ligestillingsmæssige konsekvenser over for de kvindelige forældre, som det
præsenterede lovforslag. I sammenhæng med en ordning for de ganske få
børn, som ikke via anerkendelse vil få etableret det retlige forældre/barn
forhold, kunne en ny lovgivning faktisk indfri det politiske ønske om, at alle
børnene, der fødes i udlandet på grundlag af surrogati, i Danmark får ret til
deres forældre.
Med venlig hilsen
Frank Høgholm Pedersen
Lektor, cand. jur., ph.d.
STRENGTHENING CHILD RIGHTS PROTECTIONS IN PROPOSED LEGISLATION
RELATING TO SURROGACY AND ADOPTION IN DENMARK
Legal Memorandum1
INTRODUCTION
This memorandum proposes changes to the draft legislation on surrogacy, which itself is a
response to the K.K. and others v. Denmark2 decision from the European Court of Human Rights
(ECtHR). The published Agreement between the government and various political parties
regarding the draft legislation, asserts that the proposed law will improve the legal position of
children born from foreign surrogacies.3 This memorandum follows up advice provided by Child
Identity Protection’s (CHIP) President Maud de Boer-Buquicchio (former UN Special Rapporteur
on Sale and Sexual Exploitation) to the Danish Committee on Surrogacy in May 2023.4
This memorandum builds on a short analysis of the legal flaws of the K.K. and others decision
provided by CHIP. We regret that this 4-3 judgment was not appealed to the Grand Chamber,
who might have issued a different decision in alignment with overarching international
standards.5
Nonetheless, we herein propose ways for Denmark, in its new legislation, to balance treaty and
human rights obligations to the UN Convention on the Rights of the Child (UNCRC), the Optional
Protocol on Sale and Sexual Exploitation (OPSC), and the 1993 Hague Intercountry Adoption
Convention, with the various decisions of the ECtHR on Article 8 of the European Convention
on Human Rights, including the K.K. and others decision. These human rights obligations have
1
This memorandum was prepared by David Smolin with assistance by Mia Dambach and Katarina Trimmings: <https://www.child-identity.org/who-
we-are/>. It should be noted that this memorandum relies on an automated translation of the draft Danish laws which likely has imperfections;
however, the concepts and intent of the draft legislation are clear, both from its language and from the related materials that have been released.
2
K.K. and Others v. Denmark, no. 25212/21, 06 December 2022.
3
Agreement BetweentheGovernment and Socialist People’s Party, Liberal Alliance, theDanishDemocrats,the Conservative People’s Party, Radical
Left and the Alternatives on Children’s Right to Their Parents in Surrogacy Agreements, 05 February 2024 [hereinafter ‘Agreement Between the
Government and Parties’].
4
See Child Identity Protection, ‘Maud de Boer-Buquicchio, CHIP president, invited to speak to Committee on Surrogacy’, 23 May 2023,
<https://www.child-identity.org/maud-de-boer-buquicchio-chip-president-invited-to-speak-to-committee-on-surrogacy/>.
5
The text of the Legal Memorandum is available at: Child Identity Protection, ‘Children’s Rights in Surrogacy’, 29 April 2023, <https://www.child-
identity.org/childrens-rights-in-surrogacy/>.
-- AKT 904088 -- BILAG 6 -- [ Submission for Danish Law Reform Commission - Child Identity Protection ] --
been clarified by various recommendations by the UN CRC Committee,6 the UN Special
Rapporteur on the sale and sexual exploitation,7 the Verona Principles8 and UNICEF/CHIP.9
EQUALITY CONCERNS
We recognize the expressed concerns that surrogate-born children be treated equally with other
children, and that the rights of the child be protected, including the rights of children to private
life under the ECHR as outlined by the ECtHR decisions.
At the same time, the protection of some rights should not be accomplished at the expense of
others. In that regard, we are concerned that the draft legislation, while having some useful
provisions as noted below, would actually undermine the rights of the child to identity, to a best
interests of the child determination, and to the right not to be sold or trafficked, in violation of
Denmark’s international human rights obligations under the UNCRC and the OPSC.
The expressed concern with temporary legal uncertainty in the status of the child in relationship
to a genetically unrelated intended parent, described as a legal vacuum or legal void,10 is given
disproportionate attention. After all, typically the child is being raised by both intended parents
in a household and is far too young to comprehend their formal legal status. Such a nebulous
harm certainly does not justify sacrificing the child’s rights to identity, right to a best interests
of the child determination, and right not to be sold. The loss of these rights indeed constitutes
a much more unequal treatment of the surrogate-born child, as compared to other Danish
children, than these temporary uncertainties which are common in many legal contexts, such
as children living with a parent and a step-parent or children living with extended families such
as grandparents. Thus, we view the proposed law, contrary to its intention, as making
significantly worse the legal and child rights situation of children born through surrogacy in
foreign jurisdictions, and brought to Denmark. The proposed changes below are intended to
alleviate the legal harms to children that arise from the draft legislation.
6
See e.g., U.N. Committee on the Rights of the Child, ‘Concluding Observations on the Report Submitted by India Under Article 12, Paragraph 1, of
the Optional Protocol to the Convention on the Rights of the Child on the Sale of Children, Child Prostitution and Child Pornography’, U.N. Doc.
CRC/C/OPSC/IND/CO/1 (June 13, 2004); U.N. Committee on the Rights of the Child, ‘Concluding Observations on the Second Periodic Report of
the United States of America Submitted Under Article 12 of the Optional Protocol to the Convention on the Rights of the Child on the Sale of
Children, Child Prostitution, and Child Pornography’, U.N. Doc. CRC/C/OPSC/USA/Co/2 (July 2, 2013); U.N. Committee on the Rights of the Child,
‘Concluding Observations on the Combined 5th and 6th Periodic Reports of Georgia’, U.N. Doc. CRC/C/GEO/CO/5-6 (June 25, 2004); U.N.
Committee on the Rights of the Child, ‘Concluding Observations on the Report Submitted by the Russian Federation Under Article 12 (1) of the
Optional Protocol to the Convention on the Rights of the Child on the Sale of Children, Child Prostitution and Child Pornography’, U.N.Doc.
CRC/C/OPSC/RUS/CO/1 (July 3, 2018); U.N. Committee on the Rights of the Child,‘Concluding Observations on the Combined 3rd and 4th Reports
Submitted by the United States of America Under Article 12 (1) of the Optional Protocol to the Convention on the Rights of the Child on the Sale of
Children, Child Prostitution and Child Pornography’, U.N.Doc. CRC/C/OPSC/USA/CO/3-4 (July 12, 2017); and U.N. Committee on the Rights of the
Child, ‘Concluding Observations on the Report Submitted by India Under Article 12, Paragraph 1, of the Optional Protocol to the Convention on the
Rights of the Child on the Sale of Children, Child Prostitution and Child Pornography’, U.N.Doc. CRC/C/OPSC/IND/CO/1 (July 7, 2014).
7
Special Rapporteur on the Sale and Sexual Exploitation of Children, ‘Thematic Report A/HRC/37/60, 15 January 2018’, presented at the 37th
session of the Human Rights Council [hereinafter ‘2018 SR Report’], <https://www.ohchr.org/en/documents/thematic-reports/ahrc3760-report-
special-rapporteur-sale-and-sexual-exploitation-children>.
8
International Social Service, ‘Principles for the Protection of the Rights of the Child Born Through Surrogacy’, February 2021,
<https://bettercarenetwork.org/sites/default/files/2021-03/VeronaPrinciples_25February2021.pdf>.
9
Child Identity Protection and UNICEF, ‘Key Considerations: Children’s Rights & Surrogacy, Briefing Note’, February 2022,
<https://www.unicef.org/media/115331/file>.
10
Agreement Between the Government and Parties (supra note 3).
PATERNITY AND MATERNITY MAY BE AWARDED TO INTENDED PARENTS WITHOUT
LEGITIMIZING, ENFORCING, OR RELYING ON FOREIGN COMMERCIAL AGREEMENTS WHICH
ARE IN SUBSTANCE CONTRARY TO DANISH LAW AND PUBLIC POLICY
We do not believe that the pathway of legitimizing foreign commercial surrogacies in violation
of Danish domestic law is appropriate or necessary, even in view of the decisions of the ECtHR.
The ECtHR decisions do not require Denmark to recognize or enforce foreign surrogacy
agreements, nor foreign judgments or orders based on such agreements. Denmark has some
flexibility under the ECtHR decisions as to how, under Danish law, the right to private life of the
child is protected.
The draft law should thus not refer to the Danish courts as entering parentage orders based on
or in accordance with foreign surrogacy agreements. Foreign surrogacy agreements commonly
arise in jurisdictions where children lack the benefit of any best interests of the child
determination at any stage, lack significant protections of the right to identity, and are
commercial contractual surrogacies which commodify children and surrogate mothers.11 It
would be contrary to both international human rights and Danish public policy to directly
enforce such agreements. Rather, Danish courts should determine parentage according to
genetic relationship, the relationship between a genetic intended parent and unrelated intended
parent, the living situation of the child, the post-birth and post-payment wishes of the surrogate
mother, and all factors relevant to the best interests of the child.
THE PROPOSED LAWS WOULD BE IN EFFECT PRIOR TO THE CREATION OF NEW SURROGACY
ARRANGEMENTS, AND THUS MAY PROTECT THE RIGHTS OF THE CHILD THROUGH
REQUIRING INTENDED PARENTS TO PROTECT SUCH RIGHTS (A PRIORI APPROACH)
Furthermore, Danish legislation governing future surrogacy agreements should not regard
foreign surrogacy arrangements as a fait accompli over which Danish law has no control. While
Denmark cannot change the laws of foreign commercial surrogacy hubs, Denmark can
incentivize actions by Danish intended parents that protect the rights of the child. In that way,
Denmark may ameliorate the harms to children of foreign commercial surrogacy laws, by
requiring Danish intended parents to fill some of the legal gaps in such foreign laws. Hence, the
proposed changes below would require the intended parents from Denmark to use their
privilege and power as the paying customers in commercial surrogacy arrangements, to in
specific ways protect the rights of the children intended to be born from these arrangements.
This is not too much to ask of Danish citizens, who after all are not permitted within Denmark
to enter into commercial surrogacies at all. Indeed, the Agreement between the government
and the various political parties itself asserts that the intended parents have a responsibility to
ensure proper conditions as to the surrogacy agreements.12
11
See SR 2018 Report (supra note 7); David M. Smolin & Maud de Boer-Buquicchio, ‘Surrogacy, Intermediaries and the Sale of Children’, in K
Trimmings, S Shakargy & C Achmad (eds.) Research Handbook on Surrogacy and the Law (Edward Elgar Publishing, 2024), p. 54; and California
Family Code, §§ 7960-62.
12
Agreement Between the Government and Parties (supra note 3), p. 1.
PROPOSED CHANGES TO DRAFT PROVISIONS IN CHAPTER 5c, ON PARENTAGE IN FOREIGH
SURROGACY AGREEMENTS
30i: COMMENT: The current draft legislation refers to the Danish Family Court as deciding on
parentage “on the basis of a foreign surrogacy agreement” under certain circumstances. This
creates the erroneous impression that Danish Family Courts should enforce foreign
commercial surrogacy agreements, which would be completely contrary to both Danish law and
the rights of the child under the UNCRC and OPSC. Enforcing the provisions of such commercial
surrogacy agreements would subject children born through foreign surrogacies to an extreme
inequality by removing from this class of Danish surrogate-born children many of the
protections of Danish law enjoyed by other children, including the right to identity, best interests
of the child determinations on the occasions of a transfer of parentage, and the right not to be
sold or commodified as an object of contract law.
Proposed Language for Section 30i
“Foreign surrogacy agreements, as well as foreign judicial or administrative judgements or
decrees or orders based on such, shall not be recognized or enforced in Danish courts.
Nonetheless Danish intended parents may apply to Danish Courts for recognition of maternity,
paternity, co-maternity or co-paternity where they are the intended parents of children born from
foreign surrogacy agreements. In making such determinations, the Danish Family Court shall
consider the following:
(1) Documentation that there is a genetic connection between the child and at least one
intended parent [same as current text]
(2) Notary declaration issued in the child’s country of birth, whereby the surrogate mother, after
the child’s birth, and after receiving any and all remuneration and expenses due under the
surrogacy arrangement, has confirmed that she wishes to transfer parentage and the child to
the intended parent couple or the intended single parent. The declaration should accurately
indicate that the surrogate mother’s wish to transfer parentage is free of any coercion and is
not made merely in fulfilment of contractual obligations, but rather represents the present free
will wishes of the surrogate mother.
(3) Documentation pertaining to the identity of the child, including whether or not the surrogacy
arrangement includes gamete donation, if so the identity of such donors, and the identity of the
surrogate mother. Such information shall be preserved for the surrogate born child.
Paragraph 2: The Family Court should make an assessment of the child’s best interests in the
form of a best interests determination, requiring submission of relevant information about the
intended parents, such as disclosure of any criminal convictions and offenses against children.
The Family Court’s decision must be guided by the best interests of the child rather than the
wishes of adults. Due to the genetic connection between at least one intended parent and the
child, the relationship between the intended parent(s), and the current living situation of the
child, the Family Court may apply a rebuttable presumption in favor of the intended parent(s).”
Chapter 5 d, Prohibition against mediation of surrogacy agreements
Comment: This is a helpful section. The following should be added to the existing text:
Proposed addition to Chapter 5 d:
“The intended parent(s) should submit to the Family Court either:
a. a declaration that there was no mediation of the surrogacy agreement, and that they located
and created a connection with the surrogate mother without the benefit of an agency or
intermediary, and an explanation of how the surrogate mother and intended parents met; or
b. a declaration identifying with contact information all mediators involved, describing their
roles and amounts paid to them, and submitting any agreements made with mediators,
intermediaries, or agencies.”
OTHER PROPOSED CHANGES
SECTION 31 ON AGREEMENTS TO TRANSFER A CHILD
COMMENT:
Section 31 invalidates an agreement requiring that a woman who gives birth, must transfer the
child after birth. This existing provision of Danish law thus enforces the OPSC by prohibiting
contracts for the transfer of a child. The proposed legislation would create an exception based
on the new provisions for foreign commercial surrogacies, under which agreements that a
woman who gives birth, must transfer the child after birth, would be valid in foreign commercial
surrogacies. This proposed provision thus would validate contracts for the transfer of children,
which is precisely what the OPSC prohibits.
The existing invalidation of agreements for transfer of a child should NOT be subject to an
exception. If properly drafted, as proposed herein, the new provisions for determining paternity
and maternity in foreign surrogacies do not involve in any way enforcement of the foreign
surrogacy agreement. To the contrary, the ultimate judgment is based on a determination by
the Family Court in Denmark of multiple factors, including genetic relationship of at least one
intended parent, the relationship of the intended parents, and overall a best interests of the child
determination. The Family Court should not and cannot be asked to make such determinations
as an enforcement of the contract, as that would, in the context of commercial surrogacy,
constitute a violation of the child’s right not to be sold (as the contract for transfer of the child
would be based on payment, constituting a direct violation of the OPSC). In addition,
enforcement of the contract would be contrary to the best interests of the child, for enforcing a
contract in principle is incompatible with a court making a proper best interests of the child
determination.
Proposing such an exception illustrates the profound inequality to which this class of surrogate-
born children would be subjected, for every other child in Denmark is protected against being
made the objects of contracts in this fashion. Why should a class of surrogate-born children
suffer such inequality and loss of rights?
Denmark can sufficiently comply with the ECtHR, at least to the degree such can be done
without violating its other human rights treaty obligations, without validating contracts for the
transfer of a child.
SECTION 15 OF THE ADOPTION CODE FORBIDDING PAYMENTS FOR CONSENT
COMMENT: Section 15 of the Adoption Code prohibits payments for consent to adoption, and
does not permit adoptions under such circumstances to be legally recognized, which is in line
with international conventions, in particular the OPSC, the UNCRC, and the 1993 Hague
Adoption Convention.
The draft legislation proposes to amend Section 15 of the Adoption Code, creating an exception
when the adoption can be assumed to be best for the child, an apparent reference to the
concept (addressed above) that best interests of the child is presumed for foreign surrogacies.
This section should NOT be amended, and the prohibition of such adoptions should remain
without the proposed exception.
It would still be improper, despite the K.K. and others decision, to complete an adoption for
which remuneration was paid for consent. Such would constitute a violation of Denmark’s
obligations under Arts. 21 & 35 of the UNCRC, Arts. 1, 2(a), & 3(1)(a)(ii) of the OPSC, and Art.
4(c)(4) of the 1993 Hague Adoption Convention. In combination, these provisions make clear
that consents to adoption may NOT be obtained by “payment or compensation of any kind,” as
a rule obligatory for all forms of adoption, whether domestic or international, and whether or
not denominated as Hague Adoptions. Significant efforts by the international community
including the Danish Central Adoption Authority have been moving towards preventing illicit
practices in adoptions,13 including the Working Group on this topic, which has produced
factsheets adopted at the last Special Commission in 2022.14
The 2023 factsheet number 1 on Abduction, Sale of, and Traffic in Children has its first
recommendation addressing States so that they:
Establish and properly implement a comprehensive legal framework that prohibits,
prevents, addresses and prosecutes the abduction, sale of, and traffic in children for the
purpose of intercountry adoption and illegal adoptions.15
It would also be a grave injustice to any class of children to assume that being sold is in the
child’s best interests, and such an assumption would be completely contrary to the concept of
best interests of the child under the UNCRC.
Proposing such an exception illustrates the profound inequality to which this class of surrogate-
born children would be subjected, for every other child in Denmark is protected against being
13
Hague Conference on Private International Law, ‘Intercountry Adoption: Working Groups’,
<https://www.hcch.net/en/instruments/conventions/publications1/?dtid=62&cid=69>.
14
Hague Conference on Private International Law, ‘Intercountry Adoption: Special Commission Meetings – Special
Commission of July 2022’, <https://www.hcch.net/en/publications-and-studies/details4/?pid=6668&dtid=57>.
15
Hague Conference on Private International Law,‘Toolkit for Preventing and Addressing Illicit Practices in Intercountry
Adoption’, <Toolkit for Preventing and Addressing Illicit Practices in Intercountry Adoption (hcch.net)>.
sold for adoption. Why should a class of surrogate-born children suffer such inequality and loss
of rights?
Further, there are other ways for the Danish Family Court to determine paternity and maternity
in favor of intended parents, without completing an adoption where consent was induced by
payment. Indeed, the proposed legislation, if subject to the appropriate changes as indicated
herein, would do so, without a need to use the Danish adoption system.
Høringssvar fra Børns Vilkår om udkast til forslag til Lov om ændring af
børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige
andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig
forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)
Børns Vilkår finder det positivt, at det med lovforslaget bliver muligt at
fastlægge forældreskabet for børn født ved altruistiske surrogataftaler i
Danmark allerede fra fødslen, således, at der ikke skal gennemføres en
stedbarnsadoption af barnet.
Der er endvidere positivt, at tiltænkte retlige forældre ved surrogataftaler
med lovforslaget sikres en selvstændig ret til fravær og barselsdagpenge.
Det er derudover også positivt, at der med lovforslaget kommer et forbud
mod handel med børn med henblik på opfostring, således at dansk ret
bringes i overensstemmelse med artikel 35 i FN’s børnekonvention om
forebyggelse af salg eller handel med børn.
Særligt om forældreskab ved kommercielle surrogataftaler i udlandet
Med lovforslaget vil Familieretshuset hurtigt kunne træffe en dansk
afgørelse om forældreskab med virkning fra fødslen i forbindelse med, at
barnet ankommer til Danmark på grundlag af en udenlandsk surrogataftale,
så den tid med usikkerhed, som familierne i dag oplever ved
stedbarnsadoption, bliver fjernet.
Det er positivt både for de tiltænkte forældre og barnet.
Børns Vilkår er imidlertid bekymret for, at den valgte model ikke i
tilstrækkelig grad sikrer barnets bedste.
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby
Danmark
M +45 3555 5559
bv@bornsvilkar.dk
www.bornsvilkar.dk
22. august 2024
Side 1
-- AKT 904088 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar fra Børns Vilkår om udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, ad… --
Side 2 af 3
Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559
Som medlem af Ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab ved
kommercielle surrogataftaler tilsluttede Børns Vilkårs sig alene
arbejdsgruppens forslag til den såkaldte ”godkendelsesmodel”, hvor der
enten skal foreligge en konkret aftalegodkendelse eller generel
landegodkendelse som grundlag for anerkendelse af forældreskab fastlagt
i fastlagt i udlandet (model 3).
Med lovforslaget lægges der imidlertid op til at vælge den såkaldte
”børnelovsmodel”, hvorefter etablering af retligt bånd træffes ved
afgørelse om forældreskab i Danmark uden, at der stilles nærmere krav til
udformningen af surrogataftalen.
Der bør stilles krav til graviditetsdonorens interesser
Med lovforslaget stilles der således ikke krav til udformningen af
surrogataftalen, hvilket vil betyde, at der ikke kan stilles krav om
graviditetsdonorens autonomi, sundhed og sikkerhed i forbindelse med
graviditeten og fødslen eller adgang til sundhedshjælp, støttende samtaler
og rådgivning.
I Børns Vilkår mener vi, at der er helt afgørende, at børn og unge, der
kommer til verden ved kommercielt surrogasi i udlandet, kan have vished
for, at graviditetsdonoren (den fødende) ikke har været under tvang, haft
rimelige sociale og økonomiske forhold samt har haft adgang til
sundhedshjælp og rådgivning under graviditeten og ved fødslen.
Med henblik på at sikre barnets bedste er det således efter Børns Vilkårs
opfattelse helt afgørende, at der i lovforslaget stilles nærmere krav til,
hvordan surrogataftalen skal udformes, herunder krav til graviditetsmoren
autonomi, sundhed og sikkerhed i forbindelse med graviditeten og fødslen
samt hendes adgang til sundhedshjælp, støttende samtaler og rådgivning.
Det forhold, at der ikke stilles krav til surrogataftalen, vil desuden kunne
medføre en øget risiko for etablering og understøttelse af et marked for
kommercielle surrogataftaler i udlandet samt en øget risiko for udnyttelse
Side 3 af 3
Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559
af udsatte kvinder og krænkelse af deres grundlæggende
menneskerettigheder.
For en nærmere gennemgang af relevante krav til surrogataftale, der er
egnet til at varetage de involveredes interesser, henvises til Rapport fra
ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle
surrogataftaler afsnit 6.5.1.
Det bør sikres, at krav til graviditetsdonorens interesser overholdes
Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget, at ”Da surrogataftalen vil være
indgået og surrogatforløbet foregået i udlandet, vil det ikke fra dansk side
være muligt effektivt at opstille krav til en udenlandsk surrogataftale eller
til varetagelsen af et surrogatforløb i udlandet. Det skyldes, at danske
myndigheder på grund af manglende kompetence i udlandet ikke vil have
mulighed for at påse overholdelse af eventuelle krav.”
Dette vil imidlertid efter Børns Vilkår kunne imødegås ved, at der alene
godkendes surrogataftaler fra lande/delstater, som ud fra en vurdering af
den gældende regulering i landet/delstaten lever op til de krav og
kompetencer for overholdelse, der skal varetage alle de involveredes
interesser, herunder graviditetsdonorens, i forbindelse med graviditet og
fødsel.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl, direktør
Børnerådet · 3378 3300 · brd@brd.dk · www.børnerådet.dk 1
Social-, Bolig og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
22.08.2024
J.nr. 3.6.17/amc
Børn skal beskyttes mod kommercielle surrogataftaler, der ikke
overholder børns rettigheder
Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,
forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig
forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)
Børnerådet kommenterer udelukkende på ændringerne, der vedrører familiedannelse ved
surrogataftaler.
Børnerådet mener, at lovforslaget ikke beskytter tilstrækkeligt mod handel med børn eller mod
udnyttelse af kvinder, fordi der ikke indføres tilstrækkelig kontrol med de udenlandske surrogataftaler.
Lovforslaget burde indeholde flere forebyggende tiltag mod handel med børn.
Det er vigtigt at huske, at beskyttelsen af barnet er toleddet og både indeholder beskyttelse i form af
anerkendelse af forældreskab, når barnet kommer til Danmark, men også at barnet beskyttes mod at
blive handlet eller få krænket sine rettigheder på andre måder i forbindelse med surrogataftalen.
Lovforslaget forholder sig ikke til flere af de indlysende risici, der er for barnet, surrogatmoderen og de
tiltænkte forældre. Det er dybt bekymrende, for anerkendelse af barnets ret til forældre ved ankomst til
Danmark må ikke ske på bekostning af barnets ret til beskyttelse mod at blive handlet eller kvindens ret
til at blive beskyttet mod udnyttelse.
De nordiske lande, Etisk Råd og Børnerådet er imod anerkendelse af udenlandske kommercielle
surrogataftaler. Det havde vi ønsket, at lovgiver havde haft for øje, når lovgivningen skulle udmøntes. Når
aftalerne indgås i udlandet med mellemmænd, som driver virksomhed ved at etablere disse aftaler, er
der risiko for, at mellemmanden fokuserer på at tjene flest mulige penge uden hensyn til barnet,
surrogatmoderen eller de tiltænkte forældre. Der er dermed risiko for handel med børn. Danmark har
forpligtet sig på at bekæmpe handel med børn jf. Børnekonventionens artikel 35. Men i forslaget lægges
der op til, at de eneste krav for at anerkende forældreskabet er, at der fremvises 1) dokumentation for en
genetisk relation mellem barnet og mindst én tiltænkt forælder, 2) en notarerklæring eller lignende fra
barnets fødeland om, at surrogatmoderen efter fødslen bekræfter, at hun ønsker at overdrage
forældreskabet, 3) en surrogataftale som er indgået inden graviditetens etablering og 4) en fødselsattest
eller lignende for barnet (lovforslagets § 1, nr. 10 (børnelovens §§ 30 h og 30 i)). Disse krav modsvarer
ikke behovene for beskyttelse af barnet og surrogatmoderen.
Danmark kan forebygge handel ved at indføre krav til samt kontrol og godkendelse af aftalens indhold, så
aftalen overholder de rettigheder. Særligt de, som har krav på særlig beskyttelse som særligt sårbare,
nemlig barnet og kvinden, der bærer barnet (surrogatmoderen).
-- AKT 904088 -- BILAG 8 -- [ #77 SBÆM Anerkendelse af forældreskab ifm surrogataftaler indgået i udlandet amc 2… --
Børnerådet · 3378 3300 · brd@brd.dk · www.børnerådet.dk 2
Børnerådet anerkender og forstår ønsket om at blive forælder og mener, at det at blive forælder
skal kunne ske på en måde, hvor barnets rettigheder og surrogatmoderens rettigheder vurderes
overholdt af en dansk instans på et grundlag, der overholder danske standarder.
Der er ingen tvivl om, at vi skal sikre den retlige tilknytning for de børn, som er blevet til ved
kommercielle surrogataftaler i udlandet, når de er kommet til Danmark. Det ville kunne lade sig gøre med
en ændring og smidiggørelse af adoptionsloven, ikke ved i realiteten at anerkende udenlandske
kommercielle surrogataftaler, når vi samtidig ikke anerkender kommercielle surrogataftaler indgået i
Danmark. At Danmark anerkender udenlandske surrogataftaler er både inkonsistent og risikabelt, fordi
reguleringen og kontrollen af aftalerne i andre lande er utilstrækkelig.
Børnerådet havde hellere set, at der blev indført en kontrolmulighed, hvad angår aftalernes indhold, ikke
kun at der skal foreligge en aftale. For det sikrer hverken barnet eller surrogatmoderen tilstrækkeligt.
Vi er bekymrede for, om vi om 15-20 år vil se scenarier, som lige nu opleves på adoptionsområdet. At vi til
den tid ser børn og myndigheder blive opmærksomme på skruppelløse mellemmænd, som har talt
usandt og snydt surrogatmødre og tiltænkte forældre, både økonomisk og ophavsmæssigt med store
konsekvenser for børnene. Ved at Danmark åbner op for næsten betingelsesløs godkendelse af
kommercielle surrogataftaler, er denne risiko i høj grad til stede.
For uddybende begrundelse henviser vi til ekspertgruppens rapport1
, hvor flertallet inkl. Børnerådet var
imod den model, som er gengivet i lovforslaget (model 2, også kaldet børnelovsmodellen). I stedet
anbefalede vi sammen med flere aktører model 3, som ville forebygge handel mod børn ved hjælp af
objektive krav og en national kontrolinstans og dermed beskytte alle involverede parter i videst muligt
omfang.
Med venlig hilsen
Bente Boserup Maja Olesen
Forperson Sekretariatschef
1
https://www.sm.dk/Media/638295140254347580/Rapport_ekspertgruppe_kommercielle_surrogataftaler_tilg%C3
%A6ngeliggjort.pdf
Barsel.dk
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf.: 70 10 16 11
www.virk.dk
CVR-nr.: 43405810
Telefontid:
Mandag-Onsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.30
1
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
22. august 2024
Oplys venligst ved
henvendelse
Barsel.dk’s bemærkninger til Høring over lovforslag om
familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
voksenadoption m.v.
(SM Id nr.: 881834)
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har med høringsbrev af 27. juni 2024 sendt forslag
til Lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige
andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling
af familiedannelse ved voksenadoption m.v.) i høring.
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) administrerer Barsel.dk, der i henhold til Lov
om barselsudligning på det private arbejdsarked udbetaler lønrefusion til arbejdsgivere,
der betaler løn under orlov med ret til barselsdagpenge, og kompensation til
selvstændigt erhvervsdrivende, der afholder orlov efter barselsloven med
barselsdagpenge.
Efter dialog med Beskæftigelsesministeriet er det Barsel.dk’s forståelse, at retten til
refusion og kompensation fra Barsel.dk vil gælde de tiltænkte retlige forældre til børn,
der fødes efter surrogataftaler, på samme vilkår som forældre og adoptionsforældre
efter den gældende Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarkeds
kapitel 7-10. Det er samtidig vores forståelse, at surrogatmors orlov før fødslen med
barselsdagepenge efter barselslovens § 6 vil kunne medføre udbetaling af refusion eller
kompensation fra Barsel.dk. Derimod vil surrogatmors orlov efter fødslen med
barselsdagpenge efter lovforslagets § 10, nr. 2 om indførelse af en ny § 8 a, stk. 3, ikke
vil kunne medføre udbetaling af refusion eller kompensation.
Lovforslaget vil dermed have afgørende betydning for, hvilke data Barsel.dk har behov
for at modtage fra Udbetaling Danmark (UDK), jf. § 35, stk. 1 og § 29 i Bekendtgørelse
om barselsudligning på det private arbejdsmarked, og lovforslaget vil medføre behov
for at foretage ændringer til denne dataleverence.
Barsel.dk skal henvise til det særskilte høringssvar fra UDK og bemærkningerne bl.a.
herom.
Som det fremgår deraf, er UDKs administration af de nye regler - og dermed mulighed
for at stille de korrekte data til rådighed for Barsel.dk - afhængig af, at de tiltænkte retlige
-- AKT 904088 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar fra Barseldk_endelig ] --
2
forældre fremgår af familierelationen i CPR-registeret, og dermed også afhængig af
Familieretshusets sagsbehandlingstid ift. at få registreret de tiltænkte retlige forældre.
En forsinkelse i registreringen af de tiltænkte retlige forældre til barnet, vil kunne
medføre en forsinkelse i udbetaling til de retlige forældre, og kan medføre uberettiget
udbetaling af refusion og kompensation til surrogatmoren for en periode efter fødslen,
hvor der efter vores forståelse ikke vil være ret til refusion eller kompensation.
Barsel.dk’s hjemmel i barselsudligningslovens § 10, stk. 1 og 2, til at kræve
tilbagebetaling af en uberettiget udbetaling forudsætter, at arbejdsgiveren eller
udøveren af selvstændig erhvervsvirksomhed har givet urigtige oplysninger eller
undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refusion eller
kompensation, eller har modtaget refusion eller kompensation for en længere periode,
end den pågældende var berettiget til efter lovens § 3 c. Hjemlen til at kræve
tilbagebetaling omfatter dermed ikke udbetaling i denne situation, og Barsel.dk forventer
ikke at kunne kræve tilbagebetaling efter dansk rets almindelige tilbagesøgningsregel
(condictio indebiti) af det uberettiget udbetalte. Det vil derfor have afgørende betydning
for Barsel.dk, at registreringen af de tiltænkte retlige forældre sker hurtigst muligt.
Den 22. august 2024
Sagsnr. S-2024-721
Dok.nr. D-2024-29150
maher/
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 106, 1. sal
DK – 1358
København K.
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Akademikernes høringssvar vedr. udkast til forslag til lov
om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældrean-
svarsloven, barselsloven mv.
Akademikerne skal indledningsvist bemærke, at vi afgiver høringssvar
som hovedorganisation på det danske arbejdsmarked og som repræsen-
tant for de akademiske lønmodtagere, og at vi derfor alene har forholdt
os til lovforslagets forhold af betydning for arbejdsmarkedet.
Akademikerne finder det i forhold til lovforslagets indhold positivt, at
lovforslaget udfylder det retlige tomrum som forældre til børn som fødes
af surrogatmødre har stået i, ved at forældreskabet fremover anerken-
des med virkning fra fødslen, og at medfædre i den forbindelse også
anerkendes som retlige forældre med ret til bl.a. fravær og barselsdag-
penge.
Akademikerne finder det endvidere positivt, at lovforslaget fjerner en
række begrænsninger i de nuværende barselsregler, som Akademikerne
har fundet unødvendige eller uhensigtsmæssige. Akademikerne er såle-
des glade for fx at adoptanter fremover får større frihed til at placere
deres orlov i de første 10 uger, at fædreorloven fremover vil kunne for-
længes ved barnets hospitalsindlæggelse, samt at solo- og eneforældre
til flerlinge gives mulighed for at holde mere end 52 ugers fravær med
barselsdagpenge.
Akademikerne skal afslutningsvist henlede opmærksomheden på, at
lovforslaget er meget omfangsrigt og juridisk komplekst, og at hørings-
fristen løb hen over sommerferien, hvilket kan gøre det svært at ind-
samle bidrag fra medlemmer. Vi skal dog kvittere for, at ministeriet
havde fastsat en længere frist end de anbefalede 4 uger, samt at mini-
steriet havde udarbejdet et dokument med paralleltekster.
Med venlig hilsen
Martin Herss
D: 20603396
E: maher@ac.dk
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Att.: lth@sm.dk & jurint@sm.dk
-- AKT 904088 -- BILAG 10 -- [ Akademikernes høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, … --
1
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
22. august 2024
Udbetaling Danmarks bemærkninger til forslag til lov om ændring af
børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige
andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig
forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har med høringsbrev af 27. juni 2024 sendt forslag til lov om
ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love
(Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse
ved voksenadoption m.v.) i høring.
Udbetaling Danmark (UDK) administrerer udbetalingen af barselsdagpenge og lovforslaget vil
have væsentlige konsekvenser for UDK’s administration.
- Sagsbehandling hos Familieretshuset
Udbetaling Danmark (UDK) bemærker vedrørende lovforslagets § 10, nr. 2 om indførelse af en
ny § 8 a i barselsloven, at UDK er afhængige af Familieretshusets sagsbehandlingstid ift. at få
registreret de tiltænkte forældre (surrogatforældre) som retlige forældre til barnet, så dette
kommer til at fremgår af familierelationen i CPR-registeret.
Det er afgørende for UDKs administration af de nye regler, idet der ikke kan udbetales ydelser i
form af fx barselsdagpenge eller refusion af barselsdagpenge mv. efter barselsloven, før de
tiltænkte forældre (surrogatforældre) fremgår af familierelationen i CPR-registeret, og det derfor
er muligt for UDK at fastslå rettigheden til fraværet med barselsdagpenge mv. fra dette tidspunkt.
- Registrering af surrogatmor
UDK bemærker vedrørende lovforslagets § 10, nr. 2 om indførelse af en ny § 8 a, stk. 3 i
barselsloven, at det ikke fremstår klart for UDK, hvorvidt en dansk surrogatmor vil blive registreret
som mor til barnet i forbindelse med fødslen, og indtil Familieretshuset har behandlet sagen om
surrogasi, og de tiltænkte forældre (surrogatforældre) er registreret som retlige forældre til barnet.
I tilfælde af, at en surrogatmor vil blive registret som mor til barnet i forbindelse med fødslen, og
denne er i ægteskab, skal det bemærkes, at det er afgørende for UDK, at sådan ægtefælle ikke
automatisk bliver registret som anden forælder til barnet i forbindelse med fødslen.
-- AKT 904088 -- BILAG 11 -- [ UDKs høringssvar af 22.08.2024 på lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, f… --
2
- Medfar som retlig forælder
UDK bemærker vedrørende lovforslagets § 9, nr. 1 om ændring af lov om Det Centrale
Personregister, at der foretages ændring i bilag 1, nr. 7 om Dataindholdet i Det Centrale
Personregister (CPR) med indførelse af begrebet ”medfar”.
Samtidig fremgår det af lovforslagets bemærkninger på side 43, at retsvirkningerne af
forældreskab i lovgivningen typisk er knyttet til ”forældre” uden angivelse af, om den pågældende
er barnets mor, far eller medmor, og at der derfor i relation til sådanne bestemmelser ikke vil være
behov for ændringer, idet forældrebegrebet også vil omfatte medfaderskab.
Desuden fremgår det af lovbemærkninger på side 47-48, at de tiltænkte forældre, der bliver retlige
forældre på grundlag af en surrogataftale efter børneloven, får ret til fravær og barselsdagpenge
i samme omfang som andre forældre. Retten til fravær og barselsdagpenge til forældrene tildeles
på grundlag af fastslåelsen af forældreskabet efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, men
børnelovens begreber for forælderen som mor, far, medmor eller medfar, jf. Lovforslagets § 1, nr.
10, i forslaget til § 30 c i børneloven, anvendes ikke i barselsloven, da orlovsretten er den samme
for hver af de tiltænkte forældre, uanset om der er tale om en mor, far, medmor eller medfar.
En sådan dataændring med indførelse af begrebet medfar giver på baggrund af ovenstående ikke
anledning til, at UDK foretager en tilsvarende ændring i dataindhold i vores interne
sagsbehandlingssystem med indførelse af et medfar-begreb heri.
- Lønrefusionsret hos barselsudligningsordningen Barsel.dk og DA Barsel
UDK bemærker desuden vedrørende lovforslagets § 10, nr. 2 om indførelse af en ny § 8 a, stk. 3
i barselsloven, at det er uafklaret, hvorvidt en arbejdsgiver til en surrogatmor eller en selvstændig
erhvervsdrivende, skal have en lønrefusionsrettighed hos barselsudligningsordningen Barsel.dk
og DA barsel.
Det har afgørende betydning ift. hvilke data UDK skal levere til Barsel.dk og DA barsel i vores
dataleveringer i henhold til barselsudligningslovgivningen, og om UDK skal ændre i disse.
UDK skal henvise til det særskilte høringssvar fra Barselsudligningsordningen Barsel.dk og
bemærkningerne heri.
Afsluttende skal UDK bemærke, at der på lovforslagets side 98 beskrives
etableringsomkostninger i UDK på op til 9,3 mio. kr. Det afspejler ikke de aktuelle estimater for
implementeringen. Mere retvisende præsenteres i tabel 1 på side 99 et estimat på 14,4 mio. kr.,
der synes at udmønte UDK’s estimat-spænd på 12,5-15,6 mio. kr. for implementering af det
samlede lovforslag.
Venlig hilsen
Udbetaling Danmark
1
Til Social, Bolig og Ældreministeriet d. 22.8.2024
Kvinderådets høringssvar vedrørende Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse
ved surrogataftaler, med far som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved
voksenadoption m.v.)
Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag på baggrund af den politiske
aftale indgået d. 5.2.2023 mellem Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,
Danmarksdemokraterne,Det KonservativeFolkeparti,Radikale VenstreogAlternativetvedrørende børns
ret til deres forældre ved surrogataftaler.
Som en organisation, der arbejder for kvinders rettigheder og ligestilling, ser vi det som vores ansvar at
anlægge et perspektiv,derprimærttagerhensyntil kvindersrettighederiforbindelse medsurrogataftaler.
Der er i dette tilfælde ofte både et hensyn at vægte ift.til denkvinde,der erbarnets surrogatmoder, samt
denkvinde som ønskersig et barn,menikke har mulighedforselv at bære det. Dertil kommerhensynet til
de børn, der indtil nu har befundet sig i et juridisk tomrum.
Vi anerkenderfuldt ud,som det fremgåraf denpolitiske aftale,at dette er et komplekst felt både juridisk
og etisk.Det erforbundet medstor kompleksitet at sikre rettighederne for såvel den fødende kvinde, de
kvindersom mændsom ønskeret barn,ogde børn, derkommertil verdenvedsurrogat.Vi vægter i dette
tilfælde hensynettil barnet ogdenkvinde,derbærerisurrogat,hvilket uddybes i dette høringssvar. Vi er
imidlertidogsåopmærksomme på de store følelsesmæssigeogpersonlige omkostninger,der også er for
de involverede, som ønsker at blive forældre.
Kvinderådet bakkerop om ønsket om at sikre børn som fremkommer ved surrogat, at de ikke ender i et
juridisk tomrum. Samtidig ønsker vi at smidiggøre mulighederne for at lette den juridiske overgang i
forbindelse mednationale altruistiske surrogataftaler. Derfor er det positivt, at der med dette lovforslag
og det forudgående arbejde iekspertgruppenertagetinitiativ til at sikre enmodel for moderne former for
forældreskab, der ikke på nuværende tidspunkt har grundlag i lovgivningen.
Beskyttelse af grundlæggende rettigheder
Kvinderådet sadmedidenaf regeringennedsatteekspertgruppen,hvisarbejde oganbefalinger dannede
grundlagforden politiske aftale,repræsenteret afLisMunkfra Jordemoderforeningen. I forbindelse med
rapporten på baggrund af Ekspertgruppens aftale, kom Kvinderådet med følgende udtalelse, som vi
ønsker at fastholde i forbindelse med denne høring.
”Internationalekommerciellesurrogataftalerrisikererat krænkegrundlæggendemenneskerettighederfor
børn og fødende. Derfor bør en lovgivning på området have til formål at beskytte rettigheder for de
involverede parter, snarere end at lette adgangen til denne form for familiedannelse. (….) Kvinderådet
anbefalerdesudenat al handel medbørnkriminaliseresidansklov jf.børnekonventionensdefinitionsom
enenhverhandlingellertransaktion,hvormed et barn overdrages af en person eller persongruppe til en
anden mod betaling eller anden vederlag.” (Rapport fra Ekspertgruppe om anerkendelse af
kommercielle surrogataftaler, september 2023)
-- AKT 904088 -- BILAG 12 -- [ Kvinderådets Høringssvar Forældreansvarsloven, Adoptionsloven og Børneloven ] --
2
Kvinderådet anerkenderfuldt udønsket om at blive forældre og ønsket om at sikre en større smidighed i
det lovgrundlag,som fastsætterdet juridiske grundlagforforældreskab. Kvinderådet har også forståelse
for ønsket om at blive denjuridiske mor i tilfælde,hvor enkvinde har afgivet et æg, som en anden kvinde
har båret i surrogat jf. eksempel i aftaleteksten.
Der er dog her også hensynet at tage til den kvinde, som bærer barnet, og som i dette tilfælde
gennemførerengraviditet medalle de omkostninger,fysiske såvel som psykiske,derkanvære forbundet
med dette. Det er derfor afgørende for Kvinderådet, at kvinden som bærer barnet i surrogat, bevarer
retten til egen krop under hele forløbet, herunder også retten til at afbryde en graviditet.
Kvinderådet ønsker også at fremhæve vigtigheden af, at en kvinde som bærer i surrogat også til enhver
tid, kan vælge at træde tilbage fra aftalen. Dette er forbundet med stor etisk kompleksitet og kan have
store følelsesmæssige omkostningerforde involverede,ogsærligt forde kvinder som mænd, der ønsker
at blive forældre.
I tilfælde,hvor en kvinde bærer et barn, som er fremkommet ved insemination af en anden kvindes æg
insemineret medsædfrasammekvindespartner,erdet udoverde følelsesmæssige omkostningerfor de
involverede, også etisk komplekst, idet kvinden som bærer i surrogat, ikke er genetisk forbundet til
barnet. I et sådan tilfælde er det vores holdning, at den fødende kvindes ret til barnet må veje tungest.
Kvinderådet er imod alle former for kommerciel surrogasi
Vores store bekymring ift. dette lovforslag angår hensynet til de fødende kvinder og børn, som indgår i
internationale surrogataftaler. Det fremgår af aftaleteksten at: ”Danmark ikke har indflydelse på
muligheden for at indgå surrogataftaler i andre lande og heller ikke på, hvordan landene regulerer
området og forløbene.” Kombineret med en smidiggørelse af dansk lovgivning, åbner det for betydelige
problemer.
NårDanmarkvælger at smidiggøre lovgivningen med henblik på at skabe bedre muligheder for at opnå
juridisk forældreskabiforbindelse medsurrogataftaler,menikke samtidigtageransvarforat sikre, at der
ikke skerhandel medbørni forbindelse medinternationalesurrogataftaler,mener viikke at Danmark har
taget ansvar for at sikre de grundlæggende rettigheder for hverken børnenes eller de fødende kvinder.
Tværtimod åbnes der op for, at danske par som ønsker at blive forældre ved hjælp af en surrogatmor i
udlandet, frit kan indgå kommercielle aftaler, hvor det bliver svært at sikre rettighederne for både den
fødende kvinde og barnet.I mange tilfælde vil danske par i praksis indgå aftaler med kvinder i lande, der
socialt har andre vilkår end i Danmark, og som på ingen måde beskytter surrogatmoren.
Samtidig åbner det op for et marked for handel med børn, som desværre allerede findes, men som
sandsynligvis kun vil vokse, hvis den danske lovgivning smidiggøres. Dette er som bekendt stik imod
børnekonventionen,ognoget vipådet skarpeste tagerafstandfra i Kvinderådet. Derfor kan vi ikke bakke
op om en smidiggørelse, hvis ikke vi samtidig ulovliggør handel med børn.
Der er også betydelige forhold at tage højde for i beskyttelsen af de fødende kvinders rettigheder i
forbindelse med kommercielle surrogataftaler. Ligesom Jordemoderforeningen, er vi i Kvinderådet
bekymrede for beskyttelsenafsurrogatmorens rettil egenkropsamt mulighed for at træde tilbage fra en
3
surrogataftale.Særligt vedkommercielle surrogataftaler indgået i lande med markant ringere sociale og
økonomiske forudsætninger end Danmark
Alt i alt bakker vi op om at skabe et klart rammeværk, der smidiggør mulighederne for at opnå juridisk
forældreskab i forbindelse med altruistisk surrogasi. Samtidig ønsker vi, at der tager højde for
beskyttelsen af grundlæggende rettigheder for såvel de fødende kvinder og børnene.
Med venlig hilsen
Direktør Helene Forsberg
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk), Center for Jura og Internationale Opgaver (jurint@sm.dk)
Fra: Claus Ryde (clr@fogp.dk)
Titel: Høringssvar fra F&P Arbejdsgiver - Social-, Bolig- og Ældreministeriets sag 2023-539, doknr. 873324
Sendt: 22-08-2024 10:32
F&P Arbejdsgivers høringssvar - Udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,
forældreansvarsloven, og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig
forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)
F&P Arbejdsgiver er opmærksom på Social-, Bolig-, og Ældreministeriets høring af 27. juni 2024. Høringen
er ifølge høringslisten sendt til Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Finanssektorens
Arbejdsgiverforening overdrog pr. 1. januar 2024 alle arbejdsgiverrelaterede aktiviteter til F&P Arbejdsgiver
og Finans Danmark/Arbejdsgiver. Finanssektorens Arbejdsgiverforening er således ophørt. Ændringen er
meddelt til Beskæftigelsesministeriet. Hverken F&P Arbejdsgiver eller Finans Danmark/Arbejdsgiver er på
høringsbrevets oversigt over høringsparter eller har fået høringen tilsendt fra ministeriet. Derimod står
Finanssektorens Arbejdsgiverforening på listen.
Jeg skal for en god ordens skyld venligst bede om at høringslisten tilrettes, så Finanssektorens
Arbejdsgiverforening erstattes af de to nye arbejdsgiverorganisationer F&P Arbejdsgiver og Finans
Danmark/Arbejdsgiver.
Da vi ikke har fået tilsendt høringen ved udsendelse 27. juni 2024, er vi først blevet bekendt med
lovforslaget den 21. august 2024. F&P Arbejdsgiver er derfor på nuværende tidspunkt kun i stand til at give
et helt overordnet høringssvar. Vi tager forbehold for at vende tilbage med supplerende høringssvar.
F&P Arbejdsgiver kan af bemærkningerne til lovforslaget, side 100, pkt. 7, se at det vurderes, at
lovforslagets ændringer af barselsloven ikke har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Vi vil lægge
denne konstatering til grund, når det skal vurderes, om ændringerne i barselsloven har afsmittende
konsekvenser for de kollektive overenskomsters aftaler om ret til barsel og orlov.
F&P Arbejdsgiver har ikke på nuværende tidspunkt yderligere bemærkninger til lovforslaget.
F&P Arbejdsgiver vil afslutningsvis igen opfordre til at ministeriet retter listen over hørte myndigheder,
organisationer m.v., så Finanssektorens Arbejdsgiverforening erstattes af de to nye
arbejdsgiverorganisationer F&P Arbejdsgiver og Finans Danmark/Arbejdsgiver, og sikre at høringer tilgår
de rette høringsparter.
Bedste hilsner
Claus Ryde
Chefforhandler
clr@fogp.dk | +45 41 91 91 37
Philip Heymans Allé 1 | 2900 Hellerup | +45 41 91 91 91
www.fogp.dk | Twitter | LinkedIn
OBS! Vores juridiske hotline har fået nyt nummer og e-mail
T: + 45 41 91 91 11
E: hrjura@fogp.dk
-- AKT 904088 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar fra F&P Arbejdsgiver - Social-, Bolig- og Ældreministeriets sag 2023-539… --
1
Kære Social-, Bolig- og Ældreministeriet,
Denne henvendelse indeholder bemærkninger til lovforslaget udsendt til høring den 27. juni 2024
angående familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af
familiedannelse ved voksenadoption m.v. fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Lovforslaget er udsendt til 144 høringsparter. Vi i Dansk Fertilitets Selskab (DFS) bakker op om de
bemærkninger, som Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) har indgivet til lovforslaget,
selvom vores lægefaglige forening heller ikke er blevet orienteret om høringen direkte.
Vi anser lovforslaget som et godt udgangspunkt og en klar forbedring af forældrenes, surrogatens og
barnets retsstilling. At de intenderede forældre fra fødslen bliver de juridiske forældre, vil i en dansk
kontekst sikre mod de usikkerheder om forældrenes bestemmelse over det nyfødte barn, der ellers
ville kunne opstå ved akutte situationer med barnet efter fødslen. At bibeholde surrogatens fulde
selvbestemmelse over graviditeten og eventuelle afbrydelse af denne anses også for vigtigt.
Vi kommenterer ikke på forholdene omhandlende udenlandsk surrogati, men retter i stedet vores
bemærkninger mod lovgivningen omhandlende indenlandsk surrogati, som vi anser for værende
mangelfuld. Som lovforslaget er nu, bibeholdes forbuddet mod sundhedsfaglig assistance ved
etablering af graviditeten (§13). Forslaget går imod Det Etiske Råd, hvor 15 ud af 16 rådsmedlemmer
anbefaler, at sundhedsfaglige skal kunne assistere til befrugtningen. Lovforslaget indebærer, at
traditionel altruistisk surrogati fortsat er den eneste mulighed i Danmark, hvor surrogaten vil være
genetisk ophav til barnet, og kun den intenderede far vil kunne være genetisk knyttet til barnet.
Dette har en række konsekvenser:
1. De, der ønsker at benytte æggene fra den intenderede mor, skal fortsat enten bruge en
udenlandsk fertilitetsklinik til opsætning af et befrugtet æg fra de intenderede forældre i en
dansk surrogat eller benytte sig af udenlandsk surrogati.
2. Hvis surrogaten ikke ønsker at bære et barn, hun er genetisk knyttet til, skal hun til udlandet
for at bruge ægdonor eller opgive at være surrogat.
3. Ved at parrene enten tager deres danske surrogat til udlandet eller bruger udenlandsk
surrogati, øges den medicinske risiko ved surrogati, da de lande, der tillader
fertilitetsbehandling ved surrogati, oftest har en høj rate af tvillinge- og trillingegraviditeter
(20-50 %), da de sætter mere end ét befrugtet æg op. Dette øger massivt risikoen for
graviditets- og fødselsrelaterede sygdomme for surrogaten, og endvidere er børnene i langt
større risiko for for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, handicaps og i værste fald dødsfald. Til
sammenligning lå flerfoldsraten i de danske offentlige og private fertilitetsklinikker i 2022 på
2,0 %.
4. Risikoen for overstimulering af den intenderede mor eller ægdonor, når der skal udhentes æg
ved fertilitetsbehandling, er også langt højere i mange udenlandske klinikker.
5. Fysisk og psykologisk screening af surrogaten og de intenderede forældre er fortsat ikke
mulig. Der er ingen sundhedsfaglige, der kan vejlede surrogaten i, hvorvidt det for hende vil
være risikabelt at bære en graviditet eller gennemgå endnu en fødsel. Særligt den mangelfulde
psykologiske screening er iøjefaldende, da surrogaten risikerer ikke at have set sine egne
begrænsninger i at bære en graviditet for andre. Den altruistiske motivation i at ville hjælpe et
nært familiemedlem kan overskygge surrogatens egen risiko for psykologiske eller fysiske
lidelser. De intenderede forældre skal også screenes, så indikationen for at bruge surrogati er
-- AKT 904088 -- BILAG 14 -- [ DSOG_Høringsbrev til Social Bolig og Ældreministriet ] --
2
korrekt, at de er forældreegnede, og forberedte på at blive forældre gennem denne alternative
metode, hvor deres dyrebareste er lagt i hænderne på en anden kvinde.
6. I England, Canada, Australien, USA og Holland er screening og vejledning af surrogaten og de
intenderede forældre essentiel for et succesfuldt forløb. Endvidere psykologisk støtte
undervejs i graviditeten og efter fødslen for at øge sandsynligheden for et godt og
ukompliceret forløb.
Det er gunstigt, at den altruistiske surrogataftale kan godkendes og registreres i Familieretshuset,
inden graviditeten etableres. Men kravene til surrogaten og forløbet i Kap 5, §30 har vi bemærkninger
til:
Kap 5 b, §30b, 1) Surrogaten skal være fyldt 25 år, bosat i Danmark og have født mindst et barn.
Den nedre aldersgrænse på 25 er vanskelig at finde ud af, hvad den er baseret på. At personen skal
være myndig er rimeligt, men dette sikres allerede ved 18 år. Ift. kvindens medicinske risici ved at
gennemgå en graviditet og fødsel ville en øvre aldersgrænse være at anbefale, fx en øvre grænse på 45
år. At hun skal have født, er vigtigt, da man da kan kende hendes estimerede risici ved endnu en
graviditet, og hun har en vished om, hvad en graviditet og fødsel indebærer. Men i kommentarerne på
side 112 i ”Udkast til lovforslag om familiedannelse” står der: ”Betingelsen om, at surrogatmoren skal
have født et barn, vil være opfyldt, selvom hun ikke har barnet boende, herunder hvis barnet er
adopteret, anbragt uden for hjemmet eller dødt.” Hvis kvinden, der ønsker at være surrogat, har
mistet et barn, ville hun i andre lande ikke være kandidat til at være surrogat. Ej heller hvis hun har et
barn anbragt uden for hjemmet, da hun vil være sårbar overfor at skulle give endnu et barn væk, og at
årsagen til, at man har fået anbragt et barn, kunne tyde på, at man ikke var egnet til at skulle tage vare
på endnu en graviditet. Det øger også risikoen for konflikter ved overdragelse af barnet til de
intenderede forældre. Et krav skulle i stedet være at have gennemgået en ukompliceret graviditet og
fødsel og fortsat have et levende velskabt barn hos sig i sin familie.
Kap 5 b, §30b, 4) De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder erklærer, at der vil være en
genetisk forbindelse mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder.
Det ultimative krav om genetisk tilknytning mellem barn og en af de intenderede forældre for at
mindske risikoen for menneskehandel kan overvejes at komme med den undtagelse, at hvis ingen af
de intenderede forældre har anvendelige gameter, da kan de alligevel på individuel basis godkendes til
surrogati.
Kap 5 b, §30b, 2) Surrogatmoren hverken har modtaget eller vil modtage vederlag, herunder
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som led i aftalen. Der er en formodning for, at surrogatmoren
har modtaget eller vil modtage vederlag i strid med 1. pkt., hvis der ikke er en nær relation mellem
surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder.
Fra de engelske og hollandske erfaringer er det omtrent halvdelen, der har en nær relation til deres
surrogat inden graviditeten, og den øvrige del finder hinanden via non-profit organisationer og
etablerer et solidt forhold i løbet af graviditeten. I begge lande er det kun tilladt at dække udgifter,
som det også ses er hensigten i det danske forslag i kommentarerne s. 114. Om surrogaten har været
kendt på forhånd eller ej, har ikke givet statistisk forskel i relationen mellem barn, intenderede
forældre og surrogaten. Ej heller i konfliktniveau eller økonomisk udveksling. I formuleringen af
lovforslaget er der en stærk mistænkeliggørelse af kvinder, der ønsker at hjælpe andre par med at få et
barn.
3
Udover de konkrete bemærkninger til lovforslaget vil vi appellere til, at man grundigt overvejer, om
der kan ske ændring af forbuddet mod, at sundhedspersonale medvirker ved surrogati. Dette ville
være med til at sikre grundig screening af surrogaten og de intenderede forældre, et velfunderet
informeret samtykke, en sikker fertilitetsbehandling og svangreomsorg, psykologisk bistand undervejs
i forløbet og at barnet senere lettere vil kunne opretholde kontakt til en dansk surrogat, hvis dette
ønskes af alle parter.
Som lovforslaget er nu, vil antallet, der tager til udlandet, formentlig forblive det samme eller stige,
mens det fortsat vil være et fåtal af par, der vil benytte en dansk surrogat, da der ikke er nogen form
for professionel hjælp og vejledning at finde, og de ikke kan opnå, at begge af de intenderede forældre
er genetisk knyttet til barnet.
Vi håber, at vores bemærkninger vil blive taget i betragtning ved den videre behandling af lovforslaget.
Det er vores overbevisning, at en ændring af forbuddet mod sundhedsfaglig assistance ved surrogati
vil bidrage til en mere sikker og etisk forsvarlig proces for alle involverede parter. Vi står til rådighed
for yderligere dialog og samarbejde for at sikre, at lovgivningen bedst muligt afspejler både de
medicinske og etiske hensyn, der er nødvendige for at beskytte både surrogaten, de intenderede
forældre og barnet.
Med venlig hilsen,
Dansk Fertilitets Selskab (DFS)
København den 21-08-2024
Svar til
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven,
adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love
Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af
familiedannelse ved voksenadoption m.v.)
Adoptionspolitisk Forum finder det positivt, at man i den sidste tid har haft fokus på, at der
findes andre familiekonstellationer end den heteronormative - herunder anerkendelse af
homoseksuelle og enlige forældre. Vi håber dette åbner for en videre dialog om udvidede
familieformer f.eks. at der kunne være 4 eller flere omsorgspersoner, som kunne
anerkendes som forældre for et barn.
Vi har dog en række kommentarer på følgende områder:
Kapitel 1b
Adoptionspolitisk Forum er bekymrede for en vage/manglende sikring af surrogatmoderens
rettigheder og beskyttelse. Herunder håndteringen af udenlandske kvinder bosiddende i Danmark,
der evt. indgår i en dansk surrogataftale.
Hvordan sikrer man sig at en erklæring fra en surrogatmoder samt partner ikke er skabt i en form
for afpresning/bestikkelse - især hvis denne alene er skriftlig?
Erfaringerne fra adoptionsområdet er, at skriftlige erklæringer kan fremkomme ved indirekte pres
og tvang og/eller manglende forståelse for aftalens indhold og konsekvens.
Kapitel 5b
Aftalen om dansk surrogataftale sikrer ikke:
- at udenlandske kvinder bosiddende midlertidigt i Danmark f.eks. under en au pair-ordning
og dermed arbejdsgiver afhængig, ikke kan indgå i en sådan aftale.
- at surrogatmødre danske som udenlandske sikres ved evt. langvarige skader eller andre
problematikker ifm fødsler (såsom depressioner eller andre psykiske og fysiske
eftervirkninger)
- at surrogatmødre ikke betales på anden måde end blot penge - herunder lovning om
længere ophold i Danmark etc..
- at surrogatmoderen er stillet retmæssigt korrekt, hvis denne både er ægdonor og
surrogatmoder
- at der ikke kan foretages forfalskning i skriftlig form både ved indgåelse af aftalen og ved
genforhandling af aftalen.
-- AKT 904088 -- BILAG 15 -- [ Svar til høringAPF ] --
Kapitel 5c
Hele afsnittet om udenlandsk surrogataftaler er præget af en endog meget svag sikring mod
udnyttelse, forfalskning og manglende sikring af surrogatmoderens rettigheder. Denne manglende
sikring åbner for en direkte gentagelse af de problematikker, der er sket gennem tiden på det
transnationale adoptionsområde.
Disse er groft set:
- Udbredt forfalskning af udenlandske papirer
- Bestikkelse og betaling af de regulerende mellemled
- Finansiel og fysisk udnyttelse/tvang af surrogatmødre
- Manglende sundhedsmæssig sikring af surrogatmødre
- Ingen beskyttelse af surrogatmødre, der efterlades med børn, der alligevel ikke ønskes
Kapitel 5e
Denne paragraf angiver ingen metode til at sikre at barnet ikke er solgt eller købt, ligesom
paragraffen ikke angiver, hvordan dette håndhæves. Den står desuden i skærende kontrast til
forslaget om ændring af Adoptionsloven §15 stk 2.
Kapitel 1, §15 stk 2
Adoptionspolitisk Forum finder at denne ændring i Adoptionsloven er en direkte tilladelse af handel
med børn. Adoptionslovgivningen har aldrig været specifik i forståelsen af “hvad barnets bedste”
er, men alligevel brugt dette begreb til at negligere at børn gennem adoption er kommet ulovligt til
veje.
Definitionen af “barnets bedste” må ikke bruges til at overtræde barnets grundlæggende
rettigheder eller tilvejebringe børn uden at overholde disse.
De facto handel med børn i nyere tid (jvf. køb af barn i Polen) har vist, at lovgivningen ikke kan
håndhæve sin egen ratificerede konvention jf. Haagerkonventionen. At tillade vederlag ifm.
adoption under en vag definition af “barnets bedste” er at åbne direkte for pengetransaktioner.
Dermed styrkes en af de stærkeste incitamenter til at fastholde og vækste en systematisk
surrogatproduktion og herunder et forstærket incitament til at udnytte kvinder i svage positioner.
Den transnationale adoptions svagheder vil fortsætte i surrogatindustrien.
Generelt
Adoptionspolitisk Forum konkluderer igen at behovet for at skaffe børn til privilegerede og
ressourcestærke ufrivilligt barnløse driver lovgivningen, frem for at sikre at svagere parter er
beskyttede og at børns grundlæggende rettigheder er overholdt.
Vi anbefaler ikke at denne lovgivning godkendes i sin nuværende form.
Med venlig hilsen
Yong Sun Gullach
Forperson
Adoptionspolitisk Forum
1
LGBT+ Danmarks høringssvar til udkast til
forslag
til lov om ændring af børneloven,
adoptionsloven, forældreansvarsloven og
forskellige andre love
(Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar
som retlig forælder, forenkling af
familiedannelse ved voksenadoption m.v.),
sagsnummer 2023 - 539
AUGUST 2024
BØRNELOVEN
Nationale altruistiske surrogataftaler
Ad manglende dispensationsadgang i den foreslåede bestemmelse § 30b
LGBT+ Danmark anbefaler, at der indføres en dispensationsmulighed i loven fra betingelserne i de
foreslåede bestemmelser i børnelovens § 30 b, stk. 1, nr. 6 om at benytte Familieretshusets blanket og §
30 b, stk. 2 om at aftalen skal godkendes inden graviditeten etableres, for at sikre retsstillingen for børn i
de omhandlede familier.
Vi bemærker, at der i forbindelse med de hidtil gældende medmoderskabsregler har været mange
utilsigtede virkninger af de formelle krav om til, hvordan og hvornår blanketten om samtykke til
behandling og medmoderskab skal udfyldes, hvor både en eventuel kendt donor, medmor og mor har
været uenige i forældreregistreringen af donor som far. Den utilsigtede forældreregistrering eller mangel
på samme har været til ugunst for både forældre, børn og stat. Vi antager, at det er i alles interesse, nu
hvor medfaderskab bliver muligt, at minimere antallet af børn der bliver registreret med andre forældre
end de tiltænkte forældre på baggrund af formalistiske mangler. Dette fratager ikke kun forældrene, men
også børnene fra de juridiske rettigheder og identitetsbærende bånd, som et juridisk forælder-barn bånd
giver til barnet.
-- AKT 904088 -- BILAG 16 -- [ LGBT+ Danmark høringssvar, medfaderskab august 2024 ] --
2
På denne baggrund foreslår vi at skrive en dispensationsadgang ind i lovene for kravene i § 30 b, stk. 1,
nr. 6 om at benytte Familieretshusets blanket og § 30 b, stk. 2 om at aftalen skal godkendes inden
graviditeten etableres.
Vi forstår hensynene bag begge bestemmelser og har intet imod, at de udgør udgangspunktet. Det er dog
vigtigt, at loven ikke udformes på en måde, så familier ligesom med de hidtidige medmoderskabsregler
bliver fanget i situationer, hvor forældre og børn ikke har juridiske rettigheder alene på baggrund af
formelle og juridiske spidsfindigheder. Det er ikke proportionelt hvis en familie, der iøvrigt lever op til
kravene, skal straffes for ikke at have forstået den rette procedure omkring blanketter og frister ved, at 1
voksen er forælder til et barn, de ikke ønsker, 1-2 voksne ikke har nogle juridiske rettigheder i forhold til
deres børn – og vigtigst – at et barn ikke har en juridisk forælder-barn relation til sine reelle forældre og
mister de rettigheder, der kommer heraf. En forkert forældreregistrering vil, uden en
dispensationsadgang fra de ovennævnte krav, kun kunne løses igennem en tidskrævende
adoptionsproces, der kan have betydning for de tiltænkte forældres rettigheder til barsel med mere og
som vil udgøre et helt unødvendigt ressourceforbrug for myndighederne, der skal gennemføre
adoptionen.
Det er vores erfaring fra medmoderskabsreglerne og fra flerforælderfamilier, at mange i god tro indgår
aftaler, de selv har udformet, uden at have læst op på alle reglerne, eller går igang med at etablere
graviditet, før de har sat sig ind i reglerne ud fra en formodning om, at de kan få styr på det juridiske
senere. Det må bemærkes, at vores erfaring fra den LGBT+ familieretlige juridiske rådgivning i LGBT+
Danmark er, at formelle krav som disse har en social slagside. Således er det forældre med længere
videregående uddannelser, der formår at navigere i systemerne og lever op til alle krav om blanketter
mv., mens forældre uden lige så meget erfaring med at navigere i regulering som oftest er dem, der ikke
lykkes med at navigere i regellandskabet. En dispensationsmulighed vil derfor have to positive effekter:
at børn ikke fratages deres juridiske bånd til deres reelle forældre på grund af helt formalistiske fejl i
papirarbejdet, og at tiltænkte forældre og surrogatmødre med færre ressourcer eller uden længere
videregående uddannelser ikke stilles dårligere end andre familier.
Ad opretholdelsen af forbuddet imod assisteret reproduktion ved surrogataftaler
LGBT+ Danmark anbefaler, at forbuddet imod assisteret reproduktion ved nationale, altruistiske
surrogataftaler ophæves, da dette vil være en naturlig forlængelse af overvejelserne i lovforslaget iøvrigt.
Der er allerede i loven taget højde for, at man skal underskrive dokumentation for, at der tale om en
altruistisk aftale og få denne godkendt hos Familieretshuset inden graviditeten etableres. Dette kan
sikre, at der kun vil være tale om altruistisk surrogasi.
Iøvrigt
LGBT+ Danmark bifalder, at der ikke i loven er krav om, at et tiltænkt forældrepar er gift, bor sammen
eller har indgået registreret partnerskab, samt at det er muligt at blive forælder som eneforælder.
Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler
3
Ad vurderingen af barnets bedste i den foreslåede bestemmelse i børneloven § 30 i, stk. 2
LGBT+ Danmark anbefaler, at den foreslåede bestemmelse § 30 i, stk. 2 i børneloven om en barnets
bedste-vurdering ved tages ud af lovforslaget.
Vi bifalder, at der vil være en klar formodning for, at det retlige forældreskab i forbindelse med
udenlandske surrogataftaler vil skulle fastslås i overensstemmelse med aftalen og at der kun helt
undtagelsesvist vil være grundlag for at betvivle en forælders egnethed. Vi gør dog opmærksom på, at
selve egnethedsvurderingen eller barnets bedste-vurderingen har en stor symbolsk betydning og mental
effekt på de tiltænkte forældre. Flere af de brugere, vi har rådgivet i vores juridiske rådgivning har udtrykt
bekymring og frustration omkring at skulle vurderes på forældreevner som en adoptant frem for at blive
anerkendt som forælder. Ligeledes er det vores erfaring, at blot truslen om
forældreegnethedsvurderinger i forbindelse med fertilitetsbehandling ofte opleves som ydmygende og
stigmatiserede og afholder nogle fra overhovedet at opsøge fertilitetsbehandling. Det opleves af flere af
de berørte LGBT+ personer som et udtryk for forskelsbehandling at andre kan få børn eller få anerkendt
deres forældreskab uden at skulle igennem en egnethedsvurdering, når de er i risiko for at blive afvist på
baggrund af en egnethedsvurdering. Ligesom alle andre forældre kan man som forælder til et barn, der
er kommet til verden igennem en surrogataftale have forskellige ressourcer og baggrunde. Vi ser ingen
grund til, at forældre til børn der er kommet til verden på denne måde bør forskelsbehandles ved at blive
undersøgt på andre måder end de nuværende værktøjer som myndighederne har til at sikre børns trivsel
hos deres forældre.
Dette gælder, selvom bestemmelsen iøvrigt er udformet meget fornuftigt og vi forstår, at den ikke vil
have en reel effekt udover helt undtagelsesvist.
Dertil kommer, at bestemmelsen virker overflødig, idet der allerede er taget højde for bl.a. en indgået
surrogataftale og moderens samtykke efter fødslen i forbindelse med aftalen.
Stedbarnsadoption
LGBT+ Danmark bifalder forslaget om, at § 5 a, stk. 2, 2. pkt i adoptionsloven ophæves, således at også
forældre, der er gået fra hinanden, kan stedbarnsadoptere. Dette vil skabe større sikkerhed for børn i
LGBT+ familier, der ikke formår at få fastlagt forældreskabet for medforælderen fra fødslen.
LGBT+ Danmark bifalder forslaget om, at tilføje en mulighed for at give lov til stedbarnsadoption, når
der foreligger særlige omstændigheder, jf. den foreslåede bestemmelse i adoptionsloven § 5 a, stk. 3.
Dette vil ligeledes skabe større sikkerhed samt en bedre retsstilling for børn i LGBT+ familier, der ikke
formår at få fastlagt forældreskabet for medforælderen fra fødslen. Det er en kærkommen ændring, der
gør loven mere fleksibel og mere tilpasset til den rolle, bestemmelsen reelt spiller i LGBT+
familiedannelse.
FAMILIERETSHUSLOVEN
4
LGBT+ Danmark bifalder at der i kommentarerne til den foreslåede bestemmelse § 45, stk. 2 i
Familieretshusloven angående Familieretshusets rådgivende udvalg anføres, at der i udvalgets
sammensætning i fremtiden vil blive lagt vægt på, at der i udvalget skal være viden om LGBT+
problematikker i relation til den familieretlige lovgivning. Det er vores opfattelse, at dette vil være en
vigtig styrkelse af kvaliteten og sagsbehandlingen i Familieretshuset.
BARSELSLOVEN
LGBT+ Danmark bifalder, at begge tiltænkte forældre ved udenlandske surrogataftaler får selvstændig
barselsret tilsvarende andre forældres.
LGBT+ Danmark bifalder, at der indsættes bestemmelser i loven, der kodificerer adgangen til barsel ved
stedbarnsadoption, når barnet er under 1 år.
CZESLAW KOZON
ROMERSK-KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
GL. KONGEVEJ 15
DK-1610 KØBENHAVN V
TLF (+45) 33 55 60 80 · FAX (+45) 33 55 60 86 · E-MAIL biskop@katolsk.dk · GIRO 500-1471
Social-, Bolig – og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K.
21. august 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,
forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler,
medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.),
sagsnr. 2023-539.
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i
ovennævnte høring. Vi har ingen kommentarer til lovforslaget.
Med de venligste hilsner
+ Czeslaw Kozon
Romersk-katolsk biskop af København
-- AKT 904088 -- BILAG 17 -- [ 2024, 08.22, Børnelov m.m., sagsnr. 2023-539 ] --
Donorbørns Vilkår
Donorbørns Vilkår
Aarhus
Telefon 24453822
info@donorboernsvilkaar.dk
Donorbørns Vilkår – ALLE BØRN HAR RET TIL IDENTITET
Side 1 af 3
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Aarhus, 21. august 2024
Høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,
forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som
retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)
Som repræsentant for en stor del af den målgruppe, som lovforslaget drejer sig om, havde Foreningen
Donorbørns Vilkår gerne set, at regeringen havde inviteret foreningen til at afgive høringssvar. Donorbørns
vilkår sender hermed høringssvar på eget initiativ. Donorbørns Vilkår forholder sig udelukkende til lovforslaget,
der omhandler familiedannelse ved surrogataftaler.
Donorbørns Vilkår har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Selvstændigt fokus på barnets perspektiv og rettigheder
I lovforslaget fremgår et tydeligt hensyn til de forældre, der ønsker at benytte sig af en surrogataftale.
Lovforslaget rummer imidlertid ingen bemærkninger, der har et selvstændigt fokus på barnets bedste, dets ret
til identitet eller dets trivsel.
Donorbørns Vilkår finder det dybt kritisabelt, at lovforslaget ikke rummer et selvstændigt fokus på barnets
perspektiv og barnet som selvstændigt individ i egen ret, herunder barnets ret til identitet.
Donorbørns Vilkår mener, at barnets perspektiv og rettigheder bør have et selvstændigt fokus og afsnit i
lovgivningen.
Barnets ret til identitet
Donorbørns Vilkår mener ikke, at den valgte model i tilstrækkelig grad sikrer barnets bedste eller dets ret til
identitet. Alle individer, uafhængigt af hvordan de er kommet til verden, har et grundlæggende behov for at
kende deres tilblivelseshistorie. At have direkte adgang til oplysninger om ens egen tilblivelseshistorie,
herunder identiteten af en sæd-/ægdonor eller surrogatmor, er af fundamental betydning for et individs
identitetsdannelse. Det er ikke blot et ønske om at tilfredsstille nysgerrighed, men er i mange tilfælde helt
afgørende for at kunne udvikle en sund identitetsfølelse og selvopfattelse. Retten til at kende sin identitet er
en fundamental menneskerettighed, som er anerkendt i flere internationale konventioner, herunder FN's
Børnekonvention. Barnets ret til identitet er også beskrevet i Institut for Menneskerettigheders rapport
”Donorbørns ret til identitet” (2021).
Børns ret og tarv bør endvidere aldrig sidestilles eller underlægges individuelle behov for familiestiftelse,
private- eller statslige interesser. Ethvert barn har sine egne individuelle rettigheder, der skal vurderes
-- AKT 904088 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar fra Donorbørns Vilkår_21.08.2024 ] --
Donorbørns Vilkår
Donorbørns Vilkår
Aarhus
Telefon 24453822
info@donorboernsvilkaar.dk
Donorbørns Vilkår – ALLE BØRN HAR RET TIL IDENTITET
Side 2 af 3
selvstændigt og indarbejdes bevidst i al lovgivning. Barnets rettigheder kan ikke automatisk indordnes under
forældrenes rettigheder, når det har så indgribende konsekvenser for barnet resten af livet. I en
familiestiftelsesproces er der mange svære valg, men det at stifte familie bør aldrig ske på bekostning af
børns menneskerettigheder og med overtrædelse heraf.
Statens bruger enorme ressourcer på at understøtte forældres ønske om familiestiftelse og bør ligeledes
forpligte sig til at sikre rettighederne for de børn, som kommer til verden via den vej. Statens primære
ambition bør være at sikre nye borgere grundlæggende menneskerettigheder - herunder barnets ret til
identitet. Både når de bringes til Danmark, og når de fødes ved hjælp af insemination, kønscelledonation
eller surrogasi.
Donorbørns Vilkår anbefaler:
At staten opretter et nationalt register, hvor alle relevante oplysninger om barnets
tilblivelseshistorie, herunder surrogatmoderens identitet samt sundhedsoplysninger, der kan være
relevante for barnets sundhed.
At barnet sikres viden om dets tilblivelseshistorie, samt ret til og mulighed for selv at tilgå
information om surrogatmoderen.
At barnet tilbydes professionel støtte og rådgivning, når det får adgang til oplysninger om dets
tilblivelseshistorie.
Yderligere krav til og kontrol af surrogataftalen
Donorbørns Vilkår mener endvidere ikke, at den valgte model tilgodeser barnets bedste idet, at den
understøtter en industri hvis formål er at tjene flest mulige penge uden hensyn til barnet eller
surrogatmoderen. Surrogataftalen, som den er beskrevet i lovforslaget sikrer hverken barn eller
surrogatmoderen. Når der ikke er yderligere krav til surrogataftalen eller kontrol hermed, vil det understøtte
et kommercielt styret marked, der hverken tager hensyn til barnet eller surrogatmoderen, men omvendt
udnytter kvinder i yderst udsatte positioner. Derved beskytter lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad børn mod
menneskehandel.
Som beskrevet ovenfor har menneskers tilblivelseshistorie endvidere essentiel betydning for dets
identitetsfølelse og derfor er det også helt afgørende, at børn der kommer til verden via kommerciel
surrogasi i udlandet, kan have vished for, at de er undfanget på etisk forsvarlig vis, og at surrogatmoderen
ikke har været underlagt tvang eller på anden vis været presset fx pga svære sociale og økonomiske
forhold.
Staten har et ansvar for at sikre, at lovgivningen beskytter alle børn. Staten har et ansvar for at sikre, at
lovgivningen beskytter børn mod kommercielle surrogataftaler, der ikke overholder børns rettigheder.
Staten har et ansvar for at beskytte børn mod menneskehandel og mod at blive et produkt af en uetisk og
Donorbørns Vilkår
Donorbørns Vilkår
Aarhus
Telefon 24453822
info@donorboernsvilkaar.dk
Donorbørns Vilkår – ALLE BØRN HAR RET TIL IDENTITET
Side 3 af 3
profitorienteret industri. Staten har et ansvar for at sikre barnets ret til identitet og til at komme til verden via
etisk forsvarlige forhold.
Derfor anbefaler Donorbørns Vilkår, at der i lovforslaget stilles yderligere krav til, hvordan surrogataftalen
skal udformes samt kontrol heraf. Yderligere krav til surrogataftalens indhold bør være krav til
surrogatmoderens autonomi og sikkerhed, herunder hendes sociale, økonomiske og sundhedsmæssige
situation.
Donorbørns Vilkår står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående.
Med venlig hilsen
Bodil Skov, Forperson Ditte Brix Andersson, Næstforperson
Jordemoderforeningen – Svend Aukens Plads 11 – 2300 København S
Telefon 46 95 34 00 – www.jordemoderforeningen.dk - sek@jordemoderforeningen.dk
Til Social, Bolig og Ældreministeriet
København den 24-06-2015
Vedrørende: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven,
adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved
surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved
voksenadoption m.v.)
Jordemoderforeningen takker for muligheden for at tilkendegive overordnede perspektiver i
forbindelse med lovgivningen frembragt på baggrund af den politiske aftale mellem
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet vedrørende børns ret til deres
forældre ved surrogataftaler.
Området er, som det også fremgår af aftalen, et komplekst område både etisk og juridisk. Det
er derfor for Jordemoderforeningen vigtigt at have opmærksomhed på, om lovteksten reelt
sikrer de svageste parter i dette komplekse felt.
Det betyder, at vores opmærksomhed primært er på surrogatmoderen og barnet. At vi anser
surrogatmoderen som en svag part, skyldes at det er hende –hvis krop der udsættes for en
udfordrende fysiologisk proces, og for nogle en tillige psykisk belastning. Derudover er en
sikring af surrogatmoderen er implicit en sikring af barnet, i det barnets livsforudsætninger
sker i graviditeten.
Det er af afgørende betydning, at surrogatmoderen til enhver tid kan træde tilbage fra en
surrogataftale, og dermed beholde barnet.
Lige som det er vigtigt, at barnet aldrig havner i en situation, hvor der ikke vil være forældre,
(hvis surrogatmoderen fastholder aftalen, men de tiltænkte forældre ønsker at træde tilbage
fra aftalen). Dette synes at være sikret i § 30 d.
Jordemoderforeningen er grundlæggende betrygget i, at dette vil være muligt, når der er tale
om en dansk altruistisk aftale.
I forhold til udenlandske surrogataftale er Jordemoderforeningen knapt så betrygget. Vi
anerkender fuldt ud, at børn, der er i Danmark, skal have de bedste og tryggeste vilkår, der
kan gives, hvilket vil være en fuld anerkendelse af forældreskab til både medmor eller med-
far.
-- AKT 904088 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar fra Jordemoderforeningen ] --
Jordemoderforeningen – Svend Aukens Plads 11 – 2300 København S
Telefon 46 95 34 00 – www.jordemoderforeningen.dk - sek@jordemoderforeningen.dk
Lovudkastet er blevet til på baggrund af et ønske om at tilgodese de børn, der kommer til
Danmark som følge af en udenlandsk surrogataftale, men det er implicit også med til at bane
vejen for en legalisering af kommercielt surrogataftaler som oftest fra lavindkomstlande. Vi
ser, at der i materialet er anvendt et eksempel fra Californien, men mange aftaler er fra
lavindkomstlande som Georgien, Ukraine eller Colombia. Dette er billigere at få en
surrogataftale gennem disse lande, hvilket i sig selv kan være et incitament for at vælge
disse lande frem for Californien, som er fremhævet i eksemplet. Uanset land vil der være
parter, der tjener penge på disse arrangementer, hvilket ikke nødvendigvis vil være
surrogatmoderen. Begrebet handel med børn er virkelig udfordret i denne sammenhæng.
Jordemoderforeningen ser, at der i lovteksten er tilstræbt en juridisk sikkerhed i form af den
omtalte Notarerklæring. Med tanke på erfaringerne fra adoptionsområdet, hvilket det er vores
opfattelse af, at Danmark har tilstræbt, at der skulle være ordnede forhold på, så frygter vi, at
der er stor risiko for, at man fremover vil se tilsvarende sager blot på surrogaci-området.
Vi er derfor på ingen måde betryggede i, at intentionerne i denne lovgivning reelt sikrer
surrogatmoderen i forbindelse med udenlandske surrogataftaler. OG med dette udsættes
også de potentielle børn for risici.
Det var ønskværdigt hvis Danmark – regeringen og aftale partierne - havde taget et globalt
ansvar og bidraget til en international sikring af kvinder i lavindkomstlande og at børn reelt
ikke bliver udsat for handel.
Derfor fastholder vi vores standpunkt som fremgik i ’Rapport fra ekspertgruppe om
anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler’ fra september 2023:
Lis Munk, bestyrelsesmedlem i Kvinderådet og formand for Jordemoderforeningen, indstillet
af Kvinderådet:
”Internationale kommercielle surrogataftaler risikerer at krænke grundlæggende rettigheder
for børn og fødende. Derfor bør en regulering af området have til formål at beskytte
rettigheder for de involverede parter, snarere end at lette adgangen til denne form for
familiedannelse. Derfor anbefaler Kvinderådet model 3, der som den eneste model
bestræber sig på at sikre, at grundlæggende rettigheder for børn og voksne overholdes.
Kvinderådet anbefaler desuden, at handel med børn kriminaliseres i dansk lov, jf.
børnekonventionens definition som enhver handling eller transaktion, hvormed et barn
overdrages af en person eller persongruppe til en anden mod betaling eller andet vederlag.”
Vi anerkender de store dilemmaer, der er knyttet til dette område og formoder, at
lovgivningen kommet til at træde i kræft uanset vores synspunkt, og uanset, at lovgivningen
risikerer at åbne døren for en yderst uønsket lempelse af surrogaciområdet generelt. Derfor
vil vi tilføje et ønske om, at der med lovgivningen udarbejdes en vejledning, der kan
understøtte de kvinder, der ønsker at tilbyde sig som surrogatmødre i Danmark på altruistisk
baggrund, samt en vejledning til at understøtte de potentielle forældre, der ønsker at afsøge
muligheden for at blive forældre via en surrogataftale både i Danmark og fra andre lande.
Jordemoderforeningen – Svend Aukens Plads 11 – 2300 København S
Telefon 46 95 34 00 – www.jordemoderforeningen.dk - sek@jordemoderforeningen.dk
Sidstnævnte for at potentielle forældre får de bedste forudsætninger for at træffe et ansvarligt
og lovligt valgt.
Med venlig hilsen
Lis Munk
Forkvinde for Jordemoderforeningen
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Cc: Center for Jura og Internationale Opgaver (jurint@sm.dk)
Fra: Henrik Mathiasen (hm@home-start.dk)
Titel: høringssvar fa HOME-START Familiekontakt Danmark
Sendt: 21-08-2024 10:45
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet,
att. Lars Thøgersen
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,
forældreansvarsloven og forskellige andre love.
Tak for fremsendelse af høring over ovennævnte udkast, som vi I HOME-START Familiekontakt
Danmark har læst med stor interesse.
Vi har med stor tilfredshed især noteret os følgende:
Lovforslaget tager overordnet udgangspunkt i børns ret til deres forældre ved surrogataftaler,
uanset om disse er altruistiske eller tilvejebragt ved at yde vederlag.
At børn, der kommer til verden på grundlag af surrogataftaler, fra fødslen får ret til deres
forældre i Danmark, uden at det kræver spædbarnsadoption.
At de retlige forældre ved surrogataftaler sikres en selvstændig ret til barselsorlov.
At der indføres medfaderskab som retligt forældrebegreb.
At adgangen til voksenadoption skal udvides.
At adoption fremover vil kunne gennemføres, selvom der er ydet vederlag, forudsat at
adoption anses for bedst for barnet.
At forslaget vil gøre handel med børn med henblik på opfostring strafbart.
At familiedannelse ved stedbarnsadoption smidiggøres.
At sammensætningen i Familieretshusets rådgivende udvalg ændres, således at
medlemmerne udpeges som repræsentanter for en organisation. Vi anbefaler og
forudsætter, at der her tales om såvel faglige- som frivillige organisationer.
HOME-START Familiekontakt Danmark tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til
småbørnsfamilier. Når småbørnsforældre er pressede med knaphed på overskud i hverdagslivet,
kan det mindske deres og deres børns muligheder i livet og samfundet, og vi hilser derfor med
tilfredshed alle initiativer, der kan skabe trygge vilkår for børn og forældre i alle familier. HOME-
START favner bredt og forstår, at alle uanset baggrund har ret til hjælp og støtte.
Med venlig hilsen
Henrik Mathiasen
Seniormedhjælper
HOME-START Familiekontakt Danmark
- omsorg uden krav
Landssekretariatet
Wichmandsgade 11, 1.sal
5000 Odense C
-- AKT 904088 -- BILAG 20 -- [ høringssvar fa HOME-START Familiekontakt Danmark.eml ] --
T: +45 22929255
M: hm@home-start.dk
W: home-start.dk
HOME-START Familiekontakt er en del af Home-Start Worldwide
HOME-START Familiekontakt passer godt på dine oplysninger. Læs vores privatlivspolitik på
www.home-start.dk
Følg med ved at følge os på
HOME-START Familiekontakt er en del af Home-Start Worldwide
HOME-START Familiekontakt passer godt på dine oplysninger. Læs vores privatlivspolitik på www.home-
start.dk
Følg med ved at følge os på Facebook og LinkedIn
2024
Foreningen Far
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
www.foreningenfar.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven,
adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love
(Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)
-- AKT 904088 -- BILAG 21 -- [ Høringssvar ] --
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre Side 1
2024
Til Social-, Bolig, og Ældreministeriet
København, den 22. august 2024
Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,
forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig
forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)
Foreningen Far præciserer at det er en menneskeret for børn at kende og blive passet af sine forældre. Det
handler om barnets biologiske forældre, som udgangspunkt, selvom alle børn har ret til kærlighed, omsorg
og tryghed samt en god opvækst. Det er derfor positivt at andre gode forældre kan træde til og
lovgivningen må sikre det kan ske, da det kan være bedst for barnet.
Hvis vi i Danmark anerkender enlige forældre og medforældre skal det ske for begge køn. Lovgivningen kan
og skal på simpel vis sikre, at alle er lige for loven og har samme rettigheder i alle familieformer. Det er et
politisk og ministerielt ansvar.
Foreningen Far hilser derudover lovændringer for medfædre velkommen. Samtidig med at det
understreges at barnet altid har en menneskeret til at kende og blive passet af sine forældre, hvorfor
anonym donation og surrogat moderskab ikke bør tillades.
Det er grundlæggende barnets ret, behov og liv, der vægter tungest, selvom der skal være respekt om hele
familien og hele familiens rettigheder skal vurderes individuelt og konkret. Kærligheden, forældreskabet og
ønsket om at få et barn er bestemt til stede hos enlige og medforældre af begge køn. De kan både være
bedre og værre forældre for barnet med hensyn til kærlighed, omsorg og tryghed.
Det skal naturligvis respekteres og anerkendes at der er biologiske forskelle dvs. at kvinden føder, bærer og
ammer barnet – samt at manden leverer sæd og derfor også har følelser involveret i forhold til barnet. Det
er kun her der kan ske en differentiering.
Simplificering og omskrivning
Det er ved gennemlæsning af lovforslaget tydeligt at børneloven m.v. har været knopskudt, vel siden
starten af 1900-tallet og er blevet for kompleks og uoverskuelig for almindelige borgerne. Der bør ske en
ministeriel omskrivning og simplificering af lovgivningen, så almindelige mennesker, herunder for så vidt
børn, har mulighed for at læse og forstå børneloven. Det er ikke tilfældet i dag, ikke engang for
fagpersoner og er kritisabelt.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre Side 2
2024
Børneloven, forældreansvarsloven m.v. bør på simpel vis tage udgangspunkt i at børn har en biologisk far
og mor samt at andre forældre af begge køn kan være tilfældet ligeværdigt, hvis det er bedst for barnet.
Kun herved respekteres barnet og hele familiens rettigheder og gældende konventioner overholdes.
Familiedannelsen
Med markant flere udenlandske surrogataftaler (100) end altruistiske surrogataftaler (5) er der grundlag for
en ændring af lovgivningen som gjort, så det sikres at mænd kan benytte en surrogatmor i Danmark under
hjemlige, trygge og gode forhold.
Foreningen Far er enig i, at surrogatmoren bevarer retten til at træffe beslutninger om egen krop, herunder
om graviditeten skal afbrydes, selvom det kan overvejes hvornår der bør ske fortrydelse og ikke. Derudover
skal de juridiske forældre om det er 2, 3 eller 4 have mulighed for forældreorlov, hvis man tillader enlige
forældre og medforældre i Danmark.
Familieretshuset rådgivende udvalg
Foreningen Far har i sin tid anbefalet et rådgivende udvalg i Socialministeriet samt at repræsentationen
sker af organisationer for at sikre sagligheden, kontaktflader og kontinuiteten, dermed bedre viden om
mønstre og større erfarings- og informeringsgrundlag til befolkningen.
Vi hilser således forslaget velkommen i forhold til organisatorisk repræsentation, men anbefaler at det
rådgivende udvalg flyttes til Socialministeriet, fordi lovgivning og ledelseskulturen i hele det familieretslige
system er en væsentlig problemstilling som skal håndteres og ikke er blevet det.
Foreningen Far er kommet med konstante advarsler og gentagne anbefalinger i forhold til forkerte standard
procedure, afgørelser og manglende afgørelsesstatistik, dokumentationskrav som på ingen måde er
overholdt, lange sagsbehandlingstider som Familieretshuset selv er årsag til og markant forskelsbehandling
af samværsforældre / fædre. Virkeligheden er på intet tidspunkt erkendt i Familieretshuset og det bør føre
til ledelsesmæssige og alvorlige konsekvenser. Der er grundlag for en kommission.
Foreningen Far kan fortsat ikke udtrykke nok, hvor alvorlig situationen er og at der er tale om et regulært
svigt af børn og borgere, som er blevet alvorligt skadet siden starten 1. april 2019. Forholdet bør straks
bringes i orden og det er muligt.
Børnebortførelser
Foreningen Far hilser det velkommen at der på børnebortførelsesområdet sker lovfæstelse af, at den
danske centralmyndighed, også behandler sager om tilbagegives af børn, der er bortført til lande, som
Danmark ikke har et konventionssamarbejde med.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre Side 3
2024
Desuden er det positivt at der indføres mulighed for under familierettens behandling af en
tilbagegivelsessag at der kan indgives anmodning om samvær direkte til familieretten.
Det er vigtigt at sikre at der med retslig behandling af forældremyndighed og barnets bopæl i Danmark eller
udlandet sikres mulighed for kontaktbevarende og/eller midlertidigt samvær under sagsbehandlingen. Det
er i mange lande ikke muligt at anmode om kontaktbevarende og/eller midlertidigt samvær selvom en sag
om forældremyndighed og barnets bopæl skal behandles ved landsretten, højesteret eller
menneskerettighedsdomstolen og der herved er tale om urimelig tid for barn og borgeren, hvilket er et
brud for menneskeretten. Forælder og barn mister ellers kontakt med store menneskelige og
samfundsmæssige konsekvenser. Skaden er i dette tilfælde sket.
Derudover må det at skjule og fjerne børn i Danmark uden saglig grund fra anden forælder, som er et langt
større, mere udbredt og almindeligt problem for børn og specielt fædre, ligeledes lovbestemmes som
børnebortførelse. Dette for at sikre forebyggelse og besparelser i det familieretslige system, som misbruges
i betydelig grad pga. forskelsbehandling og manglende retssikkerhed.
Gebyrer
Foreningen Far hilser enhver forenkling af gebyrer velkommen, men det må i børnesager sikres at gebyrer
er lave eller ikke tilfældet samt at de fordeles ligeværdigt mellem forældrene eller den ”tabene” part skal
betale gebyret for at forebygge chikane og sikre retssikkerheden.
Foreningen Far anbefaler derudover at barnet altid har begge forældres efternavn evt. som mellemnavn
som udgangspunkt ved lov for at sikre færre sager samt forebygge chikane og forældrefremmedgørelse,
hvis det er begge forældres ønske at barnet bærer deres navn og der ikke er domstolsafgørelse om at andet
er bedst for barnet på saglig vis.
Foreningen Far må endnu engang som det vigtigste påpege at begge forældre i børnesager skal have fri
proces, hvis en af børnenes forældre modtager dette. Børnesager må ikke behandles med en forælder der
får betalt advokat, mens den anden forælder, som ofte er fædrene sidder med flere hundrede tusinde i
omkostninger. Det skaber i sig selv et misbrug af systemet med lang sagsbehandlingstid og flere sager, hvor
børn i midten og sagerne ikke behandles ordentligt og korrekt.
Foreningen far står til rådighed for positivt samarbejde med erfaringer, viden og mønstre.
Med venlig hilsen
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
E-mail: formand@foreningenfar.dk
1/6
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til lth@sm.dk med kopi til jurint@sm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 9132 5685
PEHJ@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/01531-2
20. AUGUST 2024
H Ø R I N G S S V A R O V E R U D K A S T T I L L O V F O R S L A G O M
F A M I L I E D A N N E L S E V E D S U R R O G A T A F T A L E R ,
F O R B U D M O D H A N D E L M E D B Ø R N , M E D F A R S O M
R E T L I G F O R Æ L D E R , V O K S E N A D O P T I O N M V .
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved e-mail af 27. juni 2024
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af børneloven,
adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love
(Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
forenkling af familiedannelse ved voksenadoption mv.).
Instituttet anser det for positivt, at lovforslaget sætter fokus på
retsstillingen for børn født i surrogatforhold og på forbuddet mod
handel med børn. Den nuværende lovgivning medfører en uklar og
uhensigtsmæssig retstilstand, som stiller de berørte børn og familier i
en vanskelig situation. Det rammer blandt andet LGBT+ familier, som
stifter familie via surrogataftaler. Det er derfor vigtigt at få afklaret
retstilstanden for disse børn og deres familier.
Det er imidlertid instituttets vurdering, at lovforslagets regulering af
udenlandske kommercielle surrogataftaler vil være utilstrækkelig i
forhold til at forebygge handel med børn og udnyttelse af kvinder, og
at dets forbud mod handel med børn yder en for snæver beskyttelse i
forhold til FN’s Børnekonvention. Dette uddybes i det følgende.
REGULERING AF SURROGATAFTALER BØR FOREBYGGE
HANDEL MED BØRN OG UDNYTTELSE AF KVINDER
Brugen af kommercielle surrogataftaler indebærer en risiko for handel
med børn, som Danmark har forpligtet sig til at bekæmpe i medfør af
FN’s Børnekonventions artikel 35. Reguleringen af sådanne aftaler skal
således forebygge handel med børn og bør desuden forebygge
udnyttelse af sårbare kvinder og sikre respekt for de berørte personers
menneskerettigheder. Samtidig skal reguleringen sikre, at børn, der
-- AKT 904088 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar over udkast til lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar… --
2/6
kommer til Danmark på grundlag af en surrogataftale, har mulighed for
at få anerkendt deres forældreskab.1
Ministeriet foreslår i lovforslaget at indføre mulighed for at anerkende
forældreskab på grundlag af udenlandske kommercielle surrogataftaler.
De eneste krav for at anerkende forældreskabet vil være, at der
foreligger 1) dokumentation for en genetisk relation mellem barnet og
mindst én tiltænkt forælder, 2) en notarerklæring eller lignende fra
barnets fødeland om, at surrogatmoderen efter fødslen bekræfter, at
hun ønsker at overdrage forældreskabet, 3) en surrogataftale indgået
inden graviditetens etablering og 4) en fødselsattest eller lignende for
barnet (lovforslagets § 1, nr. 10 (børnelovens §§ 30 h og 30 i)).
Instituttet anerkender, at surrogataftaler bør reguleres for at sikre
barnets bedste og forebygge handel med børn og udnyttelse af sårbare
kvinder.2 Danmark er desuden forpligtet til at anerkende barnets
relation til de tiltænkte forældre under visse betingelser. Dette er
fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.3
Det er imidlertid instituttets vurdering, at lovforslagets regulering af
udenlandske kommercielle surrogataftaler vil være utilstrækkelig i
forhold til at forebygge handel med børn og udnyttelse af kvinder.
Hensynet til barnets bedste i relation til kommercielle surrogataftaler
indebærer ikke alene, at barnet skal have ret til at få anerkendt sin
relation til sine tiltænkte forældre, men også at barnet skal beskyttes
imod at blive genstand for handel og andre menneskeretskrænkelser.
Familiedannelse via kommercielle surrogataftaler rummer således en
række risici for både barnet, surrogatmoderen og de tiltænkte forældre,
som lovforslaget stort set ikke forholder sig til.4
1 Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved
kommercielle surrogataftaler, september 2023, side 60-66,
https://www.sm.dk/Media/638295140254347580/Rapport_ekspertgru
ppe_kommercielle_surrogataftaler_tilgængeliggjort.pdf.
2 Rapport fra FN’s specialrapportør om salg og seksuel udnyttelse af
børn, 15. juli 2019, afsnit 91, https://undocs.org/en/A/74/162.
3 Se blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af
6. december 2022 i K.K. m.fl. mod Danmark. Domstolens retspraksis er
nærmere beskrevet i rapporten fra ekspertgruppe om anerkendelse af
forældreskab ved kommercielle surrogataftaler, 2023, side 60-65.
4 Disse risici og misbrugspraksisser er beskrevet og dokumenteret i
rapport fra FN’s specialrapportør om salg og seksuel udnyttelse af børn,
15. januar 2018, afsnit 29-33, https://undocs.org/en/A/HRC/37/60.
3/6
Set fra barnets perspektiv kan et utal af scenarier opstå: For eksempel
kan de tiltænkte forældre vælge at træde tilbage fra aftalen eller blive
forhindrede i at modtage barnet, hvorefter barnet kan blive efterladt
forældreløst, hvis surrogatmoderen ikke kan eller vil tage sig af det.
Barnet risikerer også at blive efterladt, hvis det fødes med et handicap,
eller hvis der opstår alvorlige komplikationer i forbindelse med fødslen.
Brugen af mellemmandsvirksomheder øger risikoen for, at børn vil blive
gjort til genstand for handel og solgt for profit.
Desuden risikerer surrogatmoderen at blive udnyttet på forskellig vis.
Hun kan for eksempel blive snydt til at afgive barnet, gjort til genstand
for menneskehandel for at omgå nationale forbud mod surrogatforhold
og blive snydt for kompensation, herunder dækning for komplikationer
i forbindelse med graviditeten eller fødslen. Hun er heller ikke sikret
imod, at de tiltænkte forældre trækker sig fra surrogataftalen og
efterlader hende med barnet.
Endelig befinder de tiltænkte forældre sig i en udsat position. De
risikerer at blive nægtet at få barnet med sig eller ikke at blive
anerkendt som dets forældre, at blive vidne til og skulle håndtere
ovennævnte misbrugsscenarier eller at blive snydt på forskellig vis.
Derfor peger flere internationale menneskeretsbaserede anbefalinger
på, at kommercielle surrogataftaler bør reguleres med stor omhu og
behørigt hensyn til at beskytte alle involverede parter, især barnet.5
Dette skal både sikre barnets ret til at få anerkendt sit forældreskab og
forebygge handel med børn og udnyttelse af kvinder.
Lovforslaget rummer imidlertid kun en yderst begrænset beskyttelse
mod disse praksisser i form af de formelle krav om indgåelse af en
surrogataftale, udfærdigelse af notarerklæring efter fødslen og krav om
en genetisk forbindelse. Disse krav er efter instituttets vurdering
utilstrækkelige til at forhindre ovennævnte praksisser. Danske
myndigheder vil for eksempel ikke kunne kontrollere, om
surrogatmoderen har underskrevet notaterklæringen under tvang.
Instituttet finder det problematisk, at muligheden for at indgå
kommercielle surrogataftaler i udlandet indføres “uanset de etiske og
juridiske problemstillinger”, der knytter sig til disse aftaler (de
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.2). Instituttet noterer sig, at der
ikke vil blive indført adgang til at indgå kommercielle surrogataftaler i
Danmark henset til “de komplekse etiske problemstillinger i relation til
5 Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved
kommercielle surrogataftaler, september 2023, side 70-93.
4/6
risikoen for, at børn bliver gjort til genstand for handel, og risikoen for
udnyttelse af sårbare kvinder” (afsnit 2.1.3.1).
Sammenfattende anerkender instituttet, at det er afgørende at have
fokus på retsstillingen for børn i Danmark, der er kommet til verden på
grundlag af en surrogataftale, og deres tiltænkte forældre.
Det bør dog ikke ske på bekostning af barnets og surrogatmoderens
rettigheder eller Danmarks internationale forpligtelse til at forebygge
handel med børn. I sin nuværende form er lovforslaget således efter
instituttets opfattelse utilstrækkeligt i forhold til at forebygge handel
med børn og udnyttelse af kvinder.
Ministeriets lovforslag bygger på model nr. 2, Børnelovsmodellen, fra
ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle
surrogataftaler. Instituttet deltog også i ekspertgruppen og anbefalede
model nr. 3, Godkendelsesmodellen, sammen med Kvinderådet,
Børnerådet og Børns Vilkår. Godkendelsesmodellen indebærer, at der
opstilles objektive krav til surrogatforholdet, som danske myndigheder
skal godkende. Denne model er efter instituttets vurdering bedst egnet
til at forebygge menneskehandel og udnyttelse af kvinder i videst
muligt omfang.
Instituttet bemærker desuden, at der pågår et internationalt arbejde
med at etablere internationale juridiske instrumenter om forældreskab
i overensstemmelse med menneskerettighederne. Arbejdet foregår
blandt andet i regi af Haagerkonferencen for International Privatret.6
Instituttet anbefaler derfor:
• At ministeriet ændrer lovforslagets bestemmelser om anerkendelse
af kommercielle surrogataftaler, så det sikrer en stærk og effektiv
beskyttelse mod handel med børn og udnyttelse af sårbare kvinder
samt sikrer og betrygger barnets ret til forældreskab og identitet.
• At Danmark bidrager til det igangværende internationale arbejde
med at etablere internationale juridiske instrumenter om
forældreskab i overensstemmelse med menneskerettighederne.
FORBUDDET MOD HANDEL MED BØRN ER FOR SNÆVERT
Instituttet finder det positivt, at ministeriet foreslår et selvstændigt
forbud mod handel med børn med henblik på opfostring (udkastet til
6 Processen og de foreløbige rapporter er beskrevet i rapporten fra
ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle
surrogataftaler, september 2023, side 70-78.
5/6
lovforslagets § 1, nr. 10 (børnelovens § 30 k)), som vil supplere det
gældende forbud mod menneskehandel i straffelovens § 262 a.
Instituttet vurderer imidlertid, at det forbud mod handel med børn,
ministeriet foreslår, vil være mere snævert end det forbud mod handel
med børn, som er formuleret i FN’s Børnekonventions artikel 35.
Ministeriets forslag vil således ikke forbyde handel med børn, hvis
køberen er genetisk forælder til barnet, eller hvis der er indgået en
aftale inden etableringen af graviditeten, hvorved en kvinde (en
surrogatmor) mod betaling føder et barn med henblik på, at et par
sammen skal være forældre til barnet i stedet for surrogatmoderen (de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10 (til § 30 k)).
Det er et grundlæggende menneskeretligt princip, at børn ikke er en
handelsvare og ikke må gøres til genstand for handel.
FN’s Børnekonventions artikel 35 bestemmer, at deltagerstaterne skal
træffe alle passende nationale, bilaterale og multilaterale
forholdsregler med henblik på at forebygge bortførelse, salg eller
handel med børn til noget formål og i nogen form.
Børnekonventionen definerer handel med børn som enhver handling
eller transaktion, hvormed et barn overdrages af en person eller
persongruppe til en anden mod betaling eller andet vederlag. Det
fremgår af artikel 2, litra a, i den valgfri tillægsprotokol af 25. maj 2000
til Børnekonventionen vedrørende handel med børn, børneprostitution
og børnepornografi, som Danmark har tiltrådt, og som har samme
gyldighed som konventionen.
Der er en voksende anerkendelse af, at kommercielle surrogataftaler
kan være forenelige med forbuddet mod handel med børn, men det er
fortsat omtvistet under hvilke betingelser.7
Det er dog hævet over enhver tvivl, at det ikke alene er afgørende, om
den ene eller begge de tiltænkte forældre er genetisk relateret til
barnet, eller om der er indgået en surrogataftale inden graviditeten.
Selv i de situationer, hvor der foreligger en genetisk relation og/eller en
surrogataftale indgået inden graviditeten, er der risiko for, at barnet
bliver gjort til genstand for handel.
7 Rapport fra FN’s specialrapportør om salg og seksuel udnyttelse af
børn, 15. juli 2019, afsnit 73-79, https://undocs.org/en/A/74/162.
6/6
Instituttet er uenig i ministeriets opfattelse af, at Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 6. december 2022 i K.K. m.fl. mod
Danmark skulle indebære, at “der ved kommercielle surrogataftaler,
hvor den ene i part i det tiltænkte forældrepar er genetisk forælder til
barnet, ikke er tale om handel med børn i relation til artikel 35 i
børnekonventionen” (de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2.2).
Menneskerettighedsdomstolen tog alene stilling til, om de negative
konsekvenser, der i den konkrete sag udsprang af den manglende
retlige anerkendelse af forældreskabet mellem to børn født i et
surrogatforhold og den tiltænkte mor, udgjorde en krænkelse af
børnenes ret til privatliv og identitet (dommens præmis 72). Flertallet
af dommerne forholdt sig slet ikke til forbuddet mod handel med børn,
hvilket også var et forhold, som blev problematiseret udtrykkeligt af
mindretallet (præmis 89-92).
Lovforslagets model for et forbud mod handel med børn er derfor for
snævert, idet det ikke vil omfatte alle de situationer, hvor børn vil
kunne gøres til genstand for handel. Der er således behov for en
grundigere vurdering af, hvad forbuddet mod handel med børn
indebærer, og hvornår kommercielle surrogataftaler er forenelige med
forbuddet. Denne vurdering kan tage udgangspunkt i de overvejelser,
der allerede foreligger.8
Instituttet anbefaler derfor:
• At ministeriet foretager en grundigere vurdering af, hvornår
surrogataftaler er forenelige med forbuddet mod handel med børn,
og sikrer sig, at forbuddet mod handel med børn i børneloven bliver
udformet i overensstemmelse med FN’s Børnekonvention.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2023-539.
Med venlig hilsen
Pernille Boye Koch
FG. NATIONAL CHEF
8 Såsom rapporten fra FN’s specialrapportør om salg og seksuel
udnyttelse af børn, 15. juli 2019, afsnit 73-79, og de såkaldte Verona-
principper fra 2021, som er beskrevet i rapporten fra ekspertgruppen
om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler,
september 2023, side 86-92.
Institut for Klinisk Medicin
Aarhus Universitet
Palle Juul-Jensens Boulevard 11
8200 Aarhus N
Tlf.: +45 7845 9001
Afs. CVR-nr.:
31119103E-mail:
clin@au.dk
Web: clin.au.dk
Institut for Klinisk Medicin
Malene Tanderup Sørensen
ph.d. studerende, MD
Dato: 20. august 2024
Direkte tlf.: +4560137330
E-mail: mts@clin.au.dk
Side 1/5
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Lars Thøgersen
Lovforslaget om Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig
forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.
Denne henvendelse indeholder bemærkninger til lovforslaget udsendt til høring den
27. juni 2024 angående familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig foræl-
der, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v. fra Social-, Bolig- og Æl-
dreministeriet.
Lovforslaget er udsendt til 144 høringsparter. Vi, som forskningsgruppe med hovedfo-
kus at forske i surrogati i Danmark, tillader os at indgive bemærkninger til lovforsla-
get, selvom vores sundhedsvidenskabelige fakultet ikke er blevet orienteret om hørin-
gen direkte.
Vi anser lovforslaget som et godt udgangspunkt og en klar forbedring af forældrenes,
surrogatens og barnets retsstilling. I vores forskningsprojekt har det manglende juridi-
ske forældreskab af den intenderede mor/medfar været hovedudfordringen og bekym-
ringen for parret. Denne ændring af lovforslaget vil kunne sikre deres retsstilling og
give ro til familieetablering fra starten af barnets liv.
Vi kommenterer primært på lovgivningen omhandlende indenlandsk surrogati, som vi
anser for værende mangelfuld. Endvidere er der få bemærkninger om surrogati i ud-
landet.
Som lovforslaget er nu, bibeholdes forbuddet mod sundhedsfaglig assistance ved etab-
lering af graviditeten (§13).
”Med aftalen ændres ikke på muligheden for at indgå altruistiske surrogataftaler i
Danmark, dvs. aftaler hvor der ikke sker betaling til surrogatmoren. Sådanne aftaler
kan indgås uden sundhedsvæsenets mellemkomst.”
Forslaget går imod Det Etiske Råds anbefaling, hvor 15 ud af 16 rådsmedlemmer anbe-
faler, at sundhedsfaglige personer skal kunne assistere til befrugtningen med følgende
hovedargumenter: befrugtningen foregår i professionelle rammer, uvildig rådgivning
af alle parter med sikring af informeret samtykke og mulighed for at opdage underlig-
gende konflikter og manglende forventningsafstemning og mindre etisk problematisk
end valg af udenlandsk kommercielt surrogati.
Lovforslaget indebærer, at traditionel altruistisk surrogati fortsat er den eneste mulig-
hed i Danmark, hvor surrogaten vil være genetisk ophav til barnet, og kun den inten-
derede far vil kunne være genetisk knyttet til barnet. For mange heteroseksuelle par,
-- AKT 904088 -- BILAG 23 -- [ Forskningsgruppe_Høringsbrev til Social Bolig og Ældreministriet ] --
Side 2/5
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN
vil det ikke opfylde deres søgen mod et fuldt genetisk barn, som er en af hovedårsa-
gerne til at søge surrogati. For homoseksuelle mandlige par kan traditionel surrogati
være en mulighed, da disse par da ikke også skal finde en ægdonor. Dog er det i de
lande, som tillader surrogati som en del af fertilitetsbehandling, kun omkring 5%, som
vælger den traditionelle løsning, da en del af kvinderne, der skal bære barnet ikke øn-
sker at være genetisk knyttet til barnet, og i andre situationer at de intenderede foræl-
dre er bekymrede for at surrogaten knytter sig for meget til barnet, hvis hun er gene-
tisk knyttet hertil. Det amerikanske fertilitetsselskab og det internationale forbund for
gynækologi og obstetrik anbefaler begge, at hvis surrogati udføres, da skal surrogaten
ikke være genetisk knyttet til barnet, for at minimere risikoen for tilknytning. Dog er
denne anbefaling ej underbygget af tung evidens, da forskningen er sparsom omkring
betydningen af traditionel i forhold til gestationel surrogati. Det vigtigste for et ukom-
pliceret forløb er, udover en lovmæssig klar ramme, grundig screening og rådgivning
af alle parter før, under og efter graviditeten.
At sundhedspersonale ej må medvirke har en række konsekvenser:
1. De, der ønsker at benytte æg fra den intenderede mor, skal fortsat enten bruge
en udenlandsk fertilitetsklinik til opsætning af et befrugtet æg fra de intende-
rede forældre i en dansk surrogat eller benytte sig af udenlandsk surrogati.
2. Det samme gælder for surrogaten som ikke ønsker at bære et barn, hun er ge-
netisk knyttet til. I dette tilfælde skal hun til udlandet for at bruge ægdonor el-
ler opgive at være surrogat.
3. Ved at parrene enten tager deres danske surrogat til udlandet eller bruger
udenlandsk surrogati, øges den medicinske risiko ved surrogati, da de lande,
der tillader fertilitetsbehandling ved surrogati, oftest har en høj rate af tvil-
linge- og trillingegraviditeter (20-50 %), på grund af transferering af mere end
et befrugtet æg. Dette øger massivt risikoen for graviditets- og fødselsrelate-
rede sygdomme for surrogaten, og endvidere er børnene i langt større risiko
for for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, handicaps og i værste fald dødsfald. Til
sammenligning lå flerfoldsraten i de danske offentlige og private fertilitetskli-
nikker i 2022 på 2,0 %.
4. Risikoen for overstimulering af den intenderede mor eller ægdonor, når der
skal udhentes æg ved fertilitetsbehandling, er også langt højere i mange uden-
landske klinikker.
5. Fysisk og psykologisk screening af surrogaten og de intenderede forældre er
fortsat ikke mulig. Der er ingen sundhedsfaglige, der kan vejlede surrogaten i,
hvorvidt det for hende vil være risikabelt at bære en graviditet eller gennemgå
endnu en fødsel. Særligt den mangelfulde psykologiske screening er iøjefal-
dende, da surrogaten risikerer ikke at have set sine egne begrænsninger i at
bære en graviditet for andre. Den altruiske motivation i at ville hjælpe et nært
familiemedlem kan overskygge surrogatens egen risiko for psykologiske eller
Side 3/5
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN
fysiske lidelser. De intenderede forældre skal også screenes, så indikationen
for at bruge surrogati er korrekt, at de er forældreegnede, og forberedte på at
blive forældre gennem denne alternative metode, hvor deres dyrebareste er
lagt i hænderne på en anden kvinde.
6. I England, Canada, Australien, USA og Holland er screening og vejledning af
surrogaten og de intenderede forældre essentiel for et succesfuldt forløb. End-
videre ydes psykologisk støtte under graviditeten og efter fødslen for at øge
sandsynligheden for et godt og ukompliceret forløb.
Det er gunstigt, at den altruistiske surrogataftale kan godkendes og registreres i Fami-
lieretshuset, inden graviditeten etableres. Men kravene til surrogaten og forløbet i Kap
5, §30 har vi bemærkninger til:
Kap 5 b, §30b, 1) Surrogaten skal være fyldt 25 år, bosat i Danmark og have født
mindst et barn.
Vi har svært ved at vurdere, hvad den nedre aldersgrænse på 25 år er baseret på. At
personen skal være myndig er rimeligt, men dette sikres allerede ved 18 år. Ift. kvin-
dens medicinske risici ved at gennemgå en graviditet og fødsel ville en øvre alders-
grænse være at anbefale, fx en øvre grænse på 45 år. At kvinden skal have født, er vig-
tigt, da man da kan kende hendes estimerede risici ved endnu en graviditet, og hun har
en vished om, hvad en graviditet og fødsel indebærer. Men i kommentarerne på side
112 i ”Udkast til lovforslag om familiedannelse” står der: ”Betingelsen om, at surrogat-
moren skal have født et barn, vil være opfyldt, selvom hun ikke har barnet boende,
herunder hvis barnet er adopteret, anbragt uden for hjemmet eller dødt”. Hvis kvin-
den, der ønsker at være surrogat, har mistet et barn, ville hun i andre lande ikke være
kandidat til at være surrogat. Ej heller hvis hun har et barn anbragt uden for hjemmet,
da hun vil være sårbar overfor at skulle give endnu et barn væk, og at årsagen til, at
man har fået anbragt et barn, kunne tyde på, at man ikke var egnet til at skulle tage
vare på endnu en graviditet. Det øger også risikoen for konflikter ved overdragelse af
barnet til de intenderede forældre. Et krav skulle i stedet være: at have gennemgået en
ukompliceret graviditet og fødsel og fortsat have et levende, velskabt barn hos sig i sin
familie.
Kap 5 b, §30b, 2) Surrogatmoren hverken har modtaget eller vil modtage vederlag,
herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som led i aftalen. Der er en formod-
ning for, at surrogatmoren har modtaget eller vil modtage vederlag i strid med 1.
pkt., hvis der ikke er en nær relation mellem surrogatmoren og de tiltænkte forældre
eller den tiltænkte eneforælder.
Fra de engelske og hollandske erfaringer er det omtrent halvdelen, der har en nær re-
lation til deres surrogat inden graviditeten, hvorimod de øvrige finder hinanden via
non-profit organisationer og etablerer et solidt forhold i løbet af graviditeten. I begge
lande er det kun tilladt at dække udgifter, som det også ses er hensigten i det danske
forslag i kommentarerne s. 114. Om surrogaten har været kendt på forhånd eller ej, har
ikke givet statistisk forskel i relationen mellem barn, intenderede forældre og surroga-
Side 4/5
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN
ten. Ej heller i konfliktniveau eller økonomisk udveksling. I formuleringen af lovforsla-
get er der en stærk mistænkeliggørelse af kvinder, der ønsker at hjælpe andre par med
at få et barn.
Kap 5 b, §30b, 4) De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder erklærer, at
der vil være en genetisk forbindelse mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder.
Det ultimative krav om genetisk tilknytning mellem barn og en af de intenderede for-
ældre for at mindske risikoen for menneskehandel kan overvejes. Man bør dog åbne
for tilladelse til surrogati i det tilfælde, at ingen af de intenderede forældre har anven-
delige gameter.
Kap 5 b, §30j) forbud mod formidling af surrogataftaler
Det fortsatte forbud mod formidling af surrogataftaler kan blive en mulig begræn-
sende faktor for, at de danske barnløse og potentielle surrogater, der ikke er nær rela-
tion til de intenderede forældre, vil have svært ved finde hinanden. Dermed vil inden-
lands surrogati med al sandsynlighed fortsat være en meget lille andel af den totale
surrogati anvendelse.
Den organisation, som formidler kontakten, behøver ikke være som nogle af de uden-
landske kommercielt drevne bureauer, men kan være inspireret af den engelske non-
profit organisation, der hjælper med screening og rådgivning. En sådan organisation
kan endvidere matche den potentielle surrogat og de intenderede forældre, og således
om muligt reducere risikoen for skæve forventningsafstemninger eller uoverensstem-
melser omkring væsentlige parametre som abort eller fødsel.
I ”Aftale mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksde-
mokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om børns
ret til deres forældre ved surrogataftaler” skrives der: ”vi kan hverken fremme eller
forhindre brugen af surrogataftaler i andre lande”.
Som lovforslaget er nu, vil antallet, der tager til udlandet, formentlig forblive det
samme eller stige, mens det fortsat vil være et fåtal af par, der vil benytte en dansk sur-
rogat, da der ikke er nogen form for professionel hjælp og vejledning at finde, og par-
rene ikke kan opnå, at begge intenderede forældre er genetisk knyttet til barnet.
Som man fra ministeriets side også formulerer det, er det ikke muligt at påvirke, hvor-
dan surrogati foregår i andre lande, da DK ikke har jurisdiktion der. Derimod er der
fortsat mulighed for at påvirke, hvad de intenderede forældre vælger, førend de træffer
et valg om, hvordan de vil have et barn.
I Holland er lovgivningen på surrogatiområdet under behandling. Her er bl.a. et af
lovforslagene, at der indføres rådgivning, inden en graviditet etableres, ligegyldigt om
det er med henblik på at benytte en udenlandsk klinik, national klinik eller hjemmein-
seminering. Ved rådgivningen vil fokus være på de etiske aspekter af surrogati, mulige
konsekvenser ved at vælge bestemte løsninger, at informere om den hollandske lovgiv-
ning henunder kravet om brug af non-anonym donation. Rådgivningen vil ikke være
obligatorisk, men hvis den følges, gøres processen med overdragelse af det juridiske
forældreskab væsentlige lettere. Her vil man, som i det danske forslag, opnå juridisk
forældreskab både som genetisk og ikke-genetisk knyttet forældre straks efter barnets
fødsel. Hvis rådgivningen ikke følges, skal man igennem den nuværende proces med
stedbarnsadoption. Et lignende forslag er også nyligt indført i Irland.
Side 5/5
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN
Udover de konkrete bemærkninger til lovforslaget vil vi appellere til, at man grundigt
overvejer, om der kan ske ændring af forbuddet mod, at sundhedspersonale medvirker
ved surrogati. Dette ville være med til at sikre grundig screening af surrogaten og de
intenderede forældre, et velfunderet informeret samtykke, en sikker fertilitetsbehand-
ling og svangreomsorg, psykologisk bistand undervejs i forløbet og at barnet senere
lettere vil kunne opretholde kontakt til en dansk surrogat, hvis dette ønskes af alle par-
ter.
Vi håber, at vores bemærkninger vil blive taget i betragtning ved den videre behand-
ling af lovforslaget. Det er vores overbevisning, at en ophævelse af forbuddet mod
sundhedsfaglig assistance ved surrogati vil bidrage til en mere sikker og etisk forsvar-
lig proces for alle involverede parter. Vi står i øvrigt til rådighed for yderligere dialog
og samarbejde til sikring af en lovgivning som bedst muligt afspejler både de medicin-
ske og etiske hensyn, som er nødvendige til beskyttelse af både surrogaten, de intende-
rede forældre og barnet.
På vegne af forskningsgruppen
Venlig hilsen
Malene Tanderup Sørensen
Ph.d.-studerende, MD
Skive fertilitetsklinik, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Prof. Peter Humaidan
DMSci, PhD, MD
Skive fertilitetsklinik, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Prof. Charlotte Kroløkke
PhD, Cand.negot.
Institut for Kultur og Sprog, Syddansk Universitet
Prof. MSO Lone Schmidt
DMSci, PhD, MD
Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Obstetrisk overlæge Birgitte Bruun Nielsen
PhD, MD
Esbjerg sygehus og Rigshospitalet
Danes Worldwide · Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K
danes@danes.dk · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att.: Lars Thøgersen
København, den 19. august 2024
Svar til Social-, Bolig- og Ældreministeriet vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af
børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse
ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved
voksenadoption m.v.), jf. sagsnr. 2023-539.
Danes Worldwide takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar vedr. ovenstående udkast til
forslag om lovændringer. Vi giver gerne høringssvar på fremtidige høringer på dette område, da det
er af stor betydning for vores medlemmer.
Ad. Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler
Indledningsvist vil Danes Worldwide gerne udtrykke enighed med aftalepartierne om det fremsatte
lovforslag. Vi ser positivt på ønsket om at fjerne det retlige tomrum og sikre stabilitet for børn født ved
surrogataftaler både i Danmark og i udlandet.
Det fremsatte lovforslag om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler, er dog ikke kun noget som
berører danske familier bosiddende i Danmark, men også danske statsborgere bosat i udlandet. Derfor
ønsker vi, at det fremsatte lovforslag om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler også tager
hensyn til de 250.000 danskere, som bor udenfor Danmarks grænser.
Bestemmelserne i Kapitel 5c er udformet med det udgangspunkt, at familien bor i Danmark og, at de
bringer barnet med til Danmark efter dets fødsel i udlandet. Det bør imidlertid også være muligt for
danske statsborgere at etablere et retligt forældreskab til deres børn i Danmark, som er kommet til
-- AKT 904088 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar til SM sagsnr. 2023-539 Høring over udkast til forslag til lov om ændring … --
Danes Worldwide · Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K
danes@danes.dk · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube
verden gennem en udenlandsk surrogataftale, selvom forældrene ikke har fast bopæl i Danmark, eller
har planer om at bringe barnet med til Danmark umiddelbart efter dets fødsel.
Ansøgningen om at etablere et retligt forældreskab ved udenlandske surrogataftaler skal derfor også
kunne indgives til Familieretshuset, selvom familien har fast bopæl i udlandet. En sådan afgørelse kan
nemlig være afgørende for barnets tilknytning til sin danske familie, sit danske statsborgerskab og
muligheden for senere at etablere sig i Danmark.
Eksempel: Et par bestående af en spansk mand og en dansk kvinde, som bor i Spanien, kan på grund af
sygdom ikke opnå graviditet naturligt. Derfor vælger parret at benytte den spanske mands sæd til at
befrugte den danske kvindes æg, som derefter bliver indsat i en surrogatmor i Canada.
Når barnet bliver født, vil det biologisk set være barn af den spanske mand og den danske kvinde. Men
for at etablere det retlige forældreskab i Spanien, skal forældrene gennemføre en adoption i Spanien. I
henhold til den nuværende danske retsstilling og omtalte lovforslag, står det ikke klart, om forældrene
kan søge retligt forældreskab i Danmark ved udenlandske surrogataftaler, på samme vilkår som familier
bosiddende i Danmark vil kunne. I dette tilfælde bør familien ikke stilles ringere, end en familie
bosiddende i Danmark, blot fordi de har fast bopæl i Spanien.
Ad. Konsekvenserne for det danske statsborgerskab
I Danmark anvender vi princippet om jus sanguinis som grundlag for erhvervelse af dansk
statsborgerskab. Det vil sige, at børn født af danske forældre (eller en dansk forælder) som
udgangspunkt får dansk statsborgerskab ved fødsel, uanset hvor de er født.
Vi mener ydermere, at lovforslaget skal tage hensyn til det danske statsborgerskab for børn som er
kommet til verden gennem surrogataftaler.
Eksempelvis: Et par bestående af en dansk mand og en svensk kvinde, som bor i Sverige, får deres første
barn gennem en naturlig graviditet. Nogle år senere får de endnu et barn via en surrogatmor i Ukraine,
hvor den svenske mors æg befrugtes med sæd fra en donor. Parret har nu to børn, som biologisk er
beslægtede med hinanden. Den danske far bliver retligt anerkendt som far til surrogatbarnet i Sverige.
Men i henhold til den nuværende lovgivning og det foreslåede lovforslag er der en forskel på børnene
i forhold til deres danske statsborgerskab. Det første barn får automatisk dansk statsborgerskab ved
fødslen, fordi Danmark anerkender den danske far og den svenske mor som de retlige forældre.
Danes Worldwide · Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K
danes@danes.dk · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube
Surrogatbarnet får derimod ikke automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen. Hvis surrogatbarnet
skal have dansk statsborgerskab, på lige fod med sin søskende, skal Danmark først tage stilling til, om
de vil anerkende det retlige forældreskab. Herefter skal de relevante danske myndigheder vurdere, om
barnet i givet fald også kan få dansk statsborgerskab.
Der er tale om én familie, hvor begge børn har de samme forældre, og er biologisk søskende. Den
eneste forskel er, at det naturligt fødte barn stilles bedre i forhold til sine forældre og sit danske ophav
og danske statsborgerskab. Surrogatbarnet derimod stilles ringere i forhold til sin søskende, retten til
sine forældre og vice versa, samt muligheden for at opnå dansk statsborgerskab på samme vilkår som
sin søskende. Alt dette blot fordi familien bor i Sverige.
Danes Worldwide mener, at det fremsatte lovforslag skal genovervejes til at inkludere konsekvenserne,
det kan have i forhold til de globale danskere bosiddende i udlandet. Hvis et surrogatbarn fødes, mens
den danske familie har boet eller været udstationeret i udlandet, bør familien behandles på lige vilkår
som familier bosiddende i Danmark. Retstillingen bør være den samme, og familien bør behandles som
en samlet enhed, hvor alle har de samme rettigheder. Derfor bør denne problematik imødekommes i
lovforslaget, så danske familier bosiddende i udlandet, også er beskyttet og tilgodeset i den danske
lovgivning.
Med venlig hilsen
Michael Bach Petersen
Generalsekretær i Danes Worldwide
-- AKT 904088 -- BILAG 25 -- [ 24-0209 ] --
1
Odense, 16. august 2024
Høringssvar fra Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik (DSOG) på høring af lovforslaget
angående familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling
af familiedannelse ved voksenadoption m.v. fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
DSOG takker for muligheden for at kommentere på ovenstående.
Lovforslaget er udsendt til 144 høringsparter. Vi i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG)
tillader os at indgive bemærkninger til lovforslaget, selvom vores lægefaglige forening ikke er blevet
orienteret om høringen direkte.
Vi anser lovforslaget som et godt udgangspunkt og en klar forbedring af forældrenes, surrogatens og
barnets retsstilling. At de intenderede forældre fra fødslen bliver de juridiske forældre, vil i en dansk
kontekst sikre mod de usikkerheder om forældrenes bestemmelse over det nyfødte barn, der ellers
ville kunne opstå ved akutte situationer med barnet efter fødslen. At bibeholde surrogatens fulde
selvbestemmelse over graviditeten og eventuelle afbrydelse af denne anses også for vigtigt.
Vi kommenterer ikke på forholdene omhandlende udenlandsk surrogati, men retter i stedet vores
bemærkninger mod lovgivningen omhandlende indenlandsk surrogati, som vi anser for værende
mangelfuld. Som lovforslaget er nu, bibeholdes forbuddet mod sundhedsfaglig assistance ved
etablering af graviditeten (§13). Forslaget går imod Det Etiske Råd, hvor 14 ud af 15 rådsmedlemmer
anbefaler, at sundhedsfaglige skal kunne assistere til befrugtningen. Lovforslaget indebærer, at
traditionel altruistisk surrogati fortsat er den eneste mulighed i Danmark, hvor surrogaten vil være
genetisk ophav til barnet, og kun den intenderede far vil kunne være genetisk knyttet til barnet.
Dette har en række konsekvenser:
1. De, der ønsker at benytte æggene fra den intenderede mor, skal fortsat enten bruge en
udenlandsk fertilitetsklinik til opsætning af et befrugtet æg fra de intenderede forældre i en
dansk surrogat eller benytte sig af udenlandsk surrogati.
2. Hvis surrogaten ikke ønsker at bære et barn, hun er genetisk knyttet til, skal hun til udlandet
for at bruge ægdonor eller opgive at være surrogat.
-- AKT 904088 -- BILAG 26 -- [ Høringsbrev til Social, Bolig og Ældreministriet ] --
2
3. Ved at parrene enten tager deres danske surrogat til udlandet eller bruger udenlandsk
surrogati, øges den medicinske risiko ved surrogati, da de lande, der tillader
fertilitetsbehandling ved surrogati, oftest har en høj rate af tvillinge- og trillingegraviditeter
(20-50 %), da de sætter mere end et befrugtet æg op. Dette øger massivt risikoen for
graviditets- og fødselsrelaterede sygdomme for surrogaten, og endvidere er børnene i langt
større risiko for for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, handicaps og i værste fald dødsfald. Til
sammenligning lå flerfoldsraten i de danske offentlige og private fertilitetsklinikker i 2022 på
2,0 %.
4. Risikoen for overstimulering af den intenderede mor eller ægdonor, når der skal udhentes æg
ved fertilitetsbehandling, er også langt højere i mange udenlandske klinikker.
5. Fysisk og psykologisk screening af surrogaten og de intenderede forældre er fortsat ikke
mulig. Der er ingen sundhedsfaglige, der kan vejlede surrogaten i, hvorvidt det for hende vil
være risikabelt at bære en graviditet eller gennemgå endnu en fødsel. Særligt den mangelfulde
psykologiske screening er iøjefaldende, da surrogaten risikerer ikke at have set sine egne
begrænsninger i at bære en graviditet for andre. Den altruiske motivation i at ville hjælpe et
nært familiemedlem kan overskygge surrogatens egen risiko for psykologiske eller fysiske
lidelser. De intenderede forældre skal også screenes, så indikationen for at bruge surrogati er
korrekt, at de er forældreegnede, og forberedte på at blive forældre gennem denne alternative
metode, hvor deres dyrebareste er lagt i hænderne på en anden kvinde.
6. I England, Canada, Australien, USA og Holland er screening og vejledning af surrogaten og de
intenderede forældre essentiel for et succesfuldt forløb. Endvidere psykologisk støtte
undervejs i graviditeten og efter fødslen for at øge sandsynligheden for et godt og
ukompliceret forløb.
Det er gunstigt, at den altruistiske surrogataftale kan godkendes og registreres i Familieretshuset,
inden graviditeten etableres. Men kravene til surrogaten og forløbet i Kap 5, §30 har vi bemærkninger
til:
Kap 5 b, §30b, 1) Surrogaten skal være fyldt 25 år, bosat i Danmark og have født mindst et barn.
Det er vanskeligt at vurdere rationalet for den nedre aldersgrænse på 25, men grænsen synes rimelig.
Ift. kvindens medicinske risici ved at gennemgå en graviditet og fødsel ville en øvre aldersgrænse være
at anbefale, fx en øvre grænse på 45 år. At hun skal have født, er vigtigt, da man da kan kende hendes
estimerede risici ved endnu en graviditet, og hun har en vished om, hvad en graviditet og fødsel
indebærer. Men i kommentarerne på side 112 i ”Udkast til lovforslag om familiedannelse” står der:
”Betingelsen om, at surrogatmoren skal have født et barn, vil være opfyldt, selvom hun ikke har barnet
boende, herunder hvis barnet er adopteret, anbragt uden for hjemmet eller dødt.” Hvis kvinden, der
ønsker at være surrogat, har mistet et barn, ville hun i andre lande ikke være kandidat til at være
surrogat. Ej heller hvis hun har et barn anbragt uden for hjemmet, da hun vil være sårbar overfor at
skulle give endnu et barn væk, og at årsagen til, at man har fået anbragt et barn, kunne tyde på, at man
ikke var egnet til at skulle tage vare på endnu en graviditet. Det øger også risikoen for konflikter ved
overdragelse af barnet til de intenderede forældre. Et krav skulle i stedet være at have gennemgået en
ukompliceret graviditet og fødsel og fortsat have et levende velskabt barn hos sig i sin familie.
Kap 5 b, §30b, 4) De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder erklærer, at der vil være en
genetisk forbindelse mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder.
3
Det ultimative krav om genetisk tilknytning mellem barn og en af de intenderede forældre for at
mindske risikoen for menneskehandel kan overvejes at komme med den undtagelse, at hvis ingen af
de intenderede forældre har anvendelige gameter, da kan de alligevel på individuel basis godkendes til
surrogati.
Kap 5 b, §30b, 2) Surrogatmoren hverken har modtaget eller vil modtage vederlag, herunder
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som led i aftalen. Der er en formodning for, at surrogatmoren
har modtaget eller vil modtage vederlag i strid med 1. pkt., hvis der ikke er en nær relation mellem
surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder.
Fra de engelske og hollandske erfaringer er det omtrent halvdelen, der har en nær relation til deres
surrogat inden graviditeten, og den øvrige del finder hinanden via non-profit organisationer og
etablerer et solidt forhold i løbet af graviditeten. I begge lande er det kun tilladt at dække udgifter,
som det også ses er hensigten i det danske forslag i kommentarerne s. 114. Om surrogaten har været
kendt på forhånd eller ej, har ikke givet statistisk forskel i relationen mellem barn, intenderede
forældre og surrogaten. Ej heller i konfliktniveau eller økonomisk udveksling. I formuleringen af
lovforslaget er der en stærk mistænkeliggørelse af kvinder, der ønsker at hjælpe andre par med at få et
barn.
Udover de konkrete bemærkninger til lovforslaget vil vi appellere til, at man grundigt overvejer, om
der kan ske ændring af forbuddet mod, at sundhedspersonale medvirker ved surrogati. Dette ville
være med til at sikre grundig screening af surrogaten og de intenderede forældre, et velfunderet
informeret samtykke, en sikker fertilitetsbehandling og svangreomsorg, psykologisk bistand undervejs
i forløbet og at barnet senere lettere vil kunne opretholde kontakt til en dansk surrogat, hvis dette
ønskes af alle parter.
Som lovforslaget er nu, vil antallet, der tager til udlandet, formentlig forblive det samme eller stige,
mens det fortsat vil være et fåtal af par, der vil benytte en dansk surrogat, da der ikke er nogen form
for professionel hjælp og vejledning at finde, og de ikke kan opnå, at begge af de intenderede forældre
er genetisk knyttet til barnet.
Vi håber, at vores bemærkninger vil blive taget i betragtning ved den videre behandling af lovforslaget.
Det er vores overbevisning, at en ændring af forbuddet mod sundhedsfaglig assistance ved surrogati
vil bidrage til en mere sikker og etisk forsvarlig proces for alle involverede parter. Vi står til rådighed
for yderligere dialog og samarbejde for at sikre, at lovgivningen bedst muligt afspejler både de
medicinske og etiske hensyn, der er nødvendige for at beskytte både surrogaten, de intenderede
forældre og barnet.
Med venlig hilsen,
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG)
2024 - 58493
Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som
retlig forælder, voksenadoption m.v. (SM Id nr.: 881834)
Familieretshuset har ikke nye bemærkninger til høring over lovforslag om familie-
dannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, voksenadoption m.v.
Med venlig hilsen
Søren Aakjær Gam
Sagsbehandler:
Sandra Rieder Snitgaard
Til Social,- Bolig- og Ældreministeriet
familieretshuset.dk
Skriv til os via borger.dk
Telefon: 72 56 70 00
Dato:
15-08-2024
Sagsnummer:
2024 - 58493
-- AKT 904088 -- BILAG 27 -- [ Høringssvar ] --
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Cc: Center for Jura og Internationale Opgaver (jurint@sm.dk)
Fra: Dorte Fischer (dortefischer@fs10.dk)
Titel: Hørings svar
Sendt: 10-08-2024 17:56
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Ang. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,
forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig
forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)
Vi er i fagligselskab for sundhedsplejersker meget glade for det nye udspil, det har vi savnet i mange år.
Vi syntes det er godt og har ingen kommentar .
Med venlig hilsen
Dorte Fischer
Næstforperson i Faglig selskab for sundhedsplejersker
Tel: +4561463154
-- AKT 904088 -- BILAG 28 -- [ Hørings svar.eml ] --
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Cc: Center for Jura og Internationale Opgaver (jurint@sm.dk)
Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk (19kontor@rigsrevisionen.dk)
Titel: Høringssvar vedr. lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
voksenadoption m.v.
E-mailtitel: Høringssvar vedr. lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
voksenadoption m.v. (SM Id nr.: 881834)
Sendt: 08-08-2024 07:40
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 27. juni 2024 sendt lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler mv. i
høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101
af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller
andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf.+45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her
Fra: Lars Thøgersen <lth@sm.dk>
Sendt: 27. juni 2024 11:47
Emne: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, voksenadoption
m.v. (SM Id nr.: 881834)
Høringspartene
Hermed fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,
forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.).
Paralleltekster til lovudkastet vedlægges i et særskilt dokument.
-- AKT 904088 -- BILAG 29 -- [ Høringssvar vedr. lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retli… --
Høringsfristen udløber den 22. august 2024.
Med venlig hilsen
Lars Thøgersen
Chefkonsulent / Legal adviser
Center for Jura og Internationale Opgaver / Center for Legal og International Affairs
Telefon: +45 41 85 12 03
Mail: lth@sim.dk
Social- Bolig- og Ældreministeriet
Ministry of Social Affairs, Housing and Senior Citizens
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark/Denmark
Telefon: 72 28 24 00
www.sim.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Fra: Mark Korshøj Jensen (MAKOJE@gladsaxe.dk)
Titel: VS: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, voksenadoption m.v.
E-mailtitel: VS: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, voksenadoption m.v. (SM Id nr.: 881834)
Sendt: 07-08-2024 10:32
Bilag: Aftale om børns ret til deres forældre ved surrogataftaler (1).pdf; Høringsbrev.pdf; Udkast til lovforslag om familiedannelse {Surrogataftaler, medfaderskab, voksenadoption
m.v.}.pdf; Paralleltekster.pdf;
Kære Lars
Hermed høringssvar fra Borgerservice Danmark
Venlig hilsen
Mark Korshøj Jensen
Borgerservicechef
Formand Borgerservice Danmark
Borgerservice
Social- og Sundhedsforvaltningen
Rådhus Alle 7
2860 Søborg
gladsaxe.dk
Telefon: 39 57 57 17
Mobil: 30 12 81 63
Mail: makoje@gladsaxe.dk
...................................................................................................................................................................................................................................................................................
- Overordnet er vi meget positive ift. en sikring af børnenes rettigheder.
- Fremgangsmåden for, hvordan man skal søge en surrogataftale er uklar. Vil det være en fordel for en familie at søge først, så det går hurtigere? Er der en særskilt blanket?
Det kan tydeliggøres, hvad fremgangsmåden er, så der ikke er tvivl.
- Familieretshuset står for ansøgnings processen, men det er uklart i lovforslaget, hvordan man legaliserer dokumenterne når en surrogataftale er udfærdiget.
F.eks. skal dokumentet påtegnes med en apostille eller legaliseres for de lande som ikke er med i apostilleaftalen? Dét fremgår ikke. Apostille/legalisering bruges i dag i
forbindelse med andre hændelser i udlandet. F.eks. i forbindelse med vielser, skilsmisse, dødsfald.
Vejledning nr. 11344 af 30/12/2015
Vejledning om dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter fra udlandet https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/11344
- Ud fra lovforslaget, vil det være Familieretshuset der står for surrogataftalerne og sikrer, at de fornødne dokumenter er korrekte, legaliserede etc. Kommunernes
folkeregistre har også en rolle ifm. cpr-registrering, hvilket betyder at lovgivningen i cpr-loven vel også skal opdateres? Vigtigt at kommunerne har de samme retningslinjer
og at der er en ensartethed ift. hvordan der skal registreres. Helheden mellem lovgivningerne skal hænge sammen, så der ingen tvivl må være.
-------- Original besked --------
Emne: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, voksenadoption m.v. (SM Id nr.: 881834)
Dato: 27-06-2024 11:47
Afsender: Lars Thøgersen <lth@sm.dk>
Modtager:
Høringspartene
Hermed fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved
surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.).
Paralleltekster til lovudkastet vedlægges i et særskilt dokument.
Høringsfristen udløber den 22. august 2024.
Med venlig hilsen
Lars Thøgersen
Chefkonsulent / Legal adviser
Center for Jura og Internationale Opgaver / Center for Legal og International Affairs
Telefon: +45 41 85 12 03
Mail: lth@sim.dk
Social- Bolig- og Ældreministeriet
Ministry of Social Affairs, Housing and Senior Citizens
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark/Denmark
Telefon: 72 28 24 00
http://www.sim.dk/ [1]
-- AKT 904088 -- BILAG 30 -- [ Borgerservice: VS_ Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, m… --
_Sådan behandler vi personoplysninger [2]_
Links:
------
[1] https://www.sim.dk/
[2] https://sim.dk/ministeriet/saadan-behandler-vi-personoplysninger/
Beskyttelse af dine personlige oplysninger er vigtig for Gladsaxe Kommune. Her kan du se, hvordan vi behandler dine personoplysninger og læse mere om dine
rettigheder<https://gladsaxe.dk/personoplysninger>.
Beskyttelse af dine personlige oplysninger er vigtig for Gladsaxe Kommune. Her kan du se, hvordan vi behandler dine personoplysninger og læse mere om dine
rettigheder<https://gladsaxe.dk/personoplysninger>.
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Cc: Morten Nornild (mono@gl.stm.dk)
Fra: Rigsombudsmanden i Grønland (ro@gl.stm.dk)
Titel: <SMIME.SIGN>Sv: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig
forælder, voksenadoption m.v. (RIGS-GL Sagsnr.: 2017 - 374)
E-mailtitel: <SMIME.SIGN>Sv: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig
forælder, voksenadoption m.v. (SM Id nr.: 881834) (RIGS-GL Sagsnr.: 2017 - 374)
Sendt: 02-08-2024 15:32
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Kære Lars
Rigsombudsmanden i Grønland bekræfter hermed modtagelsen af høring over udkast til forslag til lov om
ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love i Danmark.
Rigsombuddet har ikke særskilte bemærkninger til det danske lovforslag, men vi følger lovforslaget tæt med
henblik på en eventuel betydning fra Grønland.
Med venlig hilsen
Inussiarnersumik Inuulluarit
Caroline Nygaard Støve
Specialkonsulent
Rigsombudsmanden i Grønland
Postboks 1030
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 32 10 01
Fax: (+299) 32 41 71
Officiel e-mail: ro@gl.stm.dk
Officiel hjemmeside: www.rigsombudsmanden.gl
Til:
Fra: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Titel: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, voksenadoption m.v.
(SM Id nr.: 881834)
Sendt: 27-06-2024 11:47
Høringspartene
Hermed fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,
forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.).
Paralleltekster til lovudkastet vedlægges i et særskilt dokument.
Høringsfristen udløber den 22. august 2024.
-- AKT 904088 -- BILAG 31 -- [ _SMIME.SIGN_Sv_ Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, m… --
Med venlig hilsen
Lars Thøgersen
Chefkonsulent / Legal adviser
Center for Jura og Internationale Opgaver / Center for Legal og International Affairs
Telefon: +45 41 85 12 03
Mail: lth@sim.dk
Social- Bolig- og Ældreministeriet
Ministry of Social Affairs, Housing and Senior Citizens
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark/Denmark
Telefon: 72 28 24 00
www.sim.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Cc: Center for Jura og Internationale Opgaver (jurint@sm.dk)
Fra: Søren Carøe (Rflam.org) (sc@rflam.org)
Titel: SV: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
voksenadoption m.v.
E-mailtitel: SV: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
voksenadoption m.v. (SM Id nr.: 881834)
Sendt: 26-07-2024 11:52
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Tak for invitationen til at afgive høringssvar om ovennævnte lovforslag.
Vi har følgende bemærkninger:
Det er umiddelbart godt, nødvendigt og rimeligt, at ingen børn (eller voksne) generelt stilles i et "retsligt tomrum", som
det beskrives.
Det fremgår som et krav eller kriterie, at surrogatmor kan "træde tilbage fra aftalen", hvilket vi mener bør defineres
tydeligere:
Hvornår, hvordan og med hvilke mulige implikationer kan eller skal det foregå?
Det gælder ligeledes i relation til indvirkninger på surrogatmorens fysiske og mentale helbred:
Drejer det sig om indre eller ydre forhold, der er årsagen, for eksempel sygdom, tab e.l.?
Surrogatmor må jo også formodes at befinde sig i en eksistentielt sårbar situation.
Venlig hilsen
Søren Carøe
Formand
---------------------------------------
Vallerødvænge 23
2960 Rungsted Kyst
tlf.: 2811 0020
mail: sc@rflam.org
web: www.rflam.org
Facebook: facebook.dk/rflam.org
---------------------------------------
Fra: Lars Thøgersen <lth@sm.dk>
Sendt: 27. juni 2024 11:47
Emne: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, voksenadoption
m.v. (SM Id nr.: 881834)
Høringspartene
-- AKT 904088 -- BILAG 32 -- [ SV_ Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig… --
Hermed fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,
forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.).
Paralleltekster til lovudkastet vedlægges i et særskilt dokument.
Høringsfristen udløber den 22. august 2024.
Med venlig hilsen
Lars Thøgersen
Chefkonsulent / Legal adviser
Center for Jura og Internationale Opgaver / Center for Legal og International Affairs
Telefon: +45 41 85 12 03
Mail: lth@sim.dk
Social- Bolig- og Ældreministeriet
Ministry of Social Affairs, Housing and Senior Citizens
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark/Denmark
Telefon: 72 28 24 00
www.sim.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Fra: ATP - Anders Østergaard (ano@atp-anke.dk)
Titel: Sv: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
voksenadoption m.v. (Id nr.: 10673)
E-mailtitel: Sv: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
voksenadoption m.v. (SM Id nr.: 881834) (Id nr.: 10673)
Sendt: 13-07-2024 14:01
Ankenævnet for ATP m.m. har ingen bemærkninger til nedenstående høring over lovforslag om familiedannelse ved
surrogataftaler, medfar som retlig forælder, voksenadoption m.v
Venlig hilsen
Anders Østergaard
Sekretær
Ankenævnet for ATP m.m.
Til:
Fra: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Titel: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, voksenadoption m.v.
(SM Id nr.: 881834)
Sendt: 27-06-2024 11:47
Høringspartene
Hermed fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,
forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.).
Paralleltekster til lovudkastet vedlægges i et særskilt dokument.
Høringsfristen udløber den 22. august 2024.
Med venlig hilsen
Lars Thøgersen
Chefkonsulent / Legal adviser
Center for Jura og Internationale Opgaver / Center for Legal og International Affairs
Telefon: +45 41 85 12 03
Mail: lth@sim.dk
Social- Bolig- og Ældreministeriet
Ministry of Social Affairs, Housing and Senior Citizens
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark/Denmark
Telefon: 72 28 24 00
www.sim.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
-- AKT 904088 -- BILAG 33 -- [ Ankenævnet ATP Sv_ Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler,… --
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att: Lars Thøgersen, lth@sim.dk
Taastrup d. 28. juni 2024
Danmarks Provsteforening takker for lejligheden til at afgive høringssvar i forbindelse med lovforslag om
familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, voksenadoption m.v. (SM Id nr.: 881834)
Bestyrelsen har behandlet henvendelsen og har ingen bemærkninger hertil.
p.b.v.
Søren Nolsøe
provst for Høje Taastrup Provsti og sekretær for Danmakrs Provsteforening
sins@km.dk / 26 56 37 83
-- AKT 904088 -- BILAG 34 -- [ Bilag 2024-35b Høringssvar ] --
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Cc: Center for Jura og Internationale Opgaver (jurint@sm.dk), rasby@ikast-brande.dk (rasby@ikast-brande.dk)
Fra: bkf@bkchefer.dk (bkf@bkchefer.dk)
Titel: SV: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
voksenadoption m.v.
E-mailtitel: SV: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
voksenadoption m.v. (SM Id nr.: 881834)
Sendt: 28-06-2024 08:06
Kære Social-, Ældre- og Boligministerium
Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at komme med høringssvar på dette forslag til lovændring.
Børne- og Kulturchefforeningen har ingen kommentarer til forslaget.
Vh Maria
-----
Maria Kangas Christensen
Foreningssekretær | Chefkonsulent
Børne- og Kulturchefforeningen
41 75 06 60 I Bellisvej 2 I 8766 Nørre Snede I bkchefer.dk
Fra: Lars Thøgersen <lth@sm.dk>
Sendt: 27. juni 2024 11:47
Emne: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, voksenadoption
m.v. (SM Id nr.: 881834)
Høringspartene
Hermed fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,
forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.).
Paralleltekster til lovudkastet vedlægges i et særskilt dokument.
Høringsfristen udløber den 22. august 2024.
Med venlig hilsen
Lars Thøgersen
Chefkonsulent / Legal adviser
Center for Jura og Internationale Opgaver / Center for Legal og International Affairs
Telefon: +45 41 85 12 03
Mail: lth@sim.dk
-- AKT 904088 -- BILAG 35 -- [ Børne- og Kulturchefforeningen SV_ Høring over lovforslag om familiedannelse ved s… --
Social- Bolig- og Ældreministeriet
Ministry of Social Affairs, Housing and Senior Citizens
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark/Denmark
Telefon: 72 28 24 00
www.sim.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Fra: info@cfu-net.dk (info@cfu-net.dk)
Titel: SV: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
voksenadoption m.v.
E-mailtitel: SV: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
voksenadoption m.v. (SM Id nr.: 881834)
Sendt: 27-06-2024 13:00
Kære Lars.
CFU har ikke bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Fuldmægtig
w w
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
22 76 09 16
Mail: cc@skaf-net.dk
Fra: Lars Thøgersen <lth@sm.dk>
Sendt: 27. juni 2024 11:47
Emne: Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, voksenadoption
m.v. (SM Id nr.: 881834)
Høringspartene
Hermed fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,
forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,
forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.).
Paralleltekster til lovudkastet vedlægges i et særskilt dokument.
Høringsfristen udløber den 22. august 2024.
Med venlig hilsen
Lars Thøgersen
Chefkonsulent / Legal adviser
Center for Jura og Internationale Opgaver / Center for Legal og International Affairs
Telefon: +45 41 85 12 03
Mail: lth@sim.dk
Social- Bolig- og Ældreministeriet
Ministry of Social Affairs, Housing and Senior Citizens
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark/Denmark
-- AKT 904088 -- BILAG 36 -- [ CFU SV_ Høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som… --
Telefon: 72 28 24 00
www.sim.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du
venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive
oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik
https://www.lc.dk/persondatapolitik
https://www.co10.dk/persondatapolitik
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Social- og Boligministeriet
Sendt til: lth@sm.dk og jurint@sm.dk
12. september 2024
J.nr.: 24/18342-2
Sagsbehandler: Dorte Hansen
Social- og Boligministeriet har ved brev af 27. juni 2024 (sagsnr. 2023-539) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og
forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af
familiedannelse ved voksenadoption m.v.).
Lovudkastet udmønter den politiske aftale fra februar 2024 om børns ret til deres forældre ved
surrogataftaler. Det er et udpræget retspolitisk spørgsmål, om – og i hvilket omfang – der bør være
mulighed for at indgå sådanne aftaler. Landsretten skal derfor afholde sig fra at udtale sig herom.
Lovudkastet lægger imidlertid op til en række lovændringer, der lovteknisk vil føre til betydelig
retsusikkerhed og gøre regelanvendelsen vanskelig i praksis. Lovudkastet rejser således på flere
punkter bl.a. spørgsmål om rækkevidden af de foreslåede bestemmelser. Flere af de foreslåede
bestemmelser kan endvidere give anledning til uhensigtsmæssige/ikke-forudsete
modsætningsslutninger, ligesom en række afledte problemstillinger henstår uomtalt og uden løsning.
Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere omtale af en række lovtekniske og retsplejemæssige
tvivlsspørgsmål.
Landsretten skal på denne baggrund opfordre Social- og Boligministeriet til forud for lovforslagets
fremsættelse for Folketinget at inddrage domstolene og andre relevante regelanvendere i det videre
lovtekniske arbejde, herunder også vedrørende andre dele af lovudkastet end de nævnte i bilaget.
Landsretten står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovennævnte bemærkninger.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
-- AKT 909600 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar ] --
-- AKT 904088 -- BILAG 37 -- [ Høringssvar fra Østre Landsret ] --
Forslag til børnelovens § 30 a
Hvem er omfattet af begrebet ”forældrepar” i lovbestemmelsen? Ifølge lovbemærkningerne stilles ikke
krav om, at det tiltænkte forældrepar er gift, har indgået registreret partnerskab eller bor sammen. Ord-
lyden og lovbemærkningerne synes herved at åbne for, at de to personer kan være gift/samlevende
med andre end hinanden; fx et søskendepar, fætter/kusine og mor/datter.
Ordlyd og lovbemærkninger synes også at åbne for, at den ene eller begge kan være under 18 år.
Skal det tiltænkte forældrepar være bosat i Danmark? Er det tilstrækkeligt, at én af dem bor her?
Kan forbuddet mod vederlag omgås? Fx ved at det tiltænkte forældrepar betaler et vederlag til surro-
gatmors andre børn? Eller ved at et familiemedlem til det tiltænkte forældrepar betaler vederlag? Eller
ved en begunstigelse af surrogatmoren/hendes andre børn i et (uigenkaldeligt) testamente?
Forslag til børnelovens § 30 d, nr. 3
Bestemmelsen synes at føre til, at et tiltænkt forældrepar (eller en af dem), der fortryder surrogataftalen
før barnets fødsel, blot kan undlade at anmode om registrering/forlængelse af aftalen.
Forslag til børnelovens § 30 g
Med bestemmelsen får en forvaltningsmyndighed (Familieretshuset) kompetence til at omstøde foræl-
dreskab med retsvirkninger tilbage i tid (ex tunc). Af retssikkerhedsmæssige grunde er en sådan kom-
petence – på de ganske få områder, hvor en sådan indgribende retsvirkning findes – hidtil blevet tillagt
domstolene (fx omstødelse af ægteskab), hvor det afgøres i en partsproces ved domstolene, om om-
stødelse skal ske.
Som alternativ til en sådan omstødelsesregel bør det overvejes, om det vil være tilstrækkeligt med en
bestemmelse, der giver adgang til at træffe afgørelse om ophævelse med fremadrettede retsvirkninger
(ex nunc) inden for rammerne af de administrative og judicielle kompetenceregler, der er etableret ved
lov om Familieretshuset. Det kan også overvejes, om en genoptagelsesregel vil være tilstrækkelig.
Herudover bør der i loven tages stilling til en række spørgsmål, som ikke ses tilstrækkeligt afdækket,
og som heller ikke alene kan anses for anliggender, der skal beskrives i bemærkningerne. Fx hvem kan
i givet fald anmode om omstødelse (ophævelse)? Det tiltænkte forældrepar? En af dem? Surrogatmo-
ren? Barnet? Den genetiske far? Surrogatmorens ægtefælle (som i tilfælde af omstødelse bliver far)?
De respektive parters dødsboer? En potentiel arving i tilfælde af omstødelse? Alene Familieretshuset?
Inden for hvilke frister kan/skal et søgsmål/en anmodning om omstødelse (ophævelse) anlægges/frem-
sættes? Skal fristen kunne fraviges i særlige tilfælde? Hvem skal i givet fald træffe afgørelse herom?
Hvem er/kan være parter i en omstødelsessag?
Hvad skal der ske, hvis barnet dør under behandlingen af en sag om omstødelse ex tunc? Eller hvis en
af parterne dør? Fx en surrogatmor, der ikke har nået at genbekræfte surrogataftalen.
Forslag til børnelovens § 30 i, stk. 2
Med bestemmelsen bindes bevisvurderingen – også for domstolene – hvilket strider imod det alminde-
lige princip om bevisbedømmelsens frihed, smh. retsplejelovens § 344, stk. 1. En fravigelse heraf for-
udsætter nøje overvejelser om behovet herfor, hvilket ikke ses afspejlet i lovudkastets bemærkninger.
En særregulering af begrebet ”barnets bedste” kan i øvrigt rejse tvivl om, hvad der gælder i andre
sammenhænge, hvor hensynet til barnets bedste skal inddrages. Øget retsusikkerhed må påregnes at
afføde et øget antal retstvister og dermed også en øget økonomisk belastning af parter og retsvæsen.
Forslag til børnelovens § 30 k
Der er med ordlyden af bestemmelsen – der foreslås strafbelagt – ikke taget højde for modsætnings-
slutninger. Fx hindrer ordlyden ikke, at et barn (straffrit) overdrages med henblik på, at andre opfostrer
barnet som deres eget, ligesom bestemmelsen efter sin ordlyd ikke er til hinder for, at der indgås en
aftale forud for etablering af graviditeten.
-- AKT 909600 -- BILAG 2 -- [ Bilag til høringssvar ] --
Københavns Byret
Social-, Bolig- og Ældrerninisteriet Præsidenten
Domhuset. Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 9968 70 15
CVR2I 659509
adm.kbh(d domstol.dk
J.nr. 24)18729
Den 12. september 2024
Ved mail af 27. juni 2024 har Social-, Bolig- og Ældreministeriet anmodet om eventuelle be
mærkninger over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældre
ansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig
forældre, forenkling affamiliedannelse ved vokseadoption mv.).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne bemærke, at byretterne er bekendt
med høringssvaret af d.d. fra østre Landsret, og at byretterne kan tilslutte sig det, landsretten
har anført heri.
Dertil kommer, at det fremgår af den politiske aftale, som lovudkastet lægger op til at imple
mentere, at der beregnes merudgifter for domstolene. Disse ses ikke indarbejdet i økonomiske
bemærkninger til lovudkastet, og byretterne skal på den baggrund henstille til, at dette sker i
den endelige udgave, og at domstolene tilføres merudgifterne hertil.
Der henvises til J.nr. 2023-539
Med venlig hilsen
-- AKT 904088 -- BILAG 38 -- [ Scannet dokument 240912 09_26_18 ] --
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
12. september 2024
Sendt pr. mail til lth@sm.dk og jurint@sm.dk
J.nr.: 24/18132-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved brev af 27. juni 2024 (sagsnr. 2023-539) anmodet om
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven,
adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler,
medfar som retlig forældre, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.).
Vestre Landsret kan tilslutte sig høringssvaret fra Østre Landsret og ønsker i øvrigt ikke at udtale sig
om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
-- AKT 904088 -- BILAG 39 -- [ Høringssvar fra Vestre Landsret ] --


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Vedlagt sendes til Socialudvalget høringssvar og høringsnotat om forslag til lov
om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og
forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig
forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.).
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Sagsnr.
2023 - 539
Doknr.
926115
Dato
24-10-2024
Offentligt
L 65 - Bilag 1
Socialudvalget 2024-25