REU alm. del - svar på spm. 1541 om hvilken effekt på recidiv har det, når Kriminalforsorgens tilsyn med dømte i og uden for fængslerne i mere end 50 pct. af tilfældene starter for sent, eller slet ikke bliver foretaget

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1537 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1537 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 24. oktober 2024
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel
Sagsnr.: 2024-12302
Dok.: 3449707
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1541
Retsudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1537 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere på Rigsrevisionens beretning om
Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for
fængslerne (13/2018)?”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Der blev i Rigsrevisionens beretning nr. 13/2018 udtalt kritik
af kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for
fængslerne. Det fremgår af beretningen, at kriminalforsorgens
tilsyn med betinget dømte, afsonere med fodlænke og
prøveløsladte var utilfredsstillende. Det fremgår endvidere af
beretningen, at kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og
kriminalpræventive indsats over for ubetinget dømte, der
afsoner i fængsler og arresthuse, ikke havde været helt
tilfredsstillende.
Rigsrevisionen har senest i et notat fra maj 2024 om beretning
om kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for
fængslerne påpeget, at kriminalforsorgens opfølgning fortsat
ikke er tilfredsstillende. Rigsrevisionen vil derfor følge
udviklingen på tre områder:
1) Kriminalforsorgens arbejde med at sikre, at straffene over
for betinget dømte og prøveløsladte fuldbyrdes med den
hurtighed, kontrol og konsekvens, som er forudsat i
tilsynsreglerne og dommene.
2) Kriminalforsorgens arbejde med at sikre, at kontrollen med
og støtten til fodlænkeafsonere lever op til bestemmelserne
i loven.
3) Kriminalforsorgens arbejde med at sikre, at de indsatte i
fængslerne får de indsatser, som kriminalforsorgen
vurderer, at de har behov for, med henblik på at reducere
risikoen for at falde tilbage til kriminalitet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen tager det meget alvorligt, at
kriminalforsorgen, trods implementering af en række tiltag på
området, fortsat ikke har håndteret kritikken fra Rigsrevisionen
på tilfredsstillende vis. Det er meget skadeligt for tilliden til
kriminalforsorgen, og derfor vil der bl.a. blive sat ind i forhold
til dokumentation på området samt ledelsesmæssig styrkelse.
Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering, at der er
behov for en generel styrkelse af kriminalforsorgens indsats
Side 3/3
uden for fængslerne, og der vil på den baggrund blive nedsat en
taskforce, som skal vurdere processer og mulige barrierer for
regelefterlevelsen. Taskforcen skal på baggrund af afdækningen
komme med anbefalinger, der kan forbedre tilsynsområdet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen er endvidere ved at etablere
en ensartet model for kriminalforsorgsområdernes løbende
kvalitative tilsyn med regelefterlevelsen og opgavevaretagelsen.
Herudover er Direktoratet for Kriminalforsorgen i gang med at
se på, hvordan tilsynsområdet kan styres og organiseres bedre
med henblik på at sikre en stærkere forankring.
Endelig er Direktoratet for Kriminalforsorgen i gang med at
styrke dokumentation og controlling på tilsynsområdet, så det
bl.a. fremadrettet vil være muligt at følge, om etablering af
tilsyn og samfundstjeneste sker rettidigt. Yderligere muligheder
for at styrke dokumentationen ved hjælp af dataudtræk vil blive
undersøgt, men da dette vil kræve it-mæssige tilpasninger, vil
det som udgangspunkt have en længere tidshorisont.
For så vidt angår kriminalforsorgens beskæftigelses- og
kriminalpræventive indsats over for ubetinget dømte, der
afsoner i fængsler og arresthuse, kan det oplyses, at
Rigsrevisionen ved den seneste opfølgning i maj 2024 har
konstateret, at kriminalforsorgen har skabt mulighed for at
følge, om de indsatte får de indsatser, de har behov for, idet
kriminalforsorgen nu har udarbejdet et statistikmodul, der
muliggør controlling af, hvorvidt indsattes behov matcher med
de indsatser, de tilbydes. Det bemærkes, at kriminalforsorgen er
ved at udarbejde en samlet analyse af, om indsatsen svarer til
behovet.”
2. Jeg har noteret mig kritikken fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne af
kriminalforsorgens indsats i og uden for fængslerne. Det er selvfølgelig ikke
tilfredsstillende, at der fortsat er udfordringer med tilsynet med
prøveløsladte, betinget dømte og afsonere med fodlænke. For retsfølelsen i
samfundet og den samlede straffesagskæde er det afgørende, at der er tillid
til, at kriminalforsorgen kan løfte sin opgave med at fuldbyrde de straffe,
som domstolene har udmålt. Jeg har en klar forventning om, at de tiltag, som
kriminalforsorgen har iværksat, vil føre til en bedre indsats i og uden for
fængslerne.


Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 1541 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1541 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 24. oktober 2024
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel
Sagsnr.: 2024-12306
Dok.: 3449733
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1541
Retsudvalget 2023-24
Side 2/2
Spørgsmål nr. 1541 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvilken effekt på recidiv har det, når Kriminalforsorgens tilsyn
med dømte i og uden for fængslerne i mere end 50 pct. af
tilfældene starter for sent, eller slet ikke bliver foretaget, jf.
Rigsrevisionens beretning om Kriminalforsorgens indsats over
for dømte i og uden for fængslerne (13/2018)?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Det er ved besvarelsen lagt til grund, at spørgsmålet vedrører
tilsyn med betinget dømte, herunder med vilkår om
samfundstjeneste, samt prøveløsladte og fodlænkeafsonere.
I forbindelse med en betinget dom, tilladelse til prøveløsladelse
eller tilladelse til afsoning med fodlænke kan der fastsættes
vilkår, som findes formålstjenlige og/eller hensigtsmæssige med
henblik på at støtte den dømtes indsats for en kriminalitets- og
misbrugsfri tilværelse. Fastsættelse af vilkår og også
overholdelse af vilkårene anses for at have betydning for
risikoen for recidiv.
Det er derfor afgørende, at fuldbyrdelsen af straffe gennemføres
med den kontrol og konsekvens, som er forudsat i domme,
lovgivning og tilsynsregler. Som det fremgår af direktoratets
udtalelse til brug for den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
1537 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har direktoratet et
meget stort fokus på hele tilsynsområdet. Der er gennemført en
række tiltag for at forbedre sagsbehandlingen på tilsynsområdet,
ligesom det er besluttet at iværksætte yderligere initiativer, der
skal bidrage til at sikre regelefterlevelsen.
Direktoratet er ikke bekendt med undersøgelser, der omhandler
sammenhæng mellem risiko for recidiv og rettidig etablering af
tilsyn med betinget dømte, prøveløsladte eller
fodlænkeafsonere.”