UFU alm. del - svar på spm. 386 om hvorfor ministeren ikke vil undtage pladser på lægeuddannelsen eller andre efterspurgte universitetsuddannelser med stor værdi for det danske samfund fra sektordimensionering og forkortelse af kandidatuddannelser
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UFU alm. del (Spørgsmål 386)
Aktører:
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Katrine Robsøe
UFU alm. del - svar på spm. 385.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ufu/spm/386/svar/2080411/2924743.pdf
Ministeren Side 1/2 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 24. september 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del spørgsmål 385 Vil ministeren oplyse, hvor mange ekstra uddannelsespladser universiteterne skal nedlægge på andre uddannelser, som følge af ”Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark” af 27. juni 2023, når regeringen ønsker at oprette 140 nye pladser på lægeuddannelsen? I svaret bedes ministeren udspeci- ficere antallet af pladser, der skal nedlægges på de omfattedes universiteters an- dre bacheloruddannelser og 2-årige kandidatuddannelser, som følge af henholds- vis 1) sektordimensionering og 2) forkortelse af kandidatuddannelser, og det sam- lede antal pladser. Svar Regeringen har, som del af regeringens sundhedsudspil, foreslået at oprette 140 nye bachelorpladser samt dertilhørende kandidatpladser på medicinstudiet, så der uddannes flere læger tæt på de områder, hvor lægebehovet er størst. De nye pladser på medicinstudiet vil blive etableret inden for rammerne af ”Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark” (Universitetsre- formen), herunder initiativerne om sektordimensionering og omlægning af kandi- datuddannelser. Med initiativet om sektordimensionering fastsættes en maksimal tilgang for de akademiske bacheloruddannelser for at understøtte, at flere i fremtiden søger mod de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Sektordimensione- ring indbefatter, at en stigning i tilgangen af studerende til bacheloruddannelsen i medicin skal modsvares af et tilsvarende fald i tilgangen til andre akademiske bacheloruddannelser, dvs. ca. 140 færre pladser på andre akademiske bachelor- uddannelser. Med initiativet vedr. omlægning af kandidatuddannelser skal ca. 30 pct. at kandi- datuddannelserne omlægges til kandidatuddannelser på 1 ¼ år og fleksible er- hvervskandidatuddannelser. Kandidatuddannelsen i medicin er undtaget omlæg- ning. 23. oktober 2024 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 1260 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 516925 Offentligt UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 386 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24 Side 2/2 Det kan på nuværende tidspunkt ikke opgøres, i hvilket omfang etableringen af flere pladser på kandidatuddannelsen i medicin vil have betydning for antallet af pladser på andre 2-årige kandidatuddannelser, da de styringsmæssige rammer for kandidatomlægningen endnu ikke er fastlagt. Det er min forventning, at de styringsmæssige rammer for omlægningen af kandi- datuddannelser vil blive fastlagt i forlængelse af det igangværende udvalgsarbejde om universitetsreformen (Kandidatudvalget). Med venlig hilsen Christina Egelund
UFU alm. del - svar på spm. 386.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ufu/spm/386/svar/2080411/2924742.pdf
Ministeren Side 1/2 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 24. september 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del spørgsmål 386 Hvorfor vil ministeren ikke undtage pladser på lægeuddannelsen eller andre efter- spurgte universitetsuddannelser med stor værdi for det danske samfund fra sek- tordimensionering og forkortelse af kandidatuddannelser? Svar Jeg er enig i, at medicinuddannelsen er af stor værdi for det danske samfund, herunder ikke mindst i lyset de aktuelle udfordringer med at sikre lægedækning uden for de store byer. Regeringen har derfor netop lanceret et sundhedsudspil, hvor der lægges op til at øge antallet af bachelorpladser og dertilhørende kandi- datpladser på medicinuddannelsen med 140 pladser i de dele af landet, hvor be- hovet er størst. Medicinuddannelsen vil således ikke få reduceret optaget og er desuden undtaget fra omlægningen af kandidatuddannelser. Vi har i forligskredsen generelt lagt stor vægt på, at sektordimensionering og om- lægning af kandidatuddannelser bliver udmøntet under hensyn til efterspørgslen på arbejdsmarkedet og samfundet behov. Forligskredsen har valgt at fordele sektordimensioneringen mellem universiteterne på baggrund af forskellige hensyn, herunder uddannelsernes dimittendledighed og den regionale uddannelsesbalance. Sektordimensioneringen er derudover fastsat som en overordnet ramme for tilgangen til hvert universitet, så universiteterne har mulighed for at tage hensyn til små fag, herunder sprogfag, og tilknyttede forsk- ningsmiljøer mv., i den konkrete implementering af sektordimensioneringen. Endelig har vi i forligskredsen nedsat et Kandidatudvalg med repræsentanter fra universiteterne og de studerende, som har fået til opgave at komme med anbefa- linger til udformningen af fremtidens kandidatlandskab. Kandidatudvalget forven- tes at afrapportere dette efterår. Jeg henviser herudover til besvarelsen af UFU alm. del spørgsmål 385. 23. oktober 2024 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 1260 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 516925 Offentligt UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 386 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24 Side 2/2 Med venlig hilsen Christina Egelund