UFU alm. del - svar på spm. 389 om at redegøre for og vise udviklingen i lønniveauet for henholdsvis akademikere, professionsuddannede og erhvervsuddannede gennem de sidste 20 år

Ministeren
Side 1/3
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. september 2024 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skal-
vig (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spørgsmål 389
Vil ministeren redegøre for og vise udviklingen i lønniveauet for henholdsvis aka-
demikere, professionsuddannede og erhvervsuddannede gennem de sidste 20
år? Ministeren bedes endvidere foretage en fremskrivning af antallet af henholds-
vis akademikere, professionsuddannede og erhvervsuddannede for de næste 10
år, herunder deres forventede lønniveau.
Svar
I de seneste 20 år er den gennemsnitlige årsløn for fuldtidsbeskæftigede steget for
alle uddannelsesgrupper som følge af den generelle lønudvikling.
For erhvervsuddannede er den gennemsnitlige årsløn (i løbende priser) steget fra
ca. 305.000 kr. i 2001 til ca. 515.000 kr. i 2021. Til sammenligning har kandidatud-
dannede oplevet en lønstigning fra omkring 510.000 kr. til ca. 770.000 kr. i samme
periode, jf. figur 1. Det ligger til grund for besvarelsen, at erhvervsuddannede af-
grænses til personer med en erhvervsfaglig uddannelse, mens akademikere – som
der spørges til – afgrænses til personer med en kandidatuddannelse eller en Ph.d.-
grad.
Med henblik på at belyse eventuelle forskydninger i gennemsnitslønnen mellem for-
skellige uddannelsesgrupper kan udviklingen i de relative årslønninger anvendes til
at illustrere udviklingen.
Efter en forholdsvis stabil periode fra 1995 til 2010 er den relative forskel i årsløn
mellem henholdsvis kandidatuddannede og erhvervsuddannede faldet i de senere
år, jf. figur 2. I 2010 var årslønnen for kandidatuddannede i gennemsnit 65 pct. hø-
jere end årslønnen for erhvervsuddannede, men i 2021 var forskellen reduceret til
49 pct.
Det bemærkes at forskydninger i de relative lønninger kan afspejle mange forskel-
lige forhold, herunder ændringer i udbud og efterspørgsel samt sammensætnings-
effekter, som viser sig som ændringer i de enkelte uddannelsesgruppers sammen-
sætning af beskæftigede over tid (fx alder, studieretning, jobfunktion og branche-
mæssig tilknytning).
23. oktober 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
517551
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 389
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
Side 2/3
Figur 1
Årsløn for erhvervsuddannede, professions-
bachelorer og kandidatuddannede, 2001 og
2021
Figur 2
Relativ udvikling i årsløn på tværs af uddan-
nelsesgrupper, 1995-2021
Anm.: Figur 1 viser niveauet i løbende priser. Indkomsten er opgjort som den samlede årlige lønind-
komst inklusiv pensionsindbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger (før AM-bidrag)
for 17-67-årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Indekset er udregnet som den gennem-
snitlige lønindkomst for den enkelte uddannelsesgruppe ift. den gennemsnitlige lønindkomst
for erhvervsuddannede i et givent år. Kandidatuddannede dækker over personer med en kan-
didatuddannelse eller en Ph.d.-grad. Med den anvendte datakilde til afgrænsning af fuldtidsbe-
skæftigede lønmodtagere er 2021 det senest tilgængelige dataår.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. beregninger på lovmodellens datagrundlag.
På baggrund af data og fremskrivninger fra DREAM-gruppen er der udarbejdet en
opgørelse over udviklingen i antallet af erhvervsuddannede, professionsbachelo-
rer og kandidatuddannede fra 2012-2034, jf. figur 3. Opgørelsen viser, at antallet
af erhvervsuddannede falder stødt i perioden, mens både antallet af professions-
bachelorer og kandidatuddannede stiger. Fremskrivningen tager imidlertid ikke
højde for den allerede besluttede sektordimensionering fra Aftale om rammerne
for reform af universitetsuddannelserne i Danmark, der isoleret set forventes at
dæmpe stigningen i antal kandidatuddannede.
De foregående 10 år er antallet af erhvervsuddannede faldet med 12 pct. frem til
2022, og det forventes at falde yderligere med 12 pct. de kommende 10 år frem
mod 2032, jf. figur 4. Modsat er antallet af kandidatuddannede steget med ca. 65
pct. de forgangne 10 år og forventes at stige med ca. 40 pct. de næste 10 år.
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
Erhvervs-
uddannede
Professions-
bachelorer
Kandidat-
uddannede
2001 2021
1.000 kr.
80
90
100
110
120
130
140
150
160
170
180
1995 2000 2005 2010 2015 2020
Erhvervsuddannede
Professionsbachelorer
Kandidatuddannede
Indeks (Erhvervsuddannede = 100)
Side 3/3
Figur 3
Udvikling i antallet af erhvervsuddannede,
professionsbachelorer og kandidatuddan-
nede, 2012-2034
Figur 4
Udvikling i antallet af erhvervsuddannede,
professionsbachelorer og kandidatuddan-
nede de foregående 10 år (2012-2022) og
de næste 10 år (2022-2032), ændring i pct.
Anm.: Opgørelsen er baseret på en DREAM-fremskrivning af 17-67-årige erhvervsuddannede, pro-
fessionsbachelorer og kandidatuddannede. Den stiplede linje markerer, at 2022 er det seneste
historiske år i uddannelsesfremskrivningen, hvorefter datagrundlaget skifter til at være baseret
på en fremskrivning. Kandidatuddannede dækker over personer med en kandidatuddannelse
eller en Ph.d.-grad.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. DREAM-gruppens uddannelsesfremskrivning
2022.
Der udarbejdes ikke fremskrivninger af lønniveauet for de enkelte uddannelses-
grupper i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger. I seneste mellemfri-
stede fremskrivning skønnes en årlig vækst i timelønnen mellem 3,1 til 3,4 pct. år-
ligt fra 2025-20301.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
1
Finansministeriet (2024): Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028, s. 9.
0,0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
1,2
1,4
2012 2017 2022 2027 2032
Erhvervsfagligt uddannede
Professionsbachelorer
Kandidatuddannede
Mio. personer
-20
-10
0
10
20
30
40
50
60
70
12-22 22-32 12-22 22-32 12-22 22-32
Erhvervs-
uddannede
Professions-
bachelorer
Kandidat-
uddannede
Ændring i pct.