BUU alm. del - svar på spm. 446 om, hvilken kommunetypeopdeling der er anvendt i 2023 og 2024 i forbindelse med uddelingen af udkantstilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BUU alm. del (Spørgsmål 446)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
Svar på BUU alm. del - spm. 446.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/buu/spm/446/svar/2079891/2924044.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 23. oktober 2024 Sagsnr.: 24/31497 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på alm. del – spørgsmål 446 I brev af 30. september 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 446: Vil ministeren redegøre for, hvilken kommunetypeopdeling der er an- vendt i 2023 og 2024 i forbindelse med uddelingen af udkantstilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, og hvilken kommunetypeopdeling an- vendes i 2025 og frem som følge af regeringens justeringer af taxameter- systemet? Svar: Der gives i dag ét udkantstilskud til institutioner for erhvervsrettet uddan- nelse (IEU) og ét til institutioner for almengymnasial uddannelse, hvor kri- terierne for udbetalingen af tilskuddene varierer. Udbetaling af udkantstilskuddet til institutioner for almengymnasial ud- dannelse er ikke afhængigt af kommune. Udkantstilskuddet udbetales udelukkende på baggrund af antal årselever (mindre end 430 stx-årsele- ver) og transportafstanden til det nærmeste andet gymnasium (mindst 20 km med offentlig transport). Derimod modtager IEU’er (erhvervsskoler) udkantstilskud pr. udbud be- liggende i en udkantskommune. En kommune defineres som en udkants- kommune, hvis den opfylder begge af følgende kriterier: 1) kommunen er i den halvdel af landets kommuner, som har den lave- ste befolkningsandel i bymæssig bebyggelse (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1 , 2) kommunen er i den halvdel af landets kommuner, som har den lave- ste befolkningstilvækst blandt 15-24 årige i perioden frem til seks år efter genberegningstidspunktet (Danmarks Statistik)2 . I 2023 og 2024 er udkantstilskuddet blevet udbetalt på baggrund af en genbereg- ning fra 2020. 1 Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgørelse: https://www.noegletal.dk/noegle- tal/ntStart.html 2 Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, FRKM124: https://www.statistikban- ken.dk/20022 Offentligt BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 446 Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24 Side 2/2 Definitionen er fastsat af Børne- og Undervisningsministeriet og anvendes alene til dette formål. Ligeledes har definitionen ændret sig over tid. For ti år siden blev en udkantskommune således opgjort som en kommune med en befolkningstæthed på færre end 200 personer pr. km2 og en gen- nemsnitlig befolkningstilvækst blandt 15-24-årige på mindre end 1 pct. i perioden 2009-2015. Med taxameterjusteringerne foreslår regeringen at forenkle og harmoni- sere reglerne for udkantstilskud, så udkantstilskuddet udbetales på bag- grund af Danmarks Statistiks kommunekategorisering3 . Kommunerne er inddelt i henholdsvis hovedstadskommuner, storbykommuner, provins- kommuner, oplandskommuner og landkommuner. Taxameterjusterin- gerne indebærer, at udkantstilskuddet udbetales til institutioner hvis ho- vedadresse er registreret i en land- eller oplandskommune. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye 3 Danmarks Statistiks kommunegrupper: https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/no- menklaturer/kommunegrupper