UFU alm. del - svar på spm. 387 om hvilke bruttoeffekter på de offentlige indtægter og udgifter, der indgår i den samlede provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd af sektordimensioneringen i ”Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark” af 27. juni 2023

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
22. oktober 2024
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 387
(Alm. del) af 24. september 2024 stillet efter ønske fra Katrine
Robsøe (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke bruttoeffekter på de offentlige indtægter og ud-
gifter, der indgår i den samlede provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd af sek-
tordimensioneringen i ”Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannel-
serne i Danmark” af 27. juni 2023, herunder særligt effekten på de offentlige udgif-
ter til løn og varekøb og overførselsindkomster, jf. boks 6.6 i Finansredegørelsen,
Finansministeriet, januar 2014?
Svar
Med sektordimensioneringen i Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne
i Danmark (2023) reduceres tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser på
universiteterne med 8 pct. fra 2025 i forhold til det nuværende niveau (gns. 2018-
2022). Niveauet for tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser vil løbende
hvert femte år blive tilpasset på baggrund af den demografiske udvikling således,
at antallet af uddannelsespladser fremover vil følge udviklingen i antallet af unge.
Den forventede samlede provenuvirkning heraf efter skat og tilbageløb er angivet
i Faktaark – Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for reform af univer-
sitetsuddannelserne i Danmark.
Sektordimensioneringen skønnes isoleret set og med betydelig usikkerhed at med-
føre en positiv provenuvirkning efter skat og tilbageløb, opregnet til 2024-pris- og
lønniveau, på ca. 590 mio. kr. i 2030 faldende til ca. 250 mio. kr. i 2075, jf. tabel 1.
Provenuet efter skat og tilbageløb fra sektordimensioneringen følger af en tidli-
gere udtræden på arbejdsmarkedet for de personer, der begrænses adgang til en
akademisk bacheloruddannelse, som i stedet forventes at søge ind på en professi-
onsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse i stedet for en kandidatuddannelse.
I 2075 skønnes dette at medføre mindreudgifter til taxameter på ca. 110 mio. kr.
og mindreudgifter til indkomstoverførsler (herunder SU) på ca. 200 mio. kr. Den
lavere udgift til indkomstoverførsler indebærer et fald i de offentlige indtægter fra
indkomstskat samt fra moms og afgifter på 90 mio. kr.
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 387
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
Side 2 af 4
De studerendes tidligere udtræden på arbejdsmarkedet øger isoleret set beskæftigel-
sen. Den positive beskæftigelsesvirkning vurderes dog at være faldende over tid,
som følge af en forventet lavere beskæftigelsesgrad for de personer, der begrænses
adgang til en akademisk bacheloruddannelse. I 2075 skønnes beskæftigelsesvirknin-
gen af sektordimensioneringen at indebære en offentlig merindtægt fra skat og til-
bageløb på ca. 20 mio. kr.
I aftaleskønnene er det lagt til grund, at de studerende, der som følge af sektordi-
mensioneringen vil søge ind på erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddan-
nelser i stedet for en akademisk bacheloruddannelse, i gennemsnit vil opnå en lavere
produktivitet. Dette følger af Finansministeriets sædvanlige regneprincipper for æn-
dringer i uddannelsesniveauer.
Den lavere produktivitet skønnes at være omtrent neutral for de offentlige finanser,
hvilket dækker over modsatrettede effekter. De underliggende modsatrettede effek-
ter, der ligger til grund for den samlede neutrale virkning på de offentlige finanser
kan illustreres ved en opgørelse af virkningen i 2075.
Lavere produktivitet – som resulterer i lavere timelønninger – skønnes isoleret set
at sænke de offentlige indtægter med samlet set ca. 3 mia. kr. (2024-niveau) i 2075,
hvoraf indkomstskatter udgør knap to tredjedele af faldet, jf. tabel 2.
De lavere timelønninger skønnes også at reducere lønudgifter til offentligt ansatte,
svarende til en besparelse på de offentlige lønudgifter på ca. 1,1 mia. kr. (2024-
niveau) i 2075. Det følger af, at det er lagt til grund for de mellemfristede
Tabel 1
Provenuvirkning efter skat og tilbageløb af sektordimensioneringen fra Aftale om rammerne for
reform af universitetsuddannelserne i Danmark
2030 2032 2034 2075
--- Mio. kr., 2024-pl ---
Samlet provenu 590 570 550 250
Offentlige mindreudgifter
- heraf taxameter 120 110 110 110
- heraf indkomstoverførsler før skat og tilbageløb1)
180 170 170 200
Offentlige merindtægter
- heraf skat og tilbageløb af arbejdsindkomst1)
380 360 350 20
- heraf skat og tilbageløb af indkomstoverførsler1)
-80 -80 -80 -90
1) De anførte mindreudgifter til indkomstoverførsler, samt skat og tilbageløb, omfatter udelukkende den di-
rekte virkning på hhv. SU og indkomstoverførsler til ledige, som følger af en tidligere udtræden på arbejds-
markedet. Den anførte virkning er således opgjort eksklusive afledte produktivitetseffekter, idet virkningerne
af produktivitet samlet set vurderes at være saldoneutrale, jf. nedenfor.
Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Grundet afrundinger summerer de enkelte tal ikke nødvendigvis til totalen.
Kilde: Faktaark – Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark
(2023) og Egne beregninger.
Side 3 af 4
fremskrivninger, at timelønnen i den offentlige sektor følger timelønnen i den pri-
vate sektor. Det skal blandt andet ses i lyset reguleringsordningen på det offentlige
lønområde.
Tilsvarende vil en lavere timeløn afspejle sig i lavere offentlig udgift til indkomst-
overførsler, idet disse reguleres svarende til udviklingen i årslønnen på det private
arbejdsmarked, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Konkret skønnes produktivitetsvirk-
ningen af sektordimensioneringen at give anledning til en offentlig mindreudgift til
indkomstoverførsler på 1,0 mia. kr. (2024-niveau) i 2075.
Offentligt varekøb skønnes tilsvarende reduceret med ca. 0,7 mia. kr. (2024-niveau)
i 2075. Reduktionen i det offentlige varekøb følger af de beregningstekniske prin-
cipper i Finansministeriets holdbarhedsberegninger om, at de nominelle udgifter til
offentligt forbrug fremskrives ud fra et princip om, at udgifterne pr. borger opdelt
på alder følger lønudviklingen. Grundlaget følger dermed det beregnede demogra-
fiske træk på den offentlige service mv. De offentlige lønninger vokser i takt med
de private lønninger, og de offentlige lønudgifter udgør en fast andel af det offent-
lige forbrug.
Tabel 2
Virkninger på de offentlige finanser af produktivitetsvirkninger af sektordimensioneringen fra Aftale
om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark
2075
Pct. af BNP Mia. kr. (2024-niveau)
Offentligt forbrug -0,05 -1,7
- Heraf lønsum -0,00 -1,1
- Heraf varekøb 0,00 -0,7
Offentlige investeringer 0,00 -0,2
Indkomstoverførsler -0,05 -1,0
Primære udgifter i alt -0,10 -2,9
Kildeskatter og AM-bidrag -0,05 -1,8
Moms og afgifter -0,05 -1,0
Selskabsskatter 0,00 -0,2
Primære indtægter i alt -0,10 -3,0
Øvrige bevægelser under et 0,00 0,1
Primær offentlig saldo 0,00 0,0
Nettorenteudgifter 0,00 0,0
Offentlig saldo 0,00 0,0
Anm.: Tal i mia. kr. er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr. Tal i pct. af BNP er afrundet til nærmeste 0,05 pct. af BNP.
Øvrige bevægseler dækker blandt andet over udviklingen i subisidier mv.
Kilde: Faktaark - Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark
og egne beregninger.
Side 4 af 4
De offentlige investeringer skønnes reduceret med 0,2 mia. kr. De offentlige brut-
toinvesteringer fremskrives, så væksten i den nominelle offentlige nettokapitalbe-
holdning er lig med fremgangen i en sammenvejet udvikling i bruttoværditilvæksten
i den offentlige og private sektor. I sammenvejningen vægter offentlig BVT 70 pct.
og privat BVT 30 pct. Den private sektors BVT inkluderes, da dele af offentlige
investeringer direkte understøtter produktionen i den private sektor, herunder in-
frastruktur mv. Sektordimensioneringen reducerer derved det offentlige kapitalap-
parat og derved investeringsniveauet.
Samlet set er den isolerede virkning af den laverede produktivitet som følge af sek-
tordimensioneringen således omtrent neutral for de offentlige finanser.
Det skal til opgørelsen bemærkes, at virkningerne er relativt beskedne målt i procent
af BNP og at såvel den opgjorte virkning på produktiviteten, som de afledte virk-
ninger heraf på de enkelte størrelser af betydning for den offentlige saldo, er for-
bundet med betydelig usikkerhed.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister


27. juni 2023
Faktaark
Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for
reform af universitetsuddannelserne i Danmark
Med aftalen om en ny kandidatreform vil der samlet set blive frigjort 1,7 mia. kr. i
2030 stigende til 1,9 mia. kr. i 2032 og 2,1 mia. kr. i 2034. I 2075 udgør det sam-
lede reformprovenu 1,8 mia. kr., jf. tabel 1.
I 2030 vil reformen medføre mindreudgifter til SU og taxameter på 0,6 mia. kr.
stigende til 0,8 mia. kr. i 2034 (direkte provenu). Det øgede arbejdsudbud fra re-
formen vil styrke de offentlige finanser. Kombineret med de øvrige reformele-
menter giver det isoleret et finansieringsbidrag på 1,1 mia. kr. i 2030 stigende til
1,3 mia. kr. i 2034 (indirekte provenu). På længere sigt er det indirekte provenu
svagt faldende.
Provenuet kommer hovedsageligt fra, at 30 pct. af kandidatuddannelserne på 2
studieår omlægges til nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår og erhvervskandi-
datuddannelser. Omlægningen implementeres trinvist, hvor andelen af omlagte
kandidatuddannelser stiger fra 20 pct. i 2028 til 25 pct. i 2030 og til samlet set 30
pct. omlægning i 2032. I 2030-2034 bidrager omlægningen med 0,8-1,2 mia. kr. i
provenu, mens den i 2075 bidrager med omkring 1,2 mia. kr.
Derudover medfører en begrænsning af adgangen til de akademiske bachelorud-
dannelser (sektordimensionering), hvor tilgangen af studerende reduceres med 8
pct., et provenu på 0,5-0,6 mia. kr. årligt i 2030-2034 og 0,2 mia. kr. i 2075. Prove-
nuet fra sektordimensionering er faldende over tid som følge af en forventet la-
vere beskæftigelsesgrad for de personer, der begrænses adgang til en akademisk
bacheloruddannelse, som i stedet forventes at søge optagelse på en anden videre-
gående uddannelse, hvor beskæftigelsesgraden typisk er lavere.
Ændret studiestart på kandidatuddannelserne, således at de studerende færdiggør
deres uddannelse en måned tidligere, medfører et provenu på 0,4 mia. kr. i 2029
og på omkring 0,3 mia. kr. fra 2030 og fremefter.
Ud af det samlede reformprovenu prioriteres 0,6 mia. kr. i 2030 stigende til 0,8
mia. kr. i 2075 til universitetsområdet, mens der investeres 0,8 mia. kr. fra 2025
stigende til ca. 1 mia. kr. i 2030 og frem i erhvervs- og velfærdsuddannelserne
samt i at permanentgøre takst 1-løftet på universitetsområdet. Derudover afsættes
en varig ramme til børn og unge på 0,2 mia. kr. fra 2030 og frem.
Med reformen er der afsat midler til implementeringen af reformen, herunder ud-
vikling af de nye kandidatuddannelser, tværgående optagelse til kandidatuddannel-
serne, vejledning og administrative opgaver ifm. kandidatudvalg mv., jf. tabel 2.
Der afsættes 10-70 mio. kr. årligt fra 2024-2032 og årligt 40 mio. kr. varigt.
Reformen er udgiftsneutral i 2030.
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 387
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
Side 2 af 4
Tabel 1
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd af reform af kandidatuddannelserne
Mio. kr. (2023-pl) 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2032 2034 2075
(1) Samlet finansiering - 20 30 70 120 770 1.710 1.910 2.080 1.830
- heraf direkte - 10 20 40 60 180 600 700 760 780
- heraf indirekte - 0 10 30 60 590 1.110 1.220 1.320 1.050
Sektordimensionering - 0 10 30 90 310 560 550 530 240
- heraf taxameter - - 0 -10 0 40 110 110 110 110
- heraf SU - 0 0 10 20 60 100 100 90 100
- heraf arbejdsudbud - 0 10 30 60 200 360 340 330 30
Omlægning af kandidatuddannelser - - - - - 70 830 1.020 1.200 1.240
- heraf taxameter - - - - - -50 160 200 230 240
- heraf SU - - - - - 30 130 160 190 200
- heraf arbejdsudbud - - - - - 100 540 660 780 810
Ændring af studiestart - - - - - 350 270 260 260 270
- heraf SU - - - - - 70 50 50 50 50
- heraf arbejdsudbud - - - - - 280 220 210 210 220
Udmøntning af uddannelsesramme* - 10 20 40 40 40 50 80 80 80
(2) Investeringer i universitetsområdet 10 60 80 110 80 240 530 630 660 780
- heraf direkte 10 70 110 150 120 280 590 710 730 780
- heraf indirekte 0 -20 -30 -40 -40 -40 -60 -80 -70 0
Nyt kandidatlandskab og løft af bacheloruddannelser - - - - - 150 440 500 530 530
Kandidatuddannelser på 1¼ studieår og erhvervskandidater - - - - - 150 150 180 210 210
Løft af kvalitet på bachelor- og 2-årige kandidatuddannelser - - - - - - 200 200 200 200
Nyt talent- og eliteinitiativ - - - - - - - 30 30 30
Uudmøntet ramme til anbefalinger fra kandidatudvalget - - - - - - 90 90 90 90
Øvrige investeringer 10 60 80 110 80 80 90 130 130 260
Bedre mulighed for livslang læring - - - - - - - 0 10 140
- heraf direkte - - - - - - - 0 0 60
- heraf indirekte - - - - - - - 0 10 80
Flere internationale studerende 0 10 30 40 40 40 50 80 80 80
- heraf direkte 0 20 60 80 80 80 100 160 160 160
- heraf indirekte 0 -20 -30 -40 -40 -40 -60 -80 -80 -80
Understøttende tiltag til implementering af universitetsreform 10 50 50 70 50 50 50 50 40 40
- Tværgående optagelse til kandidatuddannelserne - - - - 10 10 10 10 - -
- Drift af tværgående optagelse for kandidater - - - - 10 10 10 10 10 10
- Udvikling og implementering af nye kandidatuddannelser - 40 40 40 - - - - - -
- Sekretariat, udvikling og administration i UFM 10 10 10 10 0 0 0 0 0 0
- Styrket vejledningsindsats - - - 30 30 30 30 30 30 30
- Bedre uddannelsesfremskrivninger** 0 0 0 - - - - - - -
(3) Øvrige investeringer - 820 810 860 860 910 970 960 950 970
Investeringer i erhvervsuddannelserne - 300 300 300 300 330 400 400 400 400
Investeringer i videregående velfærdsuddannelser - 200 200 250 250 300 300 300 300 300
Permanentgørelse af takst-1 løftet på universitetsområdet - 310 300 300 300 270 260 250 240 260
Bedre forhold for studerende med funktionsnedsættelser - 10 10 10 10 10 10 10 10 10
(4) Ramme til børn og unge - - - - - - 210 210 210 210
Balance (1) - (2) - (3) - (4) -10 -860 -860 -900 -820 -370 - 110 260 -130
Akkumuleret balance -10 -870 -1.720 -2.620 -3.440 -3.810 -3.810
Memo: Samlet universitetsprioritering (inkl. takst-1 løft) 10 360 380 410 380 510 790 880 900 1.040
Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Pga. afrundinger summer alle totaler ikke til summen af enkeltkomponenterne.
*Udmøntning af ramme til bedre kvalitet i uddannelse afsat med Aftale om en ny reformpakke for danske økonomi fra 2022.
**Der er afsat 1,7 mio. kr. årligt fra 2024-2026 til udvikling af en fremskrivnings- og analysemodel.
Kilde: Egne beregninger.
Side 3 af 4
Arbejdsudbudsvirkning
Kandidatreformen forbedrer den strukturelle beskæftigelse med 4.600 fuldtidsper-
soner i 2030 stigende til 5.150 fuldtidspersoner i 2032 og 5.550 fuldtidspersoner i
2034. I 2075 forbedrer reformen den strukturelle beskæftigelse med 4.150 fuld-
tidspersoner, jf. tabel 2.
Virkningen på det strukturelle antal ledige udgør i 150 helårspersoner i 2030 og
100 helårspersoner i 2075.
Tabel 2
Virkning på strukturel beskæftigelse og det strukturelle antal ledige
2025 2026 2027 2028 2029 2030 2032 2034 2075
Strukturel beskæftigelse (fuldtidspersoner) 150 300 450 550 2.500 4.600 5.150 5.550 4.150
Sektordimensionering - 100 200 300 800 1.350 1.300 1.250 -100
Omlægning af kandidatuddannelser - - - - 400 2.100 2.550 3.000 3.100
Ændring af studiestart - - - - 1.050 800 800 800 800
Flere internationale studerende 100 200 250 250 300 400 550 500 500
Bedre mulighed for livslang læring - - - - - - - - -200
Øget antal ledige (helårspersoner) - - - - 50 150 200 200 150
Sektordimensionering - - - - 50 50 50 50 -
Omlægning af kandidatuddannelser - - - - - 100 100 150 150
Anm.: Strukturel beskæftigelse og antal ledige er afrundet til nærmeste hele 50 personer.
Kilde: Egne beregninger.
Velstandsvirkning
Reformen vurderes samlet set at øge BNP med 4,9 mia. kr. i 2030, jf. tabel 3. Virk-
ningen følger af et øget arbejdsudbud som følge af en tidligere udtræden på ar-
bejdsmarkedet ved sektordimensionering, omlægning til kandidatuddannelser på
1¼ studieår og ændret tidspunkt for studiestart samt fra flere internationale stude-
rende.
På længere sigt er det ikke muligt at vurdere den samlede velstandsvirkning, da det
ikke er muligt at vurdere de langsigtede produktivitetsvirkninger af kandidatud-
dannelserne på 1¼ studieår, jf. faktaark om velstandsvirkninger af Forberedt på fremtiden
I offentliggjort på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Den isolerede vel-
standsvirkning fra sektordimensionering vurderes at være negativ på lang sigt, sva-
rende til knap -13 mia. kr. i 2075, som følge af en lavere beregnet produktivitet for
dimittender fra erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser sammenlig-
net med kandidatuddannelser, hvilket følger regneprincipper for ændringer i ud-
dannelsesniveauer.
Side 4 af 4
Tabel 3
Velstandsvirkning målt ved strukturel BNP
Mia. kr., (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2032 2034 2075
Sektordimensionering 0,0 0,1 0,1 0,2 0,7 1,4 1,2 1,0 -12,7
Omlægning af kandidatuddannelser1
0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 2,3 2,8 3,3 ’-’
Ændring af studiestart 0,0 0,0 0,0 0,0 1,2 0,9 0,9 0,9 0,9
Flere internationale studerende 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,4 0,4 0,4
I alt 0,1 0,2 0,3 0,4 2,6 4,9 5,3 5,6 ’-’
Anm.: ’-’ angiver, at det ikke vurderes muligt at skønne over effekten.
1) Inkluderer virkninger af tiltag vedr. efter- og videreuddannelse.
Kilde: Finansministeriet.