UFU alm. del - svar på spm. 388 om effekten på både provenuet efter tilbageløb og adfærd og holdbarhedsindikatoren af sektordimensioneringen i ”Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark” af 27. juni 2023

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
22. oktober 2024
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 388
(Alm. del) af 24. september 2024 stillet efter ønske fra Katrine
Robsøe (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekten på både provenuet efter tilbageløb og adfærd
og holdbarhedsindikatoren af sektordimensioneringen i ”Aftale om rammerne for
reform af universitetsuddannelserne i Danmark” af 27. juni 2023, når henholdsvis
1) de almindelige beregningstekniske principper anvendes, 2) uddannelsessam-
mensætningen i den offentlige sektor fastholdes (som i Tabel 3.2 i ”Regneprincip-
per og modelanvendelse – dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige
investeringer”, Finansministeriet, maj 2018, og 3) når både uddannelsessammen-
sætningen og satser for indkomster fastholdes?
Svar
Med sektordimensioneringen i Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne
i Danmark (2023) reduceres tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser på
universiteterne med 8 pct. fra 2025 i forhold til det nuværende niveau (gns. 2018-
2022). Niveauet for tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser vil løbende
hvert femte år blive tilpasset på baggrund af den demografiske udvikling således,
at antallet af uddannelsespladser fremover vil følge udviklingen i antallet af unge.
Den samlede provenuvirkning efter skat og tilbageløb af sektordimensioneringen
er anført i Faktaark – Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for re-
form af universitetsuddannelserne i Danmark.
Det er lagt til grund, at reduktionen i optaget på de akademiske bacheloruddannel-
ser medfører en tilsvarende samlet stigning i optaget på professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelser for danske studerende. Det er desuden lagt til grund,
at de studerende, der som følge af sektordimensioneringen forudsættes at søge ind
på en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse i stedet for en kandi-
datuddannelse, i gennemsnit opnår en lavere produktivitet (målt ved timelønnen)
som følge af en lavere beregnet produktivitet for erhvervsakademi- og professi-
onsbacheloruddannelser sammenlignet med kandidatuddannelser. Dette er i over-
ensstemmelse med Finansministeriets sædvanlige regneprincipper for skift mellem
uddannelsesniveauer.
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 388
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Den lavere produktivitet skønnes at være omtrent neutral for de offentlige finan-
ser, jf. Finansredegørelse (2014), kap. 6, samt Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets
spørgsmål nr. 387 (Alm. del) af 24. september 2024. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at gen-
nemsnitslønnen i den offentlige og den private sektor for et givet uddannelsesni-
veau udvikler sig parallelt, blandt andet som følge af reguleringsordningen. På
langt sigt forudsættes uddannelsesniveauet i den offentlige og private sektor at ud-
vikle sig parallelt, hvorved lønsummen vil falde parallelt med timelønningerne.1
Såfremt det lægges til grund, at sektordimensioneringen fra Aftale om rammerne for
reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023) udelukkende indebærer et fald i
uddannelsesniveauet i den private sektor, svarende til at uddannelsesniveauet i den
offentlige sektor fastholdes, vurderes sektordimensioneringen isoleret set at bi-
drage til en svækkelse af den offentlige saldo med ca. 0,9 mia. kr. (2024-niveau) i
2075 efter skat og tilbageløb2
, jf. tabel 1.
Hvis satserne for indkomstoverførsler derudover også fastholdes, således at virk-
ningen på gennemsnitslønnen i den private sektor ikke slår igennem på satsregule-
ringen, skønnes virkningen af sektordimensioneringen på den offentlige saldo at
blive svækket med yderligere ca. 0,5 mia. kr. (2024-niveau) efter skat og tilbageløb,
så den samlede svækkelse ville udgøre 1,4 mia. kr. (2024-niveau) i 2075. Et sådant
forløb forudsætter ændring i reguleringen af overførselsindkomsterne.
Det skal til opgørelsen bemærkes, at de stiliserede regneeksempler med fastholdt
uddannelsessammensætning og uændrede satser for indkomstoverførsler ikke
1 Når gennemsnitslønnen i den private sektor falder som følge af sektordimensioneringen, skyldes det ændrin-
ger i det gennemsnitlige uddannelsesniveau som følge af en ændret uddannelsessammensætning blandt de be-
skæftigede. Hvis gennemsnitslønnen i den offentlige sektor derefter falder parallelt, uden at uddannelsesni-
veauet følger med, vil det betyde voksende lønforskelle for personer med samme uddannelsesniveau i den
offentlige og private sektor. Det vil derfor blive sværere for den offentlige sektor både at tiltrække og at fast-
holde de forskellige typer af arbejdskraft, og sådanne ubalancer vil i givet fald blive modgået i løndannelsen.
2 Det skal hertil bemærkes, at det er lagt til grund, at det fastholdte uddannelsesniveau og deraf højere offent-
lig lønsum, ikke har afledte virkninger på niveauet for det offentlige varekøb.
Tabel 1
Virkning på samlet provenu efter skat og tilbageløb, samt holdbarhedsindikatoren (HBI) af
sektordimensioneringen fra Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark
ved almindelige beregningsprincipper og to hypotetiske scenarier
Provenu efter skat og tilbageløb HBI
2075 --- Mia. kr. (2024-niveau) ---
1) Almindelige beregningsprincipper 0,2 0,0
2) Fastholdt offentlig uddannelsessammensætning -0,9 -0,5
3) Fastholdt offentlig uddannelsessammensætning og
satser for indkomstoverførsler
-1,4 -0,7
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at fastholdt
uddannelsesniveau i den offentlige sektor medfører en uændret offentlig lønsum.
Kilde: Faktaark – Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark
(2023), Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028, august 2024 og egne beregninger.
Side 3 af 3
svarer til sædvanlige beregningstekniske principper, som ligger til grund for hold-
barhedsberegninger ved observerede ændringer i uddannelsesudviklingen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister


27. juni 2023
Faktaark
Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for
reform af universitetsuddannelserne i Danmark
Med aftalen om en ny kandidatreform vil der samlet set blive frigjort 1,7 mia. kr. i
2030 stigende til 1,9 mia. kr. i 2032 og 2,1 mia. kr. i 2034. I 2075 udgør det sam-
lede reformprovenu 1,8 mia. kr., jf. tabel 1.
I 2030 vil reformen medføre mindreudgifter til SU og taxameter på 0,6 mia. kr.
stigende til 0,8 mia. kr. i 2034 (direkte provenu). Det øgede arbejdsudbud fra re-
formen vil styrke de offentlige finanser. Kombineret med de øvrige reformele-
menter giver det isoleret et finansieringsbidrag på 1,1 mia. kr. i 2030 stigende til
1,3 mia. kr. i 2034 (indirekte provenu). På længere sigt er det indirekte provenu
svagt faldende.
Provenuet kommer hovedsageligt fra, at 30 pct. af kandidatuddannelserne på 2
studieår omlægges til nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår og erhvervskandi-
datuddannelser. Omlægningen implementeres trinvist, hvor andelen af omlagte
kandidatuddannelser stiger fra 20 pct. i 2028 til 25 pct. i 2030 og til samlet set 30
pct. omlægning i 2032. I 2030-2034 bidrager omlægningen med 0,8-1,2 mia. kr. i
provenu, mens den i 2075 bidrager med omkring 1,2 mia. kr.
Derudover medfører en begrænsning af adgangen til de akademiske bachelorud-
dannelser (sektordimensionering), hvor tilgangen af studerende reduceres med 8
pct., et provenu på 0,5-0,6 mia. kr. årligt i 2030-2034 og 0,2 mia. kr. i 2075. Prove-
nuet fra sektordimensionering er faldende over tid som følge af en forventet la-
vere beskæftigelsesgrad for de personer, der begrænses adgang til en akademisk
bacheloruddannelse, som i stedet forventes at søge optagelse på en anden videre-
gående uddannelse, hvor beskæftigelsesgraden typisk er lavere.
Ændret studiestart på kandidatuddannelserne, således at de studerende færdiggør
deres uddannelse en måned tidligere, medfører et provenu på 0,4 mia. kr. i 2029
og på omkring 0,3 mia. kr. fra 2030 og fremefter.
Ud af det samlede reformprovenu prioriteres 0,6 mia. kr. i 2030 stigende til 0,8
mia. kr. i 2075 til universitetsområdet, mens der investeres 0,8 mia. kr. fra 2025
stigende til ca. 1 mia. kr. i 2030 og frem i erhvervs- og velfærdsuddannelserne
samt i at permanentgøre takst 1-løftet på universitetsområdet. Derudover afsættes
en varig ramme til børn og unge på 0,2 mia. kr. fra 2030 og frem.
Med reformen er der afsat midler til implementeringen af reformen, herunder ud-
vikling af de nye kandidatuddannelser, tværgående optagelse til kandidatuddannel-
serne, vejledning og administrative opgaver ifm. kandidatudvalg mv., jf. tabel 2.
Der afsættes 10-70 mio. kr. årligt fra 2024-2032 og årligt 40 mio. kr. varigt.
Reformen er udgiftsneutral i 2030.
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 388
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
Side 2 af 4
Tabel 1
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd af reform af kandidatuddannelserne
Mio. kr. (2023-pl) 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2032 2034 2075
(1) Samlet finansiering - 20 30 70 120 770 1.710 1.910 2.080 1.830
- heraf direkte - 10 20 40 60 180 600 700 760 780
- heraf indirekte - 0 10 30 60 590 1.110 1.220 1.320 1.050
Sektordimensionering - 0 10 30 90 310 560 550 530 240
- heraf taxameter - - 0 -10 0 40 110 110 110 110
- heraf SU - 0 0 10 20 60 100 100 90 100
- heraf arbejdsudbud - 0 10 30 60 200 360 340 330 30
Omlægning af kandidatuddannelser - - - - - 70 830 1.020 1.200 1.240
- heraf taxameter - - - - - -50 160 200 230 240
- heraf SU - - - - - 30 130 160 190 200
- heraf arbejdsudbud - - - - - 100 540 660 780 810
Ændring af studiestart - - - - - 350 270 260 260 270
- heraf SU - - - - - 70 50 50 50 50
- heraf arbejdsudbud - - - - - 280 220 210 210 220
Udmøntning af uddannelsesramme* - 10 20 40 40 40 50 80 80 80
(2) Investeringer i universitetsområdet 10 60 80 110 80 240 530 630 660 780
- heraf direkte 10 70 110 150 120 280 590 710 730 780
- heraf indirekte 0 -20 -30 -40 -40 -40 -60 -80 -70 0
Nyt kandidatlandskab og løft af bacheloruddannelser - - - - - 150 440 500 530 530
Kandidatuddannelser på 1¼ studieår og erhvervskandidater - - - - - 150 150 180 210 210
Løft af kvalitet på bachelor- og 2-årige kandidatuddannelser - - - - - - 200 200 200 200
Nyt talent- og eliteinitiativ - - - - - - - 30 30 30
Uudmøntet ramme til anbefalinger fra kandidatudvalget - - - - - - 90 90 90 90
Øvrige investeringer 10 60 80 110 80 80 90 130 130 260
Bedre mulighed for livslang læring - - - - - - - 0 10 140
- heraf direkte - - - - - - - 0 0 60
- heraf indirekte - - - - - - - 0 10 80
Flere internationale studerende 0 10 30 40 40 40 50 80 80 80
- heraf direkte 0 20 60 80 80 80 100 160 160 160
- heraf indirekte 0 -20 -30 -40 -40 -40 -60 -80 -80 -80
Understøttende tiltag til implementering af universitetsreform 10 50 50 70 50 50 50 50 40 40
- Tværgående optagelse til kandidatuddannelserne - - - - 10 10 10 10 - -
- Drift af tværgående optagelse for kandidater - - - - 10 10 10 10 10 10
- Udvikling og implementering af nye kandidatuddannelser - 40 40 40 - - - - - -
- Sekretariat, udvikling og administration i UFM 10 10 10 10 0 0 0 0 0 0
- Styrket vejledningsindsats - - - 30 30 30 30 30 30 30
- Bedre uddannelsesfremskrivninger** 0 0 0 - - - - - - -
(3) Øvrige investeringer - 820 810 860 860 910 970 960 950 970
Investeringer i erhvervsuddannelserne - 300 300 300 300 330 400 400 400 400
Investeringer i videregående velfærdsuddannelser - 200 200 250 250 300 300 300 300 300
Permanentgørelse af takst-1 løftet på universitetsområdet - 310 300 300 300 270 260 250 240 260
Bedre forhold for studerende med funktionsnedsættelser - 10 10 10 10 10 10 10 10 10
(4) Ramme til børn og unge - - - - - - 210 210 210 210
Balance (1) - (2) - (3) - (4) -10 -860 -860 -900 -820 -370 - 110 260 -130
Akkumuleret balance -10 -870 -1.720 -2.620 -3.440 -3.810 -3.810
Memo: Samlet universitetsprioritering (inkl. takst-1 løft) 10 360 380 410 380 510 790 880 900 1.040
Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Pga. afrundinger summer alle totaler ikke til summen af enkeltkomponenterne.
*Udmøntning af ramme til bedre kvalitet i uddannelse afsat med Aftale om en ny reformpakke for danske økonomi fra 2022.
**Der er afsat 1,7 mio. kr. årligt fra 2024-2026 til udvikling af en fremskrivnings- og analysemodel.
Kilde: Egne beregninger.
Side 3 af 4
Arbejdsudbudsvirkning
Kandidatreformen forbedrer den strukturelle beskæftigelse med 4.600 fuldtidsper-
soner i 2030 stigende til 5.150 fuldtidspersoner i 2032 og 5.550 fuldtidspersoner i
2034. I 2075 forbedrer reformen den strukturelle beskæftigelse med 4.150 fuld-
tidspersoner, jf. tabel 2.
Virkningen på det strukturelle antal ledige udgør i 150 helårspersoner i 2030 og
100 helårspersoner i 2075.
Tabel 2
Virkning på strukturel beskæftigelse og det strukturelle antal ledige
2025 2026 2027 2028 2029 2030 2032 2034 2075
Strukturel beskæftigelse (fuldtidspersoner) 150 300 450 550 2.500 4.600 5.150 5.550 4.150
Sektordimensionering - 100 200 300 800 1.350 1.300 1.250 -100
Omlægning af kandidatuddannelser - - - - 400 2.100 2.550 3.000 3.100
Ændring af studiestart - - - - 1.050 800 800 800 800
Flere internationale studerende 100 200 250 250 300 400 550 500 500
Bedre mulighed for livslang læring - - - - - - - - -200
Øget antal ledige (helårspersoner) - - - - 50 150 200 200 150
Sektordimensionering - - - - 50 50 50 50 -
Omlægning af kandidatuddannelser - - - - - 100 100 150 150
Anm.: Strukturel beskæftigelse og antal ledige er afrundet til nærmeste hele 50 personer.
Kilde: Egne beregninger.
Velstandsvirkning
Reformen vurderes samlet set at øge BNP med 4,9 mia. kr. i 2030, jf. tabel 3. Virk-
ningen følger af et øget arbejdsudbud som følge af en tidligere udtræden på ar-
bejdsmarkedet ved sektordimensionering, omlægning til kandidatuddannelser på
1¼ studieår og ændret tidspunkt for studiestart samt fra flere internationale stude-
rende.
På længere sigt er det ikke muligt at vurdere den samlede velstandsvirkning, da det
ikke er muligt at vurdere de langsigtede produktivitetsvirkninger af kandidatud-
dannelserne på 1¼ studieår, jf. faktaark om velstandsvirkninger af Forberedt på fremtiden
I offentliggjort på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Den isolerede vel-
standsvirkning fra sektordimensionering vurderes at være negativ på lang sigt, sva-
rende til knap -13 mia. kr. i 2075, som følge af en lavere beregnet produktivitet for
dimittender fra erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser sammenlig-
net med kandidatuddannelser, hvilket følger regneprincipper for ændringer i ud-
dannelsesniveauer.
Side 4 af 4
Tabel 3
Velstandsvirkning målt ved strukturel BNP
Mia. kr., (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2032 2034 2075
Sektordimensionering 0,0 0,1 0,1 0,2 0,7 1,4 1,2 1,0 -12,7
Omlægning af kandidatuddannelser1
0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 2,3 2,8 3,3 ’-’
Ændring af studiestart 0,0 0,0 0,0 0,0 1,2 0,9 0,9 0,9 0,9
Flere internationale studerende 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,4 0,4 0,4
I alt 0,1 0,2 0,3 0,4 2,6 4,9 5,3 5,6 ’-’
Anm.: ’-’ angiver, at det ikke vurderes muligt at skønne over effekten.
1) Inkluderer virkninger af tiltag vedr. efter- og videreuddannelse.
Kilde: Finansministeriet.