SOU alm. del - svar på MFU spm. 690 om, hvilken viden vi har om Jehovas Vidner i forhold til at anmelde overgreb mod børn, jf. artiklen »Ekspert om Jehovas Vidner: - De bør ikke være et anerkendt trossamfund«

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål nr. 690 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sou/bilag/0/2923837.pdf

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 690 (Alm. del) fra Folketingets
Socialudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 690 (Alm. del), som
Folketingets Socialudvalg har stillet til justitsministeren den 25. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Jakob Hüttel
Folketinget
Socialudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 22. oktober 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emma Holst Villumsen
Sagsnr.: 2024-12240
Dok.: 3448100
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 690
Socialudvalget 2023-24
Side 2/2
Spørgsmål nr. 690 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken viden vi har om Jehovas
Vidner i forhold til at anmelde overgreb mod børn, jf. artiklen
»Ekspert om Jehovas Vidner: - De bør ikke være et anerkendt
trossamfund«, bragt i Ekstra Bladet den 23. september 2024?”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt at trække tal på
eventuelle anmeldelser af overgreb mod børn tilknyttet Jehovas
Vidner. Dette skyldes, at der i politiets systemer ikke findes en
journalkode eller søgenøgle, som angiver, hvorvidt en person er
tilknyttet Jehovas Vidner. En besvarelse af spørgsmålet vil
derfor forudsætte en manuel gennemgang af alle anmeldelser af
overgreb på børn. Dette vil tilsvarende gøre sig gældende i
forhold til anmeldelser af andre straffelovsovertrædelser, som
måtte involvere en organisation eller trossamfund.
Rigspolitiet kan generelt oplyse, at myndigheder, organisationer
eller personer, som bliver bekendt med eller får mistanke om en
overtrædelse af straffeloven, kan indgive en anmeldelse herom
til politiet. Det følger herudover af retsplejelovens § 742, stk. 2,
at politiet iværksætter efterforskning efter anmeldelse eller af
egen drift, når der er rimelig formodning om, at et strafbart
forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.”
2. Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen tager det meget alvorligt, hvis
overgreb mod børn ikke anmeldes til myndighederne. Vi skal ikke have
parallelsamfund i Danmark, og vil man gerne være et anerkendt trossamfund
og nyde godt af de privilegier, der følger med anerkendelsen, skal man følge
de regler og love, der gælder her i landet. Jeg har i den forbindelse noteret
mig, at By-, Land- og Kirkeministeriet har indledt en tilsynssag mod
Jehovas Vidner.