Aktstk. 18 - svar på spm. 1 om det er korrekt, at de meget store mindreforbrug på delloftet for driftsudgifter indebærer, at finanspolitikken for 2023 har været strammere end planlagt

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. oktober 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (Aktstykke nr. 18) af 10.
oktober 2024
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at de meget store mindreforbrug på del-
loftet for driftsudgifter – også bortset fra de nævnte mere tekniske justeringer –
indebærer, at finanspolitikken for 2023 har været strammere end planlagt?
Svar
Finanspolitikkens aktivitetsvirkning opgøres som virkningen af det samlede bidrag
fra både de offentlige udgifter og de offentlige indtægter. Det er dermed den sam-
lede udgifts- og finanspolitik, der er relevant at betragte, når aktivitetsvirkningen
opgøres.
Opgørelsen af aktivitetsvirkningen tager afsæt i en nationalregnskabsmæssig opgø-
relse af de offentlige udgifter, og der indgår således ikke et særskilt bidrag fra ud-
gifter, der er omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter (budgetform).
Det statslige delloft for drift omfatter statslige nettodriftsudgifter, udgifter til til-
skud mv., og udgifter til overførsler til udlandet, jf. budgetlovens § 9. De loftbelagte
statslige udgifter vil blandt andet indgå i nationalregnskabsopgørelsen af det of-
fentlige forbrug, subsidier, overførsler til udlandet, forskning og udvikling mv., der
hver især har forskellige aktivitetsvirkninger. Overførsler til udlandet har eksem-
pelvis ikke nogen virkning på aktiviteten i Danmark, mens offentligt varekøb har
en positiv aktivitetsvirkning. Det betyder, at der for et givet samlet offentligt ud-
giftsniveau kan opnås forskellige aktivitetsvirkninger.
Den ét-årige finanseffekt måler virkningen af finanspolitikken i et givet år sam-
menlignet med året forinden. Lavere offentlige udgifter i et givet år – for en uæn-
dret sammensætning – vil således isoleret set sænke den ét-årige finanseffekt i det
pågældende år, men samtidig isoleret set bidrage til at øge den ét-årige finanseffekt
det efterfølgende år.
Den ét-årige finanseffekt i 2023 blev på baggrund af aftalen om finansloven for
2023 skønnet til -0,9 pct.-point, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2023, mens den se-
nest blev opgjort til -1,3 pct.-point, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2024. Stram-
ningen fra 2022 til 2023 afspejler især udløb af corona-hjælpeordninger mv., mens
Offentligt
Aktstk. 18 - endeligt svar på § 7 spørgsmål 1
Finansudvalget 2024-25
Side 2 af 2
stigende offentligt forbrug ekskl. forbrug relateret til corona isoleret set bidrog til
en positiv finanseffekt.
Det lavere aktuelle skøn afspejler primært, at væksten i den strukturelle beskæfti-
gelse fra 2022 til 2023 er opjusteret med 28.000 personer. En større fremgang i
den strukturelle beskæftigelse øger kapaciteten i dansk økonomi. Finanspolitikken
i 2023 bidrog dermed til at reducere det høje kapacitetspres i økonomien og vur-
deres at have været afstemt med konjunktursituationen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister