ÆLU alm. del - svar på spm. 112 om hvem der betaler, når en borger bor på et offentligt plejehjem i en anden kommune end borgerens tidligere bopælskommune
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ÆLU alm. del (Spørgsmål 112)
Aktører:
ÆLU alm.del - svar på spm. 112.docm
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ælu/spm/112/svar/2079672/2923602.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Ældreministeriet Louise Brown Louise.brown@ft.dk lov@ft.dk Folketingets Ældreudvalget har d. 4. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 102 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA). Spørgsmål nr. 112 ”Vil ministeren redegøre for hvem, der betaler, når en borger bor på et offentligt plejehjem i en anden kommune end borgerens tidligere bopælskommune?” Svar: Der er i besvarelsen lagt til grund, at der med ”offentligt plejehjem” spørges til kommunens betalingspligt for borgere, der bor på et plejehjem efter servicelovens §192. Her følger, at kommunen ikke kan opkræve betaling for den særlige service m.v. som følge af plejehjemsopholdet. Det er i udgangspunktet borgerens opholdskommune, der har pligt til at betale, når en borger opholder sig på et tilbud efter servicelovens §192. Opholdskommunen vil som hovedregel være den kommune, hvor borgeren bor eller sædvanligvis opholder sig. Udgangspunktet er, at opholdskommunen har pligt til at yde hjælp, hvilket vil sige, at kommunen er handlekommune. Det følger af § 9, stk. 2, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at en kommune vedbliver at være handlekommune for borgeren, når kommunen eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren i en anden kommune har fået ophold i et plejehjem efter servicelovens § 192. Såfremt der opstår uenighed om, hvilken kommune, der er opholdskommune, følger det af § 9c, stk.2, i lov om retssikkerhed og administration på socialområdet, at den kommune, hvor personen senest har haft folkeregisteradresse, må fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune, der er rette opholdskommune. Med venlig hilsen Mette Kierkgaard Ældreminister Sagsnr. 2024 - 7049 Doknr. 922634 Dato 22-10-2024 Offentligt ÆLU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 112 Ældreudvalget 2023-24