REU alm. del - svar på spm. 1523 om, hvem der er hovedkræfterne bag de omtalte mæglingsråd i Danmark

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1523 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1523 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 22. oktober 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Christian Terp Møller
Sagsnr.: 2024-12131
Dok.: 3444372
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1523
Retsudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1523 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 17. september
2024 om parallelle retssystemer redegøre for, hvem der er
hovedkræfterne bag de omtalte mæglingsråd i Danmark – er det
etnisk danskere, udlændinge, danskere med udenlandsk
baggrund eller andre?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis henvise til Justitsministeriets
besvarelse af 16. september 2024 af spørgsmål nr. 1134 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at
Østjyllands Politi, Københavns Vestegns Politi, Københavns
Politi og Fyns Politi har erfaringer med
mæglingsråd/mæglinger. Rigspolitiet har til brug for det
foreliggende bidrag indhentet en udtalelse fra disse politikredse.
Østjyllands Politi har oplyst, at de mæglingsråd, som
politikredsen er bekendt med, typisk er tilknyttet lokalmiljøer,
hvor en stor del af beboerne er indvandrere og efterkommere af
indvandrere fra ikke-vestlige lande. Østjyllands Politi har
endvidere oplyst, at politikredsen på baggrund af efterretninger
mv. antager, at disse mæglinger i vid udstrækning gennemføres
med involvering af toneangivende personer fra lokalmiljøet.
Københavns Vestegns Politi har oplyst, at den konkrete sag,
som politikredsen har nævnt i bidraget til besvarelsen af
spørgsmål nr. 1134, vedrørte medlemmer af et trossamfund, der
er funderet i USA. Politikredsen kan ikke redegøre yderligere
for baggrunden mv. af hovedkræfterne bag mæglingsrådet i den
konkrete sag, idet politikredsen ikke har nærmere viden om
medlemmerne af trossamfundets ledelse mv.
Københavns Politi har oplyst, at politikredsen ikke har kendskab
til konkrete eksempler på mæglingsråd af den karakter, der
beskrives i artiklerne, men at det på baggrund af efterretninger
er politikredsens umiddelbare vurdering, at der eksisterer
sådanne mæglingsråd. Københavns Politi har samtidig oplyst, at
politikredsen ikke har oplysninger om, hvem hovedkræfterne
bag mæglingsrådene er og dermed ikke kan redegøre nærmere
for deres baggrund.
Fyns Politi har oplyst, at politikredsen ikke har konkret og
dokumenteret viden om egentlige parallelle retssystemer, og at
Side 3/3
politikredsen ikke oplever parallelle retssystemer som et
generelt problem, der har indvirkning på politiets arbejde.
Politikredsen kan ikke redegøre nærmere for hovedkræfterne
bag eventuelle mæglingsråd. Politikredsen har dog kendskab til,
at mægling finder sted i latente eller åbne bandekonflikter,
ligesom politikredsen har kendskab til konfliktmægling af mere
civilretlig karakter.”


Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 1134 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1134 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 16. september 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Christian Terp Møller
Sagsnr.: 2024-08451
Dok.: 3415344
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1134
Retsudvalget 2023-24
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1523
Retsudvalget 2023-24
Side 2/5
Spørgsmål nr. 1134 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer han vil tage på
baggrund af sagen om mæglingsråd, herunder om mere
retshjælp i udsatte boligområder kan være en del af løsningen,
jf. ”Minister kaldes i samråd efter afsløring af skjulte
mæglingsråd”, den 19. juni 2024, jyllands-posten.dk?”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har med udgangspunkt i den i spørgsmålet omtalte
artikel indhentet en udtalelse fra samtlige politikredse.
Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen er bekendt med
eksistensen af mæglingsråd i visse miljøer, som uden om
retssystemet kan være involveret i håndteringen af konkrete
konflikter mellem private parter, herunder konflikter som
vedrører eventuelle strafbare forhold. Politikredsen er dog ikke
bekendt med, at der er etableret egentlige parallelle retssystemer
i specifikke områder i politikredsen, som fungerer som generelle
alternativer til det danske retssystem.
Politikredsen har endvidere oplyst, at politikredsens
forebyggelsessektion i løbet af årene har arbejdet og fortsat
arbejder efterretningsbaseret i forhold til afdækningen af mulige
parallelle retssystemer, og politikredsen har i den forbindelse
modtaget efterretninger om bl.a. anvendelse af mulige strafbare
pressionsmidler. Østjyllands Politi har ikke umiddelbart
erindring om, at politikredsens videre afdækning heraf har ført
til, at personer involveret i mæglingsråd er blevet sigtet for
vidnetrusler, afpresning eller lignende i forbindelse med
udøvelse af mægling.
Østjyllands Politi har videre oplyst, at politikredsens
forebyggelsessektion har kendskab til sager, hvor personer har
forklaret til politiet, at den potentielle straffesag er håndteret
privat, herunder i visse tilfælde med mellemkomst af
udenforstående personer fra lokalmiljøet. Ved mistanke om
mulig påvirkning af vidner eller forurettede kan det imidlertid
være vanskeligt for politiet at afklare, hvordan en eventuel
påvirkning er sket, herunder om der er anvendt ulovlige
metoder.
Side 3/5
Østjyllands Politi har endelig oplyst, at politikredsen generelt
arbejder med at udbrede kendskabet til mæglingsråd såvel
internt som eksternt, herunder i forhold til Aarhus Kommune.
Københavns Vestegns Politi har oplyst, at politikredsen har
identificeret en enkelt sag, hvor der havde fundet mægling sted.
Det er dog politikredsens umiddelbare vurdering, at politiets
arbejde i den konkrete sag ikke er blevet påvirket af mæglingen,
idet sagen blev anmeldt til politiet og førte til domfældelse.
Mæglingen betød dog, at sagen først efter flere år blev
politianmeldt.
Københavns Vestegns Politi har sammenfattende oplyst, at det
er politikredsens umiddelbare vurdering, at der findes
mæglingsråd i politikredsen, men at der ikke er tale om et
generelt problem.
Københavns Politi har oplyst, at politikredsen ikke har kendskab
til konkrete eksempler på mæglingsråd af den karakter, der
beskrives i artiklerne, men at det på baggrund af efterretninger
er politikredsens umiddelbare vurdering, at der eksisterer
sådanne mæglingsråd. Københavns Politi har samtidig oplyst, at
politikredsen ikke har kendskab til konkrete tilfælde, hvor
politiets arbejde er blevet påvirket af mæglingsråd.
Fyns Politi har oplyst, at politikredsen ikke har konkret og
dokumenteret viden om egentlige parallelle retssystemer, og at
politikredsen ikke oplever parallelle retssystemer som et
generelt problem, der har indvirkning på politiets arbejde.
Politikredsen har dog oplyst, at politikredsen har kendskab til,
at mægling finder sted i latente eller åbne bandekonflikter.
Desuden har politikredsen kendskab til konfliktmæglinger af
mere civil karakter, der dog ikke skønnes at kollidere med det
etablerede strafferetlige system. Det kan f.eks. være imamer, der
varetager islamiske ægteskaber/skilsmisser, bodeling,
vejledning mv.
Landets øvrige politikredse har generelt oplyst, at de ikke har
konkrete erfaringer med mæglingsråd og parallelle
retssystemer.
På baggrund af politikredsenes udtalelser er det Rigspolitiets
umiddelbare vurdering, at politiet kun i begrænset omfang på
tværs af politikredsene har erfaringer med anvendelse af
mæglingsråd/parallelle retssystemer på en sådan måde, som det
er beskrevet i artiklen.
På baggrund af politikredsenes udtalelser kan Rigspolitiet
desuden oplyse, at politiet har en række forebyggende indsatser
og fokusområder, som kan være med til at modvirke parallelle
Side 4/5
retssystemer mv. Det drejer sig bl.a. om politiets løbende
opsøgende kontakt til relevante etniske og religiøse miljøer med
henblik på at opbygge konstruktive relationer og sikre dialog
mellem politiet og repræsentanter for relevante trossamfund,
foreninger, andre civile aktører og minoritetsborgere.
Formålet hermed er bl.a. at styrke borgernes forståelse for
politiets rolle og handlemuligheder, øge borgernes tillid til
politiet og øge vidensniveauet i politiet, herunder i forhold til
hvilke spørgsmål, bekymringer og konflikter der fylder i
forskellige miljøer som eksempelvis bekymringer vedrørende
social kontrol.
Herudover arbejder politiet gennem dialog med at øge borgernes
viden om egne rettigheder og det officielle retssystems
funktioner. Politiet har ligeledes fokus på at udnytte
mulighederne for at sikre vidneforklaringer bedst muligt,
herunder muligheden for anvendelse af indenretlige afhøringer,
hvor dette vurderes relevant. Politiet er opmærksomt på at
vejlede vidner, som potentielt kan være i risiko for at blive udsat
for påvirkning eller pres fra andre, ligesom politiet vurderer, om
der er behov for iværksættelse af eventuelle
støtteforanstaltninger i den forbindelse. I politiet er der også
fokus på, at sager, der ikke anmeldes af parterne, efterforskes og
retsforfølges, således at parallelle retssystemer ikke benyttes,
samt fokus på situationer, hvor parterne synes at ville undgå
politiets indblanding.
Navnlig i udsatte boligområder er politiet særlig opmærksom
på, hvordan unge kan indgå i sunde fællesskaber for bl.a.
derigennem at opnå en tilknytning til samfundet, herunder via
uddannelse og beskæftigelse, med henblik på at mindske
risikoen for kriminalitet.
På det foreliggende grundlag finder Rigspolitiet ikke anledning
til at iværksætte særlige nationale indsatser på området, idet
Rigspolitiet samtidig henviser til, at flere politikredse har oplyst,
at de har fokus på at forebygge, at mæglingsråd/parallelle
retssystemer og parallelsamfund opstår, ligesom kredsene
løbende følger udviklingen gennem bl.a. forebyggende arbejde
i lokalområderne.”
2. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg tager skarp afstand fra, at der i
Danmark opererer selvbestaltede mæglingsråd. Selv ét mæglingsråd er et
for meget. De er en hån mod ofrene og en underminering af vores
demokratiske samfundsinstitutioner og vores retssamfund.
Side 5/5
Strafbare forhold bør altid anmeldes til myndighederne, og spørgsmålet om,
hvorvidt en person har gjort sig skyldig i et strafbart forhold, bør altid
behandles ved domstolene. Det er derfor helt uacceptabelt, når
selvbestaltede mæglingsråd håndterer lovovertrædelser, og
lovovertrædelser ikke anmeldes på grund af trusler, afpresning, negativ
social kontrol eller frygt for social eksklusion.
Som det fremgår af Rigspolitiets bidrag, har politiet generelt fokus på at
forebygge, at mæglingsråd og parallelsamfund opstår. Politiet har i den
forbindelse en bred vifte af værktøjer, og jeg har naturligvis en forventning
om, at politiet – ligesom andre relevante myndigheder på området –
fortsætter med at have fokus på problemstillingen og gør brug af relevante
værktøjer for at undgå problemstillingen.
I forhold til spørgsmålet om retshjælp bemærkes det, at borgere ikke kan
pålægges at modtage retshjælp. Borgere skal selv rette henvendelse til en
retshjælpsinstitution for at kunne modtage rådgivning. Jeg mener derfor
ikke, at flere retshjælpsinstitutioner er en løsning på eventuelle parallelle
retssystemer.
Afslutningsvis vil jeg mere generelt fremhæve, at et opgør med
parallelsamfund og negativ social kontrol kræver en løbende og vedvarende
indsats på tværs af myndigheder, og vi er på ingen måde i mål. Det er derfor
et område, som regeringen fortsat kommer til at have fokus på.