TRU alm. del - svar på spm. 481 om ministeriet er opmærksomme på den markante meromkostning til registrering af køretøjerne, som udlejningsvirksomhederne pålægges med bekendtgørelse om registrering af køretøjer, som vil betyde, at registreringen (i alt) koster 760 kr. pr. køretøj for én udlejningsperiode

Til Folketinget – Transportudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 481 af 30. september 2024 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jens Meilvang (LA).
Rasmus Stoklund
/ Kathrine Waage
21. oktober 2024
J.nr. 2024 - 7390
Offentligt
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 481
Transportudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om ministeriet er opmærksomme på den markante meromkostning
til registrering af køretøjerne, som udlejningsvirksomhederne pålægges med bekendtgø-
relse om registrering af køretøjer, som vil betyde, at registreringen (i alt) koster 760 kr. pr.
køretøj for én udlejningsperiode? Og vil ministeren redegøre for, hvor præcist denne
meromkostning giver værdi rent samfundsmæssigt i forhold til den arbejdsbyrde, som
virksomhederne pålægges herved, og om formålet kan nås med andre midler, eksempelvis
ved krav om lejekontrakt, som foreslået af bl.a. Dansk Bilbrancheråd?
Svar
Ændringen af bekendtgørelse om registrering af køretøjer, som skete ved bekendtgørelse
nr. 741 af 17. juni 2024, indførte ikke nye krav til registrering af køretøjer, herunder heller
ikke til udlejningsvirksomhederne. Ændringsbekendtgørelsen præciserede, hvad der i for-
vejen var gældende, og medfører ikke i sig selv meromkostninger til registrering mv.
Der henvises i øvrigt til svar på TRU alm. del - spørgsmål 479 af 30. september 2024.


Til Folketinget – Transportudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 479 af 30. september 2024 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jens Meilvang (LA).
Rasmus Stoklund
/ Kathrine Waage
21. oktober 2024
J.nr. 2024 - 7390
Offentligt
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 481
Transportudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
I bekendtgørelse om registrering af køretøjer er der fortsat lagt op til, at alle, der har
rådighed over et køretøj i mere end 30 dage, skal registreres som bruger i DMR (motorre-
gistret), uanset hvordan rådigheden er opstået. Formålet med bestemmelsen er at sikre
kendskab til, hvem der har rådighed over køretøjet. Det gælder altså uanset, om der er
tale om rådighed som følge af en lejekontrakt. Vil ministeren oplyse, hvorfor det anses
nødvendigt at registrere en lejer/låner af en bil som bruger heraf, når rådigheden er base-
ret på en lejekontrakt, der iht. anden særlovgivning i form af udlejningsbekendtgørelsen
er underlagt opbevaringspligt i 5 år?
Svar
Skatteministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Mo-
torstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Kravet om brugerregistrering er et centralt værktøj til at konstatere, hvilke køretøjer der
er registrerings- og registreringsafgiftspligtige, samt hvem der hæfter for afgifter. Et køre-
tøj er registreringspligtigt, hvis der er en ejer eller bruger med bopæl eller hjemsted i Dan-
mark. Hvis der ikke var et krav om registrering af brugere, ville en person eller virksom-
hed med bopæl eller hjemsted i Danmark kunne leje eller lease et køretøj hos en uden-
landsk virksomhed, uden at registrerings- og registreringsafgiftspligten indtrådte. Registre-
ringsafgiftspligten indtræder, når et motorkøretøj bliver registreringspligtigt.
Brugere hæfter solidarisk for betaling af de løbende afgifter, og kan i visse tilfælde også
hæfte for registreringsafgift, hvis de anvender køretøjet med viden om, at der ikke er af-
regnet korrekt afgift. Det er et værn mod afgiftsomgåelse.
Desuden fremgår det af § 17, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 179 af 22. februar 2023 (køretøjsregistreringsloven) med senere ændringer, at der
for offentlige myndigheder og visse virksomhedstyper mv. kan fastsættes regler om termi-
naladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bru-
ger, herunder forsikringsselskaber, der forsikrer køretøjer, autoriserede nummerpladeope-
ratører, parkeringsvirksomheder, virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje,
broer, færger eller tunneller m.fl. Brugerregistreringen sikrer i den forbindelse bl.a., at
man kan henvende sig direkte til den part, der primært anvender køretøjet.
Herudover følger det af køretøjsregistreringslovens § 18, stk. 1, at oplysningerne i Køre-
tøjsregisteret kan videregives til politiet, der kan anvende oplysningerne i en række sam-
menhænge.
I medfør af bekendtgørelse nr. 1080 af 20. september 2017 om politiets anvendelse af au-
tomatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) som ændret ved bekendtgørelse nr. 152 af
27. januar 2022, kan politiet på visse nærmere betingelser fx. behandle oplysninger om
nummerplader, som er tilknyttet personer
- der konkret er mistænkt for at overtræde regler om transport, import eller ek-
sport af dyr, jf. § 5, nr. 12,
Side 3 af 3
- der ikke har erhvervet førerret, eller som har fået inddraget førerretten ubetinget,
jf. § 5, nr. 14,
- der konkret er mistænkt for lovovertrædelser, som kan straffes med fængsel i
mindst 1 år og 6 måneder, jf. § 5, nr. 17,
- der er eftersøgt af humanitære grunde eller eftersøgt til afsoning eller tilsigelse til
retsmøder, jf. § 5, nr. 19,
- der konkret er mistænkt for grove strafbare handlinger omfattet af kriminalitets-
kravet for registrering i Schengen-informationssystemet med henblik på diskret
overvågning i henhold til artikel 36, stk. 2, i Rådets afgørelse 2007/533/RIA,
som henviser til artikel 2, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/584/RIA, jf. § 5, nr. 22,
eller
- der er dømt, sigtet eller konkret mistænkt for at være involveret i alvorlig og or-
ganiseret kriminalitet inden for de områder, der efter Rigspolitiets bestemmelse
er undergivet systematisk politimæssig monitorering, jf. § 5, nr.23.
Det er således vigtigt for politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse, at
oplysningerne i Køretøjsregisteret er opdaterede og retvisende.”
Skatteministeriet arbejder – i samarbejde med branchen – på at afdække, om der kan fin-
des en løsning, så de administrative byrder lempes. Det er dog vigtigt for mig, at der ikke
bliver gået på kompromis med de fundamentale hensyn, der ligger bag kravet om bruger-
registrering, og som indgår i mange sammenhænge.