Svar på spm. nr. S 48: Vil ministeren kræve af Rigspolitiet, at de sikrer, at det i anmeldelseskvitteringen fremgår, når den forurettede har anmeldt en forbrydelse som en hadforbrydelse?

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. S 48 fra medlem af Folketinget Carl
Valentin (SF):
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 48, som medlem af Folketinget
Carl Valentin (SF) har stillet til justitsministeren den 3. oktober 2024.
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21.10.2024
Kontor: Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Freja Kirstine Kjær
Sagsnr.: 2024-12779
Dok.: 3463087
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
S 48 endeligt svar
2024-25
Side 2/4
Spørgsmål nr. S 48 fra medlem af Folketinget Carl Valentin (SF):
”Vil ministeren kræve af Rigspolitiet, at de sikrer, at det i
anmeldelseskvitteringen fremgår, når den forurettede har
anmeldt en forbrydelse som en hadforbrydelse?”
Svar:
1. Alle borgere skal føle sig trygge i Danmark. Det gælder uanset seksualitet,
kønsidentitet, hudfarve, tro eller handicap. Regeringen og myndighederne
har derfor et vedblivende fokus på, hvordan indsatsen på
hadforbrydelsesområdet kan forbedres, herunder i anmeldelsessituationen,
så flere hadforbrydelser anmeldes, og mørketallet nedbringes.
Derfor er jeg også glad for, at politiets og anklagemyndighedens indsats
over for ofre for hadforbrydelser blev styrket med flerårsaftalen om politiets
og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023, og med finansloven for
2024 blev initiativerne i flerårsaftalen videreført i 2024. Styrkelsen er bl.a.
sket ved bedre og mere oplysning om, hvornår en forbrydelse almindeligvis
må anses for at være en hadforbrydelse, gennem udarbejdelse af
informationsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser og organisationer,
der rådgiver ofre for hadforbrydelser. Herudover er politiets efteruddannelse
i hadforbrydelser også blevet styrket med henblik på at forbedre
politikredsenes håndtering af ofre for hadforbrydelser i bl.a.
anmeldelsessituationen og styrke den samlede viden om hadforbrydelser i
politikredsene. Uddannelsen skal desuden medvirke til at sikre, at flere
hadforbrydelser identificeres og registreres korrekt, således at der opnås et
bedre datagrundlag på området.
2. Særligt for så vidt angår antisemitisme har vi siden terrorangrebet i Israel
den 7. oktober 2023 oplevet en helt uacceptabel opblussen heraf. Det er dybt
foruroligende og fuldstændigt uacceptabelt, at konflikten mellem Israel og
Hamas i Gaza bliver brugt af herboende personer til at skabe utryghed blandt
særligt jøder i Danmark.
Et samlet Folketing indgik i forlængelse heraf i juni 2024 en aftale om en
styrket indsats mod antisemitisme. Aftalen indeholder 12 nye initiativer i
kampen mod antisemitisme, herunder et initiativ om, at politiet i særlige
tilfælde skal have mulighed for at skærpe straffen for hadforbrydelser.
Justitsministeriet har den 4. oktober 2024 sendt et lovforslag om bl.a. dette
initiativ i høring.
Side 3/4
Danske jøders sikkerhed og kampen imod antisemitisme har min og
regeringens højeste prioritet. Regeringen overvejer derfor løbende, om der
er behov for yderligere tiltag, ligesom regeringen i den forbindelse har en
god og tæt dialog med Det Jødiske Samfund.
3. Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 18. september 2023 af
spørgsmål nr. 899 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, bliver alle
anmeldelser, som politiet modtager, registreret i politiets sagsstyringssystem
(POLSAS). I forbindelse med optagelse af anmeldelse, eller snarest derefter,
foretager politiet en afhøring af anmelder, herunder med henblik på at afklare,
om der i sagen er omstændigheder, der kan indikere, at der foreligger et
hadmotiv. Såfremt dette er tilfældet, eller sagens øvrige omstændigheder i
øvrigt indikerer et hadmotiv, søger politiet i forbindelse med efterforskningen
at belyse et sådant motiv nærmere. Videre fremgår det, at der i 2015 blev indført
en monitoreringsordning på hadforbrydelsesområdet, der blandt andet betyder,
at alle sager om hadforbrydelser registreres i POLSAS ved, at sagen påføres en
søgenøgle. Søgenøglerne påføres ved sagens oprettelse eller tilknyttes
efterfølgende. Såfremt det under efterforskningen konstateres, at der ikke
foreligger en hadforbrydelse, fjernes søgenøglen.
Af besvarelsen fremgår det endvidere, at det af ”Vejledning om registrering
af hadforbrydelser” fremgår, at anmelders og/eller forurettedes egen
vurdering af baggrunden for sagen, herunder tilstedeværelsen af et muligt
hadmotiv, er væsentlig i vurderingen af, om en konkret sag skal registreres
som en hadforbrydelse. Det beror dog på en samlet politifaglig vurdering,
om en konkret sag registreres som en hadforbrydelse i POLSAS.
Herudover fremgår det, at der vil være tale om et grundlæggende brud med
principperne for politiets registreringsmåde, hvis forurettedes egen
vurdering af den kriminalitet, som vedkommende har anmeldt, uagtet den
politifaglige og juridiske vurdering af gerningsindholdet, skulle være
afgørende for politiets registrering i politiets sagsstyringssystem (POLSAS).
Endelig fremgår det, at det er Rigspolitiets vurdering, at det ikke vil være
hensigtsmæssigt systematisk at notere motivet i kvitteringen for modtagelse
af en anmeldelse, da motivet for en strafbar handling i mange tilfælde først
afdækkes tilstrækkeligt i løbet af sagens efterforskning.
Jeg finder på nuværende tidspunkt ikke anledning til at pålægge Rigspolitiet
at foretage ændringer i håndteringen af anmeldelser og den efterfølgende
registrering heraf. I sagens natur er det dog yderst vigtigt, at politiet fortsat
har fokus på at afdække og belyse mulige hadmotiver, således at en
eventuelt sigtet senere kan tiltales med påstand om strafskærpelse, jf.
Side 4/4
straffelovens § 81, nr. 6. Derudover deltager jeg naturligvis gerne løbende i
en dialog om, hvordan indsatsen på hadforbrydelsesområdet kan forbedres.


Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 899 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 899 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. juni 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 18. september 2023
Kontor: Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Jeppe Haugaard Vandtved
Sagsnr.: 2023-0030-9052
Dok.: 2897359
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 900
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
S 48 endeligt svar
2024-25
Side 2/5
Spørgsmål nr. 899 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I et analysenotat fra Institut for Menneskerettigheder, "Regi-
strering af hadforbrydelser”, udgivet den 2. februar 2023 frem-
går det tydeligt, at registrering af hadforbrydelser i det danske
politis sagssystem er mangelfuld. Analysenotatet konkluderer
blandt andet “at det lave antal registrerede hadforbrydelser kan
skyldes, at politiet ikke har pligt til at registrere, hvorvidt ofret
selv oplever at have været udsat for en hadforbrydelse ved an-
meldelse. Der er derfor risiko for, at adskillige sager registreres
som almindelige forbrydelser uden hadmotiv." I Sverige skal
politiet, i forbindelse med at der optages rapport ved anmel-
delse, angive, hvorvidt der kan være tale om en potentiel had-
forbrydelse. I 2020 blev 6.301 sager registreret som en hadfor-
brydelse, og efterfølgende blev der i 54 % af sagerne identifice-
ret et hadmotiv. Selv når man korrigerer for befolkningernes
størrelse, registreres der betydeligt flere hadforbrydelser i Sve-
rige end i Danmark. Derfor anbefaler Institut for Menneskeret-
tigheder blandt andet, at “Rigspolitiet får pligt til at registrere en
sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder
en sag som en hadforbrydelse.”. Hvad mener ministeren om alle
fire anbefalinger i analysenotat fra Institut for Menneskerettig-
heder til at styrke registrering af hadforbrydelser? Herunder sær-
ligt at indføre en pligt i politiets sagssystem til at registrere en
sag som potentiel hadforbrydelse?”
Svar:
1. Alle borgere skal føle sig trygge i Danmark. Dette gælder uanset seksua-
litet, kønsidentitet, hudfarve, tro eller handicap. Regeringen og myndighe-
derne har derfor et vedblivende fokus på, hvordan vi kan forbedre indsatsen
på hadforbrydelsesområdet, herunder i anmeldelsessituationen, så flere had-
forbrydelser anmeldes, og mørketallet nedbringes.
Politiets og anklagemyndighedens indsats over for ofre for hadforbrydelser
blev styrket med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens øko-
nomi for 2021-2023. Styrkelsen er bl.a. sket ved bedre og mere oplysning
om, hvornår en forbrydelse almindeligvis må anses for at være en hadfor-
brydelse, gennem udarbejdelse af informationsmateriale rettet mod ofre for
hadforbrydelser samt organisationer mv., der rådgiver ofre for hadforbry-
delser. Materialet ligger tilgængeligt på både Rigspolitiets og Anklagemyn-
dighedens hjemmeside.
Herudover er politiets efteruddannelse i hadforbrydelser blevet styrket med
henblik på at forbedre politikredsenes håndtering af ofre for hadforbrydelser
Side 3/5
i bl.a. anmeldelsessituationen og styrke den samlede viden om hadforbry-
delser i politikredsene. Uddannelsen skal desuden medvirke til at sikre, at
flere hadforbrydelser identificeres og registreres korrekt, således at der op-
nås et bedre datagrundlag på området. Samtidig har også anklagere, der be-
skæftiger sig med hadforbrydelser, fået mere viden om emnet. Konkret af-
holdt Rigsadvokaten den 3. juni 2021 en konference om hadforbrydelser
med henblik på at sikre, at specialanklagere fik mere viden om emnet. På
konferencen deltog bl.a. statsadvokaterne, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og
Institut for Menneskerettigheder.
2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1. Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at alle anmeldelser,
som politiet modtager, registreres i politiets sagsstyringssystem
(POLSAS). I forbindelse med optagelse af anmeldelse, eller
snarest derefter, foretager politiet en afhøring af anmelder, her-
under med henblik på at afklare, om der i sagen er omstændig-
heder, der kan indikere, at der foreligger et hadmotiv. Såfremt
dette er tilfældet, eller sagens øvrige omstændigheder i øvrigt
indikerer et hadmotiv, søger politiet i forbindelse med efter-
forskningen at belyse et sådant motiv nærmere.
Der blev i 2015 indført en moniteringsordning på hadforbrydel-
sesområdet, der blandt andet betyder, at alle sager om hadfor-
brydelser registreres i POLSAS ved, at sagen påføres en søge-
nøgle. Søgenøglerne påføres ved sagens oprettelse eller tilknyt-
tes efterfølgende, hvis efterforskningen i sagen indikerer et helt
eller delvist hadmotiv. En grundig afdækning og belysning af et
muligt hadmotiv er en forudsætning for, at en eventuelt sigtet
senere kan tiltales med påstand om strafskærpelse, jf. straffe-
lovens § 81, nr. 6, hvorefter det ved straffens fastsættelse i al-
mindelig skal indgå som skærpende omstændighed, at gernin-
gen helt eller delvist har baggrund i andres etniske oprindelse
tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk
eller kønskarakteristika eller lignende. Såfremt det under efter-
forskningen konstateres, at der ikke foreligger en hadforbry-
delse, fjernes søgenøglen.
Med henblik på at understøtte moniteringsordningen samt at
styrke politikredsenes kapacitet til at identificere, registrere og
monitere hadforbrydelser, har Rigspolitiet i juni 2023 opdateret
‘Vejledning om registrering af hadforbrydelser’ og udarbejdet
et nyt dataredskab til brug for politikredsene.
2. Det fremgår af ’Vejledning om registrering af hadforbrydel-
ser’, at anmelders og/eller forurettedes egen vurdering af bag-
Side 4/5
grunden for sagen, herunder tilstedeværelsen af et muligt had-
motiv, er væsentlig i vurderingen af, om en konkret sag skal re-
gistreres som en hadforbrydelse. Det beror dog på en samlet po-
litifaglig vurdering, om en konkret sag registreres som en had-
forbrydelse i POLSAS.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der vil være tale om et
grundlæggende brud med principperne for politiets registre-
ringsmåde, hvis forurettedes egen vurdering af den kriminalitet,
som vedkommende har anmeldt, uagtet den politifaglige og juri-
diske vurdering af gerningsindholdet, skulle være afgørende for
politiets registrering i POLSAS.
3. Som nævnt indeholder straffelovens § 81, nr. 6, en oplistning
af strafskærpende omstændigheder, hvorfor der ikke selvstæn-
digt kan rejses sigtelse på baggrund heraf. Bestemmelsen citeres
alene i forbindelse med nedlæggelse af strafpåstanden, når an-
klagemyndigheden vurderer, at der kan være tale om en hadfor-
brydelse, og bestemmelsen finder således først anvendelse, når
en person kendes skyldig i et strafbart forhold begået ud fra et
hadmotiv.
Da motivet for en strafbar handling i mange tilfælde først af-
dækkes tilstrækkeligt i løbet af sagens efterforskning, er det
Rigspolitiets vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt sy-
stematisk at notere motivet i kvitteringen for modtagelse af en
anmeldelse.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-
hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Institut for Menneskerettigheders notat ”Registrering af had-
forbrydelser skal styrkes” fra januar 2023 indeholder bl.a. en an-
befaling om, at ”Rigsadvokaten publicerer en praksisoversigt
over anvendelsen af straffelovens § 81, nr. 6 (strafskærpende
omstændighed), i lighed med den praksisoversigt, der i dag pu-
bliceres om straffelovens § 266 b (hadefulde ytringer).”
Rigsadvokaten har den 12. juni 2023 offentliggjort en oversigt
over domme, hvor straffen er skærpet efter straffelovens § 81,
nr. 6, som følge af et helt eller delvist hadmotiv mod en bestemt
etnisk oprindelse, tro, handicap, seksuel orientering, kønsiden-
titet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende.
Oversigten vil løbende blive opdateret med ny retspraksis.
Oversigten er offentlig tilgængelig, og den kan findes på ankla-
gemyndighedens vidensbase.
Side 5/5
Den 1. juli 2023 indførte Rigsadvokaten og de regionale statsad-
vokater desuden en midlertidig forelæggelses- og indberet-
ningsordning. Ordningen indebærer, at alle sager, hvor der er
nedlagt påstand om at skærpe straffen i medfør af straffelovens
§ 81, nr. 6, skal forelægges for statsadvokaterne inden ankefri-
stens udløb med henblik på drøftelse af, om sagen skal ankes.
Ordningen vil indtil videre løbe i et år, hvorefter Rigsadvokaten
og statsadvokaterne vil tage stilling til, om der er behov for at
forlænge ordningen. De nye tiltag har til formål at øge anklager-
nes kendskab til hadforbrydelser og forbedre overblikket over
retspraksis på området.”
3. Den nuværende flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden, der ud-
løber ved udgangen af 2023, indeholder således gode initiativer vedrørende
hadforbrydelser. Der lægges i finanslovforslaget for 2024 op til at forlænge
flerårsaftalen, og dermed initiativerne i aftalen, med et år. Jeg deltager gerne
løbende i en dialog om tiltag på hadforbrydelsesområdet, ligesom vi vil
kunne se nærmere på området, når rammerne for politiets økonomi skal fast-
lægges i de kommende år.
Herudover udarbejder Justitsministeriet hvert år offerundersøgelsen ”Udsat-
hed for vold og andre former for kriminalitet”, som bl.a. belyser befolknin-
gens udsathed for tyveri, indbrud, hærværk, vold, voldtægt samt kriminalitet
begået på internettet, herunder hadefulde ytringer på internettet. Ofre for
hærværk, vold og hadefulde ytringer på internettet spørges om, hvorvidt
hændelsen – ifølge dem – var motiveret af racisme, offerets seksuelle orien-
tering eller kønsidentitet, religiøse overbevisning og/eller handicap. Rap-
porten ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersø-
gelserne 2005-2021”, der blev udgivet i januar 2023, indeholder som noget
nyt et selvstændigt kapitel om hadforbrydelser. Offerundersøgelserne kan
således supplere politiets data om registrerede hadforbrydelsessager.