SOU alm. del - svar på spm. 686 om, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at sikre, at overgreb ikke kan finde sted mod anbragte børn og unge

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 24. september 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 686 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Bromann Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 686:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at
sikre, at overgreb ikke kan finde sted mod anbragte børn og unge og i det hele
taget sikre kvalitet i anbringelser samt at børn og unge har en reel
klageadgang? Der henvises til artiklen "Dokumentar afdækker omfattende
seksuelt misbrug på børnehjem: - Det eneste, jeg kan huske, var, at jeg lå på
spisebordet" bragt på nyheder.tv2.dk 16. september 2024.”
Svar:
Når børn og unge er anbragt har vi som samfund et ansvar for at sikre dem
trygge rammer og de bedst mulige betingelser for deres trivsel og udvikling.
Der er ingen tvivl om, at de svigt og overgreb, der efter beskrivelserne i
artiklen, har fundet sted på Bøgholt, er dybt forfærdelige.
Siden de omtalte sager fandt sted, er der blevet vedtaget en række
lovændringer og politiske initiativer, der har haft til formål at sikre, at anbragte
børn og unge trives og har trygge rammer, herunder at de ikke udsættes for
overgreb.
Jeg kan oplyse, at der bl.a. er blevet oprettet børnehuse, hvor de relevante
myndigheder fysisk er samlet for at foretage de nødvendige udredninger og
indledende sundhedsfaglige vurderinger af børn og unge, der har været udsat
for overgreb eller hvor der er mistanke herom. Der er også blevet indført
skærpet underretningspligt, hvorefter fagpersoner er forpligtede til at underrette
kommunen, når de bliver bekendt med oplysninger om et konkret barn, som
giver anledning til bekymring.
Jeg er glad for, at der også under den nuværende regering, er blevet og fortsat
bliver arbejdet for at styrke kvaliteten af anbringelser og for at sikre, at anbragte
børn og unge ikke udsættes for svigt og overgreb.
Med barnets lov, der trådte i kraft 1. januar 2024, er barnet sat i centrum af
sagsbehandlingen og det er bl.a. tydeliggjort, at barnet skal inddrages løbende,
og at der skal ske en løbende opfølgning på de indsatser, der sættes i værk, så
det sikres, at barnet trives og har det godt. Det personrettede tilsyn er også
blevet styrket, sådan at tilsynene nu skal afholdes med to rådgivere.
Sagsnr.
2024 - 7010
Doknr.
918270
Dato
20-10-2024
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 686
Socialudvalget 2023-24
2
Jeg mener, at vejen frem mod bedre kvalitet i anbringelser særligt skal findes i
en styrkelse af medarbejdernes kompetencer. Derfor er jeg glad for, at vi med
aftalen om Børnene Først har afsat midler til en kvalitetsramme, der har til
formål at sikre, at der er den rette faglighed og de rette kompetencer til stede til
at give anbragte børn og unge den hjælp og omsorg, de har behov for.
Midlerne for 2022 og 2023 er udmøntet i form af en ansøgningspulje, som skal
give støtte til et uddannelses- og kompetenceløft blandt medarbejdere på
opholdssteder og døgninstitutioner og derigennem højne kvaliteten.
Det følger af aftalen, at den konkrete udmøntning skal ske i forlængelse af
evalueringen af det specialiserede socialområde.
I maj 2024 blev der indgået en rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig
udvikling af handicapområdet (Sammen om Handicap), hvor partierne blev
enige om, at der skal udvikles en model for den højt specialiserede del af
handicapområdet (specialeplanlægning). Det er forventningen, at den
fremtidige udmøntning af de varige midler, der er afsat med kvalitetsrammen,
vil blive fastsat i den forbindelse.
Af hensyn til at sikre, at de midler, der med aftalen blev afsat i 2024, kan nå at
blive udmøntet i indeværende år, har jeg foreslået aftalekredsen bag Børnene
Først, at midlerne i 2024 tilsvarende tilgangen i 2022 og 2023 udmøntes som
en ansøgningspulje til opkvalificering af personale på opholdssteder og
døgninstitutioner. Jeg er glad for at kunne konstatere, at aftalekredsen bakker
op om dette forslag.
Jeg er også glad for, at det følger af rammeaftalen på handicapområdet, at der
i forbindelse med specialeplanlægningen skal udarbejdes en model for
fastlæggelse af et uddannelseskrav for personalet på de sikrede sociale tilbud.
Dette initiativ skal også bidrage til at styrke medarbejdernes kompetencer.
I forhold til børn og unges klageadgang kan jeg oplyse, at det følger af barnets
lov, at børn og unge, der er fyldt 10 år, som det helt klare udgangspunkt kan
indbringe afgørelser om bl.a. anbringelse udenfor hjemmet og om valg af
anbringelsessted for Ankestyrelsen.
Børn og unge har desuden mulighed for at henvende sig anonymt til
socialtilsynet om bekymrende forhold i det tilbud, de er anbragt på. Det kan ske
gennem den whistleblowerordning, som hvert af de fem socialtilsyn efter
socialtilsynsloven har pligt til dels at stille til rådighed, dels at oplyse anbragte,
ansatte m.fl. om.
Som jeg har beskrevet, er der sket meget på anbringelsesområdet siden de
svigt og overgreb, der er beskrevet i artiklen fandt sted. Med det sagt er vi
endnu ikke i mål, og der er stadig behov for at styrke kvaliteten af anbringelser.
Derfor ser jeg frem til at fortsætte dialogen om det videre arbejde for dette.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister