UUI alm. del - svar på MFU spm. 571 om ministeren vil kommentere artiklen ”Advokater advarer: I strid med reglerne bliver flygtninge straffet for at bruge falske pas! Fra Information den 30. april 2024?

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 571 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge
og- Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 571 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 19. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Helene Brydensholt (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Stefanie Lydert Terkildsen
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. oktober 2024
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Mie Hedengran Helander
Sagsnr.: 2024-11986
Dok.: 3439596
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 571
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 571 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Advokater advarer: I strid
med reglerne bliver flygtninge straffet for at bruge falske pas!
Fra Information den 30. april 2024, herunder om ministeren vil
henstille anklagemyndigheden til at følge retningslinjerne fra
Rigsadvokaten, som tilsiger, at straffesagen skal afvente
afgørelsen i asylsagen, og at tiltalen som udgangspunkt skal
frafalde, hvis ansøger får tilkendt asyl, og vil ministeren
overveje at give flygtninge, der allerede er blevet straffet under
den ulovlige praksis, men som ikke nåede at klage inden for
fristen, mulighed for at få genåbnet deres straffesager, så de ikke
længere udelukkes fra permanent ophold og statsborgerskab?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Rigsadvokaten kan oplyse, at flygtningekonventions artikel
31 ikke indeholder et absolut forbud mod, at asylansøgere kan
straffes for dokument- og personelfalsk i forbindelse med
indrejse i landet. Det er således en forudsætning, at de
pågældende personer kommer direkte fra et område, hvor deres
liv eller frihed er truet, og at de uopholdeligt henvender sig til
myndighederne og godtgør, at de har haft rimelig grund til deres
ulovlige indrejse eller tilstedeværelse.
Flygtningekonventionens artikel 31 fører således til, at der i
visse sager om dokumentfalsk og/eller personalfalsk begået af
asylansøgere ikke skal ske strafforfølgning, og at straffesagen
således i en række tilfælde må afvente asylsagens endelige
afgørelse.
Med henblik på at sikre, at Danmark overholder sine
internationale forpligtelser i medfør af flygtningekonventionens
artikel 31, har Rigsadvokaten fastsat nærmere retningslinjer i
Rigsadvokatmeddelelsen for, hvordan anklagemyndigheden
skal håndtere denne type sager. Det følger bl.a. af
retningslinjerne, at der altid skal foretages en konkret vurdering
af, hvorvidt en eventuel straffesag på baggrund af
flygtningekonventionens artikel 31 bør afvente asylsagens
behandling. Anklagemyndigheden skal endvidere altid foretage
en konkret vurdering af, om artikel 31 i det konkrete tilfælde er
til hinder for, at en asylansøger kan straffes for dokument- og
personelfalsk. Det beror med andre ord på en nærmere vurdering
Side 3/3
af de konkrete omstændigheder i hver enkelt sag, om
konventionen er til hinder for, at der kan rejses en straffesag.
Der skal således foretages en individuel og konkret vurdering af
alle sager, ligesom det i sidste ende beror på domstolenes
vurdering, om det konkret vil være i strid med
flygtningekonventionens artikel 31 at straffe en asylansøger for
dokument- og personelfalsk.
Rigsadvokaten kan som eksempel herpå henvise til Østre
Landsrets dom af 9. februar 2024 om dokumentfalsk, der kan
fremsøges i Anklagemyndighedens Vidensbase
(AM.2024.02.09Ø2). I denne sag havde en statsløs
palæstinenser før ankomsten til Danmark opholdt sig i Tyrkiet.
Efter sit ophold i Tyrkiet havde han været i Grækenland, hvor
han efter egen forklaring i en periode havde været fængslet og
efterfølgende arbejdet på en cafe. Østre Landsret lagde vægt på
tiltaltes divergerende forklaring om længden af opholdet i
Grækenland og fandt på den baggrund, at
flygtningekonventionens artikel 31 ikke var til hinder for
strafforfølgning.
Rigsadvokaten kan endvidere henvise til § 1, nr. 2, i
bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018, hvoraf fremgår, at tiltale
kan frafaldes, når omstændighederne taler for det, i sager mod
asylansøgere eller mod deres nære slægtninge i forbindelse med
første indrejse i Danmark for bl.a. overtrædelse af straffelovens
§ 171 og § 174 med hensyn til pas, identitetspapirer eller
lignende.
2. Reglerne om genoptagelse fremgår af retsplejelovens kapitel
86. Hvis der er sket uretmæssig domfældelse, vil der efter
omstændighederne være mulighed for at søge straffesagen
genoptaget efter reglerne i retsplejelovens kapitel 86.”