REU alm. del - svar på spm. 1506 om ministeren vil redegøre for, om han er bekendt med viden om, hvorvidt det er en god ide at dømme partnervoldsudøvere til behandling, herunder om det vil få flere til at anmelde, hvis der er hjælp til (ekspartneren)?

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål nr. 1506 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg_WT.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/reu/spm/1506/svar/2079243/2922882.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1506 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1506 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Libak Pedersen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. oktober 2024
Kontor: Forskningskontoret
Sagsbeh: Malthe Øland Ribe
Sagsnr.: 2024-11983
Dok.: 3439564
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1506
Retsudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1506 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om han er bekendt med viden om,
hvorvidt det er en god ide at dømme partnervoldsudøvere til
behandling, herunder om det vil få flere til at anmelde, hvis der
er hjælp til (ekspartneren)?”
Svar:
Justitsministeriet er bekendt med et nyere systematisk review fra 2021 af
forskning vedrørende den kriminalpræventive effekt af idømt behandling til
partnervoldsudøvere, ”Court-mandated interventions for individuals
convicted of domestic violence: An updated Campell systematic review”.
Reviewet omfatter 11 studier af såkaldte ”court-mandated batterer
intervention programs” i Nordamerika, Canada og Australien.
Der er tale om interventioner, hvis formål er at få dømte
partnervoldsudøvere til at tage ansvar for sexistiske overbevisninger, at lære
dem alternative måder at håndtere vrede på, og som i nyere tid enten helt
eller delvist trækker på principper fra kognitiv adfærdsterapi. Samlet set
giver reviewet ikke tilstrækkelig viden til, at det med sikkerhed kan
konkluderes, at det har en kriminalpræventiv effekt at idømme
partnervoldsudøvere interventioner af den nævnte type.
Med hensyn til effekten af behandling af partnervoldsudøvere, uanset om
denne er idømt eller ej, findes mere forskning. Justitsministeriet udgav i
2015 rapporten ”Præventive effekter af straf og andre tiltag over for
lovovertrædere – en forskningsoversigt”. Rapporten indeholder et kapitel
om tiltag vedrørende vold i parforhold, hvoraf det fremgår, at der findes
både effektevalueringer og metaanalyser af programmer for hovedsageligt
mænd, der har udsat deres kvindelige partnere for vold, og at de samlet set
ikke giver sikker viden om en kriminalpræventiv effekt af programmerne.
Den manglende viden skyldes i høj grad kvaliteten af effektmålingerne,
f.eks. at undersøgelsesmaterialet er begrænset, eller at der er problemer med
undersøgelsesdesignet.
Sidenhen er der udgivet en række nyere, internationale metaanalyser
omhandlende effekten af behandling af partnervoldsudøvere. Resultaterne
er blandede, men analyserne peger overordnet set på, at der er en
kriminalpræventiv effekt af de undersøgte former for behandling.
Side 3/3
I 2022 udgav Justitsministeriet rapporten ”Anmeldelsestilbøjelighed i sager
om vold og seksualforbrydelser. En undersøgelse af omfanget af og årsager
til at borgere undlader at anmelde kriminalitet”. Det fremgår af rapporten,
at 30 pct. af de personer, der i offerundersøgelserne i 2019-2022 oplyser at
have være udsat for partnervold, enten selv har anmeldt det til politiet, eller
at politiet har fået kendskab til volden på anden vis. Det fremgår også af
rapporten, at en af de hyppigst forekommende årsager til ikke at anmelde
partnervold er, at politiet ikke kan/vil gøre noget, eller at offeret ikke tror,
at politiet kan/vil gøre noget.
De fagpersoner fra de specialiserede teams i politikredsene, der er
interviewet til undersøgelsen, fremhæver herudover, at nogle ofre for
partnervold undlader at anmelde den vold, de har været udsat for, fordi de
negligerer volden, eller fordi volden er blevet normaliseret for dem. Andre
undlader at anmelde på grund af fælles børn, eller fordi de stadig holder af
eller er i parforhold med voldsudøveren.