REU alm. del - svar på spm. 1506 om ministeren vil redegøre for, om han er bekendt med viden om, hvorvidt det er en god ide at dømme partnervoldsudøvere til behandling, herunder om det vil få flere til at anmelde, hvis der er hjælp til (ekspartneren)?
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Spørgsmål 1506)
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1506 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg_WT.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/reu/spm/1506/svar/2079243/2922882.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 1506 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1506 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Peter Hummelgaard / Maria Libak Pedersen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 21. oktober 2024 Kontor: Forskningskontoret Sagsbeh: Malthe Øland Ribe Sagsnr.: 2024-11983 Dok.: 3439564 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1506 Retsudvalget 2023-24 Side 2/3 Spørgsmål nr. 1506 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren redegøre for, om han er bekendt med viden om, hvorvidt det er en god ide at dømme partnervoldsudøvere til behandling, herunder om det vil få flere til at anmelde, hvis der er hjælp til (ekspartneren)?” Svar: Justitsministeriet er bekendt med et nyere systematisk review fra 2021 af forskning vedrørende den kriminalpræventive effekt af idømt behandling til partnervoldsudøvere, ”Court-mandated interventions for individuals convicted of domestic violence: An updated Campell systematic review”. Reviewet omfatter 11 studier af såkaldte ”court-mandated batterer intervention programs” i Nordamerika, Canada og Australien. Der er tale om interventioner, hvis formål er at få dømte partnervoldsudøvere til at tage ansvar for sexistiske overbevisninger, at lære dem alternative måder at håndtere vrede på, og som i nyere tid enten helt eller delvist trækker på principper fra kognitiv adfærdsterapi. Samlet set giver reviewet ikke tilstrækkelig viden til, at det med sikkerhed kan konkluderes, at det har en kriminalpræventiv effekt at idømme partnervoldsudøvere interventioner af den nævnte type. Med hensyn til effekten af behandling af partnervoldsudøvere, uanset om denne er idømt eller ej, findes mere forskning. Justitsministeriet udgav i 2015 rapporten ”Præventive effekter af straf og andre tiltag over for lovovertrædere – en forskningsoversigt”. Rapporten indeholder et kapitel om tiltag vedrørende vold i parforhold, hvoraf det fremgår, at der findes både effektevalueringer og metaanalyser af programmer for hovedsageligt mænd, der har udsat deres kvindelige partnere for vold, og at de samlet set ikke giver sikker viden om en kriminalpræventiv effekt af programmerne. Den manglende viden skyldes i høj grad kvaliteten af effektmålingerne, f.eks. at undersøgelsesmaterialet er begrænset, eller at der er problemer med undersøgelsesdesignet. Sidenhen er der udgivet en række nyere, internationale metaanalyser omhandlende effekten af behandling af partnervoldsudøvere. Resultaterne er blandede, men analyserne peger overordnet set på, at der er en kriminalpræventiv effekt af de undersøgte former for behandling. Side 3/3 I 2022 udgav Justitsministeriet rapporten ”Anmeldelsestilbøjelighed i sager om vold og seksualforbrydelser. En undersøgelse af omfanget af og årsager til at borgere undlader at anmelde kriminalitet”. Det fremgår af rapporten, at 30 pct. af de personer, der i offerundersøgelserne i 2019-2022 oplyser at have være udsat for partnervold, enten selv har anmeldt det til politiet, eller at politiet har fået kendskab til volden på anden vis. Det fremgår også af rapporten, at en af de hyppigst forekommende årsager til ikke at anmelde partnervold er, at politiet ikke kan/vil gøre noget, eller at offeret ikke tror, at politiet kan/vil gøre noget. De fagpersoner fra de specialiserede teams i politikredsene, der er interviewet til undersøgelsen, fremhæver herudover, at nogle ofre for partnervold undlader at anmelde den vold, de har været udsat for, fordi de negligerer volden, eller fordi volden er blevet normaliseret for dem. Andre undlader at anmelde på grund af fælles børn, eller fordi de stadig holder af eller er i parforhold med voldsudøveren.