REU alm. del - svar på spm. 1511 om man ikke systematisk må indhente oplysninger fra den digitale særakt i forbindelse med ansættelse af nye betjente eller i administrationen af andre politiske områder, hvor der er brug for viden om personers domme, jf. REU alm. del - svar på spm. 626?

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 1511 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1511 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. oktober 2024
Kontor: Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Ane Caroline Meyer Nilsson
Sagsnr.: 2024-12694
Dok.: 3460955
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1511
Retsudvalget 2023-24
Side 2/2
Spørgsmål nr. 1511 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forbindelse med den supplerende besvarelse af
REU alm. del - spørgsmål nr. 626 redegøre nærmere for de
konkrete lovgivningsmæssige begrænsninger, der indskærper,
at mulighederne for anvendelse herunder deling af
oplysningerne i den digitale særakt beror på en konkret
vurdering, og at formålet med Politiskolens indhentning af
oplysningerne skal være foreneligt med det formål, som
oplysningerne oprindeligt blev
indsamlet til, samt at anvendelsen er nødvendig og
proportional? Vil ministeren supplerende oplyse, om det
betyder, at man ikke systematisk må indhente oplysninger fra
den digitale særakt i forbindelse med ansættelse af nye betjente
eller i administrationen af andre politiske områder, hvor der er
brug for viden om personers domme?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at de retshåndhævende myndigheders
håndtering af den digitale særakt, som knytter sig til aktiviteter på det
strafferetlige område, er reguleret af retshåndhævelsesloven samt cirkulære
nr. 9048 af 2. februar 2021 om den digitale særakt. Videregivelse af
oplysninger i den digitale særakt, der ikke knytter sig til aktiviteter på det
strafferetlige område, er reguleret af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets endelige besvarelse af 16.
september 2024 af spørgsmål nr. 143 (Alm. del) fra Folketingets
Indfødsretsudvalg.


Side 1/3
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 143 (Alm. del) fra Folketingets
Indfødsretsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 143 (Alm. del), som
Folketingets Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. marts
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 16. september 2024
Kontor: Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Ane Caroline Meyer Nilsson
Sagsnr.: 2024-03735
Dok.: 3285861
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 143
Indfødsretsudvalget 2023-24
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1511
Retsudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 143 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 626
redegøre nærmere for slettefristerne for rets- og dombøger i den
omtalte digitale ’særakt’, samt redegøre for om man nemt og
enkelt efter datasystemets opbygning vil kunne udskrive en
sådan særakt for ansøgere om tidsubegrænset opholdstilladelse
og dansk indfødsret til brug for sagsbehandlingen i
Udlændingestyrelsen og Indfødsretskontoret?”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at de retshåndhævende myndigheders
håndtering af den digitale særakt, som knytter sig til aktiviteter
på det strafferetlige område, er reguleret i lov nr. 410 af 27. april
2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger (retshåndhævelsesloven) samt cirkulære nr.
9048 af 2. februar 2021 om den digitale særakt.
Cirkulærets §§ 2 og 3 indeholder en opremsning af de
oplysninger, som er indeholdt i den digitale særakt. Det følger
videre af cirkulærets § 6, stk. 1, at de oplysninger, som efter § 2
er indeholdt i den digitale særakt, slettes senest 30 år efter det
seneste af følgende tidspunkter: 1) endelig løsladelse fra
afsoning af frihedsstraf, 2) udløb af prøvetid efter
prøveløsladelse, 3) endelig ophævelse af retsfølger efter
straffelovens §§ 68-70, 4) ophør af frakendelse eller udskydelse
af rettigheder eller pålæg eller 5) endelig afgørelse, der ikke
omfattes af de under 1-4 nævnte tilfælde. Endelig følger det af
cirkulærets § 6, stk. 2, at oplysningerne nævnt i § 6, stk. 1, slettes
ved den registreredes død.
Den digitale særakt føres med det formål at retsforfølge
strafbare handlinger, jf. cirkulærets § 1, og understøtter
anklagemyndighedens behandling af konkrete straffesager. Det
fremgår således af cirkulærets § 8, at Rigspolitiet deler den
digitale særakt med Rigsadvokaten (anklagemyndigheden), når
dette er nødvendigt til brug for behandling af konkrete
straffesager, herunder med henblik på at understøtte
vurderingen af påtale, påstand, straf og andre retsfølger.
Rigspolitiet har indhentet en udtalelse fra Politiets
Administrative Center ved Midt- og Vestjyllands Politi (PAC),
der har vurderet, at det vil være teknisk muligt at dele den
digitale særakt med andre offentlige myndigheder. Det vil f.eks.
Side 3/3
kunne ske ved, at særakten efter anmodning konverteres til en
fil, som kan sendes på sikker mail til myndighederne.”
2. Justitsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at den digitale særakt
indeholder relevante oplysninger om en sigtet eller tiltalt i en straffesag og
føres med det formål at retsforfølge strafbare handlinger. I forbindelse med
digitaliseringen af særakten vurderede Justitsministeriet, at der var behov
for at regulere ordningen ved et cirkulære, da særakten indeholder en
betydelig mængde følsomme personoplysninger til brug for behandlingen
af en straffesag.
Videregivelsen af oplysningerne i den digitale særakt til andre offentlige
myndigheder vil bero på en konkret vurdering af, om videregivelsen er i
overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige og
databeskyttelsesretlige regler. I denne vurdering vil der bl.a. skulle tages
højde for, om behandlingen sker til et formål, der er uforeneligt med det
formål, som personoplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, samt om
videregivelsen vil være nødvendig og proportional.
3. Justitsministeriet vil i samarbejde med Udlændinge- og
Integrationsministeriet igangsætte et arbejde med at undersøge, om der er
grundlag for systematisk at dele den digitale særakt med
udlændingemyndighederne til brug for behandling af sager om
tidsubegrænset opholdstilladelse og erhvervelse af dansk indfødsret.