ERU alm. del - svar på MFU spm. 397 om, hvilke regelændringer og tiltag, man konkret ser på i arbejdet med at gøre ejerskifteforsikringer lettere at forstå

ERHVERVSMINISTEREN
25. juni 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 284 alm. del stillet af udvalget den 28. maj
2024 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at lovgivningen for selskaber, som tilbyder en ejer-
skifteforsikring, herunder hvad definitionen af en skade er i dag er for
upræcis og derfor tillader selskaber at svindle? Der henvises til artiklen
”Rasmus' hus hærges af svamp: Kæmper på vegne af alle boligejere” på
TV 2 Østjylland - https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/rasmus-hus-haer-
ges-af-svamp-kaemper-paa-vegne-af-alle-boligejere
Svar:
Jeg kan ikke kommentere de konkrete sager, der omtales i artiklen ”Ras-
mus' hus hærges af svamp: Kæmper på vegne af alle boligejere” bragt hos
TV2 Østjylland d. 22 maj 2024, da tvister mellem et forsikringsselskab og
deres kunder behandles af Ankenævnet for Forsikring og/eller ved domsto-
lene.
Jeg vil understrege, at forsikringsselskaberne skal efterleve reglerne om
god skik, der pålægger virksomhederne at handle redeligt og loyalt over for
deres kunder. Det gælder også, når forsikringsselskaberne behandler ska-
deanmeldelser. Derudover kan jeg oplyse, at Finanstilsynet har ansvar for
løbende at føre tilsyn med, at forsikringsselskaberne generelt efterlever reg-
lerne om god skik.
Jeg har desuden indhentet bidrag fra justitsministeren, der er ressortansvar-
lig for reguleringen af ejerskifteforsikringer. Han oplyser følgende:
”Reglerne om huseftersynsordningen, herunder ejerskifteforsikring, frem-
går af kapitel 1 (§§ 1 – 5) i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af
fast ejendom mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 22. september 2015.
Ejerskifteforsikringen dækker fejl ved bygningernes fysiske tilstand, der
var til stede ved køberens overtagelse af ejendommen, og som ikke er
nævnt eller er klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten, jf. lov om forbru-
gerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. § 5, stk. 1, nr. 1, litra
a.
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 284
Erhvervsudvalget 2023-24
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 397
Erhvervsudvalget 2023-24
2/4
Ejerskifteforsikringens dækningsomfang er nærmere reguleret i bilag 1 til
bekendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012 om dækningsomfanget for ejer-
skifteforsikringer i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse
af fast ejendom m.v.
Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, 2. pkt., litra c, at ejerskifteforsik-
ringen dækker udbedring af aktuelle skader samt fysiske forhold ved byg-
ningerne, der giver nærliggende risiko for skader på de forsikrede bygnin-
ger eller bygningsdele.
Ved »skade« forstås brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse,
ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygningen, der nedsætter bygnin-
gens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte
bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Mang-
lende bygningsdele kan være en skade.
Ved »nærliggende risiko for skader« forstås, at der erfaringsmæssigt vil
udvikle sig en skade, hvis der ikke sættes ind med særligt omfattende ved-
ligeholdelsesarbejder eller andre forebyggende foranstaltninger.
Huseftersynsordningen indeholder – udover regler om ejerskifteforsikring
– bl.a. også regler om tilstandsrapporter, som er forbundne. Det er vigtigt
for huseftersynsordningens funktion og omdømme, at kvaliteten af til-
standsrapporterne er høj. Gennem tilstandsrapporten skal køberen have en
detaljeret viden om ejendommens fysiske fejl og mangler, som ikke dækkes
af ejerskifteforsikringen, og ejerskifteforsikringstilbuddets nærmere vilkår
afhænger af indholdet af tilstandsrapporten.
Huseftersynsordningen bygger på betænkning nr. 1276/1994 om forbruger-
beskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.
Der blev gennemført en større revision af huseftersynsordningen i 2012 på
baggrund af anbefalinger fra et sagkyndigt udvalg i betænkning nr.
1520/2010 om huseftersynsordningen. Det sagkyndige udvalg overvejede
bl.a., om der kunne ske en nærmere fastlæggelse af, hvilke konkrete for-
hold, der udgør en skade. Det var udvalgets opfattelse, at det ville være
yderst vanskeligt præcist at fastsætte, hvorvidt et forhold konkret udgør en
skade, idet der i denne vurdering nødvendigvis må ske en afvejning af en
lang række konkrete momenter, hvis indbyrdes vægtning må afhænge af
omstændighederne. En fast ejendom er en kompliceret og højst individuel
salgsgenstand og et forsøg på præcist at fastlægge, hvornår der måtte fore-
ligge en skade, ville nemt blive enten for bred eller for snæver en definition.
Det sagkyndige udvalg lagde derfor ikke op til en nærmere regulering af,
hvilke konkrete forhold der udgør skader.
3/4
Det sagkyndige udvalg overvejede endvidere, om der burde opstilles ek-
sempler på henholdsvis dækningsberettigende og ikke-dækningsberetti-
gende skader. Det var udvalgets opfattelse, at sådanne eksempler vil kunne
give forbrugerne en god forståelse af ejerskifteforsikringens funktion og
dækningsomfang. Det var udvalgets opfattelse, at de kommunikationsmæs-
sige forbedringer i form af standardeksempler, burde ske ved en ændring
af den dagældende bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskiftefor-
sikringer, således at de omhandlede standardeksempler blev gjort til en del
af bekendtgørelsen.
Som opfølgning på udvalgets overvejelser blev der bl.a. i bilag 3 til be-
kendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012 om dækningsomfanget for ejerskif-
teforsikringer i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af
fast ejendom m.v. indsat en række eksempler på forhold, som i almindelig-
hed vil være dækningsberettigende, henholdsvis ikke dækningsberetti-
gende, under en ejerskifteforsikring.
Det fremgår f.eks., at forhold som manglende ventilation i hulrum under
gulve, der har medført (eller medfører nærliggende risiko for) trænedbry-
dende råd eller svamp, eller større revner og sætningsskader i yder- og in-
dervægge, der skyldes forkert fundering af bygningskonstruktionen, i al-
mindelighed vil være dækningsberettigende.
Det bemærkes, at eksemplerne i bilag 3 alene har til formål at give forsik-
ringstager en generel forståelse af ejerskifteforsikringens dækningsomfang,
og at spørgsmålet om, hvorvidt et forhold er dækningsberettigende eller
ikke-dækningsberettigende i henhold til bekendtgørelsens bilag 1, beror på
en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Justitsministeriet har endvidere i 2018 foretaget en evaluering af dele af
huseftersynsordningen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt revisionen af
huseftersynsordningen kunne antages at have haft den ønskede effekt, som
blev fremsendt til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg den
16. marts 2018 (TRU Alm. del, bilag 229, 2017-18). Heri sammenfattes det
bl.a., at det efter Justitsministeriets opfattelse kunne udledes af høringssva-
rene, at huseftersynsordningens interessenter generelt var tilfredse med
ordningen og overordnet fandt, at ordningen levede op til sit formål. Det
fremgår dog også af evalueringen, at flere interessenter gav udtryk for, at
der fortsat var tvivl om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer. Det
var Justitsministeriets forventning, at forbrugernes forståelighedsvanske-
ligheder kunne imødekommes med den informationsportal om ejerskifte-
forsikring, som etableres af Forsikring & Pension.
Endelig er Justitsministeriet i samarbejde med Erhvervsministeriet ved at
se nærmere på, om der er anledning til at foretage ændringer i huseftersyns-
4/4
ordningen. Det er i den forbindelse naturligt, at der ses på, om der kan ska-
bes yderligere klarhed over dækningsomfanget. Dette vil ske under inddra-
gelse af relevante aktører på området.
Det bemærkes, at tvister mellem forsikringstager og forsikringsselskab
bl.a. kan vedrøre spørgsmålet om omfanget og årsagen til skaden, herunder
om skaden var til stede ved køberens overtagelse af ejendommen.
En eventuel præcisering af dækningsomfanget vil ikke udelukke, at der
fortsat kan opstå uenighed mellem en forsikringstager og et forsikringssel-
skab om et faktuelt forhold, herunder om skaden var til stede ved køberens
overtagelse af ejendommen, som kan medføre, at der skal anvendes sag-
kyndig bistand.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov


Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 397 (Alm. del) fra Folketingets
Erhvervsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 397 (Alm. del), som
Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 20.
september. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Mai Mercado (KF).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. oktober 2024
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Joachim Andreas Dein
Petersen
Sagsnr.: 2024-12002
Dok.: 3440144
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 397
Erhvervsudvalget 2023-24
Side 2/2
Spørgsmål nr. 397 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Under spørgetiden i Folketinget den 31. januar 2024 i et svar
på § 20-spørgsmål S 461, oplyste justitsministeren, at
embedsværket var i gang med at se på, hvordan man kan gøre
ejerskifteforsikringen mere forståelig. Vil ministeren oplyse,
hvilke regelændringer og tiltag, man konkret ser på i arbejdet
med at gøre ejerskifteforsikringer lettere at forstå?”
Svar:
Som det fremgår af mit bidrag til erhvervsministerens besvarelse af 25. juni
2024 af spørgsmål nr. 284 (Alm del) fra Folketingets Erhvervsudvalg, er
Justitsministeriet i samarbejde med Erhvervsministeriet ved at se nærmere
på, om der er anledning til at foretage ændringer i huseftersynsordningen.
Justitsministeriet ser i den forbindelse på, hvilke muligheder, der er for at
skabe yderligere klarhed over ejerskifteforsikringens dækningsomfang.
Som det ligeledes fremgår af bidraget, vil en eventuel præcisering af
dækningsomfanget dog ikke udelukke, at der fortsat kan opstå uenighed
mellem en forsikringstager og et forsikringsselskab om et faktuelt forhold,
herunder om skaden var til stede ved køberens overtagelse af ejendommen.
I forbindelse med dette arbejde har jeg inviteret forskellige parter i
huseftersynsordningen til et møde i Justitsministeriet, så jeg kan høre mere
om de udfordringer med huseftersynsordningen, som de oplever. Det er
således for tidligt på nuværende tidspunkt at sige, hvornår det vil være
muligt at præsentere eventuelle justeringer.
For en nærmere beskrivelse af ejerskifteforsikringens dækningsomfang,
tidligere overvejelser om at præcisere skadesbegrebet og tidligere tiltag for
at forbedre forbrugernes forståelse af ejerskifteforsikringens
dækningsomfang, kan jeg henvise til mit bidrag til erhvervsministerens
besvarelse af 25. juni 2024 af spørgsmål nr. 284 (Alm. del) fra Folketingets
Erhvervsudvalg.