BOU alm. del - svar på spm. 121 om de nye regler for korttidsudlejning/Airbnb fra 2019 har resulteret i mindre korttidsudlejning

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på BOU alm. del - spm. 121{F2#15254218#6#15124804#4}.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/bou/spm/121/svar/2079206/2922800.pdf

Boligudvalget har ved brev af 24. september 2024 (BOU alm. del – spørgsmål
121) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren vurdere, om de nye regler for korttidsudlejning/Airbnb fra 2019
har resulteret i mindre korttidsudlejning, hvilket var formålet med lovgivnin-
gen?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der har oplyst
følgende, som jeg henholder mig til:
”Korttidsudlejningsreglerne fra 2019 var en udmøntning af aftale om »Bedre
vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien« af
17. maj 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det
Radikale Venstre.
Det fremgår af aftalen, at den havde til formål at gøre det mere attraktivt for
danskerne at deltage i dele- og platformsøkonomien, sikre korrekt skattebe-
taling, understøtte at dele- og platformsøkonomien bidrager til nye jobmulig-
heder og sikre, at Danmark også i fremtiden kan følge med udviklingen på
området.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen er ikke bekendt med tal, der dokumenterer
udviklingen i kortidsudlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsfor-
mål siden 2019. Der er data, der beskriver en generel markant nedgang i ud-
lejning via udlejningsplatforme i årene 2020-2021 som følge af Covid-19,
men umiddelbart ikke data konkret vedrørende udlejning af egen fulde hel-
årsbolig.”
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 429241
Dato: 18. oktober 2024
Folketingets Boligudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 121
Boligudvalget 2023-24