BOU alm. del - svar på spm. 119 om, en status på implementeringen af EU-direktivet (DAC7), som pålægger platforme at registrere og dele deres data med offentlige myndighede
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BOU alm. del (Spørgsmål 119)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for byer og landdistrikter
- Adressat: ministeren for byer og landdistrikter
- Stiller: Serdal Benli
Svar på BOU alm. del - spm. 119{F2#15254243#9#15124804#7}.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/bou/bilag/0/2922794.pdf
Boligudvalget har ved brev af 20. september 2024 (BOU alm. del – spørgsmål 119) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Vil ministeren give en status på implementeringen af EU-direktivet (DAC7), som pålægger platforme at registrere og dele deres data med offentlige myndig- heder? Og vil ministeren redegøre for, hvilken konkret betydning direktivet vil have for Airbnb og deres indberetningspligt?” Svar: Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Skattemi- nisteriet, da det pågældende EU-direktiv (DAC7) hører under skatteministerens ressortområde. Skatteministeriet oplyser følgende: ’’Fristen for at gennemføre DAC7-direktivet om digitale platformes indberet- ning af brugernes indkomster opnået gennem platformene og efterfølgende udveksling af oplysningerne mellem skattemyndighederne i EU var ved ud- gangen af 2022, og reglerne skulle træde i kraft den 1. januar 2023. Første indberetning og udveksling af oplysninger efter DAC7 skulle herefter ske i 2024 og vedrøre 2023. Det har vist sig, at der er en række udfordringer med de digitale indberet- ningsløsninger. Der er således tilfælde, hvor den udenlandske deleøkonomi- ske platform har problemer med at foretage den krævede indberetning, eller hvor der er fejl i indberetningen. Der er også tilfælde, hvor platformen har foretaget indberetning af lejeindtægten til skattemyndighederne i det land, hvor platformen er hjemmehørende, men hvor der er tekniske udfordringer med at få udvekslet disse oplysninger med Skatteforvaltningen. Det er dog forventningen, at udfordringerne er af midlertidig karakter og skyldes startvanskeligheder. Direktivet betyder for platforme, der drives fra EU, at de skal indberette op- lysninger om deres brugeres indtægter til skattemyndighederne i platfor- mens hjemland. Skattemyndighederne i det pågældende land udveksler her- efter oplysningerne fx om danske brugeres indtægter med Skatteforvaltnin- gen i Danmark. Skatteforvaltningen vil ad denne vej få oplysninger om fx Air- bnb’s danske brugeres indtægter opnået gennem platformen.’’ Morten Dahlin / Lise Marie Buhl Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post km@km.dk Akt nr.: 429241 Dato: 18. oktober 2024 Folketingets Boligudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 119 Boligudvalget 2023-24