Henvendelse af 17/10-24 fra Dannebrogs-Samfundet om Dannebrog som Danmarks nationalsymbol

Pressemeddelelse - 22-08-2024 10:04:00
Dannebrogs-Samfundet hilser nyt lovforslag
velkommen men finder det utilstrækkeligt
Lovforslaget vækker stor bekymring hos Dannebrogs-Samfundet.
Dannebrogs-Samfundet (tidligere Danmarks-Samfundet), der arbejder for udbredelsen af
kendskabet til Dannebrog, og dets brug, har igennem en årrække efterlyst en egentlig flaglov,
der samlede de forskellige bestemmelser, bekendtgørelser og sædvaner, som gennem årene
har hobet sig op i forbindelse med vores brug af Dannebrog, og som efterhånden virker
uoverskuelige. Generelt hilser Dannebrogs-Samfundet derfor lovforslaget velkommen, og at
dets udgangspunkt er, at "Dannebrog er det vigtigste nationale symbol i Danmark. Et symbol,
der binder danskerne sammen som folk", men det er en skuffelse og bekymring for
Dannebrogs-Samfundet, at regeringen ikke har benyttet lejligheden til at gennemarbejde
emnet og udarbejde en samlet lov.
Det fremsatte lovforslag indeholder stort set kun regulativer for flagning med udenlandske flag
(eller forbud mod) samt hvilke sanktioner der skal være. I sin nuværende form vækker
forslaget stor bekymkring hos Dannebrogs-Samfundet.
Der er ikke nogen flaglov i Danmark. Der er ikke nogen lov, som fastlægger forhold omkring
Dannebrog som Danmarks nationalsymbol. Hvorfor ikke indarbejde nuværende sædvaner,
skikke og regler i en Lov om Dannebrog, spørger Dannebrogs-Samfundet?
"Hvis det fremsatte lovforslag vedtages, har man helt forpasset chancen for at gøre noget
godt for Dannebrog", udtaler Ernst A Jønsson, Sekretariatsleder hos Dannebrogs-Samfundet.
Der skelnes ikke mellem privat og offentligt flagning
Den største mangel i lovforslaget er, at der ikke skelnes mellem privat og offentlig flagning.
Den valgte formulering indebærer f.eks., at Udenrigsministeriet nu vil kunne flage med
piratflag og regnbueflag uden at overtræde loven. I lovforslaget bør det præciseres, at der fra
flagstænger tilhørende offentlige myndigheder, folketinget, stat og kommuner, udelukkende
Offentligt
L 21 - Bilag 2
Retsudvalget 2024-25
kun må flages med Dannebrog, samt det grønlandske og færøske flag efter de gældende
bestemmelser. Derved sikres vores flags eksklusivitet i forhold til brugen af andre flag.
Flagning med det tyske flag på linje med de nordiske
Som noget nyt fremgår det af lovforslaget, at der fremover må flages med det tyske flag på
linje med de nordiske. Dette forslag virker ejendommeligt, da den hidtil ligelige benyttelse af
de nordiske flag bygger på en lang kulturel tradition mellem de nordiske lande. Begrundelsen
skulle være det gode naboskab til Tyskland, men er det nok til at legitimere benyttelse af det
tyske flag i forhold til andre nabolande? Det tyske mindretal, der udgør omkring 15.000, har
tidligere arbejdet for, at dette måtte benytte det tyske flag i fuldt omfang. Dette ønske kunne
imidlertid være imødekommet i lovforslaget med en speciel tilladelse, uden at det ville være
nødvendigt at give los med hensyn til benyttelsen af det tyske flag over alt i Danmark.
Der savnes også en nærmere definition på flagdage, og hvorledes de er lovhjemlede.
Endvidere beklager Dannebrogs-Samfundet, at der ikke er taget stilling til en regulering af den
udstrakte brug af mærker i flaget. Et forhold, der burde påbegyndes en afvikling af.
Faktaboks:
Dannebrogs-Samfundets krav til flaglov
• Dannebrog som splitflag bør i højere grad defineres som et stats- og
suverænitetsmærke og ikke som en ytring
• Flagning med nationale flag andre end Dannebrog bør fortsat kræve
myndighedsgodkendelse
• Bestemmelserne bør primært vedrøre flagning fra officielle flagstænger
• Brugen af det grønlandske og det færøske flag bør indgå i en samlet lov om flagning
• Flagning med det tyske flag bør ikke ligestilles med den hidtidige praksis hvad angår de
nordiske flag
• De traditionelle flagdage bør defineres og indgå i lovgivningen
• Brugen af mærker og inskriptioner i såvel split- som stutflag bør begrænses og
nyreguleres


DANNEBROGS-SAMFUNDET
1908-24 Danmarks-Samfundet
Flaglov
§ 1
Kongeriget Danmarks flag betegnes Dannebrog.
§ 2
Dannebrog er rødt (farvekode pantone 186C) med hvidt kors, som deler det i 4 retvinklede,
lige høje firkanter. Korsets bredde er 1/7 af flagets højde. De inderste firkanter er kvadrater.
Længden af de yderste firkanter er 7/4 gange længden af de inderste firkanter. Dannebrog i
denne udformning betegnes stutflag.
Stk. 2. Dannebrog i denne udformning kan anvendes af alle.
Stk. 3. Der må ikke i Dannebrog anbringes mærke, tegn eller bogstav medmindre der inden
denne lovs ikrafttræden af Justitsministeriet er meddelt særskilt tilladelse hertil. Der kan ikke
fremover meddeles særlig tilladelse til private, firmaer m.v. til brug af kongekrone, særligt
mærke eller bogstav i stutflaget.
§ 3
Dannebrog føres af Regenten, Kongehuset, statslige myndigheder samt firmaer m.v., som
inden denne lovs ikrafttræden har fået særlig tilladelse hertil, som splitflag. Ligeledes er rigets
flag et splitflag. Der kan ikke fremover meddeles særlig tilladelse til private, firmaer m.v. til
brug af splitflag.
Stk. 2. Splitflaget er rødt (pantone 186C) med hvidt kors og split. Korsets bredde er 1/7 af
flagets højde. De inderste firkanter er kvadrater. Længden af de yderste firkanter er 5/4 gange
længden af de inderste firkanter. Tungernes længde er 6/4 gange længden af de yderste
firkanter.
Statsinstitutioner og andre kan, i det omfang der inden denne lovs ikrafttræden er givet
tilladelse hertil af Justitsministeriet, føre en kongekrone og evt. mærke, anbragt midt i flagets
øverste røde kvadrat. Kronen skal være i den af Kulturministeriet fastsatte udformning. Der
Offentligt
L 21 - Bilag 2
Retsudvalget 2024-25
kan ikke fremover meddeles særlig tilladelse til private, firmaer m.v. til brug af kongekrone
eller særligt mærke i flaget, herunder splitflag.
Stk. 3. Kongehuset og Flåden kan tillige føre det i stk. 2 nævnte splitflag i farvetonen pantone
194C.
§ 4
Loven omfatter flaghejsning til lands og til søs, både den påbudte og almindelig flagning.
Stk. 2. Ved flaghejsning forstås i denne lov at lade flag vaje fra fast ejendom, herunder bygning,
eller fra skib eller andet fartøj eller installation, uden hensyn til hvilken stilling flaget indtager
og uden hensyn til, hvilke midler der er anvendt til at fastholde det på dets plads.
Stk. 3. Der må ikke flages med mere end ét flag fra en flagstang.
§ 5
Det er uden særlig tilladelse fra politiet forbudt at flage med fremmede landes eller
overnationale organisationers flag. Særlig tilladelse kan alene meddeles for en tidsbegrænset
periode. Særlig tilladelse kan ikke meddeles til flagning med fremmed lands flag på danske
officielle flagdage, jfr. § 5, stk. 1. Der kan ikke meddeles tilladelser til flagning med fremmede
staters flag i det omfang Danmark er i krig med - eller deltager i militære operationer,
herunder blokade og sanktioner m.v. mod - det pågældende land. Justitsministeriet kan
udstede nærmere om flagning med fremmede flag.
Stk. 2. Der kan dog flages med det finske, islandske, norske og svenske flag samt det færøske
og grønlandske flag uden særlig tilladelse, ligesom der uden særlig tilladelse kan flages med
FN-flaget og det europæiske flag (Europarådets flag/EU-flaget).
Stk. 3. Udenlandske diplomatiske repræsentationer kan uanset stk. 1 og 2 flage med eget flag
m.v. i overensstemmelse med de særlige konventioner for diplomatiske repræsentationer.
§ 6
Justitsministeriet kan fastsætte nærmere regler om flagning, herunder flagning på officielle
flagdage, flagning fra offentlige bygninger og skibe, helligdage, særlige mærkedage eller i anden
særlig anledning for hele eller dele af Danmark, jfr. dog stk. 2.
Stk. 2. Forsvarsministeriet kan fastsætte nærmere bestemmelser om flagning fra Forsvaret
bygninger, skibe m.v.
Stk. 3. Kongehuset kan fastsætte nærmere bestemmelser om flagning fra bygninger m.v., som
ejes af medlemmer af Kongehuset, eller er stillet til rådighed for Kongehuset.
Stk. 4. Justitsministeriet kan i helt særlige anledninger give tilladelse til flagning med
fremmede landes flag for en længere periode.
§ 7
Firmaer kan benytte stutflaget som mærkning af deres produkter i det omfang produktet er
færdigproduceret i Danmark. Det er endvidere tilladt at anvende Dannebrog i form af
stutflaget
på salgsvarer, emballage eller i varereklamer for firmaer m.v., som har hovedkontor i
Danmark. Stutflagets udseende, proportioner og farver skal anvendes. Brug af splitflaget er
forbudt.
Stk. 2. Brug af stutflag eller splitflag i firmalogoer for udenlandske firmaer eller udenlandsk
producerede produkter er forbudt.
Stk. 3. Brug af stutflag eller splitflag i registrerede mønstre eller registrerede varemærker er
forbudt.
§ 8
Forud for tilladelser efter § 4, stk. 1 og § 5, stk. 4 skal ansøgningen forelægges Dannebrogs-
Samfundet til udtalelse.
§ 9
Overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan straffes med bøde.
Stk. 2. Varer, som er færdigproduceret i Danmark og påført splitflag samt varer
færdigproduceret i udlandet og mærket med Dannebrog (stutflag eller splitflag) kan
konfiskeres af staten.
Stk. 3. Registrering enten i Danmark eller i udlandet af mønstre, firmalogoer eller varemærker
indeholdende Dannebrog (Stutflag eller splitflag) kan kræves afregistreret, evt.mod dagbøder.
§ 10
Loven træder i kraft den 15. juni 2024.
Generelle bemærkninger:
Ressortområdet ”flagning” har i Justitsministeriet indtil 22. juni 2023 været behandlet i o.m.
en bekendtgørelse fra 1915. Ved Højesterets dom af 22. juni 2023 blev stadfæstet, at
denne1915-bekendtgørelse ikke havde den fornødne hjemmel. Dermed var der ikke
tilstrækkelig hjemmel til i Danmark at fastsætte administrative bestemmelser omkring flagning.
Nærværende lovforslaget har til formål at skabe en retstilstand, som ligger tæt op ad den
praksis, som der blev administreret efter forinden Højesterets dom.
Lovforslaget er opbygget som en rammelov, som giver den fornødne hjemmel til, at
Justitsministeriet kan udstede nærmere og i visse tilfælde detailprægede bestemmelser.
Lovforslaget har således ikke til formål at skabe regler for hvornår og hvordan m.v. en borger
ønsker at flage men alene at fastslå, hvem der kan anvende forskellige typer flag (stutflag,
splitflag, flag med mærke m.v.). Der har hidtil ikke været lovgivet omkring brug af firmaflag,
vimpler, standere og andre fantasiflag, som ikke er omfattet af definitionen på ”flag”, og da
området er ganske ubeskrevet i hidtidig praksis, er der heller ikke i nærværende lovforslag
fastsat særlige regler om brug af disse. Dannebrog anvendes tillige som vimpel og stander. Der
har ikke tidligere været fastsat bestemte mål eller forholdstal for vimpler og standere. Det
anses derfor ikke at være hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at fastsætte disse i loven,
men vil senere kunne fremtræde i en særlig bestemmelse..
Lovforslaget tilstræber som nævnt en kodificering af den praksis, der var forud for Højesterets
dom og skønnes derfor ikke at medføre øgede administrative opgaver, anlægsudgifter eller
betydning for EU-lovgivning.
Færøerne og Grønland har egne flag og er derfor ikke omfattet af denne lov.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Ad §§ 1, 2 og 3.
Det findes indledningsvis væsentligt at definere form og farve på Dannebrog i dets forskellige
udformninger. Der er ikke en fast praksis omkring farvekoden for det hvide kors i flaget,
hvorfor dette ikke er fastsat i forslaget.
Stutflaget kan anvendes af alle, hvorimod stat og Kongehus anvender splitflag – Flåden dog
med en særlig farvevariant.
Der var i 1880érne og senere en særlig praksis, hvorefter Kongehuset tillod en række
privatpersoner m.v. at anvende splitflag, evt. med særligt mærke. Tilsvarende blev der givet
tilladelse til, at en række personer, foreninger m.v. kunne anvende stutflaget med et særligt
mærke. Der ses ikke givet nye tilladelser af denne karakter, og det foreslås, at der ikke skabes
hjemmel til, at der kan gives nye tilladelser. Tidligere tilladelser er i al væsentlighed beskrevet,
og evt. andre, som nu mener sig berettiget, må dokumentere dette.
En række statslige institutioner m.fl. har gennem årene fået tilladelse til at anvende
kongekronen i forskellige udformninger. Det foreslås, at der fremover alene kan godkendes
den officielle udformning af kongekronen.
Ad § 3.
Det forekommer naturligt at få defineret, hvad der i hele taget ligger i begrebet ”at flage”. Heri
ligger, at det ikke vil være flagning i lovens forstand i det omfang en person ved f.eks. en
fodboldkamp iklæder sig et dannebrogsflag eller ophænger et flag i et vindue. Tilsvarende, hvis
flaget anvender på en kiste.
Ad § 4.
Som følge af Højesterets dom blev det tilladt at flage med alle nationalitetsflag. Hidtil har det
været tilladt at flage med det finske, islandske, norske og svenske flag samt det færøske og
grønlandske flag uden særlig tilladelse, ligesom der uden særlig tilladelse kan flages med FN-
flaget og det europæiske flag (Europarådets flag/EU-flaget). Dette opretholdes med
lovforslaget.
Udenlandske diplomatiske repræsentationer kan også fremover flage med eget nationalitetsflag
m.v. i overensstemmelse med de særlige konventioner for diplomatiske repræsentationer.
Såfremt det fra Justitsministeriets side findes hensigtsmæssigt, at der indføres særlig hjemmel
til, at det tyske mindretal i Sønderjylland kan flage med det tyske flag, vil en bestemmelse
herom kunne udformes som stk. 3 i bestemmelsen: ”Justitsministeriet kan udfærdige nærmere
regler om anvendelse – både generelt og for flagninger på enkelte dage - af det tyske flag i de
sønderjyske kommuner.” Stk. 3 om diplomatiske repræsentationer bliver herefter Stk. 4.
Det findes mest passende, at det også fremover bliver politiet, som meddeler tilladelse til
flagning på enkeltstående dage, da en evt. overtrædelse ville skulle behandles af politiet.
Ad §§ 5 og 6
Som nævnt er loven en rammelov, hvor den nærmere administration overlades til
Justitsministeriet, for Forsvarets vedkommende dog Forsvarsministeriet. Dette skabes der med
bestemmelsen hjemmel til.
Kongehuset fastsætter som hidtil egne bestemmelser omkring flagning fra Kongehusets
bygninger, skibe m.v. samt fra bygninger, anlæg m.v., som af staten er stillet rådighed for
Kongehuset.
I forbindelse med flagning fra offentlige bygninger og flagstænger må der kun flages med
Dannebrog, så der ikke hejses piratflag, regnbueflag o.lign., der giver udtryk for politiske
holdninger.
Ad § 7.
Danske varer nyder anseelse i udlandet. Det har derfor vist sig, at udenlandske firmaer over tid
har lukreret herpå ved at afbilde eller i øvrigt benytte Dannebrog på varen. Dette er sket med
bl.a. småkager og honningprodukter.
Denne anvendelse af Dannebrog er i stridt med markedsføringsregler m.v., og det findes
derfor hensigtsmæssigt at det fremgår direkte af loven, at alene firmaer, selskaber m.v. med
hjemsted i Danmark kan anvende Dannebrog i markedsføring. Bestemmelsen hænger samme
med § 8, hvorefter
Ad § 8.
Bestemmelsen er en nyskabelse. Dannebrogs-Samfundet har – helt tilbage fra stiftelsen i 1908
– en meget betydelig samling af både nye og tidligere spørgsmål og flagning og offentliggør
periodisk de væsentligste på foreningens hjemmeside. Ligeledes udgiver foreningen artikler
m.v. om flagning. En høring af Dannebrogs-Samfundet kan derfor give administrative lettelser
for Justitsministeriet i administrationen af loven og de mangfoldige spørgsmål, der måtte opstå.
Dannebrogs-Samfundet har også hidtil været hørt om flagspørgsmål, men det findes relevant at
kodificere dette, således at der bliver en automatisk høringsmulighed.
Ad § 9.
Stk. 2 og 3 hænger nøje sammen med § 7. Varer produceret i Danmark kan mærkes med
Dannebrog (stutflag), og derfor er det en naturlig konsekvens, at var produceret i udlandet
men mærket med Dannebrog kan konfiskeres.
Såfremt Dannebrog indgår i et selskabs/firmas logo eller varemærke vil det være vanskeligt at
forbyde brugen af selskabets/firmaets logo, og derfor må den relevante løsning at forbyde brug
af Dannebrog i varemærker på helt samme måde, som det i dag ikke er muligt at få registreret
et varemærke indeholdende den danske kongekrone.
Ad § 10.
Dannebrog fik ved Christian X´s beslutning i 1912 sin ”egen dag”, nemlig Valdemarsdag, den
15. juni, og det findes derfor passende, at loven træder i kraft på denne dato.


Protektor HKH Prins Joachim
Dannebrogs-Samfundet
Idrættens Hus . Brøndby Stadion 20 . 2605 Brøndby
Telefon 2446 8126 . info@dannebrogs-samfundet.dk
Dannebrogs-Samfundet
Justitsministeriet har ved mail af 26. juni 2024 bedt Dannebrogs-Samfundet om bemærkninger i
forbindelse med høring over udkast til lovforslag om flagning (sagsnummer 2024-00810)
Dannebrogs-Samfundet takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til det
fremsendte lovforslag, og skal tillade sig at fremkomme med nedenstående bemærkninger.
Dannebrogs-Samfundet (tidligere Danmarks-Samfundet) har som en organisation, der arbejder for
udbredelsen af kendskabet til Dannebrog, og dets brug, har igennem en årrække efterlyst en egentlig
flaglov, der samlede de forskellige bestemmelser, bekendtgørelser og sædvaner, der gennem årene
har hobet sig op i forbindelse med vores brug af Dannebrog, og som efterhånden virker uoverskuelige.
Det er derfor en skuffelse og bekymring for Dannebrogs-Samfundet, at regeringen ikke har benyttet
lejligheden til at gennemarbejde emnet og udarbejde en samlet lov, men kun tager et lille hjørne op af
hele problematikken.
Som bekendt har der tidligere i forbindelse med indgående kommissionsbehandlinger været forelagt
forslag til en samlet flaglov, uden at dette desværre har kunnet gennemføres politisk. Der synes inden
for de senere år heller ikke at have været interesse for denne sag.
Højesterets dom den 22. juni 2023 afslørede, hvor mangelfuld lovgivningen var omkring Dannebrog og
dets brug. Dette har efter Dannebrogs-Samfundets opfattelse åbnet for en erkendelse af behovet for
lovgivning omkring dette emne.
Generelt hilser Dannebrogs-Samfundet det velkomment, at udgangspunktet for lovforslaget er, at
"Dannebrog er det vigtigste nationale symbol i Danmark. Et symbol, der binder danskerne sammen
som folk". Desværre synes lovforslaget ikke at leve op til dette statement, idet for mange
undtagelsesbestemmelser udfordrer vort flags eksklusivitet i forhold til anden flagning. Der er
endvidere for mange udmeldinger i kommentarerne til lovforslaget, der burde have været optaget i
selve lovteksten, og derved gjort loven mere anvendelig som en rammelov, der kunne skabe hjemmel
for en række påkrævede bekendtgørelser.
Efter Dannebrogs-Samfundet mangler der en række definitioner i forbindelse med flaget og dets brug.
Af mere konkrete bemærkninger skal fremføres følgende.
Begrundelsen for, at det tyske flag frit må benyttes på lige fod med de nordiske flag virker
ejendommelig. Den ligelige benyttelse af de nordiske flag bygger på en lang kulturel tradition mellem
de nordiske lande. Justitsministeren har offentlig tilkendegivet, at begrundelsen var det gode naboskab
til Tyskland, men hvorfor gælder det så ikke også andre nabolande, som vi har et godt forhold til? Det
tyske mindretal har som bekendt plæderet for, at dette måtte benytte det tyske flag i fuldt omfang.
Dette ønske kunne være imødekommet i lovforslaget med en speciel tilladelse, uden at det ville være
nødvendigt at give los med benyttelsen af det tyske flag over alt i Danmark.
At flagning nu kun defineres som flagning fra flagstænger over en vis højde virker også ejendommelig
og indskrænkende.
Offentligt
L 21 - Bilag 2
Retsudvalget 2024-25
Protektor HKH Prins Joachim
Dannebrogs-Samfundet
Idrættens Hus . Brøndby Stadion 20 . 2605 Brøndby
Telefon 2446 8126 . info@dannebrogs-samfundet.dk
Dannebrogs-Samfundet
Bestemmelsen om at udenlandske ambassader og residenser nu må flage med eget suverænitetsflag,
som der bruges en hel paragraf på, skønnes at være overflødig, da denne bestemmelse allerede
fremgår af Bern-konventionen.
Der savnes en nærmere definition på flagdage, og hvorledes de er lovhjemlet. De flagdage, der
optræder, ud over Forsvarets og kongehusets, er et sammensurium af sædvane, bekendtgørelser og
love (f.eks. flagdagen for Danmarks udsendte den 5. september, som i sin begrundelse adskiller sig
væsentligt fra andre af de flagdage, vi opererer med, og som er den eneste flagdag, der er fastsat ved
lov).
Den største mangel i lovforslaget er, at der ikke skelnes mellem privat og offentlig flagning. Den valgte
formulering indebærer f.eks., at Udenrigsministeriet nu vil kunne flage med piratflag og regnbueflag
uden at overtræde loven. I lovforslaget bør det præciseres, at der fra offentlige myndigheder,
folketinget, stat og kommuner, udelukkende må flages med Dannebrog, samt det grønlandske og
færøske flag. Det er meget væsentlig for respekten for Dannebrog, at der klart skelnes mellem private
og offentlige flagstænger.
Dannebrogs-Samfundet beklager også, at der ikke er taget stilling til den udstrakte brug af mærker i
flaget. Et forhold, der burdes afvikles eller i hvert fald bedre reguleres fremover.
Dannebrogs-Samfundet bemærker med tilfredshed, at der i kommentarerne henvises til de vejledende
retningslinjer, som er udsendt af Dannebrogs-Samfundet. Men det skal i denne forbindelse bemærkes,
at disse vejledninger i sin tid er udarbejdet uautoriseret som følge af, at der ikke eksisterede
tilsvarende vejledninger, som borgerne kunne følge, udsendt af en offentlig myndighed.
Dannebrogs-Samfundet hilser det velkomment at der nu tages fat på lovgivning omkring brugen af
Dannebrog, men må meget beklage, at regeringen ikke har fundet anledning til at tage skridt til en
helhedsløsning af definitioner og reguleringer, der knytter sig til benyttelsen af vores flag og respekten
for dette.
Dannebrogs-Samfundet står gerne til rådighed med yderligere og uddybende kommentarer i
forbindelse med det her fremførte høringssvar. Som illustration til, hvad man opfatter som en
helhedsløsning, fremsendes vedlagt som bilag et udkast til en samlet flaglov.
Med venlig hilsen
Ernst A. Jønsson
Sekretariatsleder