URU alm. del - svar på spm. 257 om opfordring til at stoppe støtte til Det Danske Hus i Palæstina efter terrorafsløring
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 257)
Aktører:
URU alm.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uru/spm/257/svar/2078766/2922547.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/2 Folketingets Udenrigsudvalg Dato 14. oktober 2024 Sag 24/01359 Enhed MENA URU alm. del – svar på spørgsmål 257 fra Alex Ahrendtsen (DF) stillet den 19. september til udenrigsministeren Spørgsmål Er ministeren enig i, at det er på høje tid at indstille støtten til Det Danske Hus i Palæstina i kølvandet på endnu en afsløring af forbindelser til terror, jf. B.T.’s artikel den 17. september 2024 ”Afsløring: Topfigur i Det Danske Hus i Palæstina er dømt terrorist”? Svar Jeg er bekendt med artiklerne i B.T. vedrørende en suppleant til Det Danske Hus i Palæstinas (DHIP) bestyrelse, som tidligere af de israelske domstole er dømt for medlemskab af terrororganisationen PFLP – domme som DHIP gjorde Udenrigsministeriet opmærksom på allerede i 2019. Jeg vil gerne understrege, at regeringen naturligvis under ingen omstændigheder kan acceptere, at danske bistandsmidler hverken direkte eller indirekte anvendes til terroraktiviteter. Af samme grund har Udenrigsministeriet på ny undersøgt sagen i lyset af B.T.’s artikler, herunder gennem fornyet kontakt til DHIP. Udenrigsministeriet har også rekvireret den israelske dom mod suppleanten fra 2016, og som ligeledes henviser til to tidligere domme fra 2005 og 2006. Det fremgår af en oversættelse af dommen, at suppleanten den 18. februar 2016 blev dømt for medlemskab af PFLP. I dommen lægges til grund, at suppleanten indtil 2014 arbejdede i organisationen Nidal Center, der ifølge dommen var affilieret med PFLP. Efter lukningen i 2009 begyndte Nidal Center ifølge dommen, at operere gennem organisationen Union of Health Committees - Jerusalem, som vurderes synonym med det såkaldte Health Work Committee (HWC), der ifølge de israelske myndigheder fungerede som en dækorganisation for PFLP. Af dommen fremgår, at suppleanten ikke har begået skadevoldende aktiviteter, herunder nogen former for Offentligt URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 257 Udenrigsudvalget 2023-24 2/2 opfordring eller tilskyndelse til vold eller terrorhandlinger, men at suppleanten alene har deltaget i civile aktiviteter. Ifølge Udenrigsministeriets oplysninger erkendte suppleanten kun sin ansættelse som koordinator ved HWC som led i en aftale (plea bargain) med den israelske anklager. Det er vigtigt at understrege, at hverken HWC eller Nidal Center, modsat PFLP, figurerer på EU’s sanktionsliste. HWC har også modtaget støtte fra både FN og fra flere EU-medlemslande. Udenrigsministeriets gældende aftale med DHIP, der blev indgået i 2021, indeholder en anti-terrorklausul, der forpligter DHIP til at træffe rimelige foranstaltninger for at sikre, at Udenrigsministeriets støtte, hverken direkte eller indirekte gavner en person, en gruppe eller enhed, der er omfattet af EU's og FN’s sanktionsregime. Såfremt DHIP bliver bekendt med nogen form for direkte eller indirekte kontakt, forbindelse eller korrelation med en organisation eller person associeret med terrorisme, er DHIP i henhold til aftalen forpligtet til omgående at underrette Udenrigsministeriet herom med redegørelse for, hvorvidt denne kontakt har været bevidst, frivilligt, utilsigtet, tilfældigt eller ved tvang. Brud på denne klausul kan medføre øjeblikkelig ophævelse af aftalen, samt krav om tilbagebetaling af samtlige overførte midler. Sammenholdt med de oplysninger, som DHIP orientererede Udenrigsministeriet om i 2019, er der på nuværende tidspunkt ikke fremkommet nye oplysninger, der indebærer, at Udenrigsministeriet vurderer, at anti-terrorklausulen i den gældende aftale med DHIP er overtrådt. Samarbejdet med Det Danske Hus i Palæstina er dog i forvejen planlagt til at ophøre med udgangen af 2025. Denne beslutning er truffet ud fra et bistandsfagligt ønske om at prioritere andre indsatser under Palæstina-programmet og før B.T.s artikler om sagen. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen