TRU alm. del - svar på MFU spm. 455 om, hvordan en parallel høringsperiode både medfører forbehold der skal indskrives i høringssvarene, samtidigt med at der ifølge Miljøstyrelsen ikke er miljøfaglige hindringer i forbindelse med en parallel høringsperiode

MINISTERIET FOR GRØN TREPART
J.nr. 2024 - 9294
Den 16. oktober 2024
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 455 (TRU Alm. del), som Folketingets
Transportudvalg har stillet til ministeren for grøn trepart den 18. september 2024. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 455
”Kan ministeren forklare, hvordan en parallel høringsperiode både medfører forbehold der skal
indskrives i høringssvarene, samtidigt med at der ifølge Miljøstyrelsen ikke er miljøfaglige
hindringer i forbindelse med en parallel høringsperiode, jf. svar på TRU alm. del - spørgsmål nr.
355, hvor det fremgår, at “Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke umiddelbart er nogle miljøfaglige
hindringer ved den parallelle høringsproces.”, mens det samtidig bemærkes i svaret på TRU alm.
del - spørgsmål nr. 359, at “Grundet den parallelle høringsproces af hhv. lovforslag og
miljøkonsekvensvurderingen, hvor Miljøstyrelsens frist for at afgive høringssvar til lovforslaget lå
tidligere end frist for miljøkonsekvensvurderingen har Miljøstyrelsen indskrevet forbehold i
høringssvarene til lovforslaget.”?”
Svar
Ministeriet for Grøn Trepart har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Miljøstyrelsen, der
har oplyst følgende:
”I forbindelse med udarbejdelsen af anlægslove om større infrastrukturprojekter, vil det
normalt være nødvendigt at gennemføre en omfattende miljøkonsekvensvurdering.
Udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen foregår meget ofte over en periode på flere år,
bl.a. fordi det vil være nødvendigt at gennemføre feltundersøgelser for at skaffe tilstrækkelige
data og dokumentation, der kan belyse natur- og miljøforhold, som potentielt kan blive
påvirket af projektet. Dette har således været tilfældet i forbindelse med forberedelserne af
miljøkonsekvensvurderingen og anlægsloven for 3. Limfjordsforbindelse.
Når infrastrukturprojekter gennemføres med anlægslov vil miljøkonsekvensrapporten indgå
som grundlag for anlægsloven. Det er ikke usædvanligt, at færdiggørelsen af en endelig
miljøkonsekvensrapport og udarbejdelsen af et forslag til anlægslov af rent praktiske årsager
løber i parallelle og tæt koordinerede forløb.
I forbindelse med 3. Limfjordsforbindelse har arbejdet med forslaget til anlægslov og den
endelige færdiggørelse af miljøkonsekvensrapporten således foregået parallelt og tæt
koordineret. Forslaget til anlægslov og den i dette tilfælde supplerende
miljøkonsekvensrapport blev således sendt i høring den 7. december 2023.
Som en konsekvens af det konkrete tidsforløb omkring udarbejdelsen af anlægsloven og
færdiggørelsen af den endelige miljøkonsekvensvurdering af 3. Limfjordsforbindelse afgav
Offentligt
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 455
Transportudvalget 2023-24
2
Miljøstyrelsen sine bemærkninger til anlægsloven, før Miljøstyrelsen afgav sine sidste
bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten. Bemærkningerne til anlægsloven havde således
som forudsætning, at der ved lovforslagets fremsættelse forelå en endelig
miljøkonsekvensrapport.
Der var på tidspunktet for afleveringen af bemærkninger til anlægsloven en klar forventning i
Miljøstyrelsen om, at der ikke var væsentlige udestående spørgsmål i forhold til færdiggørelsen
af miljøkonsekvensrapporten.
Af formelle årsager indskrev Miljøstyrelsen derfor det nævnte forbehold i sit høringssvar til
anlægsloven.”
Jeppe Bruus / Vita Horneman