ERU alm. del - svar på spm. 389 om, hvor mange ekstra statslige administrative medarbejdere og ledere angivet som årsværk er der kommet til på Erhvervsministeriets ressort

ERHVERVSMINISTEREN
15. oktober 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 389 alm. del stillet af udvalget den 18. septem-
ber 2024 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen.
Spørgsmål:
I perioden 2017-2023 er der kommet over 16.000 flere statslige administra-
tive medarbejdere og ledere til. Hvor mange ekstra statslige administrative
medarbejdere og ledere angivet som årsværk er der kommet til på Er-
hvervsministeriets ressort? Svaret bedes leveret i tabelform på de enkelte
områder, f.eks. departement, styrelser mm. og med en procentvis anvisning
på stigningen (eller faldet) på de enkelte områder i perioden 2017-2023.
Svar:
Erhvervsministeriet har til besvarelsen af nærværende spørgsmål anvendt
samme metode og datagrundlag, som blev anvendt i besvarelsen af spørgs-
mål nr. 78 (alm. del) af 15. april 2024 stillet til Finansudvalget. Af svaret
på spørgsmål nr. 78 (alm. del) fremgår det, at antallet af statslige admini-
strative medarbejdere er steget med ca. 16.000 i perioden 2017-2023. Heraf
kan ca. 900 årsværk henføres til Erhvervsministeriet, jf. tabel 1.
Tabel 1
Stigning i årsværk i perioden 2017-2023 på Erhvervsministeriets område
Stigning i antal årsværk Procentvis stigning
Myndighed
Departement 34 26
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 81 40
Nævnenes Hus 13 8
Erhvervsstyrelsen 595 158
Patent- og Varemærkestyrelsen 4 3
Sikkerhedsstyrelsen 75 71
Finanstilsynet 100 39
Nordsøfonden* -3 -24
Søfartsstyrelsen 0 -
Den Maritime Havarikommission** - 10
Total 899 55
Kilde: Statens ISOLA
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 389
Erhvervsudvalget 2023-24
2/3
Stigningen i antallet af administrative årsværk i departementet afspejler en
generel stigning i antallet af opgaver på ministerområdet og dermed også i
departementet.
Stigningen i antal administrative årsværk i Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen skyldes bl.a. en styrket håndhævelse af greenwashing-sager hos For-
brugerombudsmanden, etablering af enhed for pålidelighedsvurdering samt
øget arbejde med sociale medier sfa. DSA-forordningen. Herudover er der
blevet oprettet en fællesstatslig rådgivningsenhed for udbud og kontrakter.
Stigningen i administrative årsværk i Nævnenes Hus kan primært henføres
til midlertidige bevillinger til nye opgaver, herunder bl.a. til et beredskab,
der skal muligøre, at klagesager vedrørende solcelle- og vindmølleprojek-
ter kan afgøres inden for maksimalt 6 måneder og til klagesager i medfør
af ”Aftale om vinterhjælp”.
Stigningen i antal administrative årsværk i Erhvervsstyrelsen skyldes pri-
mært iværksættelsen af COVID-19 kompensationsordninger, der nu er i
slutfasen, samt etableringen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og
styrelsens sekretariatsbetjening i forbindelse med aftale om forenkling af
erhvervsfremmesystemet, hvor opgaverne blev overtaget fra regionerne.
Yderligere er der i perioden etableret et samlet supporttilbud på en række
fællesoffentlige digitale løsninger (fx NemId og Borger.dk mv.), som sty-
relsen varetager på vegne af Digitaliseringsministeriet.
Stigningen i antal administrative årsværk i Sikkerhedsstyrelsen kan bl.a.
henføres til overtagelse af en lang række markedsovervågningsopgaver fra
andre myndigheder. Dette både ifm. udflytningen af statslige arbejdsplad-
ser ifm. Bedre Balance II, overtagelse af huseftersynsordningen samt en
lang række løbende tilførsler som fx lattergas, udgangsstoffer til eksplosi-
ver, konstruktionsgodkendelser for naturgasanlæg mv. Herudover skyldes
stigningen en række nye initiativer som fx opstart af markedsovervågning
på tatovørområdet samt styrket alderskontrol relateret til tobak, alkohol og
e-cigaretter mv.
Stigningen i antal administrative årsværk i Finanstilsynet skyldes bl.a. øget
tilsyn på hvidvaskområdet, øget kviklånstilsyn på forbrugerområdet samt
tilsyn med direktivet om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og
tilsyn med crowdfunding.
Note: *Nordsøfonden fremgår af oversigten, da institutionen anvender statens lønsystem og derfor indgår i de data,
der danner grundlaget for opgørelsen af administrative årsværk, jf besvarelsen af FiU spørgsmål nr. 78. **Den
Maritime Havarikommission er vokset med 0,3 årsværk, hvilket svarer til 10 pct. I tabellen er der afrundet til hele
årsværk.
3/3
Det bemærkes, at der i 3. kvartal 2024 er 2.469 administrative årsværk i
Erhvervsministeriets koncern, hvilket er 61 administrative årsværk færre
end i 2023. Faldet i antallet af administrative årsværk kan primært henføres
til en gradvis reduktion i COVID-19-organisationen i Erhvervsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. april 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 78 (alm. del) af 29.
november
Spørgsmål
Vil ministeren udspecificere, hvorledes de øgede lønudgifter og årsværk til admini-
strative stillinger i staten fordeler sig på de forskellige ressortområder fra 2017 til
2023, herunder hvad der driver stigningen i de administrative udgifter og årsværk,
foruden udgifter relateret til øget skattekontrol og Covid-19 pandemien?
Svar
Der foreligger ikke en entydig eller fyldestgørende metode til afgrænsning af admi-
nistrative udgifter i staten, jf. også svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 319 (alm.
del) af 17. august 2020 samt spørgsmål nr. 131 (alm. del) af 28. februar 2023. En
opgørelse af administrative udgifter og ansatte er derudover forbundet med usik-
kerhed, fordi en statistisk opgørelse administrative udgifter og ansatte ikke præcist
kan tage højde for, at stillinger, der normalt ikke anses som administrative stillin-
ger, kan have arbejdsopgaver af administrativ karakter. Der kan omvendt også
være ansatte i administrative stillinger, som ikke udelukkende udfører administra-
tive opgaver.
Finansministeriet har i ovennævnte tidligere opgørelser anvendt en afgrænsning af
administrative årsværk og ledere i staten på baggrund af statslige institutioners re-
gistrering af medarbejderes primære arbejdsfunktion (DISCO). Administration
forstås her som en fælles betegnelse for myndighedsopgaver (inklusive fx tilsyns-
opgaver, men eksklusive politibetjente), politisk betjening, støttefunktioner, it-op-
gaver, kommunikation, kunde-/borgersupport og ledelse. Der er således tale om
en bredere definition af administration end opgørelsen af ’generelle fællesomkost-
ninger/generel ledelse og administration’ på finansloven eller rene opgørelser af
støttefunktioner (hr, økonomi og service/bygningsdrift), der alene omfatter de in-
terne udgifter til at drive en organisation. Disse funktioner udgør således kun en
del af den anvendte definition, mens en stor del vedrører udadrettet administra-
tion (forberedelse, udarbejdelse, implementering og løbende administration af og
opfølgning på lovgivning, regulering og tilskud mv.), som fx skatteforvaltningens
administration af skattelovgivningen samt udvikling og drift af it-systemerne til
denne administration.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 78
Finansudvalget 2023-24
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 389
Erhvervsudvalget 2023-24
Side 2 af 5
Der er til brug for besvarelsen af nærværende spørgsmål anvendt samme opgørel-
sesmetode som ved tidligere svar, idet der til brug for dette svar er foretaget en
konsolidering af, hvilke DISCO-koder der kategoriseres som ’administrative’.
Det bemærkes, at der uagtet konsolideringen fortsat er usikkerhed forbundet med
opgørelsen, bl.a. fordi der kan være forskellig registreringspraksis af DISCO-koder
på tværs af institutioner. Denne usikkerhed vil være større, jo mere detaljeret ni-
veau, der ses på. Opgørelsesmetoden og datagrundlaget er således behæftet med
usikkerhed og bør ses i lyset af de ovennævnte forbehold og udfordringer i for-
hold til afgrænsning af administrative funktioner mv.
Opgørelsen er korrigeret for ressortændringer over perioden 2017-2023. Korrekti-
onen for ressortændringer indebærer, at der er forsøgt taget højde for, hvor års-
værkene har været placeret bagud i tid med udgangspunkt den ressortstruktur, der
var gældende ved udgangen af 2023. Finansministeriet har ikke adgang til en op-
gørelse af, hvilke årsværk inden for ministerområderne der kan henføres til øget
skattekontrol og covid-19.
Tabel 1 viser udviklingen i administrativt ansatte og ledere fordelt på ministerom-
råder korrigeret for ressortændringer over perioden 2017-2023. Det samlede antal
administrativt ansatte og ledere er steget med ca. 16.200 årsværk (28 pct.) fra 2017
til 2023, herunder ca. 12.400 (20 pct.) siden 2019. Det bemærkes, at ministerierne i
perioden 2019-2021 har nedbragt udgifterne til eksterne konsulenter med 946
mio. kr. (2021-niveau), frasorteret ekstraordinære udgifter i 2021, jf. Finansudval-
gets bilag 181 (alm. del) af 10. juni 2022.
Stigningen på ca. 16.200 årsværk fra 2017 til 2023 kan især henføres til en stigning
på ca. 4.300 årsværk (57 pct.) på Skatteministeriets område, ca. 2.200 årsværk (28
pct.) på Justitsministeriets område, ca. 1.900 årsværk (50 pct.) på Forsvarsministe-
riets område og ca. 1.800 årsværk (15 pct.) på Uddannelse- og Forskningsministe-
riets område, jf. tabel 1.
Side 3 af 5
Tabel 1
Udviklingen i administrativt ansatte og ledere fordelt på ministerområder korrigeret for
ressortændringer, 2017-2023
Årsværk 2017 2019 2021 2023
Ændring
2017-2023
(årsværk)
Ændring
2017-2023
(pct.)
Administrative årsværk og ledere1
Statsministeriet2
75 75 95 100 25 36 pct.
Udenrigsministeriet 1.340 1.480 1.690 1.740 400 30 pct.
Finansministeriet 1.290 1.440 1.475 1.660 370 29 pct.
Erhvervsministeriet 1.630 1.830 2.275 2.530 900 55 pct.
Skatteministeriet 7.500 9.060 10.835 11.805 4.305 57 pct.
Økonomiministeriet 45 40 45 90 45 103 pct.
Justitsministeriet 7.645 8.650 8.700 9.815 2.170 28 pct.
Forsvarsministeriet 3.825 4.180 4.555 5.720 1.895 50 pct.
Udlændinge- og Integrationsministeriet 1.250 1.360 1.595 1.885 635 51 pct.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet 1.490 1.550 1.845 1.855 365 25 pct.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1.405 1.675 2.535 2.220 815 58 pct.
Beskæftigelsesministeriet 940 980 1.000 1.050 110 12 pct.
Uddannelse- og Forskningsministeriet 11.995 12.430 13.190 13.820 1.825 15 pct.
Børne- og Undervisningsministeriet 6.575 6.635 6.680 6.660 85 1 pct.
Kulturministeriet 1.560 1.530 1.715 1.780 220 14 pct.
Kirkeministeriet 90 100 135 180 90 96 pct.
Miljøministeriet 655 620 785 1.225 570 87 pct.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
1.675 1.710 2.160 2.365 690 41 pct.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet 765 820 930 1.000 235 31 pct.
Transportministeriet 2.015 2.230 2.500 3.050 1.035 51 pct.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 725 855 1.015 1.165 440 61 pct.
Skoler, Folkekirken mv. 2.355 1.940 2.030 2.115 -240 -10 pct.
Ikke ministeriefordelte selvejende institutio-
ner
1.140 585 490 400 -740 -65 pct.
Udlånte tjenestemænd 80 55 35 30 -50 -65 pct.
Total 58.065 61.830 68.310 74.260 16.195 28 pct.
Anm.: Datagrundlaget udgøres af tal fra Statens BI-ISOLA for 4. kvartal i hvert år. ISOLA-databasen omfatter
personer, som er ansat på en statslig overenskomst. Opgørelsen af årsværk er lavet pba. løn- og
personalestatistikken i ISOLA. Opgørelsen er baseret på et standard lønbegreb, således at uregelmæssige
tillæg og over-/merarbejde udelades. Yderligere er ansatte med under 8 løntimer om ugen udeladt af
opgørelsen. I opgørelsen er der ikke taget højde for, at der i perioden kan være opgaver (og dermed årsværk),
der er omrokeret mellem staten og andre sektorer. Der er i opgørelsen afrundet til nærmeste fem årsværk.
Der anvendes Danmarks Statistiks DISCO-fagklassifikationer til at klassificere administrative årsværk i
ISOLA. Opgørelsen medtager administrative medarbejdere og alle ledere. Opgørelsen er skønsbaseret med
udgangspunkt i beskrivelserne af fagklassifikationerne. Kategorien ”Skoler, Folkekirken mv.” inkluderer private
gymnasier og HF, landbrugsskoler, efterskoler, husholdningsskoler, de frie grundskoler, Lærerhøjskolen
Ollerup, produktionsskoler og folkekirken. Kategorien ”Ikke ministerfordelte selvejende institutioner” inkluderer
skoler under Børne- og Undervisningsministeriet og DSB Koncern. Årsværksudviklingen for Statens Admi-
nistration, Statens IT og Bygningsstyrelsen er korrigeret på baggrund af skøn for ressortoverførte medarbej-
dere. Der er foretaget en modsatrettet korrektion for afgivende institutioner.
1) Fordelingen på ministerområder er korrigeret for ressortændringer over perioden 2017-2023. Korrektionen
for ressortændringer indebærer, at der er forsøgt taget højde for, hvor årsværkene har været placeret bagud i
tid med udgangspunkt den ressortstruktur, der var gældende ved udgangen af 2023. Korrektionen for
ressortændringer er baseret på andelen af løn- og personaleomkostninger, der flytter fra ét ministerområde til
et andet i forbindelse med ressortændringer. Eksempelvis er der for Økonomiministeriet forsøgt at korrigere
for overførte medarbejdere fra Finansministeriet i forbindelse med oprettelsen af Økonoministeriet.
2) Der er korrigeret for indlånte medarbejdere i Statsministeriets departement. Rigsombudsmanden i
Grønland og Rigsombudsmanden på Færøerne er ikke medtaget i opgørelsen. En række medarbejdere i
Statsministeriet fremgår ikke af opgørelsen, da disse falder uden for standardafgrænsningerne i ISOLA. Dette
Side 4 af 5
Tabel 2 viser udviklingen i administrativt ansatte og lederes lønudgifter fordelt på
ministerområder korrigeret for ressortændringer over perioden 2017-2023. Opgø-
relsen viser en stigning i de samlede lønudgifter på ca. 11 mia. kr. (2023-niveau)
svarende til ca. 34 pct. i perioden 2017-2023.
Stigningen kan især henføres til en stigning på ca. 2,7 mia. kr. (66 pct.) på Skatte-
ministeriets område, ca. 1,6 mia. kr. (23 pct.) på Uddannelse- og Forskningsmini-
steriets område, ca. 1,5 mia. kr. (37 pct.) på Justitsministeriets område og ca. 1,3
mia. kr. (59 pct.) på Forsvarsministeriets område, jf. tabel 2.
er i omfanget op til ca. 4½ årsværk årligt i perioden 2017-2023. Denne type af afvigelser forventes at gøre sig
gældende på flere ministerområder, men størrelsen kendes ikke.
Kilde: Økonomistyrelsen
Tabel 2
Udviklingen i lønudgifter til administrativt ansatte og ledere fordelt på ministerområder korrigeret for
ressortændringer, 2017-2023
Mio. kr. 2023-niveau 2017 2019 2021 2023
Ændring
2017-2023
(mio. kr.)
Ændring
2017-2023
(pct.)
Lønudgifter til administrative årsværk og ledere
Statsministeriet1
57 60 74 79 22 38 pct.
Udenrigsministeriet 942 1.057 1.177 1.236 294 31 pct.
Finansministeriet 771 874 897 995 224 29 pct.
Erhvervsministeriet 991 1.131 1.377 1.527 535 54 pct.
Skatteministeriet 4.091 5.015 6.112 6.786 2.695 66 pct.
Økonomiministeriet 30 29 34 67 37 120 pct.
Justitsministeriet 4.011 4.651 4.821 5.477 1.467 37 pct.
Forsvarsministeriet 2.132 2.429 2.720 3.401 1.269 59 pct.
Udlændinge- og Integrationsministeriet 658 744 872 1.047 390 59 pct.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet 848 891 1.056 1.082 233 28 pct.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 867 1.059 1.487 1.404 537 62 pct.
Beskæftigelsesministeriet 574 607 618 650 76 13 pct.
Uddannelse- og Forskningsministeriet 6.866 7.374 7.987 8.436 1.570 23 pct.
Børne- og Undervisningsministeriet 3.851 3.976 4.051 4.074 223 6 pct.
Kulturministeriet 872 881 996 1.050 177 20 pct.
Kirkeministeriet 62 68 90 114 52 85 pct.
Miljøministeriet 415 406 501 775 360 87 pct.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
940 993 1.244 1.376 435 46 pct.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet 450 491 560 612 161 36 pct.
Transportministeriet 1.196 1.340 1.484 1.833 637 53 pct.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 463 546 642 743 280 61 pct.
Skoler, Folkekirken mv. 1.476 1.251 1.341 1.414 -62 -4 pct.
Ikke ministeriefordelte selvejende institutio-
ner
633 324 274 229 -404 -64 pct.
Udlånte tjenestemænd 42 29 19 14 -28 -66 pct.
Total 33.240 36.226 40.431 44.421 11.181 34 pct.
Anm.: Der henvises til anmærkningerne til tabel 1. Lønudgifterne er reguleret til 2023-niveau med udgangspunkt i
reguleringsprocenten fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Opgørelsen baserer sig på løn- og
personalestatistikken i ISOLA for at skabe sammenhæng i populationerner i opgørelsen af hhv. årsværk og
Side 5 af 5
Ca. halvdelen af stigningen i administrativt ansatte og ledere i perioden 2017-2023
kan henføres til Skatteministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. Et vel-
fungerende skattevæsen kræver i sagens natur, at der er tilstrækkeligt ansatte – og
mange af medarbejderne i skattevæsenet er ’administrative’ i den afgrænsning, der
er anvendt her. Samtidig er der prioriteret flere midler og ansatte i politiet og an-
klagemyndigheden, kriminalforsorgen og senest domstolene. Det seneste forsvars-
forlig indeholdt et substantielt løft, og også i de kommende år vil forsvarsområdet
kræve flere ansatte.
Stigningen på skatte-, justits- og forsvarsområdet forklarer dog ikke hele udviklin-
gen siden 2017, og på alle områder er det relevant at se på, hvilke opgaver og an-
satte der er mest behov for.
Det er derfor en stor prioritet for regeringen at begrænse statslig administration og
bureaukrati. På finansloven for 2024 er der gennemført en generel rammereduk-
tion i staten på ca. 400 mio. kr. årligt. Men det kræver en vedvarende indsats at
ændre udviklingen. Derfor vil regeringen senere i år præsentere et flerårigt arbejds-
program for staten, som blandt andet har til formål at sikre bedre ressourceudnyt-
telse, understøtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureau-
krati.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
løn. Dette adskiller sig fra svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 131 (alm. del) af 28. februar 2023, hvor
forhandlingsstatistikken blev anvendt.
Kilde: Økonomistyrelsen