SOU alm. del - svar på MFU spm. 639 om erfaringer fra USA og Canada om, hvordan man i disse lande afhører demente, der har begået drab på plejehjem, og, hvordan man i disse lande beskytter demente mod at blive svindlet af deres pårørende

Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 639 (Alm. del) fra Folketingets
Socialudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 639 (Alm. del), som
Folketingets Socialudvalg har stillet til justitsministeren den 3. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Socialudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 15. oktober 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Juliane Le Arp
Sagsnr.: 2024-11364
Dok.: 3421535
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 639
Socialudvalget 2023-24
Side 2/5
Spørgsmål nr. 639 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg:
”Vil ministeren indhente erfaringer fra USA og Canada om,
hvordan man i disse lande afhører demente, der har begået drab
på plejehjem, og, hvordan man i disse lande beskytter demente
mod at blive svindlet af deres pårørende?”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 1. oktober 2024 af
spørgsmål nr. 639 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg, har
Justitsministeriet foretaget en høring af de danske ambassader i USA og
Canada.
Justitsministeriet har i den forbindelse anmodet om at få oplyst, hvilke
procedurer og juridiske rammer der gælder for afhøring af demente, som har
begået drab på plejehjem. Justitsministeriet har desuden anmodet om at få
oplyst, hvilke foranstaltninger der er truffet for at beskytte demente mod at
blive svindlet af deres pårørende. En sammenfatning fremgår nedenfor.
USA
Den danske ambassade i Washington har til brug for besvarelse af
spørgsmålene indhentet information fra åbne, skriftlige kilder, herunder den
amerikanske forfatning, Legal Information Institute, U.S. Department of
Justice, Uniform Law Commission, Senate Special Committee on Aging,
Federal Trade Commission – Protecting Aging Consumers og Bank Secrecy
Act.
Ambassaden har på den baggrund oplyst, at der i USA er regler både på
føderalt niveau og på delstatsniveau, som regulerer rammerne for afhøring
af borgere med demens. Overordnet beskytter The Fifth Amendment i den
amerikanske forfatning mod selvinkriminering, hvilket også gælder for
borgere med demens. Derudover giver The Sixth Amendment alle, herunder
borgere med demens, ret til at blive repræsenteret af en offentlig forsvarer
eller anden udpeget advokat i en straffesag.
Både føderale og statslige love kræver, at en person skal være ”competent
to stand trial”, hvilket indebærer, at personen skal kunne forstå anklagerne
og kunne tage del i forsvaret mod anklagerne. Hvis en person med demens
vurderes ude af stand til at indgå i en retssag, kan personen ikke afhøres eller
retsforfølges uden korrekt juridisk repræsentation og en vurdering af
Side 3/5
personens mentale tilstand. Retten kan beordre en psykiatrisk vurdering.
Mange stater, herunder Californien, Florida og New York, har specifikke
procedurer for vurdering af en persons mentale kapacitet inden afhøring.
På myndighedssiden kan det statslige agentur, Adult Protective Services
(APS), blive involveret, hvis en person på et plejehjem, herunder personer
med demens, mistænkes for et strafbart forhold, men muligvis har begrænset
mental kapacitet. Eksempelvis kan APS indlede en undersøgelse af sagen
eller sørge for, at der tages hensyn til personens mentale tilstand under
sagsbehandlingen. Ved alvorlige strafbare forhold kan U.S. Department of
Justice involveres, især hvis sagen falder under føderal jurisdiktion.
For så vidt angår beskyttelsen af demente mod at blive svindlet af deres
pårørende er der i USA både føderale og statslige agenturer og love, som
beskytter demente mod økonomisk udnyttelse.
Det gælder eksempelvis love vedrørende værgemål og formynderskab
(Guardianship and Conservatorship Laws). Hvis en dement person ikke
længere er i stand til at varetage sine økonomiske anliggender, kan en
domstol udpege en værge eller konservator. Denne person skal handle i den
dementes bedste interesse, og domstolen overvåger typisk
værgens/konservatorens handlinger. Værgemål reguleres på statsligt niveau,
men der findes juridiske rammer, som på tværs af stater standardiserer
beskyttelse af personer med demens, som er under værgemål.
Derudover har personer med demens ofte afgivet en finansiel fuldmagt og
derved udpeget en fuldmægtig, der håndterer deres økonomi. Misbrug af
denne position kan føre til både strafferetlig retsforfølgelse og civile
retssager under statslige love. Der findes yderligere en Elder Justice Act, der
giver føderale ressourcer til at forebygge bl.a. økonomisk udnyttelse af
sårbare voksne som personer med demens.
APS undersøger beskyldninger om økonomisk misbrug og udnyttelse af
personer med demens. Hvis en pårørende mistænkes for svindel, kan APS
gribe ind og potentielt retsforfølge den pågældende.
The Federal Trade Commission (FTC) tilbyder programmer og ressourcer
til at uddanne ældre og deres pårørende om svindel. FTC håndterer også
sager om svindel mod ældre og kan udstede sanktioner. FTC udsender
Side 4/5
endvidere advarselsbreve til virksomheder, der henvender sig med ulovlig
markedsføring mod personer med demens.
Mange banker i USA er underlagt statslig og føderal regulering, der kræver
overvågning af konti for mistænkelig aktivitet, især for sårbare kunder som
personer med demens. Bank Secrecy Act kræver, at finansielle institutioner
rapporterer mistænkt svindel og misbrug.
Canada
Den danske ambassade i Ottawa har til brug for besvarelse af spørgsmålene
indhentet information fra Justice Canada og Public Health Canada samt
offentlige kilder.
Ambassaden i Canada har på den baggrund oplyst, at den føderale regering
i Canada er ansvarlig for at vedtage straffeloven, herunder
strafferetsplejeloven, mens Canadas ti provinser og tre territorier, som har
en meget stor grad af selvbestemmelse, er ansvarlige for at administrere og
anvende loven inden for deres respektive jurisdiktioner. Fra føderalt niveau
er der ikke nogen specifik ramme eller specifikke procedurer for, hvordan
man afhører personer med demes. Sådanne procedurer, hvis de findes, vil
blive udviklet og implementeret af de enkelte politikredse eller
anklagemyndigheder i de enkelte provinser.
Alle afhøringer i Canada skal overholde den almindelige lovgivning og det
canadiske charter om rettigheder og friheder. Mest relevant i nærværende
sammenhæng vil sandsynligvis være Canadas såkaldte ”frivillighedstest”,
som ifølge Canadas Højesteret eksisterer for at forhindre falske tilståelser
og uretmæssige domme. Denne frivillighedstest gælder i alle situationer,
hvor politiet afhører personer i forbindelse med påståede strafbare forhold.
Heri beskrives det, at politiet skal sikre, at personer, der afhøres om en
anklage, vurderes at have et aktivt sind og frivilligt deltager i afhøringen
under omstændigheder, der ikke er resultatet af trusler eller løfter
(tilskyndelser) fra politiet eller andre.
Med hensyn til beskyttelsen af demente mod at blive svindlet af deres
pårørende i Canada har provinserne og territorierne vigtige
jurisdiktionsområder i forbindelse med forebyggelse og håndtering af
forbrydelser, der er rettet mod ældre personer, herunder levering af tjenester
og hjælp til ofre for forbrydelser. Hver af provinserne og territorierne har en
unik tilgang til at håndtere misbrug af ældre, f.eks. gennem love, der
Side 5/5
omhandler misbrug af sårbare voksne, eller ved at pålægge offentlige
instanser at støtte voksne, der oplever misbrug.
Efter den canadiske straffelov kan misbrug af ældre indgå som en skærpende
omstændighed i forbindelse med strafudmåling. Dette kan for eksempel
omfatte situationer, hvor lovovertrædelsen har været motiveret af fordomme
eller had baseret på f.eks. alder eller psykisk eller fysisk handicap. Det vil
også kunne omfatte, at gerningspersonen har misbrugt en stilling med tillid
eller autoritet i forhold til forurettede eller har misbrugt gerningspersonens
ægtefælle eller samlever. Det vil eksempelvis også kunne omfatte, at
lovovertrædelsen har haft en betydelig indvirkning på forurettede i
betragtning af forurettedes alder og andre personlige forhold, herunder
helbred og økonomiske situation i forbindelse med bedrageriet.
Der er derudover tiltag i Canada, som tager særligt hensyn til sårbare
personer. Eksempelvis har flere politikredse i Canada en specifik afdeling,
som er dedikeret til sårbare personer, herunder ældre. Her kan f.eks. ansatte
på et hospital ringe til, hvis de mistænker, at en patient med demens bliver
svindlet af sine pårørende. Der findes desuden et frivilligt register over
sårbare borgere i Canada, som indeholder kontaktoplysninger i
nødsituationer, detaljerede fysiske beskrivelser samt beskrivelser af kendte
rutiner og særlige behov hos den enkelte person. Disse oplysninger vil
hjælpe politibetjente med at kommunikere bedre, komme til personens
bopæl eller håndtere en nødsituation, der involverer denne person.
Det kan endvidere oplyses, at personer med demens i Canada kan udpege
en værge til at træffe beslutninger om helbred og økonomi, når man som
dement ikke længere er i stand til det. Værgen behøver ikke at være et
familiemedlem, men minimumsalderen afhænger af, hvor i Canada at
værgefuldmagten skal udstedes. En offentlig værge kan også træde til, når
der er tegn på økonomisk misbrug, eller når en person med demens ikke selv
har en betroet værge. En offentlig værge har myndighed til at undersøge og
tage kontrol over økonomiske forhold for at beskytte personens aktiver.
Derudover er finansielle institutioner i Canada i stigende grad uddannet til
at genkende tegn på økonomisk misbrug, især hos ældre voksne med
kognitive funktionsnedsættelser. Banker kan tilbageholde mistænkelige
transaktioner og rapportere bekymringer til de relevante myndigheder.