SUU alm. del - svar på spm. 758 om, hvilke offentlige udgifter der er forbundet med at lade pengene til høreapparatbehandling følge patienten, således at de pengene, som regionen ellers ville bruge på høreapparatbehandling i det offentlige, ville patienten kunne bruge på behandling i det private
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 758)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Louise Brown
SUU alm. del - svar på spm. 758.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/suu/bilag/0/2921935.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 758 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 20. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA). Spørgsmål nr. 758: ”Vil ministeren oplyse, hvilke offentlige udgifter der er forbundet med at lade pengene til høreapparatbehandling følge patienten, således at de pengene, som regionen ellers ville bruge på høreapparatbehandling i det offentlige, ville patienten kunne bruge på behandling i det private?” Svar: Patienter med et ukompliceret høretab, der kræver høreapparatbehandling, har allerede mulighed for at få et offentligt tilskud til høreapparatbehandling hos en privat leverandør efter eget valg, hvis høreapparatbehandlingen foretages hos en godkendt, privat forhandler. Høreapparatbehandling hos private høreklinikker med offentlige midler kræver henvisning fra en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme. De offentlige udgifter der er forbundet med at tilbyde patienterne høreapparatbehandling hos en privat leverandør følger af bekendtgørelsen om høreapparatbehandling. Af bekendtgørelsen fremgår det, at regionsrådet yder tilskud til høreapparatbehandling til patienter over 18 år med ukompliceret og ikke svært høretab. Tilskuddet udgør indtil 4.129 kr. på 1. øre og indtil 2.373 kr. på 2. øre. Tilskuddet kan dog ikke udgøre mere end de faktiske udgifter, herunder udgifter til høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti. Tilskuddet er inklusiv moms. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 15-10-2024 Enhed: Borgernær Sundhed Sagsbeh: annb Sagsnr.:2024 - 11922 Dok. nr.: 231676 Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 758 Sundhedsudvalget 2023-24