FIU alm. del - svar på spm. 365 om de langsigtede inflationsforventninger for Danmark systematisk adskiller sig fra de langsigtede inflationsforventninger for euroområdet mv.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. oktober 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 365 (Alm. del) af 20.
september 2024
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om det ud fra gængs økonomisk teori er muligt at forestille
sig et forløb, hvor de langsigtede inflationsforventninger for Danmark systematisk
adskiller sig fra de langsigtede inflationsforventninger for euroområdet, givet de
gældende regler om fastkurspolitik, arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor EU
m.v.?
Svar
På langt sigt vil lande med fælles valuta, som fx eurolandene, og lande med fast
valutakurs i forhold til denne, som Danmark, have omtrent ens inflation. Dermed
vil de langsigtede inflationsforventninger, så længe valutabindingen er troværdig,
også være omtrent ens.
Der kan dog være mindre eller midlertidige afvigelser i forhold til dette udgangs-
punkt. Fx kan der være en tendens til lidt højere inflation i lande, der starter fra et
lavere velstands- og produktivitetsniveau og efterfølgende indhenter dette efter-
slæb. Dette afspejler den såkaldte Balassa-Samuelson effekt, hvor landenes relativt
højere produktivitetsvækst inden for handlede varer og tjenester vil give anledning
til lidt højere lønvækst ved uændret konkurrenceevne, som sætter sig i lidt højere
inflation for ikke-handlede tjenester, hvor der typisk ikke er samme potentiale for
produktivitetsindhentning.
For et rigt land som Danmark betyder Balassa-Samuelson effekten, at inflationen i
en længere periode kan være lidt lavere end i euroområdet som helhed. Det er
også baggrunden for, at der i Finansministeriets langsigtede fremskrivninger reg-
nes med en gennemsnitlig forbrugerprisinflation på 1,8-1,9 pct. om året, dvs. lidt
lavere end ECBs inflationsmålsætning for euroområdet på 2 pct.
Siden euroens indførelse har den gennemsnitlige inflation i DK også været tilsva-
rende lavere end gennemsnittet for euroområdet, jf. figur 1. Der kan derfor også
være små forskelle i de langsigtede inflationsforventninger i Danmark og Euroom-
rådet.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 365
Finansudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Derudover kan der være mere midlertidige forskelle i inflationstakterne. Det vil fx
kunne være tilfældet, hvis der i udgangspunktet er uligevægte i landenes omkost-
ningskonkurrenceevne, som efterfølgende skal rettes op. Der kan også være kort-
sigtede forskelle relateret til forskellig konjunktursituation og kapacitetspres, som
giver forskelligt prispres i en periode, der efterfølgende genoprettes, eller mere
sektor- og landespecifikke forhold, som kan kræve en midlertidig tilpasningsperi-
ode med enten højere eller lavere inflation end gennemsnittet af eurolandene.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Figur 1
Udvikling i forbrugerpriserne, 1999-2024
Anm.: Forbrugerpriserne er opgjort ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), der er sammenligneligt
på tværs af lande. Der er små afvigelser fra forbrugerprisindekset opgjort af Danmarks Statistik, idet
lejeværdi af egen bolig ikke indgår i HICP.
Kilde: Eurostat og egne beregninger.
1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
-2
0
2
4
6
8
10
12
-2
0
2
4
6
8
10
12
Danmark Tyskland Euroområdet
Pct. (å/å) Pct. (å/å)
EUR gns.: 2,1 pct.
DE gns.: 2,0 pct.
DK gns.: 1,9 pct.