FIU alm. del - svar på spm. 363 om at ekspansive finanspolitiske tiltag kan have større inflationsvirkning mv.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FIU alm. del (Spørgsmål 363)
Aktører:
Svar på FIU 363.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/fiu/bilag/0/2921926.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Folketingets Finansudvalg Christiansborg 15. oktober 2024 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 363 (Alm. del) af 20. september 2024 Spørgsmål Vil ministeren, i forlængelse af svar på spm. 66 til L 65, folketingsåret 2022-23, 2. samling, oplyse det teoretiske og empiriske grundlag for denne sætning: ››Hvis konjunkturerne er bedre end normalt og inflationen er høj, kan der imidlertid være risiko for, at ekspansive finanspolitiske tiltag kan have større inflationsvirkning, herunder hvis de finanspolitiske tiltag øger inflationsforventningerne. I en sådan situation kan der være risiko for en selvforstærkende pris-løn spiral såfremt øgede inflationsforventninger medfører øgede lønkrav og derigennem højere priser‹‹? Svar Moderne økonomisk teori bygger i høj grad på den såkaldte forventningsudvidede Phillips kurve, der beskriver sammenhængen mellem inflation og kapacitetspresset i økonomien, eksempelvis målt ved ledighedsgabet.1 Ikke mindst efter udbruddet af inflation siden coronapandemien er der udkommet en betydelig mængde litteratur, der peger på, at sammenhængen mellem kapaci- tetspres og inflation kan være ikke-lineær, eksempelvis Smith m.fl. (2023).2 At sammenhængen er ikke-lineær betyder, at hvis arbejdsløsheden eksempelvis falder fra 3 til 2 pct. vil den relative pris- eller lønstigning være større end, hvis arbejds- løsheden falder fra 5 til 4 pct. I teorier og modeller, hvor i det mindste en del af agenterne i økonomien (dvs. virksomheder og forbrugere og de finansielle marke- der mv.) ydermere antager en sådan sammenhæng, vil inflationsforventningerne også stige mere i det første tilfælde end i det andet. I Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 66 (L 65) af 12. april 2023 er der forudsat, at de ekspansive finanspolitiske tiltag er ufinansierede, hvilket medfører, at den samlede 1 Phillips kurven findes i mange udformninger i økonomisk litteratur, hvor der som mål for inflationspres på venstresiden kan indgå enten pris- eller løninflation, og hvor der som mål for kapacitetspres på højresiden kan indgå fx output- eller ledighedsgab mv. Samtidig kan der i relationen indgå forskellige grader af fremad- skuende eller bagudskuende forventningsdannelse. Phillips kurver er generelt en fast bestanddel i makroøko- nomiske lærebøger, indgår i de økonomiske modeller som bruges i internationale økonomiske organisationer, centralbanker og finansministerier, og er genstand for dusinvis af akademiske studier hvert år. 2 Breaks in the Phillips Curve: Evidence from Panel Data, Smith m.fl. (2023) finder ved analyse på paneldata i både USA og EU empirisk belæg for, at Phillips kurven er stejlere når arbejdsløsheden er meget lav. Et andet studie er It’s Baaack: The Surge in Inflation in the 2020s and the Return of the Non-Linear Phillips Cruve, Benigno & Eggertsson (2023), der ligeledes finder Phillips kurven er ikke-lineær på amerikansk data. Offentligt FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 363 Finansudvalget 2023-24 Side 2 af 2 efterspørgsel i økonomien øges.3 I en højkonjunktur, hvor der i forvejen er pres på arbejdsmarkedet i form af få ledige ressourcer (mangel på arbejdskraft mv.), kan den øgede efterspørgsel få virksomhederne til at byde lønningerne op for at tiltrække arbejdskraft og/eller øge priserne, i det omfang produktionen ikke kan øges på kort sigt på grund af mangel på produktionskapacitet. Højere lønstignin- ger vil øge virksomhedernes omkostninger, mens højere priser vil sænke realløn- nen og føre til større lønkrav fra lønmodtagerne. Dermed kan lønninger og priser gensidigt presse hinanden op. I den beskrevne situation kan en udmelding om et ekspansivt finanspolitisk tiltag i sig selv skabe forventninger om en højere inflation, på baggrund af mekanismerne beskrevet ovenfor. Lønmodtagerne vil da stille krav om en højere nominel løn for at beskytte deres realløn, da de forventer en højere inflation i fremtiden. Virksom- hederne vil være mere tilbøjelige til at hæve deres priser, når de forventer, at kon- kurrenter gør det samme, eller forventer, at deres inputs og lønudgifter bliver dy- rere. Disse mekanismer kan skabe en selvforstærkende pris-lønspiral.4 Individer og virksomheders inflationsforventninger er subjektive og svære at måle empirisk. Økonomer tager typisk udgangspunkt i de løbende spørgeundersøgelser fra officielle statistikbureauer eller andre, indikatorer fra finansielle markeder samt prognoser fra professionelle prognosemagere, når de skal vurdere inflationsfor- ventningerne. Det bemærkes i den forbindelse, at både De Økonomiske Råd, Danmarks Nationalbank og de økonomiske ministerier i deres seneste prognoser forventer en inflation omkring eller under 2 pct. i Danmark de kommende år, gi- vet den finanspolitik, der er planlagt med finanslovforslaget for 2025 mv. Med venlig hilsen Nicolai Wammen Finansminister 3 Såfremt de finanspolitiske tiltag er finansieret, vil virkningen afhænge af den konkrete finansiering, som helt eller delvist kan modgå efterspørgselsvirkningen. 4 Det bemærkes, at det centrale i denne forbindelse er de kort- og mellemfristede inflationsforventninger, ikke de langsigtede, jf. også Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 365.
FIU 66 (L 65).pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/fiu/bilag/0/2921927.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Folketingets Finansudvalg Christiansborg 26. april 2023 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66 (L65) af 12. april 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL) Spørgsmål Vil ministeren redegøre for, hvorledes det skønnes at påvirke inflationen at øge det offentlige forbrug med hhv. 1, 2, 3 og 4 mia. kr. i 2023 og 2024 ift. det foreslå- ede niveau ved finanslovsforslaget for 2023, kvantificeret ved beregninger i hhv. ADAM og MAKRO? Svar Ekspansive finanspolitiske tiltag fx øget offentligt forbrug vil øge efterspørgsels- presset på økonomien på kort sigt. Størrelsesorden af inflationsvirkningsvirknin- gen af ekspansive finanspolitiske tiltag vurderes generelt at afhænge af hvordan konjunktursituationen er i udgangspunktet. I en situation med normale konjunkturer og fastforankrede inflationsforventnin- ger vil ekspansive finanspolitiske tiltag generelt kun have en begrænset effekt på inflationen (dog afhængig af lempelsens karakter og størrelse). Med afsæt i model- beregninger på MAKRO og ADAM vurderes en to-årig forøgelse af det offentlige forbrug med hhv. 1, 2, 3 og 4 mia. kr. (2023-niveau) at have en begrænset inflati- onsvirkning tæt på nul. Det er i beregningerne lagt til grund, at inflationsforvent- ningerne ikke påvirkes. Hvis konjunkturerne er bedre end normalt og inflationen er høj, kan der imidler- tid være risiko for, at ekspansive finanspolitiske tiltag kan have større inflations- virkning, herunder hvis de finanspolitiske tiltag øger inflationsforventningerne. I en sådan situation kan der være risiko for, at der kan opstå en selvforstærkende pris-løn spiral såfremt øgede inflationsforventninger medfører øgede lønkrav og derigennem højere priser. Den aktuelle konjunktursituation med fortsat højt kapacitetspres og høj inflation taler for en stram finanspolitik. Med regeringens finanslovforslag for 2023 er der således planlagt en stramning svarende til en skønnet ét-årig finanseffekt på -0,9 pct. point, jf. Økonomisk Redegørelse, marts 2023. Det kommer efter, at finanspolitik- ken også blev strammet i 2022 svarende til en skønnet ét-årig finanseffekt på -1,6 pct. point. Offentligt L 65 - endeligt svar på spørgsmål 66 Finansudvalget 2022-23 (2. samling) Offentligt FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 363 Finansudvalget 2023-24 Side 2 af 2 Med venlig hilsen Nicolai Wammen Finansminister