FIU alm. del - svar på spm. 364 om man i Finansministeriet er bekendt med studier eller undersøgelser på danske data, der dokumenterer, at ekspansive finanspolitiske tiltag kan føre til en selvforstærkende pris-lønspiral mv.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. oktober 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 364 (Alm. del) af 20.
september 2024
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om man i Finansministeriet er bekendt med studier eller un-
dersøgelser på danske data, der dokumenterer, at ekspansive finanspolitiske tiltag
kan føre til en selvforstærkende pris-lønspiral? I bekræftende fald bedes ministe-
ren fremsende en oversigt over disse studier/undersøgelser samt redegøre for,
hvorvidt der er i hvert enkelt studie/undersøgelse, er taget højde for den konjunk-
turdæmpende effekt af international arbejdskraft, jf. bl.a. Boks 3.4 i seneste Øko-
nomiske redegørelse.
Svar
Danmark overgik i september 1982 til en fast kronekurs over for først den tyske
D-mark/Ecu’en og siden euroen. Samtidig blev dyrtidsreguleringen (hvor øgede
priser automatisk førte til højere lønninger) afskaffet og finanspolitikken slog ind
på en stabilitetsorienteret linje, der siden har understøttet den faste kronekurs.
Der er bred enighed blandt økonomer om, at et regime med fast valutakurs stiller
særlige krav til finanspolitikken, dels i form af robuste/holdbare offentlige finan-
ser, dels i forhold til at undgå perioder med for høje løn- og prisstigninger, der
ville risikere at svække konkurrenceevnen for meget og derigennem underminere
den faste kronekurs (dvs. svække troværdigheden af valutapolitikken og skabe
pres på kronen), se fx Penge- og finanspolitik i Danmark, Spange (2022).
Siden overgangen til fastkurspolitik har der ikke været længerevarende løn-pris
spiraler i Danmark1
, herunder fordi finanspolitikken netop har været indrettet ef-
ter at understøtte den faste kronekurs, og fordi arbejdsmarkedets parter har taget
hensyn til konkurrenceevnen og beskæftigelsen ved indgåelsen af overenskomster
og lokale lønforhandlinger.
Et eksempel på en konkret finanspolitisk opstramning med sigte på at dæmpe ef-
terspørgslen og kapacitetspresset, herunder for at forebygge en situation med for
høje lønstigninger, svækket konkurrenceevne og svækket betalingsbalance, er den
1 Mange vestlige lande inklusive Danmark havde derimod oplevet løn-pris spiraler i 1970erne.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 364
Finansudvalget 2023-24
Side 2 af 2
såkaldte Pinsepakke, som blev gennemført af SR-regeringen i 1998, jf. fx Finans-
redegørelse (2002) eller Dansk Økonomi siden 1980, Trier & Johansen.
Et eksempel, hvor finanspolitikken i et vist omfang bidrog til forhøjede lønstig-
ninger og svækket konkurrenceevne, var overophedningen af dansk økonomi i
opløbet til den globale finanskrise, der satte ind i efteråret 2008. På det tidspunkt
var der højt kapacitetspres i dansk økonomi med blandt andet høje lønstigninger,
høj kerneinflation, høje boligprisstigninger og en svækket konkurrenceevne, som
bidrog til, at det efterfølgende tilbageslag i dansk økonomi blev mere langvarigt.
Der var flere årsager til overophedningen i 2006-2007, men ifølge Rangvid-rap-
porten om krisens årsager spillede forudgående lempelser af finanspolitikken –
blandt andet i kraft af den daværende udformning af skattestoppet for boligskatter
mv. samt gentagne budgetoverskridelser inden for det offentlige forbrug, navnlig i
kommuner og amter – en rolle i opbygningen af ubalancer, herunder de høje løn-
stigninger, som svækkede konkurrenceevnen, jf. Den Finansielle Krise i Danmark
(2013). Nationalbanken har også fremhævet, at finanspolitikken op til krisen bi-
drog til at øge presset på arbejdsmarkedet, jf. Kvartalsoversigt 2011, 1.kvartal, Dan-
marks Nationalbank. Det bemærkes i den forbindelse, at mens finanspolitikken på
hvert års finanslove blev planlagt til at være omtrent neutral, så medførte budget-
overskridelserne, at finanspolitikken endte med at være ekspansiv i årene op til fi-
nanskrisen, jf. Reformpakke 2020, Finansministeriet (2011).
Det bemærkes endeligt, at finanspolitikken blev lempet markant for at understøtte
økonomien både under finanskrisen i 2009-2010 og under coronapandemien
2020-2021, men i begge tilfælde blev lempelserne trukket tilbage efterfølgende: i
det første tilfælde i høj grad for at genoprette holdbare finanser og efterleve EU-
henstillingen fra 2010, i det andet tilfælde i overvejende grad for at dæmpe det ef-
terfølgende kapacitetspres og høj inflation.
Samlet set vurderes der ikke at have været tilfælde siden 1982, hvor finanspolitik-
ken egenhændigt har ført til en længerevarende løn-pris spiral.2
Det skal som
nævnt ses i lyset af, at finanspolitikken siden 1982 løbende har været indrettet på
at understøtte troværdigheden og soliditeten af den faste kronekurs.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
2 Finansministeriet er umiddelbart heller ikke bekendt med studier, der peger på sådanne tilfælde i perioden,
idet der dog kan siges at være elementer heraf i bl.a. Rangvid-rapporten og vurderinger fra De Økonomiske
Råd og Nationalbanken for så vidt angår perioden omkring den globale finanskrise.