SUU alm. del - svar på spm. 733 om, hvordan ministeren vil gøre op med den ulighed i sundhed, der opstår, når psykiatere som følge af knækgrænsen hen over året neddrosler behandlingen af sygesikringspatienter og efterfølgende primært prioriterer selvbetalende patienter eller patienter med en privat sygeforsikring

Tilhører sager:

Aktører:


SUU alm. del - svar på spm. 733.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/suu/spm/733/svar/2078253/2921839.pdf

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 733 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 18. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 733:
”Hvordan vil ministeren gøre op med den ulighed i sundhed, der opstår, når
psykiatere som følge af knækgrænsen hen over året neddrosler behandlingen af
sygesikringspatienter og efterfølgende primært prioriterer selvbetalende patienter
eller patienter med en privat sygeforsikring?”
Svar:
I Overenskomst om speciallægehjælp indgået mellem Foreningen af Speciallæger
(FAS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) er der beskrevet en række
etiske retningslinjer for de praktiserende speciallæger, herunder også praktiserende
psykiatere. De etiske retningslinjer tilsiger bl.a., at praktiserende speciallæger skal
have sin hovedbeskæftigelse under overenskomsten, og at beskæftigelse ved siden af
overenskomstopgaverne ikke bør have hverken tidsmæssige eller indholdsmæssige
konsekvenser for udøvelsen af opgaver under overenskomsten. Samtidig fremgår det
af de etiske retningslinjer, at alle speciallæger er forpligtet til at fordele deres
omsætning jævnt over året, og at der derfor ikke må lukkes for behandling før årets
udgang, fordi knækgrænsen eller omsætningsloftet er nået. Samtidig kan jeg henvise
til min tidligere besvarelse af SUU alm. del spm. 547, hvor Danske Regioner har
oplyst, at det er deres opfattelse, at de etiske retningslinjer i det store hele
efterleves.
De praktiserende speciallæger spiller en vigtig rolle i sundhedsvæsenet. Derfor vil
regeringen med sit udspil til en sundhedsreform sikre at patienter, som er henvist til
praktiserende speciallæge, omfattes af en lovfastsat ny patientrettighed så borgere,
der har modtaget en henvisning til en praktiserende speciallæge, får egentlige
rettigheder til udredning og behandling. Den nærmere model for rettigheden skal
afklares med inddragelse af relevante parter.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 14-10-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: embj
Sagsnr.:2024 - 11499
Dok. nr.: 225934
. / .
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 733
Sundhedsudvalget 2023-24


Bilag til svar på SUU alm del spm 733 - SUU alm. del - svar på spm. 547.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/suu/spm/733/svar/2078253/2921840.pdf