SUU alm. del - svar på spm. 732 om ministeren vil bløde op på ”knækgrænsen” i de kommende forhandlinger med speciallægerne eller i forbindelse med forhandlingerne om en sundhedsreform
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 732)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Charlotte Broman Mølbæk
SUU alm. del - svar på spm. 732.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/suu/spm/732/svar/2078252/2921836.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 732 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 18. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF). Spørgsmål nr. 732: ”Vil ministeren bløde op på ”knækgrænsen” i de kommende forhandlinger med speciallægerne eller i forbindelse med forhandlingerne om en sundhedsreform, så flere privatpraktiserende psykiatere bliver motiveret til at behandle flere sygesikringspatienter, så man kan fjerne de store ventelister?” Svar: Den samlede økonomiske ramme for speciallægehjælp og de øvre og nedre omsætningsgrænser for hver enkelt speciallæge fastsættes i Overenskomst om speciallægehjælp indgået mellem Foreningen af Speciallæger (FAS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Hvorvidt der er behov for ændringer i mekanismerne bag styringen af økonomien er først og fremmest et overenskomstanliggende, som vil skulle drøftes mellem FAS og RLTN. Der er i dag generelt lange ventetider til at komme i behandling hos en praktiserende psykiater. Derfor blev et bredt politisk flertal enige om at iværksætte en analyse af ventetiderne til praktiserende psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere, som en del af den seneste psykiatriaftale om en bedre psykiatri fra november 2023. Sundhedsstyrelsen har på den baggrund igangsat analysen, der skal kortlægge årsagerne til ventetiderne, herunder afdække den eksisterende aktivitet, organisering og kapacitetsudnyttelse for praktiserende psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere. Analysen skal derudover pege på mulige løsningsforslag til, hvordan ventetiderne nedbringes. Jeg imødeser analysens færdiggørelse. Jeg kan i øvrigt oplyse, at regeringen generelt arbejder for at styrke psykiatrien, og sikre et massivt og varigt løft. Regeringen har med Aftale om en bedre psykiatri fra 2023 allerede investeret og vil fremover investere massivt i psykiatrien med et løft på 3,2 milliarder kroner i perioden 2024-2030. Midlerne kommer oven i de varige midler på 1,1 mia. kr., der allerede er afsat til psykiatrien med finanslovsaftalen fra 2020 og Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien fra 2022. Psykiatrien vil på den måde samlet set i 2030 være løftet med 4,3 mia. kr. siden 2019. En del af de midler går også til at styrke de forebyggende indsatser uden for den regionale behandlingspsykiatri. Blandt andet er alle kommuner ved at etablere det lettilgængelige behandlingstilbud, som skal gribe børn og unge i psykisk mistrivsel, før de bliver så syge, at de har brug for hjælp ved en praktiserende psykiater eller i den regionale behandlingspsykiatri. Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 14-10-2024 Enhed: Psykiatri og Misbrug Sagsbeh: embj Sagsnr.:2024 - 11499 Dok. nr.: 225934 Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 732 Sundhedsudvalget 2023-24 Side 2 Jeg henviser i øvrigt til min samtidige besvarelse af SUU alm. del spm. 733. Med venlig hilsen Sophie Løhde
Bilag til svar på SUU alm del spm 732 - SUU alm. del - svar på spm. 733.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/suu/spm/732/svar/2078252/2921837.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 733 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 18. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF). Spørgsmål nr. 733: ”Hvordan vil ministeren gøre op med den ulighed i sundhed, der opstår, når psykiatere som følge af knækgrænsen hen over året neddrosler behandlingen af sygesikringspatienter og efterfølgende primært prioriterer selvbetalende patienter eller patienter med en privat sygeforsikring?” Svar: I Overenskomst om speciallægehjælp indgået mellem Foreningen af Speciallæger (FAS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) er der beskrevet en række etiske retningslinjer for de praktiserende speciallæger, herunder også praktiserende psykiatere. De etiske retningslinjer tilsiger bl.a., at praktiserende speciallæger skal have sin hovedbeskæftigelse under overenskomsten, og at beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaverne ikke bør have hverken tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af opgaver under overenskomsten. Samtidig fremgår det af de etiske retningslinjer, at alle speciallæger er forpligtet til at fordele deres omsætning jævnt over året, og at der derfor ikke må lukkes for behandling før årets udgang, fordi knækgrænsen eller omsætningsloftet er nået. Samtidig kan jeg henvise til min tidligere besvarelse af SUU alm. del spm. 547, hvor Danske Regioner har oplyst, at det er deres opfattelse, at de etiske retningslinjer i det store hele efterleves. De praktiserende speciallæger spiller en vigtig rolle i sundhedsvæsenet. Derfor vil regeringen med sit udspil til en sundhedsreform sikre at patienter, som er henvist til praktiserende speciallæge, omfattes af en lovfastsat ny patientrettighed så borgere, der har modtaget en henvisning til en praktiserende speciallæge, får egentlige rettigheder til udredning og behandling. Den nærmere model for rettigheden skal afklares med inddragelse af relevante parter. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 14-10-2024 Enhed: Psykiatri og Misbrug Sagsbeh: embj Sagsnr.:2024 - 11499 Dok. nr.: 225934 . / . Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 732 Sundhedsudvalget 2023-24