SUU alm. del - svar på spm. 735 om problemerne med udredningstiden i psykiatrien kan løses ved, at den private kapacitet i højere grad inddrages set i lyset af, at det i 89 pct. af tilfældene, hvor børn og unge i psykiatrien ikke bliver udredt til tiden, skyldes manglende kapacitet

Tilhører sager:

Aktører:


SUU alm. del. - svar på spm. 735.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/suu/spm/735/svar/2078238/2921798.pdf

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 735 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 735:
”Mener ministeren, at problemerne med udredningstiden i psykiatrien kan løses ved,
at den private kapacitet i højere grad inddrages set i lyset af, at det i 89 pct. af
tilfældene, hvor børn og unge i psykiatrien ikke bliver udredt til tiden, skyldes
manglende kapacitet? Der henvises til Redningsplan for børne- og
ungdomspsykiatrien fra Psykiatrifonden.”
Svar:
Det er velkendt, at psykiatrien, og særligt børne- og ungdomspsykiatrien, har været
under et massivt pres de seneste år, og børn og unge, der har det så dårligt, at de skal
behandles i børne- og ungdomspsykiatrien, venter i dag ofte alt for længe, før de får
den rette hjælp. For at komme det problem til livs, skal vi bruge den samlede
kapacitet bedst muligt, så børn og unge kan få hurtig hjælp af høj kvalitet i
psykiatrien.
Af samme grund arbejder vi målrettet på at få løftet området, så ventetiderne kan
nedbringes. Regeringen har med den seneste psykiatriaftale fra november 2023
netop haft et særligt fokus på at tilføre midler til den løbende kapacitetsopbygning i
børne‐ og ungdomspsykiatrien samt sikre rettidig udredning og behandling af høj
kvalitet. Derudover er alle kommuner ved at etablere det lettilgængelige
behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel. Det skal gribe børn og
unge, inden de bliver så syge, at de får brug for hjælp i børne- og
ungdomspsykiatrien. Initiativerne er alle en del af regeringens massive løft af
psykiatrien frem mod 2030, hvor området vil være løftet med mere end 4 mia. kr. Det
skal først og fremmest sikre, at vi får en stærk offentlig psykiatri, hvor alle kan få
hjælp, når behovet opstår.
Men i en psykiatri, hvor vi generelt mangler hænder, skal vi selvfølgelig hele tiden se
på, hvordan vi bruger kapaciteten optimalt. Det er derfor også min helt klare
forventning til regionerne, som indgår aftalerne med de private aktører, at de
generelt skal gøre alt, hvad de kan, for at udnytte den samlede kapacitet til
psykiatrisk behandling.
Jeg er herudover også meget åben for at se på, hvordan vi kan styrke rammerne for
samarbejdet mellem regionerne og de private aktører. Af samme grund har jeg
nedsat et rådgivende udvalg for patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 14-10-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: elsn
Sagsnr.:2024 - 11904
Dok. nr.:
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 735
Sundhedsudvalget 2023-24
Side 2
og bedt flere repræsentanter for private aktører sidde med i dette arbejde.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde