EPI alm. del - svar på spm. 17 om opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet
National procedure for indførelse af sundhedsrelaterede
rejserestriktioner ved Schengenområdets ydre grænser
10. okotber 2024
Indledning
Nærværende notat beskriver de sundhedsrelaterede konsekvenser forbundet med
tilslutning til forordning (EU) 2024/1717 af 13. juni 2024 om ændring af forordning
(EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænse-
kodeksen) samt håndteringen i dansk praksis.
I henhold til forordningen kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en gen-
nemførelsesforordning, som fastsætter, at der i tilfælde af en større krise for den
offentlige sundhed ved Schengenområdets ydres grænser, skal anvendes ensartede
midlertidige indrejserestriktioner og midlertidige sundhedsrelaterede rejserestrikti-
oner til medlemsstaterne.
De midlertidige rejserestriktioner kan omfatte indrejserestriktioner for indrejsende
fra tredjelande og sundhedsrelaterede minimumsrestriktioner, der er nødvendige
for at beskytte den offentlige sundhed i området uden grænsekontrol ved de indre
grænser. Restriktioner kan bl.a. omfatte test, karantæne og selvisolation eller andre
passende foranstaltninger, herunder digitale certificeringssystemer. Anvendelsen af
restriktioner vil afhænge af den konkrete sundhedskrise med henblik på mest ef-
fektivt at imødegå den grænseoverskridende sundhedstrussel.
Det bemærkes, at der er tale om minimumsrestriktioner, hvorfor medlemslandene
selv vil kunne vælge at indføre yderligere restriktioner oven på de fælles sundheds-
relaterede restriktioner i EU eller indføre nationale restriktioner på tidspunkter,
hvor EU ikke har vedtaget fælles restriktioner.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at eventuelle sundhedsrela-
terede restriktioner vedtaget under en større sundhedskrise i medfør af en gen-
nemførelsesforordning om midlertidige rejserestriktioner fra Rådet forventeligt vil
kunne håndteres efter gældende national ret. Det skyldes en formodning om, at
Rådet i givet fald vil indføre anerkendte sundhedsrestriktioner som kendt fra co-
vid-19 epidemien, f.eks. test, karantæne og selvisolation, hvilket svarer til de re-
striktionsmuligheder, som i dag kan indføres efter epidemilovens § 40. Desuden
finder ministeriet det overvejende sandsynligt, at Sundhedsstyrelsen efter en kon-
kret sundhedsfaglig vurdering vil sidestille en sygdom, som i europæiske kontekst
anses for at udgøre en større krise for den offentlige sundhed, med en alment far-
lig sygdom efter national ret.
Offentligt
EPI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 17
Epidemiudvalget 2023-24
Side 2 af 5
Hvis der mod forventning ikke er tilstrækkelig hjemmel i epidemiloven til at fast-
sætte de konkrete rejserestriktioner jf. Epidemilovens bestemmelser herom, frem-
sætter indenrigs- og sundhedsministeren forslag til ændring af nationale regler med
henblik på at kunne fastsætte de nødvendige rejserestriktioner i overensstemmelse
med Rådets gennemførselsforordning. De tre situationer, hvor dette kan gøre sig
gældende, er beskrevet i trin IV.
Idet der således ikke kan udelukkes, at der i en konkret situation vil være behov for
at ændre epidemiloven, evt. ved et hastelovforslag, for at sikre, at Danmark lever
op til sine folkeretlige forpligtelser efter ændringsforordningen, skal Folketingets
samtykke indhentes efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., inden tilslutning kan med-
deles Rådet. Dette vil i det konkrete tilfælde blive indhentet ved et beslutningsfor-
slag fremsat af udlændinge- og integrationsministeren.
Hvis Rådet vedtager en gennemførelsesordning og fastsætter restriktioner om even-
tuelt test, karantæne eller selvisolation ved Schengenlandenes ydre grænser, skal føl-
gende nationale procedure derfor iværksættes.
1. Den nationale procedure
Trin 0: Gennemførelsesforordning behandles i Rådet
1. Kommissionen sender en indstilling til Rådet om indførelse af midlertidige
rejserestriktioner ved Schengenområdets ydre grænser.
2. Rådet behandler indstillingen fra Kommissionen.
3. Gennemførelsesforordningen kan ikke vedtages, hvis et mindretal på mini-
mum fire medlemmer af rådet, modsætter sig gennemførelsesforordningen.
I særlige tilfælde skal mindretallet mindst omfatte det mindste antal med-
lemsstater, der repræsenterer mere end 35 % af EU’s befolkning plus et
medlem.
Trin I: Dansk procedure iværksættes
Når Rådet har truffet beslutning om at indføre midlertidige rejserestriktioner ved
Schengenområdets ydre grænser i henhold til forordning (EU) 2024/1717 af 13.
juni 2024, og medlemslandene er oplyst herom, igangsættes den nationale proce-
dure mhp. indførelse af restriktionerne i Danmark. I den forbindelse orienteres
Epidemiudvalget og øvrige relevante aktører.
Side 3 af 5
Den nationale procedure vil i det konkrete tilfælde blive tilrettelagt således, at der i
videst muligt omfang opnås samtidighed med den i gennemførselsforordningens
tilrettelagt tidsproces.
Trin II: National kategorisering af specifik sygdom
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder derpå Sundhedsstyrelsen om en sund-
hedsfaglig vurdering mhp. en kategorisering af den konkrete sygdom til brug for
den videre tilrettelæggelse af den nationale procedure.
Alment farlig sygdom
1. Sundhedsstyrelsen foretager en sundhedsfaglig vurdering af sygdommens
karakter med henblik på kategorisering af denne. Hvis sygdommen ikke ak-
tuelt er kategoriseret som en alment farlig sydom, men styrelsen vurderer,
at sygdommen opfylder betingelserne herfor, foretager styrelsen de nødven-
dige ændringer i den gældende bekendtgørelse om alment farlige syg-
domme.
2. Sundhedsstyrelsen orienterer Indenrigs- og Sundhedsministeriet om styrel-
sens vurdering.
3. Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at sygdommen ikke kan kategoriseres
som alment farlig, fremsætter Indenrigs- og Sundhedsministeriet forslag til
ændring af national ret med henblik på at kunne gennemføre de nødvendige
rejserestriktioner i medfør af gennemførselsforordningen, jf. trin IV.
Samfundskritisk sygdom
1. Hvis Sundhedsstyrelsen kategoriserer den specifikke sygdom som alment
farlig, kan indenrigs- og sundhedsministeren tage stilling til, om sygdom-
men herudover bør kategoriseres som samfundskritisk sygdom.
2. Indenrigs- og sundhedsministeren foretager vurderingen med bistand fra
bl.a. sundhedsmyndighederne og indhenter en indstilling fra Epidemikom-
missionen, hvis der er grundlag for at kategorisere sygdommen som sam-
fundskritisk.
3. Epidemikommissionens indstilling forelægges enten mundtlig eller skriftlig
for Folketinget Epidemiudvalg, som udtaler sig for eller imod indstillin-
gen.
4. Hvis Epidemiudvalget udtaler sig imod, fremsætter indenrigs- og
sundhedsministeren forslag til ændring af epidemiloven med henblik på at
kunne fastsætte de nødvendige rejserestriktioner i overensstemmelse med
Rådets gennemførselsforordning.
Trin III: National fastsættelse af rejserestriktioner
Ved kategorisering af den konkrete sygdom som værende alment farlig eller sam-
fundskritisk iværksættes processen for fastsættelse af rejserestriktioner i henhold til
den konkrete sygdom.
Side 4 af 5
1. Efter Sundhedsstyrelsens kategorisering af en alment farlig sygdom eller
godkendelse af kategoriseringen af den specifikke sygdom som værende
samfundskritisk i Folketingets Epidemiudvalg indleder indenrigs- og
sundhedsministeren forhandlinger med justitsministeren samt udlændingen-
og integrationsministeren med henblik på at fastsætte nødvendige restrikti-
oner i overensstemmelse med Rådets ændringsforordning.
2. Indenrigs- og sundhedsministeren anmoder Epidemikommissionen om en
indstilling til kunne fastsætte konkrete rejserestriktioner ved følgende proce-
dure: Epidemikommissionen udarbejder og sender en skriftlig indstilling til
indenrigs- og sundhedsministeren. Indstillingen kan afgives mundtligt i ha-
stende tilfælde.
Folketingets Epidemiudvalg
3. På baggrund af kommissionens indstilling anmoder indenrigs- og
sundhedsministeren Epidemiudvalget om opbakning ved følgende proce-
dure.
a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet oversender et brev til Epidemi-
udvalget hvori der redegøres for den aktuelle situation samt indstil-
lingen af konkrete rejserestriktioner.
b. Epidemiudvalget drøfter indstillingen og behandler den skriftligt el-
ler mundtligt, med foretræde af indenrigs- og sundhedsministeren.
c. Hvis Epidemiudvalget ikke udtaler sig imod ministerens indstilling.
udsteder indenrigs- og sundministeren en bekendtgørelse med op
til 4 ugers varighed.
d. Såfremt de rejserestriktioner, som er vedtaget i gennemførselsfor-
ordningen løber over 4 uger, skal trin III gentages, indtil restriktio-
nerne ophæves.
e. Hvis Epidemiudvalget taler imod indstillingen, fremsætter inden-
rigs- og sundhedsministeren forslag til ændring af national ret med
henblik på at kunne gennem de nødvendige rejserestriktioner i med-
før af Rådets gennemførselsforordning, jf. trin IV.
Implementering
1. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejder en bekendtgø-
relse, som lovfæster de rejserestriktioner, der er fastsat i gen-
nemførelsesretsakten.
2. Bekendtgørelsen vedtages ved en hasteprocedure, såfremt dette
er nødvendigt af hensyn til indførelsen af rejserestriktionerne.
Trin IV: Hastelovgivning i tilfælde af behov for ny hjemmel
I tilfælde af, at der ikke er hjemmel i epidemiloven til at fastsætte de af Rådet
besluttede sundhedsrelaterede rejserestriktioner fremsætter indenrigs- og
Side 5 af 5
sundhedsministeren forslag til ændring af epidemiloven. Der er tre tilfælde, hvor
dette vil kunne gøre sig gældende:
a. Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at den specifikke sygdom ikke op-
fylder betingelserne for at kunne kategoriseres som alment farlig,
eller
b. Hvis restriktionerne fra Rådet er af en anden type end de mulige
restriktioner, som er oplistet i epidemiloven, eller
c. Hvis Folketingets Epidemiudvalg ikke bakker op om at indføre re-
striktioner.
Hvis nødvendigt, vil lovprocessen foretages i overensstemmelse med Folketin-
gets forretningsorden med mulighed for hastebehandling, hvis mindst 3/4 af de
stemmende medlemmer tilslutter sig dispensation fra tidsfristerne.


Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 (Alm. del), som Folketingets
Epidemiudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 20. september
2024.
Spørgsmål nr. 17:
”Vil ministeren som opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af
Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet sende udvalget:
– Ministerens talepapir
– En skriftlig udgave af den præsentation, som blev givet mundtligt ved
embedsmand på mødet
– Den på mødet udleverede oversigt?”
Svar:
Til Epidemiudvalgets orientering vedlægges mit talepapir, afdelingschefens
præsentation og den omdelte illustration fra mødet i Epidemiudvalget den 19.
september 2024 om ændringsforordningen til Schengengrænsekodeksen, idet jeg vil
minde om, at det talte ord gælder.
Jeg vedlægger endvidere til udvalgets orientering en beskrivelse af den nationale
procedure, som vil blive iværksat i Danmark i tilfælde af, at der udstedes en konkret
gennemførselsforordning fra Rådet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 14-10-2024
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: tzni
Sagsnr.:
Dok. nr.: 227412
. / .
. / .
Offentligt
EPI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 17
Epidemiudvalget 2023-24


STYREPAPIR TIL GENNEMGANG AF DEN NYE SCHENGENGRÆNSEKODEKS
Indledning v. ministeren
• Det er ingen skam at møde op til dette udvalgsmøde, når jeg har inviteret mig
selv. Det har jeg, fordi jeg vil orientere jer om, at Rådet den 13. juni vedtog en
ændringsforordning til det såkaldte Schengengrænsekodeks.
• For os på sundhedsområdet, er Schengengrænsekodeks ikke noget, vi
beskæftiger os med hverken hver eller hver anden dag.
• Derfor er det måske relevant med en kort introduktion. Det vil afdelingschef,
Dorte, derfor komme tilbage til om lidt.
• Men først et par ord om formålet med ændringsforordningen. Den giver
mulighed for, at der kan fastsættes fælles EU rejserestriktioner.
• Det betyder, at det i tilfælde af en alvorlig grænseoverskridende
sundhedstrussel, kan blive besluttet, at der ved EU’s ydre grænser (f.eks.
danske lufthavne eller havne) skal anvendes midlertidige restriktioner for
indrejsende fra tredjelande.
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Enhed: Beredskab og
Smitsomme Sygdomme
Sagsbeh.: Trine Ziegler Nielsen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 10698
Dok. nr.: 222468
Dato: 13-09-2024
Offentligt
EPI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 17
Epidemiudvalget 2023-24
Side 2
• Hensigten med at give mulighed for at indføre fælles EU-restriktioner bygger
på erfaringer fra COVID-19.
• Det har til formål at sikre mere ensartethed, så rejsende dels ikke bliver mødt
af forskelligartede rejserestriktioner ved EU’s ydre grænser, når de rejser ind i
EU fra tredjelande. Dels ikke pålægges yderligere restriktioner, hvis de rejser
videre og krydser de indre grænser inden for EU.
• Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg (FEU) tilbage i marts 2022,
hvor der blev vedtaget et forhandlingsmandat ved skriftlig procedure. Af
forhandlings-mandatet fremgår det, at Danmark vil gennemføre forslaget i
dansk ret. Nu er forslaget jo så vedtaget og vi skal tage stilling til, hvordan vi
implementerer i dansk ret.
• Jeg vil nu give ordet til afdelingschef, Dorte Bech Vizard, for en uddybende
gennemgang.
Side 3
Pkt. 2: Gennemgang v. afdelingschef, Dorte Bech Vizard
• Tak for ordet.
• Jeg har fået æren af at tage jer igennem det nærmere indhold af
ændringsforordningen og implementeringen i dansk ret.
• Men først vil jeg sige et par ord om det overordnede formål med
Schengengrænsekodeks. Det er at fastsætte regler, som sikrer, at personer
ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser mellem EU-medlemsstater.
Formålet er altså at sikre den frie bevægelighed i EU.
• Kodekset fastsætter derudover regler for udøvelse af grænsekontrol af
personer, som passerer de ydre grænser.
• Foruden en række ændringer på Udlændinge- og Integrationsministerens
område, som jeg ikke vil bevæge mig ind på, indeholder
ændringsforordningen også ændringer på sundhedsområdet.
• De ændringer indebærer, at Rådet på forslag fra Kommissionen kan vedtage
en såkaldt gennemførelsesforordning, hvis der opstår en større krise for den
offentlige sundhed.
Side 4
• Gennemførselsforordningen er den udmøntende retsakt, som bliver forfattet
ifm. en eventuel konkret sundhedskrise. Derfor kan den have forskelligt
indhold fra krise til krise. Med andre ord er det EU’s pendant til en
bekendtgørelse, som medlemslandene ved behov bliver enige om.
• Gennemførselsforordningen kan, som ministeren sagde, indføre midlertidige
rejserestriktioner.
• De midlertidige rejserestriktioner kan dels omfatte indrejserestriktioner, som
giver mulighed for at afvise tredjelandsborgere ved de ydre grænser. Dette er
Udlændinge- og Integrationsministeriets område, og det vil jeg derfor ikke
komme nærmere ind på.
• Og så kan det omfatte sundhedsrelaterede rejserestriktioner i forbindelse med
indrejse, som kan pålægges alle rejsende ved indrejse i EU fra et tredjeland.
• Rejserestriktionerne kan konkret omfatte:
o Fx test, selvisolation eller karantæne. Eksemplerne er ikke
udtømmende, så der kan blive tale om andre restriktioner, men der
nævnes ikke øvrige.
Side 5
• Rejserestriktioner som følge af en større sundhedskrise kan både pålægges
EU-borgere, inkl. danske statsborgere, andre personer med fast bopæl i
Danmark og udlændinge, hvis personerne indrejser til Schengenområdet fra
tredjelande.
• Formålet med ændringerne er at forstærke sikkerheden ved EU’s ydre
grænser under en større sundhedskrise for derigennem at sikre, at EU’s indre
grænser mellem medlemsstaterne kan holdes åbne.
• Det skal bl.a. sikre, at EU-borgere ikke kan nægtes indrejse i EU, og at de kan
rejse fra deres ankomststed i EU og videre til deres bopæl, efter de har
overholdt restriktionerne (fx har fremvist en negativ test).
• Det kan fx være en dansk familie, som ankommer til Amsterdam Lufthavn fra
Thailand og enten skal flyve videre til Kastrup eller køre hjem til Danmark via
Tyskland.
Side 6
Implementering i dansk lov
• Jeg håber, at det nu står nogenlunde klart, hvad formålet med ændringen er.
• Derfor vil jeg bevæge mig videre til, hvordan vi i dansk ret kan håndtere en
gennemførselsforordning fra EU i en konkret sundhedskrise.
• På grund af det danske retsforbehold har gennemførelsesforordninger ikke
direkte virkning i dansk lovgivning. Men hvis regeringen ønsker at fortsætte
Schengen-samarbejdet og tiltræde de nye Schengen-regler, vil Danmark blive
folkeretligt forpligtet til at følge dem.
• Konkret betyder det, at hvis Rådet ved en større sundhedskrise udsteder en
gennemførelsesforordning, skal den implementeres i dansk lov. Det kan man
gøre på forskellige måder.
• Den løsning, som på det foreliggende grundlag umiddelbart er vurderet bedst,
er at håndtere en eventuel konkret gennemførelsesforordning inden for de
nuværende rammer i epidemiloven og dermed de procedurer, som vi kender
fra covid-19.
Side 7
• Muligheden for at indføre restriktioner i forbindelse med indrejse i Danmark
fra udlandet er i dag reguleret i epidemilovens § 40 om foranstaltninger for
indrejsende fra udlandet.
• Ved at håndtere ændringsforordningen inden for de nuværende rammer kan
vi undgå at lave hasteændringer i epidemiloven her og nu, og i stedet lade
erfaringerne fra den foreslåede procedure indgå som en del af den lovbundne
evaluering, der skal foretages af loven i 2026.
• I Indenrigs- og Sundhedsministeriet er vi sammen med Justitsministeriet og
Udlændinge- og Integrationsministeriet ved at analysere, om der er behov for
en formel tilkendegivelse fra Folketinget, forud for at Danmark skal meddele
Rådet, om vi tilslutter os ændringsforordningen senest den 13. december i år.
Side 8
• Orienteringen i dag tjener derfor i første række til at orientere om forslaget,
og om at denne proces er sat i gang.
• Vi vil samtidig gerne benytte lejligheden til at uddybe den nationale proces,
inden for rammerne af epidemiloven, som vil blive sat i værk i Danmark, hvis
der opstår en større sundhedskrise, og Rådet vedtager en konkret
gennemførselsforordning om rejserestriktioner.
• For at have noget at tale ud fra, har vi lavet et hand-out, som gerne skulle
illustrere den 4-trins proces, som vil blive sat i værk i dansk kontekst. Trin 2 og
3 kender I formentligt allerede i dag, da de netop følger af de procedurer, som
er fastlagt i Epidemiloven.
[Handout deles ud]
Side 9
Trin 1: EU-proces
• Det første skridt vil være, at en større og alvorlig grænseoverskridende
sundhedskrise fører til, at sundhedseksperter, f.eks. i Det europæiske center for
forebyggelse af og kontrol med sygdomme (ECDC), vejleder Kommissionen og
anbefaler rejserestriktioner.
• Kommissionen kan derpå sende en indstilling til Rådet om, at der bør indføres
rejserestriktioner ved de ydre grænser.
• Rådet behandler indstillingen og udsteder en gennemførelsesforordning med
forskellige tiltag, hvis et kvalificeret flertal i Rådet for Indre Anliggender er enige i
Kommissionens indstilling.
• Det var trin 1 – nu bevæger vi os videre til trin 2, som omhandler den velkendte
nationale proces.
Side 10
Trin 2: National proces
• Når Rådet har truffet beslutning om at indføre midlertidige
sundhedsrestriktioner ved Schengenområdets ydre grænser, og
medlemslandene er blevet oplyst om det, igangsættes den nationale
procedure. I den forbindelse orienteres Epidemiudvalget og andre relevante
aktører indledningsvist.
• Sundhedsstyrelsen foretager herefter en vurdering af, hvorvidt den sygdom,
der har forårsaget krisen, bør karakteriseres som alment farlig.
• Hvis styrelsen vurderer, at sygdommen kan karakteriseres som alment farlig,
foretager styrelsen de nødvendige ændringer i den gældende bekendtgørelse
om alment farlige sygdomme.
• Hvis Sundhedsstyrelsen mod forventning vurderer, at sygdommen ikke er
alment farlig, betyder det, at vi ikke kan anvende de muligheder, som vi har i
Epidemiloven.
• I et sådant tilfælde vil ministeren fremsætte et forslag til hasteændring af
epidemiloven for at gennemføre de nødvendige sundhedsrestriktioner i
gennemførselsforordningen i dansk ret.
• Det var trin 2 – nu bevæger vi os til trin 3, som er selve fastsættelsen af
restriktionerne.
Side 11
Trin 3: National fastsættelse af rejserestriktioner
• Næste skridt er, at Indenrigs- og Sundhedsministeren i samråd med
udlændinge- og integrationsministeren og justitsministeren fastsætter
rejserestriktioner i en bekendtgørelse, som stemmer overens med Rådets
gennemførelsesforordning.
• Derefter anmodes Epidemikommissionen om en indstilling om fastsættelse af
de konkrete rejserestriktioner.
• På baggrund af kommissionens indstilling anmodes Epidemiudvalget – altså
mange af jer – om opbakning til indholdet af reglerne i bekendtgørelsen om
rejserestriktionerne.
• Hvis I taler for, udsteder Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekendtgørelsen,
som lovfæster de restriktioner, der er fastsat i gennemførelsesforordningen.
• Bekendtgørelsen vedtages ved en hasteprocedure, hvis det er nødvendigt, af
hensyn til indførelsen af restriktionerne.
Side 12
• Som det følger af epidemiloven, vil der efter fire uger skulle tages stilling på
ny. Og der vil skulle udarbejdes en ny bekendtgørelse for at gøre det muligt at
videreføre restriktionerne.
• Hvis et flertal i Epidemiudvalget udtaler sig imod indstillingen, vil ministeren
fremsætte et forslag til hasteændring af epidemiloven med henblik på at
kunne gennemføre de nødvendige rejserestriktioner i medfør af Rådets
gennemførselsforordning. Det vil vi komme tilbage til.
Side 13
Trin 4:
• Det næste trin – trin 4 – er kun et trin, som vil blive nødvendigt, hvis vi
kommer i en situation, hvor vores hjemmel ikke rækker, og hvor det derfor kan
være nødvendigt, at vedtage et forslag til hasteændring af epidemiloven.
• Jeg har allerede berørt disse tilfælde under de tidligere trin, men lad mig lige
opsummere de tre situationer, hvor det ville kunne blive nødvendigt:
▪ Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at den specifikke sygdom ikke opfylder
betingelserne for at kunne kategoriseres som alment farlig, eller
▪ Hvis restriktionerne fra Rådet er af en anden type end de mulige
restriktioner, som er oplistet i epidemiloven, eller
▪ Hvis Folketingets Epidemiudvalg ikke udtaler sig imod at indføre
restriktioner.
Side 14
• Det er vigtigt at understrege, at hvis restriktioner, som besluttes af Rådet, af
den ene eller anden grund ikke kan gennemføres i dansk ret under en
sundhedskrise, vil Danmark ikke leve op til sine forpligtelser efter
Schengenreglerne.
• Det er vurderingen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og
Justitsministeriet, at det i yderste konsekvens kan betyde, at Danmark ikke
kan fortsætte i Schengensamarbejdet, der sikrer den fri bevægelighed i EU.
• Det var ordene fra mig. Tak for jeres opmærksomhed under denne lidt
omfattende præsentation.
Side 15
Pkt. 3: Afrunding ved ministeren
• Tak fordi vi måtte komme og præsentere, hvad ændringerne konkret vil
kunne betyde.
• Som nævnt er der fortsat overvejelser om, hvorvidt der er behov for en
formel tilkendegivelse fra Folketinget om, at Danmark kan tilslutte sig
ændringsforordningen inden den 13. december.
• Jeg forestiller mig, at det i så fald vil kunne ske med et beslutningsforslag
fremsat af regeringen, men det vil jeg vende tilbage om.
• Jeg sender derfor en skriftlig beskrivelse af den procedure, som jeg har
beskrevet i dag. Og jeg vil også dér oplyse, hvis der er yderligere
processkridt, som vi anser nødvendige frem mod, at Danmark kan tilslutte
sig ændringsforordningen.